15.06.2021 Views

Snuden Juni

Fjerde udgave af snuden, og årets sidste :D

Fjerde udgave af snuden, og årets sidste :D

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SNUDEN

SNUDEN 4. UDGAVE

AUREHØJ GYMNASIUM

JUNI 2021

1


Snudens medlemmer

Redaktører:

Christian Krarup

Søren Toksvig

Lukas Preston

Maiken Holmbeck

Skribenter:

Katrine Henriksen

Nanna Poulsen

Tobias Bjerg

Simon Thomsen

Sebastian Hviid-Mahon

Jökull Sigurðarson

Indhold:

Forside s.1

Kolofon s.2

Spirituel vejledning med UU s. 3

Poesihøjen s. 4-5

Månedens citat s. 6

Månedens horoskop s. 7

Satire s. 8-9

Eurovision s. 10

Frigiv landsholdsfodbolden! s. 11

Aurehøjs sejeste elev fundet s. 12-

13

Bagside + leder s. 14

Olivia Rosager

Mark Rambrandt

Alberte Fruergaard

Benjamin Banjo Rye

Noah Christensen

Grafikere:

Liva Nygaard

Katrine Rytter

Nikoline Hersing

Korrektur:

Sinus Drud Nielsen

Tobias Bloch Schousboe

2


Spirituel vejledning: Forstå dig selv og verden

med Udvalgsudvalget

Hej Aurehøj,

Det sker jo fra tid til anden, at man her på gymnasiet savner et strejf af det guddommelige.

Det kommer især her ved slutningen af året, hvor man har tid til at tænke over de store

spørgsmål, som før blev glemt under presset af 15 timers opgaveskrivning om ugen. Som vi

alle sammen godt ved, lærerne ikke må give os. Til de store spørgsmål findes der heldigvis

et udvalg, som længe har eksisteret i grænselandet mellem virkelighed og myte: Selveste

Udvalgsudvalget.

Vi har siden sidste udgave modtaget en hær af anonyme eksistentielle overvejelser, som vi

nok skal prøve at hjælpe jer igennem med.

3

Jeg er stor fan af pjækning og har gjort det til en behagelig vane her de sidste tre år. Nu er

der bare ingen timer tilbage at pjække fra. Hvad gør jeg? - Anonym 3.g’er

Når det kommer til pjækning, er det vigtigt at huske, at det ikke kun er gymnasiet, man

kan pjække fra. Det er selvfølgelig der, hvor det er mest kendt, men der er mange andre steder,

hvor man kan løbe fra ansvaret: der er alt fra højskole over uni til arbejde og familiefødselsdage.

Bare fordi, kære 3.g’ere, at jeres tid på Aurehøj slutter, betyder det ikke, at jeres

tid som pjækkere behøver gøre det samme.

Jeg skal op til religion mundtlig lige om lidt. Hvordan får jeg et instant 12-tal? - Anonym

2.g’er

Religion er jo et dejligt fag, for det er et af de fag, hvor pensum i virkeligheden ikke er så

vigtigt. Religion er jo noget andet end videnskab - det bliver faktisk tit kaldt for videnskabens

modsætning, og det bunder i, at religion ikke rigtig er baseret på fakta. Det er tro, der

er vigtigt i religion, så da faget udelukkende handler om det, folk tror på, kan du bare snakke

om, hvad du tror, de tror. Du laver bare en religion omkring deres religion, og det der instant

12-tal vil være sikret.

Gården giv mig svar pls BLEV DER SOLGT BOLLER I GRØNNEGÅRDEN? -

Anonym elev

Problemet med at lade alle sende spørgsmål ind er, at det sommetider er

nonsens. Sådan vil det i hvert fald fremstå for nogle, men her i Udvalgsudvalget

ved vi, at skæbnen er en besynderlig størrelse. Det kan være, vi aldrig

får at vide, hvorfor spørgsmålet starter med ordet “Gården”, og det kan

være, vi aldrig finder ud af, om der blev solgt boller i Grønnegården. Men i

virkeligheden er verden også for stor til at kunne forstå det alt sammen.

Udvalgsudvalget foreslår derfor denne anonyme elev - og andre elever,

som oplever en lignende fortvivlelse - at følge det traditionelle Nepalesiske

udsagn Mala khā'ū og leve livet et skridt ad gangen.


Poesihøjen

I sektionen ”Poesihøjen” kan Aurehøjs helt

egne digtere og kreative sjæle vise deres værker

frem. Har du også et digt eller en tekst

gemt i kladdehæftet? Skriv til Noah fra 1.j

En Lydløs Larm

-Ronja Neel (1.k)

Lukker bomber ind ved frokosttid

Hører stemmer højt fra gangen

Her er ingen, men de skriger.

Føler mig skizofren og paranoid

når radioen i rundkørsler spiller din stemme

Spiller jeres stemmer

Spiller skrig og skrål og knuste stole

Tømte vandkander, løbende makeup

fra både vand og tårer, der langsomt drukner mig i stilhed

Drømmer om et paradis i stumfilm

men stemmerne sparker på trommehinderne

som krigstrommer der på ny advarer om storm

Jeg vil også have en krigstromme

en der kan fortælle mig hvornår jeg skal gå

en der kan fortælle mig jeg skal forsvinde

blive genfærd og opsluges af væggens tomhed

Men i stedet hører jeg stemmer

Skizofrenien rammer, radioen kører, jeg mærker angsten

krybeså

lad der for helvede blive stille!

Lad mig blive et menneske

et der ikke behøver lyve eller påtage et smil

Lad mig være lykkelig

Lad mig leve i min rede som en fugl

trygt og varmt og roligt

Lad mig flyve ikke falde som en lille fugleunge

Jeg vil svæve væk på lammeskyer

og mærke regnen på min pande

for så ved jeg at de dryp den slår

Vil overdøve verden

syre-basepar

- Mark Pauli (2.k)

Bemærk den ætsende effekt

Når i blander ioner og han afgiver sin hydron til dig

Mens reaktionen i din mund

Danner huller i dit tøj

Internt exotermt verdensfjernt

Han søger varmen for at sublimere

Mens du kun smelter mere

og salt krystalliseres fint fra dråberne

Tvivlsom kemi

Nattens dronning

-Anna Parmo (2.n)

Du er valmuen

i en mark af mælkebøtter.

En ægte skønhed,

der lokker hver en forvildet sømand,

som en sirene

For du er en flanør.

Der dominerer natten,

i din røde kjole der blafrer drilsk om din skiveskårede

silhuet.

Med kridhvide tænder der smiler fremmellem

de sukkersøde læber.

Røde læber,

farvet af blodet fra hvert et hjerte du har knust på din

vej,

men du bærer det som et trofæ

For det var dem der var tåbelige nok,

til at lege med ilden

-Cornelia (1.x)

Det er næsten som om

at havnen elsker med os

når vi står foran Dokken i sort og hvid;

næsten som om

at det var mågerne der opfandt Matthäus Passionen

da de spiste af Jesus’ ådsel -

det er som om,

næsten,

at bådene hvæser af os

når vi sidder med fødderne hængende ud over kajen

og venter på solen skal vise sig i horisonten

og smelte sig ind i drømmepreludiet på vores ansigter.

Det hele bliver pludselig så -

og dit blik bliver havets bestræbende bølger

der kaster sig ud efter noget på strandbredden;

når du farer rundt virker det næsten som om

at livet kommer løbende bag dig,

næsten som om,

at du løber fra det.

Og jeg ville lyve hvis jeg sagde

at livet er en tøven før fødslen,

for du har allerede modbevist den Kafka.

4


Det gennemsnitlige menneske er et røvhul

- Johnny Penis

Det gennemsnitlige menneske er et røvhul.

Det gennemsnitlige menneske er amoralsk.

Det gennemsnitlige menneske donerer ikke til velgørenhed.

Det gennemsnitlige menneske er egoistisk.

Dem der donerer til velgørenhed, gør det kun for at kunne

sige, at de donerer til velgørenhed.

Dem der donerer til velgørenhed, er egoistiske.

Det gennemsnitlige menneske er egoistisk.

Men det vil ikke indrømme, at det er egoistisk.

Det gennemsnitlige menneske er egoistisk, fordi det ikke

vil indrømme, at det er egoistisk.

Det gennemsnitlige menneske tror nemlig på det gode i

mennesket.

Det ”gode” i mennesket er det, der overbeviser det gennemsnitlige

menneske om, at det gennemsnitlige menneske

ikke er egoistisk.

Det gennemsnitlige menneske er egoistisk.

Det gennemsnitlige menneske er kun egoistisk.

Det gennemsnitlige menneske er ligeglad med andre.

Det gennemsnitlige menneske ser andre som værktøjer.

Det gennemsnitlige menneske ser venner som værktøjer.

Det gennemsnitlige menneske ser familie som værktøjer.

Det gennemsnitlige menneske ser kæresten, ægtefællen

eller værktøjet som et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske ser alt som værktøjer.

Det gennemsnitlige menneske ser sin krop som et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske ser sin pik som et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske ser sin fisse som et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske ser hjertet og lungerne og

urinrøret og dets grimme, klamme ansigt som et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske er et værktøj.

Det gennemsnitlige menneske er hjernens værktøj.

Det gennemsnitlige menneske vil gerne være hjernens

værktøj.

For hjernen siger til det gennemsnitlige menneske, at

det vil det bedste for det gennemsnitlige menneske.

Hjernen består af 60% fedt.

Hjernen er et fedt, klamt svin.

Hjernen udnytter kroppens arbejdskraft.

Marx siger, at det gennemsnitlige menneske på et tidspunkt

vil lave oprør mod det fede, klamme kapitalistsvin.

Det gør det gennemsnitlige menneske til gengæld ikke.

For det gennemsnitlige menneske er et egoistisk, amoralsk

og konformistisk værktøj, der kun lukker lort ud og

skider på andre.

Ligesom et røvhul.

Det gennemsnitlige menneske vil ikke være et røvhul.

Men det gennemsnitlige menneske tør heller ikke at være

andet.

For et røvhul ved man, hvad er.

Et røvhul er nemlig gennemsnitligt.

Og mennesket vil gerne være gennemsnitligt.

5


Månedens citat

“We make a living by what we get.

We make a life by what we give.”

~Winston Churchill

6


Månedens horoskop

- Juni -

Maiken Holmbeck 2.K

A-klassen

Eksamensperioden har været hård,

især for A’erne, men den er desværre

ikke overstået. A’erne skal

tage afstand fra hinanden og fokusere

på deres individuelle præstation.

Sommerferien er en åbenlys

mulighed for at styrke klassefællesskabet

og skabe nye forbindelser

på tværs af klassen.

B-klassen

Selvom sommerferien nærmer sig,

så befinder vi os stadig i læseferien,

hvor mange stresser over kommende

eksaminer. B’erne får sig en

vild sommerferie med en masse

fede oplevelser, men de skal bevare

fornuften for at sikre sig fremtidig

succes. Vær ikke bange for at sige

fra og holde en pause i ny og næ.

C-klassen

Livet er fyldt med problemer og I

kan ikke redde hele verden. C’erne

skal lære at slappe af og tage afstand

fra de konflikter, som nu går

dem på. Fokuser på betydningsfulde

venskaber, som bringer orden i

det store kaos som er blevet skabt

for nyligt.

J-klassen

Sommeren byder på mere end sjov

og ballade. Der vil ske store personlige

ændringer for J’erne. Deres

klassefællesskab vil blive styrket,

men J’erne vil også bruge en stor

andel af sommeren på refleksion.

Giv jer tid til at have det sjovt.

K-klassen

I har haft meget at se til. K’erne har

brugt meget energi på at bekymre

og undre sig over de forskellige begivenheder

som de har været udsat

for. Nu skal de slippe skolen og

slappe af. Der er ingen grund til

stress eller bekymring længere, da

det endelig er blevet ferie. K’erne

skal dog stadig huske at nyde den

tid de har sammen.

M-klassen

Selvom livet har været stressfyldt

på det seneste, skal I vide, at sommeren

byder på afslapning. Sommeren

vil desuden give anledning

til at samle mange af de løse ender.

M’erne vil nyde meget af hinandens

selvskab i denne sommer og

det vil gavne det allerede stærke

klassefællesskab.

N-klassen

Det er naturligt at mærke pres i eksamensperioden,

men I skal bruge

hinanden som støtte. N’erne har et

særligt behov for at finde ro og orden

i hverdagen, hvilket begynder

med selvrefleksion. Lad jer ikke gå

på af de forskellige indtryk som

præger jeres hverdag, men brug i

stedet tiden med hinanden.

X-klassen

Tiden behøves ikke nødvendigvis

bruges fornuftigt. X’erne har behov

for at slappe af og nyde hinandens

selskab. De opdager endda nogle

nye og uventede venskaber på

tværs af klassen. Man kan opdage

spændende sager om sine klassekammerater,

hvis man giver sig

tid.

Y-klassen

Erfaringer kan bruges til at forhindre

fejl i fremtiden. Y’erne skal være

mere opmærksomme på menneskerne

omkring dem. De har desuden

brug for at være åbne overfor

de forandringer der sker i løbet af

sommerferien. Y’erne skal i højere

grad følge fornuften.

7


Satire

Alle historier på disse sider er fiktive - Enhver

sammenhæng mellem levende eller døde personer

er højst sandsynligt tilsigtet

8


9


Eurovision

Benjamin Banjo Rye 3.B og Simon Thomsen 3.B

Eurovision: et show med masser af fede sange og god

energi - men kun én vinder. Den 65. udgave af showet levede

endnu engang op til forventningerne med en fantastisk

opvisning og masser af god underholdning. Hele

balladen foregik i Holland, mere specifikt i Ahoy arena i

Rotterdam. Desværre uden dansk deltagelse i finalen,

men det ved du selvfølgelig godt, fordi du så showet. Alligevel

vandt Danmark…. halvt. Men det kommer vi nærmere

ind på senere. Først skal vi lige snakke lidt om,

hvem der ellers stillede op og var i finalen. Ja, der var jo

blandt andet en flok finger-mongoler fra Litauen og så

Jendrik, Tysklands bidrag. Mage til jubelidiot, hvis du

spørger mig... men en ganske udmærket sang. Og så lige

et spørgsmål: Hvad fuck laver Flo Rida til Eurovision? Han

er amerikaner og stiller op i en sangkonkurrence for europæiske

lande. WTF altså - men Australien stiller jo også,

så det er efterhånden lidt ligegyldigt, om du er fra Europa

eller ej. Åbenbart. Holland, der var vært for femte gang,

bragte et fænomenalt show med masser af pyro og alt,

hvad der ellers hører Eurovision til, og der skulle som

nævnt findes en vinder. En vinder blev der fundet, og for

tredje gang i historien var det Italien, som stod øverst på

Eurovisions sejrsskammel, idet det italienske band Måneskin

vandt med sangen “Zitti e bouni”, ed era una bella

canzone (undskyld, Nanna, hvis grammatikken er forkert).

Der skete derudover også noget historisk ved den 65.

udgave af Eurovision. For første gang siden et nyt stemmesystem

blev taget i brug - hvor de nationale juryer har

50% af stemmerne og seerne 50% - præsterede Storbritannien

at optjene de legendariske nul point. Altså kunne

hverken de professionelle fra juryerne eller seerne lide

James Newmans sang “Embers”. Bedre held næste gang,

UK.

Og kære læsere, det er her den halve danske sejr kommer

ind i billedet. Ja, det italienske band hedder Måneskin, og

det er som bekendt en dansk glose. Grunden til det meget

lidt italienske navn er, at bassisten Victoria med rødder i

Hørsholm er halv dansk. Tak for det, Victoria. Hvis I undrer

jer over, hvad sangens titel betyder, kan jeg informere

jer om, at det betyder “shut up and behave”, og det må man

sige, at Europa gjorde! Også lidt vildt, at Italien vandt - for

hvis man skulle tro bookmakerne, var det Schweiz, der

stod til at vinde, men Gjon Tears, der sang “Tout l’univers”,

endte på en flot tredjeplads. Selvom de nationale juryer

godt nok havde givet ham sejren, var seerne uenige og gav

den til Italien. Og den seriøse del af showet var da også lidt

af en gyser. Man sad seriøst på kanten af sofaen, for hold

nu kæft, de der værter trak den langt ud. Men efter små tre

-fire timer fandt jeg også en top 7 af finale-sangene, som I

naturligvis ikke skal snydes for. Den kommer her:

7. pladsen

På en 7. plads finder vi konkurrencens nummer 2, den

skønne Barbara Pravi fra Frankrig med sangen “Voila”,

dejlig simpel og fantastisk fremført - og selvfølgelig på

fransk, så jeg forstod hat af sangen, men den lød godt.

6. pladsen

Min 6. plads går til Island og sangen “10 years”. En sang,

man om ikke andet kan være med på og danse til. Tak,

Island! Landets artister sad desværre i isolation, og man

måtte derfor vise en båndet optagelse af deres sang.

5. pladsen

5. pladsen går til Cypern, som i øvrigt havde en dansk

komponist med i sangskrivningen. Thomas Stengaard

havde således en aktie i “El diablo”, som gav så god en vibe,

at man måtte rejse sig op og svinge hofterne.

4. pladsen

Aserbajdsjans sang “Mata Hari”, sunget af Efendi, indtager

fjerdepladsen på min top 7, og den er fucking fremragende.

Tak for det, Aserbajdsjan. Efendi, der i øvrigt havde lidt

kørende med Norges Tix. What a couple.

3. pladsen

Jeg giver min tredjebedste placering til konkurrencens

yngste deltager Stefania, 18 år og 5 måneder, fra Grækenland

med sangen “ Last Dance”. Igen en fed sang - og man

må sgu også være ærlig at sige, at hun så skide godt ud.

2. pladsen

Min 2. plads går til vinderen af hele konkurrencen. Det er

som nævnt italienske Måneskin med sangen “Zitti e bouni”,

som altså bare er en møg fed sang - lækker rocksang

med alt, hvad der hører en rocksang til. Grazie mile, Måneskin.

1. pladsen

Ja, 1. pladsen kan uden diskussion kun gå til Finland, der

kom med en sang i genren violent pop. Det finske band

Blind Channel leverede et fedt sceneshow og en fantastisk

sang med navnet “Dark Side”, og hold nu kæft, hvor den

kan noget, den fik mig sgu til at vågne op og ryste hovedet

lidt ekstra. Kiitos, Suomi.

10


Bedre adgang til landsholdsfodbold vil skabe

fællesskab og sammenhængskraft

Tobias Bloch Schousboe 1.C

Så er EM i fodbold skudt i gang. Ligesom

mange andre glæder jeg mig til store fodboldoplevelser,

men ikke mindst til også

igen at mærke en folkefest, et kulturelt vingesus

- til trods for lørdagens chokerende

hændelser i Parken. Skulle man have næret

bare den mindste tvivl om kulturens betydning

forinden, har pandemiens mange nedlukninger

af alt fra fodboldstadions til koncertsale

forhåbentligt fjernet den. Mange

har mærket, hvor tom tilværelsen pludselig

kan føles i fraværet af sommerens obligatoriske

festivaludflugt med kammeraterne eller

biografturen fredag aften. Oplevelsen af

brud med hverdagens rutiner og den tilhørende

fællesskabsfølelse, der opstår i samværet

med andre, har øjensynligt manglet

hos unge som gamle. Hverdagen er

(heldigvis) på vej tilbage, men det er nu, vi

skal udnytte disse på sin vis trist optjente

erfaringer til at sikre muligheden for kulturelle

oplevelser også i fremtiden. En del af

løsningen befinder sig lige for næsen af os.

Jeg mener, det bør genovervejes, hvorvidt

det fortsat kan tillades, at store sportsbegivenheder,

som de netop afviklede testkampe

op til mændenes europamesterskaber i

fodbold, ikke vises af public service-medier,

som størstedelen af den danske befolkning

har adgang til. Emnet har været diskuteret

før, men aktualiteten og det potentielle udbytte

af en ændring på området har aldrig

stået klarere. Ovenstående beskrivelse af

kulturlivets vigtighed – ikke mindst for

mental trivsel og national sammenhængskraft

– udpensler, hvilket vakuum diverse

nedlukninger har skabt i danskernes kulturforbrug.

Og selvom ikke alle bryder sig

lige meget om fodboldsporten, er min påstand,

at bedre og bredere adgang til landskampe

som de førnævnte havde kunnet og

vil kunne udgøre en tiltrængt lækkerbisken

i en tid med udpræget kulturel hungersnød.

Vi har i løbet af det seneste års tid set, hvordan

staten gennem utallige hjælpeordninger

med rette har uddelt håndsrækninger til

eksempelvis nedlunkningsramte virksomheder.

Nu må det være på tide at afsøge alle

muligheder for at stille danskernes kultursult

– i dag og i fremtiden – og derigennem

skabe sammenhængskraft, fællesskab og

trivsel. Om det så gøres bedst gennem øget

adgang til landsholdsbold er svært at sige

med sikkerhed, men mon ikke det så i hvert

fald kunne bidrage. EM i år bliver ganske

vist sendt delvist på DR, men når slutrunden

er ovre, vender problemet blot tilbage med

fornyet kraft. Pandemien har vist, at politik

kan skabe forandringer; lad os nu gøre

landsholdsfodbolden tilgængelig for den

brede befolkning én gang for alle.

11


Aurehøjs objektivt sejeste elev er fundet!

Mark Pauli Rambrand 2.K

Det er sommer i Danmark. To elever mødes ved rektorbolig for at afgøre, hvem der er objektivt

sejest. Bag dem ligger utallige sejre over mindre seje elever, og foran dem står muligheden

for at vinde en vildt nice pokal samt den ærefulde titel med anerkendelse fra ledelsen

som årets sejeste elev. Om denne pris skal tilfalde Rosalina (3.x), medformand for det temmeligt

seje Nørdudvalg, eller Søren (2.x), medredaktør på en eller anden ukendt skoleavis,

vil kun tiden vise. Begge finalister er blevet anbefalet at kunne reglerne til skak og være

parate til at kunne løbe, men som de placerer sig i Rektor 1, har de endnu ingen idé om,

hvad Organic Ginger Nuts eller bevægelse gennem parallelle tidslinjer har med noget at gøre.

Da det er alment kendt, at et individs tidsfornemmelse er ligefrem proportionel med vedkommendes

sejhed, indledtes den to timer lange dyst med, at den højtærede Lord Christian

Krarup og jeg selv hver startede et stopur og bad duellanterne om at markere, hvornår de

troede, der var gået henholdsvis et kvarter, en halv time og tre kvarter. Den, der samlet set

markerede mest rigtigt, ville vinde ét af dagens i alt fem point. Rosalina klarede sig forbløffende

godt, idet hun markerede efter 14, 29 og 43 minutter. Af hensyn til Sørens ry vil tidspunkterne

for hans markeringer ikke oplyses her, men det bør nævnes, at hans præstation

på sin vis også var forbløffende.

De andre discipliner blev afviklet sideløbende med denne tidtagning, for sejhed findes jo

ikke i isolerede færdigheder. Begge duellanter blev tildelt papir og kuglepen, hvorefter de på

tre minutter skulle nedskrive navnene på så mange andre elever som muligt - som alle

ved, er det meget sejere at kende andre end selv at være kendt. Efter 180 intense sekunder

havde Søren formået at notere otte navne mere end Rosalina, og han vandt dermed sit første

point.

Dette førte dem til den måske mest storslåede disciplin, hvor hver af de to i løbet af halvtreds

minutter skulle forberede et kreativt projekt, som herefter måtte fremvises og vurderes

af Udvalgsudvalgets top kvalificerede dommere. Her bør det tilføjes, at kunst naturligvis

er subjektivt, men at der i enhver handling, særligt formålsløse handlinger, hviler et strejf

af aktørens sejhed, som kun fine næser evner at opfange. Som grobund for duellanternes

kreativitet opstod et rystende kaos grundet akut mangel på farveblyanter, tape og dommere,

for det kræver en vis tomhed at kunne skabe noget ud af ingenting. Øjenvidner har siden

bekræftet, at både Søren og Rosalinas projekter i sandhed var noget. Nogle har refereret

til Rosalinas en-persons-drama som ”Noget helt særligt,” ”Virkelig noget” og ”Mere intellektuelt

end Sørens Godzilla”, mens andre har krediteret Søren for at give dem et ”helt nyt perspektiv

på solen” og for at ”udfordre konventionerne for multimodal kunst.” Desværre for

Søren var en samf-elev af den mening, at hans værk ikke var tilstrækkelig afklaret med

hensyn til skellet mellem modernisme og postmodernisme, hvorved Rosalina vandt sit andet

point.

I sit projekt havde Søren famøst blandet 2- og 3-dimensionelle origamiteknikker, men denne

eksperimentering lod ikke til at have forberedt ham på at spille skak i 5D. I denne com-

12


putersimulerede variant rykker alle brikker som normalt. Den eneste forskel er, at de også

kan bevæge sig i tid og mellem parallelle tidslinjer, som tilføjelser til et skakspils normale

to rumlige akser. Søren fik tilfældigt de hvide brikker, og spillet startede med 1. e4 g6 2.Nf3

som Rosalina meget kreativt besvarede med 2.. g5. Herefter kom 3. Nxg5 Nf6 4.Bc4. I en alternativ

tidslinje ville Rosalina have bevæget sin springer til en anden alternativ tidslinje

for at undgå skakmat eller at miste sit tårn, men i vor realitet sluttede spillet med 4...Rg8

5.Bxf7#, hvorved Søren vandt sit andet point.

Parate til den afgørende disciplin i kampen om at blive dette skoleårs sejeste elev står begge

finalister nu placeret på Gentoftegade. Stillingen er 2-2, og alt afhænger af, hvem der

først kan købe en pakke Organic Ginger Nuts. Ingen af de to er bekendt med produktet, eller

hvor det kan købes, men Rosalina løber intuitivt direkte mod Føtex Food, det eneste salgssted

i området. Hun gennemsøger butikken, men overser uheldigvis den søgte vare og dermed

chancen for at afslutte sin tid på Aurehøj som gymnasiets officielt sejeste elev, da Søren

efter 20 minutter også ankommer til butikken, finder de eftersøgte småkager og opnår

uendelig anerkendelse med titlen som den Objektivt Sejeste Elev på AU 20/21.

Således afsluttes et skoleår, hvor meget små vira har ødelagt meget store planer. I det

mindste kan vi stadig klamre os til klichéer om, at det er de små ting, der betyder noget -

for hold da op, hvor har vi mange små ting parat til næste år.

13


Kære Læser

Leder

Som du måske har bemærket, er denne udgave af Snuden væsentlig kortere end de

forrige. Det er vi klar over. Vi havde egentlig tænkt, at vi var færdige for i år, men så

kunne vi lige nå en udgave mere, wuhu!

Det har som bekendt været et prøvelsernes år, men heldigvis er der da kommet

mindst en god ting ud af det: Snuden. Det har været super fedt at skrive til jer

allesammen i løbet af de sidste par måneder, og det virker også, som om I gerne vil

læse det, vi udgiver. Det er vi utrolig taknemmelige for.

Næste år kommer vi til at savne vores 3.g’ere, men heldigvis får vi en masse nye

1.g’ere, som vi glæder os til at møde. Og lad os da håbe for dem, at de får en lidt mere

normal gymnasietid, end den vi selv har haft.

Knæk og bræk med eksaminerne, og til dem, der allerede er færdige: Rigtig god

sommerferie fra Snuden.

Med venlig hilsen

Christian 3.x, Søren 2.x, Lukas 2.k og Maiken 2.k

14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!