Uddrag af romanen Ødipus-perplekset - Ny version April 2024

BILAG 1
ØDIPUS I KOLONOS
3
6
9
12
Ødipus fortæller i skuespillet ”Ødipus i Kolonos”, at ægteskabet med moderen
skete imod hans vilje og imod hans lyst, men hvorfor denne modvilje..? Var
han kræsen – eller fornemmede han, at noget var galt..?
En baby kan altid genkende moderens stemme. Når hun er i nærheden, er alt
trygt. En mors stemme forsvinder ikke i glemslen. Da den voksne Ødipus atter
møder sin mor, kan han have tænkt: ”Hvor har jeg hørt den stemme før..?”
Hans barndomsminder har dog været så vage, at han ikke kunne sætte navn
på stemmen, men hans underbevidsthed har forsøgt at råbe ham op. Den
har fået ham til at væmmes seksuelt, men han har ikke forstået hvorfor.
Adspurgt om baggrunden for giftermålet, kommer han med to forklaringer:
15
18
21
24
27
30
33
36
Når Ødipus føler sig truet på sin ære, giver han guderne skylden:
Ødipus:
”Jeg handled ikke selv, mig blev der handlet med.”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv - linje 266)
Ødipus: ”Helt uden viden, uden vilje blev jeg gift.”
. . . . .
”Det var, hvad jeg kom ud for – guderne stod bag!”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv, linje 987 + 997)
Når Ødipus ikke føler sig truet, vedgår han, at skylden var hans egen:
Ødipus: ”Jeg vandt en pris, ulykkens pris
- det vide gud - mod egen vilje, egen lyst.”
Korfører: ”Hvordan?”
Ødipus: ”Med ulyksalig ægteseng lænked Thebe-by en mand, som intet
anede, til forbrydelse og straf.”
Korfører: ”Så delte du, som rygtet går det skændselsleje med din mor?”
Ødipus: ”Åh, fremmede! Du jager mig til døde med de ord.”
. . . . .
Korfører: ”Du satte ting i værk.”
Ødipus: ”Nej, nej.”
Korfører: ”Hvordan?”
Ødipus: ”Jeg tog imod byens »gave« som tak for hjælp.
Gid dog, jeg arme, havde afvist den!”
(Ødipus i Kolonos – Henrik Haarløv, linje 523-542)
Uddrag til fri kopiering – 4. udgave 157 Ødipus-perplekset – Niels Flyger