BSA Kirker

Kirker

Kirken har i mere end tusind år sat
sit tydelige aftryk på det danske
landskab, og er en vigtig del af vores
kulturarv. Mellem skove og marker
rejser tårnene og de kamtakkede
gavle sig op over landsbyerne, mens
det i mange byer tydeligt fornemmes,
hvordan de blev komponeret
med middelalderkirken som centrum.
Siden de første danske stenkirker
blev rejst i 1000-tallet, blev bygningerne
bygget af de bedste håndværkere
og bygmestre, og forsynet
med fornemt inventar og kalkmalerier.
Denne høje standart kan
følges helt op til nutidens moderne
kirkehuse, der danner ramme for
Folkekirken. At arbejde med netop
de danske kirker – bygninger, inventar,
udsmykning og omgivelser
– er derfor udfordrende for arkitekter:
Opgaverne må tilgås med den
største respekt.
Grundtvigs Kirke

Længdesnit, Grundtvigs Kirke.
Faste arkitekter for Grundtvigs Kirke siden 2014

HISTORIEN OG
HÅNDVÆRKET I FOKUS

De fleste danske kirker gemmer på
århundredes håndværkstradition,
kunst- og arkitekturhistorie. Ved
istandsættelse og restaurering af
eksisterende kirkebygninger kræves
derfor indgående viden om netop
disse fagområder. Med denne indsigt
sikres, at denne vægtige del af
Danmarks arkitektoniske kulturarv
bevares til fremtidige generationer.
Med de rigtige materialer og løsninger
kan det færdige resultat stå i
mange år.
I bevaringsarbejdet med kirkerne er
der flere niveauer – fra lette kortvarige
istandsættelser til komplicerede
og omfattende restaureringer.
Afhængig af projektets størrelse,
vilkår og hensigt kan rammen for det
moderne kirkehus forbedres. Vi har
stor glæde af arbejdet med en række
danske kirker, fra de største til de
mindste landsbykirker: Alle med
hver sin historie og arkitektoniske
kvalitet.

Restaurering af spirkonstruktion
og udskiftning af kobberbeklædning
på Nysted kirke

KIRKEN I SAMFUNDET

I en travl moderne hverdag kan det
glemmes, at kirken i århundreder
har øvet afgørende indflydelse på det
danske samfund: Samfundsværdier,
moral og normer er siden landets
kristning blevet defineret af kirken.
Skiftende tiders religiøse strømninger
har ikke kun præget danskernes
dagligdag, men også sat rammen
for kirkerummenes udformning og
brug. Nok har kirkerne altid tjent
samme formål, men den enkelte
kirke er også i evig bevægelse og i
forandring: Det katolske kirkerums
indretning var væsentlig forskellig
fra den moderne protestantiske
kirkesal, der til stadighed bruges på
nye måder til gavn for menigheden.
Denne bevægelse vil aldrig ophøre:
Der vil altid blive stræbt efter det
optimale religiøse rum.

Kippinge Kirke, ny spåntækning af spir

KIRKEN SOM
KULTURARV

Kirkernes ofte lange og komplicerede
historie sætter store krav til
processen når der arbejdes med
bygning, inventar og udsmykning.
Ethvert tiltag må ledsages af en nøje
dokumentation, så det for eftertiden
står klart hvad der blev foretaget:
Hvordan så kirken ud før arbejdet
påbegyndelse, hvilke tiltag er foretaget
og hvad var hensigten? Denne
dokumentation er med til at sikre
forståelsen af den enkelte kirke i alle
de former og med alle de udtryk,
som den har haft igennem tiden.

KUNSTEN I KIRKERNE

Et særligt arbejdsfelt er den kunstneriske
bearbejdning af kirkens rum
og inventar. Her har kunstneren ikke
frie hænder, men må i høj grad understøtte
de værdier og den liturgi,
som bygningerne danner ramme
om. I vores del af verden er kirkerne
efterhånden de eneste bygninger,
hvor inventar og udsmykninger
med stærke symboler stadig er det
naturlige valg. Udformningen af
altre, døbefonde eller dekorationer –
bygningsintegreret kunst – er med til
at anslå stemningen i kirkerummet.
Billedkunsten kan yderligere være
afgørende i den enkeltes fortrolighed
med det religiøse, og dette samspil
mellem arkitektur og billedkunst
kan være det “gesamte” værk, der
forener troen med livet. Uden et
kristent budskab bliver kirkeinventar
hurtigt blot tilfældigt.

Veng Klosterkirke

Kong Haakons Kirke

BÆREDYGTIG KIRKE

De seneste års øgede fokus på
bæredygtighed i byggeriet skaber
store udfordringer for mange danske
kirker. Flertallet er bygget i middelalderen
med meterbrede, massive
mure og har enkellagsvinduer, som
vanskeligt kan klimaoptimeres uden
synlig æstetisk forringelse. Skal
århundreder gamle bygninger gå
en grøn fremtid i møde, skal der
inddrages grønne energiløsninger og
ses på brugsmønstre.

SAMARBEJDER

Under arbejder med det historiske
kirkebyggeri er der mange interessenter,
faggrupper og instanser, som
må inddrages. Med tegnestuens
årelange erfaring har vi indgående
kendskab til myndighedsbehandlingen
og de arbejdsprocesser der
kendetegner området. Vi faciliterer
gerne og har altid fokus på
at etablere et godt samarbejde
mellem menighedsråd, provsti, stift,
myndigheder, kirkekonsulenter fra
Nationalmuseet, den kgl. bygningsinspektør
og andre konsulenter, der
kan være tilknyttet.

Sjællands Kirkemusikskole, Roskilde

Sjællands Kirkemusikskole,
nye facader og gårdrum

Jens Bertelsen
CEO, arkitekt maa,
stiftende partner
og indehaver
jens@bsarkitekter.dk
+45 2055 0338
Thomas Bertelsen
Arkitekturhistoriker
Middelalderarkæolog
thb@bsarkitekter.dk
+45 2921 4017
Maria Wedel Søe
COO, arkitekt maa
mws@bsarkitekter.dk
+45 3022 3402
www.bsarkitekter.dk