Rød+Grøn, december 2019

NYT OM EU
Foto: Mark Williams, unsplash.com
EU VIL HARMONISERE
ARBEJDSLØSHEDSYDELSER
Lige nu er EU ved at afgøre hvordan
EU-borgere i fremtiden har ret til
danske dagpenge. Disse forhandlinger
kan ende som en bombe under
vores system. Vi tager her et kig på,
hvad EU har af planer, og hvad der
måske stadig kan gøres.
• Arbejdsmarked
Frederik W. Kronborg,
politisk rådgiver for Nikolaj Villumsen
I dag fungerer dagpengene sådan, at medlemmerne
af A-kasserne indbetaler løbende og
dermed har pengene som sikkerhed i tilfælde
af arbejdsløshed. Dette princip er EU nu ved at
blande sig i.
Siden 2004 har EU haft lovgivning, der i mindre
grad regulerer sociale sikkerhedsydelser. I
Bruxelles-tale er denne kendt som forordning
883. Forordning 883 koordinerer i dag overordnet,
hvordan man på tværs af medlemslandene
i EU og blandt EØS-landene skal indrette
sine ordninger for arbejdsløse.
Standardisering og centralisering
Igennem længere tid har der været et ønske i
EU om at standardisere ydelserne – især med
øje for, hvordan man har ret til at få dem udbetalt.
Denne standardisering kom faktisk så
langt, at der lå en aftale klar inden valget til
EU-Parlamentet. Men aftalen blev ikke endeligt
vedtaget, bl.a. fordi der var frygt for, hvordan
den nye standardisering kunne have indflydelse
på valgresultaterne.
Standardiseringen vil betyde, at EU på tværs
af alle medlemslandene slår arbejdsløshedsydelser
sammen, så de bliver lige høje alle steder.
EU tager ikke hensyn til det danske system,
hvor vi har to forskellige ydelser: dagpenge og
kontanthjælp. EU vil med det nye system sidestille
f.eks. polsk kontanthjælp med danske
dagpenge. Dette er helt uden for nummer og
viser, at EU hellere ser standardisering og centralisering
end hensyn til medlemslandenes
måde at indrette deres arbejdsmarkeder på.
Parlamentet holdes udenfor
Efter valget til EU-Parlamentet forsøgte Nikolaj
Villumsen i arbejdsmarkedsudvalgets koordinatorudvalg
at få genåbnet forhandlingerne.
Han påpegede, at det nyvalgte EU-Parlament
havde en demokratisk ret til at tage stilling til
forhandlingerne. Dette var der imidlertid ikke
flertal for, så parlamentet holdes uden for indflydelse.
EU tager ikke hensyn til det danske
system, hvor vi har to forskellige
ydelser: dagpenge og kontanthjælp.
EU vil med det nye system sidestille
f.eks. polsk kontanthjælp med
danske dagpenge.
Forslaget, der nu ligger på bordet i de igangværende
trilogforhandlinger i EU, vil betyde, at
EU-borgere har ret til danske dagpenge efter
en måneds arbejde i Danmark. Det er i total
modstrid med reglerne i dag, hvor man skal
indbetale til sin A-kasse i et år for at få dagpenge.
Samtidig vil EU-borgere også kunne
tage dagpengene med til et andet EU-land i op
til seks måneder.
Et andet benspænd for forhandlingerne er,
at forhandleren for EU-Parlamentet mener, at
kompromisset om en måneds optjening er forkert
og stadig arbejder for, at dette skal være
en enkelt dags arbejde.
De sidste stopklodser
Efter koordinatorerne i arbejdsmarkedsudvalget
nægtede at give EU-Parlamentet indflydelse
i de videre forhandlingsmandater, er
der to muligheder for at stoppe undergravningen
af dagpengene: Enten skal den danske
beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard,
finde et flertal for en anden løsning i ministerrådet,
eller også skal han finde medlemsstater
nok til at danne et blokerende mindretal.
Hvis Hummelgaard ikke lykkes med dette, så
er sidste stop den endelige afstemning i
EU-Parlamentet. Her hviler der et afgørende
ansvar på skuldrene af de danske medlemmer.
For her skal de overbevise nok medlemmer af
deres politiske grupper om, at de skal stemme
imod. Spørgsmålet er, om de øvrige medlemmer
er klar på at løse denne opgave.
10 RØD+GRØN December 2019