Krister Dammen portfolio

P O R T F O L I O
K r i s t e r D a m m e n
U T D A N N E T V E D
D e t K o n g e l i g e D a n s k e K u n s t a k a d e m i s S k o l e r
for Arkitektur, Design og Konservering
Kunstakademiets Arkitektskole
(2008-2015)
Foto fra Stadtlandet; (bygget av barn for ‘‘Cirus’’)

1. semester - Rum, modelstudie + tektonikk

1. semester - Objekt, modelstudie

2. semester - Bosætning i landskabet, Dronningmølle, Nordsjælland

4. semester - Boligen som tidslig udstrekning, Provstedsvej 13, Kbh

3. semester - Rum og program / installasjon; Krop og Protese, Lærlingskolen, Kbh
6 . semester - Modelstudie pre-bachelor

5. semester - Selvprogrameret oppgave Ryesgade, et Lydværksted (Multimediebibliotek)

structure is the pattern of that which chooses itself. Go
short fragment written in connection with his 1967 movie
je sais d´elle”:
I”: “Objective description” Through objective descriptions
II: “Subjective description” Through subjective description
selection or ”complex”.
IV: “Life”, given as: “If Cinema= Life, then 1+2+3=4,” the c
descriptions and complexes with the aim to establish
What Godard is pursuing here is the limits of rationality as
principle of 1+2=3. He does not do away with this principle
“Philosophy, Deleuze argues, has usually taken this pat
(AND, BECAUSE, OR) on being (IS). A second transcendent
by philosophy, would be to think the externality of relatio
determines relations, if each relation is produced on the b
ter, then all we have are connections and relations witho
“ANDS” with no “IS”.
10
In this sense, we leave the idea of unity for the advent of
“and + and + and +...” ever rewriting and recombining it
This leads us to another point, namely that the Godardian
informatics and digital operations, but foresees them an
an aesthetic capacity. In concluding his books on cinema,
tion to Godard’s “2 or 3 things…”, that aesthetics always p
“The fact is that the new spiritual automatism and new p
pend on an aesthetics before depending on technology.
calls for an original regime of images and signs before ele
contrast relaunches it.”
11
With Godard and Deleuze, we might even speak of an aes
not only limited to the digital or the model, but a pedago
Images above:
Lasercut model in MDF, cardboard, textile
by architectural student Krister Dammen.
Facing page:
Exhibition space occupied by 6 different mo
dels in 1:1. 2. year students, dept. 6, Royal
Danish Academy of Art, School of Architec
ture.
provides the viscosity of different media which provide
composition and thought actions. It is a pedagogy that se
tial of material and produce concrete fault lines and bre
materials and from a variety of procedures. In short, it is a
9 Godard, J.L.: “My approach in four Movements,” in: Milne, T.: Godard
10 Colebrook, C.: Deleuze, A Guide for the Perplexed , pp. 77 79.
11 Deleuze. G.: Cinema 2 - The Time-Image , p. 256.
100
6. semester - Model og Fiktion, med afsæt fra kurset Tekst og Komposition -m/utdrag fra boken The Makings of an Architectural Model, fra kapitelet Model og Montage, av Morten Meldgaard

model // diagram // program

‘‘Plastisk’’ opstalt AA, 1:250
‘‘Plastisk’’ opstalt BB, 1:250
‘‘Plastisk’’ opstalt CC, 1:150

B
A
C
C
B
B
A
A
Plan 1. sal, 1:250
Snit AA, 1:200
C
C
B
A
Plan stueplan, 1:250
Snit BB, 1:200
Snit CC, 1:150
6. semester - Bacheloropgave: A f d e l i n g for B i l l e d d i a g n o s t i k

75

Visjon for Rådhuspladsen 2020, Kbh - Utdrag fra konkurranceforslag med Emilie Machholdt, Jacob Franijeur Holmquist og Nicolai Ramm Østgaard
ANARK Sommerskole - Med Mattis Lauritzen og Torbjørn Jahr

Konkurranse - 120 Hours, med Nicolai Ramm Østgaard

8. semester - New York; Tid, Rum og Hukommelse

Kartografi - ( P a r i s / / H y d r a )

Fraktioner
9. semester, KKA- Poetik / Værksted - bok; Fraktioner // Enhed og Mængde, fellesmodell; Imaginært sted

9. semester - Enhed og Mængde, Spontinisvej 1 +, Kbh

Mellem Dybbelsbro og Kalvebodbrygge //
og det resterende
indledende
I et lokalt og landskabelig miljø, hvor interaktion
indebærer at drive med de bevægelser der opptræder
underveis. At tilpasse det der virker for og
med sine omgivelser, også for det der kommer efter.
At bevæge sig mellem by og landskab, der skiftvis
setter spor i hinannen, tanker om byens egen natur,
byens underliggende kræfter. Som kontrast, men og
som mimen mellem disse forskeller. Mellem by og
landskab, nye tilpassninger, nye måder at iværksætte
byen på, sett som void i byens tætthed. En vandring
gennem byens temporære tilstand.
spørgsmål
Tegningen ses i denne sammenhæng som et tvetydigt
mulighedsfeldt, en prosessuell tilgang til et ellers
lukket miljø. Et formspråg udvikles hvis reference
kun virker idet det nye træder i kraft. Documentarisk
film og foto ses i denne sammenhæng noge
mer observerende. Det forholder sig mer direkte til
materialet, indramningen af de faktiske situationer,
uden at påvirke meget.
Det søges på denne måde en mer dialektisk tilgang,
at bevæger sig på tværs af disse medier. Der igjen kan
åpne for nye rum, den interaktionen mellem disse er
med på at fremkalle. Som fragmenter af tid og sted
der udveksler og indbyder nye hendelser, nye sammenkoblinger.
At arbeide med arkitekturen afsidesliggende fra dens
oprinnelige sted har som udfordring ikke at miste
sin stedslighed. Hvordan arbeide mer lokalt, 1:1, den
måte dokumentarisk film og foto arbeider på? Et
tredje rum der verken hører stedet eller tegningen
til, men er mer situationsrelatert. Som igen kan sette
nytt lys på omgivelsene, nye måder at tolke byen og
dens samtid.
reference
Deleuze siger i Cinema 2 at montagen er et utykk for
tid. I Cinema 1 siger han at ‘bilde=flytende materie’,
og siden alt er flytende materie, vil et bilde så ikke
være annet enn et verdensudsnitt, et cosmosudsnitt,
et universudsnitt. I bevegelse. Hva vil det sige at
billedliggøre et udsnitt af en verden som alltid er
under forandring? Eller i denne sammenhæng, byen
foranderlighet? Måden man deler verden (stedet) opp
på er avgørende for at forså hvordan den kan settes
sammen igjen. Hvis man feks tar opp enn håndfull
jord fra grunden, adskiller den fra resten af grunden,
rammes den således ind. Dette er et bilde av verden,
i det minste en representasjon, der billedgør noge mer.
For hvert aspekt finnes det en nødvendig reflektionsbrydning,
dette fordi tingene allerede er forbunnet.
Deleuze skiller mellem tre forskellige tyber billeder;
perceptions-billede, bevægelses-billede og affectionsbillede.
Disse relaterer sig til perception af det synelige,
interaction mellem tingene og emotionel oplevelse.
Feks et perceptions-billede af et affection-billede. Begge
er bevægelsesbilleder, fordi begge bilder en verden der
representerer en overgang, en bevægelse hvor noe bliver
mer forandelig, og annet mer vedvarende. Et bilde i
forandring, som forskjell, blandet med varighet og lighed.
Dette ses som et tids-billede, et udsnitt af universet, der
også billedgør tiden.
grunnlag
En forestilling om at forstå og redegøre for et grunnbaseret
virke, hvor forskellige organiseringer tilpasser
hindannen, et mangfoldig system af komplekse egenskaber
der vever sammen. Materielt sett som et forsøg
på at iverksette et isolert område, skabe udvekslinger
mellem entropiske tilstander, understøttende proteser,
som i møde med organsisk materiale danner nytt
rumlig landskab, over tid.
tilnærming
Stedet læres at kende ved at inkorporere nærliggende
resursser, byen gennem forståelsen af de virkemåder
der opstår i en landskabelig process. Uden at efterligne,
men blot indvirke de hendelser der optræder
underveis. Ligesom materialets evne til at tilpasse nye
former for intelligens der i sin sammensetnig er større
enn udgangspunktet, en fraktal udvikling, ud over det
binære tankesettet. Samlet sett som synergier der kan
skabe bevægelser for og med et sted, også over lenger
tid, og som med små taktvise skritt kan forgrene sig
ud i en større virksomhed, den bevægelse byen og
det globale nettværk har som mulighed til at kunne
formidle.
tilgang
At sette lokale kræfter opp mod byen som sidestilt
modstand, bevæge dette op imod en strøm af retninger
som byen allerede har i sig, der måske også skaper
dynamiske sekvenser af hvordan et indesperret byrum
kan se ud. Som at bevæge sig i mellemrummet, i
sømmen af det temporære bylanskap der er ved at bli
til noge annet. En billedlig sekvens av stedets prosessuelle
tilstander, holdt sammen af nye konstruktioner.
Et sted der kan forandres ligesom naturen selv gør,
med dens påvirkning og menneskets motstad.
Denne form for efterindustrielt byrum, hvor
fragmenter af oppløste grunnlagsmatrialer, konstruktioner
og organiske vekster virker sammen. At
bruge de matrialer der ligger lagret på området, hvor
stålkonstruktioner udføres på nedlagte togverksteder
og videre tilpasses de opphobninger der allerede
finner sted. Som nye støbeformer og forlengelser af de
masser udgravningene efterlader. Som et dynamisk og
bevægelig landskab der hele tiden er i forandring. At
sette tid og endring i betraktning.
formål
En iværksettelse der også genererer fremtidsrettet
bevægelse for en mer lavscaleret mangfoldighed, sett
som små bevægelser for stedets egne resursser. Som
genvinding og bevaring af de kapasiteter der allerede
finner sted. At sette selvproduserende iværksettelser
igang, la disse interagere og danne nye overflader
i møde med en masse der med hensikt har at give
innblikk i en selvproduserende prosess, hvor noge er
ved at brydes ned og annet trede frem.
hensikt
Et møde der nye konstuktioner står som
genstående proteser i et forandeligt bylandskab,
som forlengelse af de opphobninger
der allerede finnes på stedet og som således
blir stående igen som nye retningeslinjer.
Hvor uafhengige installationer angir
visuelle forbindelser mellem nutidige og
eksisterende udtrykk, og som senere bliver
efterladt som aftrykk i det der en gang fant
sted. Dette med en gengivende kraft der
søger at videreudvikle byens vage steder
som selvproduserende mekanisme. Som perforerte
pletter af organiske vekster lagt hen over et industrielt
restelandskab der er ved at organiseres på ny. Og hvor
nye overlappinger danner søm mellem disse forskeller.
At kunne bevæge sig på tværs af disse ses som forsøg i
at eksponere byens industrielle møde med et kulturelt
bylandskap der både kan gavne et lokalt og urban
miljø. At fremkalde det rum der mellem det sosiale og
selvproduserende fungerer som eksperiment for nye
hendelser, nytt virke.

Fraktioner
En begivenhed behøver ikke
nødvendigvis være afhengig
af et bestemt sted for at kunne
fungere. Heller ikke et bestemt
fysisk rum for at kunne
optrede (i sitt virituelle virke,
som den digitaliserede verden
vi agerer i idag). Evnen til at
tilpasse kvantitative funktioner
i det eksisterende rumlige ses
i denne sammenhæng som et
kvalitativ udfordring fremfor
en kvantitativ, da disse virkeformer
og programmer nu kan
opdeles i mindre enheder og
ikke nødvendigvis behøver
ligge side om side, men mer
blendet rundt om i byen.
At flytte ind i et eksisterende
rum handler konventionelt
sett om at kvalifisere de fysiske
behov, med udgangspunkt
i areal og funktion, derefter
om kvaliteten af det rumlige.
Hvordan kan dette ses i en
modsatt sammenhæng hvor
erhversmessige situationer kan
organiseres mer fragmenteret
nu en før? Således stiller man
måske også mer tilpasningsdyktig
når større grupperinger
skal flytte ind i eksisterende
rum, man er ikke like afhengig
af å ha alt samlet på ett
sted, i samme bygning eller
samme byrum. Byen er ved
at endre sig drastisk, bydeler
transformerers fra det ene til
det andre, eksisterende virker
fordeler sig mer ud i perferien,
annet mer imod centrum. Nogen
ting har allerede mistet sin
rumlighed hvor lokaler bliver
stånde tomt og nye forskellige
funktioner flytter ind.
I dette tilfellet spørges det
til hvordan nye steder kan
udfylde byens tomme rum,
i dette tilfellet; byens havneområde.
Hvordan kan nye flytende strukturer
udvikles gennem kontakt med flere forskellige
steder, løpende. Og som hele tiden
tilpasser sig nye situationer, som bliver ved
at forandre sig, ved at udvikle sig.
Københavns havn tages som udgangspunkt,
dette store åbne byrum der bærer preg af
en helt annen grense/overgang mellem
hva finnes på den ene og andre side. Det
tenkes at fremkalle hybrider i form af
flåder/konstruktioner der kan flyttes rundt
i havnen. Fra de mer prominete områder til
de mer industrielle og vage steder, fra det
erhvervsmessige til de mer småscalerte og
kulturelle steder, også i møde med det der
finnes bagenom, at skabe nye tilhørigheder
til havnen. Og som i prosessen kan sample
og samle information fra vidt forskellige
stede, til vidt forkellige brug, nye måder at
tolke byen på.
Som consept at skabe fragmenter af et
blendet byrum, basert på flere konkrete
udvalgte steder hvor fokus legger vekt på
hva disse konstruktioner skal kunne i møte
med nye steder fremfor bare ét bestemt
sted. Dette i den hensikt at videre reprogramere
den forhåndstillede programforståelse
sett som en annen måde at tenke
program/funktion på, mer fragmenteret i
byen fremfor den samlede enhed der ofte
har en tendens at omslutte sig selv. At tenke
programeringen som et operativsystem der
skal kunne rumme og organisere flere understilte
programfunktioner der skaber nye
funktionelle bevægelser mellem
de der arbeider og agerer på
stedet og som forhåbentligvis
skaber mer menneskelig interaktion
der imellem.
Dette hvor bruker selv kan definerer
hva disse ny steder kan
bruges til, enten det er arrangementer
eller til enkelt formål.
Som lokalt mødested, sted
for rekreation, kunst, teater,
nye beskuelser, nye måder at
tolke byen på. Som ramme,
eksperiment for og med byens
forskellighed.
At se disse tilpassninger
som del af en videre prosess
der strekker sig ud over det
ferdigstillede, og som hele tiden
tilpasses nye begivenheder, nye
steder langs Københavns havn.
11. og 12. semester - Nytt kulturelt bylandskab, ved Dybbelsbro, Kbh / Revitalisering, København’s inderhavn

G r ø n l a n d
Grønland (grønl. Kalaallit Nunaat, «menneskenes land»)

13. semester- Afgangsprosjekt: V æ r k S t e d B y P a r k , Nedre Foss, Oslo

Installasjon 1:1, Studio 41, med Jonas Bråten, Jonas Garson, Jakob Moen von Krogh, Peik Elias, Mattis Lauritzsen (lyd)

Utkast fra skisseprosjekt under utvikling: 14 hytter i Hopen, Lofoten

Ny ramp for Rud Rampland/Bærum kommune (inkludert bygging), m/ Trond Bugge (prosjekternede ingeniør) og Eirik Dammen

Skisseprosjek/mulighetsstudie 1-3 hytter - Lurøy, Helgelandskysten

Konkurranse, Trygve Lies Plass, med August Berg og Caspar Cappelen

Tilbygg til Rødbergveien 110c (bygget), med Eirik Dammen

Konkurranse - Nedre Torg, Ski. I samarbeid med Lasse Gam Folke

Konkurranse - Sukkerbiten, i samarbeid med Helling Arkitekter

Installasjon, Viborg, m/Krabbesholm Højskole // Skisse, Sukkerbiten -historiske lag, Oslo havn