Uddrag af romanen Ødipus-perplekset - Ny version April 2024
Velegnet som kommentar til læsning af Kong Ødipus i gymnasiet. Kan frit kopieres. Romanen byder på en ny og spændende tolkning af det klassiske sagn.
Velegnet som kommentar til læsning af Kong Ødipus i gymnasiet. Kan frit kopieres. Romanen byder på en ny og spændende tolkning af det klassiske sagn.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BILAG 4<br />
SELVFORSVAR ELLER OVERREAKTION..?<br />
3<br />
6<br />
9<br />
12<br />
15<br />
18<br />
21<br />
24<br />
27<br />
30<br />
33<br />
36<br />
Der er uenighed blandt oversættere, om hvorvidt Kong Laios ramte <strong>Ødipus</strong> i<br />
hovedet med en pisk eller en pigstav, men grundteksten efterlader ingen tvivl.<br />
Det græske ord ”κέντροισί” [kɛd̪ɾisi] skal oversættes med pigstav (se screendump,<br />
side 164). Desværre er den oprindelige tekst gået tabt, og <strong>af</strong>skriften<br />
indeholder en del fejl/ mangler. Man kan derfor påstå, at der burde have stået<br />
”pisk” og ikke ”pigstav”. Hvis Kong Laios irettesatte <strong>Ødipus</strong> med et piskeslag,<br />
var kongemordet en overreaktion, men hvis Kong Laios angreb <strong>Ødipus</strong> bagfra<br />
med en pigstav, skete kongemordet i nødværge.<br />
DOBBELTE PISK:<br />
I Marcel Lysgaard Lechs oversættelse anvendes ordet ”pisk”:<br />
”Men ham, kusken, der forsøgte at få mig væk,<br />
slog jeg i vrede. Den gamle så, hvad der skete,<br />
og ventede, til jeg kom om bag vognen, og slog<br />
mig så lige i hovedet med sin dobbelte pisk.”<br />
(Marcel Lysgaard Lech/ <strong>Ødipus</strong> (2017): side 55/ linje 804-809)<br />
Begrundelsen for denne oversættelse findes hos P. J. Finglass:<br />
“Laius, by contrast, waits for his moment, thus acting<br />
in cold blood. Moreover, he uses a whip, an intolerable<br />
insult, since 'to be struck, and struck with an implement<br />
designed for animals, was to be marked as a slave.”<br />
(P. J. Finglass/ Sophocles: Oedipus the King (2018) – side 417)<br />
Der er dog en hage ved dette argument. <strong>Ødipus</strong> havde intet problem med at<br />
være slavefødt – eller som han siger til Jokaste:<br />
<strong>Ødipus</strong>: ”Rolig..! For selv hvis jeg viser mig at være slave i tredje led fra en<br />
slavemor, går du jo fri.”<br />
Kor: ”Sikke en voldsom sorg, din hustru forlod os med, <strong>Ødipus</strong>!<br />
Hun stormede jo bort! Hvorfor?<br />
Jeg frygter, at noget ondt vil bryde frem <strong>af</strong> hendes tavshed!”<br />
<strong>Ødipus</strong>: ”Så lad det bryde frem! Mit ophav, hvor ringe det end måtte være,<br />
vil jeg altså se. Hun er jo så stolt, som kvinder kan være, så måske<br />
hun skammer sig over mit ringe ophav. Men jeg regner mig selv for<br />
søn <strong>af</strong> Lykken, min velgører, og vil derfor aldrig miste min ære!”<br />
(Marcel Lysgaard Lech/ <strong>Ødipus</strong> (2017): side 72+73/ linje 1062-1063 + 1074-1082)<br />
<strong>Uddrag</strong> til fri kopiering – 4. udgave 162 <strong>Ødipus</strong> <strong>perplekset</strong> – Niels Flyger
Change language