Uddrag af romanen Ødipus-perplekset - Ny version April 2024

3
6
9
12
15
18
21
24
27
30
33
36
Og ikke:
”denne by … visner bort i sine markers modne korn.”
(Alex Garff og Leo Hjortsø/ 1969 – side 8 – linje 22 + 25)
”denne by … er ramt af en pest på markers modne korn.”
Nedsat fertilitet blandt mennesker og dyr er ofte et udslag af hungersnød.
Måske har pesten mindet om den hungersnød, som Stalin påførte Ukraines
befolkning i 1930’erne – også kaldet holodomor. Markerne bugnede af korn og
alligevel sultede millioner af bønder ihjel. Skurken var Kommunistpartiet, som
beslaglagde alle fødevarer. Kan det tænkes, at Kong Laios og Dronning Jokaste
på lignende vis flåede maden ud af munden på undersåtterne for at kunne leve
et liv i sus og dus..?
En oplagt indvending er, at pesten skyldtes sfinksen, men hvis man kan kalde
en pantelåner for en grib, kan man vel også kalde et grisk kongepar for en
sfinks. Det er kun naturligt at give øgenavne til personer, man frygter. Skulle
pågældende overhøre en samtale, så aner vedkommende ikke uråd.
Ordet »sfinks« er et oplagt øgenavn for kongeparret Kong Laios og Dronning
Jokaste. Det er ikke svært at forstå symbolikken. Den græske sfinks er en løvekrop
med en kvindes ansigt og bryster. Ansigtet og brysterne symboliserer
Dronning Jokaste. Hun var hjernen i ægteskabet. Løvekroppen symboliserer
Kong Laios. Han var den tomhjernede dræbermaskine i ægteskabet.
Hvis det kun var Kong Laius, der udsultede Theben, kunne man have kaldt ham
en ildsprudlende drage. Det er et oplagt øgenavn for en enlig tyran med en
reptilhjerne. Ordet »sfinks« er et oplagt øgenavn for et tyrannisk ægtepar. To
sjæle. En tanke. Og deres fælles tanke var at ribbe folket for rub og stub.
Sfinksen er en universel figur, som også findes i vor tid. Et godt eksempel er
Serbiens tidligere præsidentpar Slobodan og Mira Milošević. Det fortælles, at
Slobodan ustandseligt måtte ringe til sin hustru under fredsforhandlingerne i
Dayton for at få hendes accept af udkastet. Jeg forestiller mig, at der var en
lignende arbejdsfordeling mellem Kong Laios og Dronning Jokaste.
De var begge nogle griske despoter, men Jokaste har muligvis ladet Kong Laios
sidde med aben, mens hun selv spillede uskyldig. Tilsammen udgjorde de en
sfinks. Den virkede uovervindelig. Og dog. Under de rette omstændigheder kan
en empatisk lederskikkelse fremprovokere et folkeligt oprør. Det er den
mekanisme, som ligger skjult i sfinksens gåde:
Uddrag til fri kopiering – 4. udgave 172 Ødipus perplekset – Niels Flyger