Download opgaven (pdf) - Danske Fysioterapeuter

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Antal anslag ekskl. mellemrum og ekskl. bilag: 82.074
1

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Antal anslag fra importerede tekstbokse: 1.415
Antal anslag i bilag inkl. mellemrum: 18.363 fordelt på 7 bilag og 8 sider
”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense,
University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret
fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter”.
”Vi giver hermed tilladelse til, at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket
Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af, at opgaven bedømmes bestået, kan den således
stilles til rådighed for interesserede.”
Opgavens afsnit er fordelt mellem de studerende på baggrund af gældende retningslinjer. Et bogstav i
slutningen af hvert afsnit angiver den hovedansvarlige for ovenstående tekst.
J: Janne Kjærulff
L: Line Korsgaard Kiilerich
D: Dagmar Dons
Vi vil gerne takke følgende personer for hjælp og vejledning I forbindelse med opgaven.
Pia Jørgensen, Master i fysioterapi og intern vejleder ved University College Lillebælt.
Charlotte Fleischer, fysioterapeut, sexolog og ekstern vejleder ved University College Lillebælt.
Fysioterapeuterne på undersøgelsesstedet.
De fem kvinder der havde lyst til at dele deres oplevelser med os.
Steffen Martin Kjærulff, multimediedesigner.
Trille Korsgaard Kristensen, cand. mag. i dansk og kommunikation, korrekturlæser.
Jette Tang, fysioterapeut, korrekturlæser.
2

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Resume
Kort titel: Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen
Fuld titel: Sphincter ruptur, et brist i livsverdenen – Et kvalitativt studie om en fysioterapeutisk
intervention.
Forfattere: Dagmar Dons, Line Korsgaard Kiilerich og Janne Kjærulff
Skole: University College Lillebælt
Intern vejleder: Pia Jørgensen
Ekstern vejleder: Charlotte Fleischer
Kontakt: Line Korsgaard Kiilerich - linemy_@hotmail.com
Baggrund: Sphincter ruptur er en alvorlig fødselsskade, der kan forårsage komplikationer senere
i livet, hvis der ikke tages hånd om kvinden og sættes en god rehabilitering i gang
kort efter fødslen. Der er stor forskel på behandlingstilbuddene til kvinder med
sphincter ruptur landet over, og det er desværre et område, der ikke er meget fokus
på.
Formål: At undersøge betydningen af et fysioterapeutisk behandlingsforløb til kvinder med
svag bækkenbund efter sphincter ruptur med henblik på at kvalificere
interventionen.
Metode: Bachelorprojektet er et kvalitativt casestudie, der via den fænomenologiske og
hermeneutiske tilgang beskriver kvinders oplevelser med den fysioterapeutiske
behandling. Via tre semistrukturerede livsverdensinterviews belyses, hvilken
betydning interventionen har haft for deres evne til at mestre problematikker i
livsverdenen. Vi bruger Antonovsky’s teori om følelse af sammenhæng til at
underbygge vores resultater.
Konklusion: Et fysioterapeutisk behandlingstilbud er essentielt for kvinder med sphincter rupturs
evne til at mestre deres ændrede livsverden. En kombination af tidlig kontakt,
individuel kontinuerlig opfølgning samt et specialiseret holdforløb med målrettet
træning beskrives af kvinderne som værende et plus i rehabiliteringstilbuddet.
Fysioterapien har været medvirkende til, at kvinderne opnåde en stærkere følelse af
sammenhæng og dermed en større mestringsevne.
Perspektivering: Som fysioterapeuter mener vi, at et øget fokus på kvalitative aspekter i
undersøgelser bør være en større del af forskningen. Man bør forene kvantitative og
kvalitative studier, således at patientperspektivet medtages som en naturlig del af
undersøgelser og kvalificering af fysioterapi. Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
for fysioterapeutisk behandling til kvinder med sphincter ruptur kan være med til at
ensarte behandlingstilbuddene på landsplan.
Nøgleord: sphincter ruptur, livsverden, mestring, oplevelser, følelse af sammenhæng
3

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Abstract
Short title: Sphincter rupture – a tear in life
Full title: Sphincter rupture, a tear in life – a qualitative study about a physical therapeutic
intervention.
Writers: Dagmar Dons, Line Korsgaard Kiilerich og Janne Kjærulff
School: University College Lillebælt
Internal supervisor: Pia Jørgensen
External supervisor: Charlotte Fleischer
Contact: Line Korsgaard Kiilerich - linemy_@hotmail.com
Background: Sphincter rupture is a serious birth trauma, which can cause complications later
in life, if one doesn’t take care of the implicated woman and initiate a good
rehabilitation early on. Treatment options to women with sphincter rupture
vary across the country and unfortunately it is an area which lacks focus.
Purpose: To examine the meaning of a physiotherapeutic treatment for women with
sphincter rupture with the aim to qualify the intervention.
Methods: This bachelor project is a qualitative case study, which describes women’s
experiences with the physiotherapeutic treatment through a phenomenological
and hermeneutic approach. We will illustrate the intervention’s meaning for the
ability to cope with problems in their life world, by using three semi-structured
life-world interviews. We will use Antonovsky’s theory about sense of
coherence to support our results.
Conclusion: A physiotherapeutic treatment option is essential for the ability of women with
sphincter rupture to cope with their altered life world. The women describe a
combination of early contact, individual continuous follow-up as well as a
specialized group treatment with targeted training as a benefit in the
rehabilitation offer. Physiotherapy has contributed to giving the women a
stronger sense of coherence and thereby a greater coping ability.
Perspective: As physiotherapists we think that in research there should be a larger focus on
the qualitative aspects. One should unite quantitative and qualitative research
so that the patients´ perspective is included as a natural part of studies and
qualification of physiotherapy. A clinical direction for physiotherapeutic
treatment for women with sphincter rupture can contribute to unify the
treatment options nationally, and should therefore be composed.
Keyword: sphincter rupture, life world, coping, experiences, sense of coherence
4

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 8
PROBLEMBAGGRUND 9
BÆKKENBUNDEN SET I ET SAMFUNDSPERSPEKTIV 9
GENOPTRÆNING EFTER SPHINCTER RUPTUR PÅ LANDSPLAN 9
BEHANDLINGSFORLØBET PÅ UNDERSØGELSESSTEDET 10
SPHINCTER RUPTUR I LITTERATUREN 11
FORFORSTÅELSE 11
TEORETISK INDGANGSVINKEL 11
FORMÅL 13
PROBLEMFORMULERING 13
PROBLEMSTILLINGER 13
DEFINITIONER AF NØGLEBEGREBER 13
TEORETISK RUM 14
BÆKKENBUNDENS ANATOMI OG FUNKTION 14
SPHINCTER RUPTUR 15
BEHANDLING EFTER SPHINCTER RUPTUR 16
FØLELSE AF SAMMENHÆNG 17
METODE 19
VIDENSKABSTEORETISK TILGANG 19
ETISKE OVERVEJELSER 19
LITTERATUR 20
DATAINDSAMLING 20
INKLUSIONSKRITERIER 20
OBSERVATION 21
FOKUSGRUPPEINTERVIEW 21
ENKELTINTERVIEWS 21
DATABEARBEJDNING 22
OBSERVATIONER 22
FOKUSGRUPPE 22
ENKELTINTERVIEWS 23
5

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
1. HVILKEN BETYDNING HAR SPHINCTER RUPTUREN HAFT FOR KVINDERNES LIVSVERDEN? 28
FYSISKE GENER 28
SOCIALT 29
PARFORHOLD OG SEKSUALITET 30
BEKYMRINGER OM FREMTIDEN 31
BETYDNINGEN 31
2. HVORDAN OPLEVER KVINDERNE DEN FYSIOTERAPEUTISKE BEHANDLING, OG HVILKEN
INDFLYDELSE HAR DENNE HAFT PÅ DERES MESTRING AF PROBLEMATIKKERNE I DERES LIVSVERDEN?
32
BEGRIBELIGHED 32
HÅNDTERBARHED 33
MENINGSFULDHED 34
OPLEVELSE OG MESTRING 36
3. HVORDAN KAN DEN FYSIOTERAPEUTISKE BEHANDLING KVALIFICERES UD FRA KVINDERNES
PERSPEKTIV? 37
FYSIOTERAPEUTEN 37
BEHANDLINGEN 38
KVALIFICERING 39
KVALITETSUDVIKLING 40
DISKUSSION 41
DESIGN 41
VIDENSKABSTEORETISK TILGANG 41
UDVÆLGELSE AF INTERVIEWPERSONER 41
FOKUSGRUPPEINTERVIEW 42
ENKELTINTERVIEWS 42
OBSERVATIONER 43
FORTOLKNING 43
RELIABILITET 44
GENERALISERBARHED 44
KONKLUSION 45
PERSPEKTIVERING 46
LITTERATURLISTE 47
6

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
BILAG 1 – INFORMATION TIL MÅLGRUPPEN 53
BILAG 2 – PATIENTBESKRIVELSER 55
BILAG 3 – INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPE 56
BILAG 4 – INTERVIEWGUIDE TIL ENKELTINTERVIEWS 57
BILAG 5 – RESUME AF OBSERVATIONER 58
BILAG 6 – TRANSKRIBERINGSNØGLE 59
BILAG 7 – INTERVIEWSITUATIONEN 60
7

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Indledning
Hvorfor mon vores medstuderende rynker på næsen, når vi fortæller, at vi skriver om
bækkenbundsskader? Hvorfor har vi ikke bare valgt at skrive om knæ og skuldre som alle andre?
I vores uddannelse er gynækologi- og obstetrikområdet begrænset, og de færreste studerende giver
udtryk for at interessere sig for emnet. Det afspejles også i praksis, hvor kun få praktiserende
fysioterapeuter spørger deres patienter, om de har gener med bækkenbunden (1). Patienternes
blufærdighed er ydermere med til, at også de undviger at påpege problemerne. Dette tyder på en
gensidig tabuisering af området samt en nedprioritering fra sundhedsvæsenets og fysioterapiens side.
J
En fødsel kan være en traumatisk oplevelse for kroppen og forårsager ofte skade på bækkenbunden.
80 % af alle førstegangsfødende brister under fødslen, og nogle må leve med livslange gener pga. en
svag bækkenbund. I medierne fortæller overlæge Karl Møller Bek, at alt for mange kvinder finder sig i
et liv med gener, fordi de er flove over skadens placering. Som konsekvens af dette får kvinderne ikke
den optimale opmærksomhed og genoptræning (2). Således lever mange midaldrende og ældre
kvinder i dag med fødselsrelaterede skader, og vi undrer os over, hvorfor der ikke bliver gjort noget,
inden problemerne påvirker livskvaliteten? At genvinde kontakt med og kontrol over bækkenbunden
er vigtig i mange hverdagsfunktioner, f.eks. når man løfter og løber (8). Vi mener, at fysioterapeuter
kan være med til at tage hånd om kvinderne og give bækkenbunden den opmærksomhed, den kræver.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i en eksisterende fysioterapeutisk intervention til kvinder med
sphincter ruptur på et større dansk sygehus, for at belyse hvad fysioterapien gør for at hjælpe dem
videre og forebygge sequelae. L
Sphincter ruptur er en sjælden men alvorlig fødselsskade, hvor mellemkødet og evt. m. sphincter ani
brister (3). Vi har valgt at arbejde med sphincter ruptur, fordi det er tabubelagt, og fordi vi synes, det
er spændende at beskæftige sig med et utraditionelt emne. Hensigten er også at åbne vores eget sind
for et anderledes område i fysioterapien. D
8

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Problembaggrund
I problembaggrunden skitseres de elementer, der har betydning for udarbejdelse af opgaven. Vi
kommer ind på, hvordan bækkenbunden og sphincter ruptur forstås i samfundet og beskrives i
litteraturen samt vores teoretiske indgangsvinkel til opgaven.
Bækkenbunden set i et samfundsperspektiv
Allerede i slutningen af 1700-tallet var sphincter ruptur en velkendt komplikation, som dengang
medførte varig anal inkontinens. Behandlingen var sammenbinding af benene og sengeleje. Senere
begyndte at foretage vellykkede operationer, men op til 1880 anbefalede man stadig sammenbinding
af underekstremiteterne. Indtil 1988 har det heddet sig, at der kun var få sequelae efter ruptur.
Undersøgelser der viste dette, var dannet på baggrund af kort observationstid og manglende followup
(4; s.1). Nyere undersøgelser viser, at mange kvinder er generet af sequelae (3). J
I dag angives forekomsten af kliniske sphincter rupturer i litteraturen mellem 0,6 % til 5,9 %. Blandt
førstegangsfødende ses højere prævalens. Der er lavet mange incidensundersøgelser, men grundet
forskellig followup-tid og variation i inklusionskriterier samt design er der stor variation i fundene (5).
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man se, at der fra 2002 til 2006 var ca. 3 % af de fødende
kvinder, der fik sphincter ruptur på de danske sygehuse (6). Komplikationen overgås kun i antal af
kejsersnit, sugekop og epistomi (7). L
En velfungerende bækkenbund er vigtig for at kunne lukke af for urin, flatus og fæces og medvirker
både til at sikre en god seksualfunktion og en nemmere fødsel. Trods dette har bækkenbunden aldrig
haft den store betydning i idrætsverdenen, selvom det her er målet at opnå en sund krop. Først da
den danske pioner Helle Godtved i 1980’erne udgav bøger om emnet, fik bækkenbunden en plads i
den danske idrætskultur. I dag kender de fleste til bækkenbunden, da udbredelsen af træningsformer
som pilates og funktionel træning har været medvirkende til øge opmærksomheden. Alligevel
forbinder man oftest bækkenbundstræning med ældre urininkontinente personer og med før- og
efterfødselsgymnastik. (8). D
Genoptræning efter sphincter ruptur på landsplan
Det følgende afsnit bygger på udtalelser rekvireret pr. telefon, e-mail og samtale med fysioterapeuter
og andet sundhedspersonale i kommuner og regioner landet over.
Før i tiden var det en naturlig opgave for sundhedsvæsenets at tage hånd om barslende kvinders
efterfødselstræning. I dag bliver de udskrevet efter ca. 8 timer med en pjece i hånden, hvorefter det er
op til kvinderne selv at genoptræne deres bækkenbund og opsøge holdtræning eller egen læge om
nødvendigt. Det er dog vores formodning, at de færreste kvinder selv opsøger hjælp, fordi de både er
uinformerede om eksisterende tilbud og om vigtigheden af bækkenbundens funktion. J
Efter en rundspørge på 6 af Danmarks største sygehuse kan vi konstatere en forskelsbehandling på
landsplan af kvinder med sphincter ruptur. Alene i Region Hovedstaden ses stor variation i den
fysioterapeutiske behandling. På ét sygehus bliver kvinderne kun tjekket én gang under indlæggelsen
og en pjece om sphincter ruptur. Kvinderne ses igen ved tremåneders kontrol hos lægen, hvor det
vurderes, om der er behov for specialiseret genoptræning i kommunalt regi. Her tilbydes de evt.
holdtræning sammen med deltagere med blandede bækkenbundsdiagnoser. Andre sygehuse tilbyder
et længere forløb hos fysioterapeuten, hvor kvinden ses til individuel konsultation eller bliver henvist
til privatpraktiserende fysioterapeut. L
9

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
I Region Nord- og Midtjylland er billedet det samme. På et sygehus tilses kvinderne til tremåneders
kontrol, hvor de kan henvises til kommunal fysioterapi, hvis der er flatus-, fæces- og eller
urininkontinens, men sidste år blev kun fem patienter henvist. I kommunerne henvises patienterne til
praktiserende fysioterapeuter. Andetsteds i regionerne indlægges kvinderne i fem dage, hvor de
næsten dagligt får besøg af fysioterapeut. Derefter tilses de ikke yderligere. Det ser ud til, at kvinderne
får tilbudt den mest omfattende og specialiserede fysioterapeutiske behandling på det sygehus,
opgaven omhandler. D
Behandlingsforløbet på undersøgelsesstedet
Formålet med interventionen er at øge kvindernes funktionsniveau i bækkenbunden og livskvalitet.
Det typiske forløb starter med, at kvinderne får en pjece om sphincter ruptur udleveret af en
sygeplejerske kort efter fødslen. De to efterfølgende dage etableres kontakt mellem fysioterapeut og
kvinde. Fysioterapeuten gennemgår pjecen og bruger en model af underlivet til at forklare skadens
beliggenhed, konsekvenser og restriktioner. J
Et døgn efter fødslen må kvinden ikke sidde, da dette kan medføre blodansamling i underlivet. Først
efter 14 dage må hun gennemføre en fuld amning siddende. Hun må ikke løfte eller udføre hårdt
arbejde i 3-4 uger. Kvinden får at vide, at hun skal lytte til kroppens signaler. Der instrueres i svage
knib, såkaldt blinkeknib, som må udføres, så snart hun føler sig klar. Kvinden ser rupturen og
syningerne i et spejl. Hun lærer, at understøtte bækkenbunden ved afføring og får tilbudt magnesia
som afføringsmiddel. Kvinden instrueres yderligere i aflastende forflytninger. Hun får at vide, at hun
bliver indkaldt til en ambulant individuel konsultation efter 4 uger.
Ved den individuelle konsultation taler fysioterapeuten med kvinden om smerter, urin-, flatus- og
fæcesinkontinens. Kvinden opfordres til at genoptage sexlivet. Fysioterapeuten forsøger at afdække,
hvorvidt kvinden har overholdt restriktionerne og rette op på eventuelle afvigelser. Der instrueres nu i
yderligere bækkenbundstræning, udspænding og arvævsmassage. Fysioterapeuten palperer kvindens
bækkenbund for at undersøge cicatricen og arvævet. Hun ser på elasticiteten, spørger om der er
smerte og måler mellemkødets længde. L
Fysioterapeuten mærker kvindens knibestyrke og vurderer denne på en skala fra 0-5. Udholdenhed,
koordination, medbevægelser og vejrtrækning observeres samtidig og biofeedback afprøves som
pædagogisk virkemiddel for at visualisere knibets styrke og varighed. Hvis der er behov for flere
individuelle konsultationer eller specialiseret holdtræning på sygehuset udarbejdes en
genoptræningsplan. Til de efterfølgende individuelle konsultationer progredieres øvelserne efter
kvindens niveau.
Holdtræningen består af fem gange én times træning pr. uge. Første gang repeteres bækkenets
anatomi og funktion samt sphincter rupturen. Træningsdelen består af bækkenbundstræning med
progression fra liggende til at knibe i funktioner, hvor bugtrykket øges. De undervises i udspænding,
afslapning, venepumpeøvelser samt mave, ryg og baldetræning. Terapeuten henviser kvinderne til
gynzone.dk for yderligere informationer. Forløbet afsluttes efter hold eller ved en sidste individuel
konsultation. D
10

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Sphincter ruptur i litteraturen
I vores litteratursøgning fandt vi mange kvantitative undersøgelser, som måler effekten af
bækkenbundstræning i forhold til urininkontinens. Vi fandt én kvalitativ undersøgelse vedrørende
fysioterapi og sphincter ruptur. Den omhandler rupturens betydning for kvindernes liv. I studiet
undersøges oplevelser hos kvinder med sphincter ruptur. Undersøgelsen bygger på to
fokusgruppeinterviews udført på hospitaler i Storbritannien med 10 kvinder med 3. grads ruptur.
Resultaterne viser, at sphincter ruptur både har psykologiske og fysiske indvirkninger på kvinders
sundhed. Kvinderne er ængstelige over for skadens konsekvenser i forhold til inkontinens,
kropsopfattelse, seksualfunktion og senere graviditeter. De er uafklarede om deres partneres angst.
De føler, at de har fået for lidt information, og de mangler social og emotionel støtte fra både familie
og fagpersonale. Det konkluderes, at alle behandlere bør være uddannede til at takle kvindernes
problemer, og at en tværfaglig indsats i de tidlige stadier samt followup er essentiel. I
perspektiveringen rådes til at undersøge, om den anbefalede indsats, har betydning for den
emotionelle og psykiske tilstand. Studiet peger i retning af, at der mangler information, støtte og
indsats til kvinderne (9). J
Forforståelse
Med baggrund i vores uddannelse som fysioterapeuter og vores egne erfaringer som kvinder, en af os
er også mor, har vi dannet vores forforståelse af, hvordan kvinder påvirkes af sphincter ruptur.
Skaden kan have indflydelse på kvindernes dagligdag set i forhold til smerter og ændret
muskelfunktion, hvilket kan give problemer med tyngdefornemmelse, inkontinens, parforhold,
seksualitet, selvfølelse udseende og fremtidsbekymringer. Vi ser bækkenbunden og dens funktioner
som en del af kvindeligheden og er af den overbevisning, at fungerer den ikke optimalt, er man ikke i
harmoni med sin krop.
Vi tror, at kvinderne frem for alt lægger vægt på den personlige kontakt med fysioterapeuten og den
sociale dimension på holdet. Desuden vil interventionen styrke deres ressourcer til at håndtere de nye
problemstillinger. Vi tror, at der er mange, der har svært ved at tale med andre om deres problem.
Sphincter ruptur er et tabuemne, og det kan være grænsebrydende pludselig at skulle arbejde på
bevidst at få kontakt til bækkenbunden. L
Teoretisk indgangsvinkel
Traditionelt inddeles den videnskabsteoretiske tanke i tre hovedområder; naturvidenskab,
humanvidenskab og samfundsvidenskab. Fysioterapi er sundhedsvidenskab og heri sammensmeltes
de tre hovedområder (10; s.46-47). Faget er under udvikling og bliver mere evidensbaseret, men der
er stadig mangel på forskning inden for det humanistiske aspekt (11; s.41).
Patienten bliver i sundhedsvæsenet opfattet som både objekt og subjekt. Kunsten er at forene de to,
så der tages hensyn til skaden, der skal repareres og den livsverden, patienten befinder sig i. Som
sundhedsfaglig må man tænke på det hele menneske og tage udgangspunkt i, at vi fungerer optimalt,
hvis de psykiske, fysiske og sociale behov opfyldes. Såvel patient som fysioterapeut er ansvarlig for en
fyldestgørende rehabilitering og ikke at reducere kvinden til en bækkenbund (12; s.36). Dog vil
fysioterapeuten med sin ekspertviden være den styrende i processen. D
11

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Professor Aaron Antonovsky (1923-1994) var en amerikansk-israelsk medicinsk sociolog, der
definerede sundhed som følelse af sammenhæng. Den består i, at livet er begribeligt, håndterbart og
meningsfuldt. Jo stærkere følelse af sammenhæng jo bedre mestres hændelser i livsverdenen. Det
handler om, at mennesket skal have et personligt overskud til mestring af kriser gennem livet (13; s.5).
Vi vil senere i opgaven nærmere beskrive de vigtigste faktorer i Antonovsky’s teori og sætte den
fysioterapeutiske intervention i relation til denne, da det er vigtigt, at terapeuten forstår kvindens
mestringsstrategier i hendes livsverdenen. Vi inddrager Antonovsky’s teori om følelse af sammenhæng
som redskab til at kvalificere interventionen. J
12

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Formål
Ud fra et patientperspektiv ønsker vi at belyse et tabubelagt emne. Ved at undersøge oplevelsen og
betydningen af et fysioterapeutisk behandlingsforløb til kvinder med svag bækkenbund efter sphincter
ruptur vil vi kvalificere intervention. Målgruppen er fysioterapeuter, der arbejder med gynækologiske
og obstetriske problemstillinger, men resultaterne kan også anvendes af andre faggrupper, som
behandler lignende patientgrupper.
Problemformulering
Hvilken betydning har den fysioterapeutiske behandling, til kvinder med fødselsrelateret sphincter
ruptur, for kvindernes evne til at mestre deres ændrede livsverden, og hvordan kan vi ud fra
patientperspektivet kvalificere interventionen?
Problemstillinger
� Hvilken betydning har sphincter rupturen haft på kvindernes livsverden?
� Hvordan oplever kvinderne den fysioterapeutiske behandling, og hvilken indflydelse har denne
haft på deres mestring af problematikkerne i deres livsverden?
� Hvordan kan den fysioterapeutiske behandling kvalificeres ud fra kvindernes perspektiv?
Definitioner af nøglebegreber
� Betydning:
At noget har indflydelse og virkninger på andre ting og derfor har interesse for én (14).
� Den fysioterapeutiske behandling
I denne opgave forstås behandling som en samlede betegnelse for den intervention der
foregår på undersøgelsesstedet.
� Livsverden:
Menneskets livsverden er udgangspunktet for enhver menneskelig aktivitet. Min livsverden er
den verden, jeg oplever i mit personlige perspektiv, som indeholder fænomener, jeg ikke
umiddelbart kan dele med andre. Det er den verden, som går forud for alt andet. Det er ikke
den verden, vi observerer eller analyserer, men den verden, vi ofte tager for givet, når vi står
midt i den (10; s.105).
� Kvalificering:
De samlede egenskaber ved en ydelse/her fysioterapi, der betinger evnen til at opfylde
specifikke behov og forventninger (15, s.17).
� Oplevelse:
En hændelse der gør indtryk på én (14). JLD
13

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Teoretisk rum
I dette afsnit vil vi præsentere de teoretiske elementer i studiet. Vi vil gennemgå bækkenbundens
opbygning og funktion, sphincter ruptur og fysioterapeutisk træning samt Antonovsky’s teori om
følelse af sammenhæng og mestring.
Bækkenbundens anatomi og funktion
Et stabilt bækken og stærke bækkenbundsmuskler er en forudsætning for, at kroppen tåler belastning.
Derfor spiller bækkenet en afgørende rolle i forhold til ryggens krumninger og kroppens balance og
beskyttelse af de vigtige organer i bækkenregionen (16; s.1).
Bækkenet består af tre knogler. De to os coxae er bagtil forbundet via os sacrum og fortil af symphysis
pubica. Kvinders bækkenbund adskiller sig anatomisk fra mænds, da det er bygget bredere og mere
spinkelt, så det kan klare en fødsel. Kvindens bækkenbund er svagere end mandens, idet den er
gennembrudt tre steder (rectum, vagina og urethra) (17; s.255).
Nedadtil lukkes bækkenet af bækkengulvet (mm. diaphragma pelvis). Det danner bund for
underlivsorganer og holder dem på plads. Musklerne spiller en stor rolle i knibefunktionen og gør, at
man kan lukke for urin, fæces og flatus. Muskelkontraktionerne indgår i samlejefunktionen, idet de
kan stimulere penis efter penetration i skeden og skabe rytmiske sammentrækninger i orgasmen (18;
s.23). L
På figur 1 ses bækkenbundens muskler nedefra. Mm. diaphragma pelvis
består af m. cocygeus og m. levator ani, der efter sit udspring på os pubis
og os ilii deles i m. pubococcygeus og m. iliococcygeus. Tilsammen danner
disse tværstribede muskler en 1 cm tyk skålformet plade. Musklerne
omkranser urethra, vagina og rectum, som en hestesko og forstærkes af
den perineale membran; mellemkødet (diaphragma urogenitale). I
membranen findes m. bulbocavernosus, som omkranser urethra og
vagina. M. sphincter ani externus omkranser rectum i membranen (17;
s.258). Disse er ringmuskler og hjælper med at lukke åbningerne, men er
ikke stærke nok i sig selv og mm. diaphragma pelvis gør størstedelen af
arbejdet. Mellem de to lukkemuskler går m. transversus perenei hen over
perineum. M. bulbocavernosus og m. transversus perenei har
hovedsagligt betydning for seksualfunktionen (16; s.6).
Figur 1 – Bækkenbundsmusklerne set
nedefra (16; s. 6)
M. sphincter ani internus er en glat muskel, som sammen med m.
sphincter ani externus medvirker til anal funktion. M. sphincter ani externus omgiver analkanalen og
består af tre lag tværstribet muskulatur; et dybt, og et overfladisk lag, som danner grænsen mellem
rectum og analkanalen, og et subkutan lag, der danner ringmusklen lige under huden. M. sphincter ani
externus fæstner sig dorsalt på os. coccugeus via m. pubococcygeus og lig. ano coccygeum. Ventralt
fletter m. sphincter ani externus sig sammen med m. bulbocavernousus og perineum og forener sig
med mm. diaphragma pelvis (16; s.23, 19; s.12). D
Bækkengulvet innerveres af n. pudendus og det autonome nervesystem. Kombinationen af denne
nervøse styring af de tværstribede og glatte muskelfibre giver risiko for fejl i tømnings- og
aflukningsfunktionerne og problemer i orgasme og samleje (17; s.260).
14

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Figur 2 - Knib (20)
Den bagerste del af bækkenbunden, som er stærkest og mest bevægelig, lukker urethra, vagina og
rectum. Ved sammentrækning af muskulaturen løftes bunden op mens urethra, vagina og rectum
trækkes frem, og derved laves et knæk bagfra, der lukker åbningerne (18; s.25) og trækker halebenet
ind (21) (fig. 2). Musklerne skal være stærke og holde på urin, fæces og flatus ved små og store
belastninger. De skal kunne arbejde excentrisk ved tømning af blære og tarme. De skal ydermere være
fleksible, så de kan udvide sig under samleje og fødsel (18; s.9-10). J
Sphincter ruptur
Ved en fødsel udsættes bækkenbunden for et stort tryk og musklerne skal udvide
sig for at give plads til barnet (17; s.255). Er vævet ikke eftergiveligt nok, vil det
briste (4; s.2). Barnets størrelse og præsentation samt antallet af fødsler og
kvindens alder har betydning for risikoen (4; s.2, 22).
Sphincter ruptur opdeles i fire grader: (4; s.2)
1. Den involverer den vaginale slimhinde og perineale hud.
2. Den involverer også fascie og muskler i perineum.
3. Den eksterne anale sphincter er helt eller delvist overrevet (fig. 3).
4. Rectum har også taget skade.
N. pudendus kan i nogle tilfælde blive beskadiget pga. kompression og traktion,
hvilket kan medføre varige mén i lukkefunktionen og bækkenbunden (4; s.30). L
Sphincter ruptur sys med selvopløseligt tråd. Ophelingen tager uger alt efter
skadens grad (23). Det er svært at sy, og såret heler ofte med fibrose og vævet
Figur 3 – 3. grads sphincter
ruptur (22)
bliver funktionelt svækket (24; s.392). Tyngdefornemmelse, hævelse og ømhed er normale følger, men
ved involvering af m. sphincter ani ses også urin-, flatus- og fæcesinkontinens. Dyspareuni er også en
kendt sequelae (22). D
15

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Behandling efter sphincter ruptur
Bækkenbunden består primært af tværstribet muskulatur og kan derfor trænes som kroppens andre
muskler. Normalt træner bækkenbunden sig reflektorisk f.eks. at spænde op ved nys (18; s.24). En slap
bækkenbund, som netop er tilfældet efter fødsel og sphincter ruptur, giver nedsatte reflekser, og
musklerne reagerer derved langsommere (17; s.255). Træning allerede før og under graviditeten er
vigtig, da kvinden får en fornemmelse af sin bækkenbund og derved får nemmere ved at genoptræne
(18; s.20-21).
Bækkenbundstræning er et vidt begreb, som i
første omgang omhandler selvtræning med
voluntære kontraktioner af bækkenbundsmuskulaturen
(fig.4). Træningen styrker mm.
diaphragma pelvis, øger evnen til at holde
bækkenbunden lukket og øger den neurogene
funktion. I træningen arbejder man med
forskellige knib. Der er lange knib,
udholdenhedsknib, korte hurtige knib og styrke Figur 4 - Bækkenbundsøvelse (25)
knib. De varierer i intensitet, længde og
gentagelser til hver deres formål. Træningen kan indeholde brug af vaginalvægte, FES og biofeedback
(26). Vaginalvægte giver modstand til bækkenbundsmuskulaturen, hvorved man kan styrketræne.
Funktionel elektrisk stimulation giver små elektriske impulser til bækkenbundsmuskulaturen som
faciliterer til kontraktion. Biofeedback registrer bækkenbundens EMG og omsætter signalerne til en
visuel skala, der viser graden af styrke (27). J
Bækkenbundsøvelser giver øget lymfe- og venedrænage fra bækkenet, hvilket hjælper til at genvinde
funktion og nedsætter smerten (16; s.222). Venepumpeøvelser fremmer tilbageløbet og letter trykket
i bækkenet, derfor bør hver træningsseance starte med venepumpeøvelser (18; s.37).
Ved normal fødsel uden større skader skal man påregne en optræningsperiode på 3-6 måneder (24;
s.399). Sphincter ruptur kræver en noget længere og mere intens genoptræning. Det anbefales, at
kvinderne starter træningen straks efter fødslen med blinkeknib og venepumpeøvelser inden for
smertegrænsen (28).
Fysioterapi til bækkenbundsregionen består ud over øvelser i at undervise patienten om problemet og
informere om livsstilsændringer. Interventionen er at behandle patientens symptomer, øge
funktionsniveauet, genopbygge og vedligeholde styrken i muskulaturen samt på længere sigt
forebygge nedfald af blære, livmoder og tarm. Fysioterapeuten bør promovere almen sundhed,
livskvalitet og motion samt tage sociale, seksuelle og psykologiske problemstillinger med i
behandlingen. (29; s.5) Behandlingen indeholder ligeledes elementer som kolde omslag, hvile (30;
s.64-65), dyb tværmassage (31; s.53), forflytningsundervisning (32; s.9) udspænding og afspænding.
(33; s.78 og 108). Patienter kan også undervises i at mærke hvorledes os coccygis vipper i forbindelse
med kontraktion (21), samt at palpere sig selv i skeden for at mærke knibet (20). L
16

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Følelse af sammenhæng
At føde et barn er en stor omvæltning i en kvindes liv. Hendes identitet ændrer sig fra at være
kæreste, elsker, kvinde til også at være mor. En forandring der bliver endnu større, hvis der er opstået
komplikationer under fødslen, hvorved hun også bliver patient. Antonovsky’s teori om mestring og
følelse af sammenhæng skal være med til at besvare opgavens problemformulering. I det følgende
præsenteres de essentielle faktorer i teorien.
Antonovsky’s salutogenetiske idé handler om at besvare spørgsmålet, hvorfor folk forbliver sunde, i
modsætning til hvorfor de bliver syge. Han beskriver via sin flodmetafor, at behandlerens opgave er at
lære mennesket at svømme frem for at redde det op af floden (13; s.85). Det er netop kerneidéen ved
sundhedsfremme (13; s.86).
Stressorer
En stressor defineres som ”et krav en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatiske
tilpassede svar på” (13; s.87). Det kan være en begivenhed i livet, som f.eks. det at få et barn eller
sphincter ruptur. Samtidig kan en stressor være ambitionen om at passe ind i sociale sammenhænge
ved f.eks. at undgå at tale om sin urininkontinens ved en social begivenhed fordi man er flov. Hvorvidt
stressoren bliver skadelig for livsverdenen afhænger af individets evne til at mestre den psykiske
spænding, stressoren skaber. Sunde og robuste mennesker kan mestre stessorer og har en stærk
følelse af sammenhæng (13; s.86-87). D
Begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed
De tre hovedelementer i følelsen af sammenhæng består af begreberne begribelighed, håndterbarhed
og meningsfuldhed (13; s.88-89).
Begribelighed er bundet til, hvor forudsigelige hændelser er. Jo mere strukturerede, ordnede og
sammenhængende tingene står, des bedre kan begivenhederne forudsiges og forstås.
Håndterbarhed knytter sig til, hvorvidt menneskets ressourcer opfylder den psykiske spændings krav.
Der skal opnås balance mellem ressourcer og stressorer, så spændingerne ikke udvikles negativt.
Meningsfuldhed henviser til om man kan se mening med livet og føle, at det er værd at investere i
trods problemer. Man skal føle sig delagtiggjort og have indflydelse på de beslutninger, der tages, og i
de ting der foregår omkring sig, for at have motivation til at løse de opgaver, man stilles overfor. J
Mestring
Antonovsky siger, at et menneske med en stærk følelse af sammenhæng vil være bedre til at
forhindre, at en psykisk spænding bliver sundhedsskadelig. Man lærer af sine erfaringer til at mestre
lignende situationer og opnår en mere sundhedsfremmende adfærd (13; s.91).
Evnen til at mestre ligger derved i det enkeltes menneskes livsverden og i, hvilke ressourcer
vedkommende har til at bringe ligevægt i en opstået spænding for at undgå, at denne bliver skadelig
for livskvaliteten. Mennesker med stærk følelse af sammenhæng vil være bedre til at håndtere
stressorer, bedre til at håndtere emotionelle problemer, som stressorerne fremkalder, og mere
engagerede i at finde løsninger på problemerne. De vil være rationelle i deres beslutningstagen og
kunne sortere i forskellige hændelser for at finde dem, der kan udvikle sig negativt (13; s.91).
17

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Antonovsky’s tese er, at følelse af sammenhæng indvirker på menneskers sundhedsadfærd og dermed
helbredstilstand. De kommer ud for færre stressorer, der udvikler sig helbredstruende. De har ofte en
sundere livsstil og nemmere ved at ændre vaner, hvis de skulle blive helbredstuet. De er også bedre til
at takle eventuel sygdom og samarbejde med sundhedspersonalet (13; s.92). L
Vi mener, fysioterapeutens rolle er at ruste patienten til bedre at kunne mestre dagligdagen og at
være den hjælper, der rådgiver patienten i selv at vælge den vej, der passer bedst ind i dennes
livsverden (13; s.86). Det gælder for fysioterapeuten om at finde det positive, som er med til at gøre
folk robuste over for stressorer, så de kan klare sig gennem livet uden at ødelægge helbredet.
Behandlingen bør tilrettelægges, så patienten i forløbet opnår en stærkere følelse af sammenhæng.
Den skal med andre ord fremstå som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Terapeuten skal være
opmærksom på, om patienten kan forudse, hvad der skal ske, opnår en ligevægt mellem stressorer og
ressourcer og føler sig delagtiggjorte i behandlingen (13; s.96-99). D
18

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Metode
Vi vil afdække betydningen af et fænomen, som det opleves af kvinderne (34; s.108), og anvender
hertil den kvalitative undersøgelsesmetode i form af observationer, fokusgruppe- og
semistrukturerede livsverdensinterviews, for at opnå metodetriangulering (35). I det følgende vil vi
gøre rede for metodevalg og opgavens tilblivelse.
Vi vil via et casestudie beskrive kvindernes oplevelser fra første møde med fysioterapeuten, til de er
afsluttet efter holdforløbet (35). Det er et retrospektivt studie, hvor kvinderne ser tilbage i tiden for at
fortælle om deres oplevelser (34; s.94). J
Videnskabsteoretisk tilgang
Både den fænomenologiske og hermeneutiske tankegang har interesse for sammenhængen mellem
krop og psyke. De vil i vores opgave blive brugt som forståelsesramme, idet de kan beskrive den mere
tavse dimension, som erfares gennem handling og oplevelse.
Den teoretiske tilgang i denne opgave er den fænomenologiske tanke. I grove træk indebærer den, at
der ses på, hvad essensen i menneskers oplevelser er af et givet fænomen. Som forskere ønsker vi at
beskrive og forstå menneskers livsverden ud fra deres oplevelser i et fordomsfrit perspektiv (36; s.44).
Fænomenologien anvendes ofte i den kvalitative, humanistiske forskning og danner baggrund for
vores analyse af interviewene, idet vi ønsker at forstå den for kvinderne vigtige virkelighed (10; s.105-
108).
Hermeneutik er en fortolkningskunst, der indeholder en forståelses- og fortolkningsdimension. Når
interviewene tolkes, nedbrydes de til små tekstbidder, dekontekstualiseres, der af os forstås og holdes
op mod interviewets helhed og kontekst. Vi forsøger at opnå valide data og en forståelse for meningen
i de interviewedes udsagn om livsverdenen (10; s.95, 11; s.82). L
Etiske overvejelser
Vi har udarbejdet en samtykkeerklæring til de deltagende kvinder. (Bilag 1) Det var vigtigt at klargøre,
at alle data blev behandlet fortroligt og anonymt. Kvinderne kunne til enhver tid trække sig fra
projektet (11; s.163). Vi har især overvejet vores egen medmenneskelige rolle og professionalisme, da
vi er opmærksomme på, at kvinderne kan være meget følsomme, da emnet er personligt og
tabubelagt.
Alle interviewpersoner, terapeuter og undersøgelsesstedet er anonymiseret. Deltagere og terapeuter
blev både i introduktionsbrevet (Bilag 1) og flere gange mundtligt indført i, hvad de indsamlede data
skulle bruges til og havde mulighed for at stille spørgsmål. Det var vigtigt for os at gøre det klart, at vi
ikke ønskede at udstille nogen, men nærmere prøve at tydeliggøre oplevelserne med interventionen
og dens betydning for at skabe en kvalitet i tilbuddet. D
19

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Litteratur
For at danne et overblik over emnet søgte vi på bibliotek.dk. Vi har brugt en blanding af emneord og
fritekstsøgninger som sphincter ruptur, efter fødsel, rehabilitering, fysioterapi, livskvalitet,
bækkenbundstræning, effekt, bristning af mellemkødet/pereneium, kvalitativ. Der var kun i ringe grad
mulighed for relevant og opdateret litteratur, og vi brugte derfor også kædesøgninger. Vi udvidede
søgningen med en artikelsøgning på pubmed.com, peDro.org.au, googlescholar.com samt fysio.dk. Vi
søgte på: pelvic training, pelvic exercise, anal sphincter rupture, postpartum, perineal tear,
physiotherapy, rehabilitation. Vi har kun brugt artikler, som der har været adgang til via University
College Lillebælt’s netværk.
Vi har brugt google.com og wikipedia.org, når vi havde brug for opklarende information. På
søgemaskinen Google prioriterede vi troværdige hjemmesider såsom sundhedsstyrelsens. J
Dataindsamling
Indledningsvist kontaktede vi en specialeansvarlig fysioterapeut i gynækologi og obstetrik på
undersøgelsesstedet med henblik på at evaluere den fysioterapeutiske intervention, der gives til
kvinder med sphincter ruptur. Hun syntes emnet var interessant at få undersøgt. Ledelsen gav
tilladelse til projektet under forudsætning af tavshedserklæringen underskrevet på
uddannelsesstedet. Vi valgte netop dette sygehus, da kvinderne og fysioterapeuterne formodedes at
kunne bidrage med relevant information til at besvare undersøgelsens problemformulering (11;
s.144).
Vi har haft fire samtaler med fysioterapeuterne på sygehuset, hvor de har eksemplificeret, hvad
kvinderne gennemgår og svaret på vores spørgsmål undervejs. Vi har modtaget de samme pjecer som
patienterne. Informationerne indgår i problembaggrunden.
Vi udarbejdede et introduktionsbrev, som kvinderne fik tilsendt inden første træning. (Bilag 1)
Formålet var at opfordre kvinderne til at deltage i projektet og give mulighed for på forhånd at
overveje forløbets betydning, så de lettere kunne fortælle om det i interviewsituationen. Den
efterfølgende uge var et gruppemedlem på besøg hos målgruppen for at observere
holdundervisningen, mundtligt introducere projektet, svare på spørgsmål og finde mulige
interviewpersoner. L
Inklusionskriterier
Vi havde begrænsede muligheder i forhold til inklusion, da patientgruppen kun bestod af ni kvinder og
kun få ville medvirke.
� De har født inden for det sidste halve år, og har pådraget sig min. en 3. grads ruptur
� De har en svag bækkenbund
� De har været/er inkontinente for flatus, fæces og/eller urin
� De har været til individuelle undersøgelser, behandling og deltaget i holdundervisningen ved
specialiserede fysioterapeuter på sygehuset
� De har lyst og tid til at dele deres erfaringer og oplevelser
� De har underskrevet en samtykkeerklæring
20

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Fokusgruppen bestod af fem kvinder og tre af disse blev interviewet individuelt. De fik tildelt
pseudonavnene Ane, Eva og Ida. Der var yderligere to kvinder, som ville have deltaget, men faldt fra
pga. sygdom. Selvom informantgruppen er snæver, mener vi, at de repræsenterer den danske
kvindelige befolkning med sphincter ruptur med tilnærmelsesvis maksimal variation (11; s.145).
Patientbeskrivelser ses på bilag 2. D
Observation
En af os har været deltagende observatører på holdet to gange. De to andre kun den sidste gang.
Formålet var, at kvinderne mødte os. Vi ville tilegne os baggrundsviden om undervisningens indhold,
struktur, pædagogiske indgangsvinkel og sociale fænomener uden om skriftlige og mundtlige
beretninger fra terapeuter og deltagere. Alle var bekendt med, at vi observerede. Vi deltog naturligt i
de sociale processer, hvor vi kunne være med. Idet vi ikke har sphincter ruptur, var vi til tider mere
observatører end deltagere. Observationen foregik ustruktureret, da vi ville være åbne over for nye
aspekter (37; s.111-113). Vi er opmærksomme på, at vores tilstedeværelse kan have haft betydning
for de sociale interaktioner. J
Fokusgruppeinterview
Da vi ikke havde erfaring med interviewundersøgelsen og ville forberede os, gennemførte vi et
prøveinterview, hvor medstuderende agerede interviewpersoner ud fra konstruerede cases.
Interviewet gav erfaringer og anledning til diskussion både i forhold til metode til det menneskelige i
at være interviewer.
Vi udførte et løst struktureret fokusgruppeinterview med kvinderne på undersøgelsesstedet anført af
moderator for at belyse kvindernes forskellige synspunkter og oplevelser (38; 44). De to andre
gruppemedlemmer fungerede som co-moderator og observatør. Vi brugte det eksplorativt og
håbede, at gruppedynamikken ville bryde tabuet, så kvinderne i de individuelle interviews ville være
mere åbne (36; s.170). Vi brugte en guide med få hovedspørgsmål samt eventuelle opfølgende
spørgsmål (Bilag 3). L
Enkeltinterviews
Vi udførte semistrukturerede livsverdensinterviews med henblik på at forstå de fænomener, der
betyder noget for kvindernes livsverden på et deskriptivt plan (36; s.45-48). Ideen var at gå i dybden
med den enkelte kvindes historie, samtidig med at materialet forblev overskueligt i omfang. Vi
udarbejdede en interviewguide, der var dybdegående og tog udgangspunkt i temaer fra fokusgruppen
(Bilag 4). Guiden gav plads til at ændre i både rækkefølge og formulering, så interviewet kunne
udformes efter den enkelte (36; s.144). Vi brugte åbne spørgsmål for at give kvinderne mulighed for at
bruge deres egne ord og beskrive det, de føler er vigtigt og forsøgte at stille bekræftende spørgsmål
for at sikre, at fortolkningen er korrekt (36; s.157). Vi anvendte samme interviewer, men forskellige
medinterviewere, da vi ville sikre en ensartethed i de forskellige interviews og at alle
gruppemedlemmer lærte noget. D
21

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Databearbejdning
I det følgende afsnit forklarer vi, hvorledes vi har klargjort materialet samt hvilke analytiske værktøjer,
vi har brugt som grundlag for fortolkningen.
Observationer
Vi har anvendt observationerne til beskrivelser i problembaggrunden. De gav indblik i virkeligheden,
og vi havde derfor et bedre udgangspunkt for at kunne bearbejde og fortolke kvindernes udtalelser i
interviewene (37; s.115). Derudover har vi anvendt observationerne som led i kvalificeringen af
interventionen og i perspektivering af opgaven. Resume af vores observationer (Bilag 5). J
Fokusgruppe
Vi har transskriberet ud fra en transskriptionsnøgle (Bilag 6). Transskriptionen var en vigtig del af
undersøgelsen, idet den gjorde det muligt for os at analysere og fortolke interviewet (38; s.76).
Interviewet blev udskrevet af den passive observatør, hvorefter moderator og co-moderator hørte
interviewet igennem og uenigheder blev diskuteret til enighed.
Moderator og co-moderator forsøgte hver for sig at skabe overblik i datamaterialet ved at kode og
kondensere bidder af tekst med tematiske overskrifter. Vi fandt frem til 16 koder (38; s.78-79).
Meningen var at se, om der var sammenhæng mellem koderne, om de var modsætningsfyldte, kunne
relateres til hinanden eller havde konsekvenser for hinanden. Herefter samlede vi flere koder under
en kategori (38; s.81). Vi lavede fire hovedkategorier for at anskueliggøre indholdet. Hver kode i
transskriptionen fik et tal, der henviser til en tilhørende kategori. L
1. Personlige oplysninger
Civilstatus, fødselshistorie, baggrund for holddeltagelse samt oplevelsen af sphincter rupturen
2. Oplysninger og oplevelser omkring betydning for deres livsverden
Udtalelser om kropsbillede, udseende, selvtillid, gener, funktionsniveau, parforhold, samliv
samt følelser generelt i forhold til dagligdagen
3. Information om håndtering af problemerne
Tanker omkring egenintervention, strategier, hvorledes de har brugt andre samt generelt om
tabuisering af emnet
4. Oplevelser og vurderinger af det fysioterapeutiske forløb
Forventninger og motivation D
22

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Enkeltinterviews
Vi har taget udgangspunkt i Giorgi’s metode i henhold til fænomenologien. Bearbejdningens formål er
at forholde sig til data på en systematisk måde uden at data bliver kvantitative. Hensigten er at
analysere komplicerede interviewudskrifter og derigennem finde naturlige meningsenheder og
temaer, der senere kan danne grundlag for fortolkninger og teoretiske analyser (36; s.227-228). Vi
bruger Malterud’s beskrivelser af fremgangsmåden til mest effektivt at nå i dybden med data (39;
kap.8). Vi har valgt at modificere Giorgi’s metode, så den passer bedre til vores projekt og
arbejdsgang. I begyndelsen holdt vi vores forforståelse og referenceramme ude og forsøgte at lade os
styre af kvindernes egne udtryk, oplevelser og meninger. Uenigheder undervejs blev diskuteret til
konsensus. Vores databearbejdning beskrives og fremstilles trin for trin grafisk på følgende sider. Vi
har alle tre været med i hele processen og her derfor opnåede forskertriangulering (35). J
Kort efter hvert interview skrev vi hver et kort resumé af interviewet for at klargøre vores umiddelbare
opfattelse af de centrale elementer. Vi nedskrev observationer fra hver interviewobservation (Bilag 7).
Hvert interview blev transskriberet efter transskriptionsnøglen (Bilag 6). Vi transskriberede et
interview hver, som efterfølgende blev hørt og læst igennem af et andet gruppemedlem. Derefter blev
alle transskriptionerne anonymiseret. L
23

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Hvert interview blev igen i fællesskab hørt for at danne intuitive temaer ud fra helhedsindtrykket til
hver interviewperson. Her brugte vi vores observationer af interviewsituationen og resumé. D
Vi meningskondenserede hvert interview ved at bestemme naturlige meningsbærende enheder. De
blev omformuleret til skriftsprog. Det var vigtigt så vidt muligt kun at have en mening i hver enhed, da
det ellers ville vanskeliggøre processen senere. Hvert gruppemedlem kondenserede et interview,
hvorefter enhederne blev fremlagt og diskuteret. J
24

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Alle meningsbærende enheder fik et centralt tema, formuleret med kvindernes ord, der belyste det
essentielle. Dette gjorde vi for nemmere at kunne finde frem til relevante tekstbidder til fortolkningen.
Vi fandt de centrale temaer i fællesskab. L
De meningsbærende enheder blev kategoriseret ud fra de centrale temaer, og der blev dannet en
matrice, der kunne anskueliggøre data. Enkelte gange kunne vi ikke bestemme, hvilken kategori
enheden passede til og valgte at placere enheden i den kategori, vi følte var vigtigst. Ti blev
dobbeltkategoriseret og ni blev udtaget. D
25

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Vi dannede i fællesskab kategorier ud fra de centrale og intuitive temaer. Vi havde referencerammen
og problemstillinger i baghovedet. Efter kategorien angives antallet centrale temaer. Vi endte med 12
kategorier:
� Fysiske gener - 19
� Socialt, herunder samtale om sphincter ruptur og planlægning af hverdagen - 20
� Seksualitet og parforhold, herunder kvindelighed og udseende - 20
� Bekymringer for fremtiden - 9
� Beskrivelse af den individuelle intervention - 9
� Beskrivelse af holdforløbet - 12
� Betydning og vurdering af den individuelle intervention - 39
� Betydning og vurdering af holdforløbet - 21
� Erkendelse og bevidsthed om sphincter rupturen og bækkenbunden - 23
� Motivation og egenindsats - 23
� Effekt af fysioterapien - 8
� Udvikling af fysioterapien - 27 J
På dette trin sammenfattede vi de meningsbærende enheder i hver kategori til et deskriptivt udsagn
ud fra hver af kvindernes udtalelser. I udsagnene brugte vi kvindernes egne ord og begreber.
Udsagnene blev brugt som omdrejningspunkt i fortolkningen. L
26

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Hver kategori og dertil hørende deskriptive udsagn blev hægtet på problemstillingerne, og vi valgte et
fortolkningsniveau til hver (36; s.237-239).
� Selvforståelse: en kondenseret sammenfatning af kvindernes udsagn ud fra deres egne
synspunkter, sådan som vi har forstået dem
� Kritisk commonsense-forståelse: en bredere forståelsesramme inddrages, og vi forholder os
kritisk til udsagnene og fokuserer på indholdet og personen, der har udtalt sig
� Teoretisk forståelse: en teoretisk ramme, i dette tilfælde Antonovsky’s teori om følelse af
sammenhæng, anvendes i fortolkningen, som ligger uden for både kvinders egen
selvforståelse og kritisk commonsense-niveau
Vi valgte kategorier og citater, der bedst muligt kunne belyse problemstillingerne. Fortolkningen ses
ud fra interviewenes helhed og den kontekst, de blev udført i. Vi er klar over, at alene det at blive mor
er en stor omvæltning i kvindens liv, og at det ikke kun er rupturen, der gør, at deres livsverden er
ændret. Fortolkningen bygger på de samlede informationer opnået i alle interviews, men vi henviser
ofte til det mest sigende citat. Vi henviser til transskriptionens linjenummer, når vi anvender citater. D
27

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
1. Hvilken betydning har sphincter rupturen haft for kvindernes
livsverden?
På baggrund af kvindernes udtalelser i fokusgruppeinterviewet og enkeltinterviewene vil vi besvare
problemstilling 1. Vi bruger følgende kategorier:
� Fysiske gener
� Socialt, herunder samtale om sphincter ruptur og planlægning af hverdagen
� Seksualitet og parforhold, herunder kvindelighed og udseende
� Bekymringer for fremtiden
Vi vil tage hver kategori for sig og til sidst sammenfatte de essentielle pointer. Vi fortolker på
selvforståelses- og kritisk commonsense niveau.
”Jeg har aldrig set noget, der var så blåsort, violet og lilla overalt. Og det var bare hævet. (…) Jeg
følte mig virkelig som en eller anden med et kæmpe yver hængende.”(fokusgr;360-364)
Citatet stammer fra fokusgruppeinterviewet og giver et godt billede af, hvordan kvinderne havde det
med deres bækkenbund kort efter fødslen samt hvordan de oplevede den drastiske ændring i
bækkenbundens udseende. Det kom som et chok for flere af kvinderne, og de blev opmærksomme på,
at udseendet i bækkenbunden betød mere, end de havde regnet med.
”Man føler sig bare ikke rask, når man skal ligge ned 24 timer i døgnet.”(fokusgr;210-211)
Sphincter ruptur kan være smertefuld, og flere af kvinderne følte sig decideret syge. Én af kvinderne
udtrykte i fokusgruppen, at hun var nødt til at amme liggende, hvilket mindskede den tætte kontakt,
hun havde brug for at skabe til sit barn, hvorfor hun ikke følte sig tilstrækkelig som mor. J
Fysiske gener
For Ane har helingsprocessen været lang. Hun er alene med barnet og hun kunne ikke følge
fysioterapeutens anbefalinger om aflastning. Grundet smerter gik der to uger, før hun kunne gå små
ture, og tre uger, før hun kunne sidde. Hun mærkede tyngdefornemmelse i bækkenet ved fysisk
aktivitet og følte, at syningen ville gå op, hvis hun hostede.
”Jeg kan tydeligt mærke, hvis jeg f.eks. bærer på ting, at der ikke er lige så mange muskler dernede
som før hen. (…) Det er jo irriterende. Det er noget man hele tiden skal tænke på, hele tiden.”(A;68-
76)
Som citatet beskriver, er det at have en sphincter ruptur noget, der fylder rigtig meget i Ane´s hverdag.
Det er ikke noget, hun bare lige glemmer, for hun bliver konstant mindet om det pga. de fysiske gener.
Hun har især problemer ved toiletbesøg. Hun kan ikke presse, når hun er på toilet, fordi hendes m.
sphincter ani er gået så meget i stykker, at slimhinden kommer med ud, og der dannes en lomme i
endetarmen, hvor afføringen lægger sig. Det er ikke altid, hun kan mærke, om hun er helt færdig på
toilet, og hvert toiletbesøg tager lang tid. Denne gene betegner Ane som den, der irriterer hende
mest, da den påvirker hende i mange situationer. L
28

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Eva har aldrig tænkt rupturen som en decideret skade, da hun ikke føler, at hun har haft gener
sammenlignet med de andre kvinder på holdet. Hun har været urininkontinent og haft
tyngdefornemmelse i bækkenet det første stykke tid efter fødslen. Nu er urininkontinensen kun et
problem, når hun dyrker sport, hvor hun er nødt til at have trusseindlæg på.
”Det er frygten for, at når jeg laver noget, så kan jeg godt komme til at strinttisse, og det har jeg
aldrig gjort før. Det synes jeg er ubehageligt – at vide, at jeg er nødt til at gå på toilettet. (…) Til
daglig er der jo ikke noget. Det er mere ud i det ekstreme.” (E;453-458)
Som denne udtalelse tydeligt viser, er urininkontinens en gene, der fylder meget hos Eva, selvom hun
bagatelliserer det. Hver gang hun skal lave noget aktivt, har hun det i baghovedet.
Ida fortæller, at det har været hårdt, men hun har kunnet overskue problemerne. Værst for hende har
flatus- og fæcesinkontinens været. Hun har endvidere været plaget af tyngdefornemmelse, ømhed og
tørre slimhinder. D
Socialt
De fysiske gener gør det besværligt for kvinderne at færdes socialt. Flovhed over inkontinens, frygt for
at komme til at lække og en manglende følelse af at kunne slappe af blandt andre mennesker er
faktorer, der kan indvirke på lysten til at komme ud i sociale sammenhænge. En skade i
bækkenbundsregionen kan være et tabuemne, og kvinderne udtaler alle, at det ikke er noget de
snakker naturligt om, som hvis skaden havde været et brækket ben.
”Det er lidt intimt at sige: ”Prøv lige at høre her. Jeg er fandeme sprækket hele vejen hernede, og
jeg kan ikke holde på min afføring.” Det er ikke lige noget man snakker om ved middagsbordet,
hvorimod et brækket ben det spørger folk selv til.”(E;437-440)
Eva’s udtalelse underbygger ovenstående pointe. Selvom ingen af kvinderne betegner det som et
tabuemne, er det kun noget, de har delt med deres nærmeste. Som Ida herunder udtaler, er der, om
man vil det eller ej, en vis flovhed forbundet hermed, som påvirker livsverdenen.
”Jeg har ikke fortalt i detaljer, at jeg står og strækker mit væv, når jeg er i bad. Det har jeg gjort til
mine tætte veninder (…) og til min mor, fordi hun har spurgt. Men ellers ikke”(I;549-552)
At kunne tale frit om sin skade betyder noget i forhold til at få bearbejdet sine problematikker. Ane
fortæller, hvor meget det at tale om skaden gentagne gange hjælper hende til at forstå og blive
bevidst om, hvad der er sket. J
Når man får barn, er det naturligt, at hverdagen skal struktureres, især når man skal ud af huset. Disse
kvinder har pga. af deres sphincter ruptur ikke bare skullet tage højde for barnet, men også for,
hvordan de fysiske gener har krævet planlægning i alle sociale sammenhænge.
”Jeg kan sagtens tage ud til folk, men det kræver selvfølgelig en del planlægning før, og mange
gange tager jeg også tidligere hjem. Jeg skal godt nok på toilettet, men jeg bliver bare nødt til at
tage tidligere hjem, fordi jeg synes det er uhøfligt at være væk fra selskabet i en halv time.”(A;117-
120)
Her beskriver Ane, at hun føler sig hæmmet af lange toiletbesøg, når hun er på besøg hos folk.
Efterhånden er hun blevet bedre til, at planlægge sin tid og tage højde for at tingene tager lang tid.
29

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Eva har haft et afslappet forhold til at komme ud blandt andre, idet hun ikke har betragtet skaden som
alvorlig, og hun har derfor ikke været generet af det i dagligdagen.
Ida har grundet flatus- og fæcesinkontinens også været nødt til at planlægge i forhold til at komme ud.
I starten skulle hun være opmærksom på, om der var et toilet i nærheden, så hun hurtigt kunne
komme til det. Hun skulle planlægge, hvornår hun skulle tage afføringsmiddel, så det passede med
tidspunkter for de aktiviteter, hun skulle til.
”Det er ikke særligt fedt ikke at kunne være nogen steder, uden at man skal prutte hele tiden. Så
sidder man der: ”nå undskyld”, det er jo ikke noget man gør, når man er ude normalt. Det er
irriterende at skulle anstrenge sig for at holde igen og bare kunne mærke, at det kan man ikke.
Det gør, at man ikke har lyst til at tage nogen steder”(I;105-115) L
Parforhold og seksualitet
En skade et så intimt sted har haft forskellig indvirkning på kvindernes kropssyn, hvilket har påvirket
deres selvtillid og parforhold. For Ane, der er single, betyder udseendet rigtig meget. Hun er bange for
ikke at være pæn nok, og at det bliver sværere at finde en partner.
”Jeg synes ikke, at jeg ser okay ud, og at tingene ikke ser ud som de gjorde før. Det betyder
alligevel noget for den kvindelige psyke, synes jeg. Hvis du tager i byen for at score en eller anden
(…) så tager du sminke på, så du ved: ”nu ser jeg fandeme bare godt ud, jeg kan bare det hele, der
er ikke noget der kan vælte dig”. (…) Hvis der er en lille bitte ting i vejen, så er det sådan lidt argh
hele aftenen. Det er et irritationsmoment. Det er noget jeg tænker på hele tiden. Det er sådan
noget, der laver den der øv-agtige følelse. Det synes jeg har stor betydning. (…) Det bliver nok
aldrig som før.”(A;78-90)
Hun tænker ligeledes over, hvordan det bliver at genoptage sexlivet. Om hun kan føle det samme som
før, og om hun kan tilfredsstille en mand. Hun forsøger at acceptere og overvinde den nye tilstand.
Eva’s partner er kvinde. Hun synes i modsætning til de to andre ikke, at rupturen har påvirket deres
privatliv. Hun mener dog, at hendes kæreste nemmere kan sætte sig ind i hendes situation, fordi de
begge er kvinder. Ida udtaler, at de fysiske gener har påvirket hendes parforhold. Det har været vigtigt
for hende og hendes mand at få talt om situationen, da han i forvejen havde det svært med fødslen og
det efterfølgende forløb. Det var vigtigt for Ida, at hendes mand forstod, hvad der var sket, og hvordan
han skulle forholde sig til de restriktioner, hun skulle overholde, så han på bedst mulig måde kunne
støtte hende. D
”Det giver nogle gener personligt i ens parforhold. Der går lidt inden, man føler sig klar (…) til at
genoptage sexlivet. Vi har snakket meget om det, men det har været svært at komme i gang. Han
har været enormt bange for, at det har gjort ondt og om det hele er i orden (…) Jeg synes det er en
del af at være par at få det tilbage igen.”(I;873-886)
Ida’s citat belyser, at et velfungerende sexliv betyder meget for at kunne føle sig som kærester. At få
et barn har bragt dem tættere sammen, men har samtidig skabt afstand. Skaden har gjort det svært
for både ham og hende at overvinde at skulle have sex igen. J
30

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bekymringer om fremtiden
Kvindernes livsverden påvirkes af frygten for de sequelae sphincter ruptur kan medføre. Tanken om at
være så skadet i så tidlig en alder, at de måske skal leve med gener resten af livet, kan risikere
operation eller ikke kan føde naturligt igen fylder meget hos især Ane og Ida. J
Ane synes, det er for tidligt at have de livsindgribende gener, hun døjer med. Hun har et klart mål om
at opnå samme funktionsniveau som før fødslen, men er klar over, at en operation kan være
nødvendig for at opnå dette. Eva lever i nuet. Hun synes det er svært at forholde sig til fremtiden,
selvom hun kender risikoen for komplikationer. Ida’s mor har efterfødselsskader. Hun har gennemgået
tre operationer og er et tydeligt eksempel for Ida på, hvordan det kan ende. Det, der bekymrer Ida
mest på nuværende tidspunkt, er dog tanken om, hvordan en fremtidig fødsel vil forløbe.
”Hvis jeg ikke gør noget ved det nu, så bliver det i hvert fald ikke bedre anden gang {graviditet}.
(…) Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, som lægen sagde: ”Det er pest eller kolera, for går du i
stykker på samme måde igen, så er det rimelig træls, men et kejsersnit er jo heller ikke uden
genoptræning og uden gener. Det har sat tankerne i gang”(I;634-645) L
Betydningen
Sphincter rupturen har fyldt rigtig meget i kvindernes livsverden. De fysiske gener som urin-, flatus- og
fæcesinkontines, problemer med at komme af med afføring, smerter, tørre slimhinder og
tyngdefornemmelse minder dem konstant om, at de har en skade.
Generne har været et irritationsmoment i sociale sammenhænge og betydet, at de var nødt til at
planlægge og strukturere deres liv anderledes, specielt i forhold til toiletbesøg. Kvinderne har været
flove over deres gener, fordi det ikke er samfundsmæssigt acceptabelt at tisse i bukserne og prutte
offentligt. Kvinderne har haft brug for at tale med nogen om skaden for at bearbejde, hvad der er sket,
men fordi det er et tabubelagte emne, har de kun talt med den nærmeste familie og deres tætte
veninder.
De mange restriktioner i begyndelsen betød, at kvinderne følte sig sygeliggjorte. Det ændrede
udseende har påvirket deres selvtillid og kvindelighed specielt i forhold til at føle sig tiltrækkende. De
fysiske gener og frygten for smerter har hæmmet dem i at genoptage sexlivet. Dette har givet
problemer i parforholdet. Frygten for sequelae ligger i kvindernes underbevidsthed, men skubbes væk,
da de på nuværende tidspunkt ikke kan forholde sig til fremtiden på langt sigt. D
31

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
2. Hvordan oplever kvinderne den fysioterapeutiske behandling, og
hvilken indflydelse har denne haft på deres mestring af
problematikkerne i deres livsverden?
I dette afsnit vil vi besvare problemstilling 2 ved hjælp af Antonovsky’s teori om følelse af
sammenhæng og udtalelser fra de dybdegående enkeltinterviews. Vi tolker på alle tre
fortolkningsniveauer i henhold til trin syv i databearbejdningen. Vi har brugt følgende kategorier:
� Beskrivelse af den individuelle intervention
� Beskrivelse af holdforløbet
� Betydning og vurdering af den individuelle intervention
� Betydning og vurdering af holdforløbet
� Erkendelse og bevidsthed om sphincter rupturen og bækkenbunden
� Motivation og egenindsats
� Effekt af fysioterapien
Ifølge Antonovsky skal det at blive mor og få en sphincter ruptur betragtes som stressorer. Endvidere
kan problematikkerne, beskrevet i problemstilling 1, defineres som stressorer. Stressorer mestres
forskelligt af hver kvinde afhængigt af personlighed, livsstil og levevilkår (13; s.87-92). L
Begribelighed
Både det at blive mor og få en sphincter ruptur gør at dagligdagens struktur bliver brudt, og at der
opstår kaos i den vanlige orden, indtil en ny hverdag skabes, og nye rutiner indarbejdes. Vi anser det
for en del af det fysioterapeutiske arbejde at hjælpe kvinderne til at forstå, hvad der er sket.
Fysioterapeuten hjælper med at ordne hændelserne i forbindelse med skaden, så kvinderne kan få
overblik over deres livsverden.
Fysioterapeutens besøg på barselsgangen skaber grobund for genoptræningsforløbet. At kvinderne
bliver informeret om skadens omfang og instrueret i aflastende øvelser har stor betydning for deres
følelse af begribelighed. De får en forståelse for, hvilke restriktioner de skal overholde, og hvad der vil
ske i genoptræningsforløbet.
”Altså til at starte med der fik jeg sådan nogle brochurer om sphincter ruptur, og jeg tænkte
”Sphincter ruptur hvad er det nu for noget?” Jeg tror egentlig ikke rigtig det var gået op for mig,
hvad det egentlig var, der var sket. Men jeg læste den der igennem, og så fik jeg det set, og
selvfølgelig giver det et bedre billede af, (…) hvor bristningen har været. Så det hjalp mig i hvert
fald til at forstå, hvad der var sket.”(I;433-439) J
Det var en overraskelse for kvinderne, hvor meget fødslen og rupturen havde indflydelse på deres
knibefunktion. Fysioterapeuten har ved hjælp af redskaber som biofeedback, spejl, pjecer og
vejledning i at knib i aktivitet været med til at øge begribeligheden omkring skadens konsekvens og
betydning for deres dagligdag.
Ida fik en forståelse for det videre forløb og kunne derfor forudsige en fremtid med knibeøvelser. Hun
havde ikke forventet, at forløbet var så langt, men hun kunne tilpasse det i dagligdagen. For Ane og
Eva var det at se skaden i et spejl og knibe med biofeedback den første øjenåbner i at erkende skadens
omfang.
32

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Fysioterapeuten fokuserede både ved de individuelle konsultationer og undervejs i holdforløbet på at
gøre træningen funktionel ved at give eksempler på at knibe i aktivitet. Dette havde betydning for, at
kvinderne kunne begribe i hvilke sammenhænge, det er vigtigt at knibe.
”Da jeg kom ind til den individuelle tre måneder efter {fødslen}, viste hun mig det og sagde at det
var pga. det og det og det. Det var nogle ting, der gik op for mig ift., hvordan jeg havde tænkt på
mig selv forneden indtil da.”(A;300-303) D
Ane havde kun én individuel konsultation ud over besøget på barselsgangen. Grundet af en fejl fra
sygehusets side modtog hun ikke brev angående 4 ugers tjek i fysioterapien. Idet der gik 3 måneder
inden hun kom til den individuelle konsultation, fandt hun sent ud af, hvorfor hendes udseende og
funktionsniveau var, som det var. Fysioterapeutens forklaring var med til at skabe sammenhæng
mellem Ane’s tanker og virkeligheden.
Ida havde brug for at høre om andre i samme situation for at kunne forstå sine egne gener og
derigennem vide, at hun ville komme styrket ud af forløbet. Både Ane og Eva er af den opfattelse, at
det er den usagte samhørighed, der gør sig gældende på holdet. Denne giver dem en følelse af, at de
godt kan klare sig igennem. Når andre kan, så kan jeg også. Ane tog selv initiativ til at stille
fysioterapeuten de spørgsmål, hun manglede svar på og brugte dette som en ekstra vejledning. At
være med på holdet giver kvinderne mulighed for nemmere at begribe deres tilstand samt ressourcer
til at håndtere deres situation. L
Håndterbarhed
En anden del af fysioterapien er at give kvinderne konkrete redskaber til at håndtere stressorer. Til de
individuelle konsultationer lærer kvinderne at knibe og anvende knibene i dagligdagsfunktioner.
Endvidere instrueres de i arvævsmassage om nødvendigt. Disse instruktioner har til formål at fjerne de
fysiske gener, og derved kilden til nogle af de andre gener i livsverdenen.
”(…) hjælp til selvhjælp. Det er det jeg er mest forundret over, og sådan noget ville jeg jo ikke selv
komme i tanke om. (…) Det er enormt fedt, at de er kommet og sagt, at der er lige noget her du
skal prøve, og så finder man ud af (…) det er bare tusind gange nemmere.”(A;202-209)
På barselsgangen lærte fysioterapeuten Ane teknikker til at aflaste sin bækkenbund, hvilket hun var
glad for, da hun ikke selv havde ressourcerne til at finde svar på sit problem. Vi ser dette som et
eksempel på, hvordan fysioterapien hjalp Ane med at håndtere en situation. J
Da der gik 3 måneder, før Ane kom til konsultation, havde hun ikke haft samme intensive forløb som
de andre kvinder. Sammen med det faktum at hun er alenemor, har hun ikke haft de samme
ressourcer til at klare sine problemer som de andre kvinder. Hun har været nødt til selv at finde på
løsninger til, hvorledes hun bedst kunne håndtere sin situation. Netop derfor udtrykker hun stor
tilfredshed med at komme på hold, fordi her er der nogen, der hjælper hende. Ane synes ikke hun har
nået et optimalt funktionsniveau, og det havde været gavnligt, hvis fysioterapeuten havde hjulpet
hende med at håndtere situationen tidligere.
33

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
”Så har der været en der har kunnet holde øje med mig (…), og fortælle mig hvordan det gik og
overbevise mig om, at det skal nok blive godt igen.”(I; 207-211)
For Ida har det været vigtigt, at der har været en person, der kunne tage hånd om hende og få hende
til at føle sig prioriteret. Hun udtaler, at fysioterapeuten ved de individuelle konsultationer har haft en
”mor-rolle”. Grunden til dette er, at hun ikke selv havde ressourcer til at klare sine problemer. Derfor
har hun tyet til den person, der kunne give hende de ressourcer hun manglede, for at kunne håndtere
problematikkerne i dagligdagen hensigtsmæssigt. Ida været lang tid om at genoptage sexlivet og i
forbindelse med det har fysioterapeuten været vejledende, givet konkrete råd og holdt hende fast på,
at det var vigtigt for parforholdet. D
Kvinderne udtrykker, at interventionen er hjælp til selvhjælp. Hvis de ikke er indstillet på at træne og
følge restriktionerne, kan fysioterapeuten ikke gøre andet end at opfordre dem til at træne samt
oplyse om sequelae. Men det betyder ikke, at de følger fysioterapeutens anbefalinger.
”Det kan godt være, jeg render rundt til daglig og tror, det er skide godt, men det er ikke så godt,
som det burde være (…) Så kommer man til at tænke ”nu skal jeg også i gang med at træne”
{griner}”(E;466-474)
Som Eva siger, er det meget påfaldende hos alle kvinderne, at de kun træner, når de fysiske gener
minder dem om det. Fysioterapien har ikke formået at give dem ressourcer nok i dagligdagen til, at
kvinderne bruger 10 minutter dagligt på intensiv bækkenbundstræning. På trods af dette har
fysioterapien alligevel betydet, at kvinderne har opnået et vist funktionsniveau.
”Jeg tror ikke jeg var kommet så hurtigt ovenpå igen, hvis ikke jeg havde haft en fys til at hjælpe
mig, og hvis jeg ikke havde været på det hold, fordi så tror jeg ikke, jeg havde gjort det så intensivt
som jeg egentlig har.”(I;224-226)
Holdtræningen har bidraget til intensiv træning én gang ugentligt. Holdtræningen er derfor vigtig, da
kvinderne ellers ikke ville have ressourcer til selv at træne intensivt. L
Meningsfuldhed
Meningsfuldhed er tredje komponent i følelsen af sammenhæng. Det er fysioterapeutens arbejde at
sørge for, at kvinderne kan se meningen med de ting, de oplever i fysioterapien, føle sig som en del af
forløbet og bliver motiveret til egenindsats.
For Eva havde interventionen været mere meningsfuld, hvis fysioterapeuten havde givet hende et
træningsprogram med hjem. Hun kunne derefter tænke sig at komme til tjek to uger efter, hvor hun
kunne få konkrete resultater og et nyt program. Hun fik ikke trænet, fordi hun ikke følte, at generne
havde betydning.
For Ane og Ida var det vigtigt, at fysioterapeuten fortalte, hvad hun så under undersøgelsen, så de
kunne følge med og ikke bare følte sig som en genstand. Dette er en måde for fysioterapeuten at
delagtiggøre kvinden og derved skabe medansvar for genoptræningen. J
34

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Ingen af kvinderne havde forestillet sig, at behandlingen ville indbefatte vaginal og anal undersøgelse.
De var alle meget overraskede, og citatet nedenfor viser det tydeligt.
”Hva’, tager du pis på mig?” Hun siger, ”Du må gerne begynde at klæde dig af” og så tænker jeg
”Hvorfor det? Det gør en fysioterapeut sgu da ikke. Det er da ikke sådan noget en fys laver.” Så
siger jeg til hende: ”hmmm hvad skal jeg tage af?” ”Jamen bare alt for neden.” Jeg var virkelig
overrasket. Det var ikke ubehageligt, for hun var meget professionel.”(I;381-386)
Den individuelle fysioterapi har været mest meningsfuld for kvinderne. Her har de været på
tomandshånd med fysioterapeuten, og der har kun været fokuseret på deres problematikker. De har
opfattet fysioterapeuten som professionel og kompetent. De har endvidere følt sig i trygge hænder
under palpationsundersøgelsen, selvom det ikke var, hvad de forventede. Vi mener at det, at
behandlingen foregår på et sygehuset, skaber en autoritær ramme, som gør at kvinderne tillidsfuldt
kan lægge ansvaret fra sig.
”Jeg har gået til sådan noget mor/baby i et fitnesscenter, hvor (…) jeg fik pulsen op og sved på
panden, og i starten havde jeg troet det var mere sådan noget, vi skulle ud i. Her efterfølgende
kan jeg egentlig bruge meget af de der situationer, hun har lært os.”(E;227-232)
Holdtræningen levede ikke op til Eva’s forventninger. Først da det at knibe blev eksemplificeret i
forhold til brug i hverdagen, kunne hun forstå vigtigheden og se meningen med at træne og bruge
knibene. D
”Det er fint der er en der ved at, sådan her det er nødvendigt at gøre, og denne her progression
skal der være, for at vi får noget ud af det. (…) Det fagområde det holder jeg mig lidt fra. Jeg synes
det har været okay, at der er nogen der har taget styring og sagt, sådan her skal det gøres.”(I;766-
769)
Ida har ikke haft behov for at skulle tages med på råd, delagtiggøres, når træningen skulle
tilrettelægges. For hende var det rart at møde op uden at skulle have ansvar for noget. Desuden ville
hun ikke have haft den rette kompetence til at målrette træningen. Det havde derfor ikke givet
mening for hende at være med i planlægningsprocessen. Hun fortæller, at hun ville have fået mere ud
af holdforløbet, hvis den fysioterapeut, hun havde individuelt, også underviste til holdtræningen. Det
ville derved have været meningsfuldt for hende at træne, da hun så ville vide, at fysioterapeuten
kendte til hendes problematikker og ville holde mere øje med, at hun fik trænet de vigtigste steder.
På holdet havde alle kvinderne forskelligt funktionsniveau. Det var motiverende for Ida, at hun var
bedre end andre, hvilket øgede hende selvtillid. Modsat blev Ane motiveret af, at der var nogen der
var bedre end hende. L
35

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Oplevelse og mestring
For at kvinderne kan mestre situationen, må de have en stærk følelse af sammenhæng. Fysioterapien
har hjulpet dem med at opnå begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Kvinderne har ikke
kendskab til, hvordan de bedst muligt kommer ovenpå igen, derfor er det fysioterapeuten, der med
sin ekspertviden må guide dem, indtil de selv formår at tage ansvar. Fysioterapeuten hjælper med at
finde svar på, hvordan de opståede stressorer kan takles, så kvinderne opnår en mere
sundhedsfremmende adfærd.
Kvinderne blev efter fødslen overraskede over skaden og dens betydning i deres livsverden. For at
kunne begribe skaden og forudsige dens konsekvenser har fysioterapeuten givet dem viden om og
vejledning i, hvordan de kunne håndtere og bearbejde skaden. Fysioterapien har dermed givet
kvinderne et ordnet billede af, hvad det indebærer at have en sphincter ruptur og dermed
forudsætning for at mestre bedre. J
Fysioterapeuten har gennem interventionen taget hånd om kvinderne og lært dem at håndtere deres
tilstand. Målet med de konkrete redskaber, fysioterapeuten har givet dem, har været, at mindske de
fysiske gener. Ved at fjerne disse fjernes samtidig de psykiske og sociale problemstillinger ofte, sådan
at skaden påvirker kvindernes livsverden mindre. Kvinderne får via fysioterapien således ressourcer til
at mestre problemerne i livsverdenen.
At mestre en situation kræver, at man kan se en mening med det, der gøres. De faktorer, der i
interventionen har bidraget til, at kvinderne har oplevet meningsfuldhed, har bl.a. været de konkrete
redskaber og teknikker, fysioterapeuten har givet dem. De funktionsrelaterede øvelser er et eksempel
på dette. Til den individuelle konsultation har de følt sig prioriterede og trygge, hvilket har medvirket
til, at de har opnået forståelse og dermed givet mening.
Holdet består kun af kvinder med sphincter ruptur. Deltagelse på et hold af denne sammensætning,
åbner kvindernes øjne for de andres situation, og de har kunnet reflektere over egen tilstand. For
nogle af kvinderne har dette virket motiverende og givet dem en stærkere følelse af at kunne
overkomme problemerne.
Kvinderne har forskellige oplevelser med fysioterapien, og deres beskrivelser giver et billede af, hvor
indgribende fysioterapien har været i deres liv. Det har betydet, at kvinderne har kunnet bruge
fysioterapien til at mestre på hver sin måde. D
36

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
3. Hvordan kan den fysioterapeutiske behandling kvalificeres ud fra
kvindernes perspektiv?
Som beskrevet i den kliniske retningslinje for inkontinens på undersøgelsesstedet er formålet med
fysioterapien at nedsætte eller fjerne symptomer og øge funktionsniveauet for at undgå operation og
yderligere invalidering. Ydermere er hensigten at øge livskvaliteten og vi mener dette gøres ved at
lære kvinderne at mestre deres situation. Fysioterapeuterne er sat på en svær opgave, idet de i
behandlingen skal arbejde med hele mennesket og medtænke både de fysiske problematikker, den
psykiske tilstand, kvindens ressourcer samt sociale baggrund. Patienten forventer, at fysioterapien
afhjælper deres problemer. De overlader ofte ansvaret og beder om helbredelse. Terapeuten må
gennemskue den enkeltes behov, selvom det ikke altid er tydeligt. Selvom det primære problem er
urininkontinens, bør man tage hånd om baggrunden for, at problemet ikke afhjælpes. Det kan være, at
patienten ikke har tid eller overskud til at lave øvelser, hvilket i virkeligheden er det, der er årsagen til,
at hun forbliver urininkontinent.
I arbejdet med kvinder med sphincter ruptur er det især vigtigt, at vi som fysioterapeuter tager højde
for hele kvindens livsverden, når hun kommer til genoptræning. I de to foregående problemstillinger
ser vi tydeligt, hvor meget skaden har påvirket kvinderne både fysisk, psykisk og socialt. I det følgende
ser vi på, hvordan kvinderne via deres oplevelser vurderer interventionen og vil. Vi tolker
hovedsageligt på kritisk commonsense-niveau. Vi anvender data fra enkeltinterviewene og
observationer. Vi bruger følgende kategorier:
� Betydning og vurdering af den individuelle intervention
� Betydning og vurdering af holdforløbet
� Effekt af fysioterapien
� Udvikling af fysioterapien L
Fysioterapeuten
Fysioterapeutens besøg på barselsgangen giver kvinderne en god start og danner baggrund for det
videre forløb. De møder den fysioterapeut, der skal hjælpe dem videre og får den første idé om, hvad
der kommer til at ske. Kvinderne husker ikke meget fra dette besøg, da de er omtågede og har
hænderne fulde med deres lille nye baby. Alligevel er det vigtigt for kvindernes forståelse af skaden, at
de får forklaret, hvad der er sket og bliver instrueret i aflastende teknikker, således at de ikke
forårsager yderligere skade på deres bækkenbund ved at handle uhensigtsmæssigt.
Selvom intervention ikke altid har stemt overens med kvindernes forventninger, f.eks. med hensyn til
chokket over palpationsundersøgelsen, har fysioterapien været gavnlig for deres funktionsniveau. Det
er essentielt i det fysioterapeutiske arbejde at udføre en god undersøgelse, inden behandlingen
igangsættes. Det er derfor godt, at kvinderne lader sig undersøge på trods af, at det er
grænseoverskridende for dem. Vi vurderer, at det er vigtigt, at forventninger til undersøgelsen
afstemmes på forhånd, således at chok og misforståelser undgås. J
37

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
De færreste mennesker bryder sig om at være ”én i rækken” eller at blive reduceret til en
bækkenbund. Fysioterapeuterne har i behandlingsforløbet været professionelle og kompetente og har
taget hånd om kvinderne, så de har følt sig prioriteret. Alligevel opfatter kvinderne, at fysioterapeuten
kun er interesseret i at fjerne fysiske symptomer. Vi mener, at en fuldendt behandling bør indeholde
et helhedsperspektiv, hvor både de fysiske, psykiske og sociale aspekter tages i betragtning. Det er
også formålet med interventionen, og vi har indtryk af, at de fysioterapeuter, der tager sig af
behandlingen af kvinder med sphincter ruptur medtænker disse. Vi synes, det er ærgerligt, at
kvinderne ikke opfatter, at vores fagområde bevæger sig ud over det fysiske, og det må betyde, at
terapeuterne ikke formår at vise deres helhedsperspektiv.
Der har været tidspunkter, hvor fysioterapien ikke har kunnet hjælpe kvinderne til at mestre deres
situation. Det drejer sig specielt om det at skabe motivation til egenindsats. Mennesket har forskellige
måder at takle situationer på, og vi skal som fysioterapeuter tage hensyn til den enkeltes behov.
Kvinderne har ikke trænet efter anbefalingerne, hvilket viser, hvor svær en opgave, det har været for
fysioterapeuten. Økonomiske og praktiske begrænsninger i sundhedsvæsenet tillader sjældent, at et
behandlingsforløb tilrettelægges individuelt, men på trods af dette mener vi, at det gælder om at finde
de enkeltes ressourcer og derved finde frem til den bedste løsning inden for rammerne. D
Det er heldigvis sjældent, men utrolig uheldigt, at en patient bliver glemt i systemet, som i Ane’s
tilfælde. Hun er alenemor og har ikke ressourcer til at sørge for egen genoptræning. Derfor mener vi,
at det er vigtigt, at faggrupper på sygehuset i fællesskab bliver bedre til at fange alle kvinder med
sphincter ruptur, så alle får en fyldestgørende rehabilitering.
Behandlingen
Ved at fysioterapeuten bruger biofeedback i indlæringen af knib, får kvinderne visualiseret deres
funktionsniveau og bækkenbund. Det lærer ikke kvinderne at knibe rigtigt, da apparatet er følsomt
overfor kontraktion i andre muskler, men når kvinderne har lært et korrekt knib, er det et
motiverende redskab at træne med. I interventionsforløbet har fysioterapeuten fokuseret på at
relatere træningen til dagligdagens gøremål og forklare ved brug af anatomiske billeder og figurer.
Fysioterapeutens brug af mangfoldige virkemidler i behandlingen har bidraget til, at kvinderne nu
forstår vigtigheden af at anvende og lære at knibe korrekt. Vi undrer os over, at der ikke blev brugt et
billeddannende sprog som kunne skabe visualisering (”Hold på prutten”). L
Kvinderne synes alle, at behandlingen har været gavnlig for deres funktionsniveau. Én kvinde udtaler,
at hun nok var kommet fysisk ovenpå igen uden fysioterapi, og at denne bare har forkortet processen.
Den spontane helingsproces vil naturligt give kvinderne en del af deres funktionsniveau tilbage. Vi
mener dog, at de er så skadede i deres bækkenbund, at de ikke kunne have undværet intensiv,
specialiseret fysioterapi. Grunden er, at kvinderne efter fødslen ikke havde kontakt til deres
bækkenbund eller vidste, hvad det ville sige at knibe med de rigtige muskler. Det er svært at genvinde
tabt muskelfunktion, hvis der ikke gøres noget. Endvidere vil en ufuldstændig genoptræning øge
risikoen for sequelae, hvilket kan medføre alvorlige konsekvenser såsom inkontinens, dyspareuni og
nedsunket livmoder.
38

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Kvinderne viser stor tilfredshed med at deltage på et hold med andre i samme situation. De føler et
sammenhold på trods af, at tabuet ikke bliver brudt. De har ikke lyst til at skille sig ud fra mængden og
være den svageste. Dette kan betyde, at kvinderne ikke svarer ærligt på de spørgsmål, fysioterapeuten
stiller og kan medføre, at de ikke får fuldt udbytte af træningen, hvilket kan hæmme genoptræningen.
I interviewbearbejdningen kunne vi spore tilfredshed med behandlingsforløbet. Kvinderne vurderer, at
kombinationen af individuelle konsultationer og holdforløb er fyldestgørende og fremmer
rehabiliteringen. Den individuelle, kontinuerlige opfølgning sikrer, at kvinderne har forstået
knibeteknikkerne og træningshensigten, og at de opnår et tilfredsstillende funktionsniveau. Vi mener,
at dette danner baggrund for, at holdforløbet kan fungere optimalt. Uden denne individuelle
opfølgning kunne man risikere, at kvinder der ikke selv tager initiativ til at stille spørgsmål ville blive
væk i mængden. J
Kvalificering
Terapeuterne har formået at lære kvinderne at mestre deres situation, idet kvinderne føler, at
fysioterapien har hjulpet dem. De har dog ikke opfattet, at fysioterapeuterne har taget både det
fysiske, psykiske og sociale aspekt i betragtning i behandlingen. I pjecer og samtaler er der kun fokus
på at reparere bækkenbunden. Vi mener, at budskabet om inddragelse af det hele menneske og
livsverdenen i behandlingen kunne tydeliggøres overfor kvinderne.
Det tidlige besøg på barselsgangen kombineret med det efterfølgende behandlingstilbud har via
samtaler, træning og rådgivning givet kvinderne en forståelse for vigtigheden af en god rehabilitering.
Vi undrer os over, at kvinderne på trods af dette ikke er blevet motiveret til at træne hjemme. Vi
mener, det er vigtigt, at der fra fysioterapeutens side lægges op til, at egeninterventionen kan passe
ind i kvindens daglige rutiner. Således kan der måske oparbejdes en varig vaneændring, hvor træning
med knibeøvelser kommer til at indgå som en naturlig del af kvindens hverdag. D
Kvindernes udtalelser peger i retning af, at de ikke ville have undværet fysioterapien og den måde, der
efter fødslen blev taget hånd om dem på en professionel og kompetent måde. Kvinderne har været
tilfredse med kombinationen i behandlingsforløbet, da de under de individuelle konsultationer har følt
sig prioriterede. Ved holdforløbet har de følt et sammenhold med de andre kvinder og sat pris på den
intensive træning, de har været sikre på at få mindst én gang ugentligt.
Kvinderne har pris på den sociale dimension på holdet, men vi havde forventet, at de havde brugt
hinanden mere. Terapeuten har ikke formået at bryde tabuet blandt kvinderne og dermed lægge op til
mere indbyrdes sparring og snak. L
39

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Kvalitetsudvikling
Med udgangspunkt i vores uddannelse, observationer og fortolkninger af kvindernes vurderinger, vil vi
her opstille forslag til en videreudvikling af den allerede eksisterende fysioterapeutiske intervention. Vi
lægger vægt på, at der skal fokuseres på hele kvindens livsverden i behandlingen.
Individuel konsultation
� Inden første konsultation bør kvinderne forberedes på behandlingsforløbet. Dette kunne
gøres via brev eller en telefonsamtale med fysioterapeuten, hvor kvinden samtidig har
mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål.
� Øvelserne og behandlingen skal tilpasses den enkelte kvinde, så det passer ind i hendes liv og
interesser.
� En motiverende samtale (40) kunne danne baggrund for en vaneændring. Man kunne samtidig
indføre en huske-sms, så kvinderne blev mindet om at knibe flere gange dagligt.
� Til en konsultation kunne kvindens partner inviteres med til en samtale både om skaden og
om seksuallivet. Kvinden kunne ydermere oplyses om redskaber der kunne hjælpe med at få
gang i sexlivet uden smerte og frygt. J
Holdforløb
� Der kunne lægges op til samtale før eller efter træningen, hvilket kan være med til at bryde
tabu og give kvinderne mulighed for at udveksle erfaringer. Dette kunne evt. øge lysten til at
komme til træning.
� Træningen skal gøres mere spændende bl.a. ved at børnene inddrages mere i træningen.
Kvinderne kunne f.eks. have dem på armen under stående øvelser og lægge dem i midten af
rundkredsen, når de træner.
� Der skal være tid til, at kvinderne kan amme og skifte ble på barnet i træningssalen efter endt
træning. Der kunne tilbydes vand og frugt mens eventuelle spørgsmål kan stilles til
fysioterapeuten.
� Der kunne gøres brug af musik og positiv feedback i træningen for at skabe mere gejst og løfte
stemningen.
Andet
� Tværfaglig kommunikation skal forbedres, så ingen kvinder glemmes i systemet.
� Tværfagligt samarbejde skal udbygges så alle kvinder får kvalificeret behandling.
� I nye pjecer og i formidlingen kunne der lægges vægt på, at de sociale, psykiske og seksuelle
aspekter indgår på lige fod med de fysiske i behandlingen. D
40

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Diskussion
I nedenstående afsnit vil vi diskutere metoden i denne opgave. Vi vil afklare, hvilken indflydelse vi som
forskere har haft på processen og resultaterne, der er fremkommet af vores materiale. Vi vil diskutere
validiteten af undersøgelsen, og dermed vurdere hvor godt vi via vores metodevalg har undersøgt det,
vi havde til hensigt (36; s.272), og give et bud på den ideelle fremgangsmåde. Sidst i diskussionen
kommer vi ind på reliabiliteten og generaliserbarheden af studiet.
Design
Det kvalitative forskningsdesign giver ikke som det kvantitative et bestemt resultat. Resultatet
fremkommer via vores fortolknings evner som forskere og bliver derfor mere subjektivt. Man har
prøvet at lave en vis standardiseret fremgangsmåde til bearbejdningen af kvalitative data, men vi har
erfaret, at resultatet altid vil påvirkes af forskerens subjektive forståelse af de tekststykker, der
analyseres (34; s.110).
Kvalitative studier kan bruges til opfølgning af kvantitative studiers resultater, idet man her kan gå
mere i dybden (34; s.110). Havde vi haft muligheden, kunne det ideelle være at underbygge vores fund
med en kvantitativ undersøgelse. Vi kunne på forhånd have udsendt spørgeskemaer til alle kvinderne
på holdet og således have lavet en tilfredshedsundersøgelse. Vi kunne ligeledes have lavet et
kvalitativt kohortestudie og brugt dagbogsnotater og på denne måde lavet yderligere
metodetriangulering. Hvis vi skulle have haft datamætning, ville idealet være at have flere
interviewpersoner. Vi er klar over, at det er svært at opnå datamætning i kvalitative studier, da
datamængden let bliver uoverskuelig (35). L
Videnskabsteoretisk tilgang
Vi har valgt den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang i denne opgave, idet vores formål er at få
dyb indsigt i kvindernes livsverden. Det har været vanskeligt for os at sætte vores forforståelse og
referenceramme i parentes under databearbejdningen, som det kræves af den fænomenologiske
tilgang i bestræbelsen på at opnå frisindede, beskrivende data (36; s.45). Ydermere var det svært for
os, i den hermeneutiske meningsfotolkning, at komme på rette spor i den hermeneutiske spiral og
lade data tale for sig selv. Derfor lagde vi ud med en intuitiv forståelse af helhedsindtrykket. Data
skulle hele tiden sættes i relation til helheden, så vi kunne holde fast i de betydningsbærende
meninger (36; s.233). J
Udvælgelse af interviewpersoner
Udvalget af interviewpersoner var begrænset, og vi var nødt til at bruge, dem der selv meldte sig. Vi
har dermed ikke haft mulighed for at lave en strategisk udvælgelse af interviewpersoner (34; s.111).
Der var inklusionskriterier for at komme med på holdet og da de passede til vores undersøgelse og
problemstillinger lod vi os styre af disse og ikke vores egen udvælgelse. Vi mener ikke, dette har haft
negativ indflydelse på undersøgelsens validitet, da vi selv har valgt sygehuset for at få fat i
nøgleinformanterne (11; s.146-147). D
41

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterviewet lærte os, hvor svært det er at skabe gruppedynamik, og svarene på oplægget
fra moderator kom i runder frem for som en diskussion. Interviewguiden var konstrueret med åbne
oplæg, men kvinderne havde svært ved at tale frit. Den ideelle fremgangsmåde for os havde været at
starte åbent som vi gjorde, men derefter være bedre til at samle op for at være sikre på at få belyst
vores forskningsspørgsmål (38; s.45). Idet interviewet skulle bruges eksplorativt og danne baggrund
for enkeltinterviewene, vurderer vi, at det ikke har haft negativ indflydelse på resultatet. Interviewet
gjorde, at kvinderne fik lov til at tale ud om deres fødselsoplevelser og andet, som ikke havde relevans
for vores problemformulering. Derfor var disse emner ikke dominerende ved enkeltinterviewene. Da
vi er bevidste om, at et fokusgruppeinterview ikke er velegnet til at beskrive betydningen for
livsverdenen, har vi ikke brugt det så meget og hovedsagligt citeret fra enkeltinterviewene (38; s.16).
Bearbejdningen af fokusgruppeinterviewet var en læreproces, der forberedte os på, hvordan vi skulle
gribe bearbejdningen af enkeltinterviewene an. Vi er klar over, at det ikke blev bearbejdet så grundigt
som enkeltinterviewene, men vi fik overblik over materialets temaer. Vi har gennemlæst
fokusgruppeinterviewet flere gange, og vurderet, at der ikke forekom noget nyt i forhold til
enkeltinterviewene, der havde betydning for resultaterne. L
Enkeltinterviews
Ingen af os havde erfaring med at lave enkeltinterviews, og selvom vi fulgte samme interviewguide til
alle interviews, var vi påvirket af nervøsitet. Dette medførte, at vores formuleringer var til tider
upræcise og svære for interviewpersonerne at forstå. Havde vi haft mulighed for at lave
pilotinterviews, havde det været en god måde for os at komme disse problemer i forkøbet på.
Forskningsspørgsmålene i vores interviewguide er formet ud fra vores problemstillinger, og dermed
har vi sikret den interne validitet. En anden gang ville vi udarbejde interviewguiden med færre
spørgsmål, så den var nemmere at følge.
Vi har ikke været gode nok til at stille åbne spørgsmål og kan derfor have forhindret kvinderne i at
beskrive deres oplevelser. Vi har til tider fuldendt interviewpersonens sætninger, hvilket gør, at vi
ubevidst har lagt en betydning ned over deres udsagn, som de ikke nødvendigvis selv var kommet
frem til. Det kan have påvirket validiteten i en negativ retning.
Vi oplevede en stor forskel i kvindernes måde at besvare spørgsmålene på. Ane og Ida talte meget, og
disse interviews blev lange med mange beskrivelser, hvorimod Eva generelt svarede kort på vores
spørgsmål. Her kom vi som uerfarne interviewere på en hård prøve og formåede ikke at spørge i
dybden, og få hende til at åbne sig og beskrive sine oplevelser uddybende. Vi brugte ikke bekræftende
spørgsmål i løbet af interviewene, hvilket mindsker validiteten af kvindernes udsagn. Vi kunne have
valgt at optage interviewene på video og inddrage beskrivelser af mimik og gestikulationer for at
underbygge vores tolkninger. Dette fravalg kan ligeledes påvirke validiteten.
Vi har ikke brugt kildetriangulering, men det havde været godt at have interviewet fysioterapeuterne
på undersøgelsesstedet og brugt data som led i tolkningen (35). J
42

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bearbejdningsprocessen har været lang, men lærerig. Vi er til tider kommet til at medtage vores
referenceramme for tidligt i processen, hvilket har gjort det svært at lade data styre. Vi har da måttet
tage et skridt tilbage for at finde meningen i interviewene. Idet interviewene er blevet kondenseret,
tematiseret og kategoriseret, er de blevet dekontekstualiseret, hvilket gør, at andre forskere måske
ikke kan se samme mening i tekststykkerne (39; s.95-96). Vi mener at have formået at
rekontekstualisere vores materiale ved, at vi ved tvivlsspørgsmål er gået tilbage til transskriptionerne
for at finde sammenhængen. Derfor mener vi at kunne argumentere for den interne validitet. En
yderligere måde at forbedre denne på ville være på forhånd at vide hvilken databearbejdningsmetode,
vi ville bruge, inden vi begyndte på dataindsamlingen, da vi så ville have vidst, hvordan data skulle
bruges (36; s.212).
Vi har hele tiden vidst at vi ville inddrage Antonovsky’s teori. Dette har gjort, at interviewguiden blev
lavet med henblik på at få besvaret spørgsmål, der kunne relateres til teorien. Ligeledes har vi i
databearbejdningsprocessen haft teorien i baghovedet. Dette kan have farvet os i bl.a.
kategoriseringen, da vi var opsatte på ikke at lade os styre af vores referenceramme og undlod at lave
en kategori, der hed mestring, hvilket vi måske ville have fundet frem til ved at lade os styre af data.
Det kan have påvirket den interne validitet negativt. D
Observationer
Idet formålet med vores observationer kun var at sondere terrænet, var de ikke essentielle i
fortolkningsprocessen. Hvis de skulle have været brugt mere, ville det ideelle have været at lave flere
feltobservationer styret af en observationsguide. På den måde kunne vi have set en udvikling og
dermed have bedre forudsætning for at vurdere træningen ud fra et fagligt perspektiv. Havde alle tre
gruppemedlemmer deltaget, havde vi fået et ensartet indtryk af holdforløbet.
Fortolkning
Den kvalitative metode er ny for os og det har derfor været en proces, hvor vi først skulle lære at
forstå metoden og senere bruge den. At vi har været tre personer til at fortolke samme materiale har
givet anledning til diskussioner om, hvad meningen med en udtalelse var, hvilket kan have ændret
meningen med udtalelsen. En måde at omgå dette ville være at returnere data til feltet, her
kvinderne, og dermed sikre den interne validitet (35).
I vores fortolkning har vi brugt kritisk commonsense-niveau ved at inddrage vores fysioterapeutiske og
almene viden. Med denne inddragelse har vi risikeret at overfortolke kvindernes udsagn til noget, de
måske ikke kan genkende, idet valideringsfællesskabet er fysioterapien (36; s.281-282). L
At have en teoretiske tilnærmelse til datamateriale og vores faglige indforståethed kan være en
ulempe. Vi kan være kommet til at hænge kvindernes udtalelser op på Antonovsky’s teori, som de ikke
kunne se meningen med og dermed føle, at der er blevet lagt ord i munden på dem. Vi har kun henvist
til sekundære kilder i teoriafsnittet og har taget udgangspunkt i disse ved besvarelse af
problemstillingen. Vi har truffet dette valg, da vi mener, at Jensens fortolkning af Antonovsky’s teori er
den, vi kender bedst, og at der først sent i skriveprocessen var tilgængelig primærlitteratur. Vi har dog
brugt de primære kilder som baggrundslitteratur for at underbygge vores egen forståelse.
43

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
De tre fortolkningsniveauer er relevante i forhold til at besvare vores forskningsspørgsmål. Derfor er
den ene ikke mere gyldig end en anden, og kombinationen har været med til at lave en fyldestgørende
besvarelse af vores problemstillinger (36; s.282). Vi er bevidste om, at når vi som fysioterapeuter,
undersøger en fysioterapeutisk intervention, kan vi være mere positivt indstillet over for
behandlingen, end hvad kvinderne udtrykker. Andre faggrupper kunne være inddraget som forskere
for at sikre valide resultater. J
Reliabilitet
Oprindeligt stammer begrebet reliabilitet fra kvantitativ forskning og er et udtryk for pålidelighed og
reproducerbarhed af data. I kvalitativ forskning er det ofte svært at reproducere data, fordi
interviewpersonerne bliver mere bevidste om deres situation, efter at de har udtalt sig én gang.
Derfor vil deres svar naturligvis være ændret ved et nyt interview. Forskere vil aldrig tolke kvalitativt
datamateriale ens, hvilket vi har erfaret i gruppen. Andre ville måske have lavet andre koder eller
kategorier, end dem vi er kommet frem til. Generelt er reproducerbarheden af resultater i kvalitativ
forskning er dårlig (36; s.270-271).
Alligevel har vi forsøgt at øge reliabiliteten i vores projekt ved tydeligt at beskrive vores metode trin
for trin, så andre vil kunne forske ud fra samme fremgangsmåde. Vi har i interviewsituationerne sørget
for, at lydoptagelser blev så gode, at der ikke gik noget tabt i transskriptionerne. Vi har dobbelttjekket
hinandens transskriptioner og alle hørt interviewene igennem flere gange for at sikre pålideligheden.
Vi kunne have udvidet dette ved at dobbelttransskribere interviewene og på den måde bruge
observatørtriangulering (35). Vi er bevidste om, at vi i interviewsituationerne ikke har fulgt
interviewguiden fuldstændigt, og interviewene derfor ikke kan reproduceres. D
Generaliserbarhed
Vi har vurderet, at vores resultater er pålidelige og gyldige. Et kvalitativt studie kan ikke generaliseres
som et kvantitativt studie, hvor man sammenligner over tid, sted og befolkningsgrupper. Men i
kvalitativ forskning kan man generalisere analytisk, at undersøgelsen kan være vejledende for lignede
situationer. Idet vi kun har interviewet tre kvinder, kan vi ikke være sikre på, at andre kvinder med
sphincter ruptur vil have samme opfattelse af interventionen. Vi kan af denne grund ikke generalisere
statistisk men gisne om, at interventionen vil være brugbar andetsteds (36; s.289).
Vores undersøgelsesfund stemmer overens med resultaterne i Williams’ studie, hvor de også
anbefaler en tidlig intervention, samt at der skal være fokus på hele menneskets livsverden i
behandlingen (9). Dermed mener vi, at vores projekt kan være med til at danne grundlag for
videreudvikling af behandlingstilbuddet. L
44

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Konklusion
Vi ønskede gennem den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang at kvalificere behandlingen ud fra
Antonovsky’s teori om mestring og vores viden som fysioterapeuter. For at besvare opgavens
problemformulering anvendte vi den kvalitative metode, udførte ét fokusgruppeinterview og tre
semistrukturerede livsverdeninterviews samt observerede holdtræningen. På baggrund af vores
undersøgelse konkluderer vi, at den fysioterapeutiske intervention har stor betydning for kvindernes
evne til at mestre problematikker i deres ændrede livsverden.
Kvinderne har oplevet et fysioterapeutisk forløb, hvor der blev taget hånd om dem i trygge og
autoritære rammer. Fysioterapeuterne har gennem samtale, træning og undersøgelse formået at
forme behandlingen således, at kvinderne opnåede en stærkere følelse af begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed. De har haft en ressourcestærk fysioterapeut til at hjælpe dem
med at mestre deres liv som både mor og patient. Det har betydet, at kvinderne har erkendt skaden
og dens konsekvenser. Fysioterapien har været medvirkende til at skabe struktur i kvindernes liv og
sammenhæng mellem deres forventninger ift. skaden og virkeligheden. De konkrete øvelser har
betydet, at kvinderne har kunnet relatere træningen til dagligdagen og se meningen med
bækkenbundstræningen. Behandlingen har givet kvinderne et øget funktionsniveau og en større
selvtillid.
Behandlingens sammensætning med en tidlig kontakt med fysioterapeuten, individuelle
konsultationer og interaktionen med andre kvinder på et hold, har betydet, at kvinderne har kunnet se
en helhed i forløbet, hvilket har været essensen i forhold til at mestre de fysiske og psykiske
problemstillinger i deres livsverden. Således har fysioterapien været med til at øge deres
mestringsevne og givet dem forudsætninger for bedre at takle livsverdenens stressorer.
Vi konkluderer, at undersøgelsens resultater er valide og reliable inden for den kvalitative metode og
inden for projektets muligheder. Vi kan derfor konkludere, at fysioterapeutisk intervention ved
fødselsrelateret sphincter ruptur kan kvalificeres, fordi kvinderne gennem behandlingen har opnået en
stærkere følelse af sammenhæng og fordi interventionen tilnærmelsesvis opfylder de behov og
forventninger kvinderne har. Vi mener det vigtigste i udviklingen af tilbuddet er, at behandlingen
bliver endnu bedre tilpasset til den enkelte kvindes liv og interesser samt øger motivation til
egenindsats. JLD
45

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Perspektivering
Efter kommunalreformen trådte i kraft i januar 2007, rykkede al genoptræning, der ikke foregår under
indlæggelse, ud i kommunalt regi (41). I udarbejdelse af opgaven har vi haft samtaler med
fysioterapeuter i både sygehus- og kommunalregi. Her fandt vi ud af, at kommunerne ikke var rustet til
at tage imod den store patientgruppe og at de først nu er begyndt at have sundhedscentre, hvor
specialiseret genoptræning foregår. Kvinder med sphincter ruptur ligger desværre langt nede på
prioriteringslisten, og forskellen på, hvad kommuner tilbyder af specialiseret genoptræning til denne
patientgruppe, er stor. Vi mener, at det er under al kritik, at der er så store forskelle i velfærdens
Danmark og foreslår derfor, at der udarbejdes en standardiseret protokol til hele landet, der nøje
beskriver de vigtige faktorer i rehabiliteringen af disse kvinder. I dag bruges der mange penge på
udredning, behandling og hjælpemidler til midaldrende og ældre kvinder med inkontinens (42), pga.
alvorlige fødselsskader, som ikke blev behandlet i tide. Forebyggende behandling kan derfor give en
samfundsøkonomisk gevinst i længden. J
Igennem vores undersøgelse fokuserede vi kun på kvindens perspektiv, men vi synes, at det kunne
være interessant i videre undersøgelser at kigge på, hvordan kvindens partner reagerer på sphincter
rupturens konsekvenser samtidig med at skulle være nybagt forælder. Vi forestiller os, at partnerne
pålægges et stort ansvar og har lige så meget brug for hjælp og støtte som kvinden. Det kan
undersøges, om det har en positiv indvirkning på kvindens livsverdenen, at der inviteres til
parsamtaler i behandlingsforløbet.
Et emne, vi fandt interessant i interviewene, men ikke havde mulighed for at undersøge i dybden, er
motivation. Idet kvinderne ikke var motiverede til egenindsats, kunne det være spændende at kigge på
hvilke faktorer, der gør sig gældende for kvindernes motivation, og hvordan vi som fysioterapeuter
kan understøtte denne. D
Det er en menneskeret at have et velfungerende sexliv (43). Derfor mener vi, at fysioterapeuten skal
sætte fokus på seksualiteten hos kvinder med alvorlige fødselsskader, da samlivet herefter kan være
påvirket. En anden undersøgelse kunne omhandle, hvorvidt kvinder føler, at det er betydningsfuldt og
relevant, at fysioterapeuten inddrager dette emne i en intervention, for at se om der kan gøres mere
på dette felt.
Vi håber, at vores opgave vil danne baggrund for større og mere omfattende projekter på området,
hvor både det kvalitative og kvantitative aspekt forenes. Vi synes, at det er essentielt, at der forskes
mere på dette område, da der er for lidt fokus på rehabilitering til kvinder med sphincter ruptur og da
der endnu ikke ligger evidensbaserede kliniske retningslinjer for behandlingen som ved f.eks.
stressinkontinens (44). I tråd med dette mener vi, at et øget fokus på dette emne i
uddannelsesforløbet, så vores medstuderende vil synes, at emnet er interessant. Det vil kunne
medvirke til, at der også i praksis vil blive fokuseret mere på bækkenbundproblematikker. L
46

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Litteraturliste
Refereret litteratur
1. Pilmark, Vibeke
Inkontinente skammer sig stadig
2009, lokaliseret d. 14/5 2009 på
www.fysio.dk/sw111648.asp
2. Danmarks radio, Region Århus, Nyheder
Mange kvinder får skader af fødsler
2009, lokaliseret d. 19/5 2009 på
www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/AarhusBy/2009/05/06/062748.htm
3. Mous M; Muller SA; de Leeuw J
Long-term effects of anal sphincter rupture during vaginal delivery: feacel incontinence and
sexual complaints.
British Journal Of Gynaecology; 115, 2008. s.234–238.
4. Bek, Karl Møller
Obstetrisk anal sphincter ruptur, ætiologi, patofysiologi og sequelae
Rapport nr. 7. Århus Universitet. 1993.
5. Bek, Karl Møller m.fl.
Anal inkontinens og anal sphincter ruptur
2007, lokaliseret d. 23/4 2009 på
www.dsog.dk/files/AnalInkonSfinktRuptur.pdf
6. Sundhedsstyrelsen
Fødsler og kvalitetsindikatorer i sygehusvæsenet 2002 – 1. kvartal 2006,
2006, lokaliseret d. 23/4 2009 på
www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2006/11_06.pdf
7. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi
Indgreb og fødselskomplikationer blandt førstegangsfødende spontant i fødsel, hovedstilling
til termin (gruppe 1) 1. halvår 2004
2004, lokaliseret d. 23/4 2009 på
www.dsog.dk/foedselsstat/2004/tabel3_12NOV04.htm
8. Paarup, Lotte
Bækkenbunden - bundproppen i kropsstammen
2007, lokaliseret d. 23/4 2009 på
www.denintelligentekrop.dk/articlesshow.asp?id=160&o=Artikler
47

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
9. Williams, Abimbola, Lavender, Tina, Richmond, David H. and Tincello, Douglas G.
Women’s Experiences after a Third-Degree Obstetric Anal Sphincter Tear: A Qualitative Study.
BIRTH 32:2 June 2005.
10. Birkler, Jacob
Videnskabsteori – en grundbog.
1.udgave. Munksgaard Danmark. 2005.
11. Lunde, Inga Marie & Ramhøj, Pia
Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab – kvalitative metoder.
1.udgave. Akademisk forlag. 1995.
12. Thornquist, Eline
Klinik, kommunikation & information
1.udgave. Hans Reitzels forlag. 2004.
13. Jensen, Torben K. & Johnsen, Tommy J.
Sundhedsfremme i teori og praksis.
2.udgave. Philosophia. 2005.
14. Politikens Nudansk Ordbog
17. udgave. Politikens forlag. 1999
15. Kjærdgaard, Johan m.fl.
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet – en lærebog
1.udgave. Munksgaard. 2001
16. Mantle, Jill, Haslam, Jeanette, Barton, Sue
Physiotherpy in obstetrics and gynaecology kap. 1 og 7.
2.udgave. Elsevier. 2004.
17. Bojsen-Møller, Finn
Bevægeapparatets anatomi
1.udgave. Munksgaard. 2005.
18. Gotved, Inge og Helle
Bækkenbundens optræning
4.udgave. Munksgaard. 1999.
19. Hahn, Inger
Basfaktakompendium bäckenbotten, byggnad, funktion, träning
1.udgave. Anakomp AB. 1999.
48

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
20. Bonde, Birthe
Bækkenbunden
lokaliseret d. 9/6 2009 på
http://www.gynobsklinikken.dk/articles/article.php?aid=4
21. Pilmark, Vibeke
Bækkenbunden vipper halebenet
2003, lokaliseret d. 3/6 2009 på
www.fysio.dk/sw20716.asp
22. Gynzone
Fakta om bristninger
2009, lokaliseret d. 20/5 2009 på
www.gynzone.dk/patienter/fakta-om-bristninger
23. Gynzone
Sutur af perineal ruptur grad 3
2009, lokaliseret d. 3/6 2009 på
www.gynzone.dk/kurser/online-kursusmateriale/sutur-af-ruptur-grad-3
24. Hulgaard, Hanne
Kirurgi: grundbog for ergoterapeuter og fysioterapeuter
1.udgave. Munksgaard Danmark. 2008
25. American physical therapy association
You can do something about urinary incontinence, a physical therapist’s perspective
1998, lokaliseret d. 3/6 2009 på
www.apta.org/AM/Images/APTAIMAGES/ContentImages/ptandbody/incontinence/
Incontinence.pdf
26. Freeman, R.M
The role of pelvic floor muscle training in urinary incontinence
British Journal of Obstetrics and Gynaecology. 111 (sup.1) 2004. p. 37-40.
27. Holroyd-Ledue, Jayna M et al
Management of urinary incontinence in women – Scientific review
Journal of American Medical Association 291 (8) 2004. p. 986-995.
28. Gynzone
Bækkenbundstræning
2009, lokaliseret d. 20/5 2009 på
www.gynzone.dk/patienter/baekkenbundstraening
49

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
29. Bø, Kari; Berghmans, Bary; Mørkved, Siv; Van Kampen, Marijke
Evidence-based physical therapy for the pelvic floor. Bridging science and clinical practice. Kap.
1, 5 og 6.
1.udgave. Elsevier. 2007.
30. Peterson, Lars & Renström, Per
Idrætsskader og idrætstræning
1.udgave. Gyldendal. 1995.
31. Linde, Nanna
Lærebog i massage
1.udgave. Munksgaard. 2007.
32. Lunde, Per Halvor
Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning
1.udgave. Gad. 2008
33. Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne
Mennesket i bevægelse
3.udgave. Fadl’s forlag. 2004.
34. Jamtved, Gro
Kunnskapsbasert fysioterapi: metoder og arbeidsmåter
1.udgave. Gyldendal, 2003
35. Hovmand, Bente
Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi – en introduktion
Nyt om forskning nr. 2. s. 40-57. 2002.
36. Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend
Inter View – introduktion til et håndværk
2.udgave. Hans Reitzels Forlag. 2009.
37. Launsø, Laila & Rieper, Olaf
Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning.
5.udgave. Nyt nordisk forlag Arnold Busck. 2005.
38. Halkier, Bente
Fokusgrupper
1.udgave. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag. 2003.
39. Malterud, Kirsti
Kvalitative metoder I medisinsk forsking – en indføring.
2.udagve. Universitetsforlaget. 2003.
50

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
40. Mabeck, Carl Erik
Den motiverende samtale
Månedsskrift for praktisk lægegerning. Årg. 85, nr. 4 (2007). s. 371-382
41. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kommunalreformen - kort fortalt
2005, lokaliseret d. 9/6 2009
www.im.dk/publikationer/kommunalreformen-kort_fortalt/Kommunalreformen.pdf
42. Møller, Lars M. Alling & Lose, Gunnar
Kan den økonomiske og faglige ressourceanvendelse ved udredning og behandling af
urininkontinens optimeres?
Ugeskrift for læger 153(38). 2001
43. World Health Organization
Defining sexual health - Report of a technical consultation on sexual health
2002, lokaliseret d.10/6 2009 på
www.who.int/reproductive-health/publications/sexualhealth/index.html
44. Berghmans m.fl.
Retningslinjer for den fysioterapeutiske behandling af stressinkontinens
2007, lokaliseret d. 9/6 2009 på
http://ffy.inforce.dk/graphics/PDF-filer/Kliniske_retningslinjer/eksisterende%20retningslinjer
/kliniske_retningslinjer_stressinkontinens.pdf
Baggrundslitteratur
Antonovsky, Aaron
Health, stress and coping kap. 1, 3, 4.
1. udgave. Jossey-Bass Publishers. 1979.
Antonovsky, Aaron
Helbredets mysterium, kap. 1, 2 og 6.
1. udgave. Hans Reitzels Forlag. 2000.
Arndal, Lotte
9 mdr før, 9 mdr.efter.
2. udgave. Peoples press. 2007.
Duesund, Liv
Kropp, kunnskab og selvoppfatning
1. udgave. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 2001.
51

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Endresen, Eli Heiberg & Biørnstad, Nanns
Fysioterapi og Fødsel
1. udgave. Universitetsforlaget. 1991.
Graugaard, Christian
Krop, sygdom & seksualitet
1.udgave. Hans Reitzel forlag. 2006.
Larsen, Jørgen Falck
Obstetrik/Gynækologi
6.udgave. Munksgaard. 2000.
Ottesen, Bent et al.
Gynækologi.
3.udgave. Munksgaard Danmark. 2005.
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray
Den gode opgave
2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. 2000.
Schüssler, B; Laycock, J; Norton, P; Stanton, S.
Pelvic Floor Re-education, principles and practice
4.udgave. Springer. 2002.
Søgemaskiner
www.bibliotek.dk
www.fysio.dk
www.google.com
www.googlescolar.com
www.pedro.org.au
www.pubmed.com
www.wikipedia.org
52

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 1 – Information til målgruppen
Bachelorprojekt i fysioterapi - Bækkenbund og kropsopfattelse
Hermed anmodes du om at deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Du er i forbindelse med din
deltagelse på dette hold blevet tilfældigt udvalgt til at være en del af vores undersøgelse.
Undersøgelsen er en del af et bachelorprojekt ved fysioterapeutuddannelsen på University College
Lillebælt.
Det er frivilligt, om du vil deltage i projektet og i hvilket omfang. Du vil desuden forblive anonym.
Formålet med projektet er at undersøge og evaluere den fysioterapeutiske behandling i forbindelse
med sphincter ruptur (brist i mellemkødet) efter fødsel. Vi vil se på forløbet både i forhold til den
individuelle konsultation, men også holdtræning. Vi ønsker at belyse, hvilken betydning forløbet har.
Undersøgelsen sigter mod at se på oplevelser i forløbet, og hvilken betydning det har for dig i netop
dit liv.
Inden eller i starten af forløbet bedes du gøre dig nogle tanker om, hvilke problemstillinger, der
påvirker dig, og hvad der på nuværende tidspunkt fylder meget for dig. Nederst på siden finder du
nogle spørgsmål, du kan tage udgangspunkt i og reflektere over. Brug gerne lidt tid på disse spørgsmål,
da de vil danne baggrund for det efterfølgende interview.
I løbet af træningsforløbet vil vi komme og være med i træningssessionerne. Vi vil senere lave
gruppeinterview med nogle af jer for at få italesat de emner, der relaterer sig til bækkenbundsskader,
bækkenbundskontrol og deres indvirkning på jeres liv og jeres kropsopfattelse.
Endvidere vil vi efter forløbet gerne lave interview med to-tre fra holdet. Her vil vi gå mere i dybden
med de emner, der er blevet taget op i gruppeinterviewet.
For dig vil hele forløbet have den betydning, at du får sat ord på dine følelser, og du får lov til at høre
om andre i samme situation.
Det er også frivilligt, om du ønsker at deltage i interviewene. Der er vedlagt en samtykkeerklæring for
at sikre, at I som personer ikke vil blive genkendt i det offentlige rum. Du bedes tænke over, om du har
lyst til at blive interviewet.
Vi håber, at I vil støtte op om projektet, da det kan gavne mange kvinder i samme problemstilling
fremover. Vi glæder os rigtig meget til at møde jer og komme i gang☺
Med venlig hilsen Janne Kjærulff, Dagmar Dons og Line Kiilerich
53

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Spørgsmål til refleksion
1. Hvilke oplevelser har du haft med fysioterapi efter din fødsel? Fx Hvordan reagerede du i
mødet med fysioterapien, holdet osv.
2. Hvilken betydning har det haft for dig, at du har haft kontakt med en fysioterapeut? fx ift.
seksualitet, følelser, krop og andet.
3. Hvad bekymrer dig mest i forhold til din bækkenbund, både nu og i forhold til fremtiden? fx
inkontinens, parforhold, smerte, udseende, selvfølelse osv.
4. Hvilken opfattelse har du af din krop efter fødslen?
5. Føler du, at du har kontrol over din bækkenbund? (Hvordan giver det sig til udtryk)? Hvad kan
du, hvad kan du ikke?
Samtykkeerklæring
Undertegnede bekræfter hermed at være mundtlig og skriftligt informeret om, bachelorprojektet, der
skal undersøge, hvordan kvinders kropsforståelse er efter en sphincter ruptur.
Undertegnede bekræfter hermed at ville deltage i gruppeinterview og/eller enkeltinterview.
Undertegnede giver hermed tilladelse til, at nedenstående personer må anvende de oplysninger, der
bliver givet under interview på nedenfor anført vilkår:
� Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet i anonymiseret form kan
anvendes i bachelorprojektet og i forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af
projektets resultater.
� Jeg deltager frivilligt og kan til enhver tid trække mit tilsagn om deltagelse tilbage.
� Underskriftsindehaveren vil i bachelorprojektet blive anonymiseret, og kun blive nævnt
med henvisning til funktion.
� Interviewet optages på diktafon og vil efter eksamination blive slettet.
� Interviewet vil blive transskriberet og vil efter eksamination blive makuleret.
� De studerende må kontakte mig igen, hvis der opstår brug for yderligere spørgsmål.
_______________ _______________
Navn Underskrift
Nedenstående fysioterapeutstuderende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes.
_______________ _______________ _______________
Janne Kjærulff Dagmar Dons Line Kiilerich
Hvis der er spørgsmål til projektet eller lign. kan de studerende kontaktes på xxx@xxx.com
54

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 2 – Patientbeskrivelser
Kvinderne vil her blive beskrevet ud fra deres journaler samt ud fra de informationer, som fremkom i
fokusgruppeinterviewet.
� Ane - 26 år og førstegangsfødende. Hun bor alene med sin søn, der er født i efteråret 2008.
Hun er på forældreorlov. Ane har en partiel sphincter ruptur af 3. grad. Suturen er helet pænt,
men hun har nedsat følelse i bækkenbundsregionen og en fornemmelse af ikke at kunne
tømme sig på toilettet. Ane blev pga. fejl i systemet ikke indkaldt til individuel konsultation
hos en fysioterapeut efter 4 uger, men måtte selv 3 måneder efter fødslen kontakte
sygehuset, hvorefter hun påbegyndte den fysioterapeutiske behandling.
� Eva - 34 år og førstegangsfødende. Hun bor sammen med sin kvindelige partner. Hun fødte i
sensommeren 2008 og fik her en partiel sphincter ruptur af grad 3. Hun fortæller dog selv, at
kun få fibre er bristet. Hun er på barsel indtil foråret 2009. Eva tog selv initiativ til at begynde
på efterfødselshold forud for besøget hos fysioterapeuten. Ved 1. konsultation observeredes
der nedsat fylde i bækkenbundsmuskulaturen og et knib på grad 3 i maksimal muskelstyrke.
Hun havde ligeledes nedsat styrke stående ved bugpresse (løft og host). Hun havde svært ved
at standse vandladning og lækkede en smule.
� Ida - 27 år og førstegangsfødende. Hun bor sammen med sin mand og sit barn fra efteråret
2008. Ved fødslen fik hun en partiel sphincter ruptur af grad 3. Det er helet pænt efter sutur.
Ida har haft tyngdefornemmelse, ømhed i m. psoas og svært ved at holde på tynd afføring.
Hun kunne knibe på grad 1. Hun havde tørre slimhinder.
55

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 3 – Interviewguide til fokusgruppe
Introduktion: Opgaven handler om jeres oplevelser med den fysioterapeutiske intervention. Vi ved ikke så meget
om, hvordan og hvad I føler, så derfor er det op til jer at fortælle os det. Vi er først og fremmest interesseret i
jeres oplevelser og erfaringer ikke bare jeres holdninger. Fokusgruppe er et interview, men ikke et interview som
i kender det. Det er jer, der skal tale med hinanden og os der skal lytte. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Det er vigtigt, at alle sammen kommer på banen. I må gerne stille spørgsmål til hinanden. I må gerne give
hinanden gode råd.
Præsentationsrunde (navn, alder på barnet, antal børn, barsel/arbejde, civilstatus, hvorfor er de på holdet)
Kursivt = spørgsmål til gruppen - Alm. Skrift = underspørgsmål
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Teoretisk ide Kommentarer
Hvilken betydning har
kvindernes
bækkenbundsproblem
atikker sat i relation til
deres livsverden?
Hvad har den ekstra
fysioterapeutiske
intervention betydet
for kvinderne?
Vi ved ikke så meget om hvordan det
er at have en ruptur. I skal forsøge at
fortælle os hvordan det er at have
sådan en ruptur og hvilken betydning
det har i hverdagen.
Diskutere indbydes hvad der, for jer
hver især, fylder mest i dagligdagen?
Genkender I noget fra hinanden?
(Her er en kuglepen og noget stykker
papir. Kan i prioritere dem?)
Kan I fortælle hinanden om en
oplevelse der har betydet noget
specielt for jer?
Jeg har tænkt at det må være
anderledes efter fødslen. Hvordan
var det for jer?
Nu skal vi i diskutere forløbet med
fysioterapeuten. Lige fra 1.
konsultation til i dag.
Runde: Fortæl om dine forventninger
til forløbet.
Nu skal i snakke om hvad forløbet har
betydet for jer.
Hvordan I hver i sær har oplevet
forløbet?
Har forløbet levet op til jeres
forventninger og hvorledes kommer
det til udtryk?
Godt og skidt? – evt. skriv ned.
Kan I give eksempler på hvordan
forløbet har påvirket jer i
hverdagen?
Hvordan har det været at møde
andre i lignende situation?
Hvordan ville den optimale
undervisning se ud?
Hvad har I rigtig godt kunne bruge
fra undervisningen?
Hvad har I overhovedet ikke kunne
bruge fra undervisningen?
Afrunding Er der nogen der har noget at tilføje?
Vi har været rundt om meget –
mangler vi noget vigtigt?
Be- og afkræftelser
af vores
forforståelse,
omkring hvilke
problemstillinger
sphincter ruptur
kan medføre
Lægger op til
diskussion om hvad
der er godt og
dårligt
Evaluering af
interventionen ift
Kvindernes
oplevelser
Inkontinens,
sexproblemer,
smerter,
tyngdefornemmelse,
udseende, familie,
parforhold, fremtiden,
frygt
Obs. Forskel på
holdning og oplevelse
Oplevelser,
forventninger,
betydning
Spørge observatør
56

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 4 – Interviewguide til enkeltinterviews
Indledning: Det varer ca. 1 time. Tak fordi du ville være med. Du behøver ikke at svare på spørgsmål du ikke vil.
Formålet i dag er at få uddybet dine oplevelser med fysioterapien og behandlingen hos fysioterapeuten. Nogle
gange vil du måske komme til at gentage dig selv. Det gør ikke noget, men du må meget gerne gå mere i detaljer
end ved fokusgruppen. Det er meget vigtigt for os at du beskriver hvordan du har det og hvorfor. Brug gerne
konkrete eksempler. Find gerne et konkret billede og tal ud fra det.
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Kommentarer
Startspørgsmål
Tabuisering
Hvilke problematikker
er opstået i
forbindelse med
sphincter rupturen?
Hvordan har skaden
påvirket kvindernes
livsverden?
Hvilke oplevelser har
kvinderne haft med
fysioterapien?
Hvilken betydning har
det haft for kvinderne
at have kontakt med
fysioterapeut?
Hvilke redskaber har
kvinderne fået med sig
og hvordan har de
kunne bruge dem?
Hvad kan gøres
anderledes?
Hvordan ser den
ideelle
fysioterapeutiske
behandling ud?
Hvordan har du det med at skulle tale om skaden og din bækkenbund i det hele
taget?
Har du talt med andre end læger, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale
om dine problemer? Er det noget du taler med din partner om?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Fortæl hvilke problemer du har haft efter rupturen.
Kan du beskrive hvordan du havde det med ikke at være stærk nok i
bækkenbunden længere? Hvordan reagerede du da du blev kendt med
skadens omfang?
Kan du fortælle lidt om hvordan skaden har påvirket din dagligdag? Kan du give
nogle konkrete eksempler?
- Hvorfor har det betydning for dig?
- På hvilken måde?
- Hvilke konsekvenser har det haft?
- Kan du give nogle konkrete eksempler?
- Hvordan har du det med det?
- Kan du prøve at beskrive på hvilken måde??
Beskriv det fysioterapeutiske behandlingsforløb du har været igennem. Kan du
fortælle om nogen specielle hændelser undervejs?
Kan du prøve at føre os igennem den første individuelle konsultation. Hvad
følte du?
Hvordan har fysioterapien hjulpet på ovennævnte problematikker?
Hvilke oplevelser har du i forbindelse med biofeedback apparat? Har du set
din bækkenbund i et spejl? Hvilke følelser fremkom i den forbindelse? Hvad
tænkte du?
Kan du fortælle hvordan det har været at være tilset af fysioterapeuter gennem
dit forløb?
Kan du sige noget om hvordan forholdet har været mellem dig og terapeuten
undervejs?
Gør du selv noget i det daglige for at undgå problemerne?
Har du samme opmærksomhed på bækkenbund selvom du ikke kan se det – fx
modsat et brækket ben. Og hvorfor/hvorfor ikke?
Hvorledes føler du at fysioterapien er motiverende?
Har du forstået det fysioterapeuten har prøvet at lære dig? Giver det mening?
På hvilken måde føler du dig delagtiggjort i træningen/ til konsultationerne?
Har forløbet været sammenhængende og struktureret og har det passet ind i
din dagligdag?
Hvad arbejder du med? Føler du dig rustet til at komme tilbage til dit arbejde?
Hvorfor/hvorfor ikke? Har du fået nogen redskaber/ressourcer som du kan
bruge i livet?
Det lød til at I blev enige om at forløbet var godt. Kan du beskrive hvad der
netop gjorde det godt for dit vedkomne?
Hvorfor kan du ikke selv træne? Er det nødvendigt at du bliver tilset og fulgt
op hos fysioterapeut? Hvorfor?
Det at kunne slappe af fordi der er andre der er ligesom dig selv. Hvorfor har
det en stor betydning for dig?
Tror du at du i fremtiden vil gøre brug af det du har lært i træningen?
Vil du beskrive hvad du tænker har været det bedste i hele
holdtræningsforløbet?
Er der noget du ville have gjort anderledes? Er du glad for at have været med.
Hvorfor/hvorfor ikke?
I det hele taget tror du andre vil kunne have gavn af det?
Formålet er at
bryde tabu
Følelser
Smerter
Inkontinens
Funktion
Selvtillid
Udseende
Parforhold
Seksualliv
Kvindelighed
Øjenåbner
Ideelle behandling
Tankeeksperiment
57

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 5 – Resume af observationer
Vi observerede en meget løs og uformel undervisning. Der var tid til at spørge om personlige
problemstillinger, og dette blev tydeligvis brugt og værdsat af gruppemedlemmerne.
Gruppemedlemmerne talte dog ikke indbyrdes med hinanden om personlige emner.
Øvelserne var meget funktionelle, og der var tid til, at kvinderne kunne mærke efter. Øvelserne er
skjulte i den forstand, at man ikke kan se at man laver dem. Det betyder, at man faktisk ikke kan vide,
om man gør det rigtige. Nogle kvinder sagde til, når de syntes, det var svært, og terapeuten hjalp dem
verbalt med at finde spændingen igen eller omkonstruerede øvelsen, så den passende til den
pågældendes niveau. Øvelserne var funktionelle og kunne let overføres til hverdagen. Terapeuten kom
endda med eksempler herpå.
Undervisningen foregik i et træningslokale med meget højt til loftet. Lokalet var fyldt med konditions-
og styrketræningsmaskiner samt redskaber. Den ene gang blev der spillet musik fra en tilfældig cdafspiller.
Den anden gang var der musestille. Det var meget deduktivt styret, og selvom terapeuten
prøvede at indbyde til social samtale, var det terapeuten som talte meget om andet end træningen og
problemstillingerne. Terapeuten brugte ikke særlig mange billedlige termer, men tog udgangspunkt i,
at kvinderne godt ved hvordan de skal knibe.
Der er meget blandet fremmøde ved træningen. Den sidste gang var kun mødt to frem ud af ni. Dette
var ifølge terapeuten og de deltagende ofte betinget af sygdom eller andre forpligtigelser i forhold til
børnene.
Børnene var med til træning, og til tider blev øvelser lavet med et barn på armen, eller et
gruppemedlem gik ud for at trøste et grædende barn. Dette var undervisningen også tilrettelagt efter.
Det var meget indsigtsrigt at deltage på holdet, og det gav os et indblik i det forløb, kvinderne har
gennemlevet. Det var ligeledes lærerigt selv at opleve, hvorledes undervisningen var tilrettelagt.
58

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 6 – Transkriberingsnøgle
� Interviewet skrives ind i Word 2007. Vi bruger programmet Expressscribe til at høre interviewet,
samtidig med at der transskriberes. Programmet gør det lettere at spole osv. samtidig med at der
skrives.
� Moderator benævnes M, co-moderator benævnes C, interviewer benævnes I og medinterviewer
benævnes MI.
� Interviewpersonen får pseudonavnene Ane, Fie, Eva, Gry og Ida. Det fremgår af et personligt notat,
hvem interviewpersonerne er.
� Hver enkelt linje i transskriptionen markeres med et linje-nr og forbogstavet på interviewpersonens
pseudonavn. Således tolkes henvisningen I:12-15 som: Interview nr. 3 med Ida, linje 12 til 15.
� Alle udsagn i interviewet transskriberes så ordret som muligt.
� Tankepause eller ord som hmm, øh osv. samt ufuldendte sætninger markeres med …
� Hvis udsagn afbrydes af andre, og udsagnet fortsættes, markeres det med – både når udsagn
afbrydes, og når de begynder igen.
� Uforståelig tale markeres med *
� Når der i samtalen lægges særlig vægt på ord eller sætninger, større eftertrykkelighed end ellers,
markeres ordet med kursiv. Dette gælder både for spørgsmål og svar.
� Bemærkninger og kommentarer til udsagn, samt steder hvor anonymisering er nødvendig markers i
{ }
� Når intervieweren siger små ord som ”ja” eller ”hmm”, imens informanten taler, udelades dette i
teksten, da det er svært at få det præciseret på det skrevne materiale.
� Ord som ”altså” og ”ik’ også” er undladt, hvis det ikke bidrog til mening.
� Mimik, kropssprog, toneleje og stemning gengives ikke i transskriptionen.
� Linjeafstand er 1½ af hensyn til læsevenlighed og overskuelighed.
59

Dagmar Dons Sphincter ruptur – et brist i livsverdenen F06D - Juni, 2009
Line Korsgaard Kiilerich Bachelorprojekt
Janne Kjærulff
Bilag 7 – Interviewsituationen
Fokusgruppe
Interviewet foregik på sygehuset, og kvinderne havde deres børn med. Det varede en time og foregik i
et trangt og rodet mødelokale ved et firkantet bord. Der blev serveret vand og frugt. Interviewet blev
optaget på mp3-afspiller og foregik i en god stemning, hvor der lod til at være plads til alles meninger.
Alle tre gruppemedlemmer var til stede i lokalet. Moderator og co-moderator sad ved den ene
bordende og den passive observatør sad op ad væggen ved døren.
Interview med Ane
Interviewet foregik hjemme hos Ane i hendes have bag huset. Haven var lukket, og vi blev ikke
forstyrret. Vi sad omkring et rundt bord. Ane’s barn blev lagt til at sove, lige inden vi startede
interviewet, men han vågnede et par gange hvor hun var nødt til at gå over til ham eller skubbe ham
frem og tilbage, imens hun snakkede videre. Stemningen var afslappet og tryg. Ane talte meget og frit.
Interview med Eva
Interviewet foregik på uddannelsesstedet i et gruppelokale uden vinduer. Der var vand og sodavand til
stede. Vi sad ved et aflangt bord, Eva for den ene ende, og de to interviewere på hjørnet i den anden
ende. Hun havde ikke sit barn med. Stemningen var formel og hun lod til at skulle skynde sig.
Interview med Ida
Interviewet foregik på uddannelsesstedet i et gruppelokale. Vi sad omkring et bord, Ida på den ene
langside og de to interviewere på hjørnet overfor. Der var the og vand til rådighed. Ida havde sit barn
med og havde derfor barnevognen stående ved siden af sig, så hun kunne holde øje med barnet og
skubbe barnevognen frem og tilbage. Barnet var træt og græd et par gange, så vi var nødt til at holde
pause én gang i løbet af interviewet. Det gjorde også, at Ida blev lidt distraheret og havde
opmærksomheden på barnet. Interviewet foregik i en god afslappet stemning og i en uformel tone.
Ida svarede med lange beskrivende fortællinger, og snakkede imens hun tænkte. Vi lagde mærke til, at
Ida trak sin bluse tættere omkring sig/lukkede den sammen foran, hver gang samtalen handlede om
noget meget intimt så som seksualitet, eller det at skulle massere sig selv forneden.
60