Bag ordene med Lotte og Søren Hammer

Bag ordene
med Lotte og Søren
Hammer
Vi har alle sammen
forskellige lag, og det er jo
dem, der er interessante
Historisk spændingsserie i 8 dele

Tema: Mennesket midt i 2. Verdenskrig
Monster eller menneske?
Brogede karakterer i Lotte og Søren Hammers Sobibór
Venner og fjender i Sobibór
Lotte og Søren Hammer er aktuelle med en ny bog i deres historiske
spændingsserie Venner og fjender, der udspiller sig i Europa under 2. Verdenskrig.
Vi har hidtil fulgt dansk-tyske Peter og dansk-jødiske Kassandra i bøgerne Vejen til
Warszawa, Kobberslottet, Gaden uden navn og Byen ved Volga. Nu fortsætter deres
rejse med 5. bind i serien, Sobibór, hvor den ekstreme kamp for overlevelse tvinger
karaktererne til at gå på kompromis med deres grundlæggende værdier.
I Sobibór følger vi Hauptsturmführer Hartvig Voss, som er Peters ven fra SS-skolen
Bad Tölz. Året er 1942, og Hartvig hjemsøges af sine umenneskelige gerninger ved
østfronten. Han får derfor nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór
i Polen. Her genkender han en dag Kassandra, der er ankommet til lejren sammen
med Alexander og Debora. Med tanke på Peter redder Hartvig dem fra
gaskammeret og sætter dem i arbejde. Alexander skal være skovhugger, Debora
gåsepige, og Kassandra skal holde hus hjemme hos Hartvig. Alle tre bliver stærkt
udfordret af deres nye tilværelse – Kassandra af sit komplicerede og livsvigtige
forhold til Hartvig, Alexander og Debora af de brutale levevilkår i lejren.

I KRIG ER DET SVÆRT AT
SKELNE VEN FRA FJENDE

Vi er alle både gode og onde
Da Kassandra og Hartvig en dag er ude at gå, siger hun:
"Vi er ikke kun onde eller kun gode, vi er begge ting og ofte på samme tid. Sådan
sagde min mor, og hun havde ret. Du skal passe på Aneta, Hartvig. Og på mig."
Kassandras mening med disse ord er tydelig: Det kan godt være, at Hartvig gør
utroligt meget ondt, men det betyder ikke, at han ikke også kan gøre noget godt.
Han kan beskytte Aneta, som er en lille jødisk pige, han holder skjult fra sine SSkolleger,
og han kan beskytte Kassandra. Og det gør han. Med dette valg viser han,
at der faktisk findes et menneske bag monsteret, om end det er et forfærdeligt og
utilgiveligt ét af slagsen:
"Hartvig er beskrevet både som ond og god, og det er han også, men han har gjort
så onde ting, og han gør så onde ting, at han ikke kan undskyldes. Det, han har gjort,
kan man aldrig nogensinde vaske af sig," forklarer Søren i et interview om den nye
bog.
Kassandras centrale dobbelthed
En lignende dobbelthed præger også de andre karakterer i romanen. Ikke mindst
Kassandra, der på den ene side drager stor omsorg for sine nærmeste og på den
anden side vender det blinde øje til jødernes grufulde eksistens i lejren:
"Sobibór er på mange måder Kassandras bog, for hun bliver suget ind i ondskaben
og vender ryggen til den. Hun tænker på sin egen familie, lukker vinduerne, hvis det
lugter, og hun kan i og for sig godt leve med, at der hver evig eneste dag bliver
myrdet tusindvis af mennesker mindre end et par hundrede meter fra hende, hvis
bare hun ikke selv er tvunget til at kigge på det. Og hun kulminerer ved, at hun jo
direkte foreslår, at Hartvig lader de her arme mennesker sidde indeni vognene indtil
de dør af sig selv, selvom hun lidt får taget sig selv i det," fortæller Søren og
fortsætter:
"Hun synker ret dybt i bogen, men hun klarer sig samtidig fint med det barn, hun
tager sig af, og den lille pige begynder at trives. Kassandra har også et aktivt og
ordentligt forhold til sin bror og Debora, selvom det kikser et bare gange, hvor
Alexander gennemskuer hende."
Om Lotte og Søren Hammer
Efter at have skrevet 10 bind i krimiserien om Konrad Simonsen,
har Lotte og Søren Hammer valgt at skifte genre. Sørens store
interesse for 2. Verdenskrig og Lottes passion for menneskelige
relationer har resulteret i den historiske spændingsserie Venner
og fjender.

Sobibór fås også som e-bog og lydbog
Rækkefølgen på
Venner og fjender
1. Vejen til
Warszawa
2. Kobberslottet
3. Gaden uden
navn
4. Byen ved Volga
5. Sobibór
6. Skoven er
vores
7. Heltenes
sommer
8. Rottelinjen
Deboras overraskende udvikling
Også Alexander og Debora viser i Sobibór, at de er brogede karakterer, men især
Deboras udvikling fra forhadt forræder til tilgivet hjælper har overrasket forfatterne:
"Det er altid sjovt, hvis en person kommer til at fylde mere, end vi på forhånd havde
planlagt. Så betyder det jo, at vi synes, at karakteren fungerer godt, og så kan bogen
tage en noget anden drejning … Det bedste eksempel synes jeg er Debora. I Gaden
uden navn lever hun i den jødiske ghetto i Warszawa, og i ren jalousi stikker hun en
masse gode mennesker i ryggen, inklusiv Peter og Alexander. Og så tager hun af
sted med togvognene mod Sobibór, fordi hun ikke vil leve mere. Det er så infamt og
ledt gjort, men hun bliver tilgivet hele vejen igennem. Hun overraskede, for det var
aldrig meningen, at hun skulle have en så stor rolle. Det var faktisk meningen, at hun
skulle have en meget lille rolle. Men hun trængte sig på … og bliver en helt anden og
meget modig karakter i Sobibór," forklarer Søren.
Englevinger er kedelige
Det har været vigtigt for Lotte og Søren på denne vis at skabe nuancerede
karakterer, der både har det gode og onde i sig. Herved kan karaktererne nemlig
afspejle virkelige mennesker, fortæller Lotte:
"Vi har alle sammen forskellige lag, og det er jo dem, der er interessante. De
følelsesmæssige skismaer, de kampe, man kommer ud i med sig selv. Hvis du møder
et menneske – og det gør du formentlig ikke, for jeg har i hvert fald aldrig gjort det –
der kun er godt, så bliver det ret kedeligt. Så begynder man at vende det om for at
se om vingerne er ved at vokse ud. Og et menneske, der kun er ondt, er forfærdeligt,
ja, men det er ved gud heller ikke særligt interessant."