AndelsboligNyt november 2022

Nyheder og nyttig viden til landets andelsboligforeninger 

November 2022 

Renter og energiforbrug 

fylder i de danske 

andelsboligforeninger 

Side 36 

Hos A/B Gimle 

skåler de for 

fællesskab og 

forskelligheder 

Side 27 

Hvad mener de 

politiske partier om 

andelsboligmarkedet? 

Side 13 

OGSÅ I DENNE UDGAVE 

• Refusion af tilslutningsbidrag 

• Bliv klædt på til 

el-ladestandere i foreningen 

• A/B Amsterdamgårdens 

solcelletag er en sand 

solstrålehistorie

Annonce 

Altaneftersyn 

5 gode grunde til at få 

udført et altaneftersyn 

Der er god grund til at være opmærksom på altanerne i andelsboligforeningen. 

Vedligeholdelse af altaner kan nemlig både være en økonomisk- og sikkerhedsmæssig 

fortjeneste, hvis skader opdages i opløbet. Altaneksperten giver her fem gode grunde til, 

hvorfor et altaneftersyn, kan være værd at investere i – før det er for sent. 

D 

er god grund til at prioritere 

altaneftersynet. Altan.dk, 

der er Danmarks største 

leverandør af altaner, erfarer nemlig, 

at mange altaner har overskredet 

deres levetid, og derfor kan være 

i risiko for nedstyrt. 

50.000 altaner er i 

risikozonen 

Der findes særligt én altantype, af 

en vis alder, der er i risiko for at 

have nedsat bæreevne på grund af 

skader i bærejernene. Skader, der i 

værste tilfælde kan betyde, at 

altanen er farlig at opholde sig på. 

Det er den såkaldte udkragede 

betonaltan med udliggerjern, der er 

tale om. Altanens konstruktion og 

datidens byggemetode betyder, 

at der er risiko for dannelse af 

kondens omkring jernet i betonen 

og murværket. Jernet vil dermed 

begynde at ruste og med tiden miste 

bæreevne til det punkt, at den falder 

Scan og læs 

mere om 

udfordringen 

ned, hvis skaden ikke bliver opdaget 

i tide. "Man har gennem tiderne 

haft forskellige måder at bygge altaner 

på, og i en periode fra ca. 1900 

– 1950 lavede man rigtig mange betonaltaner 

med udliggerjern," siger 

Marketingchef hos Altan.dk, Ulrik 

Knudsen, og uddyber: "I disse typer 

altaner løber to jernprofiler (udliggerjern) 

fra altanens betonbund ind 

i murværket i etageadskillelsen, og 

udfordringen opstår, når fugt samles 

omkring jernet. Så korroderer jern- 

profilerne og til sidst vil de knække 

som en rådden pind." 

Undersøgelser fra Teknologisk 

Institut viser, at der på 

1. Et altaneftersyn vil give dig ro i maven og kan i yderste tilfælde afværge en ulykke. 

2. Hvis du ejer en eller flere lejligheder med altan, eller hvis I er en andelsforening, er det jeres 

ansvar at vedligeholde altanen. Det betyder altså, at det er jeres ansvar hvis altanen på din 

ejendom falder ned. 

3. Når en altan falder ned, er det IKKE en ”pludseligt opstået” hændelse og derfor dækker 

forsikringen ikke. 

4. Gamle betonaltaner, af den type som er i risikozonen, er ofte små og ikke særlig brugbare. 

Det vil ofte være muligt at erstatte den usikre altan med en større – og man kan sagtens 

genskabe det originale design. 

5. En ny, større og sikker altan vil altid være attraktiv ved et evt. salg og du kan være sikker på, 

som minimum, at få investeringen hjem når du sælger din lejlighed. 

Side 2 

AndelsboligNyt

nuværende tidspunkt findes op 

imod 50.000 altaner med lignende 

konstruktioner rundt i landet. 

Mange af dem fortjener et eftersyn, 

da de formentlig er udtjente. 

Kom ulykken i forkøbet 

Der findes ingen regler eller retningslinjer 

for, hvor ofte altaner 

skal have udført et eftersyn. 

Det mener Altan.dk, ligesom mange 

eksperter, er en fejl, da en udkraget 

betonaltan har en forventet levetid 

på 50 år. Alligevel er der stadig en 

stor del der anvendes, til trods for, 

at de er langt ældre og risikerer at 

forårsage skader og ulykker, som vi 

desværre har set flere eksempler 

på. Altan.dk anbefaler derfor, at 

alle altaner der er 50 år gamle bør 

få et eftersyn. Hvis man desuden 

ser plamager, pletter, revner eller 

afskalninger i betonen, er det også 

en god idé at kontakte en ekspert – 

også selvom altanen er yngre. 

Eksperten tilføjer: "Dog er det også 

vigtigt at sige at altanen godt kan 

trænge til et eftersyn, selvom man 

ikke visuelt kan se skader eller hvis 

den er yngre. Det er nemlig ikke altid, 

at skaderne viser sig i betonen." 

Forsikringen dækker ikke 

Når det kommer til vedligeholdelse 

af altanerne i andelsboligforeningen, 

fremgår det i ABFstandardvedtægter, 

at andels 

haveren står for den indvendige 

vedligeholdelse af altanen, 

og foreningen står for den udvendige. 

Forsikringen stiller også 

krav til, at bygningsejeren, i dette 

tilfælde andelsboligforeningen, har 

til ansvar at vedligeholde altanerne 

i de bærende konstruktioner. 

Selvom altanerne er dækket af 

andelsboligforeningens forsikring, 

er det ikke altid, at forsikringsselskaberne 

dækker skaden i 

tilfælde af nedstyrt af en gammel 

betonaltan. 

Undgå faren for nedstyrt 

med et altaneftersyn 

Til at udføre altaneftersynene har 

Altan.dk allieret sig med forskellige 

ingeniører med speciale i beton. 

Hvis din andelsboligforening henvender 

sig til Altan.dk, med henblik 

på et altaneftersyn, formidler virksomheden 

kontakten til ingeniøren, 

der fungerer som uvildig ekspert og 

foretager selve eftersynet. Når eksperten 

har undersøgt jeres altaner, 

får I en rapport, hvori der indgår en 

handlingsplan. Derfra bestemmer 

I selv, hvilken leverandør der skal 

stå for eventuelle udbedringer eller 

udskiftning. 

"Vi hos Altan.dk er eksperter i altaner 

– helt fra ansøgningsprocessen 

til selve monteringen. Men vi er 

ikke betoneksperter, og derfor har vi 

etableret disse samarbejder – både 

for at fastholde uvildigheden, men 

også fordi det ikke er vores felt. 

Foreningen kan derfor føle sig 

trygge ved den rapport de får, og 

herefter står det altså foreningen 

frit for at vælge, om den vil have 

Altan.dk eller en anden leverandør 

til at stå for renoveringen eller 

udskiftningen af altanerne. Men vi 

påtager os selvfølgelig meget gerne 

opgaven," siger Ulrik Knudsen. 

Altan.dk tilbyder at betale for 

udarbejdelsen af specialistens 

handlingsplan, som bliver udført på 

baggrund af det visuelle altan- 

eftersyn og eventuelle synlige skad- 

er, hvis de vælges som leverandør. 

Få nye, større og bedre 

altaner 

Hvis altaneftersynet viser, at der er 

behov for en større renovering eller 

en udskiftning af altanerne, anbe- 

faler Altan.dk at se ind i mulig- 

hederne for udvidelse af altanerne. 

"Gamle betonaltaner, af den type 

som er i risikozonen, er ofte små og 

ikke særlig brugbare. Det vil ofte 

være muligt at erstatte den usikre 

altan med en større, sikker og mere 

funktionel model – og Altan.dk 

kan sagtens genskabe det originale 

design, så altanerne passer til ejendommen," 

siger Ulrik Knudsen. 

Hvis I ønsker at vide mere 

om altaneftersyn, kan I 

kontakte Altan.dk til en 

uforpligtende samtale. 

Altan.dk kan kontaktes på 

70 70 20 18 og vejleder jer 

til den rette løsning. I kan 

desuden læse mere om 

altaneftersyn på Altan.dk. 

AndelsboligNyt 

Side 3

Annonce 

Beboervenlig og bæredygtig renovering 

af faldstammer og ventilationsskakte 

med coating og strømpeforing i etageejendomme. 

Beboervenlig og bæredygtig renovering 

af faldstammer og ventilationsskakte med 

coating og strømpeforing 

Kontakt os for et godt tilbud og hør nærmere 

om jeres muligheder. 

Tlf. 6361 8545 

info@proline-group.dk

Energipriserne på himmelflugt 

Rekordhøje priser på både el og gas. Energikrisen kradser 

hos de fleste danskere og naturligvis også hos landets 

andelsboligforeninger. En lang vinterperiode står for døren, og det 

kan betyde ualmindeligt store varmeregninger i år. I dette nummer 

af AndelsboligNyt ser vi nærmere på, hvilke tiltag der kan hjælpe 

andelsboligforeninger gennem energikrisen. Det gør vi blandt andet 

med en klima-sektion, som er 16 siders AndelsboligNyt med særligt 

fokus på energirenovering, energioptimering og klimatilpasning. 

I klimasektionen, som sidder midt i bladet, forsøger vi at komme 

med konkrete råd til, hvordan andelsboligforeninger med store, 

som små tiltag kan komme stigende energiregninger til livs. På 

side 10 kan I få tips til energirenovering af ejendommen, og i 

artiklen ‘Hvordan kan boligforeninger nedjustere energiforbruget?’ 

har vi flere gode råd. I klimasektionen har vi også set nærmere 

på, hvordan nogle foreninger kan få refusion af deres 

tilslutningsbidrag. 


Udgives af Andelsportal.dk, 

som er en del af: 

3byggetilbud.dk A / S 

Antonigade 4 

1106 København K 

Web: www.andelsportal.dk 

E-mail: info@andelsportal.dk 

Tlf: 7733 4000 

Redaktion: Nicole Mikkelsen 

Anton Egholm 

Michelle Lading Nielsen 

Nynne Groth Hallander 

Maria Carlsen (ansvarshavende) 

Layout: Eik Franksdottir Mikkelsen 

Pernille Svalebæk (grafisk ansvarlig) 

Oplag: 4.400 

Tryk: Printconnect ApS 

I dette nummer af AndelsboligNyt har vi også mødt en 

andelsboligforening, der har løst nogle af energiudfordringerne. De 

har ved hjælp af egne solcelleanlæg etableret deres eget elselskab, 

som producerer strøm til foreningen og dens beboere. Læs om 

solstrålehistorien på side 18. 

SVANEMÆRKET 

I AB Gimle, som ligger i Birkerød, skåler de for fællesskab og 

forskelligheder. Her blomstrer fællesskabet. Vi har været på besøg 

hos andelsboligforeningen, og du kan komme med inden for hos 

den hjertevarme andelsboligforening på side 27. 

Lige inden dette nummer af AndelsboligNyt blev sendt på gaden, 

havde vi et folketingsvalg i Danmark. Vi nåede at spørge alle 

partiernes boligordfører, hvad de mener om andelsboligformen og 

deres svar kan du læse på side 13. 

Tryksag 

4041 0820 

Vil du hellere læse 

magasinet digitalt? 

Scan QR-koden og 

få adgang til alle 

vores magasiner! 

God læselyst. 

Er du ikke den rette modtager 

af dette blad? 

Eller har foreningen skiftet formand? 

Så indtast de nye oplysninger på 

www.andelsportal.dk/opdater 

og vi opdaterer vores adressekartotek. 

Maria Carlsen, redaktør 

På redaktionen bliver vi altid glade for kommentarer, input og idéer. 

Dem kan du sende til os på info@andelsportal.dk. 


Side 5

Indhold 


8 

13 

18 

27 

34 

36 

41 

42 

45 

47 

Kort AndelsboligNyt 

Hvad mener de politiske partier om 


Få svaret fra Folketingets partier. 

A/B Amsterdamgårdens solcelletag er 

en sand solstrålehistorie 

Sådan blev andelsboligforeningen deres eget, 

lille elselskab. 

Hos A/B Gimle skåler de for fællesskab 

og forskelligheder 

På besøg hos et seniorbofællesskab med stort 

beboerengagement. 

AndelsBog 

En digital håndbog til landets andelsboligforeninger. 

Renter og energiforbrug fylder i de 

danske andelsboligforeninger 

Kundedirektøren tager en temperaturmåling 

på andelsboligmarkedet. 

FAQ 

Alt hvad I skal huske, når trappeopgangen 

skal renoveres 

Få viden om farvevalg, gulvbelægning og proces. 

Skal jeg udskifte fyret? 

Nyt varmekildeunivers skal hjælpe frustrerede 

fyrejere. 

Branchepartnere på Andelsportal.dk 

Klimasektion 

1 

7 

10 

Side 18 

Side 27 

Hvordan kan boligforeninger nedjustere 

energiforbruget? 

Eksperternes råd til spare på varmen og 

strømforbruget i foreningen. 

Refusion af tilslutningsbidrag 

Kan det betale sig for foreningen at afkoble 

jer kloaksystemet? 

Energirenovering af andelsboligforeningen 

Hent inspiration til en lavere energiregning. 

14 

Bliv klædt på til el-ladestandere 

i boligforeningen 

Disse overvejelser bør I gøre jer. 

Side 6 


Annonce 

VALUARVURDERING 

eller 

INDEFRYSNING AF ANDELSKRONEN 

Vi kan hjælpe jer med et 

på jeres ejendoms valuarværdi i dag. 

- Også efter de nye ‘Blackstone-regler’ er trådt i kraft 

 

36 mia. 

i vurderingssum 

503 

vurderede ejendomme 

16.422 

boliger i alt 

1.515.435 m 2 

vurderede kvadratmeter 

Vi valuarvurderer ca. 500 

andelsboligforeninger årligt 

Gratis vejledende værdiansættelse 

og gennemgang af foreningen 

Vi sælger også ejendomme, 

der danner referencer for en 

valuarvurdering 

Vi deltager gerne på jeres 

generalforsamling 

Vi har valuarvurderet 

andelsboligforeningers 

ejendomme de seneste 10 år 

Vi er selvfølgelig medlem af DE 

STAD Valuar 

Ejendomsmæglere & Valuarer, MDE 

Østerfælled Torv 10. 1. sal 2100 København Ø 

Telefon 32 83 06 10 • valuar@staderhverv.dk • www.staderhverv.dk 

Valuar 

En del af STAD Erhverv


28,9% 

19,9% 

Fordeling af boliger i København 

Her kan du se fordelingen af boligtyper i 

København i 2022. 

21,2% 

64.500 almene boliger 

71.300 ejerboliger 

98.700 private udlejningsboliger 

97.200 andelsboliger 

29,3% 

Kilde: Boligredegørelse 2022 / Københavns Kommune 

I det årlige flyttebarometer fra 

mæglerkæden home har knap 

8 procent af danskerne 'plads til at 

arbejde hjemmefra' som en af de tre 

vigtigste kvaliteter for et nyt hjem. 

Det er 33 procent flere end for et 

år siden. 

Vær opmærksom på, hvordan 

din el-aftale er skruet sammen. 

Betaler du en fast pris eksempelvis 

kvartalspriser, så er det lige meget, hvornår 

du sætter vaskemaskinen over, men 

betaler du derimod timepris kan du spare 

penge, hvis du bruger de strømslugende 

apparater, når elpriserne er lavest. 

Elpriserne er almindeligvis billigst: 

› Mellem kl. 11.00-14.00 og kl. 01.00-04.00 

› I weekenden, særligt søndag. 

› Om natten om vinteren. 

› Om dagen om sommeren. 

Side 8 


Ny lejekontrakt til udlejning: 

Har du hørt om Typeformular A, 10. udgave? 

Skal du som andelshaver udleje din bolig, så skal 

det fremover ske med den nyeste udgave af 

Indenrigs- og Boligministeriets standardlejekontrakt. 

Kontrakten hedder lejekontraktsformular 

for beboelse – Typeformular A, 10. 

udgave. Ændringen er sket som konsekvens af 

sammenskrivningen af lejelovgivningen, som 

betød en ny lejelov pr. 1. juli 2022. 

Find den her: www.im.dk/publikationer/2022/sep/ny-lejekontraktsformular-for-beboelsetypeformular-a-10-udgave 

Top-10: Disse boligprojekter drømmer danskerne om at realisere 

Malerarbejde 

Boligprojekter uden for kategori 

Udvendig renovering (udskiftning af døre, vinduer og/eller tag) 

Renovering af badeværelse 

Renovering af køkken 

Ny indretning med møbler 

Udskiftning af gulve, vægge eller lofter 

Renovering af værelse/ kontor 

Renovering af bryggers/gang/kælder 

Totalrenovering 

25,5 % 

9,2 % 

9,0 % 

7,6 % 

7,5 % 

6,2 % 

6,0 % 

6,0 % 

5,3 % 

1,0 % 

Kilde: Voxmeterundersøgelse / Timberman Trends 

Energitilskuddet splittes op 

Energistyrelsens seneste energitilskudspulje 

blev i efteråret 2022 tømt på under én dag. 

Her sad blandt andre private boligejere og 

andelsboligforeninger klar til at søge tilskud 

til energirenoveringer og konvertering af 

varmekilde. Grundet den høje tilskudsinteresse 

får energitilskuddet fra 2023 en ny opsætning. 

Den deles nemlig op i en varmepumpe- og 

energirenoveringspulje. ABF har et forslag 

om at gøre energitilskuddet mere tilgængelig 

for andelsboligforeninger i særligt fladt 

byggeri i høring. 


Side 9


Siden sidst .. 

på Andelsportal.dk 

Tilskud til etablering af byhave i 

andelsboligforeningen 

Drømmer I også om en byhave i jeres 

andelsboligforening? Så er der godt nyt. 

Det er nemlig muligt at søge om støtte til 

etablering af byhaver i både København, 

Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Læs mere her: 

www.andelsportal.dk/nyheder/tilskud- 

byhave 

Nyhedsbrev på Andelsportal.dk 

Gør som mere end 7.000 andre 

andelshavere og tilmeld dig nyhedsbrevet 

fra Andelsportal.dk. 15 gange om året 

sender vi et nyhedsbrev ud med relevante 

nyheder fra andelsboligmarkedet, 

tips om relevante tilskud og puljer, 

viden om andelsboliger, guides til 

bestyrelsesarbejdet og meget mere. 

www.andelsportal.dk/nyhedsbrev 

Færre renoveringsprojekter 

Ny Voxmeter-undersøgelse viser, at mere 

end hver tredje boligejer og andelshaver 

har udskudt planlagte renoveringsprojekter 

pga. prisstigninger eller utilgængelige 

materialer. 28 procent af de adspurgte 

peger på, at specifikt prisstigningerne på 

materialer i høj grad eller meget høj grad 

påvirker deres renoveringsplaner. Går du 

også med overvejelser om at renovere? 

Gratis tilskud til energitjek 

For andelsboligforeninger i Københavns 

Kommune er det nu muligt at ansøge om 

et gratis tilskud til et energitjek. Og puljen 

falder på et tørt sted med de meget 

høje energipriser, som også kan mærkes 

i landets andelsboligforeninger. Med et 

energitjek bliver det nemlig tydeliggjort, 

hvor energieffektiv andelsboligforeningens 

ejendom er, samt hvilke forbedringer der 

er fordelagtige at foretage for at opnå en 

besparelse på energiforbruget. 

Læs mere: 

www.andelsportal.dk/nyheder/gratis 

-tilskud-energitjek 

Så husk at indhente flere tilbud på 

opgaven. Andelsportal.dk er en del af 

3byggetilbud.dk A/S og kan derfor hjælpe 

med tre uforpligtende tilbud på 

projektet her: 

www.andelsportal.dk/indsendopgave 

Side 10 


Annonce 

Topmann ApS 

“Vi giver jer ikke kun gavepapiret – men hele gaven!” 

Topmann ApS står klar til at løse tømrer- og totalentrepriseopgaver 

for boligforeninger i hele Region 

Hovedstaden. Vi indgår altid i en tæt dialog med jer som 

forening, står for koordinering af byggeprocessen og 

lader jer slippe for den besværlige projektstyring. 

Vi er kendt som et tillidsfuldt, grundigt og 

kvalitetsbevidst firma, der tager hver enkel opgave 

seriøst. Vores erfaring med foreningsopgaver er 

stor og vores løsninger tilpasset jeres ønsker. 

TAGOPGAVER 

MALERARBEJDE 

NYE VINDUER 

TOTALRENOVERINGER 

TAGOPGAVER 

VINDUER OG DØRE 

MALERARBEJDE 

TILBYGNINGER 

ISOLERING 

Kontakt os på 

8877 2929 

eller 

info@topmann.dk 

WWW.TOPMANN.DK 

8877 2929 | INFO@TOPMANN.DK 

TOPMANN APS, SVALEHØJVEJ 7, 3650 ØLSTYKKE 

CVR: 41783834

Annonce 

Hvordan sikrer I, at malingen 

har den rette kvalitet? 

At afdækningen sker korrekt? At alle revner 

bliver spartlet? Og at finishen er i top uden 

uheldige helligdage? 

Mange kaster sig ud i malerprojektet selv, men det går sjældent 

som ønsket. Kom hovedpinen til livs og få besøg af en rigtig maler: 

Malerfirmaet DMR ApS i dag! Med stor erfaring, en effektiv 

arbejdsgang og kvalitet for øje udfører vi nemlig malerarbejde for 

andelsboligforeninger og andelshavere. 

Skal opgangen friskes op eller trænger boligen til en kærlig hånd, så 

RING PÅ 50 50 29 65 for et udspecificeret og uforpligtende tilbud. 

Professionelle løsninger 

Overholdelse af aftaler 

Rådgivning og sparring 

En pålidelig malermester 

www.dmrmalerarbejde.dk 

Søborg Hovedgade 209, 2860 Søborg 

tlf.: 50 50 29 65 

info@dmrmalerarbejde.dk 

4,9 ud af 5 stjerner 

på 3byggetilbud.dk

Folketingsvalget 2022 

Foto: Christoffer Regild 

Hvad mener de 

politiske partier om 


I forbindelse med valgkampen har vi spurgt partierne i folketinget, hvilke udfordringer 

de mener andelsboligmarkedet står over for. Prisstigninger, private ventelister, politisk 

indblanding og nedlægning af andelsboligforeninger er nogle af de udfordringer som 

de politiske partier fremhæver. Læs med her og se, hvad de valgte partier tænker om 

andelsboligens fremtid. 

TEKST: NICOLE MIKKELSEN 

A - Socialdemokratiet 

Orla Hav - Boligordfører 

indtil 1. november 

Hvilke udfordringer mener I, at 

andelsboligmarkedet står over for? 

Den store udfordring har jo været de voldsomme 

prisstigninger, som vi har været vidne til med alle 

ejerboligerne på boligmarkedet. Her har andelsboligerne, 

i nogen grad, været gjort til genstand for 

det samme. Det vil sige, at der har været overvejende 

spekulation i at putte penge i sektoren. Og der har vi 

jo fået valuarsystemet ind over, fordi der er nogle, der 

lod det tidligere vurderingssystem forvitre, så det ikke 

længere kunne passe. Det synes Socialdemokratiet 

er ærgerligt. Der ligger nu en opgave til de nye 

folketingsmedlemmer, der skal have fundet en vej frem 

for vurdering af andelsboliger. For det er et fornuftigt 

alternativ til de to fremherskende måder at bo på. 

Foto: Steen Brogaard 

Fortsættes 


Side 13


B - Radikale Venstre 

Susan Kronborg - Boligordfører 

L - Liberal Alliance 

Ole Birk Olesen - Boligordfører 



Radikale Venstre mener, andelsboligmarkedet er 

udfordret af det, som andelsboligejerne har ventet på 

i et stykke tid på – nemlig værdiansættelsen. Det er en 

udfordring, at man ikke ved, hvordan den lige ender 

med at se ud. 

Foto: Leitorp Vadskaer 



Udfordringerne ligger i værdiansættelsen af 

andelsboliger, og hvordan man skal gøre det 

fremadrettet. Det forventer jeg, at der bliver diskuteret 

i næste folketingsperiode, og det håber jeg selvfølgelig, 

at jeg kan være en del af. Når det kommer til 

værdiansættelsen, synes Det Konservative Folkeparti, 

at der skal en valuar på, som værdisætter foreningen 

uvildigt, og som kender til boligmarkedet. Så får man 

værdiansat boligerne rigtigt, så folk ikke afleverer 

værdier til andre. 




Nye Borgerlige er et parti, der arbejder for mindre 

politisk indblanding i civilsamfundet. Derfor har vi 

heller ikke specielle holdninger til konceptet omkring 

andelsboliger. Hvis det fungerer for den enkelte borger, 

er det godt, men vi ser generelt ikke, at boliger skal 

bebos, handles, lejes eller ejes på bestemte måder, 

som politikerne bestemmer. Politikerne skal i højere 

grad lade borgere være i fred – også når det gælder 

boligmarkedet. 

Foto: nyeborgerlige.dk 

C - Det Konservative Folkeparti 

Gitte Willumsen – Boligordfører 

D - Nye Borgerlige 

Mogens Aaby – Folketingskandidat 

Hvilke udfordringer mener du, at 


Liberal Alliance mener, at den største udfordring 

er, at andelsboligerne er så afhængige af politiske 

beslutninger. Det så vi for eksempel, hvor 

regeringen ville gribe ind over for prisen på 

private udlejningsboliger. Dette ville også påvirke 

andelsboligernes pris, fordi de i høj grad er knyttet 

op til valuarvurderinger, og valuarvunderingerne er 

knyttet op til de private udlejningsejendommes pris. Så 

som andelshaver må man være lidt nervøs for, hvad 

politikerne går og beslutter, fordi det kan føre til noget 

positivt, men det kan også have noget negativt med sig. 

Det synes jeg er den største udfordring. 

Vi ønsker desuden at ophæve lovningen omkring, 

hvordan andelsboligforeninger skal prissætte sig. Jeg 

synes, at andelsboligforeningerne helt frit skal kunne 

bestemme om man vil sælge andelene billigt eller 

dyrt. Man behøver ikke engang at knytte det op på en 

valuarvurdering. Jeg mener, at man må gerne sælge 

andelene meget dyrt, men også at sælge dem billigt, hvis 

det er det flertallet beslutter. 

Foreningerne skal også kunne bestemme frit, hvis 

andelsboligforeningen vil omdannes til ejerboliger. 

Liberal Alliance synes, at det er en udfordring at 

politikere bestemmer for meget over andelsboligerne, 

og det skal i stedet være medlemmernes frie valg at 

bestemme foreningens fremtid. 


Side 14 


M - Moderaterne 

Marina Fløjgaard Andersen 

- Folketingskanditat 

O - Dansk Folkeparti 

Alex Ahrendtsen - Boligordfører 



Vi mener, at der ligger udfordringer omkring stiftelse 

af andelsboligforeninger, i finansieringsmulighederne, 

hvor kravene er strammet og i tilslutningskravet, hvor 

udlejningsejendomme med bl.a. mange ældre beboere er 

svære at stifte. Det er også svært at stifte, når der er et 

større efterslæb på vedligeholdelsen. 

Moderaterne er tilhængere af at skære ned på 

værdifastsættelsesmetoder og hælder til udelukkende at 

satse på valuarvurderinger. Gerne med længere levetid 

end hidtil. Det andet låser markedet, gør det ufleksibelt 

og åbner for penge under bordet. 

Foto: Moderaterne 



Andelsboligmarkedet står blandt andet over for 

udfordringer med de mange sorte penge, der florerer 

ved indbetaling af boligerne, som sker på baggrund 

af den høje efterspørgsel, der er på andelsboligerne. 

Desuden udgør valuarvurderingerne også en 

udfordring, da de gør andelsboligerne dyrere. Dertil 

mener Dansk Folkeparti, at de lukkede lister, som 

mange andelsboligforeninger anvender, er et stort 

problem. De mange borgere, der ikke står på en liste, 

er nemlig i høj grad udelukkede fra at komme ind på 

andelsboligmarkedet. Dette er især en udfordring i 

København og Aarhus. 


Fortsættes 


Side 15


V - Venstre 

Heidi Bank - Boligordfører 

Ø - Enhedslisten 

Søren Egge Rasmussen – Boligordfører 



Vi i Venstre synes, det er en god boform, som gør at 

flere måske finder det overskueligt at købe sig ind et 

sted, fordi man er en del af et fællesskab. Man kan 

synes det er en lidt større mundfuld, hvis man ikke 

har tradition for at købe ejerbolig, og her hjælper 

fællesskabet i andelsboligforeninger, som kan være, at 

man tager skridtet til at komme ind på boligmarkedet. 

Og så er der også det ved andelsboligformen, at vi 

har brug for mange forskellige typer af boformer alt 

efter hvor henne i livet, man er og hvad man trives 

med. Her er det vigtigt, at vi bliver ved med at have 

andelsboligerne. 




Enhedslisten synes, det er spændende, hvis der opstår 

nye andelsboliger. I nogle af de områder, hvor vi 

har udsatte boliger og boligområder, og hvor at man 

er pålagt at lave en såkaldt udviklingsplan, som vi i 

højere grad vil kalde en afviklingsplan, der burde man 

i stedet for at rive boliger ned lave nye andelsboliger. 

Jeg besøgte et område i Esbjerg, hvor der står 3-4 

relativt nyrenoverede boliger, hvor det vil være helt 

forfærdeligt, hvis de skulle rives ned. Vi holdte et 

parallelsamfundsmøde, hvor der opstod en dialog 

imellem ministre, BL og ABF, hvor man drøftede 

mulighederne om de almene boliger, ville kunne laves 

om til en andelsboligforening. Og det håber jeg man kan 

gøre flere steder, så man kan bevare noget fællesskab i 

de boligområder. 


Dette er en versioneret artikel fra Andelsportal.dk, der blev udarbejdet under valgkampen i oktober. 

I den originale artikel spurgte vi alle partier, der var repræsenterede i folketinget i den 

forhenværende valgperiode, hvad de synes om andelsboligen som boform, samt hvilke 

udfordringer de mener andelsboligmarkedet står over for. 

Du kan læse resten af artiklen her: www.andelsportal.dk/nyheder/folketingsvalg-2022-andelshaver 

Side 16 


Annonce 

Å - Alternativet 

Jan Kristoffersen – Folketingskandidat 

og kandidat i EU-parlamentet 



En af de største udfordringer er, hvordan man 

kobler andelsboligmarkedet til ejerboligmarkedet. 

Med valuarvurderingerne har man fået mere fri 

prisdannelse, som i vores optik er med til at udhule 

idéen omkring andelsboligtanken. Andelsboligerne 

bliver for dyre. Omvendt skal man også finde en 

kobling, ellers skal man i hvert fald have udbygget 

byttesystemet i forhold til andelsboligerne. Og det 

kunne man sikkert også sagtens finde ud af, for ellers 

er man i risiko for at få et andelsboligmarked, der 

stagnerer. Det vil det være de samme, som kommer 

til at sidde på lejlighederne. Det var det som man 

tidligere så. At der var folk, der sad i nogle meget 

store og billige lejligheder, men de havde ikke råd til 

at flytte videre som man eksempelvis så med folk 

oppe i alderen. Det skal man finde ud af, hvordan 

man gør på en ordentlig måde. 

Foto: Alternativet.dk 

Savner I overblik 

i foreningen? 

I Newsec står vi for administration af 1.200 andelsboligforeninger 

i hele Danmark, hvor vi sikrer, at 

den dag lige drift er i orden og hjælper med at udvikle 

foreningen. 

Med mange års erfaring ved vi, hvad der er vigtigt 

for jer som forening. 

Vi tager os af bilag, regnskaber, indberetninger, 

opkrævninger, rykkere og mere til – og som forening 

får I jeres egen administrator og controller. 

Hos os er der plads til både store og små andelsboligforeninger, 

og med kontorer i Lyngby, Næstved 

og Aarhus dækker vi hele landet. 

Andelsportal.dk har desuden forsøgt at få en 

kommentar fra Danmarksdemokraterne og SF, 

dog uden held. 

Administration der passer jer 

Vi skræddersyr en administrationsaftale i 

sam arbejde med jer, som passer til jeres forening. 

Tryghed og tilgængelighed 

Jeres faste ejendomsadministrator og controller 

sidder klar til at hjælpe jer, når I har 

brug for det. 

Digitale løsninger 

Vores digitale værktøjer gør bestyrel sens arbejde 

meget nemmere. 

Vil du høre mere, så ring eller mail til os 

Puk Rasmussen 

45 26 01 27 

pur@newsec.dk 

Newsec Property Asset Management 

newsec.dk

Solcelletag hos A/B Amsterdamgården 

A/B Amsterdamgårdens 

solcelletag er en sand 

solstrålehistorie 

Hvorfor ikke få et tag, der betaler sig selv hjem – og endda giver ekstra indtjening 

på den lange bane? Det spørgsmål stillede formanden Bo Østergaard sig selv, da 

A/B Amsterdamgården stod overfor et tagudskift tilbage i efteråret 2020. Svaret blev et 

integreret solcelletag, som i dag forsyner foreningen med billig el fra oven. Vi besøger 

den nordsjællandske forening, hvor de næste energiprojekter allerede er planlagt. 

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER | FOTOGRAFI: EIK FRANKSDOTTIR MIKKELSEN 

A/B Amsterdamgården 

› A/B Amsterdamgården er stiftet i 1988 (og bygningen er 

fra 1963) 

› Består af 42 lejligheder med altan 

› Foreningen har etableret solcelletag og er sit eget elselskab 

F 

ra gadeplan ligner de sorte 

tagplader en helt almindelig, 

velholdt og ny tagkonstruktion, 

men synet bedrager. Taget 

på A/B Amsterdamgården er 

nemlig et integreret solcelletag, 

der producerer billig strøm til 

andelsboligforeningen i Hørsholm 

– til stor gavn for andelshavernes 

energiregnskab. 

Side 18 


"Tilbage i efteråret 2020 stod 

vi overfor et tagudskift, da det 

nærmest regnede ind på loftet. 

Her fik jeg den idé, at vi skulle 

have en tagudskiftning, der 

betalte sig selv hjem og måske 

mere til. Vi gik derfor i gang med 

at undersøge mulighederne for 

et integreret solcelletag," indleder 

andelsboligforeningens formand 

Bo Østergaard på vores hyggelige 

og informative rundvisning hos 

A/B Amsterdamgården. Flertallet 

på generalforsamlingen bakkede 

løsningen op, og solcelletaget var 

færdigt allerede den 15. januar 2021. 

Foreningen som elselskab 

De stigende elpriser er 

ingen bekymring hos A/B 

Amsterdamgården. Foreningen er 

nemlig tæt på selvforsynende med 

solcelletaget. 

valg af elleverandør i Danmark. 

Alle skrev naturligvis under, og 

sidenhen blev det indskrevet 

i foreningens vedtægter, så 

kommende andelshavere bliver en 

naturlig del af ordningen. 

En dyr solskinsdrøm? 

Drømmen om et integreret solcelletag 

spirer også hos andre andelsboligforeninger, 

men lægges ofte 

på hylden, fordi prisen ikke er til 

at overskue. Men rent faktisk var 

omkostningen mindre end forventet 

hos A/B Amsterdamgården – 

en positiv overraskelse for 

Bo Østergaard og bestyrelsen. 

Solcelletag og 

batteriløsning 

Solcelletaget hos 

A/B Amsterdamgården 

er et Solartag, og 

batterierne er de dansk 

fabrikerede Xolta batterier. 

Foreningen skal have 

etableret to 80 kWh timers 

batterier mere, så den 

samlede batterikapacitet 

bliver på 220 kWh timer. 

På foreningens hjemme- 

side kan beboere logge 

ind og følge med i strømproduktionen. 

Fortsættes 

"Med solcelletaget er vi blevet 

vores eget lille elselskab. Vi hælder 

strømmen fra solcellerne ned på 

vores fællesforbrug, og det 

betyder, at strømmen i realiteten 

er gratis. Vi betaler alle to kroner 

per kWh til drift og vedligeholdelse 

– og det må siges at være en 

rimelig pris," siger Bo Østergaard 

og fortsætter: 

Solcelletaget producerer 

strøm til foreningens 

ladestandere. 

"Vi kontaktede Radius og fik pillet 

alle elmålerne ned i lejlighederne, 

så vi kun havde én fællesmåler 

og bimålere i lejlighederne. Vi har 

en computer, der samler al dataen 

op. En gang om måneden sætter 

jeg tallene ind i et regneark og 

sender til vores administrator, der 

efterfølgende opkræver pengene." 

Andelshaverne skulle i sin tid 

underskrive, at de gerne vil have 

strøm fra foreningen, da der er frit 


Side 19


"Vi indhentede både tilbud på et 

almindeligt tag og på et solcelletag. 

Regnestykket var positivt. Et 

almindeligt tag ville koste os 3 

millioner kroner og et solcelletag 

3,6 millioner kroner," forklarer 

formanden, der i den grad har styr 

på alle udregningerne: 

"Ser vi på det første år – fra 

den første juli 2021 til den 30. 

juni i år – har vores integrerede 

solcelletag generet en besparelse 

på 170.00 kroner. Vores ekstra 

investering betaler sig altså 

hurtigt hjem. Samtidig er levetiden 

på solcelletaget længere. Vi er 

garanteret 60 års levetid, men man 

kan godt regne med en levetid 

på 100 år. Dog falder solcellernes 

ydeevne langsomt med alderen. 

Skulle en solcelle gå i stykker, kan 

den enkelte tagplade blot udskiftes." 

Flere energiprojekter på vej 

Som det ser ud lige nu, dækker 

solcelletaget ikke 100 procent af 

elproduktionen om vinteren, da der 

ikke er solskinstimer nok. Det skal 

nye projekter dog lave om på. 

"Vi er gået i gang med et nyt 

energiprojekt i foreningen. Vi 

skal have udskiftet alle vinduer 

og isoleret facader og gavle. Den 

facadebeklædning vi skal have, 

har også integrerede solceller i. 

Beklædningen kommer i et hav 

af farver, så vi kunne vælge den 

løsning, der passede til netop os. 

Samtidig får vi også lagt solcelletag 

på alle carporte, som vi også skal 

have flere af," forklarer formanden 

og påpeger, at soklerne til ekstra 

solcellebatterier allerede er klar. 

Batterikapaciteten skal nemlig øges, 

så mere strøm fra solcelletagene 

og kommende facadebeklædning 

kan lagres og bruges, når 

elproduktionen er lav. 

"Med de nye renoveringer bliver 

elproduktionen så høj, at vi kan 

være selvforsynende i 10 måneder 

om året og sælge den overskydende 

strøm til elnettet om sommeren i så 

høj en grad, at det dækker de sidste 

to måneder af året. Regnskabet 

går i nul, og vi kommer med stor 

sandsynlighed til at tjene penge på 

det," siger Bo Østergaard. 

Fortsættes 

Formanden viser nogle af de 

solcellebatterier, der lagrer 

strømmen fra solcelletaget. 

Side 20 


Annonce 

Er trappeopgangen eller facaden 

lige så grå og trist 

som efterårsvejret kan være? 

Bare rolig, vi står klar til at hjælpe jeres andelsboligforening eller dig som 

andelshaver med en professionel løsning. Med os som samarbejdspartner 

kan I trygt læne jer tilbage, for med en masse erfaring i bagagen forstår vi os på 

kvalitet og god kundeservice. 

TØMRERARBEJDE 

MALERARBEJDE 

GULVSERVICE 

Så mangler trappeopgangen en renovering eller trænger 

andelsboligen til en omgang kærlig maling, så kontakt os! 

Vi tilbyder nemlig alt fra istandsættelse af større projekter til mindre 

maler- og gulvopgaver – Og vi dækker hele Storkøbehavn. 

www.homie.nu 

+45 30 30 00 22 | kontakt@homie.nu | CVR: 41208546

Annonce 

Gør din telefon 

til dørtelefon 

“Kan man få det som app”? Det spørgsmål hører vi 

ofte, når det drejer sig om dørtelefoner. 

For uanset om man skal lukke mormor ind 

mens man står i køen nede i supermarkedet, eller 

bare ikke gider rejse sig fra sofaen for kæresten der, 

igen, har glemt sin nøgle, så er det bare mere enkelt 

at lade dørtelefonen gå direkte til mobilen. 

Svaret på spørgsmålet er i øvrigt ja. Man 

kan godt få dørtelefonen som app. Dér får man 

det endda med videofeed. Så kan selv ikke danske 

popstjerner være i tvivl om, hvem der står derude og 

banker på. 

Er det løsningen til jeres ejendom? Så giv os 

et kald på 35 39 39 39. Så skal vi nok hjælpe med at 

finde det helt rigtige system til jer.

Annoncer 

Hop på 

med 

Harder El Og Sikring ApS 

Nye vinduer, tagrenovering, en fin terrasse eller ny 

RING PÅ 

6016 0960! 

Frid Byg 

Jeres ærlige og alsidige tømrerfirma! 

carport? Om tømreropgaven er lille eller stor, er jeres 

forening i kompetente, erfarne og trygge hænder hos 

Frid Byg. Vores grundsten er ærlighed og det betyder, 

FRIDBYG 

at vi altid er mødestabile, værner om gennemsigtighed 

og at vores priser er reelle. 

Står I overfor en bygge eller renoveringsopgave er vi 

altså klar med dialog, sparring og et godt tilbud! 

Harder El Og Sikring ApS hjælper 

Morten Frid, 

Indehaver af Frid Byg 

andelsboligforeninger, der hopper 

med på solcellebølgen. 

Vi har stor erfaring i netop solceller, 

så ønsker I grøn strøm, står vi klar til 

at komme med et uforpligtende tilbud, 

gode råd og sparring. 

Ring i dag på: 

51 32 07 18 

Vi klarer 

for eksempel: 

Solceller 

Solcelletag 

Elinstallationer 

Opsætning 

af ladeboks 

TØMRERARBEJDE UDFØRE 

FRIDBYG 

TØMRERARBEJDE UDFØRES 

Telefon: 6016 0960 | Mail: Fridbyg@gmail.com 

Web: www.fridbyg.dk 

www. harder-el.dk 

soren@harder-el.dk 

+45 51 32 07 18 

CVR: 42974145 

@harderelogsikring


Paneler, der er til at føle på 

Efter en god gennemgang af 

foreningens udearealer viser 

Bo Østergaard os ned i kælderen. 

Overfor foreningens fælles 

hobbyrum hænger der et solpanel 

magen til dem, foreningen har på 

taget. En fin billedtavle viser også 

projektets gang. Formanden peger 

på solpanelerne. 

"Det yderste lag, I ser her, er 

solpaneler. På taget ligger de skråt 

sådan, at de bliver renset, når 

det regner. På carportene får vi 

etablereret nogle andre solpaneler, 

som ligger fladt, men her kan vi jo 

også altid selv spule dem, hvis der 

skulle være noget snavs," siger han. 

Vi går videre ned mod bestyrelseslokalet, 

som ligger længere nede 

af kældergangen. Her har Bo 

Østergaard lagt et katalog klar, så 

vi kan se den kommende facadeløsning 

med solceller i. 

"Når vi er færdige med hele 

energioptimeringen, så vil 

solcellerne fra bygningen 

også bidrage til vores fælles 

vaskeri og fælles belysning. Vi 

har også sat elpatroner i vores 

varmtvandsbeholder, så den 

overskydende strøm opvarmer 

brugsvandet. Samtidig har vi 

elladestandere til elbiler, som 

solcellerne producerer strøm til," 

supplerer Bo Østergaard. 

En vedligeholdelsesplan 

blev startskuddet 

Bo Østergaard flyttede selv ind 

i A/B Amsterdamgården tilbage 

i 2015, og samme år blev han 

valgt som formand. Her blev 

vedligeholdelsesplanen prioriteret. 

"Der var ikke en 

vedligeholdelsesplan før – 

foreningen havde lidt en tanke om, 

at tingene først skulle udskiftes, 

når de var i stykker. For 5 år siden 

fik vi dog en vedligeholdelsesplan, 

hvor der blandt andet stod, at taget 

snart skulle skiftes, og så kom 

solcelletaget på tale. Vi er generelt 

blevet bedre til at investere penge i 

vores ejendom og forebygge fremfor 

reparere," siger formanden. Og de 

mange energioptimeringer smitter 

positivt af på regnskabet. 

"Da jeg flyttede ind i foreningen gav 

jeg 640.000 kroner i andelsværdi, 

og nu er boligen omkring 

1 million kroner værd. Vi anvender 

valuarvurdering, men reserverer 

penge i værdiansættelsen til de 

store renoveringsprojekter. Det 

betyder, at vores andelsværdi ikke 

falder selvom vi fortsat renoverer," 

forklarer Bo Østergaard og uddyber: 

"I dag skylder vi 24 millioner 

kroner væk, men er vurderet 

til 64 millioner kroner, og det 

er uden de forbedringer, der 

kommer nu. Samtidig ender vi 

med et energimærke A2010, når 

renoveringerne er afsluttet." 

Fortsættes 

I kælderen kan man se og 

føle på de solcellepaneler, 

der ligger på taget. 


Side 25


En del af kommunens 

klimapanel 

Det kan siges meget kort. Der er 

ingen tvivl om, at den ydmyge 

formand Bo Østergaard fortjener 

en stor applaus for hans initiativer 

for den grønne omstilling hos A/B 

Amsterdamgården. Og foreningen 

er ikke den eneste, der nyder godt af 

alle indsigterne fra solcelleprojektet. 

"Hørsholm kommune har lavet et 

borger-klimapanel, hvor jeg har 

en plads sammen med 23 andre 

borgere. Her skal vi komme med 

anbefalinger til politikerne," siger Bo 

Østergaard og uddyber: 

"I klimapanelet fik jeg dem til at 

lave nogle beregninger på potentialet 

ved at få solceller sat op på 

tagene. De viste faktisk, at potentialet 

ved at etablere solcelletage 

i kommunen var 2,5 gange så 

stort sammenlignet med klassiske 

solceller på 20 hektar jord. Samtidig 

er det en æstetisk løsning." 

Råd: Indhent flere 

finansieringstilbud 

Inden vi afslutter besøget, deler 

Bo Østergaard sine bedste råd 

til foreninger, der overvejer at 

investere i et solcelletag. 

"Først vil jeg anbefale, at man 

finder en rådgiver, der interesserer 

sig for foreningens forbrugsdata. 

Så ved man, at vedkommende er 

seriøs. Firmaet skal nemlig regne 

på produktionerne og hvor mange 

solceller, der kan betale sig," siger 

han. Dertil handler det også om den 

rette finansiering. 

"Vi indhentede flere tilbud på 

finansieringsdelen. Vi endte med 

at skifte vores daværende bank 

ud med Danske Bank, som gav 

det bedste tilbud. Lån til grønne 

renoveringer kan man få mere 

fordelagtige, da nye EU-direktiver 

påpeger, at bankerne skal favorisere 

lån til grønne og bæredygtige 

ejendomme," siger Bo Østergaard og 

slutter med et smil: 

"Ham der blev foreningens 

bankrådgiver var til møde i 

foreningen og endte selv med at 

købe en af boligerne. Det vidner om, 

at projekterne er gode og foreningen 

sund." 

Det kommende energirenoveringsprojekt 

Opsummering af besparelse ved: 

Facaderenovering 

Vinduesudskift 

Varmtvands el-patroner 30 kW 

Forbrug af egen grøn energi 

CO 2 

-reduktion 

1 år 

82.000 kr. 

86.000 kr. 

40.000 kr. 

90.000 kr. 

27 tons 

20 år 

1,7 mio. kr. 

1,7 mio. kr. 

0,8 mio. kr. 

1,8 mio. kr. 

1.438 tons 

30 år 

2,5 mio. kr. 

2,5 mio. kr. 

1,2 mio. kr. 

2,7 mio. kr. 

2.157 tons 

Gns. besparelse pr. lejlighed 

6.180 kr. 

123.600 kr. 

185.400 kr. 

*beregninger fra A/B Amsterdamgårdens rådgiver Groeningen-energy.com 

På Andelsportal.dk kan du se en video med Bo Østergaard, der uddyber solcelleprojekter i 

A/B Amsterdamgården: www.andelsportal.dk/nyheder/ab-amsterdamgaarden 

Side 26 


KLIMASEKTION: Energiforbrug 

Lysstofrør. Foto: LEDVANCE A/S 

Energikrisen kradser: 

Hvordan kan boligforeninger 

nedjustere energiforbruget? 

De varme sutsko er måske allerede fundet frem, og ønsket om julelyskæder i boligen 

gemt en smule væk. Energikrisen kradser, og de stigende energipriser sætter skub i nye 

prioriteringer i landets andelsboligforeninger. Der findes dog en række lavthængende 

energifrugter, som både foreningen og andelshaverne kan overveje at gribe fat i for 

at imødekomme et lavere energiforbrug. Med hjælp fra to brancheeksperter bliver vi 

klogere på dem her. 

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER 

Energikonsulenten: 

Når varmeforbruget skal sænkes 

Hos Norca ApS rådgiver de andelsboligforeninger i 

energiforbedringer og udarbejder energimærker. Og én 

ting er sikkert: Andelsboligforeningerne har i denne tid 

emnet 'energi' højt på dagsordenen. 

"Vi har aldrig oplevet det på dette niveau før: 

Energioptimering fylder utroligt meget i landets 

andelsboligforeninger, og særligt ønsket om at spare 

penge er primus motor. Her er energirenoveringer 

en måde at få penge på bundlinjen nu og i et længere 

perspektiv," siger Chris Skaarup, indehaver af Norca ApS 

og fortsætter: 

Chris Skaarup, 

Energikonsulent, Norca ApS 

"Der er mange penge at spare lige nu. Sammenligner 

vi de energirapporter, vi laver i dag med dem, vi lavede 

for bare to år siden, er der store forskelle i, hvad der 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 1


er rentabelt for foreningerne at få udført. Det er gået 

fra, at det var nogle småting her og der foreningerne 

kunne spare penge på til, at det i dag nærmest er alle 

energiforbedringer, der er ekstremt rentable at udføre." 

Den store forskel i rentabilitet skyldes, at 

andelsboligforeningens energimærke viser 

ejendommens samlede varmetab pr. kvadratmeter 

sammenholdt med energipriserne nu. 

Vidste du? 

At du kan spare omkring 5 procent af dit 

varmeforbrug for hver grad, du sænker 

temperaturen i din andelsbolig? For at 

undgå fugtskader i de kolde måneder 

anbefales det dog ikke, at temperaturen 

kommer under 18 grader. 

"Energipriserne er tredoblet, og energirenoveringer, 

der førhen lå med en 25-30 års rentabilitet, er nu 

nede på 10 år. Det er en tidsramme, som de fleste 

foreninger kan forholde sig til og derfor vil investere i," 

uddyber energikonsulenten. 

Få en fagmand med på råd 

"Har man ondt i maven i foreningen og ved ikke, hvor 

man skal starte, så tag en fagmand med på råd. Vi ser 

både de foreninger, der er gode til at tænke i de rigtige 

energibesparelsesbaner, men også dem, som tror, de 

tager den rigtige beslutning, men egentlig ikke den, hvor 

de store besparelser er," siger Chris Skaarup. 

Hvor skal foreningen starte? 

Det er ofte individuelt fra forening til forening, hvor 

de kan spare på energien, oplever Chris Skaarup. Han 

erfarer dog, at det særligt er isoleringsmængder og 

varmekilden, der giver gode besparelser i foreningerne. 

"Ser man på de typiske steder en andelsboligforening 

kan kigge hen for at mindske varmetabet, så er det 

generelt isoleringsforholdene, der er i centrum. Her 

snakker vi både facaden, mod uopvarmet kælder 

og loftrum. En isoleringsopgave, der tjener sig hjem 

inden for få måneder og er forholdsvis billig at lave, 

er også isolering af varmerørene i kælderen," siger 

energikonsulenten, som også oplever, at varmekilden 

spiller en central rolle. 

"Nogle foreninger opvarmer stadig med gas selvom 

de ligger i et fjernvarmeområde. Her kan foreningen 

med fordel undersøge den store besparelse, der er 

ved at konvertere fra det dyre gasfyr til et grønnere 

alternativ. I særligt de mindre boligforeninger ser 

vi også stadig, at flere andelshavere har gasfyr som 

varmekilde – eksempelvis dem, der bor i rækkehuse. 

Kan man ikke tilkoble sig fjernvarme i disse områder, 

så er varmepumpen et godt alternativ," siger Chris 

Skaarup. 

Han anbefaler derfor, at foreninger der er i tvivl, får en 

fagmand med på råd, så de går den rigtige vej i forhold 

til energiforbedringerne. 

"En energikonsulent udregner de konkrete forslag 

på ejendommen, hvad det koster at investere i 

forbedringerne og hvilken besparelse, det giver. 

På den måde ved foreningen om der er effekt af de 

energirenoveringer, man foretager sig," forklarer Chris 

Skaarup og opfordrer til, at man allerede nu i foreningen 

tager dialogen om de stigende energipriser, da der kan 

være ventetid på at finde håndværkerne, der udfører 

opgaverne eller leveringsvanskeligheder. 

"Udover energirenoveringer, så kan man også tænke 

adfærd i foreningen, når de stigende energipriser 

skal imødekommes. Det kan eksempelvis være 

strømforbruget og hvornår vaskekælderen skal tages 

i brug," slutter den erfarne energikonsulent. Og netop 

adfærd i forhold til de stigende elpriser leder os til gode 

spareråd fra den næste brancheekspert: 

Hvad betyder rentabilitet? 

At energiforbedringen er rentabel betyder, at den betaler sig selv hjem i dens levetid. Her ser man 

på den årlige besparelse i kroner og forbedringens levetid holdt op imod investeringen 

– altså prisen på materialer og arbejdsløn. 

Side 2 

Klimasektion

Belysningseksperten: 

Med få justeringer kan strømforbruget sænkes 

Politiske hasteplaner og elpriser på over 8 kroner. 

Udviklingen i elmarkedet er en stor bekymring for 

mange andelshavere og andelsboligforeninger. Vi har 

derfor allieret os med LEDVANCE A/S, der er eksperter i 

belysning og elbesparende løsninger. 

Peter Balslev Glimø, 

Product manager hos LEDVANCE A/S 

"Hvis andelsboligforeningen tænker over 

strømforbruget, er der i de fleste tilfælde gode penge at 

spare på bundlinjen. Det hele handler om motivationen 

i kroner og øre. Tænker vi tilbage til 2021, hvor priserne 

ikke var stukket af endnu, kunne det stadig betale sig 

at efterse lyskilderne i andelsboligforeningen. Nu, hvor 

prisen er over det dobbelte, er tilbagebetalingstiden 

så langt nede, at investeringerne tjenes hurtigt hjem," 

indleder Peter Balslev Glimø, Product manager hos 

LEDVANCE A/S. 

Når vi taler belysning i andelsboligforeninger, er der 

grundlæggende to måder, foreningen kan spare strøm 

på: 

"Andelsboligforeningerne kan effektivisere de 

nuværende installationer, så de får samme eller 

mere belysning til et mindre strømforbrug. De kan 

også begrænse forbruget generelt. Når vi taler en 

begrænsning af strømforbruget, taler vi om, at 

foreningen skal have mindre lys tændt – altså bruge 

sensorer og dagslysstyring," siger Peter Balslev Glimø og 

uddyber: 

man ikke udskifte amarturet, men bare selve røret, så er 

det lovligt, at foreningen selv gør dette. Det kan sagtens 

være viceværten eller varmemesteren, der udskifter 

dem," siger Peter Balslev Glimø, som påpeger, at der 

faktisk er nye regler på vej. 

"I august 2023 udfaser EU brugen af normale 

lysstofrør. Det bliver således ulovligt at bringe dem på 

markedet. Foreningen kan altså allerede nu være på 

forkant og tænke LED-rør ind og samtidig nyde godt af 

besparelserne," siger eksperten. 

Sensorbelysning giver yderligere 

besparelser 

Ønsker man som forening at tage næste skridt hen mod 

et mindsket strømforbrug, så er sensorbelysning en 

væsentlig løsning. 

"Priserne på LED-armatur er kommet så langt ned, at 

tilbagebetalingstiden er utrolig kort. Får foreningen 

eksempelvis et sensorarmatur, som de bruger en 

elektriker til at sætte op, er tilbagebetalingstiden på 

under 2 år. Samtidig vil foreningen i grove træk opleve 

en yderligere halvering af strømforbruget," uddyber 

belysningseksperten. 

Fortsættes 

"Her ser vi særligt, at det er i trappeopgange, loftrum og 

på fællesområder, at der er besparelser at hente. Jeg har 

selv boet i en andelsboligforening, hvor loftrummet altid 

var belyst – også selv om der ingen mennesker var – og 

her er der virkelig noget at komme efter." 

Lysstofrør: Nye regulativer på vej 

Det første råd, som Peter Balslev Glimø vil dele, 

omhandler skiftet fra lysstofrør til de mere 

energibesparende LED-rør. 

"Hænger vi fast i lysstofrør, som nogle andelsboligforeninger 

måske har i kælderrum eller på loftrum, så er 

der op til 60 procent at spare, hvis man udskifter dem til 

LED-rør, da energieffektiviteten er så meget højere. Skal 

LED-rør. Foto: LEDVANCE A/S 

Klimasektion 

Side 3


Som tommelfingerregel sparer man 60 procent i 

strømforbrug ved at skifte lysstofrør ud med 

LED-belysning. Levetiden på LED-rør er derudover 

2-3 gange så lang i forhold til lysstofrør. LED-rør har 

nemlig en levetid på op til 50.000 timer, mens den kun 

er 12.000-20.000 timer for lysstofrør. 

LED-rør. Foto: LEDVANCE A/S 

Faktisk er det muligt at få lavet sensorbelysning i 

trappeopgangen, der følger beboerens bevægelsesmønster, 

så lyset på 1 sal ikke tænder, når andelshaveren 

i stuen kommer hjem. 

"Der er sket en lempelse i forhold til reglerne om 

fælles adgangsveje og sensorbelysning. Engang var det 

sådan, at lyset skulle tænde på én etage over og under 

sensoren, hvilket er med til at øge energiforbruget i 

foreningen. I dag er kravene lempet, og sensoramarturet 

må derfor gerne kun tænde for lyset der, hvor der er 

brug for det," siger Peter Balslev Glimø. 

Sparetips til andelshaverne 

I forhold til sparetips til den private andelshaver er 

det særligt den såkaldte ”standby-strøm”, som Peter 

Balslev Glimø vil medtage. Den kan nemlig give gode 

besparelser på elregningen. 

"Standby-strøm trækker virkelig på elforbruget. Som 

andelshaver kan du derfor overveje at investere 

i teknologier, der kan imødekomme dette. Hos 

LEDVANCE A/S har vi eksempelvis et SMART+ system, 

hvor man kan få en plug, der kan styre og sætte timer på 

de energislugende apparater. Samtidig kan man med den 

indbyggede energimåler se, hvor meget elapparaterne 

bruger i strøm og få indblik i forbruget den vej," 

forklarer Peter Balslev Glimø og uddyber: 

"Jeg satte selv en energimåler foran mit tv og 

internetrouter. Målingen viste, at apparaterne havde 

brugt 95 kWh på ét år, hvilket er afsindigt meget med 

de energipriser vi har nu. Jeg kunne have halveret 

regningen, hvis jeg ikke brugte standby strøm, så det gør 

jeg nu med en timer." 

Har du styr på din el-aftale? 

Vær opmærksom på, hvordan din el-aftale er skruet sammen. Betaler beboerne i foreningen 

faste kvartalspriser, går det ikke ud over den enkeltes elregning, hvornår strømmen bruges. 

Har beboerne derimod timeafregning, kan man med fordel udnytte, hvornår strømmen er billigst, 

når de strømsugende apparater sættes i gang. Elpriser er almindeligvis billigst: 

› Klokken 11.00-14.00 og klokken 01.00-04.00 

› Særligt søndag 

› Om natten om vinteren 

› Om dagen om sommeren 

Side 4 

Klimasektion

Annonce 

Medlem af 

ANLÆGSGARTNER 

med faglig stolthed 

Anlæg af fællesarealer, 

flisebelægning, nyanlæg 

af haver, vedligeholdelse 

og snerydning 

Vi anlægger bede i alle niveauer 

Funktionelle løsninger til niveauforskelle 

Hvad end der er tale om nye fælles arealer, 

omlægning af de eksisterende, beskæring eller 

flisearbejde, står Torben Andersen og hans dygtige 

stab af anlægs gartnere og entreprenører klar til at 

udføre et solidt stykke arbejde i jeres andelsboligforening. 

Hos Bykærs Anlæg løfter vi nemlig alt fra 

græsplæner, beplantning og vedlige holdelse til 

snerydning og brolægning. 

Kundeservice er vigtigt for os. Derfor er det et 

princip, at bygherre altid kontaktes samme dag, 

der er rettet henvendelse. Tilbuddet foreligger 

48 timer efter, at opgaven er besigtiget. 

Ekspertløsninger inden for belægning 

Vi kører i hele hovedstadsområdet. 

Ring på +45 4063 9847. 

BYKÆRS ANLÆG APS 

Vestervej 18, 4050 Skibby CVR 27514073 

+45 4063 9847 // info@bykaers.dk // www.bykaers.dk

Annonce 

FÅ 

RÅDGIVNING 

OG 

GRATIS 

Ring på 

EFTERSYN 

4141 0815 

WWW.VILEA.DK 

4,8 

på 3byggetilbud.dk 

Gratis forundersøgelse 

Nye ventilationsanlæg 

Udskiftning af ældre motorer 

Fuld service på anlæg 

DUKA-ventiler 

Projektering og planlægning 

Fordelene ved at optimere ventilationen 

i jeres ejendom er mange! 

Hos Vilea er vi specialister i ventilation i 

andelsboligforeninger. Vi ved nemlig hvor stort 

et uforløst potentiale af klimaoptimering, der 

findes i foreningerne, og hvor mange fordele 

og besparelser I går glip af. 

Vi tilbyder altid en gratis forundersøgelse 

til eftersyn og energioptimering af jeres 

ventilationsanlæg. Samtidig løfter vi gerne 

hele processen, hvor vi blandt andet udregner 

forbrug, tilbagebetalingstid og tilpasser 

løsningen i forhold til jeres beboerdemokrati 

og fastlagte rammer. 

Gode grunde til at optimere ventilationen: 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

Mindsk energispild: Hvis en motor er beskidt, 

så bruger den mere energi, og det koster dyrt 

Undgå et dårligt indeklima, der kan give 

beboere hovedpine, kvalme, træthed m.m. 

Minimér risikoen for skimmelsvamp og fugt 

Bidrag til den grønne omstilling med 

DUKA-ventiler i jeres ejendom 

Kort tilbagebetalingstid ved udskiftning af motor. 

I nogle tilfælde kun 1 års tilbagebetalingstid 

Læs mere på www.vilea.dk 

KLIMAOPTIMERING 

Mindsk energispild: 

Hvis en motor er beskidt eller 

gammel, bruger den mere 

energi og det koster dyrt. 

www.vilea.dk 

Tlf.nr.: 4141 0815 | Stovbyvej 15, 2610 Rødovre | kontakt@vilea.dk | CVR: 43126563

KLIMASEKTION: Refusion af tilslutningsbidrag 

Et sedumtag kan komme i 

mange størrelser. 

Klimasikring: 

Refusion af 

tilslutningsbidrag 

Store mængder regnvand, oversvømmelser og rotteplager – et ineffektivt 

kloakanlæg kan have store konsekvenser for en hvilken som helst andelsboligforening. 

Din andelsboligforening kan spare mange penge på at frakobles kloaksystemet 

– dette kaldes også at få refusion af tilslutningsbidraget. Her kan du læse meget mere 

om refusion af tilslutningsbidraget, samt hvilket alternativ der er til at være tilkoblet det 

fælles kloaknet. 

TEKST: ANTON EGHOLM 

Grønne vedligeholdelsesplaner kan være 

fremtiden 

Tilslutningsbidraget er det din matrikel betaler for at 

være tilsluttet et fælles kloaksystem. Ønsker man ikke 

at være tilsluttet kloaksystemet, men derimod selv stå 

for at behandle regnvandet, der falder på ens egen 

grund, er der rig mulighed for dette. 

Der er en række forhold, der har indflydelse på, 

hvor stor en refusion jeres andelsboligforening 

kan få. Er jeres andelsboligforening i form af en 

etageejendom, beregnes refusionsbidraget ud fra, 

hvor mange kvadratmeter befæstet areal der er på 

matriklen. Ved befæstet areal, menes overfladeareal, 

hvor vand ikke har mulighed for at trænge gennem 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 7

KLIMASEKTION: Refusion af tilslutningsbidrag 

– dette kan være beton, cement, bebyggelse med mere. 

Ved parcelhuse er reglen en smule anderledes. Her 

udregnes refusionen af tilslutningsbidraget på baggrund 

af, hvor stor andelen af vand der frakobles kloaknettet 

er. 

Udover at se på ejendomstype, spiller faktorer som 

det samlede afkoblede areal, dræn i foreningen 

og den kommende nedsivningsløsning også ind i 

regnestykket. Vil man gerne afkobles kloaknettet og 

få refusion, skriver Hofor, at afkoblingen minimum 

skal være på 50 procent af det samlede tilkoblede 

areal. Er der et dræn monteret på ejendommen, som 

er tilsluttet en kloak, vil man højest kunne få betalt 

20 procent af tilslutningsbidraget tilbage. Til sidst 

skal en nedsivningsløsning være komplet frakoblet 

kloaksystemet – altså må der ikke skabes løb fra 

nedsivningsanlægget til kloaknettet. 

Sådan dokumenteres 

afkoblingen 

For at få den endelige refusion af tilslutningsbidraget, 

skal man efter det færdige projekt sende dokumentation 

for projektet og projektets endeligt ind til HOFOR. Her 

skal inkluderes de tilladelser, der er givet til projektet fra 

kommunen. Derudover skal jeres andelsboligforening 

indsende dokumentation for frakobling af kloakken – 

dette skal gøres gennem en autoriseret kloakmester. 

Andelsboligforening i Valby klarer selv 

regnvandet 

Hvordan det egentligt fungerer i praksis at behandle sit 

regnvand selv, kan måske være svært at sætte sig ind i 

som andelsboligforening. En forening i Valby har taget 

sagerne i egne hænder og har fået en stor refusion, der 

har været med til at betale beløbet for de forskellige 

anlæg, de på ejendommen har fået etableret for at styre 

regnvandet på en sikker måde. 

I andelsboligforeningen på Vilhelm Thomsens Allé, 

som ligger i Valby, håndterer man regnvandet selv. 

Et ustabilt kloaksystem på matriklen var årsagen til 

oversvømmelser, vandskader og rotteinvasioner. Det 

var motivationen til, at andelsboligforeningen valgte en 

frakobling fra kloaknettet og stå på egne ben i forhold til 

egen håndtering af regnvand. 

Processen, økonomi og varighed 

Andelsboligforeningen i Valby valgte at starte 

processen for frakobling af kloaknettet og dermed 

også etableringen af nye løsninger til at aflede eller 

håndtere regnvandet. Det er ikke et hurtigt indgreb, da 

en andelsboligforening med flere beboere ofte modtager 

en stor mængde regn årligt. Derfor skulle der flere 

forskellige afledningsløsninger til, at det kunne være 

Hvad er LAR? 

LAR står for 'lokal afledning af regnvand', 

der laves for at skåne kloaksystemerne. 

Klimasikringsløsningerne kommer i mange 

former – såsom nedsivningsbeplantning, 

faskiner og gennemtrængelig belægning. 

Side 8 

Klimasektion

tilstrækkeligt. Nedgravede faskiner, regnvandskasser, 

regnbede, render, grønne tage, permeable belægninger 

var alt sammen brikker i det store LAR-puslespil, der 

til sidst gav mening. Processen endte med at tage tre 

år. Økonomisk set endte andelsboligforeningen med 

at få tilbagebetalt 3 millioner kroner som refusion af 

tilslutningsbidraget. Dette kunne finansiere størstedelen 

af de langsigtede og klimavenlige løsninger, der endte 

med at bliver etableret i andelsboligforeningen. 

Slinger i valsen 

Det er ikke nødvendigvis en gnidningsfri 

proces at foretage så stort et indgreb i en 

andelsboligforening. Derfor var der også en stor del af 

andelsboligforeningens beboere, der skulle overbevises 

om at gå fra tilslutning til afkobling af kloaknettet. 

Andelsboligforeningen på Vilhelm Thomsens Allé fandt 

efter en længere proces frem til, at det kunne være 

fordelagtigt at stå for håndtering af regnvand selv. Med 

en ekstern rådgiver i form af en landskabsarkitekt på 

sagen kunne andelsboligforeningen få udformet en plan 

til projektet. 

Den økonomiske del er en stor faktor, når man gerne 

vil behandle regnvandet selv. Derfor måtte der også 

gås på kompromis med nogle af de løsninger, som 

andelsboligforeningens bestyrelse gerne ville have 

inkluderet undervejs. Men kompromis er en essentiel 

ting, når afkobling af kloaknettet skal foretages i en 

andelsboligforening. 

Klar regnvandet selv 

Overvejer din andelsboligforening at håndtere 

regnvandet selv og få refusion af tilslutningsbidraget? 

Refusion af tilslutningsbidraget bliver først betalt 

tilbage, når projektet er færdigt og opfylder HOFORs 

krav. Det kan være en fordel at forhøre sig hos en række 

professionelle i forbindelse med jeres overvejelser og 

kontakte kommunen inden projektet opstartes. 

Annonce 

Kan I heller ikke få fjernvarme? 

Bare rolig, der er andre fordelagtige 

alternativer. 

Er I blandt de mange, der ikke kan få fjernvarme? Frygt ej! Team op med 

Søndersø Energi, der tilbyder en række energirigtige løsninger, som både 

kan sænke jeres varmeforbrug og elregning. 

Vi er eksperter i grønne løsninger – også målrettet boligforeninger. 

Jordvarme 

Solceller 

Husstandsvindmøller 

Varmepumper 

www.sonderso-energi.dk 

Mail: info@sonderso-energi.dk 

Tlf.: 30 52 52 15 

CVR: 34726647

KLIMASEKTION: Energirenovering 

Energirenovering af 

andelsboligforeningen 

Energioptimering og -renovering er på alles læber. Hvordan og hvor meget? 

Vi giver her en oversigt over typiske energirenoveringsprojekter, som kan inspirere 

til at igangsætte energirenoveringer i andelsboligforeningen. 

TEKST: MARIA CARLSEN 

A 

ldrig har danskernes ønske om at 

energirenovere og energioptimere deres 

boliger været så stort, som det er lige nu. Og 

med god grund: Energipriserne er rekordhøje og betyder 

merudgifter af dimensioner for rigtig mange private 

husholdningsbudgetter. De høje energipriser betyder 

rekordstor efterspørgsel på energiforbedringer i boligen, 

da tilbagebetalingstiden på de grønne investeringer er 

reduceret gevaldigt. 

Potentialet for energirenovering er stort i mange 

af landets andelsboligforeninger, og selvom mange 

foreninger er begyndt at investere i energiforbedrende 

tiltag, er der stadig et stort potentiale for yderligere 

energioptimering. Selvom en lavere energiregning 

er en af de største bevæggrunde for at igangsætte 

energirenoveringer lige nu, så er energirenovering 

af andelsboligforeingen også en god idé, fordi at det 

vedligeholder foreningens bygninger og samtidig skaber 

bedre indeklima og komfort for andelshaverne. 

Optimering af varmekilden 

Med alarmerende høje gaspriser er mange fokuseret 

på, hvordan de kan spare på varmeregningen 

og om varmekilden er den rigtige? Rigtig mange 

andelsboligforeninger holder til i etageejendomme i 

fjernvarmeområder og skal ikke bekymre sig om et 

tikkende gasfyr. Men i den senere tid er mange også 

Side 10 

Klimasektion

levet opmærksomme på, at også fjernvarmen kan 

stige i pris i den kommende tid. Fjernvarmeselskaberne 

varsler nemlig stigninger, fordi at deres omkostninger 

også stiger - blandt andet fordi, at flere stadig baserer 

noget af deres forsyning på naturgas. 

Derfor kan det være en god idé, at de 

andelsboligforeninger, der har fjernvarme er 

opmærksomme på, eksempelvis varmeveksleren. Det er 

nemlig vigtigt at holde øje med, at varmen i radiatorerne 

udnyttes ordentligt, inden den bliver returneret til 

varmeværket. 

Flere fordele ved at energirenovere 

Der er mange gode grunde til at energirenovere 

andelsboligforeningen. Både 

besparelser, klimahensyn og ønsket om 

en mere bæredygtig fremtid vejer tungt 

på vægtskålen, men også bedre indeklima 

og mere komfort i de enkelte andelsboliger 

bør tages med i overvejelser, når en 

energirenovering af andelsboligforeningen 

debatteres. 

Der er også rigtig mange andelsboligforeninger, der har 

til huse i lavt, tæt byggeri, hvor den primære varmekilde 

er gasfyr. De skal inden længe se sig om efter en ny 

varmekilde. Både på grund af den store usikkerhed, der 

er forbundet med gasforsyningen i dag, men også fordi, 

at man fra politisk hold ønsker at udfase alle gasfyr 

inden 2035. Med de gaspriser, der har været dette 

efterår, kan der være meget store besparelser at hente 

for de enkelte andelshavere, hvis de får deres gaskedler 

udskiftet med grønne alternativer, som eksempelvis 

fjernvarme, varmepumper eller jordvarme. Der er 

mange hensyn at tage, når varmekilden skal udskiftes 

og I kan med fordel gå flere sammen, hvis I ønsker at 

udskifte gasfyret. 

Isolering: Gør bygningen tæt og varm 

Isolering er ligeledes en energirenovering, I med fordel 

kan tage fat i og som ofte ikke koster dyre domme. Har 

I problemer med træk og kulde i foreningen, så kan en 

efterisolering vise sig at være en fordelagtig løsning. 

Mulighederne er mange i forhold til isolering, men det 

er vigtigt, at I sørger for at undersøge hvilke former for 

isolering, der passer bedst til foreningens ejendom. Her 

spiller både økonomi samt bygningens alder og tilstand 

ind. 

Isolering af etageadskillelser er meget populært i 

etageejendomme. Især mellem kælder og stueetage 

vælger mange foreninger at foretage en isolering. 

Isolering af etageadskillelserne sørger for, at varmen 

ikke siver ned mellem etageadskillelserne, og samtidig 

reducerer isoleringen støj lejlighederne imellem. 

I nogle andelsboligforeninger kan facadeisolering, 

hulmursisolering eller isolering på loftet også afhjælpe 

varmetab. 

Det anbefales at I kigger i energimærket eller får udført 

en termografering, der viser, hvor tæt ejendommen 

er. Her kan I få en rigtig god indikation af, hvor 

ejendommens utætheder stammer fra. 

Glem ikke vinduer og døre 

En af de energiforbedringer, der betaler sig 

hurtigst hjem er at udskifte andelsboligforeningens 

gamle vinduer og døre med nye, energirigtige modeller. 

Oplever I træk fra døre og vinduer, er der sprækker 

i vindueskarme eller råd at spore, så er det med stor 

sandsynlighed tid til at udskifte dem. 

Nedslidte, utætte, gamle, grimme vinduer giver hele 

andelsboligforeningen et trist udseende. Træk og 

kulde fra vinduerne resulterer desuden i et stort 

varmetab og dermed et højt varmeforbrug. Derfor 

kan der være penge at spare ved vinduesudskiftning i 

andelsforeningen. 

Når I kigger på hvilken vinduestype, der passer bedst 

til jeres ejendom skal I kigge på ejendommens æstetiske 

udtryk og måske især se på, hvilke vinduer ejendommen 

havde oprindeligt. Det vil sandsynligvis være de 

vinduer, der passer bedst ind. I skal desuden være 

opmærksomme på, at det siden 2021 har været et krav i 

Bygningsreglementet, at nye vinduer i opvarmede rum 

skal have energimærke A. 

Isolering af en endegavl er en god idé, hvis man kæmper 

med kolde mure, hvorfra varmen siver ud. Isolering 

af endegavlen kan også reducere kuldenedfald i 

ejendommens lejligheder. 

Er der ikke behov for at udskifte hele vinduet, er 

der også store besparelser at hente ved at udskifte 

ruderne. Her kan I vælge 2- eller 3-lags ruder. En 2-lags 

energiglasrude har energimærket B imens 3-lags glas 

har en bedre isoleringsevne og energimærkningen A. 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 11

KLIMASEKTION: Energirenovering 

Når det kommer til døre, er der også en række 

anbefalinger, I kan følge. Ser vi på yderdøren til 

enten opgangen eller andelsboliger i rækkehuse eller 

fritliggende byggeri, så anbefaler Energistyrelsen, at 

yderdøren minimum har 25 mm isolering. For at opnå 

lavenerginiveau skal I dog vælge en yderdør med mindst 

35 mm isolering og en eventuel 3-lags glasrude i. 

Andelsboligforeninger kan også 

søge om energitilskud 

I 2021 – og faktisk frem til 2026 – kan både 

private boligejere og boligforeninger ansøge om 

Energistyrelsens tilskudsordning: Bygningspuljen. 

Tilskudsordningen er populær og da den åbnede op i 

september blev den tømt for midler allerede samme 

dag, som den åbnede. Derfor er puljen allerede blevet 

ændret en del, og nu forventes det at puljen vil 

blive ændret endnu en gang og opdelt i henholdsvis 

varmepumpepulje og energirenoveringspulje. 

Puljen fordeles efter ‘først-til-mølle’-princippet, og 

det er de såkaldte ‘tegningsberettigede’, der kan søge 

for andelsboligforeningen. Dette vil typisk være 

formanden, næstformanden eller en fagmand, der har 

indhentet fuldmagt fra de, som ikke ansøger. 

Listen over, hvad andelsboligforeningen kan søge 

tilskud til er meget specifik og med nogle men’er. 

Foreningen kan overordnet set søge tilskud til disse fire 

hovedområder: 

Isolering: Udvendig isolering af ydervæg (ikke hulmur), 

efterisolering af tag og loft, isolering af terrændæk og 

udvendig isolering af sokkel. 

Vinduer: Udskiftning af facadevinduer og 

ovenlysvinduer, montering af forsatsramme og 

udskiftning af yderdøre med en glasandel på minimum 

70 procent (udfases måske). 

Skift af varmetype: Konvertering til luft-til-vand eller 

jordvarmepumpe fra oliekedel, gasfyr, biokedel eller 

elvarme. 

Ventilation: Etablering af balanceret mekanisk 

ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler 

m.m. 

Husk altid at spørge eksperten til råds 

Der er mange muligheder i forhold til energirenovering af en andelsboligforening og hver eneste 

andelsboligforening er unik, når det kommer til, hvad der kan betale sig. Derfor anbefales det, at I 

i andelsboligforeningen laver et forarbejde og allierer jer med en fagmand eller rådgiver, der kan 

hjælpe jer med at finde de løsninger, der passer bedst til netop jeres boligforening. En rådgiver 

kan hjælpe med en forundersøgelse, således at ejendommen gennemgås samtidig med at 

energimærkning og vedligeholdelsesplaner tages i betragtning. Herved kan I få anbefalinger til 

hvilke indsatser, der ville være mest fordelagtige, i hvilken rækkefølge de skal udføres og hvilke 

løsninger, der passer bedst til jeres forenings behov. 

Side 12 

Klimasektion

Annonce 

SKAL BOLIGAFDELINGEN 

FREMTIDSSIKRES? 

Ny facade er en stor beslutning og investering. 

Cedral er den perfekte facadeløsning til boligforeninger. 

RING 

OG HØR 

NÆRMERE! 

www.cedral.dk 

Area Sales Manager Jylland 

Claus Breth Hansen 

T. 2080 0070 

claus.b.hansen@etexgroup.com 

Area Sales Manager Fyn og Sjælland 

Tom Jensen 

T. 2843 6355 

tom.jensen@etexgroup.com

KLIMASEKTION: El-ladestandere i foreningen 

Bliv klædt på til 

el-ladestandere i 

boligforeningen 

Salget af hybrid- og elbiler går som varmt brød. Det medfører naturligvis også en 

stigende efterspørgsel på ladestandere, hvorfor det er mere relevant end nogensinde, 

at andelsboligforeninger ser ind i mulighederne for ladestandere til beboerne. Faktisk 

er der også tilskud at hente til implementering af ladestandere i perioden 2023-2025 for 

landets boligforeninger. Læs med her, hvor vi giver jeres forening gode tips og tricks til 

etablering af ladestandere i boligforeningen. 

TEKST: NICOLE MIKKELSEN 

Når andelsboligforeningen 

skal have opført 

ladestationer er der flere 

hensyn at tage. Finansiering, 

administration, deleordninger og 

meget andet fylder i processen, 

men der er faktisk også gode 

fordele at hente for boligforeninger, 

når det gælder ladestandere. 

I perioden 2023-2025 er det 

nemlig muligt at søge om tilskud 

til implementeringen. Tilskuddet 

dækker helt op til 25 procent af 

omkostningerne for projektet. 

Tilskud til ladestandere 

Folketinget har afsat omkring 90 

millioner kroner til etablering af 

el-ladestandere i boligforeninger 

fra 2023-2025. Heraf er cirka 18 

millioner afsat til andelsboliger. Dog 

kan dette beløb hæves, hvis der er 

stor efterspørgsel. Aftalen træder i 

kræft fra 1. januar 2023. I meldingen 

fra Bolig- og Planstyrelsen lyder 

det dog, at det kan være en god idé 

at holde øje allerede fra november. 

Sidste gang der var et lignende 

tilskud i 2021 løb ansøgningsfristen 

nemlig i november måned – så det 

gælder om at være klar. 

Afdæk foreningens behov 

Inden man som forening beslutter 

at få etableret ladestandere, er det 

essentielt at se ind i ladebehovet. 

Dertil skal man også afdække 

mulighederne for etablering 

af standerne på foreningens 

arealer. En væsentlig udfordring 

vil opstå, hvis foreningen ikke 

har egne parkeringsområder. 

Her må man anvende offentlige 

parkeringspladser i stedet. 

Offentlige pladser kan anvendes 

mod det krav, at offentligheden 

også skal have mulighed for at 

bruge laderne. Dog kan man 

fastsætte et løssalg. Det sikrer at 

fremmede udelukkende vil anvende 

lademulighederne i nødstilfælde, 

da prisen ellers er for høj og ikke 

fordelagtig for udefrakommende. 

Finansiering af 

ladestanderne 

Ved etablering af ladestanderne 

er det en oplagt mulighed, at 

finansieringen sker, som var det 

en forbedring svarende til enhver 

anden renovering af ejendommene 

eller fællesarealerne i foreningen, 

hvor betalingen sker via 

andelshavernes boligafgift. 

Der kan også være et ønske 

omkring brugerfinansiering. Her 

er det essentielt, at man opdeler 

budgettet i etableringsomkostninger 

og forbrug adskilt. Man indleder 

med et oprettelsesgebyr og herefter 

tager en fast pris på opladningen. 

På denne måde vil ladestationerne 

også blive tjent hjem og 

oprettelsesgebyrerne vil være med 

til at finansiere, når der skal oprettes 

nye ladestandere i fremtiden. 

Afstemning om 

ladestanderne 

Når en forening har besluttet at 

investere i ladestandere er det tid 

til afstemning omkring løsning 

blandt beboerne. Hvis der blot er 

en mindre andel af beboerne, der 

på nuværende tidspunkt har el- 

eller hybridbiler, kan det være en 

udfordring at samle opbakning til 

løsningen. Derfor er det essentielt at 

lægge vægt på, at udviklingen er at 

der vil komme flere og flere elbiler 

hvert år. Det er vigtigt at forberede 

foreningen inden, der bliver for stor 

efterspørgsel og ladekapaciteten 

ikke kan følge med. 

Side 14 

Klimasektion

Annonce 

Har du opgivet tanken 

om en luft-til-vand 

varmepumpe i år? 

Så er der godt nyt! Hos NRGY ApS er vi specialister i luft-vand varmepumper 

i den højeste kvalitet - og med en af Danmarks hurtigste leveringstider. 

Vi kan nemlig etablere din energirigtige varmepumpe indenfor 1 måned 

– og det er naturligvis inklusiv tid til kyndig vejledning fra vores autoriserede 

installatører. 

Altid en holdbar og miljørigtig løsning 

Luft-vand varmepumper kommer i mange former, men hos NRGY ApS 

er du garanteret en varmepumpe i den bedste kvalitet. 

Overvejer du at skrotte det game gasfyr og spare penge på energiregningen allerede nu, skal 

du altså ikke tøve med at kontakte NRGY ApS. Vi er dit trygge og professionelle valg 

– og er altid klar til en uforpligtende snak om dine varmepumpedrømme! 

Støjsvage 

Af kvalitetsmærket HITACHI 

Energirigtige 

CO 2 

-besparende 

Stabile i drift 

www.nrgy.dk | Tlf: 9340 8030 | Mail: info@nrgy.dk 

CVR: 42839620 | Adresse: Hjulmagervej 3, 4300 Holbæk

Annonce 

Fleksibel finansiering af 

jeres andelsforening 

FlexLife ® – nu også med fast rente 

Det er ikke alle udgifter, man kan forudse i en ejendom. 

Med FlexLife ® kan vi aftale en restgæld, som I først skal 

betale sammen med sidste ydelse. Det gør det nemt at 

frigøre likviditet, så I også har plads til de udgifter, der ikke 

kan planlægges. 

Realkreditlån 

Restgæld 

Etablering af 

dørtelefoner 

Udskiftning af 

tagrender 

Stor 

vandskade 

efter skybrud 

Udskiftning af 

faldstammer i 

2 opgange 

0 5 10 15 20 25 30 år 

FlexLife ® 

Traditionelt realkreditlån 

Med FlexLife ® kan I låne op til 75% af ejendommens 

værdi. Når rammerne for lånet er aftalt, 

har I f.eks. mulighed for at justere ydelserne hen 

ad vejen mod et gebyr. Og I kan få helt op til 

30 års afdragsfrihed, hvis I har en god 

økonomi og friværdi. 

Læs mere på rd.dk/erhverv

På besøg hos A/B Gimle 

Hos A/B Gimle 

skåler de for fællesskab 

og forskelligheder 

Alder er ikke spørgsmål om år, men om sindstilstand. Og i seniorbofællesskabet 

A/B Gimle er de ikke bange for at springe ud i de praktiske gøremål, fredagsbar og 

fællesarrangementer. Med en aldersspredning på 39 år blandt beboerne er der plads 

til forskelligheder og til at lære af hinanden. Hvordan de hos A/B Gimle skaber de 

rigtige rammer for et sundt fællesskab og danner grobund for beboerengagement 

får vi gode råd til her. 

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER | FOTOGRAFI: EIK FRANKSDOTTIR MIKKELSEN 

P 

å årets sidste sommerdag besøgte vi A/B 

fællesarealerne, fælleshuset og andre praktiske 

Gimle i den nordsjællandske by Birkerød. opgaver skal løftes af andelshaverne, sammen. På en 

Et seniorbofællesskab med fællessang, 

hyggelig stenterrasse foran det velholdte fælleshus 

fredagsbar og flag i flagstængerne, når en beboer satte vi os godt til rette med bestyrelsesmedlem Susan 

har fødselsdag. Hos Gimle – som foreningen 

kaldes i daglig tale – handler det om at løfte i 

flok. Bogstaveligt talt. I seniorbofællesskabet 

har de nemlig ingen vicevært, og det betyder, at 

Mortensen og formand Niels Grundtvig til en snak om 

hverdagen i Gimle og vejen til et godt sammenhold i 

seniorbofællesskabet. 

Fortsættes 


Side 27


"Vi ses til fredagsbaren" 

Der er ingen tvivl om, at fællesaktiviteter er en vigtig 

del af konceptet hos Gimle. 

"Vi har fælles middage en gang om måneden, hvor vi 

skiftes til at lave mad. Vi spiser sammen, sludrer og 

synger. Det er socialt samvær på et plan, hvor vi kan 

følge med og ikke behøver at sidde lårene af hinanden," 

siger Susan Mortensen og fremhæver fredagsbaren som 

et godt eksempel på det gode sammenhold i foreningen. 

"Vi har fredagsbar kl. 17.00, hvor vi mødes med hvert 

vores glas. Det kan lige så godt være vand som det 

kan være en gin og tonic. Her sidder vi sammen i tre 

kvarter inden vi ønsker hinanden god weekend. Vi 

vender verdenssituationen og hører til, hvem der skal 

noget i weekenden, om der er nogle huse, vi skal holde 

øje med eller om der er nogle, vi skal støtte godt op om 

eller handle ind for," forklarer Susan Mortensen, som 

sammen med sin mand faktisk laver aftaler ud fra, at de 

naturligvis skal deltage i den hyggelige fredagsbar. 

A/B Gimle 

› I 1993 flyttede de første beboere ind i 

A/B Gimle i Birkerød. 

› Foreningen rummer 12 et-plans 

rækkehuse på hhv. 94 m 2 og 65 m 2 . 

› Fælleshuset danner ramme for 

fællesspisning og fester og kan lejes af 

beboerne. 

› Der afholdes fast to generalforsamlinger 

på et år. En økonomi-generalforsamling 

og en til andre punkter såsom 

renovering eller husorden. 

› Foreningen har ingen vicevært og løfter 

de praktiske opgaver sammen. 

› Hos A/B Gimle fører de en interesseliste. 

Formanden Niels Grundtvig supplerer: "Fredagsbaren 

startede faktisk under corona, hvor vi ikke kunne spise 

sammen. I stedet satte vi en stol ud for hvert hus og 

kunne skåle hele vejen ned ad vores hyggelige allé." 

Der er plads til gode snakke 

over en kop kaffe på terrasserne 

i A/B Gimle. 

Side 28 


Det nye køkken i 

fælleshuset. 

Man må gerne stille krav 

Imens den hjemmebryggede te hældes op i kopperne 

og kanelstangen skæres ud, spores snakken ind på, 

hvordan bestyrelsen byder velkommen til nye beboere. 

"Vi har ikke en venteliste, men en interesseliste. På den 

måde kan vi vælge, hvem vi vil have ind i foreningen. 

Det er vigtigt, når vi ikke er så mange beboere. En af de 

vigtige ting er, at vi har en god aldersspredning. Vi er 

selvadministrerende og skal selv passe vores udearealer, 

hvorfor vi er på udkig efter nogle, der gerne vil være 

med, deltage og hjælpe," siger Niels Grundtvig og 

uddyber: 

"I samtalen med kommende beboere lægger vi ikke 

fingre imellem, hvad man skal lave i foreningen, så 

man er klar over, hvilke forventninger, der er til en. En 

af dem er, at når man har alderen, så deltager man. 

Man kan deltage på flere måder – måske bager man 

småkagerne, sætter kaffe over til møderne, rydder op 

eller dækker bord til fællesspisningerne." 

Susan nikker anerkendende: 

til samtale et par timer efter," siger hun med et smil og 

fortsætter: 

"Vi så boligen og ville det rigtig gerne. Så havde vi en 

anden samtale med bestyrelsen, der var meget seriøs, 

men også meget hyggelig. Vi blev spurgt ind til, hvad vi 

forestillede os at bidrage med og hvad forventningerne 

var. Fællesskabet tiltalte os meget, og så krydsede vi 

bare fingre." 

Susan og hendes mand har nu boet hos Gimle i et års tid 

og er stadig meget glade for beslutningen. 

Alle beboere kan nedlægge veto 

Når bestyrelsen finder en eller flere beboere, de gerne 

ser flytte ind i seniorbofællesskabet, så laver de en 

anbefaling til resten af andelshaverne. 

"Alle beboere har vetoret og kan komme med indsigelser 

i forhold til, hvem der ønsker at flytte ind. Det kan 

enten være, at man vil vide mere om vedkommende 

eller har noget personligt uforeneligt. Vi er kun 12 huse, 

så det er helt okay, hvis man ikke ønsker, at en skilt 

ægtefælle flytter ind," siger formanden og påpeger, at 

vetoretten dog aldrig er brugt. 

"For os var det vigtigt at bo i et seniorfællesskab. 

Tilfældigt falder min mand over, at der var en ledig bolig 

i Gimle. Vi skrev os på interesselisten, men troede, at der 

kunne gå år før vi hørte noget, men faktisk blev vi kaldt 

"Vi jokede med, at vi med vores indflytning ville være 

tre sygeplejersker i Gimle, så måske synes de andre 

beboere, at det var for mange. Min mand er politimand 

Fortsættes 


Side 29


– det kunne jo være, at foreningen ikke ønskede sådan 

en. Men heldigvis var der ingen indvendinger," griner 

Susan. Og Niels understreger, at det er skønt at have 

dem begge boende. 

Aldersspredning er vigtigt 

Hvis du tænker på ordet seniorbofællesskab, tænker 

du måske god tid, hygge og ældre beboere. Hos Gimle 

er der plads til alt det, men også meget andet. Her er 

der nemlig en stor aldersspredning blandt beboerne – 

faktisk hele 39 år. 

"Det med alder er ikke altid retvisende for, hvad man 

kan. Her er både beboere, der er pensioneret og dem, der 

stadig er i arbejde. Vi er aktive og slår græs, klipper hæk 

og løfter en bred vifte af viceværtopgaver i flok," siger 

Niels Grundtvig og fortsætter: 

"Det er noget vi har som mål – altså at fastholde, at der 

er spredning på alderen. Det har en enorm kvalitet, at 

der er forskellige aldersgrupper. Vi har eksempelvis en 

90-årig major boende, der ved en masse om, hvordan 

tingene har været tidligere og hans kone, der er enormt 

dygtig til at huske. Det giver noget særligt, når vi holder 

fest." 

Alt er naturligvis ikke en dans på roser 

På Gimlevænget i Birkerød, hvor andelsboligforeningen 

har adresse, er naboskabet uden tvivl misundelsesværdigt 

for de, der ønsker at bo et sted, hvor naboskabet 

er i højsædet. Her hjælpes man ad, fører samtaler over 

en kop kaffe på en af de fine terrasser og tør at tale om 

tingene. Det er dog også vigtigt for Niels Grundtvig og 

Susan Mortensen at sige højt, at alt naturligvis ikke er 

nemt, når man bor tæt sammen. 

"Alt er naturligvis ikke lyserødt. Vi er også uenige nogle 

gange. Der kan være forskellige standarder for helt 

banale ting som, hvordan græsset skal slås eller om 

vi skal have en blomstereng i stedet for græs. Det er 

uundgåeligt," siger Niels Grundtvig, og Susan Mortensen 

er enig: 

"Det vil være mærkeligt andet, da vi er 12 familier. I og 

med at vi har en vis alder og vi kommer fra en bolig, 

hvor vi selv kunne bestemme om græsset skulle være 

højt eller hvilken farve facaden skulle have. Vi er heller 

ikke politisk enige, så det kan give nogle interessante 

diskussioner. Det er en kæmpe fordel, da der ikke ville 

være noget ved det, hvis alle var ens. Det er det, der 

giver det sjove, at vi har forskellige kompetencer og 

meninger." 

Fortsættes 

Side 30 


I fællesskuret samles 

alle redskaberne til 

at vedligeholde 

fællesarealerne. 


Side 31


De forskellige holdninger kommer 

andelsboligforeningen særligt i møde gennem 

engagement af beboerne. 

"Fordi vi er forskellige mennesker med forskellige 

idéer, oplever vi, at det bedste er, når vi nedsætter 

arbejdsgrupper, som tager teten. Så kan de løbe med 

et projekt – eksempelvis renovering af køkkenet i 

fælleshuset eller etablering af el-ladestandere – og 

sende forslag ud til de andre beboere og høre om 

de har nogle indvendinger. Det er bestyrelsen på 

generalforsamlingen, der spørger, hvem der synes, 

det vil være fedt at være med i grupperne," forklarer 

formanden. 

Kan man involvere alle? 

"Det er simpelthen super svært at få alle involveret i 

en andelsboligforening, men ikke her, da vi netop har 

selekteret på beboerne og deres vilje til at bidrage. Der 

er jo selvfølgelig nogle, der har det vanskeligere ved 

at deltage end andre. Her prøver vi at sige, at der så er 

nogle andre opgaver, der passer bedre, hvis man ikke 

er vild med eksempelvis havearbejde," forklarer Niels 

Grundtvig, som reflekterer over fællesskabets betydning 

for dem, der ikke søger det lige så meget: 

at alle er med. Det er fedt for os, der er med, men man 

skubber også dem væk, der ikke vil være med. Det er en 

balancegang. Man skal acceptere, at vi er forskellige og 

gør tingene forskelligt," påpeger han. 

Energirenoveringer i vente 

Det næste projekt, som foreningens bygningsgruppe 

skal kaste sig over, omhandler nye vinduer. De er nemlig 

ved at indhente tilbud på at få renoveret vinduerne i de 

12 parcelhuse. Og vinduesprojektet står ikke alene. 

"Boligerne er 30 år gamle, og nu begynder vi at være 

der, hvor ting skal renoveres, såsom vinduer og døre. Vi 

har gasfyr alle sammen, som vi skal gøre noget ved. Her 

er det oplagt, at vi bliver koblet på fjernvarmenettet, da 

det ikke ville være optimalt med varmepumpestøj, når vi 

bor så tæt," siger Niels Grundtvig og uddyber: 

"Det er held i uheld, at vores gasfyr alligevel skal 

udskiftes nu og det så passer med de nye regeringskrav 

og fjernvarmeudrulningen. Vi kalder os heldige, da de 

nuværende gasfyr blev udskiftet samtidig i tidernes 

morgen, så derfor har de også samme udløbsdato nu her. 

Gasfyret er nemlig ellers en egen forbedring, men nu 

kan vi indhente et samlet tilbud." 

"Når vi er en gruppe, der meget gerne vil deltage og 

være med, så kommer vi også til at overtage mange af 

beslutningerne. Og det er heller ikke fremmende for, 

Udover gode energirenoveringer har foreningen også 

fået etableret el-ladestandere i januar. For som Susan 

Mortensen siger, er det jo vejen frem. 

En smuk udsigt fra 

formandens terrasse. 

Side 32 


Vi møder Grethe, der har 

sjove figurer i sin forhave 

– til stor glæde for 

beboernes børnebørn. 

Spring ud i det 

Formanden Niels Grundtvig har boet i A/B Gimle i 

9 år sammen med sin kone. De kom fra et stort hus 

med en masse vedligeholdelse og en travl hverdag med 

egen restaurant i et område med ældrebebyggelse. 

De valgte først andelsboligforeningen grundet det 

økonomiske perspektiv, men er i dag ikke i tvivl om, at 

seniorbofællesskabet var det helt rette. 

"Der er noget godt ved andelsboligformen, da vi holder 

prisen nede, så det er billigt at bo her. Det er en stil vi 

har valgt, der giver plads til større diversitet," siger Niels 

Grundtvig, hvis anbefaling er klar: 

"Vi kan klart anbefale det. Det er godt for os. Vi lærte, at 

det at flytte i seniorbofællesskab skal man gøre tidligere 

end man tror. Det tager tid at blive etableret og vænne 

sig til en ny bolig, så spring ud i det." 

er der folk omkring en, der gerne vil give en hånd eller 

er klar til en snak." 

Ved at flytte ind, når man er yngre, har man også et 

større overskud: 

"Da vi flyttede ind, fik vi af vide, at der forventes af os 

unge – i denne her sammenhæng – og hvis man kan 

noget, så skal man gøre det. For når man så bliver ældre, 

kan man med god samvittighed tænke, at man har ydet 

sin del og det derfor er okay, at man ikke kan bidrage på 

samme måde," fortæller Susan Mortensen og fortsætter: 

"De ældre der bor her nu har ydet deres del, og nu kan 

de høste frugterne af det arbejde, de har lavet. Så kan de 

måske lave kaffen eller sørge for kage til havedagen." 

Og det er Susan Mortensen helt enig i: 

"Gør det ikke for sent i livet, da du ikke kan få glæde 

af fællesskabet. Det bliver mere populært med 

seniorbofællesskaber, og jeg forstår godt hvorfor. Man 

får hjælp til at handle ind eller hvis afløbet er stoppet, 

hvis man har IT-problemer eller noget fjerde. Samtidig 


Side 33

AndelsBog 

AndelsBog 

Andelsboligmarkedets digitale håndbog 

AndelsBog 

– en digital håndbog til 

landets andelsboligforeninger 

Glæd dig. 1. januar 2023 udgiver vi Andelsbogen. Et digitalt opslagsværk, 

hvor du kan få svar på alle de spørgsmål vi ofte bliver stillet på Andelsportal.dk 

om andelsboligmarkedet. 

Andelsbogen er bygget op med mere end 

70 emner, der alle er relevante for andelshavere 

og bestyrelsesmedlemmer. Her kan du læse 

om alt fra andelskroneberegning til el-tjek, vedtægter, 

udlejning eller om renovering af tag. Under hvert emne 

har vi samlet relevant viden, talt med fageksperter, 

indhentet fakta og svaret på de oftest stillede spørgsmål. 

faldstammer, generalforsamlinger, valuarvurderinger 

og dørtelefoni. 

Andelsbogen er gratis 

Andelsbogen kan tilgås via Andelsportal.dk og den er 

frit tilgængelig for alle, kræver ikke noget log ind eller 

nogen form for tilmelding. 

Andelsbogen er et digitalt opslagsværk til alle, der søger 

viden om andelsboligmarkedet. Andelsbogen er både 

relevant for beslutningstagere i andelsboligforeninger, 

nuværende og kommende andelshavere og andre 

interessenter. Her kan du slå op og få svar på dine 

spørgsmål om alt fra overdragelse af andelsboliger, 

Abonnerer du på nyhedsbrevet fra Andelsportal.dk? 

Med nyhedsbrevet vil du få en advisering direkte i din 

indbakke, når Andelsbogen er udgivet. 

Tilmeld dig her: www.andelsportal.dk/nyhedsbrev 

Side 34 


Udpluk af emner 

.... 

E 

Energimærke 

Eksklusion 

Ejendomsadministration 

Energioptimering 

Erhvervsudlejning 

Elevator 

Ejendomsservice 

El-tjek 

F 

Facade / Facaderenovering 

Faldstammer 

Fællesarealer 

Formand 

Forbedringer 

Fuldmagt 

Flertal 

Forsikring 

G 

Generalforsamling 

Godtgørelse 

Gulv 

H 

Husorden 

Have 

I 

Indkaldelse 

Isolering 

J 

Juridisk bistand 

K 

Klima 

Konflikter 

Kloak 

L 

Ladestander 

Lejebolig 

Loftarealer 

Lån 

M 

Maler 

N 

Naboskab 

Nettoprisindeksering 

O 

Opgang 

Offentlig ejendomsvurdering 

.... 

Har I ønsker til emner, så skriv 

til info@andelsportal.dk med 

jeres forslag. 


Side 35

Lån 

Renter og energiforbrug 

fylder i de danske 

andelsboligforeninger 

Boligmarkedet er i forandring – også når vi taler andelsboliger. Rentemarkedet 

er vendt, inflationen er steget og energikrisen buldrer derudaf. Sammen med 

kundedirektør Kristian Balleby fra Danske Bank tager vi her en temperaturmåling på 

andelsboligmarkedet. 

TEKST: NYNNE PIHL GROTH 

Samtalen med Kristian Balleby indledes 

med en dejlig melding: Generelt oplever 

kundedirektøren hos Danske Bank nemlig, at 

andelsboligforeningerne har en god og sund økonomi. 

"Der er mange foreninger, der har oplevet 

gode besparelser gennem de sidste 10 år via 

nedkonverteringer, hvor de har fået frigivet pæne 

beløb i deres økonomi. Så de fleste foreninger har en 

god økonomi og noget at stå imod med derude. De er 

generelt stadig lavt belånte og har et godt overskud," 

siger Kristian Balleby. 

Kristian Balleby, 

Kundedirektør hos Danske Bank 

som det er ved nedkonverteringer. En opkonvertering 

er mere tvetydig og kompleks," siger Kristian Balleby. 

Et væddemål med markedet 

Der er mange andelsboligforeninger, der henvender 

sig om en ønsket beregning på, hvad det vil 

betyde at opkonvertere lån, da de er fristet af 

restgældsbesparelserne, erfarer Kristian Balleby. 

Renten er nemlig steget i løbet af efteråret og allerede 

i september begyndte der at blive åbnet op for 

fastforentede lån med en rente på 5 procent. 

"Når foreningerne ser, hvad opkonverteringen betyder 

for ydelsen, så takker de fleste nej. Isoleret set er det 

at betale 5 procent i rente versus 1 procent ikke så 

attraktivt, men når foreningerne bliver opmærksomme 

For landets andelsboligforeninger har det nemlig længe 

været muligt at konvertere ned i rente, men med et 

nu stigende renteniveau bliver overvejelserne ude i 

foreningerne naturligvis nogle andre. 

"Folk snakker sammen – og der er mange, der bor 

i hus, som har benyttet sig af opkonvertering. Det 

er også et tema i nyhederne, så det er naturligt, at 

andelsboligforeningerne også bliver nysgerrige på 

denne mulighed. Det er bare ikke lige så 1:1 i foreninger, 

En opkonvertering betyder, at man skifter 

det gamle fastforrentede lån ud med et 

nyt fastforrentet lån, hvor renten er højere. 

Derved får man en højere rente, men en 

lavere restgæld. Nedkonvertering betyder 

derimod, at man omlægger et fastforrentet 

realkreditlån med en høj rente til samme 

type lån med en lavere rente. 

Side 36 


på opkonvertering, er det fordi, at de kan realisere 

restgældsbesparelsen," siger kundedirektøren. 

Kristian Balleby supplerer: 

Fortsættes 

"Med opkonvertering køber man et lån, som kan 

ende med at koste foreningen mere end man sparer 

i restgæld, idet den højere rente før eller siden 

vil indhente restgældsbesparelsen – det er kun et 

spørgsmål om tid. Så væddemålet med markedet går ud 

på, at renten skal falde igen inden den højere rente har 

ædt sig ind på restgældsreduktionen.” 

Forskel på fastforrentet- og 

rentetilpasningslån 

Kristian Balleby fremhæver også forskellen mellem 

foreninger, der har fastforrentet- og rentetilpasningslån, 

når vi taler opkonvertering: 

"Når foreningen har et fastforrentet lån, så bliver den 

kompenseret for rentestigninger ved, at restgælden 

falder. Det forholder sig anderledes, hvis foreningen 

er belånt med et rentetilpasningslån – fordi her sker 

ikke nogen reduktion i restgælden ved opkonvertering. 

Ønsket om en opkonvertering har derfor noget at 

gøre med foreningens nuværende lån og gældens 

størrelse. Jo mere gæld, jo større interesse for denne 

lånemulighed, da restgælden kan reduceres." 

Hvad er kurs? 

Kursen på et realkreditlån er prisen på dine 

realkreditobligationer. Den svinger over tid, 

og det har bl.a. betydning for, hvor meget 

du får udbetalt, eller hvad din rente på 

lånet bliver. Når du optager et realkreditlån, 

udsteder realkreditinstituttet obligationer, 

som de herefter sælger på markedet for dig 

som del af en serie. Det er udbud og efterspørgsel, 

som afgør kursen. Skal du indfri dit 

realkreditlån (eksempelvis i forbindelse med 

en omlægning), er kursen den pris, du skal 

betale for at købe obligationerne tilbage. 

Så meget får du som tommelfingerregel 

udbetalt, hver gang du låner 100 kroner: 

› Kurs 98 – 98 kroner 



Kilde: Realkredit Danmark 


Side 37

Lån 

Der findes ikke et ultimativt svar på om det er den 

rigtige beslutning for andelsboligforeningen at 

opkonvertere eller ej, understreger kundedirektøren, 

som anbefaler, at man som forening tager dialogen med 

sin bank og får præsenteret de egentlige beregninger og 

anbefalinger. 

”Der er gode argumenter for, hvorfor foreninger skal 

blive i det nuværende lån og se, hvad der sker, men der 

er også gode argumenter for, at man som forening vil 

have mere forudsigelighed og tryghed med et lån, der 

beskytter dem. Prisen er dog en højere ydelse,” forklarer 

han. 

Hastværk kan blive lastværk 

Som privatperson forholder du dig til egen økonomi 

og hvilken risiko du vil tage. Som forening varetager 

man alle medlemmernes privatøkonomi via den 

finansieringsmulighed, man vælger. Og det er et 

ansvarsfuldt forehavende. 

”Da vi tidligere på året talte om mandat til bestyrelsen til 

at ændre i lån uden om generalforsamlingen, var det i et 

noget mindre komplekst marked, hvor man kun gik ned 

i rente. Vil man betale en procent i rente i stedet for tre 

procent – det er et nemt valg – men med opkonvertering 

er det vigtigt, at man tager sig god tid. Hele foreningen 

skal gøre sig umage, tænke sig godt om og få det drøftet, 

så alle nuancerne bliver vendt. Her kan hastværk 

hurtigt blive til lastværk,” siger Kristian Balleby, der 

endnu engang understreger, at bestyrelsen bør række 

ud til eksperterne, da der er individuelle forhold, der gør 

sig gældende ved lånekonverteringer. 

”Energiforbrug kommer til at fylde mere i foreningerne. 

Hvis man skal investere i ejendommen – i form af 

forbedringer – så bør man tænke energirenovering 

ind. Skal man vælge mellem at skifte taget og få et 

nedsat energiforbrug eller få altaner, så ved de fleste 

foreninger godt, hvad der i disse tider skal prioriteres 

først. Rentabiliteten for energiforbedringer er med 

prisstigningerne i energimarkedet blevet så meget 

større, så derfor er energirenoveringer blevet en endnu 

mere populær dessert,” siger Kristian Balleby. 

Undersøgelser fra Danske Bank og Realkredit Danmark 

viser med al tydelighed, at det først og fremmest er med 

pengepungen, at beslutningerne om energirenoveringer 

bliver truffet. At det så har en positiv sidevirkning i 

forhold til klima og CO2-udledning er bare et ekstra 

plus. Og energirenovering kan også spille ind på 

omsætteligheden af andelsboligerne. 

”Jeg kunne forestille mig, at nogle af læserne her 

trækker på smilebåndet, når jeg taler omsættelighed 

af andelsboliger, da de jo sælger sig selv i de store 

byer. Er vi på vej imod en finansiel krise – og det ved 

ingen om vi er - er det dog ikke en naturlov, at hvis 

man har noget til salg, der starter med a og slutter på 

bolig, at de så kommer til at sælge sig selv. Jeg kan se 

i de boligannoncer jeg falder over, at det allerede nu 

bliver fremhævet, hvis man har en god varmekilde 

eller et godt energimærke,” siger Kristian Balleby, som 

afslutningsvis nævner kravet om energimærke C i 

boligreguleringsloven. 

Energiforbedringer fylder mere 

Det er ikke kun rentemarkedet, der har ændret sig den 

seneste tid. Hele energioptimeringsområdet er noget 

der fylder meget i det ganske danske land – også hos 

andelsboligforeningerne. 

”Hvis jeg var en andelsboligforening i energiklasse D 

ville jeg være nysgerrig på, hvordan vi kunne rykke 

op i energiklasse C. Før blev man belønnet for at være 

i energiklasse D – nu skal man op i energiklasse C. 

Måske skal der ikke så meget til, og samtidig kan der 

være større besparelser at hente,” slutter den erfarne 

kundedirektør. 

Foreninger med energimærke C belønnes 

Kravene til andelsboligforeningernes energimærke ved udlejning blev med boligreguleringslovens 

§ 5, stk. 2 strammet. Kravet til ejendommens energimærke skal dermed være mindst energiklasse 

C, hvor det førhen var gældende, at ejendommen havde energimærke D. 

Side 38 


Annonce 

VI SÆTTER STRØM TIL JERES 

GRØNNE ELDRØMME 

... og fikser gerne dørtelefonen i samme omgang 

Vi hos HOLM EL-TEKNIK ApS er eksperter inden for elinstallationer og 

fungerer også gerne som jeres boligforenings elinstallatør. Så driller 

dørtelefonen eller kunne I tænke jer at spare på strømmen med 

energioptimering af elinstallationer? Tag bare fat i HOLM EL-TEKNIK 

ApS. Vi har stor erfaring med reparation og modernisering af installationer 

– også i andelsboligforeninger. 

Om I mangler energirigtige el-løsninger, installation af dørtelefoner eller 

opsætning af lamper, er HOLM EL-TEKNIK ApS på pletten. Vi har 20 års 

erfaring i elektrikerbranchen, så fagligheden er helt i top. Det sikrer jer de 

helt rigtige – og gode – løsninger. 

VI HJÆLPER JER FOR EKSEMPEL GERNE MED: 

Opsætning af ladeboks 

Dørtelefoner 

Optimering af el 

Opsætning af inden- og udendørslamper 

Ønsker jeres andelsboligforening råd, sparring eller 

tilbud på elinstallationer, så kontakt os på: 

71 10 20 30 

Find os på Facebook 

kontakt@holmelteknik.dk · +45 71 10 20 30 · www.holmelteknik.dk · CVR: 42069485

FAQ 

Hvem hæfter for 

vedligeholdelsen 

FAQ 

af andelsboligen? 


H 

vad enten du flytter eller bliver boende, så 

har du som grundregel ansvaret for den 

indvendige vedligeholdelse af din andelsbolig. 

Og andelsboligforeningen har som grundregel ansvaret 

for den udvendige vedligeholdelse. 

Det kan være fristende at klage sin nød til 

andelsboligforeningen, når gulvet i din andelsbolig 

slår revner eller hvis køkkenbordet trænger til 

en udskiftning. Men det er faktisk dit ansvar at 

vedligeholde eller udskifte det. Vi dykker ned i, hvad 

du selv skal vedligeholde, hvis du bliver boende i din 

andelsbolig og hvad du skal være opmærksom på, hvis 

du flytter og overdrager din andelsbolig til en ny. 

Du bliver boende 

Som andelshaver er du forpligtet til at vedligeholde alt 

indvendigt. Det betyder: Gulve, vægge, indvendige døre, 

køkkenelementer, køkkenbord, toilet, badeværelse (med 

undtagelse af terrazzogulv), indvendige sider af altanen, 

håndtaget på indersiden af hoved- og bagdør, vandrette 

vandrør. 

Vær opmærksom på, at du gerne må udskifte din 

hoveddør selv, med godkendelse fra foreningen, men 

hvis foreningen sidenhen udskifter alle hoved- og 

bagdøre i ejendommen, vil du stadig være med i 

fællesudgifterne, selvom du har købt og betalt for din 

egen dør. 

Andelsboligforeningen har ansvar for: Udvendige 

sider af altanen (bærende dele), håndtaget på ydresiden 

af hoved- og bagdøren, hoved- og bagdør, vinduer, 

etageadskillelse i etageejendomme, lodrette stigstrenge/ 

rør, vedligeholdelse af centralvarmeanlæg, fælles 

forsynings- og afløbsledninger, fælles arealer. 

Du flytter 

Selvom du har gjort dit og vedligeholdt din lejlighed, kan 

der stadig være fejl og mangler en ny køber kan få øje 

på. Og nogle af dem kan endda være skjulte. 

På jurasprog defineres en mangel som: 

"En genstand (f.eks. køkken, badeværelse, dør), der 

mangler en egenskab, som man vil forvente den 

har. Eller en genstand, som har en egenskab, der er 

anderledes end forventet." 

Her gælder de samme regler, som hvis du blev boende. 

Er det en indvendig fejl i lejligheden dækker du, men 

er fejlen udvendig, som et løst håndtag på ydresiden 

af hoveddøren, så er det foreningens ansvar. Og husk, 

at foreningen ved et salg tilbageholder dine penge i 

14 dage, hvis netop køber skulle finde fejl og mangler. 

Det er derfor en god idé at få en vurderingsmand ind 

over salget. En vurderingsrapport klarlægger alle fejl 

og mangler, og vurderingsmandens ord i rapporten 

er gældende. Du er derfor ansvarlig for at udbedre de 

indvendige fejl og mangler som vurderingsrapporten 

foreskriver. 

Ovenstående guide er kun vejledende, og du skal derfor 

huske, at det er foreningens vedtægter som afgør, hvad 

der er op og ned. 

Er du interesseret i at læse mere om fejl og mangler, så 

er disse to artikler et godt sted at starte: 

1. www.andelsportal.dk/guides/mangler-andelsbolig 

2. www.andelsportal.dk/guides/ansvarvedligeholdelse-udskift 


Side 41

Renovering af trappeopgangen 

Alt hvad I skal huske, 

når trappeopgangen skal 

renoveres 

Trappeopgangen er et vigtigt fællesareal i en forening, da beboere og gæster hver 

dag passerer opgangen. Derfor er det også vigtigt, at opgangen er i god stand, 

hvad enten det gælder vægge, gulve, døre eller dørtelefoni. Få viden om farvevalg, 

proces og gulvbelægning i vores guide. 


S 

tore dele af landets andelsboligforeninger har til 

huse i etageejendomme, hvor trappeopgangen 

er et knudepunkt, der bliver udsat for slid 

utallige gange. Beboere, gæster, pakkepost og bude med 

måltidskasser eller dagligvareindkøb kommer ind i 

opgangen i alt slags vejr og flytter store som små sager 

op og ned fra andelslejlighederne. Derfor er der også 

et naturligt slid på trappeopgangene, der løbende skal 

vedligeholdes for at fremstå pæne. 

Hvordan kommer man i gang? 

Renovering af andelsboligforeningens trappeopgange 

er i de fleste tilfælde en beslutning, der skal op på 

en generalforsamling. Eksempelvis i form af et 

budget til renoveringen. Det er også nødvendigt 

med en generalforsamlingsbeslutning, hvis der er 

forskellige holdninger til løsningen, hvilket der ofte 

er til renovering af trappeopgangen i forhold til 

malerarbejdet. 

Maling af opgangen 

I nogle andelsboligforeninger vælger foreningen 

eksempelvis på en fælles arbejdsdag at tage sig af 

maling af opgaven. Denne model er mest udbredt i de 

tilfælde, hvor mindre skader skal dækkes og foreningen 

har maling i rigtig farve og glans til at rette op på 

Side 42 


småskaderne. Skal hele opgangen (og muligvis flere 

opgange) males, så anbefales det at hyre et professionelt 

firma. 

En professionel maler kan sørge for et flot resultat, der 

kan holde i mange år og står typisk for både spartling, 

slibning, maling af både vægge, lofter og træværk og 

fugning af eventuelle revner. 

Samtidig kan malerfirmaet rådgive om malingens glans 

i opgangen. Glans i maling går i princippet fra 0-100, 

hvor glans 0 er helt mat, mens glans 100 har et kraftigt 

skinnende skær. Det meste maling ligger et sted i 

mellem. Der er forskel på, hvornår I skal bruge hvilken 

glans. Når glansen skal vælges, bør I tage stilling til, hvor 

meget lys fra eventuelle vinduer, der skal reflekteres 

i overfladen og hvor meget overfladen skal kunne 

vaskes af. I en trappeopgang vil man typisk vælge en 

maling med lidt højere glans end på en væg i en bolig, da 

væggene skal kunne klare at blive tørret af med en klud 

og tåle stænk fra trappevasken. 

Farvevalget 

Når det kommer til farvevalg på opgangen, så skal der 

både tages stilling til farven på træværk, gelændre, 

vinduer, døre, gulve og væg - og ikke mindst deres 

sammenspil. Mange vælger at have høje paneler eller 

blot et højt bånd malet på væggen, som har en mørkere 

farve end resten af væggen, der i mange tilfælde er 

holdt i hvid. Den mørke farve på det nederste bælte, 

som eksempelvis grå eller blå, foretrækkes af mange, da 

slidtage og skidt ikke ses så let, som på en helt hvid væg. 

Inden udvælgelsen af farven bør I huske på at undgå at 

træffe beslutningen en dag med farveprøver i et mørkt 

Brandfare ved opbevaring 

I flere foreninger er der nedskrevet i 

husorden, at både for- og bagtrappearealer 

skal være ryddet i henhold til 

brandfare. Oplever du, at reglerne ikke 

overholdes i din forening, kan du med 

fordel rette henvendelse til bestyrelsen 

med en bemærkning om, at der er tale om 

flugtveje til anvendelse i forbindelse med 

brand, hvorfor det er uhensigtsmæssigt 

at se igennem fingre med, at opgangene 

benyttes til opbevaring. 

eller lukket lokale. Tag gerne et udvalg af farveprøver 

med i dagslys i opgangen inden I lægger jer fast på en 

farve. 

Hvad med gulvebelægningen? 

De fleste trappeopgange benytter sig af gulve af 

linoleum til trappeopgangen, da det er slidstærk, 

rengøringsvenligt og skridsikkert. Alternativer er blandt 

andet vinyl og epoxy, som er noget mindre udbredt, men 

også muligt. 

Man kan ofte se, at det er tid til nye linoleumsgulve, når 

den gamle linoleum begynder at blive grålig i forhold 

til den oprindelige farve. Revner i gulvet og ødelagte 

forkantskinner er også tydelige indikationer på, at det er 

blevet tid til at få ny gulvbelægning. Når det er besluttet 

at gulvene skal renoveres og eksempelvis have ny 

linoleum, er der igen flere overvejelser at gøre sig. 

Linoleum kan nemlig fås i flere tykkelser og i 

en hel farvepalette med mere end 40 forskellige 

farvenuancer. De fleste vælger en mørkere farve på 

gulvene for at undgå at skidt og snavs ses tydeligt. 

Ligeledes kan linoleum fås i forskellige tykkelser. 

I dag bliver linoleum typisk lagt i en tykkelse 

på 2,5 millimeter, men det også er muligt at få 

linoleumsbelægning, der har en tykkelse på 

3,2 millimeter. Den tykke linoleum er ekstra 

slidstærk, men også en større omkostning. 

Fortsættes 


Side 43

Renovering af trappeopgangen 

Når der skal nyt linoleum på trappetrinene, består 

processen typisk i at den gamle belægning fjernes og 

derefter skal der primes, spartles og slibes på både 

trappetrin og repos inden den nye linoleum kan limes 

på. I nogle tilfælde skal der også rettes op, hvis et trin er 

trådt skævt eller gået i stykker. 

Skinner på forkanter af trappetrin 

Det er ikke kun selve gulvbelægningen, der kan 

trænge til en renovering. Når der lægges nye gulve i 

en trappeopgang, skifter man ofte også frontskinnerne 

på de enkelte trappetrin. De fleste vælger at få skinner 

i enten messing og aluminium. Den mest holdbare 

løsning er messingskinnen. En aluminiumsskinne 

kan eksempelvis ikke altid klare flytninger, hvor 

tunge møbler og sækkevogne kan ødelægge dem. En 

messingskinne er derimod mere holdbar. Den kan klare 

slid fra både flytninger og varer, der bliver leveret til 

opgangens beboere, og som tommelfingerregel kan 

en messingskinne klare mindst 20-25 år før man skal 

tænke på en ny renovering 

Også nyt dørtelefonanlæg? 

Når trappeopgangen skal have en kærlig hånd 

indtænker flere andelsboligforeninger samtidig 

etablering eller opgradering af dørtelefonanlæg. Der 

findes flere dørtelefonløsninger, som man med fordel 

kan vende med et professionelt firma, der kan finde 

den bedste løsning til netop jeres ejendom – herunder 

om der er behov for audio,- video- eller en appbaseret 

løsning. Firmaet skal have adgang til lejlighederne 

og derfor er det en god idé at kombinere med en 

renovering af trappeopgangen. 

Information til beboerne 

Når trappeopgangen skal renoveres skal beboerne 

naturligvis have den rette information, så de ved, 

hvordan processen forløber og hvornår dørmåtter skal 

fjernes. En notits i opgangen med information om startog 

sluttidspunkt og information på, hvem der udfører 

renoveringen er en god idé. Ligesom, at bestyrelsen med 

fordel på en eventuelt hjemmeside kan holde beboerne 

opdateret med forløbet og eventuelle forsinkelser. 

Døre i opgangen: Hvem har 

vedligeholdelsespligten? 

Andelsboligforeningen har ansvar for den udvendige 

vedligeholdelse i foreningen, hvilket også gælder dørene 

ud til trappeopgangen. Ønsker man som andelshaver en 

ny hoveddør til boligen, skal man derfor søge tilladelse 

hos bestyrelsen inden man igangsætter projektet. Får 

man som andelshaver tilladelse til et dørudskift skal 

man være opmærksom på, at udskiftningen vil ske på 

egen regning. Og skulle foreningen senere hen vælge 

at få udskiftet alle hoveddøre, er andelshaveren stadig 

forpligtet til at betale til dette via boligafgiften, som alle 

andre. Bestyrelsen skal samtidig overveje, hvilke farver 

og design, der gives tilladelse til, så dørene i opgangen 

har det samme udtryk. 

Hvad med bagtrappen? 

Skal bagtrappen også renoveres i samme ombæring, 

er det vigtigt at give andelshaverne tid til at rydde 

arealerne, hvis der ikke allerede er et reglement i 

foreningen om, at man ikke må opbevare ting på 

bagtrappen. Ofte bliver bagtrappen brugt til flere 

praktiske gøremål, og I bør derfor overveje om 

materialet her skal være mere slidstærkt. 

Indhent uforpligtende tilbud 

Søger jeres andelsboligforening hjælp til renovering af trappeopgangen kan I 

indhente tre uforpligtende tilbud fra professionelle firmaer via Andelsportal.dk. 

Det er nemlig fordelagtigt at have flere tilbud til sammenligning og dialog med 

flere firmaer, der kan præsentere deres løsning. 

Side 44 


Annonce 

Boligvaskeri 

uden bekymringer 

L’EASY Business varetager drift, vedligehold og service af jeres vaskeri – så I kan nyde godt 

af en fleksibel og enkel løsning med tilfredse beboere. Leveret, installeret og serviceret. 

Få en løsning, der matcher jeres behov 

Ingen boligforeninger er ens. Derfor samarbejder vi med Electrolux 

Professionel, så vi med markedets bedste og bredeste udvalg, kan 

skræddersy vaskeløsninger, der dækker jeres behov. Vi varetager 

drift, vedligehold og service i hele perioden. 

Levering og installering. 

Fri service og reservedele i hele leasingperioden. 

Telefonsupport og hjælp til fejlfinding. 

All-risk forsikring der bl.a. dækker brand, tyveri, 

vandskade og uheld. 

Installationstjek 

– optimering af vaskerum 

Betalingssystem 

– med mange muligheder 

Flytning og bytning 

– af maskiner ved ændret behov 

Operationel leasing 

Levering, installering, service, reservedele 

og fuld forsikring af jeres vaskeri. 

Til små månedlige ydelser. 

Brugerbetalt vaskeri 

Levering, installering, service, reservedele 

og fuld forsikring, afregnet automatisk per vask. 

I skal ikke have en krone op af lommen! 

Leasing gavner både økonomi og miljø 

Nye maskiner bruger væsentligt mindre energi, og når leasingaften udløber, 

bliver de efterset og leaset videre til en ny aftager. Det forlænger produktets 

levetid, og når det skal skrottes, bliver 95% af materialerne genanvendt. 

72 15 11 15 boligvaskeri.dk 

Løsninger til erhvervslivet

Skift dit fyr 

Skal jeg udskifte fyret? 

Det spørgsmål stiller omkring en halv million danskere sig 

selv, herunder andelshavere med gas- eller oliefyr som 

varmekilde. Et nyt univers på Andelsportal.dk’s 

søsterportal samler det store varmeoverblik 

og svarer på de typiske spørgsmål boligejere 

har, hvis fyret skal skiftes. 

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER 

D 

et kan være lidt af en 

jungle at finde rundt i, hvad 

du som andelshaver skal 

vælge, hvis fyret skal udskiftes 

til en ny varmekilde. For flere 

andelshavere er fyret nemlig 

fortsat energikilden i hjemmet – 

og langt fra alle har udsigter til 

opkobling på fjernvarmenettet. Den 

knudrede beslutning skal det nye 

varmekildeunivers: 'Skift dit fyr' 

hjælpe og guide boligejerne godt 

igennem. 

Hvad er fjernvarmeudsigterne? 

Der er fremlagt en politisk plan 

for udrulning af fjernvarme. Her 

efter folketingsvalget kan planerne 

dog risikere at blive ændret, så 

derfor anbefaler vi altid, at du 

som andelshaver kontakter din 

kommune for at høre mere om de 

konkrete planer i dit område. 

Hvad skal jeg vælge? 

I det nye varmekildeunivers 

sammenlignes fordele, ulemper, 

priser og besparelser på jordvarme, 

luft-vand varmepumpen 

og fjernvarme. Er I flere i 

andelsboligforeningen, der skal 

udskifte fyret, kan I med fordel gå 

sammen og vende løsningerne, samt 

involvere bestyrelsen i processen. 

Attraktive lån og 

uforpligtende tilbud 

Det nye varmekildeunivers er 

udarbejdet i samarbejde med 

Danske Bank. Her samler vi derfor 

også informationer om attraktive 

lån til energiforbedringer, laver 

prisberegningerne og guider dig 

videre til mødet med en fagmand, 

du kan tage med på råd, hvis du 

overvejer en ny varmekilde. 

Vil du vide mere om 

udskiftning af fyr? 

Så kan du finde inspiration, viden 

og stille spørgsmål i det nye 

varmekildeunivers på 

Energihjem.dk. 

Skift dit fyr? 

www.energihjem.dk/skift-fyr 

Fjernvarme 

Investering 

Besparelse 

23.000 kr.* 

48.300 kr./ år* 

Luft-vand varmepumpe 

Investering 97.000 kr.* 

Besparelse 31.200 kr./ år* 

Jordvarme 

Investering 

Besparelse 

130.000 kr.* 

34.300 kr./ år* 

*Priser og besparelser er regnet ud fra en helårsbolig på 135 m2 med naturgas og et varmeforbrug på 

2.151 m3/år. Priserne skifter dagligt. Dette eksempel er fra oktober 2022. 

Side 46 


Annoncer 

Branchepartnere på Andelsportal.dk 

Vi har en eksklusiv udvalgt gruppe af branchepartnere, der er eksperter i netop deres felt. 

De tilbyder relevant rådgivning, services eller ydelser til andelsboligforeninger og andelshavere 

– og er specialister i branchen 

Altaner 

Belysning 

Døre 

Dørtelefoni 

Ejendomsadministration 

Faldstammer 

Finansiering 

Gårdmiljø 

Ladestandere 

Tagrenovering 

Tørrelofter 

Valuar 

Vedligeholdelsesplan 

og energimærkninger 

Vinduer 


Side 47

Annonce 


”... forbedrer beboernes 

livskvalitet, det sociale 

liv i foreningen og 

boligernes attraktivitet.” 

Stadig flere lejlighedsejere vælger at få 

installeret elevatorer i deres opgange, og 

det giver ganske god mening. Det både 

udvider den potentielle køberskare og 

giver samtidig en vitaminindsprøjtning til 

værdien af lejlighederne i opgangen. 

Emil Ellekilde, som er vurderingschef i firmaet 

STAD Valuar, ser da også elevator som en stor 

mulig fordel for andelsboligforeninger: ”Der 

al mulig grund til at tro, at en eftermonteret 

elevator godt kan påvirke regnestykket på en 

sådan måde, at det øger ejendommens værdi 

med mere, end hvad elevatorprojektet koster. 

Det kan medføre, at der er råderum til en højere 

andelskrone - altså en højere værdi på andelsbeviserne, 

simpelthen fordi ejendommen får en 

elevator. 

Der er selvfølgelig også en helt anden betragtning, 

som kan være lige så vigtig, og som egentlig 

også minder om snakken om altaner. Det drejer 

sig om, hvorvidt man synes, at gevinsten ved en 

eftermonteret elevator i praksis er umagen og 

besværet værd. Spørgsmålet er nemlig, om det 

forbedrer beboernes livskvalitet, det sociale liv 

i foreningen og boligernes attraktivitet. Meget 

ofte er svaret et stort JA.” 

- Emil Ellekilde, Vurderingsmægler, 

Diplomvaluar HD(F), STAD Valuar. 

Læs mere på 

www.altan.dk

Annonce 

AL & 

H O L M 

malerfirma ApS 

Keldsøvej 24 

2100 København Ø 

Telefon 44 84 99 44 

CVR-nr.: DK-20612797 

info@alogholmmalerfirma.dk 

www.alogholmmalerfirma.dk 

Renovering af 

trapper 

Renovering af 

vinduer 

Renovering af 

facader 

HOVEDENTREPRISER: MURER w SNEDKER w GULV w MALER

Annonce 

AL & 

H O L M 

malerfirma ApS 

Vælg en rigtig maler. 

Så er det mere værd 

fra starten. 

Skrabe / Slibe 

Grundmale 

Spartle / Slibe 

AL & Holm Malerfirma ApS 

Vi både rådgiver og arbejder ud fra det brede perspektiv med 

fokus på detaljen og kommer derfor omkring hele processen. 

Mellemmale 

Vi er et fast team af dygtige fagudlærte svende, og med over 

25 år i branchen har vi erfaringerne og kompetenceniveauet til, 

at løse de enkle såvel som komplekse opgaver. 

Vi udfører maleropgaver for både store og små boligforeninger, 

private, virksomheder samt offentlige institutioner. 

Medlem af Københavns Malerlaug 

EnRigtigMaler.dk 

- det første skridt på vejen til et godt malerarbejde! 

Produktion: Aktum A/S grafisk . 88 44 55 66

AndelsboligNyt november 2022

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?