05.05.2021 Views

Snuden April

  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SNUDEN

Liva Nygaard 2.x

SNUDEN 2. UDGAVE

AUREHØJ GYMNASIUM

APRIL 2021


2

Snudens medlemmer

Redaktører:

Christian Krarup

Søren Toksvig

Lukas Preston

Maiken Holmbeck

Skribenter:

Katrine Henriksen

Nanna Poulsen

Tobias Bjerg

Simon Thomsen

Sebastian Hviid-Mahon

Jökull Sigurðarson

Thyra Barfod

Kamille Molano

Asbjørn Roed

Olivia Rosager

Indhold:

Leder s. 3

Test dig selv: Hvilken lærer er

du? s. 4

Lærerne taler ud: De værste undskyldninger

s. 5

Grunden til at man ikke spiller

klaver i Grønnegården s. 6-7

Troels Mylenberg: Hold Snuden i

sporet s. 8

Så for Søren! - Bag om Søren Møller

s. 9

Gehør s. 10-12

Månedens horoskop s. 13

Hvad skete der egentlig med udvalgsudvalget?

S. 15

Om at droppe ud s. 16-17

Frederikke Nielsen

Grafikere:

Liva Nygaard

Katrine Rytter

Nikoline Hersing

Gæsteskribent:

Troels Mylenberg

O. Vitus Hansen


3

Leder

Tidens ustoppelige fremmarch bliver ved i endnu en måned, og det betyder

endnu en udgave af Snuden. I mellemtiden er der sket mange ting: Aurehøjs

3.g’ere har skrevet 250 SRP’er, elever strømmer tilbage på skolens

gange og det rygtes, for første gang i et årti, at der var en person som smilte

i et latin-modul. Det er jo foråret og håbets tid, og efter en sørgelig vinter

ser alle frem til ikke at skulle fryse ihjel på vejen til skole hver morgen.

Efter et år som sidste år, et “prøvelsens år” som dronningen kaldte det, er

det også på tide med noget at se frem til. Der er kun fem uger tilbage indtil

sidste skoledag, men for nogle er det stadigt alt for lang tid. Heldigvis står i

kære skoletrætte elever ikke alene: der er jo et skoleblad som kan holde

håbet oppe.

Dette er anden udgivelse af den genfødte Snuden, og hele teamet har arbejdet

hårdt på at komme med endnu en udgave, og med massere af feedback

er udgivelse 2.0 også forhåbentlig endnu bedre end vores første.

God fornøjelse!

Mvh Snudens Redaktion

Christian 3x, Maiken 2k, Lukas 2k, Søren 2x

P.S. Har du et kreativ hoved og lidt for meget tid på hænderne? Snuden har

altid brug for skribenter og tegnere, så hvis du føler dig inspireret, skriv til

os på lectio!


4

Test dig selv: Hvilken lærer er du?

Nikoline Hersing 1.m & Liva Nygaard 2.x

Find ud af hvilken lærer du ligner mest ved at vælge en af de tre svarmuligheder for hvert

spørgsmål. Hver af de tre svarmuligheder repræsenterer en lærer!

Det er en god idé at notere hvilke svar du har valgt, så du kan huske det.

Hvilket lokale kan du bedst lide på Aurehøj?

A. 28c, fordi der er udsigt over byen

B. Lokale 13 - tæt på alting

C. Nr. 16

Hvad er den ultimativt bedste pizza topping?

A. Bagt aubergine og friske tomater

B. Lammekød og jalapenos - fra Stefanos

C. Grillede grøntsager og shawarma

Hvad er det bedste mad/drikke du har fået i

Majas?

A. Jeg kan godt lide kagen.

B. Butter Chicken

C. Salatbaren

Hvilken Beatles-sang elsker du mest?

A. "While my guitar gently weeps"

B. "Hey Jude"

C. Jamen, man kan da slet ikke vælge!

Hvilken musikgenre kan du bedst lide?

A. Blandingsgenren "antifolk"

B. Jeg er glad for fx klassisk (især opera).

C. poprock/glamrock/klassisk rock

Hvad er dit yndligsudvalg på Aurehøj?

A. Jeg synes, at det er rigtig godt, at skolen

har et queerudvalg, men nørd-udvalget

lyder også sejt.

B. Festudvalget, selvfølgelig.

C. Trivselsudvalget

Hvad er din yndlings Aurehøj-tradition?

A. Jeg kan godt lide fællesspisningen i

klasserne til Gallafesten.

B. 3g-galla-ankomster, når de er underholdende

og kreative.

C. Studentermiddagen

Tæl nu hvor mange a-, b- og c-svarmuligheder du har valgt i alt! Det bogstav du har valgt

flest gange, fortæller dig hvilken lærer du minder mest om!

Hvis du er kommet i den uheldige situation at have lige mange af enten 2 eller 3 bogstaver,

er du en dejlig blanding!

Hvis du har fået flest a’er er du klart fysik- og astronomilæreren Lasse!

Du kan godt lide at læse tegneserier og har derfor din helt egen samling. Blandt dine venner

er du kendt som den der altid hører Norah Jones og laver pandekager.

Hvis du så har fået flest b’er er du ingen ringere end uddannelsesleder og vigtigst af alt 2.Xs

matematiklærer Søren Møller! Du har en forkærlighed for operaer og x-klasserne. Derudover

er du all-time topscorer til lærer-fodbold, dog hævder onde tunger, at det skyldes at du

“fisker”, men det vil du ikke hører tale om, da det egentlig skyldes, at du bare skyder selv.

Og endelig! Hvis har du har fået flest c’er er du selvfølgelig religion-, oldtidskundskab- og

historielærer Mette Marie Hartmann! Som inkarneret pokémonspiller (lvl 43) er du en sjov

og udadvendt person, der laver sjov med dig selv og dine omgivelser. Derudover så du engang

alle otte sæsoner af Game Of Thrones på EN weekend- og nej du stoppede ikke for at

lave mad til dine børn!


5

Lærerne taler ud: Elevernes værste undskyldninger

Simon Thomsen 3.b

Som elev er man nærmest

per definition dømt til at lade

en dårlig undskyldning

slippe ud en gang i mellem -

eller i det mindste bare en

lille hvid løgn om, at man

ikke havde tid til at aflevere

en vis seks timers samfundsfagsrapport

til deadline

(ja ja, jeg har sgu også

selv været der).

Hvis man på et tidspunkt

griber sig selv i at have gjort

noget dumt eller latterligt er

det jo selvfølgelig helt naturligt,

at man for at få det bedre

med sig selv får lyst til at

søge efter det absolutte

bundniveau, det dårligste af

det dårlige. Derfor er lærerne

selv blevet gjort til dommere,

idet de blev bedt om at

svare på, hvad de egentlig

synes hørte til blandt de dårligste

undskyldninger, en

elev har givet dem. Lærernes

beretninger (der iøvrigt

kun vedrører elever af det

mandlige køn, et tydeligt sexistisk

bias) var generelt relativt

uskyldige, og bestod

for det meste af undskyldninger

om onlinedistraktion

i undervisningen…

der så blev bortforklaret

som en virus eller lignende.

Men der var også enkelte

originale undskyldninger,

fx. en elev, der ikke var

til time, fordi han var gået

hjem med én, han havde

scoret i frikvarteret

(fraværsreducering burde

være på sin plads hér). Et

lidt mindre… øh… indbydende

eksempel på en fejlslået

undskyldning var en elev

(mange år tilbage), der for at

undskylde sit fravær påstod,

at han skulle til tarmskylning

og derfor ikke kunne

komme til prøve - men det

kan jo være, at tanken om

prøven havde noget med det

at gøre, hvem ved. Èn ting

kan i hvert fald siges med

sikkerhed: lærerne holder

øje med jeres dårlige undskyldninger,

som i værste

fald kan føre til karakterfald

og ikke mindst ufordelagtig

presseomtale.


6

Grunden til at man ikke spiller klaver i Grønnegården

Søren Toksvig 2.x

Du kender følelsen. Du sidder

i kemilokalet. I har test.

Du har glemt hvordan man

afstemmer en redoxreaktion.

Sveden pibler frem på

din pande, din blyant er

tung i hånden. Foran

dig sidder klassens

kemihaj, og skal til

at aflevere sin

opgave, selvom

du er langt

fra halvvejs.

Med en sidste

kraftanstrengelse

tager du dine

sidste to

hjerneceller

og gnider

dem virkelig

hårdt sammen,

i forsøget

på at genkalde dig

hvad du havde om

i sidste kemimodul.

Du er i et kapløb med tiden,

Erik Berg sidder og studerer

det periodiske system

over forskellige slags øl.

Men pludselig kan du fornemme

det rigtige svar. Du

har den næsten… Og med et

bliver luften fyldt af en halvdårlig

fremførelse af temaet

fra Pirates of the Caribien på

skolens absolut dyreste instrument.

Alt håb er ude for

din kemiprøve, klokken ringer,

du afleverer dit sølle forsøg

på en korrekt besvarelse,

og ugen efter får du et stort

fedt 02 smækket lige i panden.

Kunne dette være undgået?

Kunne du være blevet en

prominent kemiker med en

nobelpris på hylden? Kunne

du have fået Erik Berg til at

smile for første gang i nyere

historie? Nok ikke, men du

havde nok klaret dig bedre,

hvis ikke en nederen 1. g’er

havde besluttet sig for at lege

Mozart midt i andet modul.

Sådanne tragedier finder

sted hver dag på Aurehøj, og

der er meget lidt vi kan gøre

for at stoppe det. Corona

har aflivet næsten alle

håb for at opdrage de

nye 1. g’ere i de

uskrevne regler der

alene er grunden til

at elever på Aurehøj

er blandt landets

bedste.

Det eneste der

står tilbage,

er det trykte

medie. Nogle

ville påstå

at dette

er den eneste

grund til

at Snuden

genopstod.

Andre ville

tage fejl.

Et Steinway-flygel

kan nemt koste omkring

en million kroner.

Steinway & Sons er det ypperste

inden for klaverbyggeri,

hvilket er grunden til at

de har været det foretrukne

flygelmærke blandt koncertpianister

i generationer. At

der på Aurehøj er mulighed

for at spille på et så fint instrument

er et enormt privilegie.

Et privilegie vi er nødt

til at værne om, og respektere.

Og det gøres ikke ved at

spille den samme bluesskala

i en halv time.


7

På Aurehøj har vi værnet om

musikken i 65 år. Hver gang

nogen har truet vores eksistensgrundlag

har vi kæmpet

tilbage, og vi eksisterer

stadig. Derfor giver det god

mening at der står et flygel i

grønnegården. Og selvfølgelig

skal det spilles på. Det

lyder jo fantastisk - i hænderne

på en kyndig pianist.

Så hvis du vil spille klaver i

grønnegården, så spil ordentligt.

Hvis du har brug for

at øve dig, er der rigeligt

med andre klaverer på skolen.

Gå amok, spil løs. Bare

ikke i grønnegården.

Og måske fremstår jeg en

smule snobbet nu, med min

reprimande om ordentlig

musik på ordentlige instrumenter.

Men jeg ved, at jeg

er langt fra den eneste der

rynker på næsen over dette.

Vid, at i det øjeblik dine fedtede

fingre berører det sorte

flygel, vil alle øjne rettes

mod dig. Vid, at der sidder

en klasse eller to i kemilokalerne

og dør indvendigt. Vid,

at du i al evighed vil blive

husket som den nederen type

der har lært en skala og

vil blære sig. Så for dit eget

bedste, sig det sammen med

mig: Spil. Ikke. På. Klaveret.

I. Grønnegården.

Snuden

- Prosit -

Kathrine Agerbirk Rytter

3.j


8

Hold snuden i sporet

Troels Mylenberg, årgang 1988

”Et godt medie er den perfekte blanding af

et spejl og et vindue. Præcis som en god

skole,” skriver her Aurehøjs bestyrelsesformand,

journalist Troels Mylenberg

Snuden er genopstået. Det manglede vel egentlig

også bare, for selvfølgelig skal en skole som Aurehøj

da have sit eget medie. Ikke nødvendigvis

et snagende og borende og altid skeptisk og kritisk

medie med udgangspunktet, at der nok er

noget fejet ind under gulvtæppet. Heller ikke

blot en sladderspalte med rygter og sniksnak

om seneste fest (fester var noget, man havde inden

corona), eller et tamt og bovlamt nyhedsbrev

med seneste cirkulæreændringer fra kontoret

og uddannelsesministeriet.

Nej et MEDIE. Sådan et der er det hele, lidt til og

meget mere. Et sammenskrab af livet på godt og

ondt. Som går til magten med hævet pen, og

som også gerne stikker til vores selvbilleder.

Da jeg engang i forhistorisk tid selv var elev på

Aurehøj, var Snuden et fast omdrejningspunkt

for livet på skolen. Jeg var ikke selv aktiv i bladet

overhovedet, min skriftlige selvtillid var i

bund med min samling af 6- og 7-taler i danskopgaver

(i dag svarer til 4 eller det der er værre),

men heldigvis var der andre, der muntert, vittigt

og kritisk beskrev Aurehøjs indre liv og i øvrigt

sendte Snuden på gaden trykt på papir, foldet,

hæftet og runddelt – ja, det var vitterligt i gamle

dage.

Et godt medie er dog andet og meget mere end

blot et kig på os selv. Ja, faktisk er det gode medie

et, der både er et spejl og et vindue.

Et spejl hvori vi kan se os selv og vores nærmeste.

Hvor vi kan blive klogere på alt det, der er

lige omkring os og inde i eget hovedet. Og et vindue

hvorigennem vi kan se ud i den større verden.

Hvor vi kan blive klogere på alt muligt andet

end os selv. Kunsten for det gode medie – for

den gode Snuden – er at finde den rette balance

mellem spejl og vindue. Fuldstændig den samme

balance som alle medier søger efter hver

eneste dag.

Bliver mediet for meget spejl, bliver det meget

nemt lige lovlig selvoptaget og perspektivløst.

Så kan man sidde der og se på sig selv og sit

spejlbillede og ikke rigtig blive klogere på noget

af det.

Det er dog også en fare for, at mediet bliver for

meget vindue, hvor vi kun ser alt muligt, der er

så fjernt fra os selv, at opmærksomheden flakker

og ligegyldigheden tager over, for hvad har

det overhovedet med mig at gøre…

Det gode medie finder balancen. Og giver os alt

det, som vi slet ikke anede, at vi gerne ville have.

Der findes nogle af os, som kun interesserer

os for en ting. For eksempel fodbold. Sådan en

som mig. I princippet er jeg altid på vej hen til

sporten, men heldigvis falder jeg i mine medier

som regel over noget helt andet på vejen hen til

sporten i de medier. Noget jeg ikke vidste noget

om, noget der pludselig fanger min opmærksomhed.

Noget der suger mig ind og giver mig

ny viden, både om det tunge og det lette.

Det kan egentlig siges meget enkelt: Det gode

medie er fuldstændig som den gode skole. Et

sted hvor man kan lære noget om verden og om

sig selv. Hvor vinduerne til universet åbnes, og

hvor spejlene slås op på væggene. Hvor man griner,

græder og lever et liv i mange farver og former.

Hvor man føler sig som en del af et fællesskab,

både i pligten og i tidsfordrivet. Hvor man

synger sammen. Er sammen og bliver bevidstgjort

om, at vi som mennesker hænger sammen.

Store ord – ja, men dem skal der også være

plads til. Sammen med de små.

Tak for ordet. Hold Snuden i sporet.

Troels Mylenberg, der er politiske redaktør på TV2 og

bestyrelsesformand for Aurehøj, er en del af en ny

artikelserie i Snuden, der giver mikrofonen til tidligere

elever på Aurehøj. De skriver selv deres indlæg,

og emnerne kan spænde vidt. Læs med næste gang,

når en ny Aurehøjstudent skriver!


9

Så for Søren! - Bag om Søren Møller

Katrine Agerbirk Rytter, 3.j

Den 44-årige vestjyde voksede

op i Holstebro med sine

forældre og lillebror. Forældrene

var folkeskolelærere,

men hvor de primært havde

historie og dansk, var det for

Søren matematikken der interesserede:

”Jeg har altid

været glad for matematik, -

jeg købte ekstra matematikbøger

og ønskede mig dem i

fødselsdagsgave. Det var tit

jeg havde en ekstra matematikbog

som jeg havde

skaffet og

”De kunne ikke

forstå, at

sad og lavede.

De

andre man kunne få

tænkte

vel jeg var

en kandidat

lidt nørdet,

jeg

uden at drikke

kaffe”

ved ikke

hvad de tænkte. Jeg kunne

simpelthen ikke lade være.

Altså, hvert år fik vi sådan

nogle hæfter som vi skulle

udfylde, og jeg gik jo i gang

med dem med det samme.

Jeg kunne ikke vente på at

vi fik en ny, - det var den

største begivenhed for mig

ved skolestart: at få en ny

matematikbog. Og det er ikke

engang løgn, jeg har altid

syntes det var skidesjovt!”

På gymnasiet havde han

selvfølgelig også matematik

og læste det også på universitetet,

hvor det dog begyndte

at blive lidt svært: ”Jeg

har også været til forelæsninger

hvor jeg ikke anede

hvad er foregik, men så må

man jo sætte sig ned og finde

ud af det, ikke?”.

Da jeg spørger hvad han spiser

til morgenmad, falder

svaret prompte: ”Havregryn.

Havregryn med rosiner og

mælk.” Men altså ingen kaffe?

”Nej. Det blev jeg faktisk

drillet lidt med på universitetet.

De kunne ikke forstå at

man kunne få en kandidat

uden at drikke kaffe.”

Om fredagen kan man finde

ham til lærerfodbold, hvor

han er angriber: ”Jeg scorer

mål jo” griner han. Desuden

har han siden 1998 haft sin

faste plads bag målet i parken

til landsholdskampene.

Dem ser han med sin fætter

der deler fodboldinteressen.

Derudover spiller han skak i

sin skakklub på Østerbro, og

udfordrer man ham til et

parti, kan man regne med at

blive mødt med diverse indiske

og moderne åbninger.

På Aurehøj har han siden

2002 undervist i matematik

og fysik, og i år har han 2.x i

matematik. ”Det der motiverer

mig er, når eleverne har

lyst til at lære og er glade for

faget.” Det håber vi de er, og

når vores kære x’ere får en

pause i onlineundervisningen,

bliver de introduceret til

en anden af Sørens interesser:

klassisk musik. ”Ja, jeg

prøver at opdrage 2.x, så når

de har en lille pause, får de

et lille stykke klassisk musik

eller opera. Jeg tror de

glade nok for det, det har de

givet udtryk for. Så ved jeg

ikke om det er fordi de er lidt

flinke.” Tja, det har sådan

nogle x’ere vel kun godt af:).


10

Tobias Bjerg 3.k

Revitalisering af punk-ånden

Der sker noget specielt i Englands musikscene - lige nu.

England har i lang tid stået for en stor del af den globale musikscene, med utallige verdensomspændende

bands og pop-artister – og denne indflydelse er endda kun blevet større de

sidste par år.

Men det er egentlig ikke helt det, at Englands musikeksport bliver større og større, der har

fanget min opmærksomhed – Det er faktisk den revitalisering af punk, der finder sted i

Englands musikscene i disse år, som jeg synes fortjener en artikel. Det er ekstremt spændende

og nytænkende musik og mest af alt; frisk luft fra alt andet derude.

For som mange ved, valgte Storbritannien at melde sig ud af den Europæiske Union i 2016.

Dette i sig selv, satte chokbølger igennem hele verden, og ikke mindst hjemme i England,

hvor hele 75% af den unge vælgergruppe (18-24 år) havde stemt for at blive i unionen.

Denne beslutning var dog også et udtryk for Storbritanniens politiske landskab, hvor de ældre,

konservative stemmer udgør den førte politiske diskurs. Man kan antage, at dette ledte

til en generation af unge, der ikke føler sig repræsenteret politisk og i det hele taget glemt.

Men som man har set ske igen og igen igennem historien, har de unge altså taget deres

stemmer og meninger hen på en anden platform; Musikken. Et år efter Brexit slog punkbandet

Idles igennem med deres debutalbum ”Brutalism”, der blev en kritiker darling og en

af de første rigtig anerkendte engelske punk albums, siden 90’erne. Dette markerede en revitalisering

af den hårde og ”anti-establishment” kunstform, som derefter tog form gennem

bands og hiphop artister som Shame, Slowthai, HMLTD. Nogle af disse artister minder meget

om den traditionelle punk, men mange tager det i et helt nye retninger, men i samme

ånd.

Hvis alt dette lyder mega spændende for dig - og du måske er lidt nysgerrig på denne musik

evolution - har jeg udvalgt 3 kunstnere med denne ”punk-ånd”, som jeg bare lytter til

igen og igen. Det skal dog noteres, at nemlig fordi de her kunstnere i deres essens er ret

hårde, kan det også tage en ekstra chance eller en liveoplevelse virkelig at blive fanget,

hvis man ikke er vant til genrerne til at starte med. Jeg har gjort mig den ulejlighed at samle

en spotify-playliste med mine yndlingsnumre af kunstnerne, som du kan lytte til ved at

scanne QR-koden, eller følge linket:

https://open.spotify.com/playlist/7MC8ojtN00T7fgqydoftRh?

=9JjSWMOTR5KZWu58WRzfrQ


11

Slowthai

Shame

Jeg havde egentlig godt kendt til shame i et stykke tid, før

jeg rigtig blev fanget af dem, da sangene fra deres første album

”Songs of Praise” (2018) hele tiden dukkede op på min

Spotify auto-play. Det var dog først for nylig, da de udgav

deres andet album ”Drunk Tank Pink”, at det gik op for mig,

hvor absolut vilde de er.

Tyron Kaymone Frampton,

bedre kendt som ”slowthai”,

begyndte sin rise to fame i

2019 med sit debutalbum

”Nothing Great About Britain”,

der er propfyldt med

hårde og ”gritty” bangers

gennemført ved slowthai’s

rå performance og politisk

ladede tekster. Jeg var så

heldig at komme med til en

koncert i Lille Vega med

ham tilbage i 2019, da min

gode ven havde købt billetter

til os. For mig, var det en

fuldstændig øjenåbnende

oplevelse, der vendte op og

ned på min tilgang til hiphop

og populær musik.

Med inspirationer, der stikker i en retning af Talking Heads

[1] til Slint[2] og et storebrorforhold med Idles, har shame

formået at lave et album, der både er unik, men fuldstændig

stilrent. Igen, er det den hårde ungdommelige tone, der

skinner igennem, og en utilfredshed med verden, der kommer

til udtryk - men denne modstand tager form i en overlegen

livsglæde formidlet igennem den hårde post-punk.

Black Midi

Black midi’s debutalbum ”Schlagenheim” (2019)

var også en af de album, der har ændret min tilgang

til musik som kunstform - Det er endda

endt med at blive et af mine yndlings albums

overhovedet. De er ligesom de andre kunstnere

nævnt i denne artikel, et udtryk for den ungdommelige

punk og postpunk-kultur, der finder

sted i London disse år. De deler inspirationskilder med shame, men tager det i en helt anden

retning, hvor i stedet for shame’s lykke-punk, udfordrer de hvad rockmusik kan være

og eksperimenterer til det absolut yderste med de værktøjer de nu engang har.


12

“It’s so funky, and it’s low-volume” - Vulfpeck

Lukas Preston 2.k

“Next stop, Dean Town” lyder det fra Jack

Stratton mens han peger over på Joe Dart,

som fylder hele Madison Square Garden

med en rund, alsidig og funky baslyd. Hele

publikum råber med på fis’et, mens deres

hjerner fyldes med dopamin og en euforiserende

følelse af FUNK!

Det er i hvert fald sådan jeg har det, når jeg

lytter til Vulfpecks LP ”Live at Madison

Square Garden”, som udkom i 2017. Vulfpeck

er et funkband som kommer fra USA, bestående

af 4 musikere: Jack Stratton

(frontman, guitarist og trommeslager), Theo

Katzman (sanger, guitarist og trommeslager),

Woody Goss (keyboard, orgel, wurli og

alt imellem) og så den legendariske Joe Dart

(bassist og fundament for Vulfpecklyden).

Udover de 4 musikere, bliver Cory Wong,

Joey Dosik og Antwaun Stanley tit associeret

med bandet.

Vulfpeck meldte sig for første gang på musiklandkortet

i 2014 med deres omdiskuterede

album ”Sleepify”, som var et 10 track

langt album, uden lyd. Det blev lagt ud på

Spotify, og fansene blev bedt om at sætte det

på repeat om natten, så bandet kunne finansiere

en admission-free tour. Vulfpeck tjente

i alt $20.000 før Spotify fjernede albummet.

Men Vulfpeck fik gennemførte deres tour, i

stor succes. Albummet var ment som et

modsvar og modstand mod den måde Spotify

betalte deres artister på. Mediestuntet

fik dem en masse publicitet, og Vulfpeck fik

flere og flere lyttere.

I 2017 kom deres album ”Live at Madison

Square Garden” ud, hvilket, ifølge Vulfpecks

fanbase, er et af deres bedste albums. Albummet

begynder med ”The Sweet Science”,

et stykke klezmer-inspireret klarinetspil

spillet af Michael Winograd. Resten af albummet

er et orgie af low-volume funk, som

kan rejse hvert et hår på ens krop.

For mig er Vulfpeck definitionen af instrumental

og vokal funk. Bandet har en helt

anden form for energi, som andre bands ikke

kommer tæt på at opnå. Det kan i den

grad mærkes på scenen. Blandingen af

Theo Katzmanns sublime falset og trommespil,

Joe Darts runde, fyldige og legendariske

bas-licks, Woody Goss som flyder afsted

over tangenterne som var det en blomstermark

af blæseklar mælkebøtter og så Jack

Strattons febrile hoppen over scenen, mens

han vikler essensen af Funk rundt om sin

lillefinger og spytter den ud til publikum.

Vulfpeck er noget helt andet.


13

Maiken Holmbæk 2.k og Alberte Fruergaard 2.k

Månedens Horoskop

- April -

A’erne

April er delvist A’ernes måned, derfor vil din april være fyldt med gode stunder. Du har

nu, mere end nogensinde, brug for at være omringet af folk du elsker som kan berolige den

nervøsitet, der i marts gjorde dig usikker på dig selv. Prøv at sorter i dem du omgås med.

Søg dem, der gør dig glad og undgå folk, der gør dig usikker.

B’erne

B’erne har efter sidste måneds fuldmåne svært ved at falde til ro i hverdagen. Trods B’ernes

blinde tro på sig selv, virker hverdagen uoverskuelig og udmattende. Skylden kunne

ligge på deres polerede facade. Prøv at lade din stræben mod perfektion ligge og åben op

overfor nogle du holder kær. Ting vil blive bedre.

C’erne

C’erne har haft nogle gode rolige måneder og er for første gang i år i sig selv. Din træng

til spontanitet kan dog have konsekvenser for dig denne måned, da den hurtigt kan forstyrre

den ro og orden, du har fået i din hverdag. Lad ikke din spontanitet tage overhånd

og ødelægge det du har arbejdet for, men lad den heller ikke stå i vejen for det sjove du

kan opleve.

J’erne

For første gang i 2021 begynder J’erne at føle sig ensomme. Trods at de er gode til at være

alene og har nydt at være isoleret, er deres trang til at være omringet af menneske stor.

Prøv at tage det roligt og kast dig ikke ind i for mange overvældende situationer, det kan

hurtigt blive for stressende.

K’erne

K’erne vil i denne måned have svært ved at finde en måde at lade sin frustration ud. Ligesom

de andre klasser, er det ofte svært for dig at tale om følelser, hvilket i denne måned

kan gøre dig urolig og utilpas. Prøv at opsøge dem omkring dig du stoler på, og som du ved

er empatiske og støttende. (som fx X’erne eller B’erne)

M’erne

I denne måned vil ting være godt for M’erne, dog vil du være plaget af en voldsom skyldfølelse,

der vil ligge tungt og gå dig på i hverdagen. Prøv at lægge din logiske og praktiske

tankegang til side, og prøv i stedet at sætte dig selv i andres sko. Husk at man ikke kan

redde hele verden på den gang.

N’erne

I denne måned vil N’ernes skoleliv og sociale liv gå strålende. Du vil føle sig ustoppelig.

Dog, vil dit familieliv være problematisk og situationen vil være svær for dig at håndtere.

Det sværeste for N’erne vil være ikke at falde ned i et hul af selvmedlidenhed. Prøv

ikke at give alle andre skylden, men reflekter over situationen fra alle perspektiver.

X’erne

Starten af måneden vil være rolig og begivenhedsfri for X’erne, dog når vi går i skole

igen vil X’ernes kærlighedsliv ændre sig drastisk. Prøv at byde de nye ændringer velkommen

med åbne arme, og ikke vær bange for ændringer i den struktur du har i hverdagen.

Y’erne

I denne måned vil Y’ernes karakteristiske utålmodighed frustrere dem. De har lyst til at

noget ændrer sig, at ting vil blive mere spændende. Hverdagen er begyndt at blive kedelig.

Prøv at bryde vanlige rutiner og opsøg venner (specielt K’erne, M’erne og J’erne kan

have den spænding Y’erne leder efter)

Lærerne

Lærerne vil i denne måned stå overfor et stort spørgsmål omkring deres privatliv, specielt

når det kommer til kærlighed. Lærernes mindre spontane natur vil holde dem tilbage

for at træffe et valg, og det ville ligge tungt på deres sind. Prøv at lytte til din mavefornemmelse

i stedet for at overtænke situationen.


14

Månedens citat:

”Whoever wishes to foresee the future

must consult the past; for human

events ever resemble those of preceding

times. This arises from the fact that

they are produced by men who ever

have been, and ever shall be, animated

by the same passions, and thus they

necessarily have the same results”

- Niccolo Machiavelli 1532


15

Hvad skete der egentlig med Udvalgsudvalget?

Sebastian Hviid Mahon 3.x

Klokken 20:53. Det er altid mørkt her på sidegaden

til Gentofte Gade. En kronisk kromatik, som

selv ikke tilstedeværelsen af Crazy Kebab kan

gøre op med, ej den Søde Tand, farverig som den

er. Det er her mødet skal foregå; det er her sandheden

vil vise sig, grim som den ofte er. Det gør

dog ikke fra eller til. Grå på grå er grå, og oplysning

er hvad folket vil have.

Det går langt tilbage, faktisk hele vejen tilbage til

den 24. oktober 2018. En uskyldig Lectiobesked

med titlen ”Jeg befaler dig, læs ikke den her besked!!”

dukkede op i alle elevers indbakke. Klikkede

man på den, blev man hyldet som en rebel,

hvilket var hvad de efterspurgte, hvem end de så

var. Udvalgsudvalget var deres navn og i beskeden

henviste de til en Facebook-gruppe, som var

for dem, der var imod det etablerede og ville gøre

oprør.

Stilhed fulgte denne besked, med medlemmer

som langsomt hoppede til gruppen. Så skete det

den 16. januar det næste år, at de vendte tilbage.

Nu med indbydelse til et event. Et piña colada

event.

Klokken 20:56 træder en figur frem fra indkørslen

til Super Brugsen. Grundet dramatisk effekt

holdes korrespondenten anonym, men lidt kan

godt siges. Et handlekraftigt og velbegavet intellekt

møder mig, og jeg ved det er stort. Det hele

altså. Med magtfigurer som elevrådsformand

Lars 3.x, der er medlem af Facebook-gruppen,

kan det sikkert ikke være andet.

Vi havde flere møder end dem angivet på Lectio,

og flere platforme for kommunikation, fortæller

personen mig, som oplyser sig selv som værende

”et højtstående medlem”. Vi taler, mens vi går.

Antallet af faste medlemmer varierede altid, men

vi havde i hvert fald mere end tyve.

Otte måneder uden ét ord følger det tropiske paradis

der opstod i grønnegården en frokostpause,

og pludseligt bliver udvalget voldsomt aktivt.

Over en periode på tre måneder følger hele fem

Lectiobeskeder, som skal vise sig at være deres

sidste. De er højst mystiske og diverse, hvor nogle

lover boller og spirituel vejledning, mens andre

tillægger en liberal navnet satan, eller nytænker

julen. Det

virker rodet. Hvad er

deres motiver? Værdier?

I udvalgsudvalget

havde vi ingen politisk

eller anden ideologi,

det med undtagelse

af en kunstnerisk

ideologi. Vi

har prøvet at udtrykke

en idé, såsom vores

piña colada event var for. Eller da vi udfoldede

os i mysticismen. Det var alt sammen for det

samme. Jeg kigger forvirret på individet, som jeg

går med, men får ikke mere. Nærmere kan det

ikke forklares. Det er hele idéen.

Pludseligt stoppes jeg. Her havde vi en indvielsesceremoni

for vores nye medlemmer en gang.

Indvielsessteder, flere kommunikationsplatforme,

events, idé og ideologi. Det er jo gennemarbejdet,

det kan enhver vel se. Så hvorfor døde udvalget?

Er det overhovedet dødt?

Det tidligere medlem tøver, da jeg summerer mine

tanker højt. Jeg ville mene, at udvalget blot er

inaktivt, mens idéen lever. Alle ’records’, selv fra

den inderste kreds, er væk, og ligeså er den iteration

af udvalgsudvalget. Men koncepter er udødelige,

og hvad vi prøvede at skabe, er i fuldt flor.

Har jeg forstået alting, når mødet er slut? Er der

en mening bag at afholde 3.g’ernes mundtlige

matematikårsprøve fra 2.g? Det er uklart, men

nok ikke.

Idéen er konkret, og flere tidligere medlemmer er

bekendte med den.

Fra en gammel Lectiobesked har vi citatet:

”Udvalgsudvalget repræsenterer ungdommen…”.

Det kunne tænkes, at idéen er, at udvalgsudvalget

ikke står for noget konkret. Ligesom ungdommen

er evigt foranderlig, og at udvalget raser

imod det etablerede, altså det faste, så har de

ingen tøjler. Ungdommen er potentiale, og udvalgsudvalget

havde potentialet til at være alt.

At jeg ikke kan være sikker, er blot endnu et point

til dem.


16

Ovitus’ turbulente rejse gennem gymnasiet

O. Vitus Hansen, (tidligere) 2.k

I februar måned skred jeg. Jeg skred på baggrund af fire måneders masen gennem 2.g og

et ikkeeksisterende mål. Nemlig målet om at færdiggøre gymnasiet og derefter tage på

universitetet. Et mål som jeg aldrig rigtigt havde opdaget, var der og derfor aldrig havde

prøvet at forfølge.

Det slog mig pludselig at mit valg om at tage på gymnasiet ikke havde været et valg, men

en pludselig beslutning, som jeg følte mig tvunget til at tage. Dengang havde jeg et stort ønske

om at komme på efterskole, men tiden fløj og jeg fik ikke ansøgt i tide før jeg pludselig

befandt mig i mit klasseværelse, en måned inden 9. klasses skoleafslutning, obligeret til at

søge optagelse på et gymnasie.

Aurehøj. Jeg var glad for min beslutning og det første halve år var også et af de bedste jeg

havde haft i et stykke tid. Resten af året gik også fint på trods af visse verdensomspændende

begivenheder. Vi holdt ud, og var tilbage på skolen et stykke inde i 2.g. Alt blev tilsyneladende

nogenlunde normalt igen og en vis motivation for at færdiggøre gymnasiet voksede i

mig. Men den var ikke fuldkommen og da en ny nedlukning truede, var den borte og en følelse

af ligegyldighed med min uddannelse, ramte mig inden vi blev sendt hjem.

Det første tegn på denne ligegyldighed viste sig i form af en dansk aflevering. I ved, den typiske

dødssyge analyse af et eller andet lige så dødssygt digt. Det kunne jeg ikke overskue

på det tidspunkt, men da jeg blev nødt til at aflevere noget, tænkte jeg; ”Jeg skriver da bare

mit eget dødssyge digt”. Så det gjorde jeg, og resultatet blev dette:


17

Verden pisser mig af

Mennesker pisser mig af

Penge pisser mig af

Forældre pisser mig af

Uddannelse pisser mig af

Lærere pisser mig af

Børn pisser mig af

Danskere pisser mig af

Hvide pisser mig af

Alt midt i mellem pisser mig af

Sorte pisser mig af

Politik pisser mig af

Politikere pisser mig af

Socialister pisser mig af

Kapitalister pisser mig af

Kommunister, anarkister, marxister

og nazister pisser mig af

Pessimister og optimister pisser

mig af

Gud pisser mig af

Kristne pisser mig af

Muslimer pisser mig af

Buddhister, hinduister, jøder,

sikhister og islamister pisser

mig af

Terrorister pisser mig af

Feminister pisser mig af

Min mobiltelefon pisser mig af

Sociale medier pisser mig af

For ikke at tale om at krænkelse

pisser mig af

Alt ”grønt” pisser mig af

Internettet pisser mig af

Fjernsyn pisser mig af

Tv-programmer, dokumentarer,

serier, film, nyhedsprogrammer,

podcasts og radioprogrammer

pisser mig af

Mads og monopolet pisser mig

af

Folks holdninger pisser mig af

Mine egne holdninger pisser

mig af

Diskussioner pisser mig af

Vold pisser mig af

Krig pisser mig af

Kærlighed pisser mig af

Sex pisser mig af

Ulykkelig kærlighed pisser

mig af

Skilsmisse pisser mig af

Fødsel pisser mig af

Sygdom pisser mig af

Ulykker pisser mig af

Dødsfald pisser mig af

Trafik pisser mig af

Fodgængere, cyklister, elcyklister,

motorcyklister og bilister pisser

mig af

Tid pisser mig af og pisser på

mig

Fortiden pisser mig af

Nutiden pisser mig af

At være i nuet pisser mig af

Bøger pisser mig af

Digtsamlinger pisser mig af

Digte pisser mig af

Korte digte pisser mig af

Lange digte pisser mig af

Ordsprog pisser mig af

”Pas dig selv” pisser mig af

Ord pisser mig af

Stavefejl pisser mig af

Ordet ”pis” pisser mig af

Kaffe pisser mig af

The og måden det staves på

pisser mig af

Mad pisser mig af

Vand pisser mig af

Bogstaveligt talt

Alkohol pisser mig af

Cigaretter pisser mig af

Søvn pisser mig af

Søvnmangel pisser mig af

Mit helbred pisser mig af

Min krop pisser mig af

Min tommelfinger pisser mig

af

Min pik pisser

Min sjæl pisser mig af

Min hjerne pisser mig af

Mine tanker pisser mig af

Det jeg gør og ikke gør, pisser

mig af

Alt det jeg skulle have gjort,

pisser mig af

At gå i stå midt i det hele pisser

mig af

Konsekvenser pisser mig af

Livet pisser mig af

Døden pisser mig af

Min alder pisser mig af

Mit navn pisser mig af

Verden pisser mig af.

- O


18

Olivia Rask Rosager 1.j

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!