05.05.2022 Views

00007-Johanne Katrine Nielsen

Slægtsforskning Levnedsbeskrivelse Genealogy

Slægtsforskning
Levnedsbeskrivelse
Genealogy

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Johanne Katrine Nielsen (7)

Slægtshistorie

Hej alle fire!

Hadsund 22-09-83

Første brev fra mit nye hus, jeg synes, det er et paradis på jord, jeg har sovet her i fem nætter, og det går godt, jeg er ikke bange for at

være her, der er langt hyggeligere end på gården. Jeg vil prøve at forklare, hvordan det er indrettet.

Nederste etage: Fin gennemført entre, gæstetoilet, dejligt spisekøkken med AEG komfur og emhætte, og jeg får min egen opvaskemaskine

med; har bestilt foldedør mellem køkken og stue. I stuen er der plads til alle egemøblerne, undtagen skrivebordet, ved siden af

er der et lille værelse med dør ud til haven, der har jeg tænkt at indrette et gæsteværelse med brix og den lille hvide seng. Der er også

dør til terrassen fra Køkken-spisekrogen, alle lofterne er egepanel, og jeg har købt gulvtæppe til stuen, som det i Onsild - det, der er her,

er grimt, ligner et køkkentæppe. Alt var skinnende rent her, da jeg overtog huset, vinduerne nypudsede, gardinerne nyvaskede, de

duftede af frisk luft og skyllemiddel og sæbe. Jeg glemte, der er en baggang med dør til haven - med rødlige fliser og hvidkalket foroven.

Der er plads til en fryser og vakskemaskine.

Så går vi på loftet ad en trappe fra entreen; første dør til højre er mit soveværelse, derefter to gælsteværelser, et badeværelse med kar

og brusekabine, holdt helt i hvidt og brunt - ingen fliser, meget lækkert. Så er vi nu i den stue, hvor jeg sidder og skriver, jeg synes, det er

husets bedste rum, der er hessian på væggene, jeg har her lædermøblerne, chatollet, den broderede stol og TV.et er sat herop, her

hygger jeg mig. Stuen er i endegavlen af huset, der er et stort glasparti med dør ud til en altan - der er alletiders udsigt ud over

Mariager Fjord.

Undskyld skriften - jeg har for lidt lys, kun en midlertidig lampet på væggen - huset er på 164 m 2 . Jeg har ikke haft elektriker endnu.

I dag har Minna og Carlo og jeg været i Onsild og pakke alle ting fra dækketøjsskabet i kasser, for i morgen henter vi de sidste møbler.

Karl har lånt en lastbil, farbror Aksel hjælper til - vi opgav det med flyttebussen, det kostede 5.000 kr, det synes vi, var for dyrt. Anni og

Kirsten har hjulpet mig med småtingene, vi var godt trætte om aftenen. Jeg har lovet at lave house warming for flyttefolkene, når vi er

færdige.

På fredag skal Kirsten og jeg til Assens og købe lamper, det er træls at gå og tumle rundt i lavmørke, jeg var nødt til at vente til

møblerne er sat på plads. Maleren er færdig, alle væggene er savsmulstapet, dem kørte han over med rulle, så det hele er frisket op. Vi

rørte ikke ved stuen her, det er en fin ren hessian med lys bund og brune stænk, lyst dyrt gulvtæppe, passer lige til lædermøblerne. Nå,

ikke mere ”hussnak”.

Tak for brevet d. 14-9 modtaget 19-9, meget hurtigt synes jeg. Jeg synes det lyder, som om det regner hele tiden i Pakistan, synd for jer

at undvære David og Linda, hvordan klarer Mette og Thomas sig med legekammerater - kan de få tiden til at gå? I er vel alle sammen

blevet godt brune, der er interessant at læse brevene fra jer, jeg forsøger at leve mig ind i jeres dagligdag.

Jeg har ikke haft tid til at handle i Hadsund endnu. Anni og jeg besøgte Bedste et par timer søndag aften (uha, hvor var vi flyttetrætte).

Hun var helt kvik igen, hun skal snart en tur på Fjordager.

Ja, så begynder jeg igen, der er atter gået en dag, vi har nu været i Onsild og hente de sidste møbler, nu er der kun lidt overskudsmøbler,

og så de helt gamle oppe ved garagen. Dem vil farbror Aksel have op til sig, han vil vist gå og snakke med dem i vinter. Vi opgav

at få den grønne kiste på loftet, den skulle hejses op ude fra haven og op på altanen og ind gennem altandøren. Karl kom med tre

mænd til foretagenet, men jeg fortrød det i løbet af natten, så jeg måtte skynde mig at lave kaffe og sige ”undskyld”, vi sætter den i

værelset nedenunder. De grinede godt af mig. Jeg synes den ville ødelægge hele stuen for mig, den passer slet ikke i en stue. Stor ståhej.

Danmark vandt over England med 1-0, Allan Simonsen lavede mål på straffespark. (den sejr, der bl.s gjorde, at vi kom med til VM i Mexico i 1986,

red.)

I dag fredag har jeg vasket, maskinen er helt ligesom min, gjort alle billederne rene, pudset sølvtøjet i dækketøjsskabet og ordnet de

lamper, vi tog med fra Onsild. Kl. 16 var jeg færdig, så klædte jeg mig godt på og gik til Hadsund, det varer en god halv times tid,

besøgte Bedste til hendes spisetid, var på biblioteket, prøvede den lille købmand ved Færgekroen. Den tur var dejlig med spadseretur

over broen, det kan jeg nemt klare, så ingen problemer der.

Atter et ophold i skriveriet. Anni har været her i weekenden også Karl, Kirsten og Niels Jon. Vi har hængt billeder og ting og sager op på

væggene. Vi hentede Bedste til eftermiddagskaffe. Det er sidste søndag vi har bilen.

I morgen aften, mandag, skal Anni og Helle (Marie Gram-pige) til Terndrup for at købe reol til Anni, måske tager jeg rutebilen derhen,

så kan de hjælpe mig at købe møbler til spisekrogen i køkkenet. Så var planen, at de ville med mig hjem og have en rejemad.

Nu må jeg slutte, alt vel her, jeg føler mig søvning, selvom vi sov en time længere, vi har jo stillet på klokken i nat, og er altså nu gået

over til vintertid.

Håber Henny du havde en god fødselsdag, jeg skulle hilse fra Karl og Kirsten, de fik ikke skrevet til jer, de havde dårlig samvittighed,

men de har haft meget travlt med at flytte for mig.

Mange kærlig hilsner til jer alle fire

fra Mormor

Leif Christensen

1. udgave redigeret og udgivet 30-09-2004 - 2. udgave redigeret og udgivet 02-05-2022

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!