KUNST RENSET FOR MISTANKE

12 Kultur mandag, 4. juli 2022
Max Liebermann: »Wäschetrocknen – Die Bleiche«, 1890 (Privateje). Foto: Museum Kunst der Westküste
På udstillingen på kunstmuseet på Før vil gæsterne også blive præsenteret for
bagsiden af malerierne. De gemmer nemlig på væsentlige oplysninger.
Sådan opsporer eksperterne
kunstens fortid
De seneste år er der i Tyskland kommet fokus på kunstværkernes oprindelse: Er et maleri blevet stjålet
fra en jøde i nazi-tiden? Kunstmuseet på øen Før viser et af de malerier, der var under mistanke.
UDSTILLING
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Alkersum. Sidste år kunne
kunsthistorikerne på Museum
Kunst der Westküste
ånde lettet op. Et Max Liebermann-maleri
var i 2017
kommet under mistanke
for at være et kunstværk,
der var blevet videresolgt på
uretmæssig vis. Man troede,
at der kunne være tale om
en hælervare – altså at det
drejede sig om et de mange
kunstværker, som nazisterne
havde beslaglagt fra de oprindelige
jødiske ejere og
derefter solgt videre på det
internationale kunstmarked.
Efter nøje granskning viste
det sig dog, at den nuværende
jer – som permanent har
lånt oliemaleriet »Wäschetrocknen
– Bleiche« ud til
Museum Kunst der Westküste
– med god samvittighed
kan sige, at vedkommende
er den retmæssige ejer af
værket.
To eksperter gennemførte
det, man på tysk kaldes for
»Provenienzforschung« – det
vil sige en nøje opsporing af
de tidligere ejerforhold. Denne
efterforskning gennemføres
i disse år på alle tyske
kunstmuseer. Og de kunne
RESÜMEE
Verdacht wurde ausgeräumt
Im Jahr 2017 geriet die Ölstudie Wäschetrocknen – Die
Bleiche, die sich als Dauerleihgabe im Museum Kunst der
Westküste befindet, in den Verdacht, während der NS-
Zeit ihrem jüdischen Vorbesitzer unrechtmäßig entzogen
worden zu sein. Sie gehörte ehemals dem Leipziger Unternehmer
Moritz Ury, der 1937 in die Schweiz emigriert
war und dort 1939 verstarb. Der jetzige Eigentümer hatte
das von Max Liebermann 1890 im niederländischen Zandvoort
gemalte Werk – ohne Kenntnis der Vorgeschichte
– 2006 erworben.
Die Ausstellung in Alkersum auf der Insel Föhr gewährt
Einblicke in die mehrjährige, komplexe Provenienzrecherche,
die nun lückenlos die Herkunftsgeschichte
der Bleiche nachzeichnet und den anfänglichen Verdacht
ausräumen kann. Das Föhrer Museum nimmt diesen Fall
zum Anlass, einen Blick hinter die Kulissen der Museumsarbeit
zu gewähren.
slå fast, at der ikke var tale
om kunst, som var blevet
stjålet af nazisterne fra den
retmæssig ejer.
Derfor kan værket nu vises
sammen med andre Max Liebermann
på en ny udstilling
på kunstmuseet, der ligger
i friserlandsbyen Alkersum
på vadehavsøen Før. »Proveniensgeschichten
– Max Liebermann
im Fokus«. Museet
tager gæsterne med om bag
udstillingen og dybt ind i
kunsthistorikernes verden.
Man bliver klogere på,
hvordan fagfolket arbejder,
når de skal fastslå eller udelukke,
at et konkret kunstværk
i sin fortid er blevet
stjålet fra jødiske ejere. Man
får et indblik i de kilder,
kunsthistorikerne arbejder
med i den store opsporing
og derfor vil flere af malerierne
også blive udstillet med
deres bagside. Her kan man
nemlig se de informationer
og de kilder, som bliver benyttet
i detektivarbejdet.
Med på udstillingen er
ikke blot billeder af Max Liebermann,
der i øvrigt også
selv var jøde. Også nordmanden
Johan Christian Dahl og
danske P.S. Krøyer er med i
Alkersum.
Oliemaleriet »Wäschetrocknen
– Bleiche«, der har
været genstand for den store
opmærksomhed, tilhørte
oprindelig erhvervsmanden
Moritz Ury fra Leipzig.
Han emigrerede i 1937 til
Schweiz, hvor han døde to
år senere. Billedet blev malet
i 1890 i den nederlandske
by Zandvoort, der ligger ved
Nordsøen. Den nuværende
ejer købte maleriet i 2006
uden at kende nærmere til
værkets forhistorie.
En stopper i 1998
Lidt om baggrunden for nazisternes
omfattende kunsttyverier:
Efter vedtagelsen af Nürnberg-racelovene
i 1935 beslaglagde
det nazistiske regime
systematisk kunst fra
jødiske kunstsamlere.
Lovene krævede blandt andet,
at alle jøder i Tyskland
over for den tyske stat skulle
opgive, hvad de havde af
ejendomme og besiddelser –
deriblandt kunst.
Da nazisterne først havde
fortegnelser over kunst i jødisk
besiddelse, kunne de gå
nidkært til værks. De tyvstjal
kunstværkerne og solgte
dem videre på både det nationale
og internationale
kunstmarked. På den måde
blev tyske museer fyldt med
plyndret nazi-kunst.
I 1998 blev der officielt sat
en stopper for denne praksis
med, at museer kunne
anskaffe sig kunst uden at
interessere sig for, hvor den
oprindelige kom fra.
Det skete, da en lang række
lande – deriblandt Tyskland
– underskrev de såkaldte
Washington-principper.
Ifølge disse principper forpligter
kunstmuseerne sig
til systematisk at undersøge
deres kunstsamlinger for at
se, om der befinder sig stjålne
kunstværker i deres gemmer.
Er dette tilfældet, skal
kunsten enten leveres tilbage
til de oprindelige ejere
eller deres arvinger – eller de
pågældende skal tilbydes en
passende erstatning.
Museum Kunst der Westküste
i Alkersum på Før:
Provenienzgeschichten
– Max Liebermann im Fokus.
Udstillingen kan ses
til og med den 19. marts
2023.
FAKTA
Forskningen
Den stigende interesse
for forskning i kunstværkers
oprindelseshistorie,
såkaldt proveniensforskning,
opstod med
et spektakulært fund i
en lejlighed i München
i 2012, hvor en razzia
afslørede omkring 1500
kunstværker i den aldrende
eneboer Cornelius
Gurlitts lejlighed.
Faren til eneboeren
var kunsthandleren
Hildebrand Gurlitt, der
i 1930rne og under krigen
havde til opgave
at skaffe kunst til Adolf
Hitlers planlagte Führermuseum.
Hundredevis
af de fundne værker var
stjålet af nazisterne.
I 1998 skrev Tyskland
under på de såkaldte
Washington-principper,
der skulle sikre en prioritering
af proveniensforskningen.
I 2003 nedsatte regeringen
en rådgivende
kommission, kaldet
Limbach-kommissionen,
der skulle mægle
mellem de to parter:
sagsøgeren og den nuværende
indehaver af et
givent kunstværk.
Der Speicher schaltet einen Gang runter
Husumer Kulturhaus ist in den Ferien, aber nicht geschlossen
VERANSTALTUNGEN
hcd
Husum. Nach der großen
Sause zum 40-jährigen Speicher-Jubiläum
am 25. und
26. Juni schaltet das Husumer
Kulturhaus einen Gang
runter bevor es vom 18. Juli
bis zum 1. September in die
Sommerpause geht. In der
Pause finden dann fast keine
Konzerte, aber dafür mehrere
Ausstellungen statt.
Zunächst jedoch gibt es
doch folgende Events:
Am 8. Juli sind die Band
Keimzeit und am 16. Juli der
Musiker Bernd Begemann
im Speicher zu Gast. Beim
letzten After Work Club vor
der Sommerpause am 14. Juli
legt DJ Reik auf.
Während der Sommerpause
zeigt die Kunstgruppe
norderwung.com die Ausstellung
»Werte – Würde –
Wandel« (23. bis 31. Juli) und
Anne Huster ihre »Ton- und
Fotoart« (20. bis 27. August)
Außerdem bietet die Brücke
Schlesiwg-Holstein wieder eine
Papierwerkstatt an (16.-18.
August). Die Rhythmusgruppe
trifft sich am 25. August
und das Kindertheater des
Monats veranstaltet am 30.
August mit dem Stück Hühner
eine Puppenclownerei
mit Ei für die ganz jungen
Zuschauer.
Das Warm-Up für einen
heißen Konzert-Herbst machen
dann am 27. August
Nick & June.
Nick & June ist ein Indie-Folk-Projekt aus Nürnberg um
Sänger und Songwriter Nick Wolf. Foto: PR