Rød+Grøn, december 2019

RUNDT I Ø-LANDET
NÅR ARBEJDET UDFØRES UDEN LIVLINE
Med sin nyeste film, “Sorry We Missed
You”, leverer britiske Ken Loach en rørende,
bidende kritik af det rettighedsløse
arbejdsmarked, som er i hastig
vækst. Det er ikke blot den enkelte
arbejder, der risikerer at falde
igennem, når arbejdslivet foregår
uden sikkerhedsnet – hele sammenhængskraften
i vores samfund risikerer
at ryge med i faldet.
• Film
Simon Halskov, Rød+Grøn
Ufaglærte, arbejdsløse Ricky lever med sin kone
Abby og deres to børn i Newcastle. Efter mange
år med hårdt, fysisk arbejde i byggebranchen
ser han en vej ud af familiens økonomiske
trængsler i arbejdet som selvstændig fragtmand.
Selvstændigheden består i, at han ikke
er ansat af fragtfirmaet men betales efter antallet
af pakker, han leverer. Ingen timeløn, ingen
løn under sygdom – ingen redningskrans,
hvis uheldet opstår. Bilen skal han også selv
anskaffe, så Abby, der er hjemmehjælper (og
aflønnes per hjemmebesøg!) må fremover tage
bussen fra den ene ældre til den anden.
Med forældrenes 12-14 timers daglige arbejde
(ofte alle ugens syv dage), må børnene,
15-årige Seb og 11-årige Liza, passe sig selv.
Den tilværelse kan selvsagt ikke fungere
længe, og korthuset vælter, da Seb bortvises
fra skolen og tages i butikstyveri. Ricky og Abby
har intet overskud, hverken i tid, penge eller
menneskelige ressourcer, til at bringe familien
på ret køl, og ydmygelserne og de menneskelige
tragedier snubler over hinanden.
Tilbage til 60’ernes køkkenvask
”Sorry We Missed You” vækker minder om
1960’ernes kitchen sink-film, hvor vrede, unge
mænd lod frustrationerne over tilværelsens
hårdhed boble over. Oprøret vækkes dog aldrig
for alvor i fragtmanden Ricky, der trods de
ulidelige arbejdsforhold og familiens sociale
deroute bliver ved med at kværne af sted i
pakkebilen.
Ken Loachs nyeste film, der blev nomineret
til guldpalmen i Cannes, er en legemliggørelse
» Det, som er overraskende, er
antallet af timer, som folk skal
arbejde for at leve et hæderligt
liv og den usikkerhed, der kendetegner
deres arbejdsforhold.«
Ken Loach
Instruktør
af den såkaldte prekarisering, der sniger sig ind
næsten overalt i samfundet. Og der er naturligvis
ingen ”happy ending” i Loachs skildring af
et arbejdsmarked, der til stadighed forråes. For
det ender ikke lykkeligt, hvis sikkerhedsnettet
forsvinder, og vi skal slide os i stykker for at få
brød på bordet.
Instruktøren blev selv chokeret over tingenes
tilstand, da han researchede til filmen.
- Det, som er overraskende, er antallet af timer,
som folk skal arbejde for at leve et hæderligt
liv og den usikkerhed, der kendetegner
deres arbejdsforhold. De er selvstændige, og i
teorien er det deres egen forretning, men hvis
noget går galt, står de tilbage med hele risikoen,
fortæller Ken Loach.
Familien taber altid
Det er ikke kun det rettighedsløse arbejdsliv,
”Sorry We Missed You” kritiserer. Resultatet – at
mor og far af nød må vælge arbejdet over familien
99 ud af 100 gange – er det sørgelige
budskab, der slår hårdest, når man rejser sig
fra biografsædet. Også i den forstand har Ken
Loach lavet (endnu) en film, der taler ind i en af
Enhedslistens dagsordener: kampen for en 30
timers arbejdsuge.
Har du lyst til at blive rørt, indigneret og få et
indblik i de arbejdsforhold, som ham/hende,
der ringer på med julepakkerne, muligvis lever
under? Så er ”Sorry We Missed You” den helt
rette film at se i biografen fra den 12. december.
Det rettighedsløse arbejdsmarked levner ikke
plads til familieliv i Ken Loachs nyeste film,
"Sorry We Missed You". Forældrene Abby og
Ricky arbejder på akkord 12-14 timer dagligt
for at få økonomien til at hænge sammen.
Men i arbejdsraseriet falder resten af tilværelsen
fra hinanden.
Foto: Scanbox
24 RØD+GRØN December 2019