Gruppe1_konkurrence

PASSAGEN
SOCIAL BÆREDYGTIGHED PÅ STIGSBORG BRYGGE
CMLS GROUP – 12-03-2021

NAVNGIVNING AF PASSAGEN OG TANKERNE BAG
TANKERNE BAG UDFORMNINGEN AF PASSAGEN
1.0 Passagerne
Passagens overordnede udformning har altid skullet
afspejle samspillet imellem målggrupperne og
bygningen som helhed. Derfor er der taget højde for alle
målgrupper og de omkringliggende stier, institutioner
mm., ved at placere passagerne i bygningen mest
hensigtsmæssigt, i forhold til det omkringliggende.
1.1 Et åbent miljø
Passagens omkringliggende arealer er alle nogle der
spiller en vigtig faktor for stort set alle målgrupper,
hvorfor at det var vigtigt at skabe et åbent miljø, med
forbindelse til disse. Disse er:
❖ Syrestien
❖ Skolepladsen
❖ Institutioner
❖ P-husene
❖ Busstoppested
❖ Indkøbsmuligheder
Så ved at udforme og placere passagerne således, vil:
Passagen i det sydvestlige hjørne skabe forbindelse
mellem gårdmiljø, Syrestien og børneområdet, og give
ligeledes beboerne i området, større bevægelighed
mellem fællesområder på Stigsborg Brygge.
Samtidig vil passagen ved parkeringskælderen give nem
adgang til Stigsarken eller til legepladsen.
1.2 Gårdhaven
Et åbent udeareal med fokus på social og naturlig
bæredygtighed. Stort fokus på at genanvende
regnvandet i opsamlingstanke, at plante vilde planter og
fremme biodiversiteten.

SITUATIONSPLAN, 1:1000
STIGSPARKEN
P-HUS
HENNING JENSENS
PLADS

HOVEDDISPONERING
1.0 Principper for udformning
Udformningen af byggeriet foregik over flere etaper, og med flere forskellige udkast. Bygningens formgivning er endt med et dynamisk udtryk, og
med flere nedtrapninger, med specielt fokus på et interaktivt gårdmiljø og social bæredygtighed.
1.1 Lysets rolle
Der er er lavet flere solanalyser af boligkomplekset, hvor fokus på overophedning, eller for megen en skygge, har været i fokus. Vi har lavet
nedtrapninger af boligen, for at trække mere lys in i gårdhaven. Vi har lavet store sydvendte vinduespartier for at trække lys ind i lejligheden.
Desuden er der på lejlighederne etableret altaner med fokus på at forhindre indbliksgener og megen vind.
1.2 Udformning af passager
UDGANGSPUNKTET
Passagerne var essentielt da et af vores hovedgreb far social bæredygtighed. Så i stedet for at skabe et aflukket gårdmiljø, vil vi indkorperere det i de
omgivelser der er i og omkring Stigsborg Brygge. Man kan komme ind fra 5 forskellige steder i bygningen. Vi har prøvet at fjerne den afgrænsning der
naturligt er, og gøre gårdhaven til en naturlig forlængelse af syrestien.
1.3 Social bæredygtighed
Projektet tager afspring i social bæredygtighed med fokus på at samle befolkningen. Derfor er lejlighedernes målgruppe vidt spredt ud over det hele,
netop for at samle folk på tværs af aldersgrupper.
1.4 Fokus på målgrupperne
1.5 Omkringliggende arealer
MODELLERING AF PASSAGER
DEN ENDELIGE UDFORMNING

OVERORDNEDE UDTRYK OG MATERIALEVALG
ØNSKEDE ARKITEKTONISKE UDTRYK
1.0 Passagens arkitektoniske udtryk
Vi bestræber os på at bygge tidsløst med materialer der kan genanvendes.
Materialerne bliver valgt på baggrund af at byggeriet skal bestå. Skulle andet blive
aktuelt, ville det kunne skilles ad og genbruges. Materialernes taktilitet skal bidrage til
et sanseligt indtryk i alt fra gårdhaven til tagterrasserne. Stueetages får et let udtryk.
De ovenpåliggende etager af træ ligger af på betonsøjler. Søjlerne skaber et industrielt
og let udtryk, kombineret med store åbne glaspartier og grøn begroning. Overordnet
set har vores bestræbelser været en bygning med sin egen identitet og en bygning der
passer ind i dets omgivelser. Facadens udtryk skal være legende og homogent uden
for voldsomme spring i materialer.
1.1 Overordnede materialevalg
Vi har valgt en facadebeklædning i tegl, vores svalegange bliver udført i beton,
stueetagen og p-kælderen bliver ligeledes udført i beton. Etagebyggeriet bliver opført
i boksmoduler af træ. Der bliver indkorperet solceller på tagterrasserne, og
terrasserne tilknyttet lejligheden. Belægningen bliver udført i fliser af forskellige
materialer og dimensioner.
1.2 Udnyttelse og udformning af erhverv
Erhvervet befinder sig i stueetagen. Stueetagen er etableres med lodrette bærende
søjler der skaber et åbent og industrielt udtryk. Derudover bidrager søjlerne til et
meget åbent miljø, med mange muligheder for udnyttelse. Erhvervslokalerne bliver
derfor alsidige i sine formgivningsmuligheder
1.3 Det åbne byrum
Med social bæredygtighed som et at hovedgrebene i opførelsen af denne bygning, er
det åbne byrum en væsentlig faktor. Overgangen mellem bygning og facade skal være
igennem små forhaver, eller grønne kantzoner. Der er projekteret flere passager i
bygning, hvoraf navnet udspringer. En bygning der indbyder til at trække folk ind, og
igennem denss miljø.

NORD
OPSTALTER AF PASSAGEN, 1:200
BOLIGER
OPGANG
ØST
BOLIGER
BETONPLATEAUER
P-KÆLDER
ERHVERV

SYD
BOLIGER
BETONPLATEAUER
ERHVERV
OPGANG
VEST
BOLIGER
OPGANG

MODULPROJEKTERING
BOKSMODULER
1.0 Tre hurtige om det at projektere med træ
❖ 1 tons træ giver i gennemsnit en samlet CO2-besparelse på 2 tons.
❖ Hvert ton træ der erstatter konventionelle byggematerialer giver en substitutionseffekt på 1,1
ton CO2.
❖ Træ frem for stål og/eller beton, kan reducere en bygnings CO2-udledning med 50%.
1.1 Så hvorfor træ?
Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Nogle af de mange fordele ved at implementere
træ i byggeriet er lavere byggetid, lettere transport, lavere risiko for konflikter på byggepladsen, og
selvfølgelig at træ er utrolig bæredygtigt og klimavenligt.
1.2 Modultankegangen inkorporeret i vores projekt
Tankerne bag Passagen er, at hele projektet skal opføres i boksmoduler af træ. Derfor skal alle 41
boliger fra 1. sal og op udføres i boksmoduler.
Da træ i sig selv er et let materiale, og det rent statisk ikke vil give nok stabilitet hvis hele bygningen
udføres i træ, skal stueetagen udføres i præfabrikerede betonelementer. Parkeringskælderen in-situ
støbes.
Deruodver skal ”kernerne” og plateauerne ved elevatorerne og trappeopgangene også udføres i
præfabrikerede betonelementer.
1.3 Cirkulær økonomi
Genanvendelse af materialer er et af de aspekter man kigger på når vi taler cirkulær økonomi, men
inkoporeringen af ovenstående kan ikke stå alene. Kort fortalt skal man forsøge at bevare værdien af
materialet, samtidig med at muliggøre nedrivningen af det, hvis et byggeri ikke skulle bestå.

DET STATISKE SYSTEM I PASSAGEN OG BOKSMODULERNES ROLLE

LEJLIGHEDSOVERSIGT, 1:200
ALTANGANG
FÆLLESRUM
ALTANGANG
LEJLIGHEDSTYPE 1
LEJLIGHEDSTYPE 2
BETONPLATEAU
BETONPLATEAU
LEJLIGHEDSTYPE 3

MODULBESTEMTE LEJLIGHEDSTYPER, 1:100
LEJLIGHEDSTYPE 2
4-værelses lejlighed på 91 m2, tiltænkt til
den store familie, pensionisten eller ældre
par.
Denne type udføres med to boksmoduler.
LEJLIGHEDSTYPE 1
LEJLIGHEDSTYPE 3
2-værelses lejlighed på
47 m2, tiltænkt den
enlige
studerende/unge, eller
til det unge par.
2 stk. 3-værelses lejlighed på 69 m2,
tiltænkt til den store familie, pensionisten
eller ældre par.
Denne type udføres med 3 boksmoduler,
og giver 2 stk. 3-værelses lejligheder.
Denne type udføres
med ét boksmodul.
Tagterrasser og altangange, samt
fællesområder er ikke medregnet i
ovenstående m2.

INDEKLIMA OG NATURLIG VENTILATION
1.0 Indeklima
Målet har helt fra start været at skabe et godt indeklima i alle lejligheder i Passagen. Et dårligt
indeklima kan blandt andet opstå af høje indendørstemperaturer og dårlig ventilation, og kan for
nogle føre til hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Derfor har vi valgt at der i alle
lejligheder skal ventileres med naturlig ventilation.
1.1 Naturlig ventilering af lejlighederne
I alle Passagens lejligheder ventileres der med naturlig ventilation. Den naturlige ventilation sker
gennem altandøren og indgangsdøren, og vil kunne ventilere alle lejligheder med store
luftmængder.
Den naturlige ventilation vil kunne ventilere lejlighederne om foråret, om sommeren og om
efteråret, samt fjerne varme uden at tilføre store mængder energi til ventilationsaggregater.
Klare fordele ved naturlig ventilation:
❖ Naturlig ventilation sikrer et godt flow af frisk luft i bygningen.
❖ Bygningens energiforbrug nedbringes markant, da naturlig ventilation er baseret på
naturens egne drivkræfter. Dette vil også afspejle sig i bygningens samlede energiforbrug.
❖ Et lavere energiforbrug → et lavere CO2, hvorfor at naturlig ventilation er med til at gøre
bygningen mere bæredygtig.
❖ Naturlig ventilation kræver minimal vedligeholdelse kontra mekanisk ventilation, hvilket
betyder en reducering i omkostninger, tid og ressourcer.
1.2 Brugerens mulighed for regulering af indeklima
Hvis der ønskes naturlig ventilation fra andet end altan- og indgangsdøren, kan de andre vinduer
i lejligheden bruges til formålet. Hvis bygherre ønsker det, kan der etableres løsninger fra
WindowMaster, et digitalt styresystem til vinduerne i bygningen der kan tilgås direkte fra
telefonen. Systemet tager højde for komfort, indendørs luftkvalitet, simpel installation og
minimum vedligehold.
WindowMaster’s system er baseret på sensorer, der måler temperaturer, luftfugtighed og CO2-
niveau i det pågældende rum eller zone. Baseret på de fastsatte kontrolparametre vil systemet
selv beslutte om og hvor meget vinduerne skal åbnes.
1.3 Aftræk i alle lejligheder
Som supplement til den naturlige ventilation, vil alle lejligheder have aftræk fra køkken og bad.
Til- og fraledning af luft vil ske gennem rør placeret i skakten imellem køkken og badeværelse,
der tilslutes et af ventilationsaggregat i teknikrummet i kælderen.

PRINCIPPER FOR TEKNISKE INSTALLATIONER
1.0 Overordnede principper
Hovedformålet med føringen af tekniske installationer i Passagen, er at de vigtigst af alt skal
disponeres så alle installationer er lette at tilgå, at transmissionsstøj fra kanaler mindskes, og
at forbruget af energi og vand skal være lavt.
I lejlighederne i Passagen er hovedprincipperne for føring af alle installationer derfor, at disse
følger den fastsatte udformningen af boksmodulerne. Teknikskakte, udsug til emhætte,
afløbsinstallationer mm. er derfor placeret samme sted, for at gøre føringsveje og principper
overskuelige og enkle.
1.1 Teknikrum og teknikskakt
Teknikrum placeres i parkeringskælderen, så alle installationer og anlæg er lette at tilgå, og
samlet et sted.
Teknikskakte placeres imellem køkken og badeværelse i alle lejligheder, så skakten nemt kan
tilgås fra køkkenet. Skakten vil indeholde alle installationer, hvilket altså vil sige at vand,
varme og ventilation er samlet et sted, så krydsende rør undgås, og længden på rør mindskes.
1.4 Varme
Alle lejligheder udstyres med gulvvarme i alle rum, der kan styres fra teknikskakten i
køkkenet. Dog vil der i de fleste rum placeres regulerbare løsninger til gulvvarme, så brugerne
selv kan justere op og ned på varmen i lejligheden.
Passagen bliver tilkoblet områdets fjernvarmeforsyning.
1.2 Regnvand
Al regnvand fra bygningen ledes til regnvandsopsamleren, der herefter vil blive genanvendt,
og bruges til havevanding i gårdmiljøet, vanding af det grønne på altangangene, og kan
eventuelt også bruges til vaskemaskiner og toiletter.
1.4 Vinduer, solafskærmning og solceller
Vinduerne i Passagen er alle 3-lags vinduer der skal sikre et lavt energiforbrug og derved en
lavere varmeregning, da tre lag glas holder bedre på varmen.
Altanerne skal fungere som solafskærmning for lejlighederne, så der ikke forekommer
overophedning af lejlighederne.
Solceller skal integreres i facaden, så de kan fungere som både klimaskærm og
energiproducerende element.
Oveni det vil solceller i facaden sikre en hurtig tilbagebetaling.

TILGÆNGELIGHED OG PARKERINGSFORHOLD I PASSAGEN
OVERORDNET OM PARKERINGSKÆLDEREN
❖ 3 stk. Parkeringspladser til handicap
❖ 19 almene parkeringspladser
❖ 2 stk. Depotrum til opbevaring
❖ Indrettet med fokus på at lave plads til teknik, så
alle installationer er let tilgængelige
❖ Let ind- og udgang til parkeringskælderen
❖ Sprinklercentral i depotrum

PASSAGENS OVERORDNEDE BRANDSTRATEGI
FLUGTVEJSTRAPPE
FLUGTVEJSTRAPPE

BEBYGGELSESPROCENT OG BRUTTOETAGEAREAL
BRUTTOETAGEAREAL
• Bolig 2871 m2
• Erhverv 900 m2
Samlede antal m2 for 1. etape – 3771 m2
Samlede antal m2 for alle etaper – 11313 m2
PÅVISNING AF BEBYGGELSESPROCENT
• Grundareal på 6230 m2
Ovenstående giver en bebyggelsesprocent på 181,58 %
21. SEPTEMBER - KL. 16:00
1. JUNI – KL. 12:00

ORGANISATIONSPLAN
HIMMERLAND
BOLIGFORENING
CMLS GROUP
CHC
ARKITEKT
SRP
KONSTRUKTIONS
INGENIØR
MS
TEKNISK
INGENIØR
LKC
EGENPRODUKTION
UNDERENTREPRENØR

HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET – 365 DAGE, 15/03-2021 – 05/09-2022
1) PROJEKTERING, 36 DAGE 15/03-2021 – 07/05-2021 (FÆRDIGPROJEKTERING)
2) PRODUKTION AF BOKSMODULER, 90 DAGE 15/03-2021 - 23/07-2021 (PRODUCERING AF BOKSMODULER)
3) UDGRAVNING AF KÆLDER, 100 DAGE 12/04-2021 – 31/08-2021 (SPUNS I JORD, GRUNDVANDSSÆNKNIING, UDGRAVNING AF KÆLDER, BETONPÆLE I JORD)
4) KÆLDER, 39 DAGE 01/09-2021 – 25/10-2021 (ARMERET BUNDPLADE OG BETONPÆLE, HEJSNING AF BETONVÆGELEMENTER, ELEVATORSKAKT, DÆK, OG JORD TIL SIDERNE
5) RÅHUS, 20 DAGE 26/10-2021 – 22/11-2021 (HEJSNING AF BETONELEMENTER TIL ERHVERV OG OPGANGSAREALER, DÆK PÅ BOKSMODULER)
6) BOKSMODUL, 180 DAGE 23/11-2021 – 23/08-2022 (HEJSNING AF BOKSMODULER, SAMLING MELLEM BOKSE, PÅSÆTNING AF FACADETEGLSTEN, ALT FINISH FÆRDIGGØRES INDENFOR)
7) TERRÆN, 20 DAGE 26/07-2022 – 22/08-2022 (STIER OG GANGAREALER, BEPLANTNING, MULD UNDER GRÆS, SLÅNING AF GRÆS)
8) MANGELGENNEMGANG OG AFHJÆLPNING, 1 DAG 26/08-2022
9) AFLEVERING, 1 DAG 29/08-2022
10) IBRUGTAGNING, 1 DAG 05/09-2022

ØKONOMI
❖ ANLÆGSOMKOSTNINGER TERRÆNARBEJDER
Indeholder:
• Byggemodning
• Jordregulering
• Belægning
• Veje
• Belysning
• Beplantning
• Øvrige
❖ HÅNDVÆRKEROMKOSTNINGER
Indeholder:
❖ Lejligheder
• Bygningsbasis
• Primære bygningsdele
• Kompletterende bygningsdele
• Overflade – bygningsdele
• VVS-anlæg
• El- og mekaniske anlæg
• Inventar
• Øvrige bygningsdele
• Øvrige omkostninger
❖ Erhverv
• Bygningsbasis
• Primære bygningsdele
• Kompletterende bygningsdele
• Overflade – bygningsdele
• VVS-anlæg
• El- og mekaniske anlæg
• Inventar
• Øvrige bygningsdele
• Øvrige omkostninger
4.675.000,00 kr.
1.470 kr. pr. m2
114.869.134 kr.
12.579kr. pr. m2
❖ ANLÆGSOMKOSTNING GRUNDARBEJDE
Indeholder:
• Udgravning
• Fundamenter
• Bundplade
• Kældervægge
• Overflade-bygningsdele
• VVS-anlæg
• El- og mekaniske anlæg
• Inventar
• Øvrige omkostninger
• Samlet anlægsudgifter (excl. Moms) 127.674.984 kr.
• 25 % Moms lægges oveni
• Samlede anlægsudgifter (incl. Moms) 159.593.730 kr.
PRISERNE ER FOR HELE PROJEKTET
DATO: 12/03-2021
FIRMA: CMLS GROUP
UNDERSKRIFT: CHRISTIAN HAUBRO CHRISTENSEN
8.130.846,42 kr.
4.738 kr. pr m2