Ildhu 02 2020

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 02 2020 

Ledermagasin 

TIL VANDS 

TIL LANDS 

OG I 

LUFTEN 

spejdernet.dk/ildhu 

spejdernet.dk/ildhu 

Tema: 

Oplev 

Naturen 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

INDHOLD 

OPLEV NATUREN 

#02 MAJ 2020 

Jeg tror at for mange af os, er det, der drager os til naturen at 

føle sig en del af noget større og føle, at der er større kræfter på 

spil, end hvad vi kan styre. 

Mens det her magasin er blevet til, må man sige at naturen i virkeligheden 

har vist sin dominans. Da vi i redaktionen planlagde 

magasinet, var “corona” ikke et ord, nogen af os havde hørt før. 

Men ved deadline havde Danmark været lukket ned i en uge. 

Og selvom det har ændret vores hverdag radikalt og fået os til 

at tage afstand til hinanden fysisk, har langt de fleste af os søgt 

tilflugt udenfor i naturen. Nok i et forsøg på at få lidt glæde og 

stilhed i en tid, hvor vi time for time bliver bombarderet med 

nye verdensbilleder og nye ting at tage stilling til. Men en ting 

er konstant i vores verden – at himlen er blå, græsset er grønt, 

og at sommeren er på vej. 

Derfor kan du i dette nummer læse om sikkerhedsbestemmelser 

ift. sommerlejren, optakt til årstidens spiselige planter, 

Bjørneungerne i Vanløse, og hvordan man holder en andagt, 

mens man er i soveposen. Så håber vi bare, at når I sidder med 

Ildhu i hånden, har vi kunnet åbne op for spejderaktiviteter 

rundt omkring i landet igen. 

Vi håber, du har lyst til at læse med! 

Hilsen redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.070 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Christian Bruun 

kommunikationskonsulent 

Redaktion 

Linea Blom-Bloch (redaktør) 

Sofie Lindgaard Nielsen (redaktør) 

Malene Koefoed Bielefeldt 

Karoline Lundegaard Mandrup 

Skribenter 

Annemette Mejlvang Guldbæk 

Elisa Rasmine Simony 

Karoline Lundegaard Mandrup 

Lisette Lykke Andersen 

Sofie Lindgaard Nielsen 

Stine Kirk Jensen 

Vicki Knudsen 

Forsidefoto 

Johny Kristensen 

Fotos og illustration 

Adobe Stock s. 12, 17, 18, 23 

Andreas Thørring Bastrup s. 10 

Anne-Marie Krogh s. 26,27 

Annemette Mejlvang Guldbæk s. 6,7 

Christian Blom-Bloch s. 15, 16 

Christian Bruun s. 11 

Daniel Berthelsen 12,13 

Eva Rink 21,22 

Gorm Dalbøge Lausen Bersan s. 10 

Helle Tornhøj Johnsson s. 3, 4 

Joan Rink 21,22 

Johny Kristensen s. 10, 19 

Lars Blomgren Andersen s. 14 

Mette Arleth 12,13 

Mick Johansen s. 8 

Morten Bjerrum Larsen s. 13 

Simon Wochen s. 13 

Sofie-Amalie Dissing Sorths s. 6, 7 

Steffen Andreasen s. 13 

Steen Larsen s. 25 

Vanløsespejdernes instagram s. 15 

Vores Natur s. 18 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives 

når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – 

Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

NATUREN ER 

EN UENDELIG 

SKATTEKISTE 

– HVIS BARE VI 

KIGGER EFTER 

4 Refleksion: Naturen er en uendelig skattekiste – hvis bare vi kigger efter 

6 GEÅ-spejdernes 2020-projekter 

8 Landsmøde 2020 venter efter sommerferien 

9 Sikker sommerlejr: til vands til lands og i luften 

12 Bliv klædt på til tur med Fjeldgruppen 

14 Opslagstavlen 

16 Formandskabets klumme: Flere børn skal ud i naturen! 

17 Vores Natur skal booste omsorgen for naturen 

20 Lav en soveposeandagt 

21 Den gode historie: 

Bjørneungerne giver børn med autisme mulighed for at være spejder 

23 Skal vi være inde eller ude? 

VORES NATUR SKAL 

BOOSTE OMSORGEN 

FOR NATUREN 

4 17 

Linea Blom-Bloch 

Sofie Lindgaard 

Nielsen 

Malene Koefoed 

Bielefeldt 

Karoline Lundegaard 

Mandrup 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 / 2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgaver 

Nr. 3/2020 udkommer 22. september 2020 

25 Learning by doing med Problempirater 

26 Det spiselige år: Sommer 

Nr. 4/2020 udkommer 2. december 

(Deadline for artikelforslag 1. september) 

ILDHU 02 2020 Ledermagasin 

3

REFLEKSION 

AF VICKI KNUDSEN 

Jeg har altid ét mål for øje: At viderebringe min fascination for naturen 

og de mange fantastiske arter, den har bragt med sig. Lige meget hvor 

man kigger hen, så er der så mange arter og fortællinger, der bare venter 

på at blive opdaget og fortalt, men ofte går vi glip af rigtig meget, fordi vi 

nyder det større billede frem for at fordybe os i de enkelte arter. 

NATUREN ER EN 

UENDELIG 

SKATTEKISTE 

– HVIS BARE VI KIGGER EFTER 

Naturen giver ro, oplevelser og gode minder, uanset hvordan 

man bruger den. Personligt er jeg en kæmpe nørd, som let kan 

være fire timer om at gå 200 meter, hvis jeg er et sted med rigtig 

mange arter. For efter at jeg har fået øjnene op for, hvor mange 

arter vi har herhjemme, så ser jeg konstant noget nyt og bliver 

opslugt af, hvad det mon er, hvad den kan, og hvorfor den ser 

sådan ud. Før i tiden kiggede jeg kun på fugle, og jeg ville rigtig 

gerne finde sjældne fugle, for jeg har også et konkurrencegen, 

der taler. Konkurrence ligger i os alle, hvad end vi spiller ludo 

eller ser på fugle. Personligt konkurrerer jeg med mig selv om 

at styrke mine egne evner og viden. På den måde bliver jeg hele 

tiden klogere, får pirret min nysgerrighed, og i sidste ende har 

jeg mere, jeg kan formidle videre, men det er også sjovt at konkurrere 

med andre, så længe man selvfølgelig er en fairplayer. 

Da jeg i efteråret fandt en himalayasanger fra Centralasien på 

Bornholm, var jeg ovenud lykkelig. Den er sjælden, svær at bestemme, 

og mine mange års træning i stemmer og kendetegn 

belønnede sig, men jeg blev også prompte en blærerøv overfor 

mine fuglekigger-venner. På den gode måde, naturligvis. 

Konkurrence er helt naturligt. Ser vi bort fra os mennesker, så 

handler det i grove træk om at overleve og føre sine gener videre 

ude i naturen. Alle arter er sig selv nærmest, og der er en konstant 

konkurrence på liv og død. Selv død er lig med liv. Hvis der 

ikke er nogen, der dør, så er der mange andre, der ikke overlever. 

Se bare på ådsler og døde træer. De giver liv til hundredvis af 

insekter, fugle, pattedyr, svampe og spindlere. Denne konstante 

kamp på liv, død og at føre sine gener videre gør, at arterne er i 

konstant konkurrence for at overleve, og det er evolutionen, der 

har givet os så mange spændende arter med de vildeste evner. 

De har alle tilpasset sig hver deres optimale strategi – som oftest 

involverer andre arter. Det bringer mig tilbage til, at vi sjældent 

fordyber os. Nok fordi vi aldrig har lært eller tænkt over, hvad vi 

går glip af. Tag for eksempel anemonerne, der springer ud. Det 

er et fantastisk syn og essensen af forår. Kigger man nærmere på 

anemonerne, så ser man måske nogle små bitte larver. Det er 

larverne af oliebiller, som er en stor prægtig bille, man kan være 

heldig at se traske over skovbunden i foråret. Hvorfor sidder larverne 

der? De er klækket som æg i jorden og er derefter fluks 

søgt op i blandt andet anemoner. Når der kommer en enlig bi 

forbi for at suge nektar, så griber de fat om dens ben og flyver 

med tilbage til dens bo. Her lever de af pollen og nektar, som 

bien har samlet til sit afkom - og dens afkom. En vaskeægte lille 

snylter som senere forpupper sig og kommer frem som en flot 

oliebille næste forår. Nå ja, med til historien hører, at larverne 

ofte ender med at gribe fat om de forkerte ben, og så er chancen 

forspildt. Vi har naturligvis heller ikke kun en art af oliebille. Der 

er både blå, sort, grøn og korthalset oliebille, og det er blot et 

eksempel på tusindvis af fantastiske arter, evolutionære strategier 

og fortællinger, som venter overalt – hele året rundt. Nu er 

anemonerne væk, men det er maj, og alt eksploderer i naturen. 

Fuglene synger, alt står i blomst, og det summer af liv, så det er 

bare med at komme ud og fordybe sig i naturens enorme og 

uendelige skattekiste. Når man fordybes og fascineres, så lærer 

man også helt automatisk at holde af naturen – og i sidste ende 

passe på den. 

Lige nu sidder jeg og skriver løs på min første bog – en bog om 

mange af de almindelige og sindssygt spændende arter, der 

omgiver os. Bogen har blandt andet arterne med fra projekt 

”99 arter, at se før du bliver voksen”. Projektet har både undervisningsmateriale, 

youtube-videoer, og det er koblet op til den 

geniale app iNaturalist, så hvis du og spejderne har lyst til at lære 

de mange spændende arter bedre at kende (og det har I naturligvis), 

så find projektet på nettet. Der er rigeligt at tage fat på, og 

det er både sjovt, lærerigt og lidt konkurrence er nok uundgåeligt 

– både med dig selv og andre. ■ 

Vicky Knudsen er 33 år og bor på Vesterbro. Hun er uddannet 

biolog og selvstændig naturformidler i firmaet 

Fuglemandssnak. Hun er kendt fra blandt andet tv-programmet 

1 døgn, 2 hold, 3 dyr og Vores Vilde Vej. Hun 

er derudover vært på programmet Vildt Naturligt på P1 

sammen med Johan Olsen, foredragsholder, turleder, 

moderator, selverklæret nørd og snart også forfatter. Hun 

blev kåret som Danmarks Bedste Naturformidler i 2017. 

4 ILDHU 02 2020 Ledermagasin 


5

GEÅ-spejdernes 

2020-projekter 

AF ANNEMETTE MEJLVANG GULDBÆK 

Af Caroline Damsgaard Schioldann, 

GEÅ-aktivitet på Houens Odde Spejdercenter 

KFUM-Spejderne ansætter hvert år fire giv 

et år-spejdere. To ansættes på Houens Odde 

Spejdercenter og to på Spejdercenter CPH, og 

alle får de den opgave at finde på og skabe 

deres eget projekt. I denne artikel præsenterer 

dette års GEÅ-spejdere deres fire projekter. 

Det, jeg har valgt som mit projekt, er at lave trækasser 

til opbevaring af Houens Oddes Spejdercenters 

nyindkøbte trangiasæt. Derved bliver det nemmere 

for centret at leje trangiasæt ud til grupper, der er på 

lejr eller til kurser, der bliver afholdt på Houens Odde. 

Det har været en sværere og længere proces, end jeg 

havde regnet med. Jeg havde ikke overvejet, hvor 

mange valg der skulle træffes i forhold til byggematerialer, 

mål på kassen, ruminddeling og indhold. 

De materialer, kasserne endte med at blive bygget af, 

skaber også udfordringer for mig håndværksmæssigt, 

fordi jeg valgte det tyndeste og letteste træ. Men 

det er helt perfekt, fordi det var dét, jeg personligt 

ville med projektet; jeg ville udfordre mig selv håndværksmæssigt, 

blive bedre til at fremstille ting af træ 

og bruge forskellige stykker værktøj. 

Af Sofie-Amalie Dissing Sorth, 

GEÅ-CPH og projekt på Spejdercenter CPH 

Jeg har altid vidst, at jeg skulle bruge mit år som giv 

et år-spejder på at lave noget, hvor friluftsprofilen var 

omdrejningspunktet. Så derfor endte det med at omhandle 

knivsikkerhed og knive generelt med en vinkel, 

der er ment til de yngre spejdere i korpset. 

Mit projekt er blevet til en produktion af tre videoer, 

som juniorerne i Vestamager Gruppe har hjulpet med. 

Hver video er et lille supplement til det eksisterende 

materiale, der hører til KFUM-Spejdernes Knivbevis. 

Meningen med videoerne er, at spejderne selv kan 

se dem med deres forældre derhjemme eller med 

spejderlederne nede i gruppen. Jeg har arbejdet under 

overskrifterne: ”Hvem og hvor må man bruge en 

kniv?”, ”Hvad anvendes en kniv til?” og ”Udstyr, rengøring 

og pleje af knive”. 

Af Amalie Kirstine Steffensen Jensen, 

GEÅ-udvikling på Houens Odde Spejdercenter 

Noget af det, der gør Houens Odde til noget helt 

særligt, er den omgivende natur. Der er noget magisk 

ved suset i trækronerne og udsigten over fjorden 

på en klar dag. Derfor er mit projekt en aktivitet, 

hvor man bliver sendt ud af mødelokalerne og ind i 

skoven – mit projekt er en skattejagt. 

Det er dog ikke helt den klassiske skattejagt fra 

børnefødselsdagen. Deltagerne er detektiver, hvis 

hjælp vi har brug for til at løse mysteriet om nogle 

forsvundne penge. For at finde pengene skal de løse 

opgaver, der tager afsæt i klassiske spejderaktiviteter 

som f.eks. minipionering og kodeløsning. Og så 

er det jo, som de siger; en gang spejder, altid pyroman. 

Så selvfølgelig får de også lov til at lege lidt 

med ild. 

Det er en aktivitet, der indeholder nogle af mine 

yndlingsting fra spejderlivet, men som måske også 

kan appellere lidt til Hr. og Fru Danmark, som holder 

af et afsnit Barnaby lørdag aften. 

Af Annemette Mejlvang Guldbæk, 

GEÅ-kommunikation på Spejdercenter CPH 

Da jeg blev giv et år-spejder, åbnede en helt ny verden 

sig for mig. For selvom jeg havde været spejder i mere 

end 10 år, vidste jeg intet om spejderlivet uden for min 

egen gruppe. Da jeg så kom ind på korpskontoret, hørte 

jeg om styregrupper, projekter, WOSM og meget andet, 

og det var alt sammen nyt og ærligt talt forvirrende. 

Men det var også virkelig interessant – og vigtigt. 

Derfor ønskede jeg at gøre det lettere for andre spejdere 

rundt omkring i landet at forstå vores korps og dermed 

se alle de muligheder, der er som KFUM-spejder. 

Dét valgte jeg at gøre gennem tre korte videoer, der har 

forskellige fokusser lige fra KFUM-Spejderne internt og 

helt til det internationale plan. Alle videoer indeholder 

forklarende illustrationer. 

Jeg har altså fået mulighed for at arbejde med to ting, 

som jeg holder meget af; nemlig at skrive og formidle 

samt at være kreativ med tegninger og illustrationer. ■ 



i Danmark 


7

SIKKER SOMMERLEJR: 

Landsmøde 2020 

venter efter 

sommerferien 

TIL VANDS 

TIL LANDS 

OG I LUFTEN 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Til september mødes vi endnu en gang på Gram Slot til landsmøde. Landsmødet er 

KFUM-Spejdernes øverste myndighed, og det er her, hvor vi som korps i fællesskab sætter 

retningen for den to-årige periode frem mod næste landsmøde i 2022. 

Det er efterhånden begyndt at være lidt varmere udenfor, og 

udendørsaktiviteterne er allerede i fuld gang. Læs med her og bliv opdateret på 

de nye sikkerhedsbestemmelser og få gode råd til en sikker sommerlejr. 

Men sådan helt uformelt er landsmødet 

også en weekend, hvor ledere på kryds 

og tværs af Danmark mødes og har tid 

til at udveksle erfaringer, blive klogere 

på hinanden og knytte nye venskaber. 

Selvom weekenden på nogle punkter 

ikke minder om en klassisk spejderweekend, 

med mad serveret indenfor 

og nogen som tager opvasken for 

os, så sover vi stadigvæk i telt og hejser 

flag. Fredag og lørdag skal vi snakke, 

blive klogere og være nysgerrige på hinanden. 

Søndag har vi møde i salen, hvor 

beslutningerne skal træffes, hovedbestyrelsen 

skal vælges og retningen skal 

sættes for de kommende to år. 

Afhængig af din gruppes størrelse har 

I en eller to stemmer, når vi skal stemme, 

hvilket altid foregår om søndagen 

i salen. Men man er mere end velkommen 

til at deltage på landsmødet, selvom 

man ikke er stemmeberettiget. På 

workshops og i debatrunder er vi alle 

lige. Jo flere vi er, jo bedre bliver debatten, 

og jo større mulighed er der, for 

at alle KFUM-Spejdere kan se sig selv i 

korpset. 

Landsmødepatruljen, som planlægger 

landsmødet, gør alt, hvad de kan for 

at forberede os bedst muligt til selve 

landsmødet, så vi får mest muligt ud af 

de to døgn, vi har sammen. Derfor har 

de blandt andet lavet en podcastserie, 

som du kan lytte med til inde på hjemmesiden 

landsmoede.dk. ■ 

Landsmødet 2020 

Foregår på Gram Slot 

d. 25 - 27 september 

Tilmeldingen lukker 

d. 1. september 2020 

Deltagerprisen er 900 kr, men 

hvis du tilmelder dig inden 2. 

juni, får du 100 kr. early bird rabat, 

så prisen kun er 800 kr. 

Fristen for indsending af lovforslag 

er d. 31. juli 2020 

Find tilmelding og mere info på 

landsmoede.dk 

Som organisation har KFUM-Spejderne et sæt sikkerhedsbestemmelser, 

som gælder, når der er tale om aktiviteter, heriblandt 

badning, klatring og sejlads. Disse gælder, når aktiviteten 

afholdes af KFUM-Spejderne, hvilket vil sige, at de for 

eksempel også gælder, når I tager på sommerlejr med gruppen 

eller klatrer i træer på en helt almindelig torsdag aften til 

spejder. Læs med her og bliv klogere på, hvad I særligt skal 

være opmærksomme på. → 

Vidste du, at ... 

Alle medlemmer af 

KFUM-Spejderne er dækket 

af korpsets fælles ulykkesforsikring? 

Denne forsikring dækker, 

hvis man er kommet til skade 

ved en aktivitet, herunder 

badning og klatring. 

Hvorfor er der sådan nogle bestemmelser, og hvorfor 

skal vi følge dem? 

“Det skal være sikkert og trygt at være medlem hos 

KFUM-Spejderne, og derfor har hovedbestyrelsen defineret 

en række bestemmelser omkring sikkerhed i 

spejderarbejdet. Bestemmelserne skal sikre, at vi har 

et fælles fundament omkring sikkerheden i vores aktiviteter, 

og at alle i korpset ved, hvad der forventes af 

sikkerheden”. 

Hans Henrik Halvbjørn, 

medlem af hovedbestyrelsen. 



i Danmark 


9

Aktivitetsforslag 

Rådet for Større Badesikkerhed har formuleret 

De 8 Baderåd, som man kan arbejde med 

inden for badning. Dette kan du for eksempel 

gøre ved, at spejderne tegner et baderåd 

individuelt eller i patruljer eventuelt ved 

hjælp af naturmaterialer, hvorefter rådene 

præsenteres for hinanden, så alle er klar til 

sjov og sikker badning. 

De 8 Baderåd kan findes på 

badesikkerhed.dk. 

Badning 

Når vi alle sammen skal ud at bade til sommer, så gælder følgende 

regler for badning i forbindelse med arrangementer 

hos KFUM-Spejderne. Som leder hos KFUM-Spejderne forventes 

det, at du overholder disse sikkerhedsregler, når du 

laver sjov og spas med spejdere i vand: 

1 Badning må kun foregå på sikre og i forvejen undersøgte 

steder og under omhyggeligt opsyn. 

2 Lederne må, inden badningen påbegyndes, sikre sig, at 

det er forsvarligt at bade på det pågældende sted. 

3 Badningen må kun foregå indenfor et nærmere afgrænset 

område. Dette skal være let at overskue, og alle børn skal 

kunne bunde. 

4 Der skal være mindst to voksne ledere til stede. Den ene 

skal befinde sig på land på et sted, hvorfra han har et sikkert 

overblik over alle de badende. Den anden leder deltager 

i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte 

område. Mindst én af lederne skal kunne svømme og foretage 

livredning. 

5 Der må ikke gå flere i vandet ad gangen, end at lederen på 

land kan holde øje med dem alle. 

6 Ved badning i forbindelse med lejre og ture bør forældrenes 

tilladelse foreligge. 

Klatring 

Det er vildt sjovt at klatre i træer, og det kan udfordre 

spejdere både fysisk og psykisk. I forbindelse med klatring, 

tilslutter KFUM-Spejderne sig Klatresamrådets 

normer og standarder. Klatresamrådet er en paraplyorganisation, 

der på tværs af forskellige foreninger har 

defineret en række normer og standarder for de enkelte 

typer af klatring, herunder vægklatring, træklatring og 

klippeklatring. 

Fælles for alle typer af klatring gælder det, at den skal 

udføres rigtigt og under kyndig vejledning. Altså skal 

alle klatreaktiviteter udføres af en instruktør med en for 

aktiviteten relevant uddannelse. 

Både regler for de enkelte typer af klatring og information 

om klatreuddannelser kan findes på vores hjemmeside 

spejdernet.dk under love og regler/bestemmelser/ 

sikkerhed ifm. aktiviteter. Her kan du også læse, hvilke 

bestemmelser der gælder i forbindelse med søaktiviteter. 

■ 

10 ILDHU 02 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

I EFTERÅRET HAR FJELDGRUPPEN TO 

KURSER, SOM DU STADIG KAN NÅ AT 

TILMELDE DIG: 

Bliv klædt på 

til tur med 

Fjeldgruppen 


Som spejdere er vi vant til at søge eventyr og prøve nye 

ting. Som ledere vil vi gerne kunne give vores spejdere fede 

og sikre oplevelser i naturen, og her kan man få meget 

inspiration og gode kompetencer til at tage spejderne med 

på kanotur, klatrevæggen eller de norske fjelde ved at 

deltage i Fjeldgruppens kurser. 

Daniel Berthelsen er formand for Fjeldgruppen. Foreningen 

laver kurser for alle slags spejdere og har ni 

kursusteams fordelt over hele landet. Daniel forklarer, 

hvad Fjeldgruppens mål er: 

“Fjeldgruppens mission er at uddanne og inspirere til 

sikker færdsel i fjeld og vildmark. De danske spejdere 

bliver gennem de aktiviteter, de møder, uddannet 

i at færdes i den danske natur. Mange vil sidenhen 

gerne prøve kræfter med vildere natur i f.eks vores 

nabolande. Der er forskel på, hvordan man skal være 

forberedt på en weekendtur i Rold Skov og en vandretur 

i Jotunheimen, hvor der kan være langt til hjælp, 

hvis der sker et uheld, og hvor vejret er mere omskifteligt. 

Fjeldgruppens mål er, at der aldrig skal være 

overskrifter i nyhederne om danske spejdere, som er 

kommet galt af sted i fjeld og vildmark, fordi de ikke 

var ordentligt forberedt.” 

Hvad får man ud af at deltage som leder på et af jeres 

kurser? 

“Som deltager på et af Fjeldgruppens kurser får man 

nyttige færdigheder og nødvendig viden til at gennemføre 

den type aktivitet, de enkelte kurser lægger 

op til. Dermed bliver man klædt på til enten at 

gennemføre en sådan aktivitet sammen med andre 

ligesindede, eller som leder at stå for en vildmarksaktivitet 

eller tur. Vi lægger meget vægt på at introducere 

vores kursister til relevante sikkerhedsaspekter 

og -overvejelser, og at de går fra vores kurser med 

en klar fornemmelse af, hvilke aktiviteter de nu har 

kompetence til at gennemføre på forsvarlig vis, og 

hvilke der ligger uden for dette felt. Deltagerne går 

fra kurserne med gejst og inspiration og med masser 

af idéer til aktiviteter, der kan gennemføres både på 

almindelige spejdermøder og på ture og lejre.” 

Fjeldmad Uden Pulver 

Kurset bliver afholdt d. 11.-13. september 

i Tranbjerg ved Århus. 

Kursusleder Mette Arleth fortæller: 

“Formålet med kurset er, at deltagerne lærer, hvordan man 

selv kan lave mad, der egner sig til brug på fjeldture og andre 

ture i det fri. Hvis man forbereder sin egen turmad fra 

bunden, kan man sammensætte den af de råvarer, man 

kan lide og tåle. Man kan smage til og lave portionerne i 

den størrelse, man synes er passende. Det giver simpelthen 

meget bedre mad på turen. 

Man kan dehydrere rigtig mange fødevarer med gode resultater, 

hvis man ved, hvordan man gør. Det lærer man på 

kurset, hvor vi også underviser i, hvordan man sammensætter 

en madplan, kaloriebehov på fjeldture og lidt om, 

hvilke spiselige planter, man kan supplere sin medbragte 

kost med. Deltagerne får prøvet hele processen med forberedelse, 

dehydrering og tilberedning, og de får lov til at 

udvikle egne opskrifter." 

Klatreinstruktør 1 

Kurset bliver afholdt d. 31. oktober og d. 21 november 

et centralt sted i Jylland. 

Kursusleder Steffen Andreasen fortæller: 

“Formålet er at give den enkelte spejderleder kompetencer 

til, på ansvarlig vis, at kunne stå for klatreaktiviteter 

på en klatrevæg i gruppen. Kurset følger Dansk 

Klatreforbunds uddannelsesstandarder, ligesom kurset 

afsluttes med en eksamen, hvor Dansk Klatreforbund er 

repræsenteret ved en censor. 

Formålet rammer lige ind i Fjeldgruppens overordnede 

mål om at gøre spejderaktiviteter så sikre som muligt, 

med troen på at specifikke kompetencer har en værdi for 

gruppen og deraf for den enkelte spejder. 

Klatrekurset er et specifikt kursus, der udelukkende retter 

sig mod klatring og sikring på en kunstig klatrevæg, 

hvor der i forvejen er et topanker. Det er også et instruktørkursus, 

hvorfor der er meget stor vægtning på dét, at 

kunne lære fra sig.” 

Tjek resten af Fjeldgruppens kurser og tilmeld dig her: 

www.fjeldgruppen.dk ■ 



i Danmark 


13

OPSLAGSTAVLEN 

SYNES DU OGSÅ, AT DET 

DER MED K´ET KAN VÆRE 

SVÆRT? 

Du er ikke alene! Men der er hjælp at hente. I maj udkommer 

der et spritnyt, fikst og færdigt forkyndelsesmateriale til årets 

sommerlejre. Materialet hedder Tanketid, fordi det skal skabe 

rum til eftertanke. Tanketid er delt i tre: En del til bævere/ 

ulve, en del til juniorer/tropspejdere og en del til seniorer/ 

rovere og ledere. Tanketid er super let at gå til, kræver et minimum 

af materialer, er fyldt med tankevækkende historier 

og sjove aktiviteter, og det kan tilpasses alle grupper. Vi håber, 

I vil tage godt imod materialet og gøre flittigt brug af det 

på sommerlejre over hele landet. 

TANKETID 

VIDSTE DU, AT … 

Du kan plukke din egen te? Her er en 

liste med planter, som du ved at putte 

i kogende vand, kan lave super lækker 

te ud af! 

• Brændenældeblade 

• Lyngblomster 

• Æbleblade 

• Kamilleblomster og -blade 

• Lindeblade 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK 

SPEJDERSCORE 

REPLIKKER: 

Scor en spejderkæreste ved at prøve disse scorereplikker, 

næste gang du møder en sød spejder: 

• Har du et kort? For jeg er faret vild i dine øjne. 

• Det kan godt være, at dit kompas peger mod nord, 

men mit kompas peger mod dig! 

• Har du en brandspand? For du har tændt en ild i 

mig. 

• Har du en røgvender? For du er rygende hot. 

• Vi er som flint og stål, jeg kan mærke, at vi slår 

gnister. 

Kilde: spejder.dk 

Jeres naturoplevelser 

#spejderliv 

#voresbidrag 

VIDSTE 

DU, AT … 

Der fra d. 5. maj til d. 8. august 

er såkaldt lyse nætter? Det vil 

sige, at solen ved midnat er 18° 

eller mindre under horisonten. 

Astronomisk betyder det, at det er 

tusmørke, og at aftenskumringen 

altså går direkte over i 

morgendæmringen. 

Værdier 

på spil 


Værdier 

på spil 


Værdier 

på spil 

Naturen i Paletten: 

Her ser du et lille udpluk fra 

Paletten, særligt udvalgt 

med henblik på NATUR som 

tema. 

• Lyn og torden 

• Spis smart 

• Klodens vogter 

Værdier 

på spil 

Tanketid 

Et forkyndelsesmateriale med tid, 

rum og ro til eftertænksomhed 



Værdier 

på spil 


Værdier 

på spil 

Værdier 

på spil 



Værdier 

på spil 


1 

Værdier 

på spil 


LIVET I 

NATUREN 

Vidste du, at Livet i 

naturen er ét af de otte 

principper, som udgør 

spejdermetoden? Mange 

beskriver naturen som 

et sted, hvor de oplever 

frihed og er i berøring med 

virkeligheden. I naturen 

skabes der nemlig stærke 

sanseoplevelser, da alle 

sanser stimuleres - måske 

også sanser, som spejderne 

ikke bruger til daglig? 

En skidesjov udfordring 

Vanloesespejderne #bjørneungerne 

#skovtur #jegkanselv #voresbidrag 

ER DU KLAR PÅ EN EKSTRA 

UDFORDRING, NÆSTE GANG 

DU SKAL PÅ LEJR? 

Du kan gøre dig fortjent til skovskidermærket, hvis du sætter 

dig ind i forudsætningerne og praktiserer dem i sammenlagt 

syv dage - så det passer jo lige til en sommerlejr! 

Se mere på mærkelex.dk 


Hej spejder! 

HVIS DU HAR GODE OPSLAG, SOM 

SKAL DELES HER PÅ TAVLEN, SÅ 

SKRIV DEM ENDELIG TIL OS 

ILDHU@KFUMSPEJDERNE.DK. 



15

FORMANDSKABETS KLUMME 

Vores Natur skal 

booste omsorgen 

for naturen 

Flere børn skal ud i naturen! 

AF ELISA RASMINE SIMONY 

Vores Natur handler om, hvordan man kan lære fra sig og i fællesskab få 

glæde af naturen. For kun ved at opleve sammen, udvikles der en fælles 

vision om aktivt at passe på vores natur. 

AF STINE KIRK JENSEN 

Når ellers ikke lige at samfundet er lukket ned 

grundet faren for smitte af coronavirus, så er 

fællesskab og friluftsliv i naturen en stor del 

af en KFUM-Spejders hverdag. Men det burde 

være en del af mange flere børn og unges 

hverdag. 

Miljøminister Lea Wermelin skrev i foråret en 

kronik til avisen Information om, hvad hun 

ville ønske hun så tilbage på, når hun sad i 

2050 og så på 2020’erne. Her nævnte hun i al 

sin ønsketænkning, at blandt andet spejderbevægelsen 

havde grebet dagsordenen med 

at give alle en bedre adgang til naturen, at 

det blev lige så almindeligt at færdes i naturen 

som at slænge sig foran tv’et, og at Spejdernes 

medlemstal blandt andet derfor steg 

kraftigt op gennem 20’erne. 

Udover at det ville være et meget ønskværdigt 

scenarie, så kan man jo spørge sig selv, 

hvorfor en minister inddrager os som spejdere 

i det? Det gør hun, fordi vi som spejdere 

lige præcis kan gøre en forskel her. 

Og det gode er, at vi allerede er startet. Måske 

nogle steder i det små. Men godt begyndt er 

som bekendt halvt fuldendt. Som spejdere 

værner vi om naturen, vi samler krible-krabledyr 

i skoven og ved vandløb, samler og sorterer 

affald, finder dyrespor og meget mere 

hver eneste uge hjemme i grupperne og på 

ture. Det skal både vore egne spejdere, men 

også alle de andre børn, der ikke er spejdere, 

have lov at opleve. 

På Houens Odde Spejdercenter åbnede man 

i sommeren 2019 et flot Natur- og Miljølab 

med støtte fra Friluftsrådet, hvor centrets 

naturaktiviteter tager sit udgangspunkt, og 

hvor naturformidlingen kan gå hånd i hånd 

med førstehåndsoplevelsen i naturen. Det er 

blandt andet det, vi som spejdere er gode til 

via Spejdermetoden - at koble sanser, læring, 

handlinger og leg. Det skal vi udnytte meget 

mere. Man behøver ikke at være uddannet 

naturvejleder for at give børnene en god naturoplevelse. 

Man samler bare alle de erfaringer, 

man har gjort sig i sit liv som helhed 

og som spejder, og så går man ud og får gjort 

noget ved det. Det kunne man også gøre i sit 

civile liv og så stadig bruge de muligheder og 

erfaringer, man har i spejderrygsækken. 

Sammen rykker vi verden med vilje! Også i 

og med naturen. Lad os få flere børn og unge 

til at opleve al dens rigdom … og så opfylde 

ministerens ønsketænkning ;-) ■ 

Stine Kirk Jensen og Peter 

Stubkjær har været henholdsvis 

næstformand og formand siden 

landsmødet 2018. De skriver på 

skift formandskabets klumme. 

2020 er gjort til naturens år og projektet Vores Natur skal medvirke 

til dette. Projektet er skabt i samarbejde mellem DR, Friluftsrådet, 

Naturstyrelsen og De Naturhistoriske Museer. Under 

overskriften ses de fem fyrtårne, som hver har sit fokusområde: 

– Vild natur, hvor du bor 

– Naturstafetten 

– Natten i naturen 

– Vild mad 

– Naturen under overfladen 

Formålet er at se naturen, så vi kan forstå at passe på den. Hvilken 

skam er det ikke at gå glip af vores smukke og stærke natur. 

Selvom vores natur er noget af det stærkeste, vi har, så er 

det som med mennesker: Selv de stærkeste behøver omsorg 

og forståelse. Sammen går vi ud i Vores Natur og lader naturen 

inspirere os, som vi lader os inspirere af hinanden. 

Vild natur, hvor du bor 

KFUM-Spejderne opererer under fyrtårnet ‘Vild natur, hvor du 

bor’. Sammen med Praktisk Økologi, Dyrenes Beskyttelse og 

Dansk Ornitolog Forening arbejder vi på at hjælpe biodiversiteten. 

Vi sætter lup over insekter og dyr i haven og inspirerer 

til at bygge hjem til de vilde naboer. Bl.a. bliver der i efteråret 

afholdt kurser, som uddanner Vild-havementorer. Mentorerne 

vil få en forståelse for, hvad vilde haver er, og hvad de gør. De vil 

også lære at videreformidle, den viden de har og får på kurset. 

Vi er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde et inspirationshæfte 

med aktiviteter, som for børnene gør det til en leg at kende 

naturen, og som for de voksne inspirerer til aktivt at handle. 

Yderligere arbejder vi på at lave nogle videoer, som sætter fokus 

på forskellige dyrearter. 

Fællesskab 

Selvom det er vores smukke danske natur, projektet gerne vil 

sætte fokus på, så er samarbejde også vigtigt i projektet. Muligvis 

det i al hemmelighed er det vigtigste element. For at rykke 

noget, skal vi gøre det sammen. Formålet med projektet er at 

få alle til at hylde naturens mangfoldighed. Sammen. Måske vi 

bygger videre på et fundament, som allerede er bygget, eller 

måske vi nu er ved at bygge et nyt fundament for en grønnere 

fremtid. At, hvad der er sket indtil nu, har været en udarbejdelse 

af arbejdstegningerne og at der nu skal handles. ”Sammen 

skal vi rykke verden - med vilje”. → 

16 ILDHU 02 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 


17

SYV TILTAG TIL 

VILD NATUR 

De syv råd er inspireret af undervisningsmaterialet til vild 

havementor-kurserne, som afholdes til efteråret. 

1. Trives planter og urter 

Sikre at der er forskellige planter i haven for at give bedre vilkår 

til insekt- og dyrelivet. Tænk over at der skal være føde fra forår 

til efterår. 

2. Indret efter forholdene 

Fjern næring i stedet for at tilføre den. Tag græsafklip og plantemateriale 

fra græsplænen og læg det i køkkenhaven eller på 

kompostbunken. 

3. Sørg for dødt ved 

En kvasbunke eller brændestak kan arrangeres i kunstneriske 

stakke, så de pryder haven. Hvis du vil have en kvasbunke på altanen, 

er det en god idé at lave et insekthotel, så det hele bliver 

holdt sammen. 

4. Skab varme 

En stenbunke, sætning eller et dige giver levested og varme for 

mange arter. Undgå så vidt muligt at bruge mørtel, da det gør 

hullerne mellem stenene mindre. 

Nyd nuet 

Vores Natur har valgt at fokusere på handlingen. I stedet for 

at snakke om datidens manglende gøren, så fokuserer Vores 

Natur på, hvordan vi nu, sammen, kan opleve naturen. Der fokuseres 

ikke direkte på, hvad vi skal gøre for at nå noget. Der er 

ingen løftet pegefinger over, hvad vi ikke gør. Implicit i projektet 

er der i stedet en hyldest til nuet. Hvordan vi kan bruge nuet, 

nyde nuet, gøre noget i naturen - i nuet. Meget bedre end at 

nyde naturen og hinandens selskab findes ikke. Sammen skal 

vi have røde kinder og lytte til fuglenes sang. 

Der skal laves langsigtede strategier, der skal være en mening 

med det vi gør. Ganske rigtigt, så er der mange af de ting, som 

vi aktivt handler på nu, som først giver synlige resultater næste 

år eller året efter, men hvis vi har det sjovt, mens vi gør det, så 

kan vi godt vente i spænding så længe. 

Du kan selv være med ved at oprette en aktivitet på Voresnatur. 

dk og deltage i andres aktiviteter - lad os sammen nyde naturens 

vilde egenskaber. ■ 

5. Skab fugtighed 

Hvis du har plads til at lave en havedam, skal den helst ligge i 

fuld sol, så solen kan varme den op tidligt på foråret. Sørg for at 

insekterne kan lande på noget. Alternativt sæt en lille skål med 

vand på altanen. 

6. Sørg for læ 

Lad kviste og grene stikke ud fra hækken, så dyr kan sidde i ly 

af dem. Klipper du krat eller hæk ned, så gør det i efteråret eller 

vinteren og ikke når det hele blomstrer og alle fuglerederne er 

fulde af unger. 

7. Skab et græsland 

Langt græs giver ly og læ til insekter, som ikke kan leve i den korte 

græsplæne. Du kan hjælpe diversiteten på vej ved at så vilde 

blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller. 



i Danmark 


19

DEN GODE HISTORIE 

Soveposeandagt 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

Når du nu alligevel har taget Ildhu-magasinet med ud til bålet som 

siddeunderlag, kunne du jo passende tage det frem, når alle mand 

er kommet i posen og ligger og kigger på stjerner. 

Bibeltekst 

“Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, 

månen og stjernerne, som du satte der, 

hvad er da et menneske, at du husker på det, 

et menneskebarn, at du tager dig af det?” 

Salme 8, vers 4-5 

Refleksion 

Det kan tit være de helt store spørgsmål, der kommer på 

banen, lige inden man skal til at have lynet soveposen 

helt op i halsen - især hvis man ligger på ryggen og kigger 

op, og der altså ikke er et telt i vejen. 

I ovenstående tekst er det salmedigteren David, der har 

udøst sin forundring over for Gud. Han har sandsynligvis 

stået i en ørken midt om natten i Israel tusinder af år væk 

fra elektrisk lys. Udover at være salmedigter var David 

også konge over Israel. Det var Gud, som havde valgt David 

til konge, selvom David kom fra en fattig familie, og 

han var endda den yngste af mange brødre. 

David var altså ikke noget særligt. Dog valgte Gud at 

salve David til konge, selvom David ikke havde gjort noget 

særligt. Det er ikke så underligt, at David ikke kunne 

forstå, hvorfor i alverden Gud syntes, at lige netop han 

skulle være konge. 

Meget anderledes er det ikke med os i dag. Vi er Guds 

børn. Det er en gave, han har givet os, at vi må kaldes 

Guds børn. Og nej, det giver slet ikke mening, at en stor 

og almægtig Gud skulle tage sig af alle os små og magtesløse 

mennesker, men det gør han - fordi han elsker os. 

Spørgsmål til samtale – kan udelades, hvis øjenlågene 

er meget tunge:) 

Hvad tror du, at Gud har brugt dig til i dag? 

Hvad håber du, at han vil bruge dig til videre i dit liv? 

Bøn 

Hej far. 

Tak, at du har skabt os, og at vi hver især betyder noget 

helt særligt for dig. Tak, at du elsker os, også selvom vi 

slet ikke kan gøre os fortjent til eller gengælde din kærlighed. 

Godnat og amen. ■ 

Bjørneungerne giver børn 

med autisme mulighed 

for at være spejder 


Rundt omkring i landet dukker der nye initiativer op i håbet om at få flere med 

ind i spejderfællesskabet. Et af de steder er i Hyltebjerg gruppe, der ligger 

i Vanløse i København. I Hyltebjerg gruppe har man oprettet en ny enhed, 

nemlig Bjørneungerne. Bjørneungerne er en enhed for børn med autisme, der 

ikke før har passet ind i de rammer som grupperne har. Ildhu har snakket med 

Joan Rink, som er en af initiativtagerne bag Bjørneungerne. → 

20 ILDHU 02 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 


21

DEN GODE HISTORIE 

Som spejder vil vi altid gerne have, at flest muligt kan være en 

del af spejderfællesskabet. Men som ledere ved vi også godt, at 

der ikke altid er ressourcer til at lade alle være en del af fællesskabet. 

Hvordan fik I idéen til Bjørneungerne? 

“Jeg har selv en datter med autisme. Hun elsker at være udenfor, 

og derfor meldte vi hende til familiespejder, da hun var 3 år 

gammel. Hun ville rigtig gerne deltage, men havde svært ved at 

deltage blandt andet på grund af larmen og de mange mennesker. 

Det resulterede i, at vi skiftede gruppe to gange for at se, 

om rammerne passede bedre i den anden gruppe. Det gjorde 

det desværre ikke, men så begyndte vi at tænke, hvilke rammer 

der skulle til, for at vores datter kunne trives til spejder. Min kone, 

Eva, og jeg kendte ikke særlig mange spejdere og har aldrig selv 

været spejdere, så efter vi havde gjort os nogle tanker, kontaktede 

vi Niels Pathuel, som er gruppeleder i Hyltebjerg gruppe. 

Heldigvis så han potentialet, og siden da har vi udviklet Bjørneungerne 

på bedste spejdermetode - learning by doing.” 

Hvad er Bjørneungerne? 

“Bjørneungerne er en enhed for børn med autisme. Da vi startede 

op i 2018 valgte vi aldersgruppen 3-10 år, hvilket var et rent 

gæt, da vi ikke vidste, om der var interesse for det. Det viste sig 

sidenhen, at der er kæmpe efterspørgsel på det, også fra teenagere, 

hvilket betyder, at vi nu har venteliste. 

Nu er de ældste i enheden snart ved at blive 10 år, så enheden 

kommer til at følge de børn, som er med i enheden nu. Der er 10 

børn i enheden, som næsten alle har været med fra begyndelsen. 

Vi afholder møde hver anden lørdag i to timer ad gangen, 

og børnene skal have en forældre eller en ledsager med. Det er 

et krav fra vores side, da de kender deres barn allerbedst og skal 

være med til at støtte op om deres børn, så de deltager, så godt 

som de kan.” 

Joan har aldrig selv været spejder før, og måske netop derfor 

var det også lidt svært bare at sætte gang i en ny spejderenhed. 

Heldigvis har de i Hyltebjerg gruppe været gode til at uddanne 

og lære deres nye ledere en masse nye spejderfærdigheder. 

Hvordan adskiller jeres møder hos Bjørneungerne sig fra de 

andre enheders møder? 

“Vores møder er præget af autisme-pædagogik, og for vores 

spejdere er det meget vigtigt med faste rammer og planlægning. 

Derfor starter vi hvert møde med at give bjørneungerne et overblik 

over mødet ved hjælp af piktogrammer, der viser, hvornår 

og hvad der skal ske. Vi har lavet pikogrammerne med brændte 

billeder på træstykker. Men vi gør også en masse forarbejde før 

mødet ligesom alle andre ledere. Vi har en lukket facebookgruppe, 

hvor vi sender programmet ud på forhånd, så spejderne ved 

præcis, hvad der skal ske. Mange af spejderne har tillægsdiagnoser 

og er skolevægrende, dvs. at de har trukket sig fra skolen 

og meget andet socialt liv. Forskellen på, om spejderne kommer 

eller ej, er ofte hvor meget af programmet de kender, og derfor 

er det helt essentielt i vores enhed, at vi har en minutplan, som 

bliver fulgt til punkt og prikke. Men aktiviteterne er sædvanlige 

spejderaktiviteter som i andre grupper, og vi tager mærker til 

vores uniform.” 

Joan ville ønske, de kunne give tilbuddet til alle de børn, de har 

på venteliste, men som med alle andre enheder, kræver det, at 

der er nogle ledere, som kan løfte arbejdsbyrden - og desværre 

er der ikke nok, som melder sig under fanen. 

“Forældrene er så taknemmelig for at have fået et fællesskab, 

hvor deres børn får succesoplevelser, og hvor spejderne trofast 

hver anden lørdag dukker op, til trods for at de ikke magter skolen 

og andre hverdagsting. Vi har også flere familier, som har 

kontaktet os, hvor de er blevet henvist af sagsbehandleren på 

kommunen, så det lader til, at der mangler tilbud til denne gruppe 

børn. Jeg ville ønske, vi kunne give flere børn med autisme 

denne oplevelse af spejderfællesskabet.” ■ 

Skal vi være inde 

eller ude? 

AF ANNEMETTE MEJLVANG GULDBÆK 

… er et spørgsmål, man som spejderleder sikkert har hørt nogle gange. Nu, hvor 

vi for alvor går sommertiden i møde, vil svaret forhåbentlig oftest blive: ”Ude”, og 

børnenes reaktionerne til dét vil forhåbentlig også oftest være ”Jubiii”. Men har de 

fleste ledere ikke oplevet, at et barn eller to kommer med et ”Øv altså” ved tanken 

om at være udenfor? Her kommer inspiration til, hvordan man får alle med ud. → 



i Danmark 


23

Lav en hyggelig hule 

Ofte er det bæverne eller ulvene, der har deres egen bæverdam 

eller ulvehule, men en hule er hyggelig for alle aldersgrupper. 

I kan samles i hulen og lave opgaver eller fortælle 

historier. Når man sidder der i hulen, omringet og skjult af 

naturens materialer, er det svært at komme tættere på naturen 

og hinanden. Det er altså en hyggelig måde at skabe en 

fællesskabsfølelse på, som børnene kan se frem til. 

Derudover får jeres spejdere det helt sikkert sjovt med at 

planlægge og bygge hulen. De kan helt sikkert selv komme 

med gode idéer til konstruktion af hulen, så bare sæt dem i 

gang og lad kreativiteten strømme. 

Tænd op 

Mange kan blive enige om, at bål er lig med fællesskab og 

hygge. Bålet er et naturligt samlingssted, som udsender ro – 

og varme! At samles om bålet i slutningen af et spejdermøde 

er altså ingen dårlig idé. Man kan sidde og få varmen, evt. 

evaluere dagens program og snakke om, hvad man har lært. 

Det er også et godt tidspunkt at riste en skumfidus og sammen 

se frem til næste uges spejdermøde. 

Husk det praktiske tøj 

Selvom det er sommertid, og temperaturene forhåbentlig er 

højere end resten af året, så er det altså vigtigt med ordentlig 

påklædning. Det er klart, at man ikke kan se frem til halvanden 

times pionering, hvis fingrene hurtigt bliver kølige, og 

det blæser gennem uniformen. 

Samtidig er det også vigtigt med noget tøj, som må blive beskidt. 

Det kan virke som en selvfølge, men måske er forældrene 

til de nyeste spejdere ikke helt med på noderne. Sørg 

for at fortælle dem, at børnene skal være godt klædt på. 

Brug deres fantasi 

Når man er udenfor i naturen, er der uanede muligheder. Det 

samme gælder børns fantasi; der er ingen grænser. Prøv at 

blande de to sammen og lad børnene se naturens uanede 

muligheder gennem deres egen fantasi. 

Måske er nogle af dine spejdere Harry Potter-fans? Hvad så 

med at lege, at skoven uden for hytten er Den Forbudte Skov 

fra filmene? Børnene kan så snitte deres egne tryllestave og 

gå ud i skoven for at lede efter magiske væsener ved at kigge 

på spor i skovbunden. Eller de kan spille troldmandssporten 

Quidditch og selv bygge de ringformede mål. 

Hvis man skaber en historie, i et univers de kender og elsker, 

kan det være lettere for dem at engagere sig og prøve noget 

nyt. 

Selv hvis man ikke har de store udendørsarealer eller en skov 

i nærheden, er der andre ting at lege med. Måske holder nogle 

af dine spejdere af at se Masterchef eller Den Store Bagedyst 

i fjernsynet? Hvorfor så ikke prøve at genskabe det over 

trangia eller bål? 

Sæt fokus på det særlige ved naturen 

I naturen kan man lave alle de ting, man kan indenfor – og 

mere til. Børnene kan få mere lyst til at være ude, hvis de ser 

alle de ekstra muligheder, naturen har at byde på. 

Hvis det er en overskyet dag, kan I måske starte mødet ved 

at se på skyerne. Spørg spejderne, hvilke figurer de kan se og 

prøv at lave en historie sammen. 

Naturen byder også på så mange andre sanseindtryk. Spejderne 

kan sendes ud for at finde ting i naturen med forskellige 

dufte. Det kan være jord, et blad eller måske nogle bær? 

Hvis I har et stort udendørsareal, kan I også spille en omgang 

rundbold eller lege spark til bøtten. Som sagt er der uanede 

muligheder udendørs, og dine spejdere vil med sikkerhed få 

mange gode oplevelser derude. ■ 

Find aktiviteter i aktivitetsdatabasen 

Mangler I inspiration til jeres spejdermøder? Så kan 

I kigge på KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase, som 

du kan finde på spejdernet.dk/aktiviteter 

LEARNING BY DOING 

MED PROBLEMPIRATER 

Problempirater skal bringe endnu flere naturvidenskabelige eksperimenter ind i 

spejderarbejdet. Trods corona-benspænd er projektet kommet godt i gang. 

De kommende tre år skal spejderbevægelsen med initiativet 

Problempirater udvikle de sjoveste, vildeste, skøreste og mest 

lærerige spejder-science-aktiviteter til spejdergrupper i hele 

landet. En aktivitetsgruppe af frivillige spejderledere fra flere 

korps, som har baggrund inden for f.eks. naturvidenskab eller 

science, skal udvikle og afprøve de mange nye aktiviteter. 

Formålet med Problempirater er at styrke science-kompetencer 

hos 6-16-årige børn og unge fra hele landet. Håbet er, at 

projektet giver børn og unge lyst til at undersøge og eksperimentere 

– både i fritiden og i skolen. 

Spejderaktiviteter gennemsyres af science. Eksempelvis når 

spejderne bygger sæbekassebiler eller mobilopladere, navigerer 

efter stjernerne, måler lydens hastighed, bygger store 

tårne af rafter, dyrker ost eller noget helt syvende. Spejderaktiviteter 

udgør derfor et solidt udgangspunkt og potentiale 

for at give børn og unge positive science-oplevelser i fritiden, 

lød det fra Thea Hass, direktør for Spejderne, da projektet blev 

lanceret. 

Om Problempirater 

Spejderne har fået en bevilling på 5.000.000 kr. 

fra Villum Fonden til udvikling af det treårige 

projekt Problempirater. 

Problempirater skal medvirke til at børn og 

unge møder verden med nysgerrighed, eksperimenterer 

på livet løs og tør fejle med glæde. 

Målet er at 30.000 børn og unge over de 

kommende tre år gennemfører legende og 

handlingsorienterede science-aktiviteter. Det 

kommer til at foregå ved spejderhytter over 

hele landet, på Ungdomsøen og på Nordens 

største børne- og ungelejr, Spejdernes Lejr 

2022. 

AF LISETTE LYKKE ANDERSEN 

Workshop afholdt online 

Med udbredelsen af coronavirus måtte Problempirater dog 

finde nye veje at gennemføre projektet på, allerede inden 

de nærmest var gået i gang. I april måned skulle den første 

workshop for aktivitetsgruppen have været afholdt. Men da 

man ikke måtte mødes mere end 10 mennesker, måtte der 

sadles om, så workshoppen blev afholdt online i stedet. 

Men det er jo også sådan vi arbejder i projektet, så det gør vi. 

Vi løser udfordringerne hen ad vejen, fortæller projektleder 

for Problempirater, Martin Lennard Eriksen. Han håber, at projektet 

kan gennemføres på normal vis fra sommeren af, så det 

bliver muligt at mødes igen. ■ 



i Danmark 


25

DET SPISELIGE ÅR 

DET SPISELIGE ÅR 

SOMMER 

Naturen står i fuld flor, og sommerlejren står for døren. Bøgeskoven er grøn, blomsterne 

pryder det danske land og havet er så stille begyndt at varme op. Tag spejderne 

med ud og saml ind fra naturens spisekammer. Med dine fundne skatte kan du pifte 

rugbrødsmaden op eller give et tvist til aftensmaden - selvfølgelig lavet på bål. 

Hyldebær 

De fleste af os kender både hyldeblomst og hyldebær. 

Hyldeblomster er ofte brugt til at putte i 

pandekagedej og saft. Henimod sensommeren bliver 

skærme fyldt med de dybrøde hyldebær. Hyldebær 

er giftige at spise rå, og hvis man spilder saft på tøjet, 

er det meget svært at få væk. En lækker ting, man 

kan lave af hyldebær er hyldebærsuppe. 

Man laver suppen ved at klippe de groveste stilke af 

klasserne og koge bærrene op med vand. Når suppen 

har kogt i 20 minutter for at fjerne det giftige stof, 

sies den igennem en fin si eller gennem et klæde. 

Suppen skal så tilbage på varmen, og den jævnes 

med maizena og smages til med sukker og citronsaft. 

Servér suppen med friske æblestykker og tvebakker. 


Hyben og hybenroser 

Hybenfrugten pryder det danske 

sommerland i strandlandskabet. Både 

hybenfrugten og rosen er lækre at bruge 

i madlavningen. Der findes to forskellige 

slags, men begge er spiselige og velsmagende 

- Klitrosen og Hybenrosen. 

Selve rosen kan du bruge til at lave en 

lækker roseneddike, der får den flotteste 

rosa farve, hvis du bruger blomsterblade 

fra hybenrosen. Du skal have ca. 30 

rosenblade, der bliver overhældt med 3 

dl cidereddike. Efter tre dages trækken 

er den klar til at blive brugt og er god i 

salater og marinader. 

Almindelig salturt 

Salturt vokser ved strandenge og i tidevandsområderne. 

Det ligner lidt en blød 

kaktus med runde, glasagtige stængler, 

der sidder over for hinanden to og to. 

Salturt har en behagelig salt smag og er 

god at pifte en sommersalat op med eller 

oven på kartoffelmaden. Den er bedst 

at spise i begyndelse af juli og frem til 

august, hvorefter den blomstrer og bliver 

for sej til at spise. Udover at spise salturt 

rå, er den også lækker at spise dampet til 

fisk og skaldyr. 

Tusindfryd 

Tusindfryd giver ikke så meget smag til 

en ret, men til gengæld er det en blomst, 

som vokser i mange græsplæner, og 

derfor fortjener den at blive nævnt. Hvis 

du mangler lidt pænt til at putte oven 

på desserten, er den elegante lille hvide 

blomst perfekt at toppe med. Bladene 

kan også sagtens spises og være fyld i en 

salat, men bladene har heller ikke meget 

smag. 

Strandkrabbe 

Langt de fleste af os har prøvet at fange krabber fra 

en badebro i løbet af sommeren. Men har du nogensinde 

prøvet at lave strandkrabbesuppe? Det er en 

god aktivitet til spejderne, og så har I lavet en lækker 

aftensmad. Man skal dog fange en del krabber, hvis 

I er mange munde at mætte, da man skal bruge 4-6 

krabber pr. person. 

Når man har fanget krabberne, kan man slå dem 

ihjel ved at skære dem igennem på langs med en stor 

kniv. Læg krabben på skjoldet og hold fast i krabben, 

mens du skærer igennem dens bugskjold og hoved. 

Brun krabberne i en stor gryde med olie, gulerødder, 

løg og hvad I nu ellers har, som kunne være lækkert i 

suppen. Kog derefter krabberne af med æbleeddike 

og kom æblemost, vand og krydderurter i gryden. 

Krabbesuppen skal koge i tre kvarter og derefter sies. 

Nu skal suppen koge ind og put gerne noget fløde i, 

og så skal den blot nydes i godt selskab! 

Strandmalurt 

Strandmalturt er ikke med for spejdernes skyld. Urten 

er kun god at kende, hvis du skal stå for snapsen til 

ledergruppens julefrokost eller er enhedsleder for 

roverne. Men ikke desto mindre fortjener den at blive 

nævnt. Malturt er generelt rigtig god i snaps, men særligt 

strandmalturt er stærk aromatisk. For at lave din 

egen snaps: Saml en masse af de friske små skud og 

lad dem trække i 1-2 døgn i smagsneutral brændevin 

og si så skuddene fra. Herfra skal den blot lagres og 

kan nydes i årene efter. ■ 



i Danmark 


27

Ildhu 02 2020

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?