Medlemsblad december

LEDER
KÆRE FRIT FORUM
Denne udgave af medlemsbladet har temaet Sexisme, som
for alvor er kommet på dagsordenen efter #MeToo’s indtog
i Danmark. Det er en bevægelse og en kamp jeg bakker
meget op om. Da jeg tilbage i oktober stod på talerstolen på
vores kongres og tog imod spørgsmål i forbindelse med mit
valg som formand, var der særligt et spørgsmål, som jeg
ikke havde et godt svar på. Jeg var simpelthen ikke forberedt
på det. Spørgsmålet gik på, om jeg havde en særlig
politik i forhold til sexistisk eller grænseoverskridende
adfærd i foreningen. Det havde jeg ikke på stående fod, og
fik med en masse udenomssnak sagt nogle forskellige ting,
jeg faktisk ikke helt kan huske.
Siden da, har det spørgsmål fyldt en del hos mig.
Selvfølgelig skulle jeg have et godt svar på sådant et spørgsmål.
Vi befandt os i en tid, hvor det væltede frem, især i
den politiske verden, med ubehagelige og meget grænseoverskridende
episoder, som netop ikke var blevet behandlet
på en ordentlig måde. Det vil jeg gerne beklage, at jeg ikke
havde.
I landsledelsen har vi dog arbejdet seriøst med at udarbejde
retningslinjer for, hvordan foreningen fremadrettet
behandler grænseoverskridende adfærd. Essensen i de nye
retningslinjer er, at behandlingen af personsager primært
kommer til at foregå i et uafhængigt råd ledet af foreningssekretæren,
der består af tidligere og særligt troværdige
fritter. Formålet med denne konstellation er, at alle
eventuelle sager behandles seriøst, ansvarsfuldt, professionelt
og fortroligt. De nye vedtagne retningslinjer findes
på vores hjemmeside, hvis man er interesseret i at læse
dem.
Med retningslinjerne på plads er næste skridt at få afdækket
eventuel grænseoverskridende adfærd i Frit Forum. Det
skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke personligt
oplever eller har oplevet nogen rådden kultur i vores forening.
Jeg føler, at vi er voksne mennesker, som respekterer
hinanden. Når det er sagt, har vi jo netop set eksempler
på arbejdspladser, hvor udgangspunktet har været det
samme, men hvor skeletterne simpelthen bare væltede
frem, da man faktisk undersøgte problemernes omfang. På
den baggrund mener jeg, at det er på sin plads at undersøge
foreningens kultur. Jeg ser frem til at få analyseret resultaterne
af den nye medlemsundersøgelse, og dermed få et
overblik over omfanget af grænseoverskridende adfærd i
vores forening.
Her til sidst vil jeg kort rette pennen mod noget helt andet,
men ikke desto mindre ekstremt vigtigt. Nemlig universitetsvalget.
Jeg har, sammen med den øvrige landsledelse, været
rundt til alle valgene i år. Det har været en kæmpe fornøjelse,
og jeg har virkelig stor respekt for måden, der er blevet
ført kampagne på under virkelig svære betingelser. Når det
så er sagt, ser jeg dog et potentiale for, at vores indsats over
hele linjen faktisk kan optimeres en smule. Vi bør blive bedre
til at koordinere med hinanden på tværs af afdelingerne, når
vi fører universitetsvalg. Vi skal udnytte, at vi er én samlet
forening. Det tror jeg, virkelig vi kan få noget godt ud af, og
derfor vil jeg og næstformanden, Martin Uhrenholt, arbejde
med at facilitere et sådant samarbejde fremadrettet.
Tillykke til alle valgte kandidater og held og lykke næste år
til jer, der ikke blev valgt ind.
God jul og godt nytår!
/Jakob Schrøder
2

VI INVESTERER
I UDDANNELSERNE
Vi har afskaffet uddannelseloftet
Vi har afskaffet omprioriteringsbidraget på universiteterne
Taxameterløftet bliver videreført
Læs mere og meld dig ind på socialdemokratiet.dk

w
NYHEDSSEKTION
UNIVERSITETSVALGENE I DE ENKELTE
LOKALFORENINGER
Fremgang for FFK trods smitte
Af Lauge Hansen, Frit Forum København
I år gik det godt. Frit Forum København fik flere stemmer
til universitetsvalget end sidste år. Vi kan fortsætte med
det gode og spændende arbejde som vi laver. Og det er
fascinerende. FFK blev nemlig saboteret. Ikke af anonyme
plakat-nedrivere denne gang, men af en virus.
Efter en hyggelig dag med plakatophængning på diverse
fakulteter, blev en af kandidaterne desværre smittet med
corona. Tirsdag blev det officielt, og kampagnen måtte
desværre indstilles. Alle havde et mildt sygdomsforløb, og
alle kom heldigvis ud på den anden side med smagsløgene i
godt behold.
Trods virus nåede kampagneholdet dog det vigtigste. Der
var tidlige morgener på Saxo-instituttet, Center for Sundhed-
og Samfund, og selvfølgelig også nogle venskabelige
skænderier med Studenterrådet på Facebook.
I dag sidder vi tilbage med tre ting: 1. De søde tanker om,
hvor godt det ville være gået vores valg, hvis ikke kampagnen
var blevet indstillet. 2. En kampgejst, der forhåbentlig
varer ind i næste år. 3. En pokkers masse flyers, der ikke
blev delt ud.
Hos FFK er enden på univalget også enden på det herrens
år 2020. Normalt ville man tale om ‘året der gik’, men i
denne omgang virker det mere fornuftigt (og opløftende)
at tale om året der kommer. Vi går ind i en periode med en
medlemshvervningskampagne, starten på kommunalvalget
og drømme og håb om, at der til sommer atter kan holdes
fest i kælderen.
FIASKO! Vi fik ikke genvalg!
Af Malthe Melskens, Frit Forum Århus
Sådan kan man vælge at se på universitetsvalget for Frit
Forum Århus, men det er alt, alt for reduceret, mener jeg. Vi
havde et rigtig godt valg på Aarhus Universitet, hvor vi beviste,
at alle studerende netop ikke føler sig repræsenteret af
Studenterrådet.
Mandag morgen mødte vi op på universitetet og var klar
til et corona-universitetsvalg. Vi havde alle en god følelse i
maven og den blev vi bekræftet i, da vi mødte de studerende.
De var vældig interesseret i vores politiske projekt, og
en masse kunne genkende os fra sidste år. Flere havde også
lagt mærke til nogle af de politiske ændringer Frit Forum
Århus har stået for det seneste år.
De studerende tog rigtig godt imod vores mærkesager,
og endnu gang, var vores grønne dagsorden en vigtig brik.
Størstedelen var enige i at universitetet skulle gøres grønnere.
Derudover var der meget positive tilbagemeldinger på
vores to andre mærkesager: Bedre rammer for læring og
Bedre fysiske forhold på universitetet.
4

w
NYHEDSSEKTION
Angående resultatet så vil pessimisten kun fokusere på, at
vi ikke fik genvalgt vores poster. Men her er det vigtigt at
kigge på de faktiske resultater. Vi fik et flot valg til bestyrelsen,
hvor vi fik hele 15,33% af alle stemmerne. Det er det
næstbedste resultat i de seneste mange år, kun overgået
af sidste års fantomvalg. Men set i lyset af, at corona har
præget valget og det dermed ikke var muligt at komme ud
til så mange studerende som normalt, så synes vi, at det er
ganske flot.
Derudover skal også tilføjes, at jeg, Malthe Melskens, var et
mulehår fra at blive valgt til akademisk råd på ARTS. Jeg
fik præcis lige så mange stemmer som en anden, og man
valgte fra universitetets side at det skulle afgøres ved lodtrækning,
hvor vi i FFÅ trak det korteste strå. Uheldigt.
Jeg kunne skrive alenlange beretninger om, hvordan Studenterrådet
misvedligeholdte vores valgskiks-kontrakt, men
det ringeagter vi at fokusere på. Vi spiller vores eget spil -
det tror vi mest på.
På vegne af bestyrelsen vil vi gerne sige tusinde tak for
hjælpen til DSU Århus for at hjælpe med ophængning af
plakater i nattens mulm og mørke. Derudover en stor tak til
Jakob, Mille og Martin for at hjælpe til om onsdagen. Det
betyder altid noget, at have landsledelsen på besøg.
Derudover ønsker jeg at dedikere lidt spalteplads til Anne
Siri Snell og Alexander Küster, som tak for deres fremragende
indsats, dedikation og koordinering af universitetsvalget
på AU 2020. Et svært år, men uden deres grundlæggende
arbejde, vil et så flot valg ikke være muligt. Så
tusinde tak for jeres indsats - den har været fantastisk.
var der valg på RUC, og trods vind og vejr stod fritter klar
til at dele flyers, kaffe og klementiner ud fra den tidlige
morgenstund. I FFR var mange nye kræfter kommet til, og
valgkampen var derfor præget af høj energi.
Høj energi var der brug for, da valgsystemet i to omgange
svigtede. På valgkampens første dag resulterede tekniske
udfordringer i, at de studerende først kunne stemme, to
dage efter valget var gået i gang. I anden omgang havde en
teknisk fejl større konsekvenser. Halvandet døgn før valgets
afslutning, blev alle studerende informeret om, at der var
konstateret en teknisk fejl med valgdataen, og at valget til
HumBach og SamBach studienævnene samt Institutrådet
ISE.
Trods dette kæmpede de frivillige i Frit Forum ufortrødent
videre. Valget til de resterende organer var stadig i gang, og
en plads i akademisk råd var vigtig for foreningens økonomi.
Derfor var der glæde blandt alle, da valgresultatet kom
frem, og det blev annonceret, at en plads i akademisk råd
var sikret. Formand for Frit Forum Roskilde, Fahmi, har
efterfølgende forhandlet sig frem til en plads til Frit Forum i
både Institutrådet på ISE og HumBach og Sambach Studienævnene
på fredsvalg.
Næste år kommer vi endnu stærkere tilbage!
Universitetsvalg på RUC
Af Astrid Marie Wermus, Frit Forum Roskilde
Igen i år sikrede Frit Forum Roskilde sig en plads i akademisk
råd. Fra onsdag d. 28. oktober til onsdag d. 4. november
5

NYHEDSSEKTION
Historisk univalg og fagre tider i Aalborg
Af Frit Forum Aalborg
Generalforsamlingen i Frit Forum Aalborg d. 8 september
blev der indsat en helt ny dugfrisk bestyrelse med helt nye
medlemmer og lidt gamle Frittere. Der kom også lidt udskiftning
i ledelsen. Frederik Fjordbæk erstattede Stine Mie
Stausgaard som politisk næstformand og Benjamin Rytter
Jensen blev den nye økonomiminister i Frit Forum Aalborg.
Slagets gang blev dirigeret af byrådsmedlemmet, Tobias
Bøgeskov, som på flot vis tog dirigentrollen til punkt og prikke.
Generalforsamlingen var optimistisk med gode udsigter
til foråret og den delvise åbning af foreningslivet. Generalforsamlingen
diskuterede hvorfor vi skal sikre et bedre universitetsvalg
og hvordan vi økonomisk og medlemsmæssigt
fremtidssikre foreningen. Alt i alt var det en god generalforsamling
og gode diskussioner som alle er blevet taget med
i bestyrelsesarbejdet og flere af diskussionerne er blevet til
virkelighed.
Siden september har bestyrelsen og udvalgene i Frit Forum
Aalborg arbejdet målrettet på at planlægge faglige oplæg
og universitetsvalg 2020. Corona har betydet en del for
planlægningen. Vi har ikke kunne holde ligeså mange oplæg
som vi ville og universitetsvalget blev også afholdt på en
helt anden måde. Men bestyrelsen og foreningens seje
medlemmer/kandidater har kæmpet for at holde foreningen
godt i gang. Vi startede rigtigt godt med 6 valgt på fredsvalg.
Dette er det bedste fredsvalg siden 2016.
Gongongen til universitetvalget lød og det blev et meget
flot valgresultat. Vi ender med at få et stemmetal på 315
til bestyrelsen. Flotte 237 personlige stemmer til vores
spidskandidat Frida Karoline Skytt og bliver den kandidat
med det næsthøjeste antal personlige stemmer. Men bedst
af alt … Vi har fået hele 8 valgt til forskellige studienævn på
Aalborg Universitet. Det er foreningens anden bedste valg
nogensinde.
Her er alle vores valgte:
Pierre Guldborg, Randi Baunbæk Larsen, Aldina Sadikovic
til studienævnet på Socialt Arbejde.
Frida Karoline Skytt til studienævnet på Læring og Forandringsprocesser.
Karina Thomsen til studienævnet på IT- og læring
Nicoline Erslev til studienævnet på Organisatorisk Læring
Frederik Fjordbæk til studienævnet på Anvendt Filosofi
Nina Fage Thomsen til studienævnet på Datalogi
Det har været hårdt og meget coronapræget halvår, men
vi er spændte på at præsentere vores bestyrelsesarbejde
og foreningens nye samarbejdspartnere i 2021. Viva La Frit
Forum Aalborg!
6

ANALYSESEKTION
Decembers tema er sexisme, hvilket i den grad har præget
dansk politik i løbet af efteråret. På trods af, at det er en
væsentlig debat at tage, så vil nogle mene at der er tale om
drakoniske straffe fra folkedomstolen for blufærdighedskrænkelser,
der hører til bagatellerne.
løbet af selv samme efterår er et bredt folketing blevet
enige om, at der skal ske en revidering af voldtægtsbestemmelsen,
hvilket efterfølgende er blevet vedtaget. Justititas
vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, er denne udgaves
eksterne skribent.
Voldtægt – fra magt og tvang til samtykke
Af Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i den uafhængige
juridiske tænketank Justitia
Den gældende voldtægtsbestemmelse i straffelovens §
216, stk. 1, forudsætter, at gerningsmanden har anvendt
vold, trussel om vold eller ulovlig tvang, eller at offeret har
befundet sig i en tilstand eller situation, hvor den pågældende
har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Straffelovrådet har i betænkning 1574/2020 – efter en
gennemgang af 3 års nyere retspraksis – vurderet, at der
med den gældende bestemmelse kan forekomme situationer,
hvor et samleje har været ufrivilligt, og forurettede har
givet udtryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet alligevel
ikke kan straffes, fordi der ikke er anvendt tvangsmidler
eller lignende.
Straffelovrådets flertal (10 medlemmer) har på denne
baggrund foreslået en ændring af bestemmelsen, så den i
stedet baseres på et kriterium om frivillighed, mens et mindretal
(1 medlem) ville gå et skridt videre med en bestemmelse
baseret på et kriterium om samtykke.
Den 11. november 2020 fremsatte justitsminister Nick
Hækkerup det længe ventede lovforslag om ændring af
voldtægtsbestemmelsen. Ministeren, der havde lyttet til
BLÅ BOG:
BIRGIGTTE ARENT EIRIKSSON
ADVOKAT & MASTER I PUBLIC GOV-
ERNANCE
TIDLIGERE SENIORANKLAGER HOS
RIGSADVOKATION
TIDLIGERE JURIDISK CHEFKONSU-
LENT HOS RIGSPOLITIET
VICEDIREKTØR HOS JUSTITIA
Straffelovrådets mindretal, foreslog en bestemmelse, som
indebærer, at samleje med en person, der ikke har samtykket
heri, fremover skal anses for voldtægt.
Efter min vurdering vil lovforslaget ikke i sig selv føre til
væsentlig flere domfældelser, da langt de fleste voldtægter
allerede er omfattet af den gældende bestemmelse. Det
strafbare område vil dog blive udvidet, hvilket især kan få
7

w
ANALYSESEKTION
betydning i de sager, hvor den ene part udviser total passivitet.
Lovforslagets vigtigste funktion kan dog meget vel være
en ændring af den måde vi opfatter og taler om voldtægt
på, hvilket samtidig kan være et betydningsfuldt bidrag til
en påtrængt kulturændring i samfundet og retssystemet.
Forskning viser nemlig, at det kun er under hver fjerde
voldtægt, som bliver anmeldt til politiet, at ca. en tredjedel
af voldtægtsofrene oplever forhindringer i forbindelse med
anmeldelsen, og at ca. en femtedel ikke føler sig trygge i
anmeldelsessituationen. Det kan vi bestemt gøre bedre.
Hvad så med de tiltaltes retssikkerhed er der nok nogen,
der vil spørge. Den er heldigvis intakt. Uskyldsformodningen
gælder stadig, og anklagemyndigheden skal således føre
bevis for, at den tiltalte har haft samleje med offeret, at
offeret ikke gennem ord, lyde, bevægelser eller handlinger
har samtykket, og at den tiltalte havde forsæt til at gennemføre
samleje uden samtykke.
Forslaget om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
balancerer således hensynet til den seksuelle selvbestemmelsesret
og retssikkerheden for de personer, som måtte
blive anklaget for voldtægt. Andet ville da også være uacceptabelt
i et retssamfund.
De psykologiske konsekvenser af COV-
ID-19
Af Nikolai Kølle, Frit Forum Odense
I skrivende stund står vi midt i en sundhedskrise. Denne
krise handler dog ikke blot om virus, mundbind og afstand.
En anden dimension af krisen, har i en længere periode
stået i skyggen af selve virussen. Denne omhandler
borgernes mentale sundhed.
Andre former for sindslidelser, såsom depression, har meldt
sin ankomst som en større almindelighed i befolkningen.
Vi skal nok ikke forvente en lige så hård udvikling, her
hjemme i Danmark. Men vi skal forvente en signifikant
stigning af diagnoser og indlæggelser. Og er vi egentlig
rustet til det? Siden 2013 er antallet af unikke patienter
i psykiatrien kun vokset. Heraf kunne det forventes, at
skiftende regeringer har oprustet vores sengekapacitet og
psykologhjælp.
Dog er antallet af sengepladser stagneret siden 2013.
Og først nu, ved Finansloven for 2021, kommer der gratis
psykologhjælp til unge mennesker under 24 år. Vi er
forfærdeligt bagud, på denne front, og vi har ikke en chance,
overfor de eftervirkninger, som Covid-19 vil bringe.
Det er tid til endnu en gang at tage arbejdshandskerne på,
og som gode socialdemokrater, udbygge vores velfærdsstat.
Vi skal flytte hegnspælene i vores samfunds, så vi én gang
for alle får ligestilling mellem fysiske og somatiske skader
og skavanker.
Sprængfarlig geopolitik
Af Fahmi Jama, Frit Forum Roskilde
Året er 1997. Ved midnat d. 1. juli overdrager Storbritannien
formelt Hong Kong til Kina.
Overdragelsen sker under den forudsætning, at Kina vil
respektere Hong Kongs relative autonomi kaldet ”Et land
– to systemer.” Et system, som har betydet, at Hong Kong
for ikke så længe siden var en retsstat med egne grænser
og med ytrings- og forsamlingsfrihed. Ifølge aftalen skulle
Hong Kong først indlemmes som en integreret del af Kina i
2047.
Det er svært at spå om, på nuværende tidspunkt, hvordan
udviklingen af sindslidelser bliver i Danmark. Men i byen
Wuhan, i Kina, forekommer angst 4-5 gange hyppigere, end
før Covid-19 opstod i byen. Angst er dog ikke den eneste
form for sindslidelse, der florerer som ild i en tør skov.
Spol frem til juni 2020. Beijing og Kommunistpartiet har på
vegne af Hong Kong vedtaget den såkaldte “Sikkerhedslov”.
En lov, som betyder, at oprør, terrorhandlinger og forsøg
på løsrivelse kan udløse en fængselsstraf på livstid i Hong
Kong. Altså et klart brud på “Et land - to systemer.” Det ud-
8

ANALYSESEKTION
løste omfattende protester i Hong Kong anført af demokrati-ikonet
Joshua Wong.
I sidste uge befandt Ted Hui fra demokratibevægelsen sig
i Danmark. Hui var indtil for ganske nyligt parlamentsmedlem
for den demokratiske opposition i Hong Kong,
men har set sig nødsaget til at gå i eksil grundet regimets
chikane og forfølgelse.
Udenrigsministeren skrev d. 2/12 følgende i en mail til DR
Nyheder: ”Regeringen har ikke inviteret Hui og har ikke
været bekendt med besøget. Vi har fra regeringens side ikke
planer om at møde ham.” Kina roste Jeppe Kofod efterfølgende.
Regeringen havde ellers ikke et problem med at
mødes med den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana
Tikhanovskaja, i oktober.
Noget kunne tyde på, at regeringen anført af udenrigsminister,
Jeppe Kofod, er ekstremt påpasselig med offentlig kritik
af Kinas adfærd, da millioner af eksportkroner er på spil.
Det gælder Hong Kong og ikke mindst interneringen af det
muslimske mindretal uighurerne i “genopdragelseslejre.”
Spørgsmålet er, hvor længe Danmark og Vesten vil vende
det blinde øje til Kinas menneskerettighedskrænkelser?
9

w
KULTURSEKTION
Kære Fahmis brevkasse
Jeg har lige set begivenheden til forårskurset og jeg
er mega meget i tvivl om jeg skal tage afsted. Jeg er
nemlig ny i frit forum og synes derfor, at det er lidt
grænseoverskridende at tage afsted, men på samme
tid så vil jeg jo mega gerne. Så mit spørgsmål til dig
er, burde jeg tage afsted?
-Hilsen den nye
Kære den nye.
Jeg forstår, hvor du kommer fra. Som ny kan det være
grænseoverskridende at finde sin plads i et nyt fællesskab.
Jeg kan dog forsikre dig om, at Frit Forum er et trygt og
varmt fællesskab af slagsen. For at det ikke skal være løgn,
så sidder undertegnede selv i kursusudvalget. Opfordringen
herfra er derfor, at du bør tage afsted. Der er en del sjove og
hyggelige ting i støbeskeen.
Kære Fahmi
Jeg er blevet mega corona-træt. Jeg er træt af alle
restriktionerne, jeg er træt af vi ikke kan komme ind
på arbejdet eller studiet og mest af alt, at vi ikke kan
komme ud og drikke øl. Jeg synes det er svært at holde
gejsten oppe, især omkring frit forum, for uden alt
det sociale og sjove, så føler jeg bare at det kun er de
trælse ting, ingen gulerod, kun pisk u know. Hvordan
skal jeg holde mit engagement oppe, så det ikke dør?
-Knus den corona-triste
Kære den corona-triste.
Jeg vil tro, at de fleste læsere i dette blad efterhånden
savner verden før COVID-19. Festerne, de kolde øl på
værtshusene og det sociale fællesskab betyder meget,
når man er frivillig i en forening. Selv går denne skribent
næppe af vejen for en fadøl på Toga samt spas og løjer, når
lejligheden er til det. Du bør trøste dig ved, at en vaccine er
nært forestående og at verden vil vende tilbage til normalen
i løbet af 2021. Du bør finde dig nogle fritter i din lokale afdeling
som du kan dele dine sorger med. Det letter hjertets
byrder ganske betragteligt.
Hvad bør Frit Forums førsteprioritet være det kommende
år?
-Kære den anonyme.
Måske er jeg ikke den rigtige til at svare på dette spørgsmål.
Dog er det mit klare indtryk, at kampen om uddannelsespolitikken
strammer til. En stadigt mere konfrontatorisk
og selvbevidst venstrefløj søger flere privilegier til landets
universitetsstuderende. Det være sig højere SU, lavere
10

KULTURSEKTION
adgangskrav eller færre karakterer. Frit Forums førsteprioritet
bør derfor være at bekæmpe venstrefløjens evindelige
forsøg på at erodere det ædle princip om pligt og ret.
Hej Fahmi
Jeg har brug for din hjælp. Jeg har i noget tid været
på udkig efter et nyt studiejob siden august, men da
jeg går på kandidaten og ikke er økonomisktrængende,
så jeg er ret selektiv med hvad jeg søger. Nu har
jeg så bare søgt en del jobs og kommet til samtale
hos dem alle sammen. I starten var det jo fedt bare
at komme til samtale, da det er nogle vilde jobs,
men efter at man har været til fem samtaler uden at
blive valgt, er det ikke fedt længere. Så Fahmi, har
du nogle gode råd til min næste jobsamtale, så det
forhåbentlig bliver den sidste i denne omgang?
-Hilsen den desperate fritte
Kære den desperate fritte.
Først og fremmest er det glædeligt, at du ikke er økonomisk
trængt. Det er der ikke mange studerende, der kan bryste
sig af. Du bør ikke være selektiv med at søge job. Søg de
jobs, der kan give dit studie en form for relevans. Alternativt
er ét job bedre end intet. Guderne skal vide, at der ikke kommer
meget talentfuldt ud af de grå betonblokke i Nordvest,
hvor undertegnede er fra. Alligevel er det dog lykkedes mig
at lande et job. Med en god portion gåpåmod, tålmodighed
og et charmerende smil, så skal det nok gå. Bliv ved med at
søge.
Boganmeldelse: ”Selvbyggerbørn” af
Merete Riisager
Af Fie Hækkerup
Jeg synes, at Merete Riisagers Selvbyggerbørn er en god
bog.
Det hænger unægteligt sammen med, at jeg faktisk er enig
med meget af det, Merete Riisager beskriver om den unge
generation. Og at jeg faktisk synes, at den rammer godt
ind i meget af dét, vi i Frit Forum har diskuteret den sidste
årrække.
Hun starter bogen med at dykke ned i den mistrivsel, som
så utroligt mange unge i dag oplever. Og som vi utallige
gange har diskuteret i foreningen. Hun opstiller den noget
paradoksale tendens, at de unge i dag på den ene side er
meget målrettede og på den anden side lige så sårbare.
Det kæder hun sammen med den voksne generations måde
at være voksne på – eller mangel på samme.
I opdragelsen, hvor forældre ikke ynder at opføre sig som
forældre, der sætter rammer for og opdrager på deres børn,
men i stedet curler dem gennem tilværelsen.
Og i skolen, hvor der de sidste årtier har været en øget
tendens til, at lærere (og politisk vilje) lægger det over på
børnene at være ansvarlige for deres egen læring. Som et
eksempel skal de selv definere deres læringsmål og reflektere
over, hvordan de opnår dem. Noget, man ellers ville
have tænkt, var de voksnes ansvar – og hvor skulle børnene
egentlig have kompetencerne til dét fra?
Børn og unge bliver bedt om at forholde sig til abstrakte
problemstillinger og komme med innovative løsninger.
Hvordan løser vi klimakrisen - På en innovativ måde?
Kreativitet, innovation og elevstyret læring er blevet det nye
sort. Skoletænkningen med voksne der sætter rammer og
bestemmer er yt.
Merete Riisager kalder det i bogen en generation af
”selvbyggerbørn”. Med selvbyggerbørn mener hun, børn
og unge, der i høj grad er blevet overladt til at opdrage og
skabe sig selv, fordi de voksne omkring dem ikke har været
gode nok til at give dem faste strukturer og stille tydeligt
definerede krav, og ja, generelt bare være de voksne.
Det presser de unge, at de ikke ved, hvad der forventes af
dem. Det har vi snakket om i foreningen mange gange, og
jeg er enig med Merete i vigtige den pointe.
At de har været så meget overladt til at opdrage og skabe
dem selv, har gjort dem målstyrede og selvbevidste, men
også usikre. Vi fortæller dem, at de kan blive lige, hvad de
vil, samtidig med at vi giver dem ansvaret for deres egen
11

KULTURSEKTION
læring. Det er dømt til at gå galt, skriver Merete Riisager.
Miks det med en ’perfekthedskultur’, som de unge ikke føler,
at de kan leve op til, og så har vi da en ægte sprængfarlig
cocktail.
Merete beskriver, at vi i Danmark ikke har en ’præstationskultur’,
men en ’perfekthedskultur’.
Det er ikke fordi, det er for svært at præstere fagligt og
niveauet er for højt i vores uddannelsessystem. Eller fordi,
der som i flere andre lande, skal overdrevene karaktersnit til
for at kunne følge sine uddannelsesdrømme. Man har tværtimod
rigtig mange uddannelsesmuligheder med relativt
beskedne karakterer i Danmark.
Og det må jeg give hende ret i. Det er ikke uddannelsessystemets
krav, der lukker dørene for de unges drømme. Det er
i langt højere grad de unges krav til dem selv.
Der er fordi, det handler om at fremstå perfekt. Som hun
skriver: venner, karakterer, job, feriedestinationer, tøj, mad,
livsstil, partner osv. Det hele skal se godt ud. Og det knækker
unge, der ikke føler de kan leve op perfekthedsidealerne.
Det er en kultur, der har fået lov at slå rødder i manglen på
en voksen, og som kun bliver forstærket med sociale medier.
Den debat vil jeg gemme til et andet indlæg, for ellers
bliver den her anmeldelse alt for lang til (at nogen orker
læse den i) vores kære blad.
Nå, men det er ikke alle pointer i Merete Riisagers Selvbyggerbørn,
og jeg synes, at hun stiller nogle ting lovligt på
spidsen, men den er godt skrevet og den har gjort, at jeg har
reflekteret lidt videre over nogle af de emner, som vi fælles
har snakket om længe.
Alt i alt rammer den godt ned i Frit Forums take på uddannelsessystemet,
hvis I spørger mig. Og så ved Merete
Riisager bare en masse om uddannelsespolitik. Man bliver
klogere af at læse den, også selvom man, som os, bruger
rigtig mange timer på uddannelsespolitik.
12

DEN HEMMELIGE FRITTE
- et satirisk indlæg fra en anonym fritte
Meld jer ind i DSF!
Kære fritte
Du kan ånde lettet op, universitetsvalget for 2020 er overstået.
Et år hvor det ikke kun var DSF, men også covid-19,
der skulle stå i vejen, for Frit Forums kamp til toppen på de
danske universiteter.
Vi har snakket meget om universitetsvalg de seneste par år,
hen over et par øl på Toga. Men nu hvor landet igen er lukket
ned, og det er begrænset hvor mange af jer jeg kommer
til at se foreløbigt, kan jeg endelig fortælle jer, hvordan jeg
egentligt har det, når jeg følger med i hvordan det går til
universitetsvalgene…
Det virker ikke som om der er nogen der reelt går op
i studenterpolitik længere, når man læser Frit Forum
mærkesagerne. Quick fix løsninger over hele linjen i værste
studenterrådets stil. For et par år tilbage gik Studenterrådet
på RUC til valg på, at de studerende skulle have en svømmehal
på campus. Nu er det Frit Forum Århus der vil have
en petanquebane og Frit Forum København der råber op om
’klimavenligt papir’. Så var svømmehallen måske ikke en
helt så dårlig idé.
Hvornår er der egentligt nogen i foreningen, der sidst har
læst en studienævnsdagsorden og rent faktisk tænkt to
sammenhængende tanker om, hvordan Frit Forum kunne
bidrage med noget studenterpolitik på universiteterne, der
giver mening for de studerende?
Jeg kan ikke være den eneste der har det sådan. I Danmarks
to største studiebyer, kan foreningens to største
afdelinger ikke engang købe sig til stemmer nok fra de
studerende. Det er til alles overraskelse centeralliancen,
der som de eneste, formår at bedrive fremdrift i foreningen
på universiteterne, og det kan jo ikke være rigtigt?
For jeg ved jo, at der sidder nogen nogenlunde kloge hoveder
ude i de enkelte afdelinger rundt omkring i landet. Derfor
har jeg et spinkelt nytårsønske om, at vi til næste år ikke
kun får corona vaccine, og Roskilde festival tilbage – men at
foreningen også formår at vende skuden, og tage studenterpolitik
lige så seriøst som fredagsbar og ølklubber. 2021
skal være året, hvor Frit Forum igen får pladser ved voksenbordet
i hele landet.
Hvis ikke i har et mål om reelt at ændre noget, så kan i lige
så godt melde jer ind i DSF.
Pas på jer selv derude
Med venlig hilsen
Den Hemmelige Fritte
14
13

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
Frit Forums redaktion har bedt kønsdebattør Henrik Marstal
om at forholde sig til indlægget af sociolog og MF Henrik
Dahl i sidste nummer, hvor tidens identitetspolitiske
strømninger herhjemme blev stærkt kritiseret.
Der er noget råddent i dagens Danmark
– det er sådan set blot det, de identitetspolitiske
aktivister gør opmærksom på
Af Henrik Marstal
Gennem de seneste par år har Henrik Dahl brugt en betragtelig
del af sin taletid i medierne til kraftigt og uden
formildende omstændigheder at kritisere tidens identitetspolitiske
strømninger og bevæggrundene for dem. Jeg
har fulgt hans mange indlæg og interviews om emnet og
orienteret mig i hans aktuelle bog med titlen Den sociale
konstruktion af virkeligheden. Forurettelse og antiliberalisme
i det 21. århundrede. Desuden har jeg selv krydset
klinger med ham om emnet, senest i februar i år til et
debatarrangement i Aarhus i regi af Politikens Debattør og
-kritikerskole.
Derfor var det en déjà vu-oplevelse at læse hans indlæg
i Frit Forum. For holdningerne i det havde jeg både set og
hørt før. Tilsyneladende har Dahl nemlig besluttet sig for én
overordnet måde at forstå hele det store identitetspolitiske
kompleks på, som han ikke ser nogen grund til at variere,
nuancere endsige udvikle.
Først en bemærkning af mere generel art: Jeg er forundret
over den rethaveriskhed, der præger Dahls kritik. Hvordan
kan han dog være så sikker i sin sag? Og hvordan kan det
være, at han ikke så meget som med ét ord anerkender
samtidens store behov for at forstå verden i et større
perspektiv, som den identitetspolitiske debat i lighed med
klimadebatten er udtryk for?
Alene herhjemme er antallet af identitetspolitiske aktivister
og sympatisører stort, og deres antal kan især findes hos
BLÅ BOG:
HENRIK MARSTAL
UDDANNET PH.D I MUSIKVIDENSKAB
MUSIKOLOG, KOMPONIST OG BIO-
GRAFIFARFATTER
TIDLIGERE FOLKETINGSKANDIDAT
FOR ALTERNATIVET
personer i den akademiske og den kunstneriske verden, som
er udstyret med både intuitiv og instumentel indsigt. Kan
det virkelig passe, at de alle som én uden videre tager fejl,
mens Dahl – og mange andre højreorienterede profiler med
ham – har ret? Det spørgsmål har han enten aldrig fundet
på at stille sig selv, eller også vil han blot ikke. Jeg havde
forventet lidt mere (selv)indsigt af en sociolog.
Dernæst et par bemærkninger til to af Frit Forum-indlæggets
præmisser, som jeg især finder grund til at kritisere.
Dels er der antagelsen om, at det uden videre begrundelse
15

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
giver mening at tale om “identitetspolitikken” i bestemt
form ental. Men vi taler om en politisk aktivisme, der
udfolder sig i vidt forskellige grupperinger hvis respektive
historikker, mål og relationer til majoritetssamfundet er
vidt forskellige og ikke nødvendigvis indbyrdes relaterede.
At bruge den bestemte entalsform er derfor et upræsict
retorisk greb, der desuden afslører mangel på kendskab til,
hvad fænomenet går ud på.
Og dels er der antagelsen om, at den tiltagende identitetspolitiske
orientering på beslutningstagerniveau – fx hos
universitetsledelserne – skyldes en naiv ide om, at “amerikanske
tilstande” uden videre lader sig overføre til danske
forhold. Men de identitetspolitiske strømninger angår jo en
lang række udfordringer af almen art, som unge og yngre
i hele den vestlige verden (og også andre steder) er ramt
af – ikke blot i USA. Det er derfor, opgørene og oprørene er i
gang i så mange lande lige nu.
I Danmark finder strømningerne endda deres historiske
forudsætninger i den nationale mentalitetshistorie, som
bestemt ikke har meget med “amerikanske tilstande” at
gøre:
De kollektive erfaringer fra 1968-oprøret, fra 1970’ernes
rødstrømpe- og bøssebevægelser og fra den feministiske
bevægelse i 2010’erne danner et helt særligt bagtæppe, på
hvilket de identitetspolitiske strømninger af i dag udfolder
sig, og som i øvrigt samtidigt knytter an til to grundelementer
i dansk mentalitet, som typisk opfattes positivt: det
antiautoritære (her i form af den normkritiske tilgang) og
lighedstanken (her i form af respekten for alles ligeværd).
Selv har jeg derfor en ganske anden opfattelse. For mig
at se er tidens hjemlige identitetspolitiske strømninger på
godt og ondt lykkedes med at få sat samspillet mellem
borgerne i relation til samfundets normer, rammer og vaner
solidt på dagsordenen. Og de er lykkedes med at få udstillet,
hvor illusorisk den gældende konsensus om tingenes
tilstand herhjemme i virkeligheden er.
Langt de fleste af os havde troet, at der ikke fandtes
racisme længere i Danmark. At der ikke længere fandtes
homofobi og transfobi. At vi for længst var begyndt at lade
Har du
en spirrende debattør
i maven...
SEND DIT INDLÆG TIL FRITFORUM@
FRITFORUM.DK
alle være i fred, som i deres kropslige fremtoning afveg
fra BMI-normen. Og vi havde troet, at Danmaks rolle som
slavenation for længst var uddebatteret efter at emnet i en
kort periode var blevet berørt i anledning af 100-året for
salget af U.S. Virgin Islands i 2017.
Men tænk sig engang: Vi tog fejl. Og vi er faktisk blevet
meget, meget klogere på virkeligheden takket være de aktivister,
der har påpeget, at det ikke forholder helt sig sådan,
som majoriteten troede. Hvis der inden for de identitetspolitiske
områder er noget, man trods forskellighederne
er fælles om, er det viljen til at ville gøre op med de løgne,
manipulerede sandheder og selvbedrag, som det danske
samfund i dag er funderet på.
Der er derfor lige nu en indædt kamp i gang for at få landets
borgere på den ene side og medier, myndigheder og organisationer
på den anden til at forstå, at et grundlæggende
selvopgør med de mangelfulde måder, majoritetssamfundet
har håndteret minoritetssamfundenes udfordringer på,
på længere sigt vil føre et bedre samfund med sig. For lige
nu er der noget råddent i dagens Danmark – det er sådan
set blot det, de identitetspolitiske aktivister gør opmærksom
på.
Tak for tålmodigheden med de mange ord her. Debatten
fortsætter.
16

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
Identitetspolitikkens kapring af substansen
Af Emil Nygaard, Frit Forum Århus
De fleste er enige i, at universiteterne er et sted for viden
og substans. Dog er en uhyggelig og kapringslignende
tendens ved at indfinde sig på universiteterne. Vi ser et
tydeligt identitetspolitisk pres på forskningsfriheden, som i
en dansk kontekst kom til udtryk, da en række studerende
og undervisere fra Københavns Universitet i et åbent brev til
ledelsen udtrykte en formodning om, at der foregår racisme
og diskrimination af sorte mennesker. Kravet er, at Københavns
Universitet skal ”gå ind i antiracistisk kamp”.
Hvis man endelig køber argumentet om, at universiteterne
skal gå denne vej og kæmpe mod racismen, risikerer man
at igangsætte en irreversibel bevægelse, der kan få utilsigtede
konsekvenser. Eksempelvis i sagen om Ole Wæver, som
uretmæssigt blev brændemærket som racist – med den
følgevirkning, at hans dage som forsker var talte. Dog var
kritikken forfejlet og fik ikke direkte konsekvenser for Ole
Wævers forskningsfrihed.
Problemet er ganske vist meget større i USA og Canada,
hvor man fordømmer og endda prøver at få professorer og
undervisere fyret.
Debatten bør ikke handle om fyringer og censureringer. Det
... er du den
næste store
ideolog...
SEND DIT INDLÆG TIL FRITFORUM@
FRITFORUM.DK
burde i stedet handle om tolerance over for modstanderens
synspunkt. Man bør prøve at forstå modstanderens
argumenter i stedet for at udskamme dem. Hvis ikke man
er i stand til det, vil det udstille en mangel på saglighed,
faglighed og et fornuftsmæssigt forfald. Det ville i sandhed
vise sig at være en identitetspolitisk kapring af substansen.
Industriens ansatte tager grønt ansvar
Af Dennis Jensen, områdeleder, CO-industri
Regeringen har nu landet to ambitiøse og velafbalancerede
aftaler, der skal sikre Danmarks grønne omstilling – klimaloven
og den grønne skattereform. Til lykke til regeringen
med aftalerne og ikke mindst at have samlet store brede
flertal.
For CO-industri, der varetager interesserne for 230.000
lønmodtagere på de danske industrivirksomheder, er det
selvfølgelig vigtigt, at vores grønne omstilling går hånd i
hånd med bevarelse og udvikling af danske arbejdspladser.
På de danske industrivirksomheder er medarbejderne helt
klar til at gribe udfordringen. De grønne ambitioner er store
– både fordi de gavner klimaet, men også fordi de gavner
danske industrivirksomheder og dermed arbejdspladser.
CO-industri er naturligvis interesseret i at understøtte
denne udvikling. Ved overenskomstforliget i februar 2020
indgik CO-industri og Dansk Industri aftale om at sætte den
grønne omstilling på dagsordenen i samarbejdet mellem
ledelse og medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne
og være et centralt element i de fremadrettede virksomhedspolitikker.
Hvad er virksomhedens miljøbelastning, og hvordan kan
vi mindske dens klimabelastning? Hvordan fremstiller vi
produkter og servicer, der peger i den grønne retning? De
spørgsmål og mange andre grønne spørgsmål skal ledelse
og medarbejdere fremover hjælpe hinanden med at besvare.
CO-industris og Dansk Industris TekSam-udvalg og konsulenttjeneste
vil blive vigtige medspillere for samarbejdsud-
17

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
valgene. De vil tilbyde hjælp og inspiration til samarbejdsudvalget
på konferencer og gennem nyhedsbreve.
Danmark er allerede anerkendt for vores erfaringer og
globale førerrolle inden for grøn teknologi og omstilling, og
CO-industri og Dansk Industri mener, at den grønne omstilling
rummer potentiale for fortsat at styrke virksomhedernes
mulighed på et globalt marked.
Men for at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til
at udnytte mulighederne i den grønne omstilling er det helt
afgørende at videreudvikle virksomhedernes tilpasnings- og
innovationsevne, herunder blandt andet kompetencer og
løbende opkvalificering. Derfor skal der et øget fokus på den
grønne omstilling hos både medarbejdere og ledelse.
Hvad snakker vi om når vi snakker sexisme?
Af Magnus Rønne Møller, Frit Forum Århus
Den 26. oktober 2020 var Sofie Linde vært ved Zulu Comedy
Galla i København. Her talte hun om sexismen i den
danske medieindustri. Den tale førte til en massiv debat.
Til forskel fra den første bølge af metoo-debat, der fandt
sted et par år tilbage i Danmark, så har vi denne gang set
folk forlade deres poster på grund af sager om sexisme.
Debatten har sat en dagsorden på mange områder. Den er
specielt vigtig i forhold til de overgreb, der ikke handler om
det, der er direkte kriminelt.
Ligesom sidste gang at metoo var et emne, er debatten
rodet. Det kan godt være, at nogle af de få personer der
repræsenterer politiske partier og tv-stationer mister deres
jobs, men ude i virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne,
hvor ansigterne er mindre kendte og der måske
er for højt til loftet, i forhold til, hvad man kan tillade sig,
dér frygter jeg, at debatten er for ukonkret. Det er nødvendigt,
at man får en forståelse af den herskende kultur på
et område, og samler anonyme krænkelsessager ind, hvor
begrebet defineres bredt. Men efterfølgende er det endnu
vigtigere at få konkretiseret problemerne, så man kan gøre
noget ved dem.
Debatten i dag handler ofte om alt fra nedværdigende
retorik, manglende ligeløn til grove sager om afpresning til
sex. Det er forskellige problemstillinger, der kræver forskellige
løsninger. Magtmisbrug og manglende ansvar fra arbejdsgiversiden,
er noget af det, der er allervigtigst at tage fat
på. Det er ikke rimeligt at pålægge den 17-årige kontorelev
ansvaret for at sige fra over for chefen. Det er den, der er
øverst i hierarkiet, der skal være sig det bevidst. Det kræver
en kulturændring og at arbejdspladserne tager et større
ansvar med fokus på magtbalance og magtmisbrug. Det
kræver mange steder en kulturændring, og derfor er man
nødt til at være konkret. En krænkelse behøver ikke være
kriminel for at være et overgreb – og en dum bemærkning
behøver ikke i sig selv at være en krænkelse.
For at kunne gøre noget ved problemerne er vi nødt til at
blive konkrete, så vi taler om det samme, når vi formulerer
mulige løsninger.
Moder naturs overlegenhed
Af Lauge Hansen, Frit Forum København
Coronakrisen har ikke blot medført dødsfald og politisk tumult.
Den har også markeret enden på en lang, omfattende
revolution. For mens hele verdens befolkning har haft travlt
med at kaste mudder, og erklære den ene eller den anden
som syndebukken for problemerne, medført af COVID-19,
så har moder natur officielt hejst det hvide flag, og overgi-
...eller har du
bare noget på
hjertet?
SEND DIT INDLÆG TIL FRITFORUM@
FRITFORUM.DK
18

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
vet sig til Homo Sapiens.
Den ovenstående påstand har en underlig klang. Jeg vil
prøve at forklare, så vi starter fra en ende af. Hold fast.
en pandemi er også underlegne.
Det danske sprog undertrykker kvinder
Af Astrid Marie Wermus, Frit Forum Roskilde
Donald Trump brugte et par måneder på at erklære Kina
som de ansvarlige for the china-virus. Herefter har Joe Biden
brugt en hel valgkamp på at iscenesætte Donald Trump
som den ansvarlige for coronakrisen. Nu vi er i gang, så er
det også de pokkers festglade unges skyld, at smitten har
bredt sig så vidt.
Vi er tydeligvis glade for at udpege personer, regeringer og
organisationer, som de ansvarlige for alverdens ulykker.
Det er blevet en menneskelig reaktion; at vi skal udpege en
syndebuk. Eksempelvis er død (og pandemier) nærmest blevet
en forudsætning for en bureaukratisk evaluering; ’Hvem
har forårsaget dette?’, ‘hvordan kunne vi undgå dette?’,
‘hvem skal straffes?’. Det er først nu - eller i nyere tid - at
sådanne ulykker ikke længere er Guds skyld. Den sorte død
i 1300-tallet, der dræbte millioner af mennesker, det var
godt nok ikke nogens ansvar. Nej, det var bare Gud der var
på krigsstien.
Men hvorfor skal vi finde en syndebuk? Det er jo, praktisk
talt, ikke unge der smitter. Det er ikke Kina som forårsager
en pandemi. Det er heller ikke Donald Trumps skyld når
tusinder bliver smittet. Det er virussens skyld. Det er ikke
regeringer eller mennesker der har sendt samfundet ud i en
krise. Det er virussen.
Når vi opfatter coronakrisen som - kort sagt - en menneskelig
fejl, så må det da betyde, at det nu er os som er Gud.
Vores opfattelse af os selv som ansvarlige for naturlige
kriser markerer enden på den teknologiske og videnskabelige
revolution. Vi er så intelligente at vi ikke skyder skylden
på hverken naturen eller Gud, når naturlige pandemier
træder ind i vores liv. Hvis coronakrisen har vist en ting, så
er det, at vi er blevet så magtfulde at vi blindt går ud fra, at
”Du er en fucking pussy” råber en ung teenagedreng til sin
ven. ”Nej, jeg er ej”, svarer vennen surt tilbage. Det er sen
eftermiddag, og en gruppe drenge hænger ud på Kolding
Station. De er knapt nået konfirmationsalderen, og deres
stemmer er endnu ikke gået i overgang. Eftermiddagen bruger
de på at hoppe ind og ud af en elevator for at se, hvem
der tør stå i døråbningen i længst tid, før døren lukker i.
Dem, der blot tør at blive stående i få sekunder, bliver kaldt
for tøsedreng, pussy og pige af de andre drenge.
Fælles for udtrykkene er, at det er forskellige betegnelser
for hunkønnet, der bliver brugt som skældsord. Nogen ville
sige, at 12-13’årige drenge ikke tænker over, hvilke udtryk
de bruger. Jeg tror på, at sproget i høj grad definerer, den
måde vi tænker og agerer på. Derfor må brugen af disse ord
være et udtryk for, at det kvindelige bliver opfattet negativt
i sammenhænge, hvor man skal være modig og turde
at søge grænser. Vores sprog er gennemsyret af sexistisk
sprogbrug som dette. I en rapport fra Carnegie Mellon
University, hvor forskerne Molly Lewis og Gary Lupyan
har undersøgt kønsbias i 25 forskellige sprog, indtager det
danske sprog førstepladsen som det mest kønsbiased og
kvindeundertrykkende sprog. Rapporten viser også, at i
lande, hvor sproget er mere kønsstereotypt, er der færre
kvinder i karrierer indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørfaget
og matematik. Dette må vi gøre op med. Hvis vi
vil have øget ligestilling, kræver det også, at vi ændrer vores
undertrykkende sprogbrug.
19

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
Renoveringsbølgen rammer Danmark
Af Gunde Odgaard og Nathan Campion, BAT-kartellet
I denne tid med det enorme fokus vi har på klimaforandringerne
og hvad vi kan gøre for at formindske vores
CO2-emissioner, har debatten dækket ind over mange forskellige
felter. Men på det seneste har et helt bestemt felt
været på dagsordenen i EU, nemlig energirenoveringer, som
har et betydeligt potentiale for at sætte yderligere gang i
den grønne omstilling af vores samfund.
Bygningsmassen i Europa er stærkt forældet, og derfor er
potentialet stort. Mere end 220 millioner af bygningerne i
EU, ca. 85 procent, er bygget før 2001, før vi fik ordentlige
regler og krav der sikrede at bygningers energieffektivitet,
og af de eksisterende bygninger vi har i dag, estimeres det
at omkring 85-95 procent stadig være i brug i 2050. Vores
bygningsmasse står for ca. 40 procent af energiforbruget
og 36 procent af drivhusgasemissionerne i hele Europa.
Kort fortalt, har bygge-anlægsbranchen et stort ansvar for
at understøtte indfrielse af de klimamål vi har forpligtet os
til, både nationalt, regionalt og internationalt.
og foranstaltninger der muliggør en trinvis ændring i dybden
og omfanget af renoveringer:
1. Styrkelse af information, retssikkerhed og incitamenter.
2. Sikring af tilstrækkelig og målrettet finansiering.
3. Forøgelse af kapaciteten og teknisk bistand.
4. Fremme af omfattende og integrerede foranstaltninger
til renovering af intelligente bygninger.
5. Gøre byggesektoren i stand til at levere bæredygtigt
renovering.
6. Anvende renovering til at bekæmpe energifattigdom
og sikre adgang til sunde bygninger.
7. Dekarbonisering af opvarmning og køling.
Renoveringsbølgen
I BAT byder vi EU-initiativet Renovation Wave (eller Renoveringsbølgen)
velkomment og er glade for at EU endelig
adresserer dette tiltagende problem. Formålet med initiativet
er at fordoble den årlige energirenoveringsprocent for
beboelsesejendomme og erhvervsbygninger fra 1 procent
til 2 procent inden 2030, hvilket måske ikke lyder af meget,
men det vil sætte et kæmpe skub i den grønne omstilling.
Det vurderes, at en mobilisering af kræfter på alle niveauer
i retning af disse mål vil resultere i renovering af 35 mio.
bygningsenheder inden 2030. Dog vil denne øgede renoveringsprocent
og -dybde også skulle opretholdes efter 2030
for at opnå klimaneutralitet i 2050, hvilket også vil kræve
yderligere investeringer på længere sigt.
EU-kommissionen fundet frem til 7 særlige indsatsområder
Ud over at Renovationsbølgen bidrager til indfrielse af
vores klimaambitioner i EU, så vil den også fungere som
en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til vores post-covid
økonomi og byggesektoren som helhed. En af fordelene
ved initiativet er, at renoveringsarbejde er meget arbejdskraftintensivt.
Det skaber med andre ord arbejdspladser
og investeringer. EU vurderer, at Renoveringsbølgen kan
skabe op mod 160.000 grønne arbejdspladser i sektoren og
i betragtning af, at mere end 90 procent af aktørerne i byg-
20

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
geriet er SMV’er (små og mellemstore virksomheder) som
ofte er forankret i lokale forsyningskæder, vil det betyde en
stærkere økonomi i lokalsamfund spredt over hele Europa.
Ud over de klimamæssige og økonomiske fordele ved dette
initiativ, så har den også til hensigt at tackle det voksende
problem med energifattigdom i Europa, hvilket er en stor
udfordring for op mod 54 millioner borgere. Mange har
svært ved, at holde deres hjem tilstrækkeligt opvarmet
eller afkølet, bor under dårlige boligforhold, har problemer
med at betale deres elregninger til tiden – ja problemerne
er utallige. Renoveringerne har også målet om at forbedre
livskvaliteten for de mennesker som bor i og bruger bygningerne,
samt at forbedre sundheden og trivslen af de sårbare
mennesker der lider under energifattigdom. Derudover
ses der i initiativet også på, hvordan man mest effektivt kan
oprette energifællesskaber, som kan være en del af løsningen
på energifattigdomsproblemet.
Bølgen muliggør en grønnere renovering i Danmark
Med EU-initiativet Renoveringsbølgen kan Regeringen, bygge-
anlægsbranchen og interessenter endeligt få skubbet
den grønne omstilling af den danske bygningsmasseordentligt
i gang.
Det mener vi i BAT, er gode nyheder. Særligt fordi, der er et
enormt behov for at renovere bygningerne i Danmark, især
med et specielt fokus på energieffektivitet. For nylig udkom
en EU udarbejdet vurdering af vores Nationale Energi- og
Klimaplan (NECP), hvor vi i flere sammenhænge får dumpekarakter,
blandt andet omkring energieffektivitet og energiforbrug.
Vurderingen er baseret på danske tiltag i 2018 samt
begyndelsen af 2019 og inkluderer derfor ikke de nyeste
tiltag, f.eks. som dem vi har set i den nye finanslovsaftale.
Heri findes flere punkter der bygger videre på de særlige
indsatsområder, som EU-kommissionen udpegede i Renoveringsbølgen.
Indsatsområdet ’dekarbonisering af opvarmning og køling’
bliver dækket af aftalen om en ’tilskudspulje til udfasning af
olie- og gasfyr’, hvortil der er afsat 810 mio. kr. Det vurderes,
at denne grønne omstilling af individuel opvarmning
vil reducere drivhusgasudledningen i Danmark med 0,06
mio. tons CO2 i 2025 og yderligere 0,04 mio. tons CO2 i
2030.
Aftalen ’energirenoveringer i offentlige bygninger i kommuner
og regioner’ sikrer, at den offentlige sektor går forrest
og viser vejen i energieffektiviseringsindsatsen i Danmark.
Noget som også bliver nævnt i Renoveringsbølgen er
nødvendigt. Der afsættes en tilskudspulje på 150 mio. kr.
årligt i 2021 og 2022, samt 5 mio. kr. om året i 2023-2025.
Det forventes at dette initiativ vil reducere drivhusgasemissionerne
med 0,004 mio. tons CO2 i 2025 og 2030.
Derudover er der aftalen omkring ’bygningspuljen’, som
sikrer et ordentligt skub i den grønne omstilling gennem
21

DEBATSEKTION: ORDET FRIT
energieffektiviseringen af helårsboliger. Hertil er der afsat
300 mio. kr. til i 2021 og 25 mio. kr. årligt i 2022 til 2025.
Det vurderes, at dette tiltag vil reducere drivhusgasudledningen
med 0,03 mio. tons CO2 i 2025 og 0,02 mio. tons
CO2 i 2030.
Som led i ’puljen til bæredygtigt byggeri’ vil der blive afsat
25 mio. kr. årligt i 2021 og 2022, hvilket skal fremme mere
bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, som også er økonomisk
bæredygtigt.
Set i kombination af Renoveringsbølge initiativet og
de nye tiltag fra regeringen og deres støttepartier i finanslovsaftalen,
så kan man vove pelsen, og sige, at det
ser lovende ud for den grønne omstilling byggeriet i Danmark.
Der er et massivt potentiale for enorme fremskridt
i vores mål om at reducere vores drivhusgasemissioner,
formindske vores energiforbrug samt at forebygge energifattigdom.
Mere information kan fås ved kontakt til Sekretariatschef
i BAT-Kartellet,
Gunde Odgaard på 4074 7475 eller gunde.odgaard@
batkartellet.dk
22