Teaterstykket: Ødipus-perplekset - Ny version april 2024

ØDIPUS
PERPLEKSET
Titlen giver ingen mening, men det
gør ødipus-komplekset heller ikke
NYT DANSK DRAMA I 2 AKTER
AF NIELS FLYGER
OBS: NY VERSION – APRIL 2024
SCENE 9 ER FORKORTET MED 1.873 ORD
(dialogen er i stedet flyttet til bilag 6)
Teksten kan frit kopieres til brug i gymnasier og på højere læreanstalter
ISBN 978-87-974506-2-8
OBS: ny version – april 2024

RESUMÉ
”Hvad siger du til et væddemål..?”
”Hvad vædder vi om..?”
”Inden der er gået et år, vil du have forvoldt din fars død eller giftet
dig med din mor.”
”FORVOLDT MIN FARS DØD..!
Har du pip i låget eller hvad..?”
”Enhver kan forvolde en andens død.
Selv en engel som dig.
Du kan ikke gøre en kat fortræd.
Det kan man ikke sige om din biologiske far.
Hvis du en dag møder ham, vil han true dig på livet.
Undlad at slå igen. Det vil øge chancen for en lykkelig genforening.”
”Uanset hvad du siger, så har du fået fat i den forkerte.
Jeg hedder Martin – ikke Ødipus.”
”Du har intet tilfælles med Ødipus, udover at I begge blev adopteret
som nyfødte.”
”DU MENER DA IKKE I FULDT ALVOR, AT JEG ER ADOPTERET..?”
”Jo. Du kan lede efter din fødselsattest fra nu af, og til du dør.
Den har aldrig eksisteret.”
OBS: ny version – april 2024

SIGNATURFORKLARING:
¤ = kunstpause/ tænkepause
Grå tekst = replikker, som overlapper hinanden
SKUESPILLERE:
3 mandlige og 3 kvindelige
1 mandlig og 1 kvindelig hovedrolle:
Martin Nesum (ung studerende – single) = 6.918 ord
Sandra Cerigian (ung studerende – single) = 4.439 ord
2 kvindelige biroller
Lektor Ravlund (alder næsten underordnet ) = 2.542 ord
Jenny Piildorf (SKAL spilles af ungdommeligt udseende kvinde) = 2.070 ord
2 mandlige biroller:
Johannes Cerigian/ stemme fra det høje (Sandras far – statsministerkandidat) = 874 ord
Victor Piildorf (pensionsmoden professor) = 763 ord
Asmus Hjort (midaldrende/ pensionsmoden tv-vært ) = 528 ord
(Asmus Hjort + Victor Piildorf = 1.291 ord)
Meget små biroller:
Doktor Holm (kan spilles af birolle) = 129 ord
Kontorassistent (kan spilles af birolle) = 79 ord
Stemmer i telefonen:
Martins far: 248 ord
Martins mor: 108 ord
Præcisering af de enkelte personers karaktertræk: Se side 76-77
VARIGHED:
Teaterstykket er på:
Kvindelige skuespillere:
Mandlige skuespillere:
Første akt:
Anden akt:
18.701 ord
9.367 ord
9.334 ord (forskel 33 ord)
9.263 ord (forskel ml. de to akter: 143 ord)
9.406 ord
Oversigt over scener med sidetal: Se side 78
OBS: ny version – april 2024

SCENE 1 side 4
Martin Nesum
Stemme fra det høje
Spotlys tændes på Martin foran scenetæppe
- SCENE 1 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Stemme: ”Martin Nesum..!”
Martin:
Martin kigger sig undrende omkring.
”Kender vi to hinanden..?”
Stemme: ”Du kender ikke mig, men jeg kender dig. Jeg er nemlig synsk..!”
Martin:
”Synskhed er noget vås – og det kan jeg bevise så let som ingenting.
Hvis du spår, at jeg bliver stående, så går jeg min vej.
Og hvis du spår, at jeg går min vej, så bliver jeg stående.”
Stemme: ”Ikke alene bliver du stående.
Du vil også indgå et væddemål med mig.”
Martin:
”Ha. Det tror du. Hvad vædder vi om..?”
Stemme: ”Inden der er gået et år, vil du have forvoldt din fars død eller giftet dig med din mor.”
Martin:
”FORVOLDT MIN FARS DØD..! Har du pip i låget eller hvad..?”
Stemme: ”Enhver kan forvolde en andens død.
Selv en engel som dig.
Du kan ikke gøre en kat fortræd.
Det kan man ikke sige om din biologiske far.
Hvis du en dag møder ham, vil han true dig på livet.
Undlad at slå igen. Det vil øge chancen for en lykkelig genforening.”
Martin:
”Hvis jeg en dag møder min biologiske far..? Er du ikke sikker i din sag..?”
Stemme: ”Nej. Der er kun tale om en gisning.
Måske kommer du til at dræbe din biologiske far i selvforsvar. Måske ikke.”
Martin:
”Uanset hvad du siger, så har du fået fat i den forkerte.
Jeg hedder Martin – ikke Ødipus.”
Stemme: ”Du har intet tilfælles med Ødipus, udover at I begge blev adopteret som nyfødte.”
Martin:
¤ ”DU MENER DA IKKE I FULDT ALVOR, AT JEG ER ADOPTERET..?”
Stemme: ”Jo. Du kan lede efter din fødselsattest fra nu af – og til du dør.
Den har aldrig eksisteret.”
Martin:
”Selvfølgelig eksisterer den.
Alle danskere har en fødselsattest.
Den ligger sikkert i min fars skrivebordsskuffe.”
Stemme: ”Har du nogensinde set den..?”
Martin:
”Nej, men det beviser intet.
Mine forældre kunne ikke drømme om at fortie den slags for mig.”
Stemme: ”Selv de mest ærlige forældre kan være nødt til at lyve fra tid til anden.
Hvis du ikke tror mig, kan du bede doktor Holm om en kopi af din fødselsattest.
Hun har været familiens læge fra før, du kom til verden.
En enkelt konsultation og du vil få vished om din adoption.”
Martin:
”Og når jeg har talt med hende, så kan du pakke din profeti sammen.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Stemme fra det høje
SCENE 1 side 5
4
8
12
16
20
24
28
Stemme: ”Der er ikke tale om en profeti. Kun en advarsel.”
Martin:
”Advarsel eller profeti. Det er et fedt. Kun tosser tror på den slags.”
Stemme: ”Vil det ændre noget, hvis der står 50.000 kroner på højkant..?”
Martin:
”Måske, men penge har du vel ingen af.”
Stemme: ”Jo, da. Jeg har tilmed sørget for, at der ligger et forskud på 50.000 kroner i din
venstre inderlomme.”
Martin stikker skeptisk sin højre hånd ind under jakken.
Han tager en konvolut frem, som indeholder et seddelbundt.
Pinlig tavshed, mens han forsøger at udtænke et modargument.
Stemme: ”Hvad siger du..?
Skal vi indgå et væddemål eller ej..?”
Martin:
”Ja. Kom bare an, men tro ikke, at det er griskhed, som driver mig.
Jeg slår ikke plat på psykisk syge.
Når jeg vinder væddemålet, får du gevinsten retur.
Men på én betingelse: Du skal gå i behandling for ludomani.
Kun idioter tror på skæbnen.
Den slags overtro hører hjemme i antikkens verden.”
Stemme: ”Fuldstændig korrekt. Hvis dit liv var styret af højere magter, ville væddemålet
være en skueproces, men intet er afgjort på forhånd. Din chance for at vinde
er fifty-fifty.”
Martin:
”Det væddemål er så godt som vundet.
Skal vi aftale et sted, hvor vi kan mødes om et år..?”
Stemme: ”Vi behøver ikke aftale noget.
Hvis min gisning holder stik, så ved jeg, hvor du er om et år.”
Martin:
”Og hvis din gisning ikke holder stik..?”
Stemme: ”Så kan du beholde pengene..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 2 side 6
Martin Nesum
Læge (eneste optræden)
- SCENE 2 -
En læge sidder ved et skrivebord
foran scenetæppe i kongesiden.
4
8
12
16
Læge:
”Goddag Martin. Hvad kan jeg hjælpe dig med..?”
Martin: ”Kan du skaffe mig en kopi af min fødselsattest..?”
Lægen tager en dyb indånding og siger så:
Læge: ”Gid jeg kunne, men den har aldrig eksisteret..! ¤
Dine forældre holdt dig skjult for myndighederne, indtil du skulle starte i skolen.
Din mor påstod, at du blev født uden assistance fra en jordemoder, men en DNAtest
afslørede, at I ikke er beslægtede. Vi frygtede, at du var blevet bortført fra dine
biologiske forældre. Politiet satte en større efterforskning i gang, men nogen
højere oppe i systemet fik standset den – og dine forældre slap med en advarsel.
Jeg udbad mig en forklaring, men blev frarådet at bore yderligere i sagen.”
Martin: ”Mine biologiske forældre kan altså være hvem som helst.”
Læge:
”Tænk dig om..!
Det er ikke hvem som helst, der kan fremskaffe et personnummer til en seksårig
dreng, som ikke er registreret nogetsteds. Du må være ud af en meget indflydelsesrig
familie.”
OBS: ny version – april 2024

En kontorassistent ved skanke
foran scenetæppe – damesiden.
Martin Nesum
Kontorassistent (eneste optræden)
SCENE 3 side 7
- SCENE 3 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
Martin: ”Hej. Mit navn er Martin Nesum.
Vi talte i telefon tidligere i dag.
Har du fundet dokumenterne til mine forældres gård..?”
Kontorassistent: ”Ja. Jeg har mappen her.”
Kontorassistenten rækker Martin en mappe, som ikke har været åbnet i
25 år. Martin bladrer den igennem.
Martin: ”Ja. Så..!”
Martin bladrer videre og lægger derefter mappen fra sig.
Martin: ”Mine forældres gård er ejet af en fond på Bahamas, som hedder »Deus
Fibulae«. Er det muligt at få oplyst ejeren af den fond..?”
Kontorassistent: ”Ikke hvis fonden ligger på Bahamas.”
Martin: ”Men ejeren er min biologiske far.”
Kontorassistent: ”Så må han være meget rig.
Tænk, hvis det er Mærsk Mc-Kinney Møller..?”
Martin: ”Mærsk ville aldrig kalde en fond for »Deus Fibulae«.
Det navn stinker langt væk af kristent hykleri.”
Kontorassistent: ”Jeg troede, at en fibula var noget, man røg pot af.”
Martin: ”Nej. En fibula er en broche, som var meget udbredt i antikkens Grækenland.
Den blev anvendt til at hæfte togaer sammen med. Hvis fibulaen brast, faldt
togaen til jorden, og man stod nøgen til offentlig spot og spe. I sagnet om
Ødipus er hans mor iført en toga. Da hun dør for egen hånd, fjerner Ødipus
hendes to fibulaer. Han stikker derefter sine øjne ud med dem. »Deus Fibulae«
betyder »Guds brocher«. Det må være et kristent broderskab. Måske
er det stiftet for at gemme uægte børn af vejen. Let og diskret. Hvis det er
tilfældet, så er min biologiske far både rig og magtfuld. Ja, måske er jeg i
virkeligheden adelig.”
Kontorassistent: ”Ih, hvor spændende. Jeg elsker sådan noget med hemmelige
broderskaber, der forsvarer en kristen dobbeltmoral med sværdet i hånden.
Min yndlingsbog er »Da Vinci Mysteriet«. Pragtfuldt plot. Helten er en nørd,
som ender med at kæmpe for sit liv.”
Martin: ”Hemmelige broderskaber er ikke, hvad de har været.
I vore dage er der ingen, som griber til våben for at forsvare deres ære.”
Kontorassistent: ”Nej. Det må vi håbe..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 4 side 8
Martin Nesum
Martins far og mor (kun stemmer)
- SCENE 4 -
Martin foran scenetæppe:
Ringer til sin far.
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin: ”Hej far. Doktor Holm har fortalt mig, at jeg er adopteret.
Hvem er mine biologiske forældre..?”
Far:
”Har du fået en skrue løs..?
Du er vores knægt, og det har du altid været.”
Martin: ”Jeg nægter at komme hjem, førend I har lagt kortene på bordet.”
Far:
”Det må du ikke gøre mod os. Julen står for døren.
Din mor vil græde snot, hvis du bliver væk.
Men det er du måske ligeglad med..?”
Martin: ”Nej, det er jeg selvfølgelig ikke, men der er sket noget forfærdeligt.
Jeg har indgået et væddemål med en mystisk mand.”
Far:
”Har vi ikke advaret dig imod alle former for spil..?”
Martin: ”Jo, men den gamle mand er ludoman og har brug for professionel hjælp.
Jeg har derfor tilbudt ham gevinsten på betingelse af, at han går i terapi.
Det forudsætter dog, at jeg vinder væddemålet.
Hvis vi hjælpes ad, bliver det en smal sag.
Du skal blot give mig navnet på min biologiske far.”
Far:
”Så hør dog efter, hvad jeg siger. Du er ikke adopteret..!”
Martin: ”I har holdt mig skjult for myndighederne, indtil jeg var seks år. Det er ulovligt. Politiet
startede en efterforskning, men den blev henlagt af uvisse årsager. Lad være med
at fortie min adoption. Hvis du holder mig hen med snak, risikerer jeg at få min biologiske
fars liv på samvittigheden.”
Far:
”Skal du begå et mord for at vinde væddemålet..?”
Martin: ”Selvfølgelig ikke, men ludomanen spåede, at jeg ville dræbe min biologiske far og
bolle med min mor.”
Far:
”Hvad er det for noget perverst ævl..?
Du har vel ikke tænkt dig at have sex med din egen mor..?”
Martin: ”Nej. Den del af væddemålet er så godt som vundet.
Det er den anden del, som skræmmer.”
Far:
”Men du kan ikke gøre en flue fortræd, og da slet ikke slå nogen ihjel.”
Martin: ”Ødipus havde heller ikke noget ønske om at gøre nogen fortræd, men hans biologiske
far var en hidsig satan, der forsøgte at myrde ham. Drabet mislykkedes – og Ødipus
skubbede instinktivt faderen ned af hans kærre. Det dør man ikke af, men faderen
faldt så uheldigt, at han brækkede nakken. Min biologiske far vil ligeledes forsøge at
skaffe mig af vejen. Det bliver en kamp på liv og død.”
Far:
Mor:
Lyden af en motorcykel høres svagt.
”Du får lige din mor i telefonen.
Jeg må ud og snakke med en ven, som er dukket op på gårdspladsen.”
”Hvad er det for noget ævl om, at du skal slå nogen ihjel og … du ved … med mig..?
Det lyder mere som en livagtig drøm – eller nogle stemmer i dit hoved. Din onkel
Verner hørte også stemmer, men så fik han noget medicin. Siden da har der ikke
været nogen problemer.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Martins far og mor (kun stemmer)
SCENE 4 side 9
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Jeg er ikke syg. Alt, hvad jeg fortæller, er sket i virkeligheden.”
Mor:
”Hvis du er endt i noget spillegæld, skal vi nok betale for dig.”
Martin: ”Det er pænt af jer, men jeg ved ikke, hvad den gamle mand hedder – eller hvor
han bor. Jeg er fanget i en fælde og kan først slippe fri af den om et år. I al den
tid skal jeg leve i frygt for min biologiske far. Han er en voldelig psykopat, som
vil mig til livs. Hvis jeg dræber ham i nødværge, taber jeg væddemålet – og det
er ikke småpenge, der står på spil. Et svimlende beløb på 50.000 kroner.”
Mor: ”50.000 kroner..! ¤
Er du sikker på, at det er en mand, du har mødt i virkeligheden..?”
Lyden af en motorcykel høres svagt.
Martin: ”Den gamle mand gav mig 50.000 kroner i forskud – og de penge har jeg her.
Afslør navnet på min biologiske far, så jeg ved, hvem jeg skal være på vagt
overfor. Jeg kommer først hjem, når I har fortalt sandheden om mit ophav.”
Mor:
Far:
”Nu holder du inde med det københavneri..!
Vi har intet at skjule. Du får lige din far i røret.”
”Så er jeg tilbage. Det var bare en gammel bekendt. Nu er han kørt igen.”
Martin: ”Var det en rocker..?”
Far:
”Nej, det var bare naboen.”
Martin: ”Naboen har ingen motorcykel. Deus Fibulae må have overhørt min samtale
med den gamle mand – og nu frygter min biologiske far, at I ikke kan holde tæt.
Han har derfor pudset en rocker på jer. Broderskabet har desværre en klemme
på os. Gården er deres, og vi risikerer at blive sat på gaden med dags varsel.”
Far:
”Du ser spøgelser, min dreng. Og al din snak om en profeti er noget vrøvl, du
har fundet på for at gøre dig selv interessant.”
Martin: ”Det er ikke noget vrøvl. Prøv at forstå min situation.
Hvis jeg forvolder min biologiske fars død, vil det pine mig resten af livet.
Hvad er vigtigst..? Mit mentale helbred eller gården..?”
Far:
”Nu holder du op med al den snak. Du er vores knægt, og det har du altid været.
Din mor er skuffet over dig. Dit tåbelige væddemål har skræmt hende fra vid
og sans. Hun tåler ikke den slags. Hendes helbred er skrøbeligt og må gå forud
for alt andet. Vi forbyder dig at kontakte os eller komme på besøg det næste
års tid. Kan du have det rigtig godt. Vi ses om et år.”
Faderen afbryder brat samtalen.
Martin: ”Vi ses om et år..!” (hvisker for sig selv)
Han ringer til sin mor.
Martin: ”Mor. Du må …”
Mor:
”Hørte du ikke, hvad din far sagde..?”
Og inden han når at svare, er røret smækket på.
EVT. SCENETÆPPE GÅR OP
OBS: ny version – april 2024

SCENE 5 side 10 Martin Nesum Sandra Cerigian Sandra og Martin kommer
Johannes Cerigian (Sandras far)
ind i hendes stue
- SCENE 5 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Sandra: ”Du må undskylde, at jeg ikke har fået ryddet op.
Alle fra holdet var her i går – undtagen dig.
Vi festede til langt ud på natten. ¤
Hvorfor gemmer du dig på dit værelse..? ¤
Hvis du vil have succes som psykolog, skal du ud blandt andre.”
Martin: ”Fortæl mig hellere noget, jeg ikke ved.”
Sandra: ”Vi ved faktisk mere om dig, end du tror. Jane var med til Centrumpartiets ungdomsmøde
for nogle år siden. Hun påstår, at du holdt en tale, som udløste et
stående bifald. Partiformanden roste dig efterfølgende til skyerne – og spåede dig
en lysende karriere. Da Jane mødte dig igen her på studiet, kunne hun knap kende
dig. Du er blevet indesluttet og menneskesky. Hvad er der gået galt i dit liv..?”
Martin: ”Det har jeg ikke lyst til at tale om.”
Sandra: ”Du kunne sikkert blive til noget stort, hvis du ville.”
Martin: ”Den prædiken har jeg hørt så tit.”
Sandra: ”Jane påstår, at du lider af seksualangst..!”
Martin: ”Det har intet på sig.”
Sandra: ”Har du haft mange kvinder..?”
Martin: ”Jeg er ikke nogen horebuk.”
Sandra: ”Det var ikke det, jeg spurgte om.
Jeg vil blot vide, om du er god til kvinder.”
Martin: ”Hader du ikke, når mænd praler med deres scoretavler..?”
Sandra: ”Jo, men du ligner ikke én, som har noget at prale med.”
Martin: ”Det rager ikke dig, om jeg har noget at prale med eller ej.
Katten vil lege med musen, men musen går sin vej.”
Sandra: ”Ja, flygt du bare. Jeg gider kun rigtige mandfolk – og du er et pjok.”
Martin: ”Og du er noget langt værre..!
Du er en naiv drømmer, som tror, at scoretavler er en garanti for god sex.
Hvad nu, hvis scoretavler kun er en garanti for, at du bliver udnyttet..?”
Sandra: ”Jeg vil hellere have sex med en rutineret alfa-han end med en jomfru.”
Martin: ”Hvis du har valget mellem en hensynsfuld nybegynder og en primitiv horebuk.
Hvem vil du så vælge..?”
Sandra: ”Jeg skal ikke være prøveklud for en forvirret klat duelort.”
Martin: ”Hold op med at vurdere mig ud fra antallet af affærer. Lyt til din kvindelige intuition.
Sex er andet end følelseskold teknik. Det er også et spørgsmål om situationsfornemmelse
og respekt for dine grænser.”
Sandra: ”Mænd, altså..! Jeg gider ikke jeres tomme floskler.
I lyver mig op i ansigtet for at få et knald, og når det er overstået, stikker I af.”
Martin: ”Ja, selvfølgelig stikker vi af. Du er kun ude på at ydmyge os. Jeg troede, at du havde
forbilledlig moral, men når det kommer til stykket, så er du bare en narrekusse.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
SCENE 5 side 11
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Evig og altid de samme bortforklaringer.
Hvis en kvinde ikke vil bolle, så er hun lesbisk.
Det er aldrig jer selv, der er problemet, men kig dig selv i spejlet.
Så vil du forstå, hvorfor jeg ikke tænder på dig.
Du er indbegrebet af en nørd, som aldrig vil få noget på den dumme.”
Martin sukker.
Martin: ¤ ”Man kan ikke være god til alting – og seksuelt er jeg et nul.
Lad os glemme alt om sex og nøjes med at være venner.”
Sandra: ”Jeg er træt af mænd, der lover evigt venskab, og som kun vil udnytte mig.
Hvorfor skulle du være anderledes..? ¤
Hvordan kan jeg være sikker på, at du ikke holder mig for nar..? ¤
Giv mig din største hemmelighed i pant.”
Martin kommer i vildrede – og taler over sig.
Martin: ”Jeg … øh… frygter at kneppe min far.”
Sandra slår en hånlatter op.
Sandra: ”Kneppe din far..!”
Martin: ”Undskyld. Jeg mener at dræbe min far.
Det er selvfølgelig ikke min far, jeg frygter at kneppe, men min mor.”
Sandra: ”Kneppe din mor..!”
Martin går i stå og er lammet af skræk. Pinlig tavshed.
Martin: ”Det er selvfølgelig ikke min rigtige mor, jeg frygter at kneppe.
Kun min biologiske mor. Jeg har aldrig mødt hende – og aner ikke hvordan hun ser ud.
Maske er det hele blot noget galmandssnak fra en såkaldt profet.”
Sandra: ”Lad være med at tro på spådomme. De går aldrig i opfyldelse.
Jeg har også en hemmelighed, men du skal love at holde mund.”
Martin nikker skamfuldt.
Sandra: ”Hver gang jeg føler noget for en mand, så vælder angsten op i mig. Det var kærlighed,
der fik min mor til at gifte sig – og det er kærlighed, der kan få mig til at gifte mig. Hvis
fælden pludselig klapper, risikerer jeg at få et lige så pauvert liv som hende. Jeg ønsker
ikke at såre nogen, men selv den mindste flirt får mig til at knurre som en bidsk hund.
Min utilnærmelighed skyldes angst og ikke arrogance, men det misforstår de få mænd,
som tør lægge an på mig. Når jeg jager dem på flugt, så føler jeg både en lettelse og et
savn.”
Sandra studerer Martins mimik.
Den er afdæmpet – og hun letter yderligere sit hjerte:
Sandra: ”Mine forældre er bekymrede, fordi jeg er single.
De bliver ved med at introducere mig for nye mænd.
Jeg foregiver at være interesseret og byder mændene på middag.
Under middagen spiller jeg forelsket og pirrer dem seksuelt.
Hvis de tager initiativet, jorder jeg dem og smider dem ud.
Og hvis de ikke tager initiativet, jorder jeg dem også og smider dem ud.”
Sandra studerer atter Martins mimik.
OBS: ny version – april 2024

SCENE 5 side 12
Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Sandra: ”I begyndelsen klarede jeg frisag ved at give mændene skylden, men den undskyldning
duer ikke længere. Det er derfor, jeg har inviteret dig.
Vi har begge brug for en kæreste på papiret.
Hvis du vil spille min kæreste, vil jeg foregive at være din.”
Martin tænker, så det knager. Hans tavshed undrer Sandra.
Hun sukker til sidst og uddyber modvilligt sin plan:
Sandra: ”Du kender godt Janus, ikke..?”
Martin: ”Jo. Hvem kender ikke Janus..? Han er instituttets største kvindebedårer.”
Sandra: ”Min far forguder Janus og kalder ham for sin tvillingesjæl.
De er to alen ud af et stykke – charmerende og blottet for enhver moral.
Planen er, at Janus skal fri til mig på lørdag.
Hvis jeg takker nej, vil alle vende mig ryggen.
Den udstødelse slipper jeg for, hvis du foregiver at være min kæreste.
Så kan jeg nøjes med at invitere dig hjem til mine forældre.”
Martin: ”Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe dig, men noget undrer mig.
Du udstråler frygtløshed, og alligevel tør du ikke gøre oprør mod din far.”
Sandra: ”Så enkelt er det ikke. Min far får hjertestop, hvis jeg siger ham imod..!”
Martin: ”Hvis din far har et dårligt helbred, bør han indrette sit liv derefter.
Det er tåbeligt, at du skal gifte dig med Janus på grund af ham.
Jeg deltager ikke i et skuespil, som blot udskyder dit problem.
Tag dig sammen. Du er stærk nok til at sætte din far på plads.”
Sandra: ”Jeg er stærk nok til at gøre oprør, men ikke stærk nok til at klare mig uden min
familie.”
Martin: ”Hvis du fik dig en kæreste, som aldrig svigter, kunne du bygge en ny familie op
fra bunden.”
Sandra slår en latter op.
Martin: ”Du misforstår mig. Det er ikke mig selv, jeg foreslår som kæreste.
Jeg kender mine begrænsninger.”
Sandra: ”Spar mig for dine løgne. Du lever i en fantasiverden – og ved intet om livet.
Alle mænd er nogle røvhuller, som er til salg for sex.”
Martin: ”Jeg er ikke til salg – og vi har faktisk mere til fælles, end du tror.
Vi er begge angste for kærligheden, men reagerer diametralt modsat.
Jeg reagerer som en underkuet hund og stikker halen mellem benene.
Du knurrer derimod som en bidsk hund og bider alle, der kommer for nær.
Måske kan vi begge slippe fri af vores angst, hvis vi hjælpes ad.”
Sandra: ”Glem det..! Vil du spille min kæreste på lørdag..? Ja eller nej..?”
Martin: ”Selvfølgelig vil jeg det. Ingen bør indgå ægteskab mod deres vilje.”
Sandra: ”Jeg ringer til min far og beder ham aflyse forlovelsesgildet på lørdag.
Gider du gå ud på altanen imens..?”
Martin forlader scenen/ går om bag en skærmvæg.
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
SCENE 5 side 13
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Johannes:
Sandra:
Sandra:
Martin:
”Hej far. Jeg har en god nyhed. Martin og jeg er blevet kærester.”
”Hvis det er Martin Nesum fra dit hold, så er det ikke en god nyhed.
Janus har fortalt mig om den nar. Han er ikke noget for dig. ”
”Men han er en ensom stakkel, som har brug for min støtte.
Jeg kan simpelthen ikke lade ham i stikken.”
”Er du blevet bimlende gal..? Martin er en taber.
Din faster Beatrice vil håne os, hvis du kommer sammen med ham.
Alle mænd lyver for at få noget på den dumme.
Uanset hvem du gifter dig med, vil han være dig utro.
En rig mand er altid at foretrække for en fattig. Sats på Janus.
Han er et vaskeægte mandfolk, som alle vil misunde dig.”
”Martin har noget, som både du og Janus mangler. Det kaldes moral."
”Du ved godt, at jeg ikke vil høre det ord.
Hvis jeg havde udvist moral, havde vi været fattige som kirkerotter.
Enten smider du Martin på porten, eller også kapper vi forbindelsen til dig.
Valget er dit.”
”Jeg har prøvet at vrage ham, men kunne ikke få mig selv til det.
Han har ikke gjort mig noget ondt.”
”Siden hvornår er det blevet et problem..?”
”Det er ikke et problem, men et vink med en vognstang, der bør tages alvorligt.”
”Lad være med at lytte til din samvittighed. Det vil kun ødelægge dit liv.”
”Hvis alle lyttede til deres samvittighed, ville vi få et paradis på jord. Når selv
hårdkogte voldsforbrydere ikke kan gøre andre ondt uden et påskud, hvordan
skal jeg så kunne..?”
”Så må du fabrikere et påskud. Det havde jeg ingen skrupler over, da jeg var ung.
Og det bør du heller ikke have. Et godt trick er at gøre en myg til en elefant. Tag
dig nu sammen. Man kan ikke blive til noget stort i denne verden, hvis man tager
hensyn til andre. Enhver stor leder må på et eller andet tidspunkt gøre en uskyldig
fortræd – og tiden er nu kommet, hvor du skal bevise dine lederevner.”
”Men jeg hader Janus. Hvorfor vil du ikke respektere, hvad jeg føler..?”
”Fordi du ikke forstår, hvad der er til dit eget bedste. Glem ikke, at jeg ved noget
pinligt om dig, som kan få Martin til at løbe skrigende væk..!”
¤ ”Ja, ja. Jeg skal nok gøre, som du befaler.”
Sandra vinker til Martin, at han skal komme. Han kommer ind.
”Så har jeg talt med min far.
¤ Han synes, at du er et pjok, som lefler for islam.”
”Pjokket er dig. Ikke mig.
Du er ikke intolerant af natur, men blot bange for din far.
Der vil komme en dag, hvor du ikke frygter ham længere.
Og når den dag kommer, vil du gøre oprør mod hans fremmedfjendske politik.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 5 side 14
Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Min holdning til muslimer vil aldrig ændre sig.
Jeg siger bare, hvad I andre tænker.
Du praler af at være tolerant, men det er kun tom snak.
Verden ville blive et bedre sted, hvis alle var lige så ærlige som mig..!”
Martin: ”Du forveksler ærlighed med aggression. Hitler turde også sige sin ærlige mening om
jøderne, men det var en ærlighed, der blot udstillede hans syge sind. Hans ærlighed
var ikke efterlignelsesværdig – og din ærlighed er heller ikke efterlignelsesværdig.”
Sandra: ”Hvor vover du at sammenligne mig med Hitler..!”
Martin: ”Du har intet tilfælles med Hitler – ud over at I begge er stolte af noget, I burde
skamme jer over.”
Sandra: ”Jeg tør stå ved mine følelser – i modsætning til dig.
Hvis jeg laver om på mig selv, vil det være skuespil.
Jeg følger blot min natur på godt og ondt.”
Martin: ”Lystmordere følger også deres natur på godt og ondt, men der gælder måske
andre regler for dem..?”
Sandra: ”Du blander tingene sammen.
Manddrab er strafbart. Det er foragt for islam ikke.
Ærlighed skal komme fra hjertet – ellers er det hykleri.”
Martin: ”Der findes to typer ærlighed.
Den smukke kommer fra hjertet.
Den grimme kommer fra den indre svinehund.”
Sandra: ”Hold dine fortænkte prædikener for dig selv.
Jeg orker dem ikke.
Du er en vatpik, som lefler for den kulturelle elite.”
Martin: ”Der er forskel på at være tolerant og vattet.
Tolerante mennesker tør sige fra.
Det tør en mæhæ ikke.
Svagpisseren er dig.
Der er tydeligvis ingen grænser for, hvad din far kan få dig til.”
Sandra: ”Du snakker og snakker, men er og forbliver et pjok.”
Martin: ”Hvem af os er egentlig det største pjok..?
¤ Mig, der finder mig i alt muligt lort fra din side..?
¤ Eller dig, der ikke tør gøre oprør mod din far..?”
Sandra: ”Hvis du fortsætter din grundløse kritik af mig og min familie, vil jeg ikke have noget
med dig at gøre.”
Martin: ”Er det et ultimatum..?”
Sandra: ”Ja. Du skal bakke min far op i alt, hvad han siger – og gøre karriere i Retfærdighedspartiet..!”
Martin: ”Jeg vil hellere krydse Nordpolen i bar røv end droppe kritikken af din far og hans
populistiske parti. Hold op med at snakke ham efter munden. Hans halvracistiske
vrøvl lyder hult i din mund. Tag dig sammen. Gør oprør mod ham – og gift dig med
den, du elsker. Jeg skal nok støtte dig. Uanset hvem dit hjerte banker for.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
SCENE 5 side 15
4
8
12
16
20
24
28
32
36
Sandra:
Martin:
Sandra:
Martin:
Sandra:
”Jeg har ikke brug for din støtte.
Du har fornærmet min far.
Vores venskab slutter her..!”
”Mener du det..?”
”Ja, gå din vej – og vis dig ikke her mere..!”
”Skal vi da aldrig ses igen..?”
”Er du født dum eller hvad..?
Jeg hader dig..!”
Martin begynder at gå.
Pludselig kommer Johannes Cerigian brasende ind ad døren.
Johannes: ”Tænkte jeg det ikke nok..!”
Sandra:
”Far..!”
Johannes: ”Du lovede at vrage bløddyret, men magtede det selvfølgelig ikke.”
Han stikker Sandra en lussing.
Johannes: ”Så kan du lære, at man ikke lyver over for sin far.”
Martin:
Martin langer Johannes en kæberasler, så han går i gulvet.
”Så kan du lære, at man ikke gør sin datter fortræd..!”
Johannes: ”Lidt vold har ingen taget skade af..!”
Martin:
Johannes: ”HJÆLP..!”
Martin:
”Tak for opfordringen..!”
Martin griber fat i Johannes’ krave og hamrer ham ind i væggen.
”Hvorfor råber du om hjælp..? Du har lige påstået at lidt vold, tager ingen skade
af, men der gælder måske andre regler, når du selv er ofret..?”
Johannes: ”Det kommer du til at fortryde. Jeg er stærkere end dig.”
Martin:
”Du påberåber dig den stærkes ret, men glemmer, at du var forsvarsløs som barn
og overser, at du bliver forsvarsløs som gammel. Din ungdoms styrke er fortid.
Fra nu af blander du dig uden om Sandras liv og bakker op om de valg, hun træffer.
Hvis du ikke gør det, får du med mig at gøre..!”
Martin giver slip på Johannes.
Han griber straks en flaske (eller lignende) og truer Martin.
Johannes: ”Bare kom an..!”
Martin:
Martin griber fat i en messinglysestage (eller lignende).
”Hvis jeg var dig, så ville jeg acceptere Sandras ret til at gifte sig med den, hun
elsker.”
Johannes: ”Jeg vil hellere dø end give slip på min datter.”
Martin:
”Så har du også fortjent at dø..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 5 side 16
Martin Nesum Sandra Cerigian
Johannes Cerigian (Sandras far)
4
De begynder at slås.
Slagsmålet kan evt. være koreograferet for at øge spændingen.
8
12
16
20
24
Johannes: ”Hvis du ikke holder fingrene fra min datter, kommer du til at betale den højeste pris.”
Martin:
”Mig skræmmer du ikke..!”
Johannes prøver at ramme Martin med messinglysestagen.
Johannes: ”Tag den – din pladderhumanist..!”
Martin:
”Hva’ så – din racist. Kan du ikke ramme..!”
Johannes: ”Hvor vover du at kalde mig racist..?
Jeg har folket på min side..!”
Martin:
”Kun indtil dit sande jeg bliver afsløret.”
Johannes: ”Folket elsker mit sande jeg. De har brug for en stærk mand.”
Martin:
”Dit sande jeg har tydeligvis problemer med boldøjet.”
Johannes: ”Så stå dog stille – din lille satan.”
Martin:
”Hva’ så gammelsmølf. Begynder kræfterne at svinde..?”
Johannes: ”Sådan behandler man ikke Danmarks kommende statsminister.”
Martin:
”Den Store Leder kan ikke ramme.”
Johannes: ”Gu’ kan jeg sååå (Martin slår ham i gulvet *) åååå..!”
Sandra:
* Johannes langer ud efter Martin med flasken, men Martin får afværget slaget
ved at hamre lysestagen hårdt ind i Johannes’ tinding. Johannes ligger livløst på
gulvet og spiller død.
”FAR..!”
Martin løber sin vej, mens han mumler: ”Nej, Nej, Nej..!”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
Jenny sidder på en parkbænk i kongesiden.
Martin kommer gående. SCENE 6 side 17
- SCENE 6 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Hej, Jenny.”
Jenny:
Jenny:
”Hej, Martin. Kom og sæt dig.”
Martin sætter sig ved siden af Jenny.
”Du ser lidt trist ud.”
Martin: ”Det er jeg også. ¤ Sandra har slået op med mig.”
Jenny:
”Jeg vidste ikke, at I kom sammen.”
Martin: ”Men det gjorde vi indtil for et kvarter siden.”
Jenny:
”Op med humøret. Du er alt for god til Sandra.
Hun er en forkælet overklassepige, som foragter almindelige mennesker.
Glem alt om hende. Der er langt bedre fisk i havet.
De venter blot på at blive fanget.”
Martin: ”Det er let for dig at sige.
Du kan score hvem som helst på holdet – og alligevel giftede du dig med Victor.
Jeg fatter ikke, hvad du ser I ham.”
Jenny:
”Vi kvinder tiltrækkes af magtfulde og succesrige mænd.”
Martin: ”Men Victor er så gammel, at han kunne være din bedstefar.”
Jenny:
”Og hvad så..? ¤ Jeg tænder på ældre mænd. Alle kvinder drømmer om at blive
gift med en professor. Hvis du vil have held i kærligheden, skal du fokusere på,
hvad kvinden får ud af at blive forført af dig. Ældre kvinder vil gerne prale med
af at have en ung kæreste.”
Martin: ”Jeg er kun til kvinder på min egen alder.”
Jenny:
”Den løgn må du længere ud på landet med. Mona Mira er berygtet for at forføre
sine unge lejere. Det er vel derfor, du har lejet værelse hos hende.”
Martin: ”Det vidste jeg ikke, da jeg underskrev kontrakten – og nu er det for sent at flytte.
Jeg betalte et halvt års husleje forud mod at få et klækkeligt afslag. Hun er et
meget sødt og hjælpsomt menneske, men desværre alt for snakkesalig. Når jeg
ikke orker hendes vrøvl længere, så flygter jeg ned på denne bænk og hviler
ørerne. Konstant ævler hun løs om sin forlovelse med Victor. Den ligger over 25
år tilbage i tiden – og alligevel er hun ikke kommet videre i sit liv. ¤ Har Victor sagt
noget om, hvorfor han brød med hende..?”
Jenny:
”Han orkede heller ikke hendes snak. Jeg kan ikke løse dine kærestesorger, men
jeg kan skaffe dig arbejdsro. Victor og jeg har et liebhaver-sommerhus, som du
kan låne, kvit og frit.”
Martin: ”Du er en engel. Kan jeg flytte ind i dag..?”
Jenny:
”Ja. Jeg er i bil. Hvis du pakker dine ting, så kan vi køre af sted med det samme.”
Martin: ”Alle tiders. Jeg bor kun et stenkast herfra.
Det tager mig kun nogle få minutter at pakke. Kommer du ikke med..?
Så giver jeg en kop te, mens du venter.”
Jenny:
”Det lyder godt.”
De forlader scenen.
OBS: ny version – april 2024

SCENE 7 side 18
Martin Nesum
Jenny Piildorf
Victor Piildorf
Foregår i haven til Jennys og Victors
sommerhus på toppen af en klint.
- SCENE 7 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Wow. Sikke en flot udsigt..!”
Jenny:
”Ja. Det er fordelen ved at bo så højt oppe.
På en klar solskinsdag kan man se helt til Hesselø.
Victor og jeg elsker at sidde her og nyde solnedgangen.”
Victor kommer pludselig brasende ind på scenen.
Victor: ”HVAD FANDEN LAVER DU MED MIN HUSTRU..?”
Jenny: ”VICTOR . . .”
Så griber han fat i Jennys krave.
Victor: ”Hvordan kan du gøre det her mod mig..? ¤
Hvor tit skal jeg gribe dig på fersk gerning med dine elskere, før du fatter beskeden..?
¤ Jeg finder mig ikke i din evindelige utroskab. Du er umoden.
Hvornår bliver du voksen og tager vores ægteskab alvorligt..? ¤
Jeg er træt af din ludermoral og dine utallige sidespring.
Nu er det alvor med min trussel om skilsmisse.
Og hvad dig angår, unge mand …”
Victor Piildorf kigger ondt på Martin.
Victor: ”Til dig har jeg kun én ting at sige – og det er: SKRID..!
Jeg vil aldrig se dig for mine øjne igen. Du har intet at gøre her.
(Victor griber fat i Martins computer og kaster den ud over kanten på klinten.
Der lyder et lille klask.)
Løb ned til havet og hent din sutteklud.”
Martin: ”MIN COMPUTER..!”
Martin løber hen til kanten og kigger ned.
Så går han hen til Victor og stiller sig truende foran ham.
Martin: ”Det skal du få betalt..!”
Victor: ”Kan du humme dig..!”
Men Martin bliver stående – og Victor skubber til ham.
Martin: ”Giv mig i det mindste en chance for at forklare mig.”
Victor: ”Spar mig for dine løgne. Skrid. Her er det mig, som bestemmer..!”
Martin: ”Jenny bildte mig ind, at det var i orden med dig, at …”
Victor: ”SKRID – ELLER DU RYGER DEN SAMME VEJ, SOM DIN COMPUTER..!”
Victor skubber atter til Martin – og han skubber igen.
Victor: ”Nå, så man er voldelig over for sin professor. Det kommer du til at fortryde.
Jeg vil bekrige dit speciale, så ingen . . . INGEN tør forsvare dig ved din eksamen.
Du kan lige så godt finde dig en anden uddannelse.”
Martin: ”Hvorfor skal jeg opgive mit studium..? Jeg har ikke bollet Jenny.”
Victor: ”Selvfølgelig har du ikke det.
Der er ingen, som vil have sex med et liderligt fugleskræmsel som dig.
Du er en taberklovn, som gladelig onanerer til et nøgenfoto af din mor.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
Victor Piildorf
SCENE 7 side 19
4
8
12
16
20
24
28
32
Martin: ”Fej for din egen dør, før du håner os andre. Du onanerede som teenager og
kommer til at onanere igen, når du bliver gammel og ensom.”
Victor: ”Åh, klap dog i, din gudsbenådede pikspiller..!”
Martin: ”Jeg vil hellere være en gudsbenådet pikspiller end en pædofil grisebasse, som
udnytter sine kvindelige studer…”
Martin får ikke talt ud, idet Victor langer ham en sviende lussing.
Martin: ”AV. Den sved..!”
Martin skubber så hårdt til Victor, at han vralter et par skridt baglæns.
Victor: ”Hvis du vil slås, så kom bare an..!
Du har kaldt mig en pædofil grisebasse, og det skal ingen slippe godt fra.”
De begynder at skubbe til hinanden.
Slagsmålet kan evt. være koreograferet for at øge spændingen.
Martin: ”Du tåler måske ikke at høre sandheden..?”
Victor: ”ÅRH. Rejs hjem til moar. Din lille snothvalp.”
Martin: ”Jeg er i det mindste så ung, at jeg har en mor.”
Victor: ”Og hende knepper du morgen, middag og aften. Moar. Moar. Moar.”
Martin bliver ved med at skubbe til Victor, indtil de når kanten af klinten.
Victor skæver skrækslagent ned i afgrunden. Martin prikker til ham.
Martin: ”Enten giver du mig chancen for at forklare, hvorfor Jenny har inviteret mig.
Eller også ryger du ud over klinten. Sagen er, at …”
Jenny:
Jenny:
”Mænd … altså. Styr jeres handikap..!”
Martin slår ud med armene i vrede over Jennys tilråb. Han kommer derved til
at give Victor et lille puf. Det er ikke stort, men stort nok til, at Victor får overbalance
og falder ud over klinten. Victor skriger højlydt af angst, mens han
falder ned i afgrunden. Et hult klask lyder, da han rammer stranden. Jenny løber
hen til kanten af klinten og kigger forskrækket ned.
”VICTOR..!”
Martin står først som forstenet, hvorefter han stikker af.
Martin: ”Nej, Nej, Nej..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 8 side 20
Martin Nesum
Sandra Cerigian
- SCENE 8 -
Scenen udspilles i Sandras stue. Martin ringer på.
Sandra åbner. Martin vifter truende med en avis.
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Hvad i alverden bilder du dig ind..?”
Sandra: ”Hids dig ned..!”
Martin læser op af dagens avis:
Martin: ”DANMARK ATTER RAMT AF TERROR. Johannes Cerigian blev i går udsat for et
terrorangreb, da han forlod sin datters lejlighed. En ung muslim lå på lur og
overfaldt Retfærdighedspartiets leder, da han trådte ud i opgangen. Terroristen
råbte: »Allah er stor..!« og forsøgte derefter at dræbe Danmarks kommende
statsminister med en stump genstand. Sandra Cerigian fik heldigvis jaget overfaldsmanden
på flugt, hvorefter hun ydede livsvigtig førstehjælp. Den formodede
terrorist flygtede til fods – og alle broer og lufthavne var afspærret i flere timer.
Den eftersøgte viste sig at være et seksten-årigt avisbud fra Syrien. Han er dog
hverken kendt af politiet eller PET, men en klassekammerat udtaler til pressen, at
den sigtede ofte har udtalt sympati for Islamisk Stat. Den formodede terrorist er
blevet varetægtsfængslet i 14 dage. Han nægter sig dog skyldig i alle anklager.”
Sandra: ”Politik er det muliges kunst.
Enhver stor leder må på et tidspunkt gøre en uskyldig fortræd.”
Martin: ”Enhver stor leder må på et tidspunkt gøre oprør mod sin tyranniske far.”
Sandra: ”Du aner ikke, hvem jeg er oppe imod. Hvorfor er du kommet..?”
Martin: ”For at redde en uskyldig. ¤ Jeg var oppe på politistationen og aflægge forklaring,
men de forlanger at se beviser – og uden dem, så er det din fars vidneudsagn imod
mit. De vil ikke lave en ransagning af din lejlighed, med mindre der er en velbegrundet
mistanke – og det mener de ikke, at der er. Jeg må altså gøre arbejdet selv.
Så vidt jeg husker, faldt din far blødende om på dit gulvtæppe. Hvor er det
henne..?”
Sandra: ”Jeg har aldrig haft noget gulvtæppe.”
Martin: ”Og den lysestage, jeg slog din far ned med, er vel også væk.”
Sandra: ”Den har kun eksisteret i din fantasi.”
Martin: ”Men naboerne må have hørt noget.”
Sandra: ”Ejendommen er ejet af Retfærdighedspartiet.”
Martin: ”Hvis jeg ikke får afsløret din far inden folketingsvalget, vil han få så mange
sympatistemmer, at Retfærdighedspartiet bliver landets største. Det må ikke ske.”
Sandra: ”Det kommer til at ske – uanset hvad du siger.
Du kan lige så godt skifte side.”
Martin: ”Aldrig i livet..!
Jeg vil hellere drikke en spandfuld politiker-urin hver morgen end støtte din far
og hans halvracistiske parti.”
Sandra: ”Min far er ikke racist..!
I øvrigt så går der rygter på Uni om, at du skulle have skubbet Victor ud over klinten
ved hans sommerhus.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Sandra Cerigian
SCENE 8 side 21
4
8
12
16
20
24
Martin: ”Det har intet på sig.
Jeg kan ikke gøre en flue fortræd – og da slet ikke Victor.”
Sandra: ”Så må jeg håbe for dig, at du taler sandt – for ellers vil Victor bekrige dig ved
din eksamen.”
Pinlig stilhed, mens sandheden går op for Martin.
Martin: ”Er Victor ikke død..?”
Sandra: ”Nej, da. Man dør ikke af en brækket ryg, men han kommer til at sidde i kørestol
resten af livet.”
Martin: ”Det er dog tragisk, ¤ at ¤ Victor skulle rammes af en sådan ulykke.
Jeg holder så meget af ham.”
Sandra: ”Victor holder tydeligvis også meget af dig. Jenny har fortalt, at han vil gå gennem
ild og vand for at være fagleder ved din eksamen. Det skal du være glad for.
Lektor Ravlund kryber for ham – og hvis du er uskyldig i hans tragiske styrt, har
du intet at frygte. Men du skal passe på med, hvad du siger. Victor kan være
meget nærtagende. Og er man først kommet i unåde, så er løbet kørt.”
Martin: ”Jeg kan med andre ord godt finde mig en anden uddannelse.”
Sandra: ”Har du fornærmet Victor..?”
Martin: ”Jeg kom til at kalde ham en pædofil grisebasse..!”
Sandra: ”Jamen Martin dog.
Sådan noget siger man ikke til sin professor.
Du risikerer, at han hævner sig ved din eksamen.”
Martin løber sin vej, mens han mumler: ”Nej, Nej, Nej..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 9 side 22
Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
- SCENE 9 -
Scenen foregår ved et eksamensbord
Victor kører ind i sin kørestol.
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Victor:
Martin:
”Lektor Ravlund har lige ringet.
Kæden på hendes cykel er sprunget af i et vejkryds.
Hun bliver formodentlig lidt forsinket.”
”Det skal hun ikke høre noget ondt for.”
Martin vil undskylde for at have skubbet Victor ud over klinten, men hans
tunge slår knuder. Pinlig tavshed, indtil lektor Ravlund kommer. Forpustet.
Hendes hænder er beskidte efter at have sat cykelkæden på plads. Man kan
se, at hun har tørret hænderne af på kjolen.
Ravlund: ”Nu må det være nok..!
Da jeg var ung, stod mændene i kø for at hjælpe, når kæden røg af.
Sådan er det ikke længere.
Nu råber de: »Flyt røven, smatso..!«
Mage til flabethed skal man lede længe efter.
Samfundsmoralen er i frit fald.
Alting bliver sovset ind i pladderhumanisme og tolerance.
Hvis ikke vi sætter hælene i, ender det i rent anarki.”
Victor:
Ravlund: ”Ja, tak.”
Victor:
Martin:
Victor:
Martin:
”Vil du have en kop kaffe at falde ned på..?”
”Hvad med dig, Martin..?”
”Bare fyld op.”
”Så kan vi godt starte eksaminationen.
Det har undret os, at du skiftede emne midt i specialeskrivningen.
Er der en særlig grund til det..?”
”Ja. Jeg fik en mistanke om, at Freud opfandt ødipus-komplekset for at lukke
munden på nogle pædofile bedsteborgere. De forventede en mirakelkur, når
de sendte deres psykisk syge børn i terapi hos Freud, men diagnoserne kunne
godt virke stødende. Det var især, når Freud hævdede, at børnenes mistrivsel
skyldtes incest. Den anklage ville forældrene ikke have siddende på sig. Strømmen
af klager ville ingen ende tage. Til sidst svigtede han ofrene og beskyldte
dem for at have opdigtet overgrebene, men hvorfor..? Kunne årsagen til hans
kujonagtige retræte være nogle trusler, som satte ham en skræk i livet..?”
Ravlund: ”Hvor vover du at kalde Freud for en kujon..? Det Psykologiske Institut i København
er ikke nogen børnehave. Du får et minut til at uddybe dit vås, og kommer
der ingen facts på bordet, kan du betragte dig selv som dumpet.”
Martin:
Martin bliver kortvarigt hylet ud af den, men fremstammer så:
”Der var ingen retssikkerhed på den tid. Freud legede derfor med ilden, da han
anklagede medlemmer af Wiens overklasse for at misbruge deres børn. Hvis
Freud skulle videreføre sin praksis, måtte han udtænke en teori, der retfærdiggjorde
incest. Det har ikke været nogen let opgave, men efter at have set
teaterstykket Kong Ødipus, slog en idé ned i ham, og den idé blev til ødipuskomplekset.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
SCENE 9 side 23
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Ravlund: ”Ødipus-komplekset er ikke en blåstempling af incest.
Det er en kortlægning af nogle følelser, som børn skal lære at beherske.”
Martin:
”Jeg har aldrig mødt nogen, der har haft lyst til sex med deres forældre. Tværtimod.
Bare tanken vækker afsky. Grundlaget for Freuds teori er alt for spinkelt.
Man kan ikke konkludere noget om små drenges sexdrift ud fra et sagn om en
fiktiv voksen mand. Hvad bliver det næste..? At der findes enhjørninger og feer..?”
Ravlund: ”Men nogle af verdens højst respekterede psykologer bakker op om ødipuskomplekset.”
Martin:
Victor:
Martin:
”Hvis disse psykologer var blevet misbrugt som børn, ville de stemple Freuds teori
som pædofil ønsketænkning.”
”Den indvending må stå for din egen regning. Der er dog noget andet, som du
mangler at forklare. Hvis ødipuskomplekset står til troende, så ønsker alle drenge
om at dræbe deres fædre, men det er måske også noget, bedsteborgerne i Wien
har truet Freud til at hævde..?”
”Nej, selvfølgelig ikke. En oplagt forklaring er, at Freud var jaloux på sine egne børn.
En sådan følelse kan være svær at leve med. Det er derfor fristende at beskylde
børnene for noget langt værre. Nemlig en jalousi, der er så dyb, at der ikke er
andre udveje end et fadermord.”
Ravlund: ”Du kan ikke frikende en søn for jalousi ved at anklage hans far for det selvsamme.
Jalousi er ofte gensidig. Det er ikke Freud, som har fejltolket Ødipus-sagnet, men
dig. Han er en højt respekteret psykolog – og du er kun en studerende.”
Martin:
Martin bliver atter hylet ud af den, men fremstammer så:
”Vil det være lettere for jer at tage stilling til mit speciale, hvis jeg starter med en
kritisk gennemgang af Ødipus-sagnet..?”
Ravlund: ”Fyr løs..!”
Martin:
”Forhistorien er, at Thebens kongepar ventede barn. Den glædelige begivenhed
blev dog overskygget af en uhyggelig spådom. Barnet ville som voksen myrde sin
far og gifte sig med sin mor. Kong Laios frygtede følgelig for sit liv og besluttede
derfor at dræbe sin lille søn. Umiddelbart en smal sag for en voldspsykopat, men
frygten for Jokastes vrede har fået ham til at tøve – og årene går.”
Ravlund: ”Dér må jeg korrigere dig. Jokaste fortæller, at Ødipus kun var tre dage gammel,
da en hyrde fik til opgave at skaffe ham af vejen.”
Martin:
”Sagnet om Ødipus er flere århundreder ældre end Sofokles’ skuespil. Der er altså
tale om en gendigtning, som skal tages med et gran salt. Fortælleteknisk er det
oplagt at lade adoptionen foregå på et tidspunkt, hvor Ødipus var spæd. Så er det
selvforklarende, hvorfor han ikke kunne huske sine biologiske forældre. Ulempen
ved at lade udsættelsen ske så tidligt er, at gennemhulningen af Ødipus’ hæle ikke
giver nogen mening. En baby løber ingen vegne. Sådan forholder det sig ikke med
et tre-årigt barn. En oplagt løsning er at binde barnets fødder sammen, men hvis
det vrister sig fri af snoren, vil det løbe efter hyrden. De skar derfor huller i Ødipus’
akilleshæle og trak en snor igennem dem.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 9 side 24
Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Victor:
Martin:
”Kan det tænkes, at Kong Laios udsatte barnemordet, i håb om at datidens høje
børnedødelighed ville løse hans dilemma..?”
”Ja. Det er en oplagt forklaring. Til sidst har han ikke turdet udsætte drabet
længere og har overladt det beskidte arbejde til en hyrde.”
Ravlund: ”Jeg forstår ikke, at en mor kan bifalde noget så grusomt.”
Martin:
Victor:
Martin:
”Udsættelsen blev formodentlig sat i værk uden hendes vidende. Kong Laios
har efterfølgende spillet uskyldig, men er blevet afsløret. Jokaste fik dog ikke
opsnappet hele sandheden og troede fejlagtigt, at hendes lille søn var blevet
ædt af rovdyrene. Hun vidste ikke, at hyrden havde foræret Ødipus til en
anden hyrde, som heller ikke nænnede at gøre den lille purk fortræd. Barnemordet
mislykkedes derfor – og Ødipus endte med at blive adopteret af Korinths
barnløse kongepar.”
”Hvis Ødipus var gammel nok til at løbe efter hyrden, så har han også været
gammel nok til at huske sine biologiske forældre.”
”Et tre-årigt barn kan godt have krudt i røven, men glemmer hurtigt sin tidligste
barndom. Skæbnen ville, at Ødipus som ung hørte profetien og fejlagtigt troede,
at den handlede om hans adoptivforældre. For at narre skæbnen vendte han
sit barndomshjem ryggen og drog mod Theben – uvidende om, at byens kongepar
var hans biologiske forældre. Ved et vejkryds kommer han op at slås med
en majestætisk udseende herre og dræber ham i nødværge. Ødipus påstod
sidenhen, at han ikke vidste, hvem den dræbte var, men kan det passe..?”
Ravlund: ”Hvorfor skulle han lyve om det..?”
Martin:
”For at redde sit eget skind.”
Ravlund: ”Hvilket forudsætter, at han var klar over, hvem han havde myrdet.”
Martin:
”Kongemordet må have været det helt store samtaleemne, da Ødipus kom til
Theben. Drabsstedet, tidspunktet og antallet af døde har været fakta, som
ingen kunne undgå at høre. Sammenhængen må være gået op for ham. Af frygt
for repressalier har han tiet stille i årevis, men da oraklet dikterede en landsforvisning
af Kong Laios’ drabsmand, tog han konsekvensen og abdicerede. Han
kunne have løjet om årsagen til sin fratræden, men oraklet gav ham intet valg.”
Ravlund: ”Men Ødipus virkede oprigtigt overrasket, da det flere årtier senere gik op for
ham, at han havde dræbt Kong Laios.”
Martin:
”Hvis Ødipus lagde kortene på bordet, ville Jokaste bebrejde ham for at have
fortiet sandheden. Han spurgte derfor ind til nogle detaljer, som allerede var
ham bekendt. Da der var tilstrækkeligt med kendsgerninger på bordet, foregav
han at få en aha-oplevelse.”
Ravlund: ”Dine aha-oplevelser kan du holde for dig selv..!
Hvis du ikke straks retter ind, kan du betragte dig selv som dumpet.”
Victor:
Martin sukker og begynder at pakke sine ting.
”Nu er det ikke lektor Ravlund alene, der bestemmer her i firmaet. Som professor
har jeg også lidt at skulle have sagt. Der er stadig en del spørgsmål, som
du mangler at besvare. Mit første spørgsmål angår Freuds påstand om, at alle
drenge ønsker at dræbe deres fædre. Er der belæg for det i sagnet..?”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
SCENE 9 side 25
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin:
Victor:
Martin:
”Der er intet, som tyder på, at Ødipus ønskede at lægge sin far i graven. Faderen
prøvede derimod at dræbe Ødipus i to omgange. Det første mordforsøg mislykkedes,
fordi hyrden ikke nænnede at fuldføre ordren. Det andet mordforsøg skete
adskillige år senere, da den voksne Ødipus var på vej til Theben på gå-ben. Hans
biologiske far var samtidig på vej væk fra Theben i sin ekvipage. Da de mødtes ved
et vejkryds, nægtede Ødipus at udvise den fornødne ærbødighed for kongen.”
”Selvfølgelig undlod han det. Han var jo selv kongelig.”
”Det vidste kusken ikke – og han skubbede vredt til Ødipus, der spontant gengældte
skubbet. Optrinet var sikkert gået i glemmebogen, hvis ikke Kong Laios havde udfordret
skæbnen. På kujonagtig vis angreb han Ødipus bagfra med en dobbeltpigget
stav. Selvom piggene er små, kan et slag i hovedet være dræbende. Ødipus
overlevede dog og forsvarede sig instinktivt ved at hamre sin vandrekæp ind i
siden på angriberen. Et sådant slag er normalt ikke dødbringende, men Laios stod
på en kærre og faldt så uheldigt, at han brækkede nakken og døde.”
Ravlund: ”Men Freud påstod, at Ødipus dræbte sin far for at overtage hans plads i ægtesengen.”
Martin:
Victor:
Martin:
”Freud overså, at græske tragedier er bygget op om et begreb, som hedder hamartia.
Hovedpersonen må hverken være alt for god eller alt for ond. Han skal være
en person, som alle kan identificere sig med. Så skal han forårsage en ulykke, som
lægger hans liv i ruiner. Resultatet er, at vi føler med vedkommende – og når han
mister alt i sidste akt, kniber vi en tåre. Hvis Ødipus var en massemorder, ville
publikum juble, når han fik sin straf.”
”Men Ødipus var netop en massemorder.
Drabene på kongens to livvagter og kusken var ikke et hændeligt uheld.”
”Ødipus kan sammenlignes med en westernhelt, som en fej bandit forsøger at
snigmyrde. Overfaldet mislykkes, hvorefter helten dræber skurken i et lynhurtigt
modangreb. Skurkens håndlangere kaster sig derefter ind i kampen, men bliver
også sat ud af spillet. Ødipus uskadeliggjorde ligeledes alle i kongens følge – på
nær en ubevæbnet slave. Episoden har uretmæssigt stemplet Ødipus som en blodtørstig
massemorder, men drabene skete i selvforsvar.”
Ravlund: ”Selvom Ødipus handlede i nødværge, kan han godt have følt en sadistisk fryd ved
at udradere sine modstandere.”
Martin:
”Fortællingens videre forløb giver et andet indtryk. Først befrier Ødipus kongeriget
for sfinksens ondskab, men da forbandelsen vender tilbage, ofrer han sig selv
for at redde sit folk. Det vil en blodtørstig sadist aldrig gøre.”
Ravlund: ”Selvom Ødipus var uskyldig i mord, så var han ikke uskyldig i incest.
Det er et faktum, at han giftede sig med sin mor og fik fire børn med hende.”
Martin:
”Hvis Freud havde læst hele trilogien, ville han have opdaget, at Ødipus ikke giftede
sig af lyst. Det fremgår af skuespillet »Ødipus i Kolonos«. Her fortæller Ødipus, at
ægteskabet skete mod hans vilje.”
Ravlund: ”Du har glemt, at Ødipus var en enevældig konge.
Der var altså ingen, som kunne tvinge ham til at indgå et ægteskab.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 9 side 26
Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin:
”Fornuftsægteskaber var almindelige i antikken. Hvis en konge døde uden at
efterlade sig en søn, udnævnte man en ny fra en anden slægt. Og da magten skulle
gå i arv, forventedes det, at den nye konge giftede sig med enkedronningen.”
Ravlund: ”Han kunne da bare have sagt nej.”
Martin:
”Det gjorde han også til at starte med, men royalisterne benyttede sig af et
snedigt trick og forærede ham Jokaste som en gave. Ødipus nævner dog intet om,
hvorfor han tog imod gaven. Frygtede han at miste folkets opbakning, hvis han
takkede nej..?”
Ravlund: ”Her er det os, som stiller spørgsmålene. Ikke dig.
Mener du, at Jokaste handlede i ond tro..?”
Martin:
”Det er ekstremt sjældent, at en kvinde gifter sig med en mand, der er så ung, at
han kan være hendes søn. Jokaste burde derfor have gættet, at et ægteskab med
en fremmed yngling på hendes søns alder kunne fuldbyrde spådommen. Alarmklokkerne
må have bimlet om kap, men hvis hun begærede sin søn seksuelt, var
ægteskabet et drømmescenarie. Ikke et skrækscenarie.”
Ravlund: ”Du har overset, at Ødipus var sin mor fysisk overlegen. Hvis han kastede sig over
hende som et vildt dyr, havde hun ingen chance. Handlingen foregår tilmed på en
tid, hvor konger kunne tvinge hvem som helst til seksuelt samkvem. Den magt
havde dronninger ikke.”
Martin:
Victor:
Martin:
”Selvom Jokaste skulle have overset sammenhængen mellem spådommen og
drabet på Kong Laios, burde hendes mistanke være vakt, da en ung mand efterfølgende
kom til Theben. Han var på hendes søns alder og havde huller i begge
sine akilleshæle.”
”Hvilket forudsætter, at hullerne stadig var synlige.”
”Et hul i øreflippen og et hul i akilleshælen har én ting tilfælles. Hullerne vokser ikke
sammen, hvis der går betændelse i dem. Navnet Ødipus betyder »Svullen-fod« og
antyder en sådan betændelse. Man gik ikke med sokker dengang. Hullerne var derfor
synlige for alle. Ødipus har ikke været klar over, at Jokaste var hans biologiske
mor, men hun må have gættet, at han var hendes søn.”
Ravlund: ”Og du burde have gættet, at den slags tankespind ikke hører hjemme på et universitet.
Sagnet efterlader ingen tvivl. Slægtskabet gik først op for Jokaste, da
Ødipus vedkendte sig drabet på Kong Laios. Hun begik således selvmord af skam
over det incestuøse forhold.”
Martin: ”Hvorfor skulle Jokaste begå selvmord, hvis hun var uskyldig..? ¤
Giver det ikke bedre mening, hvis hun var skyldig..? ¤
Måske skal motivet til hendes selvmord findes i de karaktertræk, som kendetegner
tyranner: en sprængfarlig cocktail af kynisme og ekstrem forfængelighed.
Den forestående degradering fra dronning til incestforbryder kan være gået
hendes ære så nær, at hun valgte at hænge sig selv.”
Ravlund: ”Du har stadig ikke overbevist mig om Ødipus’ uskyld.”
Martin:
”Der er en besynderlig detalje, som indikerer hans uskyld. Da det gik op for ham, at
Jokaste var hans biologiske mor, greb han ud efter sit sværd, men hvorfor..?”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
SCENE 9 side 27
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
Victor:
Martin:
”Jokaste havde barrikaderet sig på soveværelset – og sværdet skulle bruges til at
bryde døren op.”
”Et sværd er ikke meget bevendt, når der er sat en slå for døren. Det er en bred
skulder derimod. Det har næppe været afsløringen af slægtskabet, som gjorde
ham rasende, men derimod at Jokaste på intet tidspunkt advarede ham om
risikoen for incest. Freud tog fejl, da han påstod, at Ødipus ønskede sin far død og
borte. Det var ikke faderen, men moderen som Ødipus ville dræbe.”
Ravlund: ”Nu må det være nok med al den udenomssnak. I skuespillet »Ødipus i Kolonos«
fralægger Ødipus sig ethvert ansvar for tragedien. Sådan er det ikke i skuespillet
»Kong Ødipus«. Her skammer han sig over det skete – og da koret spørger ham,
hvorfor han har stukket sine øjne ud, vedgår han både drab og incest:
»For jeg ved ikke, med hvilke øjne
jeg skulle kunne se på min far,
når jeg kommer til Hades,
eller på min stakkels mor,
når jeg mod de to har forvoldt ting,
der fortjener mere end hængning.«
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 91 – linje 1371-1374)
Martin:
Findes der et bedre bevis på hans egen skyld og forældrenes uskyld..?”
”Det er en almindelig reaktion hos incestofre, at de ikke magter at se sandheden
om deres forældre i øjnene. De påtager sig derfor al skyld. Denne absurde
skyldfølelse fordufter dog, når ofret kommer på afstand af det skete. Så bliver
forgudelse til skuffelse. Det er den samme mekanisme, man ser i skilsmissesager.
Børn har det med at påtage sig ansvaret for bruddet. Alt andet vil ødelægge glansbilledet
af forældrene.”
Ravlund: ”Du kan ikke bevise noget ved at henvise til en teori.”
Martin:
”Der er tale om en almen psykologisk mekanisme, som Sofokles kløgtigt har
observeret og indarbejdet i sin trilogi. Først ofrer Ødipus sig selv for at redde
forældrenes omdømme, men med alderen accepterer han sandheden om sit
biologiske ophav og holder op med at påtage sig skylden.”
Ravlund: ”Uanset hvad du siger, har Freud fat i den lange ende.
Ødipus var stærk som en okse og kunne slå Jokaste i gulvet med et enkelt slag.
Han havde altså ingen grund til at frygte et seksuelt samkvem med hende.
Medmindre ¤ (Ravlund kigger triumferende på Martin)
han kæmpede med nogle forbudte følelser.”
Martin:
Martin tænker stadig som en besat. Pludselig går en prås op for ham.
”Ødipus har lidt af en fobi. Altså en angst for, at spådomme går i opfyldelse.
Fobier er meget udbredte og kan lamme selv den største kriger. På slagmarken
er han frygtløs, men hvis der sidder en edderkop på hans skjold, så skriger han
af angst. Lidelsen kaldes for araknofobi.”
Ravlund: ”Og hvad er det videnskabelige navn for den fobi, som Ødipus kæmpede med..?”
Martin:
Victor:
”Det har jeg glemt.” (lyver)
”Lidelsen kaldes for dommedags-fobi. Navnet er misvisende, idet fobien betegner
en generel angst for, at profetier skal gå i opfyldelse – ikke kun dem, som er
nævnt i Biblen.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 9 side 28
Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Ravlund: ”Og som enhver anden god moder trøster Jokaste sin søn og fortæller, at profetier
ingen gang har på jord. Eller som hun siger:
Martin:
»Men du skal ikke frygte at ægte din mor.
Nok har mange mennesker i deres
drømme været i seng med deres mødre,
men den, der er ligeglad med det,
kommer lettest gennem livet.«
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 65 – linje 980-983)
Det er altså ganske normalt at fantasere om sex med sin mor.”
”Grundtanken i Freuds drømmetydning er, at drømme er metaforer. Jeg har tit
mareridt om en flagermus, som bider mig i halsen. Det er et urealistisk scenarie.
Medmindre flagermusen symboliserer en person, der lænser mig for livsglæde.
Når Jokaste siger, at mange mennesker i deres drømme har sex med deres mødre,
skal det ikke tolkes bogstaveligt.”
Ravlund: ”Ødipus fik fire børn med sin mor. Han må altså have begæret hende seksuelt.
Hvis Ødipus havde følt en afsky for Jokaste, ville han ikke kunne få erektion.”
Martin:
”I et fornuftsægteskab kan man være nødt til at fantasere om andre for at få
rejsning. Ødipus vidste ikke, at Jokaste var hans mor, men hun må have gættet,
at han var hendes søn.”
Ravlund: ”Du anklager Jokaste for det værste, men hvor er den rygende pistol..?”
Martin:
Victor:
”Sagnet indeholder ingen konkrete beviser for hendes skyld, men bliver handlingen
ikke mere troværdig, hvis hun var incestforbryder..?”
”Jo. Men du kommer til at tale for døve øren. En underholdende tolkning fænger
ofte mere end en realistisk. Det gælder især for religion. Nogle troende foretrækker
forvrøvlet mystik fremfor jordnære forklaringer. Gyset i Ødipus-sagnet
bliver langt større, hvis Jokaste var uvidende om deres slægtskab. Din tolkning
vil derfor aldrig vinde fodfæste.”
Ravlund: ”Victor har ret. Der er ikke brug for dit vrøvl.”
Martin:
”Min tolkning er ikke noget vrøvl, men en opsang til de pædofile, som tvinger børn
til sex under henvisning til ødipus-komplekset.”
Ravlund: ”Findes der eksempler på det..?”
Martin:
Victor:
Victor:
”Ja. Jeg bor til leje hos Victors eks-kæreste, Mona Mira – og hun …”
”Ja tak. Så har vi ikke flere spørgsmål.
Vil du gå udenfor, mens vi voterer..?”
Ravlund kigger overrasket på Victor. Martin virker forvirret og forlader scenen.
”Så var der alligevel en studerende, du ikke kunne få skovlen under.”
Ravlund: ”Det var en spændende kamp – og jeg nød hvert et sekund. Uanset hvor meget
jeg snerrede ad ham, bevarede han roen og udviste integritet. Hans forskning er
banebrydende og kan sætte vores institut på verdenskortet. Gid vi havde flere af
hans kaliber.”
Victor:
”Der kan ikke være nogen tvivl. Han har fortjent en topkarakter.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Lektor Ravlund
Professor Victor Piildorf
SCENE 9 side 29
4
8
12
16
20
24
28
32
Ravlund kalder derefter Martin ind.
Ravlund: ”Til lykke. Det blev et flot 12-tal.”
Victor:
”Et stort til lykke fra mig også.
(Victor gør tegn til, at Martin skal sætte sig ned.)
Ravlund og jeg er enige om, at dit speciale er genialt. Hvis du skriver en kronik på
engelsk, vil jeg gøre mit til, at den bliver trykt i de udenlandske fagblade.”
Ravlund: ”Der bliver slået en stilling op som undervisningsassistent til efteråret.
Kunne det være noget for dig..?”
Martin:
”Det vil være et drømmejob.”
Ravlund: ”Vi kan dog ikke love noget. Som du sikkert ved, har Amstelfeld og Ivarsson opfordret
Sandra til at søge selvsamme stilling.”
Martin:
”Hvis Sandra søger, har jeg ikke en chance.”
Ravlund: ”Sandra er en meget kvalificeret kandidat. Hun har en sjælden evne til at skabe begejstring
og sammenhold, men du har noget, der vejer tungere. Du har integritet.”
Martin:
”INTEGRITET..?”
Ravlund: ”Ja. Kan du holde på en hemmelighed..?”
Martin:
”Selvfølgelig..!”
Ravlund: ”Der er alt for mange studerende, som tror, at udenadslære er vejen frem. Jeg
ynder at provokere dem for at se, hvor meget substans der er i deres speciale. De
fleste er desværre så opslugte af karakterræset, at de giver køb på deres principper.
Den slags er du hævet over. Du vil hellere dumpe end acceptere noget vrøvl.
Vi har brug for en undervisningsassistent, der kan tænke selv – i modsætning til
papegøjerne, som snakker mig efter munden. Det er altså ikke tom snak, når jeg
foreslår dig at søge.”
Victor:
Martin:
Victor:
”Den opfordring kan jeg kun bakke op om.”
Martin henvender sig til Victor.
”Skal jeg hjælpe dig ned i limousinen..?”
”Ja. Tak. Det vil jeg være glad for.”
Martin kører Victor ud i kørestolen – og Ravlund følger efter.
OBS: ny version – april 2024

SCENE 10 side 30
Martin Nesum Jenny sidder på en bænk med en flaske champagne.
To glas er ved hendes side. Martin kommer gående.
Jenny Piildorf
- SCENE 10 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin: ”Hej, Jenny.”
Jenny:
”Hej, Martin. Kom og få et glas med.”
Martin sætter sig ved hendes side.
Martin: ”Hvad fejrer du..?”
Jenny:
”Jeg er lige blevet skilt fra Victor. Han kunne ikke opfylde sine ægteskabelige
forpligtigelser. Skilsmissen var derfor en formssag. Vores villa er tilmed uegnet for
kørestolsbrugere, så den fik jeg.”
Martin: ”Det ønsker jeg ikke at fejre. Tværtimod.
Jeg skammer mig over at have invalideret Victor.
Hvis jeg havde vendt den anden kind til, var det ikke gået så galt.”
Jenny:
”Skurken er ikke dig, men Victor.
Han smadrede din computer i ubegrundet jalousi.
Du reagerede som et rigtigt mandfolk.
Martin: ”Nej. Jeg reagerede som et rigtigt røvhul.”
Jenny:
”Livet er som et skakspil. Nogle gange ryger der en hvid brik. Andre gange en sort
brik. Victor er en sort brik. Han misbruger sine studerende seksuelt. Fra nu af kan
alle kvinder på instituttet ånde lettet op.”
Martin: ”Så lad os skåle på de kvindelige studerendes vegne.”
Jenny:
De skåler.
”Hvordan gik det med din eksamen..?”
Martin: ”Det blev et flot 12-tal, men vigtigst af alt, blev jeg opfordret til at søge stillingen
som undervisningsassistent.”
Jenny:
”Det blev Sandra også.
Professorerne Ivarsson og Amstelfeld støtter hende 100%.”
Martin: ”Hun har gode kort på hånden, men det har jeg også. Victor Piildorf er begejstret
for min forskning og vil hjælpe mig med at få den offentliggjort.”
Jenny:
”Victor lover ofte mere, end han kan holde. Det er kun to år siden, at han vendte
hjem til Danmark. Indtil da var han dekan på et universitet i Uganda. Hvis du vil
have noget i Unga-Bunga-bladet, så er han manden, men hvis du vil have noget i
de danske aviser, så er det mig, du skal snakke med. Jeg kender alle de store forlæggere
og litteraturanmeldere. Det vil være en smal sag for mig at få udgivet dit
speciale. Har du en kopi, som jeg kan låne..?”
Martin: ”Jeg har tilfældigvis en back-up på mig.”
Jenny:
Martin: ”Ja.”
Jenny:
Martin viser hende en usb-nøgle. Hun snupper den og putter det i lommen.
”Det tager mig kun nogle uger at få din bog i trykken.
Bor du stadig hos Mona Mira..?”
”Så kommer jeg forbi med et prøvetryk, når det er færdigt.”
Martin: ”Du er en engel.”
Jenny:
”Lad os skåle for din veloverståede eksamen og for vores fremtidige samarbejde.”
De skåler. Evt. scenetæppe går ned.
OBS: ny version – april 2024

Pause
SIDSTE AKT
OBS: ny version – april 2024

SCENE 11 side 32
Martin Nesum
Jenny Piildorf
Martin sidder på en parkbænk i kongesiden.
Jenny kommer gående med en konvolut i hånden.
- SCENE 11 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Jenny:
”Hej, Martin.”
Martin: ”Hej, Jenny.”
Jenny:
”Mona Mira sagde, at jeg kunne finde dig her.”
Martin: ”Ja. Jeg søger altid herhen, når hendes ævl går mig på nerverne.”
Jenny:
”Ta-da. (Jenny rækker Martin en konvolut) Så er prøvetrykket af din bog færdigt.”
Martin åbner konvolutten.
Martin: ”Det foto er jo direkte frastødende..!”
Jenny:
”Men din forskning handler jo netop om ødipus-komplekset.”
Martin: ”Har du overhovedet læst mit speciale..?”
Jenny:
”Nej. Gud fader bevares. Jeg har skam vigtigere ting at give mig til.”
Martin: ”Kongstanken er, at børn ingen seksualitet har. Fotoet afspejler altså ikke indholdet.
Hvorfor spurgte I mig ikke til råds, inden I valgte billedet..?”
Jenny:
”Bogen skulle være en overraskelse.”
Martin: ”Den overraskelse var jeg helst foruden.
Jeg havde en reel chance for at blive undervisningsassistent, men det har du sat over styr.”
Jenny:
”Tværtimod..! Alle døre står på vid gab, når man får udgivet en bog hos Skjern & Søn.
Forlaget er berygtet for at provokere det bedre borgerskab.
Forsiden er helt i tråd med deres ånd.”
Martin: ”Men det er ikke i tråd med min ånd. Jeg risikerer at blive anklaget for børnepornografi.”
Jenny:
”Billedet er godkendt af politiet samt Medierådet for Børn og Unge.
Der er intet ulovligt i at vise en mor, som vasker sin lille søns ståpik.”
Martin: ”Selvom det ikke er kriminelt, så stinker det af pædofili. Jeg forlanger, at I trækker bogen
tilbage og destruerer alle eksemplarer. Hvis I nægter, går jeg til min advokat. I har udgivet
min bog uden mit samtykke – og det er ulovligt.”
Jenny:
”Slap af..! ¤ Bogen er kun et prøvetryk.
Du har fået den ene kopi – og »Kunst & Kultur« har fået den anden.”
Martin: ”Kunst & Kultur..!” (imponeret)
Jenny:
”Ja..! Jeg fik overtalt litteratur-redaktør Simonsen til at skrive en anmeldelse. I første omgang
nægtede han at læse så meget som en linje, men efter en intens forhandling gav han
alligevel efter. Hvis han roser dig til skyerne, bliver bogen trykt i tusind eksemplarer. Vi
kan sagtens nå at ændre forsiden inden da.”
Martin: ”Lad gå da. Faglitteratur behøver ikke nogen fancy forside.
Det er tilstrækkeligt med navn og titel. Hvis I fjerner billedet, er der grønt lys fra min side.”
Jenny:
Jenny:
”Jeg sender en SMS til Jakob Skjern og beder ham slette fotoet.” Jenny skriver en SMS.
”Sådan..! Lad os fejre udgivelsen med en brunch, onsdag morgen.
Så kan vi læse anmeldelsen, når avisen dumper ind af brevsprækken.”
Martin: ”Det lyder hyggeligt. Hvornår skal jeg være hos dig..?”
Jenny:
”Hvis du kommer ved syv-tiden, så står jeg parat med det helt store morgenbord.”
Martin: ”Du er en engel.”
De forlader scenen sammen.
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
Scenen udspilles i Jennys spisestue. Martin
og Jenny sidder ved bordet og spiser brunch. SCENE 12 side 33
- SCENE 12 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
Martins telefon ringer.
Martin: ”Martin Nesum.”
Telefonmumlen
Martin: ”Nej, det er ikke min søn, der er på forsiden af bogen.”
Telefonmumlen
Martin: ”Der er ikke tale om børneporno.
Medierådet for Børn og Unge har godkendt billedet.”
Martin lægger røret. Ny opringning.
Martin: ”Martin Nesum.”
Telefonmumlen
Martin: ”STOP. STOP. STOP..! Det er strafbart at fremsætte dødstrusler.”
Martin smækker røret på. Ny opringning.
Kunst & Kultur dumper ind ad brevsprækken.
Jenny henter den og begynder at bladre.
Martin: ”Martin Nesum.”
Telefonstønnen
Martin: ”Du lyder meget forpustet. Jeg kan kun høre en højlydt stønnen.”
Telefonstønnen
Martin: ”Om du må kneppe min søn..?”
Telefonstønnen
Martin: ”Jeg kan se dit telefonnummer.
Hvis du ringer igen, så melder jeg dig til politiet.”
Martin smækker røret på. Ny opringning.
Martin: ”Martin Nesum.”
Telefonmumlen
Martin: ”Jeg kender godt dine talk-shows.
Du nyder at latterliggøre akademikere.”
Telefonmumlen
Martin: ”Men fotoet på forsiden blev valgt uden mit vidende.”
Telefonmumlen
Martin: ”Det kan du selvfølgelig have ret i.”
Telefonmumlen
Martin: ”Hvis du lover ikke at ydmyge mig, så har vi en aftale.”
Telefonmumlen
Martin: ”Hvornår skal jeg komme..?”
Telefonmumlen
OBS: ny version – april 2024

SCENE 12 side 34
Martin Nesum
Jenny Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin: ”Så siger vi det. Vi ses.”
Jenny:
Telefonmumlen
”Hvem var det..?”
Martin: ”Asmus Hjort fra Ligepå & Hjort.”
Jenny:
”Hvad ville han..?”
Martin: ”Interviewe mig i aftenens talk-show.”
Jenny:
Martin: ”Jo.”
Jenny:
”Det takkede du vel ikke ja til..?”
”Du er ikke rigtig klog.
Asmus Hjort er kun ude på at lave grin med dig.”
Martin: ”Tværtimod. Hvis jeg skal undgå en skandale, må jeg forklare seerne, at fotoet
på forsiden af bogen blev valgt hen over hovedet på mig. ¤
Har du fundet anmeldelsen..?”
Jenny:
”Ja. Nogen reel anmeldelse er det nu ikke.
Det er blot en undertekst til forsiden af bogen. Den lyder sådan her:
”Anmelde denne bog..? Det burde da være til politiet.
Martin Nesum har skrevet en uforbeholden hyldest til
pædofili. Det er et mysterium for mig, at nogen vil udgive
dette makværk. Bogen er nok den mest pinlige udgivelse
i nyere tid. Martin Nesum slutter sit gøgemøg af med en
komplet ligegyldig korrespondance med skattevæsenet.
Dette desperate forsøg på at peppe bogen op gør kun
ondt værre.”
Martin bladrer panisk bogen igennem.
Martin: ”Er der ingen, der har læst korrektur på bogen..? ¤
Den USB-nøgle, jeg gav dig, indeholdt ikke kun min eksamensopgave, men også
mine private breve. Hvorfor har ingen spurgt, om de var en del af specialet..?
¤ Der ligger adskillige måneders forskning bag den bog. Nu er det spildt, fordi
du har haft for meget fart på.”
Jenny: ”Slap af..! ¤
Du gør dig unødige bekymringer.
Det er mig, der trækker i trådene på instituttet.
Jeg har en klemme på alle professorerne.
Når du bliver undervisningsassistent, vil du takke mig for min hjælp.”
Ny opringning.
Martin: ”Martin Nesum.”
Telefonmumlen
Martin: ”Sandra..? ¤
Til lykke med brylluppet. (sarkastisk)
Din far må være afsindig stolt af dig.
Telefonmumlen
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
SCENE 12 side 35
4
8
12
16
20
Martin: ”Skal det absolut være nu..?”
Telefonmumlen
Martin: ”Jeg kommer med det samme.”
Jenny:
Martin lægger røret på.
”Hvad ville Sandra..?”
Martin: ”Hun vil slå en handel af med mig.
Hvis jeg spiller mine kort rigtigt, så er Retfærdighedspartiets dage talte.”
Jenny:
”Lad være med at indgå en pagt med hende.
Hun er ikke til at stole på.
Prøv at se..! ¤ (Jenny rækker avisen til Martin)
Et helsides-interview, hvor hun tager æren for din forskning.”
Martin læser overskriften.
Han folder avisen sammen – og kaster den vredt ned i bordet.
Martin: ”At hun ikke skammer sig..!”
Jenny:
Han rejser sig op for at gå.
”Går du..?”
Martin: ”Jo før jeg får sat en stopper for hendes løgne. Des bedre.”
Jenny:
”Ja. Det er på tide, at nogen sætter hende på plads.
Nu skal jeg følge dig ud.”
24
De forlader scenen sammen.
OBS: ny version – april 2024

SCENE 13 side 36
Martin Nesum
Sandra Cerigian
Scenen udspilles i Sandras stue. Hun sidder i
sofaen, da Martin ringer på døren. Hun åbner.
- SCENE 13 -
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Kom indenfor. Jeg har bagt kager og lavet te.”
Martin sætter sig tavst i sofaen og kigger sig spørgende omkring.
Martin: ”Hvor er din guddommelige Janus henne..?”
Sandra: ”Jeg smed ham ud for en time siden – og nu får jeg hele familien på nakken. Vil
du ikke godt hjælpe mig..? En enkelt måned med ham var mere end nok. Han
slikkede min far så langt op i røven, at jeg kunne brække mig i lårtykke stråler.
Så er der anderledes gods i dig. Du tør sætte min far på plads. Det ville Janus ikke.
Hans karriere i Retfærdighedspartiet gik forud for alt andet. Når det kommer til
stykket, så er han ikke noget mandfolk, men det er du..!”
Martin: ”Og det indser du først nu..!
Jeg fatter ikke, hvordan du kunne falde for Janus.”
Sandra: ”Vi kvinder tiltrækkes af frygtløse mænd. Sådan var det i tidernes morgen, og
sådan er det stadigvæk. Det ligger i vores natur. Janus ligner en drømmefyr, men
et handlekraftigt mandfolk uden moral er værre end et pjok med moral. Konstant
kneppede han udenom.”
Martin: ”Manden er jo en psykopat.”
Sandra: ”Ja, men en charmerende én af slagsen. Man får let det indtryk, at Janus er den
fødte leder, men han er blot vant til at hundse rundt med sin ti år yngre søster.
I hans øjne er hun ikke andet end en forhadt undersåt. Hvis hun ikke gør præcis,
som han befaler, får han et anfald af de store. Og hvis jeg ikke gør præcis, som han
befaler, får han også et anfald af de store. Hvad andre føler og har lyst til, rager
ham en fjer. Vores ægteskab var et mareridt, og jeg ønsker ham ikke tilbage.”
Martin: ”Du vragede mig til fordel for Janus – og nu forlanger du at blive ynket.
Tror du, at jeg er en idiot..?”
Sandra: ”Man har vel lov til at blive klogere. I dag kræver det nærmest en doktorgrad i
virksomhedsledelse at få et parforhold til at fungere. I min naivitet troede jeg,
at en alfahan som Janus var svaret på mine bønner, men han har overhovedet
ikke forstand på kvinder.”
Martin: ”Han er ellers god til at pille trusserne af dig og dine veninder.”
Sandra: ”Der er mange, som prøver at gøre ham kunsten efter. De pynter sig med tatoveringer
og tager ulovlige anabolske steroider, men bag facaden gemmer sig ofte
en usikker mors dreng. Janus er den ægte vare – og dog. Han ligger under for en
masse mandehørm og skal konstant bevise sit mandsmod. Du er frygtløs på en
bedre måde. Du tør gå imod strømmen og kæmpe for retfærdighed.”
Martin: ”Glem det. Jeg er ikke til salg for billig smiger..!”
Sandra: ”Men jeg trives ikke med Janus. Han knepper som en Duracell-kanin, hvor afbryderen
er blevet væk. Jeg var blot et motionsredskab, som han tømte pikken
i. Janus forventede, at jeg orgasme, selv om jeg ikke var ophidset – og det stressede
mig. Orgasmer bør kun være en bonus og ikke et succeskriterie. Til sidst fik
jeg nok af hans sextyranni og stillede ham et ultimatum. Hvis ikke han droppede
sine utallige overgreb, ville jeg skilles – og ved du, hvad han svarede..?”
Martin: ”At mænd er fra Mars – og kvinder fra Venus..?”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Sandra Cerigian
SCENE 13 side 37
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Janus svarede, at han ikke var en svans..!”
Martin: ”Det overrasker mig ikke. Nogle mænd er så bange for at blive stemplet som
skabsbøsser, at de krænker kvinder på stribe.”
Sandra: ”Du overfortolker Janus. Han bollede i døgndrift for at bevise, hvor højt han elskede
mig. Jeg forklarede ham, at det havde den modsatte effekt, men det fattede han
ikke. En eller anden idiot havde bildt ham ind, at man skal kaste sig over kvinder,
som en ædedolk kaster sig over et ædetrug. Hvis man ikke gør det, så er man en
svans.”
Martin: ”Ja, det er typisk for Janus. Han ligger under for de homofobe, men du bærer selv
brænde til bålet. Du mobber bøsser og kalder dem tøsedrenge. Angsten for det
stempel kan få mænd til at opføre sig som primitive handyr. Drop foragten for
seksuelle minoriteter. Den gøder kun jorden for machokulturen. Glem ikke, at det
er lige så ydmygende for en heteroseksuel mand at blive kaldt bøsse, som det er for
en kvinde at blive kaldt luder.”
Sandra: ”Min kamp mod homoseksualitet er til alles bedste.”
Martin: ”Tværtimod..! Hvis det var omkostningsfrit at springe ud af skabet, ville skældsord
som »skabsbøsse« og »skabslebbe« forsvinde ud af sproget. Når disse ord en dag
bliver fortid, vil intrigemagere ikke kunne køre dig ud på et sidespor med falske
rygter om dit sexliv. Så vil ingen kunne beskylde dig for at være skabslebbe. Machomænd
tror, at en alenlang scoretavle er et effektivt værn mod at blive hængt ud
som skabsbøsse, men man kan ikke bevise sin heteroseksualitet ved at udnytte
kvinder på stribe. En generel accept af homoseksualitet er til gavn for alle. Også
os heteroseksuelle.”
Sandra: ”Hold dine studentikose prædikener for dig selv.”
Martin: ”Med glæde. De har alligevel ingen effekt på dig.
Du lokkede mig herhen under påskud af, at vi kunne slå en handel af.
Hvad går den ud på..?”
Sandra: ”Du vil gerne være undervisningsassistent – ikke sandt..?”
Martin: ”Jo …”
Sandra: ”Hvis jeg dropper min ansøgning, vil du så forsvare mig, når min far kommer..?”
Martin: ”Din far er sikkert allerede på vej for at gennembanke dig.
Jeg vil gerne mandsopdække dig, men giver ingen kredit.
Jobsamtalerne starter først i morgen tidlig.”
Sandra: ”Hvis jeg ringer til Uni og trækker mig nu, vil det så ændre noget..?”
Martin: ”Du kan jo prøve..!”
Sandra tager sin telefon og ringer.
Sandra: ”Hej Gertrud. Du taler med Sandra.
Jeg er blevet inviteret til ansættelsessamtale i morgen klokken ni.
Det møde vil jeg gerne aflyse. Hils alle fra mig – og sig undskyld for ulejligheden.”
Martin: ”Det er kun en lappeløsning, hvis jeg smider din far ud i dag.
Jeg kan ikke forsvare dig til evig tid.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 13 side 38
Martin Nesum
Sandra Cerigian
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Jo, hvis vi flytter sammen..!”
Martin: ”Det kan man ikke basere et forhold på. Du elsker mig jo ikke.”
Sandra: ”Jo, jeg gør. Du er den eneste, der har sat min far på plads – uden at kræve noget
til gengæld. Det er derfor, jeg elsker dig.”
Martin: ”Hvis du elsker mig på samme vis som din iPhone, så elsker du mig kun, indtil en ny
model dukker op. At elske betyder, at man aldrig svigter – uanset hvad der sker.
Begrebet er blevet så udvandet, at jeg ikke kan bruge din kærlighedserklæring til
noget. Fortæl mig hellere, om du ønsker mig det godt på mine præmisser.”
Sandra: ”Du har ret. Der er gået inflation i ordet »elske«. Janus praler med, at han elsker
alle kvinder. I hans øjne er der derfor intet forkert i at bolle udenom, men det har
intet med kærlighed at gøre. Han bruger ordet »elske« som et synonym for »at
holde af«. Du bruger ordet som et synonym for »at ønske andre det godt – på deres
egne præmisser«. Din definition må være den rigtige. Hvis man elsker andre, knuser
man ikke deres hjerter. Jeg skulle have spurgt Janus, om han elskede mig så højt,
at han ikke ville såre mig.”
Martin: ”Elsker du mig så højt, at du ikke vil såre mig..?”
Sandra: ”Selvfølgelig gør jeg det.”
Martin: ”Det har jeg svært ved at tro. Min tillid til dig er forduftet.”
Sandra: ”Hvis du får mit livs hemmelighed som pant, vil det så ændre noget..?”
Martin: ”Du kan jo prøve..!”
Sandra tager en dyb indånding.
Sandra: ”Jeg har medvirket i en pornofilm..!”
Martin kigger chokeret på hende.
Sandra: ”Og hvis du er for fin til at flytte sammen en kvinde, som har dummet sig en enkelt
gang i sin gymnasietid, så kan du godt gå.”
Kunstpause, som skal øge publikums spænding.
Martin: ”En enkelt svale gør ingen sommer. De fleste gør noget virkelig dumt en enkelt
gang i barndommen og en enkelt gang i ungdommen. Som børn lærer vi at frygte
ilden, når vi brænder fingrene. Som voksne lærer vi at frygte samvittighedens
stemme, når vi ignorerer dens advarsler. Så vil den blæse det skete ud af proportion
og konstant plage os. Nogle ser moralske tømmermænd som et grundvilkår i vores
del af verden. Andre ser dem som et wake-up call til at lægge livet om. Hvad er din
holdning.?”
Sandra: ”Moralske tømmermænd er et wake-up call. Jeg kunne have ignoreret den skam,
som min medvirken i pornofilmen udløste, men valgte at nytænke mit liv. Indtil da
var jeg forblindet af Nietzsches grundtanke:
»Gud er død. Alt er tilladt.«
Da jeg gik i 3.g satte jeg mig for at efterprøve idéen i praksis og tog ud på Christiania.
Her faldt jeg i snak med nogle rockertyper. Der gik ikke lang tid, inden jeg blev
forblændet af et muskelbundt, som hed Johnny. Jeg blev lun på ham, fordi han
accepterede mig som det, jeg er. ¤ ¤ En lille luder.” (mumles skamfuldt)
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Sandra Cerigian
SCENE 13 side 39
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin: ”En hvad for noget..?”
Sandra: ”EN LILLE LUDER..!”
Martin: ”Har jeg taget helt fejl af dig..?”
Sandra: ”Ja. Jeg er ikke den, du tror.”
Martin: ”Hvordan er du så..?”
Sandra: ”Jeg er opdraget til at foragte moral, og da råddenskab tiltrækker råddenskab, kunne
det være gået rigtig galt. Min samvittighed fik mig dog på andre tanker. Er det ikke en
underlig mekanisme..? Hvis jeg gør noget positivt, går det som regel i glemmebogen,
men træder jeg ved siden af, vil min samvittighed plage mig i døgndrift. Det blev især
tilfældet efter min flirt med pornobranchen. Da skammen var på sit højeste, afgav
jeg et højtideligt løfte. Jeg lovede aldrig at gøre noget forkasteligt igen.”
Martin: ”Hvordan synes du selv, det går..?”
Sandra: ”Ikke særlig godt. Jeg har konstant dårlig samvittighed over at have anklaget avisbuddet
for terrorisme. Det var mig inderligt imod at begå mened, men min far truede
med tørre tæsk, hvis jeg ikke adlød. Problemet er dog ikke større, end at vi kan løse
det i fællesskab. Hvis vi gifter os, vil det være slut med hans voldsherredømme.”
Martin: ”Hvad er det egentlig, du har brug for..? Er det en kæreste eller en livvagt..?”
Sandra: ”Hold op med at nedgøre dig selv. Du er andet og mere end en nyttig idiot.”
Martin: ”Jeg vil blot sikre mig. Din far kan pludselig dø af et hjerteanfald eller blive dræbt i et
terrorangreb. Hvis det sker, har du ikke brug for min beskyttelse længere – og jeg
bliver kasseret som en gammel sok.”
Sandra: ”Jeg elsker dig og svigter ikke. Uanset hvad..!”
Martin: ”Giv mig et bevis på din kærlighed. Fortæl din far om pornofilmen..!”
Sandra: ”Den har han hørt om..! ¤
Vi diskuterede arbejdsforholdene i porno-branchen, og jeg kom til at tale over mig. Jeg
foreslog, at der skal være en statsautoriseret kontrollant, som kan gribe ind, hvis en
skuespillers grænser bliver overskredet. Min far kunne ikke se problemet – og jeg fortalte
ham om de overgreb, som rockertyperne udsatte mig for. Det tog så hårdt på
ham, at hans hjerte slog klik. Under køreturen i ambulancen bad jeg til Gud og lovede
aldrig at starte en debat om pornobranchen, hvis min far overlevede. Han klarede
heldigvis skærene, men det var kun på et hængende hår.”
Martin: ”Det havde ikke gjort nogen forskel, om du havde startet en debat.
Politikerne vil slå på, at en kontrol af pornobranchen ikke er en opgave for staten.
Og pornobranchen vil påstå, at en kontrolordning er unødvendig.”
Sandra: ”Det er ofrene, man skal lytte til – ikke krænkerne. Havde der været en kontrollant til
stede, var jeg sluppet for en ydmygende gruppevoldtægt. Vi havde aftalt, at jeg kun
skulle bolle med Johnny. Han var et sexet mandfolk, der gjorde mig blød i knæene.
De andre lovede at holde fingrene for sig selv, men når hulemænd får færten af sex,
er de ikke til at standse.”
Martin: ”Du kan sætte en hvilken som helst mand til vægs – og alligevel havde du sex med
adskillige mænd for rullende kamera. Hvorfor løb du ikke din vej..?”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 13 side 40
Martin Nesum
Sandra Cerigian
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
Sandra: ”Jeg kan sagtens jorde en enkelt voldtægtsforbryder, men en hel bande er for
meget. Aftalen var, at jeg ikke skulle give blowjobs, og alligevel stak de deres stinkende
pikke langt ned i halsen på mig. For at føje spot til skade truede de med tæsk,
hvis ikke jeg foregav at være umættelig. Gruppepresset var enormt. Til sidst havde
alle voldtaget mig, undtagen en gammel laskefed, svedig producer. Først truede de
mig til at have analsex med ham – og da det endelig var overstået, tvang de mig til at
sutte hans belortede pik ren.”
Sandra er nødt til at tage en lille pause.
Sandra: ”Hans pik smagte afskyeligt – og jeg brød hulkende sammen. Det blev min redning,
og dog. Jeg havde ingen penge til en taxa og bad om mit honorar, men det ville
produceren ikke høre tale om. Han var blottet for empati – og snerrede:
»Du får ikke dine penge,
medmindre du overholder kontrakten.
Der mangler en del lesbiske scener. Din partner er på vej..!«
Martin: ”Hvis du ikke havde penge til en taxa, hvordan kom du så hjem..?”
Sandra: ”Jeg gik i panik og ringede til min far. I min naivitet troede jeg, at han ville trøste mig,
men kom fra asken i ilden – og det er en ild, mine forældre konstant puster til.
Ustandseligt omtaler de mig som en lille luder, der skal holdes i en kort snor. Pornostodderne
voldtog mig på skift, men mine forældre påstår, at jeg selv var ude om
det. De prædiker, at det er let at sige nej, men hvis man er usikker, er det lettere at
give efter. Det fatter de ikke og bruger konstant mit fejltrin til at befæste deres egen
position. Igen og igen indskærper de:
»Sådan går det, når man ikke lytter til sine forældre«.
Martin: ”Hvorfor meldte du ikke filmholdet for gruppevoldtægt..?”
Sandra: ”Min far frarådede det. Jeg havde skrevet under på en kontrakt – og med den i hånden
kunne rockertyperne tvinge mig til enhver form for sex. Filmen kunne heller ikke
bruges som bevis. Den var klippet sammen, så jeg fremstår som en umættelig nymfoman.
Ja, det ser faktisk ud, som om jeg får den ene orgasme efter den anden, men
det var skuespil. Produceren truede med at sparke mit ansigt i smadder, hvis ikke
jeg simulerede dem.”
Martin: ”Din far er jo en succesfuld advokat.
Hvorfor slæbte han ikke rockertyperne i retten..?”
Sandra: ”Fordi familiens omdømme går forud for alt andet. Jeg foreslog, at vi nedlagde et
fogedforbud mod filmen, men han påstod, at det ville gøre ondt værre. Ikke alene
ville jeg blive hånet i sladderpressen. Ydmygelsen ville tilmed blive total, når dommen
faldt. Jeg havde ikke råbt om hjælp – og tør man ikke det, står man svagt i en retssag.
Men hvorfor skulle jeg have råbt om hjælp..? ¤ Der var ingen, der kunne komme mig
til undsætning. Det gav mig idéen til, at der altid skal være en stats-autoriseret kontrollant
til stede. Desværre fik min far et hjerteanfald, da jeg diskuterede idéen med
ham.”
Martin: ”Hvad skete der helt konkret..?”
Sandra: ”Han fik smerter i brystet og ville ringe 112, men faldt pludselig om. Jeg greb telefonen
og tilkaldte en ambulance. Da akutholdet kom, kørte de ham til hospitalet
med fuld udrykning. Lægen tog ikke hans anfald alvorligt og nøjedes med at måle
hans hjerterytme. Hun påstod, at der ikke var noget galt – og vi kørte hjem igen.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Sandra Cerigian
SCENE 13 side 41
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Du har lige fortalt, at det var på et hængende hår, at han overlevede, og nu fortæller
du det modsatte. Har du snakket med lægen, som undersøgte din far – og
hørt hendes udlægning af sagen..? ¤ Tænk, hvis det blot var noget hypokondri,
der skulle banke dig på plads..?”
Sandra: ”Jeg er ikke en naiv pige, der lader sig trække rundt ved næsen.
Hvis min fars hjerteanfald var skuespil, ville jeg ikke skåne ham for noget.”
Martin: ”Din fars hjerteanfald burde være kommet, da han hentede dig uden for pornofilmstudiet.
Det skete ikke. Anfaldet kom først, da du ville starte en tv-debat. Du
havde fat i den lange ende, og til sidst måtte han opføre Svanens Død. ¤ Hvis vi to
skal giftes, må du holde op med at klamre dig til ham. Se at blive voksen, og tag
ansvar for dit liv.”
Kunstpause, som skal øge publikums spænding.
Sandra: ”Du har ret..! ¤ Min far er en hypokonder. Jeg burde følge mit hjerte og gøre oprør,
men sporene skræmmer. Min kusine Annabel nægtede at indordne sig – og det
slap hun ikke godt fra. Hun blev smidt ud af familien med fuld musik. Det vil også
ske for mig – og hvis du svigter, hvem er der så tilbage..?”
Martin: ”For det første, lader jeg dig ikke i stikken
For det andet, er du den mest populære kvinde på Uni.”
Sandra: ”Hvis du lover aldrig at svigte mig, tør jeg godt kappe forbindelsen til min familie.”
Martin: ”Det lover jeg, men kun på en betingelse.
Du skal sørge for at avisbuddet bliver frikendt for overfaldet på din far.”
Sandra: ”Det bliver kun en befrielse at lette mit hjerte.
Lad os gå til politiet med det samme og få gjort rent bord.”
Martin: ”Jeg har en bedre idé. Asmus Hjort har inviteret mig til at deltage i aftenens talkshow.
Seerne vil sikkert hellere høre sandheden om din far: At han har sendt en
uskyldig i fængsel for at opnå sympatistemmer. Hvis du fortæller, at jeg slog din
far ned i selvforsvar, så lover jeg at flytte sammen med dig og være din livvagt.
Om det koster mig livet..!”
Sandra: ”Det er en aftale. Fra nu af er det os to.
Sammen sender vi Retfærdighedspartiet til tælling.”
Martin: ”Du kommer til at tage seerne med storm.”
Sandra: ”Hvorfor skal du på tv..?”
Martin: ”Fordi mit speciale er udkommet på Skjern & Søn.”
Sandra: ”Hold da op. Skjern & Søn..!
Det er kun de største forfattere, der har en chance hos dem. Til lykke.”
Martin: ”Tak.”
Sandra: ”Fra nu af vil jeg støtte dig 100%. Hvis min far ønsker krig, så skal han få krig. Men
først skal jeg vælge noget tøj til aftenens talkshow – og du må godt se på, mens
jeg skifter.”
Martin: ”Håh..!”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 14 side 42
Martin Nesum Asmus Hjort
Sandra og Johannes Cerigian
- SCENE 14 -
Scenen udspilles i et tv-studie. Tv-vært
Asmus Hjort går utålmodigt og venter.
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Asmus: ”Hvad er det for en tid at komme på..?”
Martin: ”Der var sket en ulykke, som blokerede trafikken i over en time.”
Asmus: ”Vi må skynde os. Der er kun et minut til, vi skal på.
Hvad hedder den sexede unge dame..?”
Sandra: ”Sandra Cerigian – og jeg er ikke nogen dame.”
Asmus: ”Du er måske i familie med vores kommende statsminister..?”
Sandra: ”Jeg er hans datter.”
Asmus: ”Ja-så.”
Martin: ”Sandra har noget vigtigt, hun gerne vil fortælle seerne.
Kan hun få lov til at deltage i talkshowet..?”
Asmus: ”Ja. Selvfølgelig..! Tag en stol. Vi starter straks.”
De sætter sig ned. En jingle spilles og talkshowet starter.
Asmus: ”Velkommen til aftenens udgave af »Ligepå & Hjort«. Jeg har i dag besøg af
skønheden og uhyret. Skønheden er den sexede Sandra Cerigian. Hun er datter af
Danmarks kommende statsminister Johannes Cerigian. Uhyret er hendes pædofile
kæreste, Martin Nesum. Han forgriber sig gerne på børn og har netop udgivet
denne bog om sin passion. En sådan bog burde aldrig være udgivet, men Martin
tager gerne en debat om emnet. Vi lægger ud med et spørgsmål, som de fleste
gerne vil høre et svar på. Hvad bilder du dig ind..? Har du ingen skam i livet..?”
Martin kigger lamslået ud i luften og formår ikke at svare.
Sandra: ¤ ”Martin er ikke pædofil. Tværtimod. Hvis du havde læst hans bog, ville du vide,
at den handler om præcis det modsatte. Martins påstand er, at børn ingen seksualitet
har. Enhver form for overgreb giver ar på sjælen. Billedet på forsiden er vildledende,
men det er ikke Martins fejl. Det er udelukkende forlagets ansvar. De tog
ham ikke med på råd, da de valgte fotoet. Desværre har litteraturanmelderen på
»Kunst & Kultur« heller ikke læst bogen, men blot draget en forhastet konklusion
på baggrund af omslaget. Det er ikke det eneste, der er gået galt i dagens avis. På
forsiden af kultursektionen er der et interview med mig, men overskriften er misvisende.
Ifølge den skulle jeg have lavet en banebrydende forskning, som gennemhuller
ødipus-komplekset. Det er ikke mig, der står bag denne geniale analyse, men
Martin.”
Asmus: ”Så skulle den ged vist være barberet.”
Sandra: ”Geden er først barberet, når »Kunst & Kultur« har indrykket et dementi. De skal
beklage tilsværtningen af Martins bog og korrigere fejlen i overskriften på mit interview.
Mit speciale handler ikke om Ødipus, men om hvordan pornofilm påvirker
vores sexliv. Teenagere får et forkert førstehåndsindtryk af sex, når de ser porno,
og med god grund. De vænner sig til, at udseendet er det eneste, der tæller. Intet
kan være mere forkert. Sex handler om kærlighed, men skuespillernes øjne er
kolde som is. De burde stråle af lykke, men ingen ser ud til at more sig. Variationer
er der i overmål, men alt er mekanisk og blottet for glæde.”
Asmus: ”Man kan lære meget af pornofilm.
Branchen har årtiers erfaring i, hvordan man får sex til at fungere.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Asmus Hjort
Sandra og Johannes Cerigian
SCENE 14 side 43
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Pornoproducenter fokuserer kun på én ting – og det er, at slutproduktet skal være
ophidsende at se på. Hvorvidt det er en god oplevelse for kvinden eller ej, rager dem
en fjer. Det er derfor en dårlig idé at bruge pornoskuespillere som seksuelle rollemodeller.
Mange unge døjer med mistrivsel. Kan en af årsagerne være de unoder,
som pornofilmene pådutter os..?”
Asmus: ”Der findes faktisk alternativer til traditionel porno.
Film, som er lavet af kvinder for kvinder – og hvor handling er vigtigere end sexteknik.”
Sandra: ”Det er ikke handlingen, som adskiller de useriøse pornofilm fra de seriøse, men derimod
kærligheden. Hvis den er ægte, og der er en god stemning under optagelserne,
bliver filmen en hyldest til sexlivet. Naturfotografer kan godt vente på det rette øjeblik.
Sådan bør det også være med pornofilm. De medvirkende bør kun dyrke sex, når
kærligheden står i fuldt flor.”
Asmus: ”Man kan ikke stille krav om, at mandlige pornoskuespillere skal vente, til kvinden får
lyst. Du aner ikke, hvor svært det er at få rejsning på kommando. I kvinder har det
meget lettere. I behøver blot sprede benene.”
Sandra: ”Hvis en skuespiller bliver presset til sex, så er det et overgreb.
Der vil komme en dag, hvor alle mænd i sexbranchen bliver buret inde.”
Asmus: ”Man behøver ikke at presse kvindelige pornoskuespillere til noget som helst.
De er konstant liderlige..!”
Sandra: ”Min erfaring som pornomodel peger i …” (fuck) ¤
Asmus: ”Ser man det..!
Johannes Cerigians datter knepper for penge.”
Sandra: ”En enkelt svale gør ingen sommer.
Jeg blev manipuleret til at deltage i filmen.
Det kan ske for en hvilken som helst usikker pige.”
Asmus: ”Du virker nu ikke særlig usikker.”
Sandra: ”Det var jeg dengang. Handlingen i pornofilm er ofte så grænseoverskridende, at
kvinder bliver skræmte ved synet. Lad mig komme med et eksempel: dybe blowjobs.
Jeg mistede totalt lysten til sex, da min første kæreste stak pikken så langt ned i min
hals, at jeg brækkede mig. Han kaldte mig derefter de værste navne, men det er en
misforståelse, at pikken skal langt ned i halsen. Det er tilstrækkeligt at sutte på glansen,
som var det en stor klitoris.”
Asmus: ”Nu er det jo ikke alle piger, der er lige så snerpede som dig.”
Sandra: ”Min kritik har intet med snerperi at gøre. Problemet er, at mange kvinder tror, at
opvisningerne i pornofilmene er normen. De lader sig derfor presse til noget, der er
dem inderligt imod. Det er ikke kun synd for pigen, men også for hendes kæreste.
Han fantaserer om en masse sex, men hvis han opfører sig lige så primitivt som de
mandlige pornomodeller, vil hun gøre alt for at slippe. Jeg har kun oplevet en enkelt
god elsker – og han brillerede ikke med en masse teknik, men blot ved at holde sig til
det, der fungerer. Nemlig at gnubbe sin pik op ad min klitoris. Al anden sex er et
martyrium for mig.”
Asmus: ”Selvfølgelig er sex et martyrium for dig. Du er en frigid lebbe.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 14 side 44
Martin Nesum Asmus Hjort
Sandra og Johannes Cerigian
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Sandra: ”Jeg er ikke lesbisk, men hvis alle mænd var som dig, ville jeg ønske, at jeg var det.
Du promoverer en type sex, som gør livet surt for mange. Når det drejer sig om sport
og madlavning, så finder de fleste et naturligt leje, som svarer til deres evner. Sådan
bør det også være med sex. Alt for mange mænd forventer, at vi kvinder kan levere
det samme som de professionelle. Det stresser os. Resultatet er ømskindede bryster
og skedekramper. Mænd skal lære at skelne mellem porno og virkelighed.”
Asmus: ”Tjek lige fakta, inden du sviner halvdelen af jordens befolkning til.
Vi mænd kan godt skelne mellem fiktion og virkelighed.
Det er videnskabeligt bevist.”
Sandra: ”Når det drejer sig om vold og biljagter, kan mænd godt skelne mellem fiktion og
virkelighed, men ikke når det drejer sig om sex. Det ses tydeligt i de undersøgelser,
man har lavet af teenageres sexliv. Antallet af kvinder, som modvilligt har accepteret
analsex, er steget i takt med, at den slags er blevet mere udbredt i pornofilmene.
Branchen skaber nogle normer, som er grænseoverskridende. En af mine veninder har
således fravalgt sex af frygt for at blive udsat for det samme, som kvinder udsættes
for i pornofilmene.”
Asmus: ”Problemet med sex-forskrækkelse var da langt større, før pornoen blev frigivet.
Indtil da var den kvindelige seksualitet en by i Rusland.”
Sandra: ”Seksuelle skuespil er stadig dagligdag for mange. De frygter at blive vraget, hvis
ikke de kan levere en seksuel fem-retters menu. Hvis en mand vil have sex fremfor
dårlige undskyldninger, skal han forsikre kæresten om, at han ikke vrager hende,
selvom hun kun har lyst til en brøkdel af det, man ser i pornofilmene. Et godt råd er
at tænke som en forælder, der har svært ved at få sit barn til at spise. Find ud af, hvad
barnet kan lide – og servér det.”
Asmus: ”Du komplicerer tingene unødigt.
Sex er i virkeligheden ligeud ad landevejen.
Alle kvinder forguder mig, fordi jeg behandler dem som det, de er:
Nemlig nogle små ludere.”
Sandra: ”Du har ikke særlig høje tanker om os kvinder, men andet kan man vel ikke forvente
af en journalist, som tænker med pikken.”
Asmus: ”Og det skulle komme fra dig, som er kæreste med en pædofil nørd..? Du er en
pladderhumanistisk akademiker, som ikke tør sætte handling bag dine ord. Hvis
pornofilmene er så dårlige, hvorfor laver du så ikke en film, som kan inspirere teenagere
til en god start på sexlivet..?”
Sandra: ”Den ville blive lige så kedelig som en actionfilm, der er instrueret af en kørelærer.
En sådan film er der ingen, der gider se. Man kan ikke lære at køre bil ved at se
actionfilm – og man kan ikke lære at begå sig på et lagen ved at se pornofilm. Fans
af actionfilm ved heldigvis godt, at hensynsløs kørsel hører hjemme i fiktionens verden.
Så enkelt er det ikke med pornografi. Her er der lang vej igen, til alle fatter, at
hensynsløs sex hører hjemme i en anden tid. Mange kvinder foretrækker pornofilm,
hvor kærlighed og ømhed er i højsædet, men hvad hjælper det, hvis budskabet går
hen over hovedet på mændene..?”
Asmus: ”Stop en halv. Vi mænd kan sagtens udvise hensyn.”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Asmus Hjort
Sandra og Johannes Cerigian
SCENE 14 side 45
4
8
12
16
20
24
28
32
36
Sandra: ”Det kan de fleste heldigvis. Problemet er seriekrænkerne. Sex med dem er som
hjemmebrændt rævepis. Det bliver skænket ud til højre og venstre – og netop
derfor risikerer uerfarne unge at få en dårlig introduktion til voksenlivet. Kvinder
bør være skeptiske over for aggressive mænd. Pornoproducenter er blandt de
værste eksempler på den slags. De føler en sadistisk nydelse ved at slå plat på
piger, som ikke tør sige fra.”
Asmus: ”Hvis der er nogen, der tør sige fra, så må det være dig.”
Sandra: ”Der findes to typer kvinder: tidslerne og tulipanerne. Tidslerne trives på samfundets
skyggeside. Sådan er det ikke med tulipanerne. De bliver trampet ned før
eller siden. Tulipanerne er skrøbelige kvinder, som ender i sexbranchen, fordi de
er opdraget til at dukke nakken og gøre, hvad der bliver sagt. Jeg kunne være
forblevet en tulipan, men min fars seksuelle overgreb gjorde mig kold om hjertet.
Jo mere han ødelagde i mig, des mere handlede min verden om penge. Hvordan
jeg skaffede dem, var ligegyldigt. Sex blev til et smertehelvede, der blot skulle overstås.”
Asmus: ”Den anklage bør ikke stå uimodsagt – og jeg hører netop i min øresnegl, at Johannes
Cerigian er trådt ind i vores tv-studie på Christiansborg. Med lidt held kan vi
nå at få en kommentar, inden der stilles om til nyhederne.”
Johannes Cerigian dukker op på en tv-monitor i baggrunden.
Johannes: ”God aften. Alle sammen.”
Asmus: ”God aften, Johannes Cerigian.
Din datter beskylder dig for incest.
Hvad er din kommentar til det..?”
Johannes: ”I må bære over med Sandra. Hun lider af en sygelig griskhed og er parat til hvad
som helst for penge. Vi har kæmpet en forgæves kamp for at lære hende lidt
moral, men hun er uforbederlig. Hendes dobbeltliv som call-girl ¤ er en skamplet på
familiens ære, men der er nogle, som bør skamme sig mere. Det er de muslimer,
som har betalt hende for at lyve og beskylde sin stakkels uskyldige far for incest.
Deres usle plan er dømt til at mislykkes. Retfærdighedspartiet vil sejre ved valget
på næste fredag – uanset hvilke løgne min datter bliver betalt for at fremsætte.”
Asmus: ”Nå, da-da. (henvender sig til Sandra)
Er det korrekt, at du lever et dobbeltliv som callgirl..?”
Sandra kigger lamslået ud i luften og formår ikke at svare.
Asmus: ”Og med den tilståelse takker jeg af for i aften. Vi ses i morgen. Samme tid. Husk på,
at der kun er et talkshow, som går lige på og hårdt – og det er Ligepå & Hjort.”
40
OBS: ny version – april 2024

SCENE 15 side 46
Martin Nesum
Jenny Piildorf
- SCENE 15 -
Jenny sidder på en parkbænk i kongesiden.
Martin kommer gående.
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Jenny:
”Hej, Martin.”
Martin: ”Hej, Jenny.”
Jenny:
Martin sætter sig ved hendes side.
”Advarede jeg dig ikke mod at medvirke i Ligepå & Hjort..?”
Martin: ”Jo, men Asmus Hjort lovede ikke at ydmyge mig.”
Jenny:
”Han præsenterede dig som Sandras kæreste. Hvad handlede det om..?”
Martin: ”Jeg lovede aldrig at svigte hende, hvis hun brændte alle broer bag sig.”
Jenny:
”Gjorde hun så det..?”
Martin: ”Nej. Aftalen var, at hun skulle frikende avisbuddet for åben skærm, men det blev
blot til en masse snak om hendes eget speciale.”
Jenny:
”Har du så gjort det forbi med hende..?”
Martin: ”Vi er blevet enige om en tænkepause. Jeg kan godt acceptere, at hun har medvirket
i en enkelt pornofilm, men at hun lever et dobbeltliv som call-girl, er for meget – og
dog. Når der er gået nogen tid, så tilgiver jeg hende nok alligevel.”
Jenny:
”Du gør klogt i at bryde med hende. Ludere kan man ikke stole på.
Hun kalkulerer knivskarpt med, at du ikke kan undvære hende.
Og skulle du bryde jeres aftale, så trækker hun offerkortet og høster al sympati.
Sandra har vraget dig før – og det kommer til at ske igen. Vent og se..!”
Martin: ”Men jeg elsker Sandra.”
Jenny:
”Hvor mange gange skal hun holde dig for nar, før du ser lyset..?
Hun bagtaler dig konstant og kalder dig en klods om benet.
Du er bare en trædesten i hendes karriere. Fat det nu.”
Martin: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro på.
Mine følelser stritter i alle mulige retninger.”
Jenny:
”Glem alt om Sandra..!
Hun er kun ude på at mele sin egen kage. Og du er ikke spor bedre. Hvad angår
taknemmelighed, har du meget at lære. Jeg overtalte Skjern & Søn til at udgive dit
speciale – og fik redaktør Simonsen til at skrive en anmeldelse i Kunst & Kultur.”
Martin: ”Den anmeldelse havde jeg helst været foruden.”
Jenny:
”Jeg er gået gennem ild og vand for dig – og så giver du mig skylden for en dårlig
anmeldelse. Hvad med at udvise lidt taknemmelighed..?”
Martin: ”Taknemmelighed..! ¤ Jeg er blevet stemplet som pædofil på grund af billedet på
omslaget – og så forventer du taknemmelighed..!”
Jenny:
”Hvis du ikke værdsætter min hjælp, skifter jeg side og støtter Sandras udnævnelse.”
Martin: ”Den trussel kommer du ingen vegne med.
Sandra har trukket sig, men det har dine forbindelser glemt at fortælle dig.”
Jenny:
”Det er ikke mine forbindelser, som fejler noget, men dine.
Sandra var til samtale i morges.”
Martin: ”Men jeg hørte hende aflyse sin ansættelsessamtale.”
Jenny:
”Hvordan kan du være sikker på, at det var Uni, hun ringede til..?”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
SCENE 15 side 47
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Martin: ”Det kan jeg selvfølgelig ikke vide.”
Jenny:
”Martin dog.
Du er naiv og tror altid det bedste om andre.”
Martin: ”Hvad er du ude på..?”
Jenny:
”Du har snydt mig før, men denne gang skal der betales ved kasse ét.
Hvis jeg fortsat skal kæmpe din sag, skal du yde, førend du kan nyde.”
Martin: ”Hvad ønsker du til gengæld..?”
Jenny: ”Jeg står parat på Københavns Rådhus’ bryllupskontor i morgen kl. 11:00.”
Martin: ”Frier du til mig..?”
Jenny:
”Ja – og hvis du svigter mig, bliver det din løgnagtige veninde, som kan skrive undervisningsassistent
på sit visitkort. Du, derimod, vil gå en mørk og ensom tid i møde. Gift
dig med mig – og døren til succes vil åbne sig for dig. Din forskning er genial. Jeg kan
gøre dig til noget stort.”
Martin: ”Du har alt for meget fart på.
Hvad med kærligheden..?
Vi kender jo knap hinanden.”
Jenny:
”Kun naive mennesker tror på kærligheden.”
Martin: ”Men uden kærlighed kommer dagligdagen ikke til at fungere.”
Jenny:
”I løbet af en uge kan jeg få din kærlighed til at blomstre.”
Martin: ”Den diskussion kan vi altid tage, når jeg er blevet udnævnt til undervisningsassistent.”
Jenny:
”Du bliver ikke udnævnt til noget som helst uden min opbakning. Jeg har en klemme
på alle professorerne. Det er mig, som sidder med magten på instituttet – og uden
min støtte har du ingen chance.”
Martin: ”Men derfor kan vi godt udsætte brylluppet en uge.”
Jenny:
”Hvis du ikke møder op i morgen klokken 11:00 på bryllupskontoret, så skifter jeg side.”
Martin: ”Jeg gifter mig ikke hovedkulds med nogen.”
Jenny:
”Vi kunne blive skilt, hvis du ikke får stillingen.”
Martin: ”Alle vil håne os, hvis vi bliver skilt efter en uge.”
Jenny:
Kort tænkepause.
”Hvad siger du til følgende: Vi holder tæt med vores bryllup – og nøjes med at invitere
lærerkollegiet til en stor fest på fredag. Påskuddet er, at vi skal følge optællingen af
stemmer til folketingsvalget. Victor vil sikkert benytte lejligheden til at fortælle, hvem
de har valgt som ny undervisningsassistent. Hvis det viser sig, at jobbet går til en
anden, er det op til dig, om vores bryllup skal offentliggøres, eller vi skal skilles i al
hemmelighed.”
Martin: ”Men jeg elsker dig ikke.”
Jenny:
”Det kommer du til. Sex avler kærlighed.”
Martin: ”Nej. Omvendt. Kærlighed først. Dernæst sex.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 15 side 48
Martin Nesum
Jenny Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
Jenny:
”Er du bange for kvinder..?”
Martin: ”Jeg lader mig ikke mobbe til noget.”
Jenny:
”Der er ikke tale om mobning. Kun et spørgsmål.”
Martin: ”Fri mig for spørgsmål, som spiller på min forfængelighed.
De har ingen effekt på mig.”
Jenny:
”Du filosoferer for meget og boller for lidt, men du er måske til mænd..?”
Martin: ”Spar mig for dine scoretricks. Der er intet pinligt i at være bøsse.
Hvis jeg var bøsse, ville jeg derfor stå ved det.”
Jenny:
”Ja, det påstår alle skabsbøsser.”
Martin: ”Jeg vil hellere stemples som skabsbøsse end et pjok, der kan manipuleres til sex.”
Jenny:
”Der er intet forkert i at manipulere. Det gør alle.”
Martin: ”Men jeg tænder ikke på manipulerende kvinder.”
Jenny:
”Se, at blive voksen.
Tag dig sammen og vis dig som et mandfolk.
Verden ligger for dine fødder og venter kun på at blive bollet.”
Martin: ”Sex uden kærlighed er blot avanceret onani.”
Jenny:
Jenny griber fat i Martins hånd.
”Kom, lad os dyrke noget avanceret onani sammen.”
Martin: ”Der er forskel på onani og overfladisk sex.
Hvis vi boller, vil mine følelser være hos en anden kvinde, ¤
og det vil føles akavet. Sådan er det ikke, når jeg onanerer.”
Jenny:
Jenny:
”Den kvinde, du taler om – er det Sandra..?”
Martin slår blikket ned.
”Du er alt for god til Sandra.
Hun er en luder – og den slags kan man ikke stole på. Fat det nu..!”
Martin: ”Du har ret. Jeg har fået nok af hendes løgne.
Tillid er alfa og omega i et parforhold.
På det punkt står du stærkt.
Du kan gøre mig til noget stort.”
Jenny:
”Selvfølgelig kan jeg det. Kom, så gifter vi os..!”
Jenny trækker af sted med ham.
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum Lektor Ravlund
Jenny Piildorf Victor Piildorf
Scenen foregår i Jennys spisestue.
På bordet står en skinke og en kniv. SCENE 16 side 49
4
8
- SCENE 16 -
(Eventuelt tv i baggrunden med Breaking news:
”Sandra Cerigian indrømmer løgn om incest
– Retfærdighedspartiet står til jordskredssejr”
Johannes bliver interviewet.
Han har en forbinding om hovedet.)
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Victor:
”Som I ved, har min undervisningsassistent søgt andre græsgange. Jeg har derfor brug
for en ny. Der har været adskillige kvalificerede ansøgere til jobbet, men en enkelt skilte
sig væsentligt ud. Nemlig Martin Nesum. Det er derfor et enstemmigt udvalg, som står
bag udnævnelsen. Skal vi ikke udbringe et trefoldigt leve for min nye undervisningsassistent..?”
Alle skåler til den store guldmedalje.
Martin kigger beundrende på Jenny.
Da de er færdige med at skåle, rejser Jenny sig op.
Jenny: ”Jeg har også en god nyhed..! ¤
Martin og jeg er blevet gift. Det skete i al hemmelighed i fredags.
Men I bliver ikke snydt for et rigtigt kirkebryllup.
Vi har bestilt tid hos præsten til et forrygende bryllup – og I er alle inviteret.”
Jenny:
Jenny:
Der bliver pinligt stille.
Ravlund og Victor stirrer måbende på hinanden.
Martin kigger fortsat beundrende på Jenny.
”Skal vi ikke skåle..?”
Der bliver skålet, men uden den store begejstring.
”Der er mere dessert, hvis nogen skulle ønske det – og ellers er der kaffe og cognac inde
i stuen.”
Alle rejser sig op og går – undtagen lektor Ravlund.
Da Martin er på vej ud af spisestuen, kalder hun på ham.
Ravlund: ”Martin. Kom lige og sæt dig.”
Martin sætter sig ved siden af Ravlund.
Ravlund: ”Du aner ikke, hvor hårdt jeg har kæmpet din sag. Hvis det ikke havde været for mig, var
du aldrig blevet undervisningsassistent. Alle forguder Sandra, men hun har også stjernestatus.
Victor og jeg var de eneste, der ville give dig en chance. De andre kendte dig kun
fra din pinlige optræden i tv, men det kan man ikke vrage en ansøger på. Selv garvede
politikere er blevet ydmyget af Asmus Hjort. Victor og jeg skruede derfor bissen på. Enten
indkaldte udvalget dig til samtale, eller også nedlagde vi veto mod Sandra. Bølgerne gik
højt, men til sidst lykkedes det at overtale de andre. Til al held for os to, så aflyste Sandra
sin samtale.”
Martin: ”Var Sandra ikke til samtale..?”
Ravlund: ”Hun aflyste – og ingen forstod hvorfor.
Professor Ivarsson ringede til hende og udbad sig en forklaring.
Og ved du hvad hun svarede..?”
Martin: ”Nej.”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 16 side 50
Martin Nesum
Jenny Piildorf
Lektor Ravlund
Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Ravlund: ”Sandra svarede – og nu citerer jeg:
»Jeg har trukket mig, fordi Martin
er den bedst kvalificerede..!«
Det ville professor Amstelfeld ikke høre tale om. Han forsøgte ligeledes at overtale
hende, men forgæves. Sandra fastholdt stædigt, at vi ikke kunne få en bedre undervisningsassistent
end dig – og det brød isen. Fra da af lyttede alle, når Victor og jeg
lagde et godt ord ind for dig.”
Martin: ”Den løgn må du længere ud på landet med.
Sandra var til ansættelsessamtale sidste torsdag.
Det har Jenny selv fortalt.”
Ravlund: ”Nu er det mig, der sidder i ansættelsesudvalget. Ikke Jenny.
Jeg ved bedst, hvem der var til samtale – og hvem der aflyste.”
Martin: ”Men Jenny er pålideligheden selv.”
Ravlund: ”Jenny ved ingenting – og har ingen venner i udvalget.
Ja, faktisk er hun så forhadt, at hendes indblanding nær kostede dig din udnævnelse.”
Martin: ”Men Jenny har forbindelser.”
Ravlund: ”Ikke så vidt jeg ved. Hun har masser af penge, men den slags påvirker ikke vores
beslutninger. Vi ville gerne have dig som undervisningsassistent, men ønskede ikke
at få Jenny med i købet. Hun elsker at lave intriger. Først dolker hun sit offer bagfra.
Dernæst slikker hun såret. Hun gør det ikke af barmhjertighed, men udelukkende for
at sætte ofret i taknemmelighedsgæld. Når såret er helet, dolker hun atter sit bytte
bagfra og slikker såret. Sådan bliver hun ved i en uendelighed. Hun er ikke den barmhjertige
samaritaner, men den rævesnu samaritaner.”
Martin: ”Jenny har altid støttet mig. Lige fra dag ét. Det må I da have vidst.”
Ravlund: ”Vi vidste noget langt vigtigere. Professor Piildorf havde ad omveje hørt, at Jenny ville
ydmyge dig i en grad, så du blev en paria. Det burde have skræmt os, men i vores
optik er det en blåstempling af en ansøger. Hvorfor du skulle latterliggøres, stod hen
i det uvisse, men vi følte os på sikker grund, da vi enedes om at udnævne dig.”
Martin: ”Det kan umuligt være mig, du snakker om.
Jeg har ikke været udsat for nogen intrige fra Jennys side.”
Ravlund: ”Man opdager ikke, hvad Jenny har gang i, førend fælden klapper.
Mange er blevet ført bag lyset gennem årene. Du er bestemt ikke den første.
Udgivelsen af din bog var således et stort fupnummer.”
Pinlig stilhed, mens Martin prøver at fatte beskeden.
Martin: ”Blev min bog ikke udgivet på Skjern & Søn..?”
Ravlund: ”Nej. De ville ikke røre den med en ildtang. Jenny fik lavet tre prøvetryk på et lille
trykkeri og afleverede et forfalsket visitkort. Det lignede den ægte vare til forveksling.
Uheldigvis for hende kom bogtrykkeren til at forlægge det. Han ringede derfor direkte
til Skjern & Søn og spurgte, om prøvetrykket var godkendt. De fattede mistanke om
svindlen og truede Jenny med en retssag. Den blev dog afværget i går, fordi hun betalte
en større erstatning og indleverede alle prøvetryk til destruktion.”
Martin: ”Men Jenny svor, at hun vil gøre mig til noget stort..!”
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Jenny Piildorf
Lektor Ravlund
Victor Piildorf
SCENE 16 side 51
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
Ravlund: ”Pas på med hende. Hun bruger mennesker som brikker i et spil. Det er anmeldelsen
af din bog i »Kunst & Kultur« et godt eksempel på. Jeg undrede mig over, at navnet på
forlaget ikke var nævnt, og ringede derfor til en god ven ved avisen. Han fortalte, at Jenny
gemte sig bag initialerne JS.”
Pinlig stilhed, mens Martin prøver at fatte beskeden.
Martin: ”Var det Jenny, der skrev den ondsindede anmeldelse af min bog..?”
Ravlund: ”Ja. Og hun krævede, at Skjern & Søn ikke måtte omtales. Det ville redaktør Simonsen
ikke høre tale om, men da avisen konstant er på fallittens rand, er han parat til at sælge
ud af sine principper. Jenny fik også overtalt ham til at lave et interview med Sandra
og sætte det på forsiden af kultursektionen. Formålet med den misvisende overskrift var
utvivlsomt at skabe splid mellem dig og Sandra.”
Martin: ”Men hvorfor denne hævntørst..?”
Ravlund: ”Måske er det ikke hævntørst, men jalousi. Jenny har sikkert forventet, at anmeldelsen
af din bog ville skræmme Sandra væk. Det var derfor en velfortjent streg i regningen,
at Sandra sprang dig til undsætning, da Asmus Hjort stemplede dig som pædofil.
Anklagen kunne have spændt ben for din udnævnelse, men Victor fornemmede, at
Jenny havde en finger med i spillet. Han truede derfor Kanal-Total med en injuriesag
på dine vegne. Den blev dog ikke til noget, da Asmus Hjort modvilligt indrømmede, at
rygtet om dine pædofile løbebane stammede fra Jenny.”
Pinlig stilhed, mens Martin prøver at fatte beskeden.
Martin: ”Var det Jenny, som bildte Asmus ind, at jeg er pædofil..?”
Ravlund: ”Ja. Hun ønskede at ydmyge dig på landsdækkende tv. Da det gik op for os, forduftede
den sidste indvending mod dig. Vi ønskede en undervisningsassistent, der med sikkerhed
ikke var Jennys stik-i-rend-dreng. Det kom derfor som et chok, da hun i tirsdags
begyndte at blande sig. Hvis hun bare havde holdt sin mund, var din udnævnelse gået
glat igennem, men jo mere hun kæmpede din sag, des større blev uviljen mod dig. Til
sidst enedes vi om en ansøger, som umuligt kunne være hendes bugtalerdukke.”
Martin: ”Det er slemt nok, at du kalder mig for en stik-i-rend-dreng, men at kalde mig for Jennys
bugtalerdukke er utilgiveligt.”
Ravlund: ”Fej for din egen dør. ¤ Det, du har gjort mod Sandra og instituttet, er langt værre. ¤
Havde jeg vidst, at du ville vrage Sandra og gifte dig med Jenny, havde jeg ikke kæmpet
din sag. Vi troede, at du havde en forbilledlig moral, men på det punkt minder du om
Victor. Han var også et moralsk fyrtårn – indtil han faldt i kløerne på Jenny.”
Martin: ”Jeg fatter ikke, hvordan en mand af hans kaliber kan falde for en kvinde, der er så
vulgær.”
Ravlund: ”Kig dig selv i spejlet. ¤
Du er som snydt ud af næsen på Victor. Han er heller ikke typen, der kan købes med
sex, men Jenny har en evne til at sno mænd om sin lillefinger. Hendes hævntørst er
umættelig – og da hun konstant dumper, er der rigeligt at hævne. Victor påtog sig
gladeligt jobbet som den forhadte despot og gengældte hendes nederlag, mens hun
selv spillede den uskyldige engel. Vi fik først arbejdsglæden tilbage, da de blev skilt.
Hvis du overtager Victors rolle, er vi lige vidt. Så galt behøver det ikke gå. Jeg har nemlig
en klemme på Jenny. Den vil jeg godt indvie dig i, men du må ikke fortælle nogen, hvem
du har den fra. Er det en aftale..?”
OBS: ny version – april 2024

SCENE 16 side 52
Martin Nesum
Jenny Piildorf
Lektor Ravlund
Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Martin: ”Ja. Selvfølgelig.”
Ravlund: ”Vores vrede var kun rettet mod Jenny. Ikke dig.
Da det gik op for os, at du var endt i hendes sold, enedes vi om at udnævne Janus.
Miraklernes tid er dog ikke forbi. Tænk dig..! ¤ Jennys far ringede til mig.
¤ Selveste baron Sel-Dumonde.”
Martin: ”Er min svigerfar baron..?”
Ravlund: ”Vidste du ikke det..?”
Martin: ”Nej. Jeg troede, at han var polarforsker.”
Ravlund: ”Han er både polarforsker og baron.
Vi havde en rigtig god diskussion ved Jennys fødselsdag.
Han foreslog, at jeg skulle besøge ham en dag, og det tidspunkt var kommet nu.
Hvor er han i øvrigt..? ¤ Er han ikke inviteret..?”
Martin: ”Hans privatfly er forsinket. Han kommer først om et kvarter.”
Ravlund: ”Jeg glæder mig til at snakke med ham igen.
Han er et meget intelligent og retsindigt menneske.”
Martin: ”Ja. Det siger Jenny også.
Jeg har endnu ikke mødt ham, så mine nerver sidder uden på tøjet.”
Ravlund: ”Du har intet at frygte. Han har alle de kvaliteter, som Jenny mangler. Jeg fatter ikke, at der
er så stor forskel på de to. Det er næsten ikke til at tro, at de er far og datter. Jenny har ikke
arvet et gran af hans høje moral. Hun er slem – og hendes søn er endnu værre. Han er en
voldspsykopat, men ham har du måske heller ikke mødt..?”
Martin: ”Har Jenny en søn..?”
Ravlund: ”Ja, men det holder hun hemmeligt – og med god grund. Han er en primitiv gorilla, der er
parat til at dræbe, hvis nogen fornærmer ham. Det, jeg fortæller dig nu, er tophemmeligt. ¤
Du må kun bruge det over for Jenny i en nødsituation. Lover du det..?”
Martin: ”Stol på mig.”
Ravlund: ”Har Jenny nævnt, at hendes sommerhus i virkeligheden er en gæstebolig til baronens
sommerpalæ..?”
Martin: ”Nej. Det har hun ikke sagt noget om.”
Ravlund: ”Baron Sel-Dumonde fortalte mig, at Jenny og hendes søn ankom til gæsteboligen en
formiddag i marts. Nogen tid senere dukker Victor uventet op. Der lyder derefter en masse
råben og skrigen. Baronen løber straks ud på sin balkon for at se, hvad der foregår. Det viser
sig, at Jennys søn skælder ud på Victor og truer med at gennembanke ham. Han flygter
derefter ud på kanten af klinten med Jennys søn i hælene. Der skulle kun et lille puf til – og
Victor ville styrte i afgrunden. Hvad der herefter sker, er jeg usikker på. Baronen har måske
pyntet lidt på historien. Det er trods alt hans barnebarn, der invaliderede Piildorf.”
Martin: ”Nu må du styre dig..! Du har lige rost min svigerfar for hans hæderlighed.”
Ravlund: ”Ja, jeg burde ikke betvivle hans forklaring, men den lyder lidt for fantasifuld.
Baronen påstod, at Jennys søn slog ud med armene i raseri over et eller andet.
Han skulle derved have ramt Victor på en så uheldig måde, at styrtet ikke kunne undgås.
Jenny løj efterfølgende om årsagen til Victors fald, men hvorfor..?”
Martin: ”Det findes der sikkert en god forklaring på.”

Martin Nesum
Jenny Piildorf
Lektor Ravlund
Victor Piildorf
SCENE 16 side 53
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Ravlund: ”Kan det tænkes, at hendes søn er en pukkelrygget vanskabning, som hun skammer sig
over..? Tanken pirrede mig – og jeg øjnede chancen for at sætte hende til vægs. Dagen
efter ringede jeg til Jenny og stillede hende et ultimatum: »Enten framelder du dig
studiet, eller også fortæller jeg sladderpressen, at baronesse Jenny Sel-Dumonde har en
ukendt søn«. Truslen kunne have ført til et længere skænderi, men hun smækkede blot
røret på – og øjeblikket efter lå hendes udmeldelse i min mailboks. Din udnævnelse var
derefter en formalitet.”
Martin: ”Føj for noget fuldemandsævl..! Tror du, at du kan bilde mig hvad som helst ind..?
Jenny er 27 år. Det har hun selv fortalt. Hun kan umuligt have en voksen søn.”
Ravlund: ”Jenny er ikke den første kvinde i verden, der lyver om sin alder, men hun holder sig ung,
dvs. hendes skønhedskirurg holder hende ung. Hun er 40 år. Hele instituttet var til hendes
fødselsdag i januar. Der hang en sindssygt flot invitation på opslagstavlen. Alle i kantinen
snakkede om den. Var du ikke på universitetet i den periode..?”
Martin: ”JENNY..!”
Jenny:
Jenny kommer ind. Hun har et cocktailglas med en parasol i hver hånd.
”Ja, min skat.”
Martin: ”Hvorfor fortalte du mig ikke, at jeg er din søn..?”
Jenny:
Victor Piildorf kommer kørende ind i sin kørestol og standser ved siden af Jenny.
”Jamen kæreste Martin dog. Du er ikke min søn.”
Martin: ”Lektor Ravlund har talt med din far – og han påstår noget andet.”
Jenny:
”Og hvad så, om jeg er din mor..? ¤ Hvad skulle det kunne gøre..? ¤ Jeg vil jo blot beskytte
dig mod alverdens svig og ondskab. Alle mennesker er onde..! Der findes kun ét menneske,
som vil dig det godt, og det er mig. Intet kan konkurrere med en mors kærlighed.
Du burde være mig taknemmelig. Jeg har ligget søvnløs og bekymret mig om dig. Nat
efter nat. Er dette takken..? ¤ Hvad med at udvise lidt familiefølelse..? ¤ Jeg har skabt
dig. Du er en del af mig.”
Martin: ”Sikke noget fortænkt ævl. ¤ Du kan umuligt være min mor.
Hvis du er, hvorfor bortadopterede du mig så..?”
Jenny:
Jenny:
”Jeg var kun 14 år og havde ikke noget valg. ¤ Victor er din far.”
Victor nikker skamfuldt. Jenny lægger trøstende sin hånd på hans skulder.
”Vi troede, at jeg var for ung til at blive gravid. Da sandheden gik op for os, var jeg så
langt henne, at en abort var udelukket. Det var hårdt for os begge, men Victor led dog
mest. Han kæmpede forgæves imod en indre dæmon. Den lokkede ham til at forføre
sårbare klienter på stribe. Jeg var således ikke den eneste, han gjorde gravid. Min klassekammerat
Miriam nedkom en måned før mig. Hendes søn blev også bortadopteret som
spæd. Fødslen udløste en faderskabssag, hvor Victor fik en ubetinget fængselsdom.”
Martin: ”Universitetet vil da aldrig udnævne en straffet pædofil til professor..!”
Jenny:
”Der er ingen, som kender til Victors akilleshæl udover mig. Da fængselsstraffen var udstået,
rejste han til Uganda og blev med årene en internationalt anerkendt psykolog.
Han vendte først tilbage for to år siden – og ingen undersøgte hans fortid. Jeg savnede
ham forfærdeligt. Vi er begge pædofile. Det er et skæbnefællesskab, der binder os sammen.
Victor er den eneste, der forstår mig, men han havde giftet sig med en dum kælling.
OBS: ny version – april 2024

SCENE 16 side 54
Martin Nesum
Jenny Piildorf
Lektor Ravlund
Victor Piildorf
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
Konstant måtte jeg trøste ham, men han ville kun have mig som sin elskerinde.
Til sidst måtte jeg true med at afsløre hans skyggeside, hvis ikke han lod sig skille.”
Martin henvender sig til Victor.
Martin: ”Hvornår fandt du ud af, at jeg er din søn..?”
Victor:
”Jenny fortalte mig det, da jeg vågnede af narkosen. Jeg ville ikke have, at du fik
problemer med politiet – og påtog mig skylden for ulykken.”
Martin: ”Du truede Asmus Hjort med en injuriesag på mine vegne, men hvorfor..?”
Victor:
”Der er ingen, som skal anklage min søn for pædofili.”
Martin kigger derefter på Jenny
Martin: ”Hvordan kom mine adoptivforældre ind i billedet..?”
Jenny:
”Min far ledte efter en landmands-familie, der var truet af konkurs. Valget faldt på
ægteparret Nesum – og de lovede at holde dig skjult i seks år. Betalingen var en
afsidesliggende gård. Da min graviditet ikke kunne skjules længere, blev jeg sendt på
kostskole i Tyskland. Du blev født i al hemmelighed på en privatklinik – og jeg gav dig
navnet Martin. Tre dage senere kom dine adoptivforældre og forlangte dig udleveret.
Jeg var grådkvalt og ville ikke give slip, men din morfar fjernede dig med vold.”
Martin: ”Jeg væmmedes ved dig seksuelt – og alligevel tvang du mig til sex.
Skammer du dig ikke over at have voldtaget din egen søn..?”
Jenny:
”Hvorfor skulle jeg det..?
¤ Freud har for længst påvist, at sønner tænder på deres mødre.
Og at mødre tænder på deres sønner. Du ligner Victor som ung.
Når vi er sammen, føler jeg mig hensat til mine teenageår.
Kun en søn kan give sin mor den følelse.
Du aner ikke, hvor hårdt det er at blive gammel.
At skulle overlade rampelyset til en ung kvinde, som alting strutter på.
Sandra er ikke noget for dig. Hun elsker dig ikke, men det gør jeg.”
Martin: ”Den slags kærlighed er jeg helst foruden. Det er din skyld, at jeg nu bliver stemplet
som en motherfucker. Alle vil vende mig ryggen – og jeg må overlade jobbet som
undervisningsassistent til Sandra. Ansvaret for skandalen hviler alene på dig. Du har
hele tiden vidst, at jeg var din søn – og alligevel narrede du mig til ægteskab. Farvel. Vi
ses aldrig igen..!”
Jenny:
Martin begynder at gå.
”Hvis du forlader mig, så ønsker jeg ikke at leve mere..!”
Martin tager kniven fra trancherbrættet og rækker den til Jenny.
Martin: ”Her..! ¤ Gør en ende på dit liv, mens viljen er der.
Du skaber kun ulykker og elendighed på din vej.
Skynd dig. Jeg har ikke hele natten for mig..!”
Jenny tager kniven og begår harakiri for øjnene af alle. Hun skriger.
Gæster: ”NEEEJ..!”
Lyset slukkes. Pludselig skriger Martin af smerte. Han fortsætter med at skrige,
indtil scenetæppet er gået for – og spotlyset tændes.
OBS: ny version – april 2024

Martin Nesum
Stemme fra det høje
Spotlys tændes på Martin. 2 cocktail-parasoller
dækker øjnene. Blodet løber ned af kinderne. SCENE 17 side 55
- SCENE 17 -
4
8
12
16
20
24
Martin:
Martin:
Martin:
”Hallo. Er der nogen..?”
Tavshed.
”Hallo. Er der nogen..?”
Tavshed.
”Der må da være en eller anden..?”
Tavshed.
Stemme: ”Martin Nesum..!”
Martin:
Martin vender sig mod stemmen.
”Kender vi to hinanden..?”
Stemme: ”Du kender ikke mig, men jeg kender dig.
Jeg er nemlig synsk..!”
Martin:
”Har jeg tabt væddemålet..?”
Stemme: ”Ja..! ¤
Sandra kunne godt unde dig jobbet som undervisningsassistent, men du
kunne ikke unde hende det selvsamme. Du svigtede hende i din jagt på
glimmer og anerkendelse – og gik derfor lige i fælden.”
Martin:
”Men Victor overlevede styrtet fra klinten..!”
Stemme: ”Jeg spåede, at du enten ville dræbe din far eller gifte dig med din mor.”
Martin:
Martin falder ydmygt på knæ.
”Du skal nok få dine penge..!”
Stemme: ”Jeg vil ikke have dine penge.
Jeg vil have, at du ikke svigter dem, som har brug for dig..!”

BILAG 1
ØDIPUS I KOLONOS
4
8
12
Ødipus fortæller i skuespillet ”Ødipus i Kolonos”, at ægteskabet med moderen
skete imod hans vilje og imod hans lyst, men hvorfor denne modvilje..? Var
han kræsen – eller fornemmede han, at noget var galt..?
En baby kan altid genkende moderens stemme. Når hun er i nærheden, er alt
trygt. En mors stemme forsvinder ikke i glemslen. Da den voksne Ødipus atter
møder sin mor, kan han have tænkt: ”Hvor har jeg hørt den stemme før..?”
Hans barndomsminder har dog været så vage, at han ikke kunne sætte navn
på stemmen, men hans underbevidsthed har forsøgt at råbe ham op. Den
har fået ham til at væmmes ved hende seksuelt, men han har ikke forstået
hvorfor.
Adspurgt om baggrunden for giftermålet, kommer han med to forklaringer:
16
20
24
28
32
36
Når Ødipus føler sig truet på sin ære, giver han guderne skylden:
Ødipus:
”Jeg handled ikke selv, mig blev der handlet med.”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv - linje 266)
Ødipus: ”Helt uden viden, uden vilje blev jeg gift.”
. . . . .
”Det var, hvad jeg kom ud for – guderne stod bag!”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv, linje 987 + 997)
Når Ødipus ikke føler sig truet, vedgår han, at skylden var hans egen:
Ødipus: ”Jeg vandt en pris, ulykkens pris
- det vide gud - mod egen vilje, egen lyst.”
Korfører: ”Hvordan?”
Ødipus: ”Med ulyksalig ægteseng lænked Thebe-by en mand, som
intet anede, til forbrydelse og straf.”
Korfører: ”Så delte du, som rygtet går det skændselsleje med din mor?”
Ødipus: ”Åh, fremmede! Du jager mig til døde med de ord.”
. . . . .
Korfører: ”Du satte ting i værk.”
Ødipus: ”Nej, nej.”
Korfører: ”Hvordan?”
Ødipus: ”Jeg tog imod byens »gave« som tak for hjælp.
Gid dog, jeg arme, havde afvist den!”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv, linje 523-542)
40
56 OBS: ny version – april 2024

BILAG 2
DET OPRINDELIGE SAGN OM ØDIPUS
4
8
12
16
20
Det oprindelige sagn om Ødipus er for længst gået tabt, men hans skæbne
nævnes i en del værker, som er ældre end Sofokles’ skuespil. Den ældste
bevarede omtale findes i Odysséen:
”Derefter så jeg en kvinde, Oidipus' mor,
Epikaste, hun, som synded så slemt, da hun
uden at ane det valgte sønnen til husbond.
Han fælded sin far og ægted hans hustru.
Straks lod de evige guder hans
dåd blive kendt (for alle (note 1) ),
og siden hersked han over kadmeiernes
folk i det herlige Teben, pint af sin sorg,
og hans skæbne blev tung efter gudernes vilje.
Hun måtte vandre til Hades, hin vogter ved
dødsrigets porte, da hun til bjælken i loft havde
fæstet den hængende strikke, pint af ulidelig kval.
Ham levned hun talløse sorger, alt, hvad den
skændede moders erinnyer evned at volde.”
(P. Østbye/ M. Boisen – 1962 – Odysseen: 11. sang – linje 271-275)
24
28
Note 1:
“he that had slain his own father wedded her, and
straightway the gods made these things known to men.”
(S. H. Butcher and Andrew Lang – 1906/ www.literaturepage.com/read/theodyssey-164.html)
Det fremgår ikke entydigt af Odysséen, om Ødipus havde sex med sin mor.
Der er dog to ord, som antyder, at han slap med skrækken.
”Han dræbte sin far og giftede sig med sin mor.
Straks lod de evige guder denne viden blive kendt for alle.”
32
36
Den første antydning er ordet: ”straks”.
Dette ord bruges ofte, når man griber ind i sidste øjeblik.
Den anden antydning er ordet: ”alle”.
Dette ord indikerer, at bryllupsgæsterne stadig var til stede.
Hvis analysen er korrekt, så skete gudernes indgriben under bryllupsfesten,
men før bryllupsnatten. Guderne skånede derved Ødipus for incest.
57

BILAG 3
HVEM BEORDREDE UDSÆTTELSEN AF ØDIPUS..?
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Den gamle hyrde spiller en central rolle i skuespillet. Det var ham, der fik
til opgave at efterlade Ødipus i ødemarken – og som ikke nænnede det.
Og det var også ham, der sidenhen overlevede blodbadet, som kostede
Kong Laios livet. Men hvorfor slap han med livet i behold..?
Det findes der to oplagte forklaringer på. Den ene er, at han flygtede over
stok og sten. Den anden er, at Ødipus handlede i selvforsvar – og da
hyrden var ubevæbnet, gav det ingen mening at dræbe ham.
Tankerne må være fløjet gennem hyrdens hoved under løbeturen hjem
til Theben. Hvad ville der ske, hvis Dronning Jokaste hørte, at Kong Laios
var blevet dræbt af en yngling på hendes søns alder..? Ville hun fatte mistanke
om, at hyrden ikke havde fuldført den ordre, som hun i sin tid gav
ham..?
I desperation har hyrden bildt Jokaste ind, at Kong Laios blev myrdet af
en flok røvere. Hans problemer sluttede dog ikke her. Skrækken må have
stået malet i hans øjne, da Ødipus pludselig dukkede op i Theben. Ville
Ødipus gøre ham tavs..? Eller ville sandheden om det mislykkede barnemord
komme frem i lyset, når Jokaste fik øje på hullerne i Ødipus’ hæle..?
Jorden brændte under ham – og han bad derfor Dronning Jokaste om at
blive forflyttet til den fjerneste egn af kongeriget. Hun efterkom hans
ønske – og han levede afsondret i bjergene, indtil Ødipus sendte bud
efter ham. Det må have været med tunge skridt, han mødte op i Theben.
Forude ventede et forhør, som kunne resultere i en dødsstraf.
Tænk, hvis det blev afsløret, at han i sin tid trodsede Jokastes befaling og
derved kunne bebrejdes for kongemordet..?
Presset af omstændighederne fortæller han dog sin version af forløbet:
Ødipus:
Hyrden:
Ødipus:
Hyrden:
Ødipus:
Hyrden:
Ødipus:
Hyrden:
Ødipus:
”Hvor fik du barnet fra..? Hjemmefra eller fra en anden..?”
”Nej, det var ikke mit barn. Jeg fik det af én.”
”En af disse borgere..? Fra hvilket hus..?”
”Det var et barn af Laïos hus.”
”En slavefødt unge eller et barn af hans slægt..?”
”Ja, man kaldte altså barnet hans, men din hustru derinde
kan nok bedst fortælle, hvad der skete.”
”Så det var hende, der gav det til dig..?”
”Ja, min herre..!”
”Hvorfor gjorde hun det..?”
58

4
8
Hyrden: ”Så jeg kunne dræbe det.”
Ødipus: ”Men staklen var dets mor..?”
Hyrden: ”Hun frygtede onde varsler.”
Ødipus: ”Hvilke..?”
Hyrden: ”At barnet ville dræbe sine forældre.”
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 80-81 – linje 1162-1177)
12
16
20
24
28
32
36
Forhøret forløb bestemt ikke, som Ødipus havde håbet. Han havde sendt
bud efter hyrden for at få bekræftet, at Kong Laios blev dræbt af en flok
røvere. Hvis det var tilfældet, så skete der to forskellige overfald ved det
samme vejkryds, den samme dag og med det samme antal dræbte. De
fleste vil påpege det utænkelige i et sådant sammentræf, men for Ødipus
var det hans eneste håb.
Det første blodbad skulle han i så fald have medvirket til. Det andet blodbad
skulle være sket på et senere tidspunkt samme dag, men med Kong
Laios som offer. Hyrden når dog aldrig at indrømme sin løgn, idet en budbringer
fra Korinth dukker op i mellemtiden. De to er gamle venner – og
samtalen kommer hurtigt til at handle om det drengebarn, som hyrden i
sin tid blev beordret til at dræbe. Budbringeren har sikkert forventet at
blive belønnet, fordi han i sin tid reddede Ødipus, men Ødipus var for chokeret
til at udvise taknemmelighed.
I de græske tragedier anvendes et begreb, som hedder anagnorisis. Det beskriver
tidspunktet, hvor sandheden går op for hovedpersonen. I Sofokles’
skuespil sker det, da hyrden modvilligt fortæller, at Ødipus er søn af Kong
Laios og Dronning Jokaste. Da Ødipus hører det, indser han, at profetien er
gået i opfyldelse. Han kunne have hæftet sig ved to besynderligheder i
hyrdens vidneforklaring, men det ville ikke have ændret noget.
Dels påstår hyrden, at Ødipus ville dræbe sine forældre, ikke kun sin far.
Og dels påstår han, at Jokaste beordrede børneudsættelsen.
Den anklage står i skærende kontrast til Jokastes forklaring:
Jocasta:
Jokaste:
”As for the child, it was but three days old,”
Storrs oversættelse kan læses på: http://www.gutenberg.org/files/31/31-h/31-h.htm
”Spædbarnet (παιδὸς = barnet) var dog endnu ikke tre dage
gammelt, da han (Kong Laïos) bandt dets fodled sammen og
ved andres hænder fik sat barnet ud ved et uvejsomt bjerg.”
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 51 – linje 717-719)
40
59

4
Udsagnene udelukker hinanden – eller gør de..?
Der findes en tredje mulighed. Hvis Kong Laios løj om, hvem der tog initiativet
til barnemordet, så har hyrden blot genfortalt løgnen.
8
12
16
20
24
28
Forbrydelsen kan være sket på følgende vis:
Hyrden er kommet ned fra bjergene med konsumvarer til slottet. Da han
skulle retur til bjergene, beordrede Kong Laios ham til at tage Ødipus med.
I Sofokles’ gendigtning blev udsættelsen iværksat, da Ødipus var tre dage
gammel, men er det realistisk..?
I teorien kan forbrydelsen være foregået, mens Jokaste tog sig en
middagslur, men nybagte mødre har det med at vågne, blot de hører det
mindste klynk fra babyen. Så er det mere sandsynligt, at Ødipus var så
gammel, at Jokaste kunne overlade pasningen til en anden, mens hun var
ude i byen. Det har givet Kong Laios tid nok til at arrangere barnemordet.
Som en anden kujon har han bundet hyrden en løgn på ærmet:
”Jeg kunne ikke drømme om at slå min egen søn ihjel, men det er et ønske
fra min hustrus side. Hun frygter en spådom. Det er blevet os spået, at
barnet som voksen vil dræbe begge sine forældre. Som det mandfolk, jeg
er, har jeg intet at frygte, men min hustru er chanceløs over for en morder
– og hun har derfor bedt mig skaffe barnet af vejen, mens hun er i byen.”
Kong Laios og hyrden har derefter gennemboret barnets akilleshæle og
trukket en snor igennem hullerne. Da Jokaste kom hjem, har Kong Laios
muligvis anklaget en uskyldig for at stå bag bortførelsen. Han har derefter
sendt et eftersøgningshold af sted i en forkert retning. De kom derfor
tomhændede tilbage.
32
Umiddelbart den perfekte forbrydelse, men …
Desværre er det oprindelige sagn gået tabt. Vi ved derfor ikke med sikkerhed,
om det var Dronning Jokaste eller Kong Laios, som satte børneudsættelsen
i værk.
60

BILAG 4
SELVFORSVAR ELLER OVERREAKTION..?
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
Der er uenighed blandt oversættere, om hvorvidt Kong Laios ramte Ødipus
i hovedet med en pisk eller en pigstav, men grundteksten efterlader
ingen tvivl. Det græske ord ”κέντροισί” [kɛd̪ɾisi] skal oversættes med
pigstav (screendump, side 63). Desværre er den oprindelige tekst gået
tabt, og afskriften indeholder en del fejl/ mangler. Man kan derfor påstå,
at der burde have stået ”pisk” og ikke ”pigstav”. Hvis Kong Laios irettesatte
Ødipus med et piskeslag, var kongemordet en overreaktion, men
hvis Kong Laios angreb Ødipus bagfra med en pigstav, skete kongemordet
i nødværge.
DOBBELTE PISK:
I Marcel Lysgaard Lechs oversættelse anvendes ordet ”pisk”:
”Men ham, kusken, der forsøgte at få mig væk,
slog jeg i vrede. Den gamle så, hvad der skete,
og ventede, til jeg kom om bag vognen, og slog
mig så lige i hovedet med sin dobbelte pisk.”
(Marcel Lysgaard Lech/ Ødipus (2017): side 55/ linje 804-809)
Begrundelsen for denne oversættelse findes hos P. J. Finglass:
“Laius, by contrast, waits for his moment, thus acting in cold blood.
Moreover, he uses a whip, an intolerable insult,
since 'to be struck, and struck with an implement
designed for animals, was to be marked as a slave.”
(P. J. Finglass/ Sophocles: Oedipus the King (2018) – side 417)
Der er dog en hage ved dette argument. Ødipus havde intet problem
med at være slavefødt – eller som han siger til Jokaste:
Ødipus: ”Rolig..! For selv hvis jeg viser mig at være slave i tredje led fra
en slavemor, går du jo fri.”
Kor:
”Sikke en voldsom sorg, din hustru forlod os med, Ødipus!
Hun stormede jo bort! Hvorfor?
Jeg frygter, at noget ondt vil bryde frem af hendes tavshed!”
Ødipus: ”Så lad det bryde frem!
Mit ophav, hvor ringe det end måtte være, vil jeg altså se. Hun
er jo så stolt, som kvinder kan være, så måske hun skammer sig
over mit ringe ophav. Men jeg regner mig selv for søn af Lykken,
min velgører, og vil derfor aldrig miste min ære!”
(Marcel Lysgaard Lech/ Ødipus (2017): side 72+73/ linje 1062-1063 + 1074-1082)
61

4
8
12
16
20
24
28
32
36
PIGGET STAV:
Hvis Kong Laios slog Ødipus i hovedet med en pigget stav, så var
kongemordet resultatet af en kamp på liv eller død.
”og da nu kusken kom og gav mig nogle skub,
så slog jeg vredt til ham, men da den gamle
mand i vognen ser det, venter han, til jeg
når hen forbi hans plads, og rammer
så en pigget stav imod mit hoved.”
(Alex Garff og Leo Hjortsø/ 1969 – side 53 – linje 804-809)
I skuespillet ”Ødipus i Kolonos” antyder Ødipus, at drabet skete i nødværge:
”Hvis nu en fyr sprang frem og ville myrde dig
– den pæne mand! – mon du så ville spørge løs
om slægtskabsforhold, eller prompte slå igen?”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv – side 70 – linje 992-995)
Rejsen fra Theben til Delfi var fyldt med farer. Rovmordere lå på lur
overalt. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning skulle alle, der mødte
kongen, kaste sig i støvet. Kongen kunne derved passere uden frygt
for sit liv. Skulle en undersåt komme for tæt på kongen, gjaldt det om
at jage ham væk. Det kunne ske ved at skubbe til vedkommende, men
en rovmorder kunne hurtigt komme på benene og angribe kongen. I
så fald var en pisk ikke meget bevendt – i modsætning til en pigget
stav. Og da kusken allerede havde en pisk, giver det bedre mening, hvis
kongen og hans livvagter var bevæbnet med pigstave og sværd.
Det har været unaturligt for Ødipus at vige for Kong Laios, idet han
selv var kongelig. Han holdt derfor ikke den fornødne afstand. En
sådan manglende ærbødighed var strafbar. Kusken var i sin gode ret,
da han skubbede til Ødipus. Han burde have taget irettesættelsen med
oprejst pande, men kom spontant til at gengælde skubbet. Det udløste
en endnu strengere straf. Adskillige piskeslag ville være på sin plads,
men kongen takserede overtrædelsen til dødsstraf. Ødipus blev vred
over straffens størrelse og reagerede udadvendt:
”Straffen var måske for meget, men kort fortalt
så blev han ramt af stokken fra denne hånd og
trimlede straks ud af vognen og landede på ryggen.”
(Marcel Lysgaard Lech/ Ødipus (2017): side 55/ linje 810-813)
40
62

P.J. Finglass: Oedipus the King, side 417:
(Forkortelsen S. OT809 betyder Sophocles – Oedipus Tyrannus – linje 809)
https://logeion.uchicago.edu/κέντρον
”After him was Shamgar the son of Anath, who killed 600 of the Philistines
with an oxgoad.”
(Biblen – Judges, kap. 3 v31 - ESV)
63

4
8
12
16
20
Grundteksten er desværre kun en afskrift af det oprindelige teaterstykke.
Den indeholder en del fejl og uautoriserede tilføjelser. Oversættere er derfor
nødt til at være skeptiske. Hvis det giver bedre mening, at Kong Laios
irettesatte Ødipus med et piskeslag, er det en acceptabel afvigelse. Det
forudsætter dog, at Ødipus var en galning, som gik amok i en blodrus, når
nogen irettesatte ham. Det strider imod det overordnede billede af Ødipus.
Han undlod således at straffe profeten Teiresias, selvom han beskyldte
Ødipus for det værste. Noget sådant ville kritikere af Putin næppe slippe
godt fra. Ødipus ofrede tilmed sig selv for at redde sit folk. Noget sådant
kunne Putin heller ikke drømme om.
Græsk-kyndige ved selvfølgelig godt, at ”κέντροισί” [kɛd̪ɾisi] skal oversættes
med ”pigstav”. Når nogle alligevel bruger ordet ”pisk”, kan det skyldes, at
de støtter Freuds påstand om, at Kong Laios blot ville irettesætte sin uvorne
søn med et piskeslag. Ødipus skulle derimod være en voldspsykopat, som
var parat til at dræbe sin egen far for at overtage hans plads i ægtesengen.
Men hvis Ødipus var en voldspsykopat, ville vi ikke knibe en tåre i sidste akt.
Vi græder af medfølelse, når alt går galt for den sympatiske hovedperson.
Denne følelsesmæssige reaktion kaldes for katarsis. Korrekt udført mente
grækerne, at den havde en terapeutisk effekt.
24
28
32
36
40
Aristoteles beskriver grundtanken i en græsk tragedie således:
”En tragisk helt skulle hverken være helt god eller helt dårlig, men et
almindeligt menneske, publikum let kunne identificere sig med; en person
med mange gode egenskaber kombineret med nogle mangler, fx hidsighed
eller overmod eller ren ubetænksomhed. Så skulle vedkommende gøre et
fejltrin, ikke ud fra et ondt motiv, men blot hamartia, dvs. et fejltrin, et
øjebliks blindhed, en svipser, som så resulterer i en frygtelig peripeteia,
et omslag i skæbnen med et sådant forløb, at helten mister alt, hvad der er
ham kært, og temmelig sikkert selv må bøde med livet. Aristoteles' indsigt
består i, at den medynk vi føler ved andres fiasko, som regel har sit ophav i
fornemmelsen af, at vi selv under visse omstændigheder lige så nemt kunne
være havnet i en misère som deres. Tragedierne skulle opdrage publikum
til beskedenhed overfor deres evne til at undgå ulykker, og samtidig vække
medynk med den, der faktisk er ramt. Vi skal forlade teatret mere forsigtige
med at se ned på vore medmennesker, om de er faldne eller fallerede.”
https://da.wikipedia.org/wiki/Tragedie
64

BILAG 5
HVORFOR ER ØDIPUS BLEVET MISFORSTÅET..?
4
8
12
16
20
Der er tre replikker i Kong Ødipus, som kan misforstås, så man får det fejlagtige
indtryk, at Ødipus begærede sin mor seksuelt. Man kan indvende,
at Ødipus burde have gættet, at Jokaste var hans biologiske mor, men hvis
hun løj sig yngre, end hun var, har han ikke anet uråd.
1. REPLIK
Ødipus: ”Men hvordan kan jeg undgå at frygte min mors seng..?”
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 65 – linje 973)
Hvis man læser replikken ude af kontekst, kan man komme i tvivl om, hvad
det er, Ødipus frygter. Er det, at guderne vil få ham til at gøre noget, som
er imod hans vilje, eller er det, at hans indre sexdjævel skal få ham til at
springe på moderen, som en liderlig hanhund springer på en tæve..?
Konteksten efterlader dog ingen tvivl. Ødipus har lige fået at vide, at hans
adoptivfar er død af naturlige årsager. Dødsfaldet er både en sorg og en
lettelse for ham. Han er lettet, fordi den første del af profetien ikke er gået
i opfyldelse, men hvad med den anden del..? Samlejet med moderen.
Denne frygt for incest skyldes en fobi, som er beslægtet med apokalypsefobien.
Altså en ubegrundet frygt for, at profetier går i opfyldelse.
24
28
32
Ødipus: ”Hvorfor, min hustru, skulle man så være opmærksom på pythiske
spådomme og de fugle, der højt til vejrs skræpper op om, at jeg
ville dræbe min far? Han er død og ligger nu under jorden. Og her
står jeg, lige her, uden at have rørt lansen, medmindre han døde af
længsel efter mig. I så fald er skylden min. Så de varsler, der før
verserede her, tog Polybos med sig til Hades – de er intet værd..!”
Jokaste: ”Sagde jeg ikke det til dig for lang tid siden..?”
Ødipus: ”Jo, men jeg blev ledt på afveje af min frygt.”
Jokaste: ”Så lad være med at lægge dig de ting på sinde..!”
Ødipus: ”Men hvordan kan jeg undgå at frygte min mors seng..?”
36
Ville Freud have udtænkt en lignende teori, hvis dialogen mellem en mor
og hendes søn havde lydt således:
Mor:
Søn:
”Nu behøver du ikke leve i frygt længere. Krigen er slut.”
”Men hvordan kan jeg undgå at frygte edderkopper.”
40
65

4
8
2. REPLIK
JOKASTE:
»Men du skal ikke frygte at ægte din mor.
Nok har mange mennesker i deres drømme
været i seng med deres mødre, men den, der er
ligeglad med det,
kommer lettest gennem livet.«
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 65 – linje 980-983)
12
16
20
24
28
32
36
Grundtanken i Freuds drømmetydning er, at drømme er metaforer. Hvis man
har mareridt om en vampyr, der bider én i halsen, kan vampyren symbolisere
en person, som lænser én for livsglæde. Når Jokaste siger, at mange mennesker
i deres drømme har sex med deres mødre, skal det ikke tolkes bogstaveligt.
Alligevel tolker Freud replikken som en almenmenneskelig fantasi om sex
med ens egen mor. Misforståelsen opstår, hvis man læser replikken ude af
kontekst og med nutidige briller. I vore dage bruger vi ofte ordet »drømme«
om noget, vi inderligt ønsker. Vi drømmer om at vinde en million etc., men i
antikken blev drømme opfattet som et varsel. Et eksempel på dette er
fortællingen om Polykrates:
”Herodot hævder, at Polykrates' datter advarede ham om
ikke at tage til Magnesia, idet hun berettede om en profetisk
drøm, hun havde haft om, at han hang i luften, blev vasket af
Zeus og salvet af solguden Helios.”
(da.wikipedia.org/wiki/Polykrates)
Diskussionen mellem Ødipus og Jokaste handler om, hvorvidt han skal frygte
spådomme generelt. Sofokles’ samtidige har næppe været i tvivl om, at Jokaste
prøver at overbevise Ødipus om, at enhver form for forudsigelser, herunder
drømmevarsler, er noget vås. I vore dage er det ikke indlysende, at der
er tale om drømmevarsler. Jeg foreslår derfor en mindre tilføjelse:
JOKASTE:
»Men du skal ikke frygte at ægte din mor.
Nok har mange mennesker i deres drømme
været i seng med deres mødre, men den, der er
ligeglad med profetier,
kommer lettest gennem livet.«
66

4
3. REPLIK
Nogle vil sikkert påstå, at Ødipus tilstår overgrebet på sin mor, under
henvisning til Garff og Hjortsøs oversættelse, men det er en udlægning, som
makkerparret tilsyneladende står alene med (se skema på næste side):
8
12
16
”Mon I husker mer, at I var vidner
til min ryggesløse dåd og den jeg
gjorde her: med bryllupsfest og brud.”
(Alex Garff og Leo Hjortsø/ 1969 – side 88-89 – linje 1402-1404)
Oversættelsen står i skærende kontrast til Marcel Lysgaard Lechs:
”Husker I mig mon endnu og alle
de handlinger, jeg bedrev hos jer,
og hvad jeg siden gjorde, da jeg kom hertil..?
Ægteskab, ægteskab, du gav mig liv.”
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 92 – linje 1402-1404)
20
24
28
32
Ødipus frygter for sit eftermæle. Han spørger derfor koret, om hans heltegerninger
samt hans efterfølgende arbejde som konge vil blive overskygget
af den tragedie, som hans navn vil blive associeret med. Mange store ledere
må have stillet sig selvsamme spørgsmål, når de blev ramt af en skandale.
Bill Clinton har sikkert spurgt sig selv, om hans affære med Monica Levinsky
ville overskygge de positive ting, han fik udrettet som præsident.
I verset henviser Ødipus til den heltegerning, han gjorde, før han kom til
Theben – og dernæst om det arbejde, han udførte som konge. Der er en
logisk grund til denne opdeling mellem heltedåd og arbejde. Ødipus’ heltedåd
var sejren over sfinksen, som sad på en klippe udenfor Theben. Den
skulle nedkæmpes, før han kunne komme ind i byen. I min tolkning er sejren
over sfinksen en allegori for sejren over faderen.
Garff og Hjortsø beretter i linje 1403 om en ryggesløs dåd, men en dåd er
ikke noget ryggesløst. Tværtimod. En dåd er noget heltemodigt. Den korrekte
oversættelse er enten en ryggesløs udåd eller en uegennyttig dåd. Der
er næppe tale om en trykfejl, idet formuleringen findes i fjerde udgave.
67

Forfatters fri oversættelse BookCaps (2012) Francis Storr (1912)
Vil I stadig huske Do you remember perhaps Do ye call to mind perchance,
heltedåden, jeg udførte, og the deeds those deeds
som I kan bevidne er sket..? of mine you saw of mine ye witnessed
Og det arbejde and the things and the work
jeg gjorde (som jeres konge) I did afterwards I wrought thereafter
da jeg kom til Theben. when I came to Thebes..? when I came to Thebes..?
Skæbnesvangre ægteskab..! You fatal marriage, O fatal wedlock,
Du gav liv til mig, you gave birth to me, thou didst give me birth,
Storrs oversættelse kan læses på: http://www.gutenberg.org/files/31/31-h/31-h.htm
Garff og Hjortsø (1969) Otto Foss (1977) Marcel Lysgaard Lech (2017)
”Mon I husker mer, (linje 1402) – min udåd – Husker I mig mon endnu
at I var vidner til (linje 1403) Husker I den..? og alle de handlinger,
min ryggesløse dåd
(linje 1403)
jeg
bedrev hos jer,
og den Og hvad og hvad
jeg gjorde jeg siden har gjort ..? jeg siden gjorde,
her:
da jeg kom hertil..?
med bryllupsfest Åh brudeleje, brudeleje! Ægteskab, ægteskab,
og brud.” (linje 1404) Du avled mig, du gav mig liv,
(linje 1404)
Oliver Evans (1994) Ian Johnston (2007) Kurt Steinmann (2015)
Do you still remember me do you remember me, erinnert ihr euch meiner noch
and what I did there what I did there welche Taten
in front of you
ich euch getan
and then again and then what else und dann,
what I did I did hierhergekommen,
when I came here when I came to Thebes? welche weiter ich verübt?
Oh marriage, pitiable Ah, you marriage rites O Ehen! Ehen!
marriage that gave me life, – you gave birth to me, Ihr brachtet uns hervor,
68

BILAG 6
HVIS ØDIPUS ER USKYLDIG, HVEM ER SÅ SKURKEN..?
4
8
12
16
20
24
28
Theben blomstrede op, da Ødipus blev konge – og det til trods for, at han
havde faderens blod på hænderne. Pesten vendte uheldigvis tilbage efter
nogen tid – og Theben kunne kun slippe fri for modgangen hvis Ødipus gik i
eksil. Sofokles nævner dog intet om, hvorfor den sidste hungersnød opstod.
Det er nærliggende at give Ødipus skylden, men årsag og kur er ikke nødvendigvis
det samme. Hvis man får kræft i et ben – og benet bliver amputeret,
er det så benet eller kræftsvulsten, som var problemet..?
Kong Laios og Dronning Jokaste kan sammenlignes med to kræftsvulster. Da
Ødipus dræbte Kong Laios, uskadeliggjorde han den ene af de to. Jokaste udgjorde
den anden svulst – og hun overlevede, omend svækket. I al ubemærkethed
planlagde hun et kup, som var så snedigt, at Ødipus var nødt til at
ofre sig selv, hvis han skulle standse hendes udplyndring af befolkningen.
Theben nåede dog at blomstre op i den mellemliggende periode.
I begyndelsen af stykket beskriver en præst de problemer, som byen slås
med. Beskrivelsen indeholder en besynderlighed. På den ene side påpeger
præsten, at et retfærdigt samfund er kendetegnet ved frugtbare afgrøder,
dyr og kvinder. På den anden side fortæller han, at markerne bugner af korn.
Hvis pesten var en straf fra guderne, så burde markerne ligge golde hen.
Det gjorde de ikke, og det er derfor oplagt at tro, at der er en fejl i
grundteksten. De fleste oversættere udelader derfor flg. sætning:
“Fertile crops, animals, and women distinguish
a just society and a virtuous ruler.”
(P. J. Finglass/ Sophocles: Oedipus the King (2018) – side 175)
Eller oversat til dansk:
”Frugtbare afgrøder, dyr og kvinder kendetegner et
retfærdigt samfund og en regent med en høj moral.”
32
36
I stedet for at udelade linje 27 kan man påstå, at linje 25 er fejlbehæftet.
Man kan derved oversætte linje 25 på en måde, så besynderligheden forsvinder.
Den korrekte oversættelse af linjen lyder:
Og ikke:
”denne by … visner bort i sine markers modne korn.”
(Alex Garff og Leo Hjortsø/ 1969 – side 8 – linje 22 + 25)
”denne by … er ramt af en pest på markers modne korn.”
69

4
8
12
16
20
24
28
32
36
Nedsat fertilitet blandt mennesker og dyr er ofte et udslag af hungersnød.
Måske har pesten mindet om den hungersnød, som Stalin påførte Ukraines
befolkning i 1930’erne – også kaldet holodomor. Markerne bugnede af korn
og alligevel sultede millioner af bønder ihjel. Skurken var Kommunistpartiet,
som beslaglagde alle fødevarer.
Kan det tænkes, at Kong Laios og Dronning Jokaste på lignende vis flåede
maden ud af munden på undersåtterne for at kunne leve et liv i sus og dus..?
En oplagt indvending er, at pesten skyldtes sfinksen, men hvis man kan kalde
en pantelåner for en grib, kan man vel også kalde et grisk kongepar for en
sfinks. Det er kun naturligt at give øgenavne til personer, man frygter. Skulle
pågældende overhøre en samtale, så aner vedkommende ikke uråd.
Ordet »sfinks« er et oplagt øgenavn for kongeparret Kong Laios og Dronning
Jokaste. Det er ikke svært at forstå symbolikken. Den græske sfinks er en
løvekrop med en kvindes ansigt og bryster. Ansigtet og brysterne symboliserer
Dronning Jokaste. Hun var hjernen i ægteskabet. Løvekroppen symboliserer
Kong Laios. Han var den tomhjernede dræbermaskine i ægteskabet.
Hvis det kun var Kong Laius, der udsultede Theben, kunne man have kaldt
ham en ildsprudlende drage. Det er et oplagt øgenavn for en enlig tyran med
en reptilhjerne. Ordet »sfinks« er et oplagt øgenavn for et tyrannisk ægtepar.
To sjæle. En tanke. Og deres fælles tanke var at ribbe folket for rub og stub.
Sfinksen er en universel figur, som også findes i vor tid. Et godt eksempel er
Serbiens tidligere præsidentpar Slobodan og Mira Milošević. Det fortælles,
at Slobodan ustandseligt måtte ringe til sin hustru under fredsforhandlingerne
i Dayton for at få hendes accept af udkastet. Jeg forestiller mig, at
der var en lignende arbejdsfordeling mellem Kong Laios og Dronning Jokaste.
De var begge nogle griske despoter, men Jokaste har muligvis ladet Kong
Laios sidde med aben, mens hun selv spillede uskyldig. Tilsammen udgjorde
de en sfinks. Den virkede uovervindelig. Og dog. Under de rette omstændigheder
kan en empatisk lederskikkelse fremprovokere et folkeligt oprør. Det
er den mekanisme, som ligger skjult i sfinksens gåde:
»Hvad går på fire ben om morgenen,
på to ben om middagen og på tre ben om aftenen.
Jo flere ben det har, des svagere er det..?«
Løsningen på gåden er: »et menneske«.
70

4
8
12
16
20
24
28
32
36
Det var dog ikke gåden, der fik sfinksen til at styrte fra magtens tinde, men
det livssyn, som lå skjult i gåden. Ødipus vidste, at han havde været hjælpeløs
som spæd – og han havde selverkendelse nok til at forestille sig, at han
kunne blive hjælpeløs som gammel. Han hjalp derfor samfundets svage. Det
må have givet ham en høj stjerne blandt alle, som led nød.
Måske har Sofokles kombineret to sagn. Sagnet om Kong Ødipus var det
ene. Sagnet om en gådesyngende sfinks var det andet. I det sidste sagn har
folket dræbt deres tyranniske regent, fordi de ønskede en empatisk helt,
som deres nye konge.
Skuespillet minder om en kriminalroman, men Sofokles udpensler ikke
hvem skurken er. I virkelighedens verden vil en retsmediciner og en drabsefterforsker
prøve at løse mysteriet i fællesskab. Retsmedicineren skal være
den objektive. Han må ikke lege detektiv og farve sin rapport. Drabsefterforskeren
skal derimod leve sig ind i det skete – og bide mærke i detaljer,
som andre ville ignorere.
Sådan bør der også være et samarbejde mellem en forfatter og en græsk
filolog. Den sprogkyndige skal være objektiv. Forfatteren skal derimod leve
sig ind i handlingen og bide mærke i alt, som virker mistænkeligt. Han behøver
ikke at være uddannet filolog, men han skal kunne læse og forstå fagbøger,
som er udgivet om emnet. Et godt eksempel på en mistænkelig replik
findes i begyndelsen af skuespillet. Præsten takker Ødipus for, at han i sin tid
reddede Theben fra den onde sangerske og hendes ublu skatteopkrævning:
”Du kom jo til Kadmos’ by og
indfriede den gæld, (δασμόν)
som vi dengang skyldte den
skræmmende sangerske.”
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 12 – linje 35-36)
Det græske ord: ”δασμόν” skal oversættes til ”en skat som regeringen opkræver”.
Det virker absurd, at en sfinks opkræver skat. Hvad skal en sfinks
med penge..? Man oversætter derfor ordet ”δασμόν” med ”gæld”, men
hvorfor stod indbyggerne i gæld til den ondsindede sfinks..? Og hvorfor bliver
sfinksen pludselig kaldt en sangerske..?
Hvis sfinksen er et øgenavn for et grisk kongepar, må man udtænke et nyt,
hvis den ene halvdel af sfinksen dør. Min påstand er, at Jokaste fik øgenavnet
Sangersken, da Kong Laios døde. Brandbeskatningen var altså reel.
71

4
8
12
16
20
24
28
32
36
En oplagt indvending mod min tese er, at sfinksen burde være genopstået,
da Ødipus blev gift med sin mor. Det skete ikke. Årsagen er enkel. En sfinks
er karakteriseret ved, at kongeparret taler med én tunge. Sådan forholdt
det sig ikke med Ødipus og Jokaste. De havde hver deres dagsorden. Ødipus
bekymrede sig om folkets ve og vel. Det kan man ikke sige om Jokaste. Hun
udsultede befolkningen.
Politisk set befandt Ødipus og Jokaste sig i hver deres ende af spektret.
Forholdet mellem dem må have været anspændt. Min påstand er, at
Theben blomstrede op, fordi Ødipus satte en stopper for hendes magtmisbrug.
Da de blev gift, krævede hun, at han genoptog udplyndringen af
befolkningen. Det nægtede han – og hun allierede sig med nogle gorillaer.
Sammen lavede de et statskup, hvor Ødipus blev sat i husarrest. Fra da af
var han kun konge af titel, men det hemmeligholdt hoffet. Jokaste kunne
følgelig rulle hans reformer tilbage og påstå, at det skete efter ordre fra ham.
Skeptikere vil sikkert påstå, at det scenario er urealistisk, men der findes et
eksempel fra virkelighedens verden, som understøtter min teori. I
slutningen af 1800-tallet var der en kejser i Kina, som hed Guangxu. Han
forsøgte at indføre demokrati og sætte en stopper for hoffets ødsle pengeforbrug.
Det passede ikke den forlystelsessyge enkekejserinde Cixi og hendes
griske embedsmænd. Hun rottede sig derfor sammen med en general, der
rådede over 10.000 soldater.
Resultatet blev et statskup, hvor Kejser Guangxu blev sat i husarrest. Enkekejserinden
generobrede derved tronen og fortsatte sin udplyndring af
befolkningen. Kejser Guangxu fik aldrig indført demokrati i Kina, idet han
blev forgiftet med arsenik, dagen før enkekejserinden døde.
Nogle vil sikkert påpege, at Ødipus umuligt kunne sidde i husarrest, idet han
henvender sig til Thebens indbyggere i starten af skuespillet, men hans
løsladelse kan være resultatet af et folkeligt ultimatum. Borgerne har utvivlsomt
krævet at se deres folkekære konge. Hvis kravet ikke blev imødekommet,
ville de gå ud fra, at han var død – og udnævne en ny. Jokaste
holdt stand i årevis, men måtte til sidst løslade Ødipus.
Han gik derefter ud til sit elskede folk og spurgte, hvad der plagede dem.
Det er kun et naturligt spørgsmål fra en konge, som har været tvangsisoleret
fra omverdenen i årevis. Der var altså en logisk grund til, at Ødipus ventede
flere år med at sende sin svoger til Delfi for at rådspørge oraklet. Oraklets
svar giver det fejlagtige indtryk, at Ødipus var en ulykkesfugl.
40
72

4
8
12
16
20
24
28
32
At gudernes vrede hang over ham som en mørk sky. Det er derfor naturligt
at tro, at når han forlod Theben, ville den mørke sky følge med. Byen ville
derved slippe fri for de ulykker, som hans gudsforagt forårsagede.
Forklaringen er dog mere jordnær. Manipulerende mennesker kan man ikke
vinde over. Flugt var den eneste mulighed – og når Ødipus flygtede, ville
Jokaste miste sin magtbase. Kreon ville derefter blive udnævnt til konge.
Jokaste havde før giftet sig til magten, men denne gang måtte hun give
fortabt. Kreon var nemlig hendes bror. Han var på dette tidspunkt et
empatisk menneske, som ikke misbrugte sin position i hoffet til egen fordel.
Oraklets råd gav altså god mening.
Der findes andre besynderligheder i Sofokles’ gendigtning.
F.eks. Kreons forklaring på, hvorfor man undlod at efterforske kongemordet:
»Den gådesyngende Sfinks
tvang os til at se på det,
der lå for vores fødder,
og lade resten ligge.«
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 17 – linje 130-131)
Det lyder som en dårlig undskyldning. For det første skyldes Thebens modgang
sfinksens forbandelse. Hvis sfinksen oprigtigt bekymrede sig for indbyggernes
ve og vel, kunne den have ophævet forbandelsen. For det andet
døde sfinksen kort tid efter, at Kong Laios var lagt i graven. Befolkningen
havde altså intet at frygte.
Kreons forklaring giver umiddelbart ingen mening, men hvis ordet ”sfinks”
blot er et andet navn for et tyrannisk kongepar, følger løsningen af sig selv.
Da Ødipus dræbte Kong Laios, styrtede sfinksen fra magtens tinde og ned i
afgrunden. Kong Laios udgjorde dog kun den ene halvdel af sfinksen.
Dronning Jokaste udgjorde den anden. Sfinksen overlevede altså styrtet,
men var stækket. Min påstand er, at nyheden om kongemordet udløste et
spinkelt håb hos Jokaste.
Tænk, hvis drabsmanden var hendes søn..?
Så var han stadig i live. Hun fik derfor standset efterforskningen
73

BILAG 7
FIK ØDIPUS EN RETFÆRDIG STRAF..?
4
8
12
FORMÅLET MED SOFOKLES’ TEATERSTYKKE:
I antikken mente man, at modgang var et udslag af gudernes vrede. Man
ofrede derfor til guderne. Grækerne gik tilmed et skridt videre og opførte
teaterstykker, som hyldede guderne og belærte publikum om, at blasfemi udløser
en kollektiv straf fra de højere magter. Den slags belærende teaterstykker
skrev man også i Sovjetunionen. Det var dog ikke de græske guder, men
Kommunistpartiet man hyldede. Moralen var imidlertid den samme: Hvis du
ikke underkaster dig magthaverne, gør de din medgang til modgang.
Hovedpersonen bliver sendt til Sibirien. Illoyalitet har altid været ildeset.
16
20
24
28
32
36
SKYLDSPØRGSMÅL:
Wikipedia definerer hybris således:
”Hybris er hovmod.
Dvs. frygtløshed til at udfordre
eller trodse skæbnen.”
Athens velstand afhang af gudernes velvilje – og hvis en indbygger begik
hybris, satte han sine medborgeres eksistens på spil. Det var den tankegang,
som lå bag henrettelsen af Sokrates. Athen havde tabt Den Peloponnesiske
Krig – og Sokrates fik skylden for gudernes manglende støtte. Set med nutidens
øjne var dødsstraffen uretfærdig, men sådan så samtiden ikke på det.
Kan det tænkes, at profetien i ”Kong Ødipus” i virkeligheden var en straf fra
guderne, fordi Ødipus havde begået hybris under sin opvækst i Korinth..?
Det nævner Sofokles intet om.
Vi ved, at Ødipus prøvede at trodse skæbnen, da han hørte profetien.
Og vi ved, at Kreon anklagede ham for gudløshed:
Kreon: »Ja, og nu kan du nok
i det mindste stole på gud!«
(Marcel Lysgaard Lech / 2017 – side 94 – linje 1445)
Ødipus rejste til oraklet i Delfi for at få afklaret, om han var adopteret.
Hvad ville oraklet have svaret, hvis Ødipus havde været uskyldig i hybris..?
Havde oraklet sagt: ”Rejs hjem til Korinth – og betvivl aldrig dit ophav.” ?
I stedet for en afklaring, fik Ødipus en selvopfyldende profeti.
Det er svært at forestille sig, at han kunne reagere anderledes, end han gjorde,
da han vendte sit barndomshjem ryggen og drog til Theben – og dog. Der er en
detalje i profetien, som indirekte bekræfter, at Ødipus var adopteret.
74

4
8
12
16
Profetien lyder:
»Og myrde min egen far,
som gav mig livet.«
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 55 – linje 793)
Orakelsvar er meget ordknappe, så hvorfor tilføjelsen:
”Som gav mig livet.”?
Kunne det skyldes, at Ødipus havde to forskellige fædre – og det derfor var
nødvendigt for oraklet at præcisere, hvilken af de to fædre, Ødipus risikerede
at dræbe..?
Hvis Ødipus havde bidt mærke i denne lille detalje, kunne han med sindsro tage
båden tilbage til Korinth. Han ville derved ikke have mødt Kong Laios, og
kongemordet var ikke sket. Dronning Jokaste var ikke blevet enke – og tragedien
ville være undgået.
20
24
28
32
STRAFUDMÅLING:
Kreon leverer følgende belæring til Ødipus (og publikum) i sin slutreplik:
»Tro ikke, at du kan bestemme alt.
Den magt, du før forvaltede,
fulgte ikke dit videre liv.«
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 98 – linje 1522)
Guderne sendte Ødipus i landflygtighed, men var det en retfærdig straf..?
Måske er straffens størrelse lettere at tage stilling til, hvis handlingen flyttes til
filmbranchen. Ødipus er en talentfuld skuespiller, som modtager en pris som
årets debutant. Han hader de kedelige takketaler og nøjes med at takke for
prisen. Reaktionen fra filmproduceren og instruktøren er forudsigelig. De er fornærmede
over, at Ødipus tager al æren. Han får derfor ingen rolle i deres næste
film. Det er han overrasket over, men produceren siger til ham:
»Tro ikke, at du kan bestemme alt.
Den velvilje, du før levede højt på,
fulgte ikke dit videre liv.«
Kong Ødipus levede højt på gudernes velvilje – og skuespilleren Ødipus levede
højt på filmmogulernes velvilje. Begge mistede alt. Er det retfærdigt..?
75

BESKRIVELSE AF KARAKTERERNES PSYKE
4
Alle roller har hver deres karaktertræk.
Deres personlighed træder tydeligst frem, når de bliver fortørnede.
Det er derfor vigtigt, at undertonen ved vredesudbruddene er differentieret.
8
12
16
20
Martin Nesum:
Undertone ved vredesudbrud: En higen efter at retfærdigheden sker fyldest.
Han er et fredsommeligt og roligt gemyt, som dog bliver vred, hvis andre bliver
uretfærdigt behandlet.
I scene 6 går Johannes Cerigian til angreb på Sandra – og Martin griber ind.
Slagsmålet bliver meget dramatisk, fordi Johannes elsker en god slåskamp – og
Martin uforvarende slår ham ned i selvforsvar.
I scene 8 beskylder Victor ubegrundet Martin for at have en affære med Jenny.
Det gør Martin vred, og da Victor efterfølgende smadrer Martins computer,
reagerer han ved at puffe til Victor. Det ender tragisk, da Martin uforsætligt
skubber Victor ud over klinten. Under eksaminationen er Martin en afdæmpet
ildsjæl. Han føler, at ødipus-komplekset er en hån mod alle incest-ofre og
sønner, der sørger over tabet af deres fædre.
24
28
32
Sandra Cerigian:
Undertone ved vredesudbrud: Angst for kærlighed/ Skuffelse over mænd.
Venlig, men skeptisk over for heteroseksuelle mænd. Hun mistænker Martin
for at ville snakke trusserne af hende. Selv da Martin forsikrer hende om, at
han ikke er ude på sex, så fortsætter forhøret. Hendes aggression minder om
en politibetjents. Der er intet ønske om at såre eller skade Martin. Hun vil blot
kende hans agenda – og da han forsvarer hende mod faderen uden at forlange
noget til gengæld, begynder kærligheden at spire.
I scene 9 anklager Martin hende for at have sendt en uskyldig i fængsel. Hun
føler en skam over det skete, men angsten for faderen får hende til at forsvare
justitsmordet. Egentlige vredesudbrud optræder først, da Asmus Hjort og udtaler
sig mandschauvinistisk under talkshowet.
36
Johannes Cerigian:
Undertone ved vredesudbrud: Sadistisk nydelse ved at ydmyge andre.
Tyran, som bruger vold og incest til at undertrykke Sandra.
76

4
8
Lektor Ravlund
Undertone ved vredesudbrud: Trykprøvning af de studerendes integritet.
Som erfaren psykolog ved hun, at klienter kan være fjendtlige og aggressive.
Ved eksaminationen påtager hun sig rollen som en sådan klient.
Hvis eleven består trykprøvningen, er hun venlig og hjælpsom.
12
16
20
24
28
32
36
Victor Piildorf:
Undertone ved vredesudbrud: Panisk jalousi, som skyldes social usikkerhed.
Victor bliver jaloux på samme vis som et lille barn, der frygter, at moderen skal
forlade ham. Han kaster Martins computer ud over klinten (scene 8) i håb om,
at det vil få Martin til at forføje sig, men han insisterer på at blive hørt.
Victors akilleshæl er en fængselsstraf for pædofili – og da Martin utilsigtet tramper
på denne ligtorn, smerter det så meget, at han langer Martin en lussing.
Martin tror, at hans biologiske far er voldsparat, fordi stemmen fra det høje har
sagt, at hans far har en slet moral. Den slette moral består dog i, at Victor misbruger
sine skrøbelige mindreårige klienter seksuelt.
Victor er socialt hæmmet, men når han har professor-kasketten på, optræder
han med autoritet. Han ser det som sin opgave at sikre en professionel afvikling
af enhver eksamen og irettesætter derfor både Ravlund og Martin.
Jenny Piildorf:
Undertone ved vredesudbrud: Moderlig omsorg. Udviser psykopatisk ro.
Hun bliver ikke vred, men irettesætter/ belærer kærligt Martin om, hvordan
han skal opføre sig. Hun inviterer Martin op i sommerhuset i håb om at gøre
Victor jaloux. Det passer hende derfor ikke, at Martin insisterer på, at der ikke
er tale om et seksuelt begær – og da Victor bliver tvunget til at lytte, må Martin
standses for enhver pris. Hun råber derfor meget vredt: ”Mænd altså..!”
Martin udviser ingen taknemmelighed i scene 15. Det gør hende ikke vred, men
skuffet. Selv da han afslører hendes livsløgn i scene 16, smiler hun på en selvglad
måde, som kun en psykopat vil gøre. Hun begår ikke selvmord af skam,
men for at give sin ”ulydige” og ”utaknemmelige” søn en dårlig samvittighed.
Asmus Hjort
Undertone ved vredesudbrud: Elsker at drille pladderhumanister.
Er smålun på Sandra, men prøver at skjule det.
Hans mandschauvinistiske holdninger skinner igennem, når han driller hende.
77

OVERSIGT OVER SCENER MED SIDETAL:
SCENE 1: FORAN SCENETÆPPE/ Martin + stemme fra det høje (560 ord)
SIDE 4 Martin bliver spået, at han vil dræbe sin far og ægte sin mor.
SCENE 2: FORAN SCENETÆPPE/ Martin + læge (147 ord)
SIDE 6 Lægen bekræfter, at Martin blev adopteret som spæd. Hans biologiske forældre er ukendte.
SCENE 3: FORAN SCENETÆPPE/ Martin + kontorassistent (284 ord)
SIDE 7 Martin opdager, at forældrenes gård er ejet af en hemmelig fond.
SCENE 4: FORAN SCENETÆPPE/ Martin taler i telefon med sine forældre (847 ord)
SIDE 8 Forældrene benægter adoptionen og forbyder ham enhver kontakt det næste års tid.
– SCENETÆPPET GÅR OP –
SCENE 5: SANDRAS STUE/ Martin + Sandra + Sandras far (2.357 ord)
SIDE 10 Sandras far angriber Martin. Han griber ud efter en lysestage og slår faderen i gulvet.
SCENE 6: PARKBÆNK/ Martin + Jenny (403 ord)
SIDE 17 Jenny tilbyder Martin, at han kan låne hendes og Victors sommerhus.
SCENE 7: PLATEAU/ Martin + Jenny + Victor (439 ord)
SIDE 18 Victor angriber Martin i blind jalousi. Martin skubber ham ud over den høje klint.
SCENE 8: SANDRAS STUE/ Martin + Sandra (582 ord)
SIDE 20 Martin skælder Sandra ud, fordi hun anklager en asylansøger for at have slået hendes far ned.
SCENE 9: BORD (eksamenslokale)/ Martin + Victor + Ravlund (3.328 ord)
SIDE 22 Martin forsvarer sit speciale. Han beskylder Jokaste for pædofili og frikender Ødipus.
SCENE 10: PARKBÆNK/ Martin + Jenny (348 ord)
SIDE 30 Jenny er blevet skilt fra Victor. Hun tilbyder at hjælpe Martin med udgivelsen hans speciale.
– PAUSE –
SCENE 11: PARKBÆNK/ Martin + Jenny (397 ord)
SIDE 32 Jenny overrasker Martin med et prøvetryk. Forsiden af bogen får ham dog op i det røde felt.
SCENE 12: BORD (Jennys spisestue)/ Martin + Jenny (478 ord)
SIDE 33 Martins bog bliver svinet til i dagens avis, mens Sandra får æren for hans forskning.
SCENE 13: SANDRAS STUE/ Martin + Sandra (2.872 ord)
SIDE 36 Sandra undskylder og lover at afsløre sin far i aftenens talkshow.
SCENE 14: BORD (Tv-studie) / Martin + Sandra + Tv-vært (1.892 ord)
SIDE 42 Sandras kritiserer sex-industrien, og det udløser en debat. Den lovede afsløring udebliver.
SCENE 15: PARKBÆNK/ Martin + Jenny (1.013 ord)
SIDE 46 Martin og Jenny indgår en alliance mod Sandra.
SCENE 16: BORD (Jennys spisestue)/ Martin + Jenny + Victor + Ravlund (2.638 ord)
SIDE 49 Ravlund kommer utilsigtet til at afsløre plottet (navnene på Martins biologiske forældre).
– SCENETÆPPET GÅR NED –
SCENE 17: FORAN SCENETÆPPE/ Martin + stemme fra det høje (116 ord)
SIDE 55 Samme som scene 1, men med et lille tvist.
– SLUT –
78