Uddrag af romanen Ødipus-perplekset - Ny version April 2024

3
6
9
12
15
18
21
24
27
30
33
36
Ødipus: ”Hvorfor gjorde hun det..?”
Hyrden: ”Så jeg kunne dræbe det.”
Ødipus: ”Men staklen var dets mor..?”
Hyrden: ”Hun frygtede onde varsler.”
Ødipus: ”Hvilke..?”
Hyrden: ”At barnet ville dræbe sine forældre.”
(Marcel Lysgaard Lech/ 2017 – side 80-81 – linje 1162-1177)
Forhøret forløb bestemt ikke, som Ødipus havde håbet. Han havde sendt
bud efter hyrden for at få bekræftet, at Kong Laios blev dræbt af en flok
røvere. Hvis det var tilfældet, så skete der to forskellige overfald ved det
samme vejkryds, den samme dag og med det samme antal dræbte. De fleste
vil påpege det utænkelige i et sådant sammentræf, men for Ødipus var det
hans eneste håb.
Det første blodbad skulle han i så fald have medvirket til. Det andet blodbad
skulle være sket på et senere tidspunkt samme dag, men med Kong Laios
som offer. Hyrden når dog aldrig at indrømme sin løgn, idet en budbringer
fra Korinth er dukket op i mellemtiden. De to er gamle venner – og samtalen
kommer hurtigt til at handle om det drengebarn, som hyrden i sin tid blev
beordret til at dræbe. Budbringeren har sikkert forventet at blive belønnet,
fordi han i sin tid reddede Ødipus, men han var for chokeret til at udvise
taknemmelighed.
I de græske tragedier anvendes et begreb, som hedder anagnorisis. Det beskriver
tidspunktet, hvor sandheden går op for hovedpersonen. I Sofokles’
skuespil sker det, da hyrden modvilligt fortæller, at Ødipus er søn af Kong
Laios og Dronning Jokaste. Da Ødipus hører det, indser han, at profetien er
gået i opfyldelse. Han kunne have hæftet sig ved to besynderligheder i
hyrdens vidneforklaring, men det ville ikke have ændret noget.
Dels påstår hyrden, at Ødipus ville dræbe begge forældre. Ikke kun sin far.
Og dels påstår han, at Jokaste beordrede børneudsættelsen.
Den anklage står i skærende kontrast til Jokastes forklaring:
Jocasta: ”As for the child, it was but three days old,”
Storrs korrekte oversættelse kan læses på:
http://www.gutenberg.org/files/31/31-h/31-h.htm
Uddrag til fri kopiering – 4. udgave 160 Ødipus perplekset – Niels Flyger