00005-Mary Kristensen

Mary Kristensen (5)
Slægtshistorie
”Da jeg var færdig på skolen (1. aug.), kom
jeg hjem igen, men blev så pige hos Ellen
og Karlo (Carlo), der havde Købmandsforretningen
(den Dalsgaard havde). Til
nov. (1942) tog jeg så plads hos Købmand
Vasehus i Nr. Onsild.
Det var en værre omgang, de troede jo, de
var fine mennesker.
Om morgenen ringede Fruen, så skulle jeg
hente den mindste dreng oppe i
soveværelset, hvor Hr. og Fru V. lå og ville
sove videre.
Jeg tog så ungen med ned i køkkenet, fik
ham klædt på og gav ham noget at spise
og derefter på potten.
Så kom Hr. V. ned og skulle spise
morgenmad, men han ville, som han kunne
bande, ikke sidde og spise, når ungen sad
og sked, så gik han.
Der var to drenge mere, de var meget uvorne, men Fruen gav dem nogen i bagen med en tøjbøjle.
De var også altid i byen, så måtte jeg jo være barnepige.
Da der var gået en måned, sagde jeg op, men måtte jo så blive en måned mere.
Så den 1. jan (1943) var jeg hjemme igen, jeg blev ikke rost af mine forældre.
Men så en dag, blev jeg ringet op af Fru Dolleris på Trinderup, hun havde hørt, at jeg ingen plads havde, så hun ville tilbyde mig kokkepigestillingen på
Trinderup, men det mente jeg ikke, at jeg kunne klare. Det mente hun sagtens, at jeg kunne.
Så blev jeg kokkepige den 1. feb. 1943. Der
var meget at lave, men det var en dejlig
plads.
Ja, der var dejligt på Trinderup, der var jo
en masse unge mennesker, kokkepige (mig
selv), stuepige, barnepige, 5 karle og 1
gartner.
Det var jo i krigsårene, så det var jo småt
med varer.
Det var der, jeg begyndte at ryge, vi kunne
få 10 cigaretter om ugen, så dem skulle jeg
jo have, de kostede 40 øre for 10 stk.
Vi kunne ikke få kaffe, så ristede vi
rugkerner i ovnen til de var brune, så blev
de malet på en kaffekværn, men nydelsen
var nu så som så. Sukkeret var også
rationeret, så karlene fik roesirup på
havregrøden om morgenen, det smagte
rent ud sagt modbydeligt.
Smør var også rationeret, så det lavede vi selv, vi fik jo mange liter nymalket mælk, når fløden så blev skummet af, lavede vi smør, det fik karlene, så
kunne herskabet jo få det, vi kunne få på mærker. Flormel kunne vi jo kun få det danske, det var nu ikke så godt. Franskbrødene var altid klege i bunden.
Men kød havde vi nok af, der blev slagtet en gris og en kalv på tiden. Vi lavede selv spegepølse, de smagte virkelig godt.
Det var ellers alle tiders sted at være, der var brusebad til folkene og centralvarme på pigeværelserne, det var meget sjældent. På karlekamrene var
der kakkelovne.
Fyret stod i kælderen, og vi eller jeg skulle fyre med halm. Oppe i stuerne var der brændeovne.
Mit arbejdsområde var køkken, anretteværelse, opvaskerum og folkestue, bryggers og kælder. Jeg skulle selvfølgelig lave mad, jeg skrællede to
spande kartofler om dagen.
Det hele blev vasket af en gang om ugen og vinduerne pudset, og gulvene blev vasket hver dag. Når vi vaskede op, stod stuepigen i køkkenet, hun
havde opvasken for herskabet, der var jo Herren og Fruen, to børn, forvalteren og en forsøgsassistent. Trinderup var jo Sprittens forsøgsgård (De danske
Spritfabrikker, Hobro).
Jeg havde opvasken fra folkestuen plus gryder og fade osv.
Leif Christensen
1. udgave/30-09-2011 – 2. udgave/12-10-2019 – 3. udgave redigeret og udgivet 07-06-2020
side
11