Snuden Maj

Aurehøj midt i 80’erne - Big Bandets fødsel
Mikael Weis, Big Bandets første trommeslager, mat/mus, årgang 1987
Første uge som gymnasieelev var netop overstået/overlevet og spændingen afløst af en begyndende
fortrolighed med det nye.
Den dynamiske Kristian Larsen var tiltrådt som musiklærer på Aurehøj Statsgymnasium, som det
hed dengang, og havde en mission – han ville starte et Big Band. Ambitionerne fejlede ikke noget
og udfordringen med ikke at have en fuld besætning fra dag et, i øvrigt nærmest aldrig, blev løst
ved at importere musikere fra tilstødende gymnasier, eller ændre arrangementerne til forholdene.
Kristian Larsen var eminent til dette.
Vi nød at være med i en periode hvor Big Bandet gradvist blev bygget op og kulminationen for os
var en deltagelse i P2’s musikaften. Det var stort når statsradiofonien, i dag Danmarks Radio, sendte
bud efter én og alle var formentlig lidt beklemte ved at sidde i den store sal i radiohuset på Frederiksberg.
Big Bandet bestod af en stærk gruppe engagerede elever, hvoraf flere senere fortsatte i det professionelle
musikalske spor. Her kan nævnes sanger og skuespiller Nicoline Siff Møller, der siden har
været en overbevisende repræsentant på den danske musicalscene. Hold op hvor kunne hun synge,
så gåsehuden sprang frem overalt på kroppen. Og trompetisten Jens Gotholdt – sikke en lyd.
Herudover den ihærdige Rasmus Bing på trombone og slutteligt Aurehøjs Bestyrelsesformand og
TV2’s politiske redaktør Troels Mylenberg, som brillerede på guitar. Ja, det var tider dengang i 80’-
erne.
Aurehøj var et fantastisk, rummeligt og inspirerende gymnasium, og fremfor alt et sted hvor man
kunne være lige nøjagtig den man var. Sammensætningen af elever var en blanding af flippere,
punkere, discere, konservativ ungdom og hvad der ellers var kendetegnende for perioden. Alle levede
i et paradigme af ambitiøsitet og det modsatte, men det altoverskyggende var musikken. Det var
dén der samlede, både de musicerende og tilhørere.
Der var GAS fester (Gymnasieforeningen Aurehøj Statsgymnasium), nærmest en gang om måneden,
hvilket var et kæmpe tilløbsstykke for elever fra de omkringliggende gymnasier. Roy Richard
and his Funky Friends var hyppige underholdere, ligesom Dodo and the Dodo’s, og så kom Safri Duo
også forbi dengang de endnu ikke var klar over de skulle erobre verdensscenen, men ”blot” var
klassiske musikere.
Rektor Søren Brogaard – en tillidsfuld, blid og venlig mand, som i sin pragt med seler, kunne få det
røde felt til at blive blodrødt hvis hans tillid blev svigtet. For eksempel hvis man havde lånt nøgler
til skolen for at øve i weekenden, og hvor øvningen endte lidt for festligt med manglende oprydning
til følge. Uhadada – det gjorde man kun en gang.
Midt 80’erne på Aurehøj var en god tid og gymnasiets fortsatte blomstring både musikalsk og akademisk
kan ingen betvivle. Mon ikke en snert af den gamle ånd stadig spøger i sin moderne version
- det tror jeg.
Om Mikael Weis: Mikael havde en jazztrio/kvartet i tiden efter Aurehøj, som blandt andet spillede på værtshuset
Skt. Peder, til mindre fester og arrangementer med jazzsangerinden Majken Christiansen i front. Siden har Mikael
helliget sig andre gøremål og er både uddannet skibsfører (kaptajn) og cand.jur, og har i mange år arbejdet internationalt
i IT branchen, blandt andet som specialist indenfor teknologiplatforme og forhandling.
12