Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...
Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...
Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Bernadette</strong> Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007<br />
1862<br />
Indhold:<br />
2 Indledning<br />
3 Barndomsår i Holbæk<br />
3 Tømrerlærling i København<br />
4 Genopbygningen af Frederiksborg Slot<br />
5 Med Zwingmann i <strong>Skåne</strong><br />
7 Krigen<br />
8 På sporet af <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong><br />
9 <strong>Vold</strong>s selvforståelse<br />
11 Ved Peblingesøen<br />
13 Epilog<br />
14 Værkfortegnelse<br />
27 Summary<br />
<strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong> <strong>En</strong> <strong>dansk</strong> <strong>arkitekt</strong> i 1860’ernes <strong>Skåne</strong>
Indledning<br />
<strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>, 1839-1923, var en <strong>dansk</strong><br />
<strong>arkitekt</strong>, der i sine ungdomsår virkede i<br />
1860’ernes <strong>Skåne</strong>. <strong>Vold</strong>s liv og værk er<br />
veldokumenteret, men ikke publiceret.<br />
Sønnen Otto Valdemar <strong>Vold</strong> bevarede<br />
kilderne: brevsamlinger, originaldoku-<br />
Selvportræt. Rom, 1913<br />
menter, anbefalingsskrivelser, regnskabsbøger<br />
fra udenlandsrejser, festsange,<br />
avisartikler, <strong>arkitekt</strong>tegninger,<br />
akvareller og et fotoarkiv. Valdemar,<br />
der havde filosofikum fra Københavns<br />
Universitet, blev skolelærer, beundrede<br />
2<br />
sin far og hægede om familiens minder.<br />
Som sin far nærede han omhu for<br />
detaljen og udfærdigede en slægtsbog,<br />
hvoraf en betragtelig del er viet<br />
faren. Valdemar forfattede fire ”mindekranse”,<br />
essays over farens livsafs-<br />
nit. Da Valdemar fører en velskreven<br />
pen bliver det hér hans opgave, samt<br />
øvrige kilder, at berette om sin fars<br />
barndom, ungdom og arbejdsår som<br />
<strong>arkitekt</strong> i <strong>Skåne</strong>.
Barndomsår i Holbæk<br />
<strong>Ludvig</strong>, og hans tvillingesøster Marie,<br />
blev født den 1. december 1839 i Holbæk<br />
som børn af ægteparret Christen<br />
Pedersen Wold, købmand i Holbæk, og<br />
Dorthe Sophie Lund. <strong>Ludvig</strong>s forældre<br />
hørte hjemme i Holbæk, hvor de<br />
fødtes, levede på Ahlgade 33, og blev<br />
begravet. Den lille <strong>Ludvig</strong> blev døbt<br />
Niels Jacob <strong>Ludvig</strong> Wold ved<br />
tvillingdåben, den 20. marts 1840, i<br />
Holbæk kirke. Sine tidligste ungdomsår<br />
tilbragte <strong>Ludvig</strong> i Holbæks private<br />
Borgerskole, hvorfra han tog realeksamen<br />
i 1854. Her stod han under indflydelse<br />
af skolebestyrer H. C.<br />
Stausholm. <strong>Ludvig</strong> blev udskrevet med<br />
”Dom angående kundskaber og<br />
opførsel: udmærket godt”. Kort efter<br />
sin konfirmation i Holbæk kirke rejste<br />
den seksten årige <strong>Ludvig</strong> i 1855 til<br />
København for at stå i tømrerlære hos<br />
sin indgifte onkel, Stine Lunds ægtemand,<br />
tømrermester Frederik Emil<br />
Kerrn. I København boede <strong>Ludvig</strong> hos<br />
Kerrns i Nørregade 51. Samtidigt indledte<br />
han sine studier ved Kunstakademiet,<br />
hvor han sad i <strong>arkitekt</strong><br />
Jens Juel Eckersbergs klasseværelse.<br />
<strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>s exlibris,<br />
tegnet af Thorvald Bindesböll, 1897<br />
3<br />
Tømrerlærling i København<br />
Under sin lærlingetid stod <strong>Ludvig</strong> i korrespondance<br />
med Stausholm. <strong>Ludvig</strong>s<br />
breve er ikke bevarede, men vi kender<br />
fem af Stausholms, de årlige fødselsdagshilsener.<br />
Stausholm manede <strong>Ludvig</strong>:<br />
”Du er din egen lykkes smed. Det<br />
er vel godt, at din kære onkel utrætteligt<br />
arbejder på og lader virke for din<br />
uddannelse i alle retninger … din<br />
gode onkels bestræbelser ville intet<br />
kunne udrette, når du ikke selv ligeså<br />
utrætteligt arbejder på din uddannelse<br />
i dit fag, og søger at bevare dit hjerte<br />
rent og din vandel uplettet”.<br />
Stausholm nærede forventninger: ”Nu<br />
til dig, min unge ven. Du tænker vist<br />
næppe på, hvor ofte mine tanker<br />
dvæle ved dig og din fremtid, hvor<br />
meget jeg er stolt nok til at vente mig<br />
af dig, og hvor godt jeg ønsker dig<br />
det. Jeg venter nu intet mindre end at<br />
du til foråret, når du skal være tømrersvend,<br />
tillige vinder Akademiets<br />
sølvmedalje. Ifølge den undervisning,<br />
din fortræffelige onkel lader dig nyde<br />
og ifølge den flid, som jeg er forvisset<br />
om du anvender, hører disse forhåbninger<br />
vel ikke til umulighederne.<br />
Streng dig an! Gør din onkel og mig<br />
denne glæde”. Kort efter <strong>Ludvig</strong>s<br />
svendebrev maner Stausholm igen:<br />
”Du kan ikke noksom vise dig taknemmelig<br />
imod din fortræffelige onkel og<br />
tante for al den omhu, de i alle<br />
henseender have vist dig”. <strong>Ludvig</strong> kom<br />
livet igennem til at nære pietet for Kerrns,<br />
om ikke andet så af pligt. Valdemar<br />
skrev: ”Mens far var i tømrerlære<br />
boede han hos sin onkel og tante, og i<br />
hele sit liv nærede han stor pietet for<br />
dem; i mange år af min barndom og<br />
ungdom gik far og mor hver fredag<br />
aften i vinterhalvåret ud til Kerrns på<br />
Gammel Kongevej, næsten helt ude<br />
ved Smallegade, for at underholde<br />
tante med et slag kort. Det var langt<br />
fra for fars fornøjelse, han tilbragte de<br />
mange aftener derude, da tante og<br />
onkel ikke havde meget af betydning<br />
at tale om”. <strong>Ludvig</strong> modtog sit lærebrev<br />
som tømrersvend fra Frederik<br />
Emil Kerrn i 1859.
Frederiksborg Slot. AL<br />
Genopbygningen af Frederiksborg Slot<br />
Efter Frederiksborg slotsbrand i 1859<br />
ansatte Ferdinand Meldahl den tyskbaltiske<br />
<strong>arkitekt</strong> Christian Zwingmann<br />
som konduktør ved genopbygningen,<br />
og vennerne fra Kunstakademiet <strong>Ludvig</strong><br />
og August Klein som tegnere.<br />
Valdemar skrev: ”Et andet livsafsnit,<br />
far kunne strejfe, som også anslog<br />
nogle strenge, han ellers ikke spillede<br />
på til daglig brug, var hans ophold på<br />
Frederiksborg Slot, hvor han boede<br />
1860-1862 på første sal i Posttårnet<br />
sammen med en jævnaldrende <strong>arkitekt</strong><br />
August Klein. Far brusede af ungdom i<br />
én og tyve, to og tyve års alderen og<br />
var fuld af muntre, godmodige løjer,<br />
som når han og Klein stod i<br />
skjorteærmer og huggede løs på hinanden<br />
med klingen oppe på deres<br />
værelse for åbne vinduer for ved<br />
våbnenes klirren at tiltrække sig Frederiksborgdamernes<br />
opmærksomhed.<br />
Gennem Posttårnet var en yndet aftenpromenade<br />
for byens skønheder. I<br />
kådhed brækkede far engang<br />
kravebenet … og blev båret op på sit<br />
4<br />
værelse. Samme eller næste dag kom<br />
Frederik den Syvende for at tilse arbejdet<br />
med slottet. Kongen hørte at en<br />
ung <strong>arkitekt</strong> var kommet til skade, og<br />
da han troede at det havde noget med<br />
slottets arbejde at gøre, lod han sig<br />
føre op til patienten uden at spørge<br />
om nærmere besked. Kongen sagde<br />
sådan noget som. ”Går det bedre, min<br />
søn?” ”Jo tak, Deres Majestæt”. Og<br />
far og Klein åndede lettere, da de så<br />
hurtigt blev af med den høje gæst<br />
uden at behøve at gøre nærmere regn-<br />
skab for deres kåde streger”. Om <strong>Vold</strong>s<br />
arbejde på Frederiksborg Slot konkluderede<br />
Meldahl: ”Hr. <strong>arkitekt</strong> <strong>Vold</strong> har<br />
arbejdet på mit kontor som tegner i<br />
årene 1860-1861, og i alle måder vist<br />
sig som en tænkende og flittig ung<br />
mand”.
Marsvinholm<br />
Med Zwingmann i <strong>Skåne</strong><br />
Zwingmann havde forbindelse med<br />
<strong>Skåne</strong>, og varetog i 1850’erne restaureringen<br />
af hovedbygningen på herregården<br />
Marsvinholm nær Ystad. I<br />
begyndelsen af 1860’erne stod han for<br />
opførelsen af Marsvinholm kirke, og<br />
ansatte <strong>Vold</strong> som konduktør. Kirken<br />
stod klar til indvielse i 1867. I en anbefaling<br />
skrev Zwingmann i 1864: ”At<br />
<strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>, som praktisk har lært<br />
tømrerhåndværket og siden 1862 er<br />
elev af kunstakademiets <strong>arkitekt</strong>urskole,<br />
har været beskæftiget i de<br />
sidste fire år under min vejledning,<br />
dels med udførelsen af tegninger til<br />
forskellige store byggeforetagender,<br />
og i de sidste to år som bygningskonduktør<br />
har forestået opførelsen af en<br />
ny kirke på Marsvinholm i nærheden af<br />
Ystad, og i denne tid ikke alene har<br />
vist sig som en med let opfattelsesevne<br />
begavet ung mand, men tillige<br />
har udført nævnte arbejder på én, i<br />
hans alder sjældent dygtig,<br />
omhyggelig og tilfredsstillende måde -<br />
er det mig en glæde herved at kunne<br />
5<br />
tilkendegive og tør jeg med den<br />
største overbevisning anbefale ham<br />
som en i alle henseende tilforladelig og<br />
livlig ung mand med betydelig og<br />
praktisk erhvervet erfaring og<br />
dygtighed - og vil det være mig en<br />
glæde, hvis dette vidnesbyrd kunne<br />
fremme hans ansøgnings bevilligelse”.<br />
Valdemar beretter: ”Nitten år gammel<br />
blev far som sagt tømrersvend. Fra det<br />
sekstende til det tyvende år gik han på<br />
Akademiet og kom godt tyve år gammel<br />
til Frederiksborg Slot for under<br />
Meldahls ledelse at tegne og male<br />
slottet efter branden. To år arbejdede<br />
han der og konkurrerede samtidig til<br />
en elevopgave til Akademiet. Den hed:<br />
“Indkørslen til et arsenal” og blev antaget.<br />
Men han kom ikke til at tage afgangseksamen<br />
fra Akademiet, idet han<br />
rejste til Marsvinholm i <strong>Skåne</strong> for der i<br />
godt to år på <strong>arkitekt</strong> Zwingmanns<br />
vegne at lede opførelsen af en kirke”.<br />
Marie, <strong>Ludvig</strong>s tvillingesøster, korresponderede<br />
med sin bror i <strong>Skåne</strong>.
Marie, 1864 <strong>Ludvig</strong>, 1869<br />
Med Zwingmann i <strong>Skåne</strong><br />
Maries breve afspejler <strong>Ludvig</strong>s ungdomsvenskaber<br />
i Holbæk, blandt andre<br />
med den jævnaldrende Louis Pio,<br />
senere arbejderfører. Da <strong>Ludvig</strong> skrev<br />
til Pio om sin skuffelse i en ungdomsforelskelse,<br />
svarede Pio: ”Jeg spillede i<br />
aftes L’hombre med Hjort, han tabte<br />
sytten skilling. Han var også ulykkelig”.<br />
Om Zwingmann bemærkede<br />
Marie: ”Zwingmann var her for en otte<br />
dags tid siden. Det morede ham at<br />
læse dit brev. Han er rigtigt nok et<br />
fortræffeligt menneske, som man træffer<br />
få af. Han holder vist umådeligt<br />
meget af dig”. Marie døde som seks og<br />
tyve årig i barselsseng, året efter sit<br />
bryllup: ”Da så hustruens håb om at<br />
blive moder opfyldtes, og hun med<br />
6<br />
glad tak havde trykket den nyfødte til<br />
sit hjerte, da skulle også denne glæde<br />
og velsignelse være stakket. Herren<br />
varslede hende om sit kald, og med<br />
sagtmodig fromhed, uden klage, lagde<br />
hun sit hoved til den sidste hvile”.<br />
Maries død i foråret 1866 slog <strong>Ludvig</strong><br />
ud, og samme efterår fik han udstedt<br />
rejsepas til Tyskland, Østrig, Italien og<br />
Frankrig for at drage på sin første Italiens<br />
færd og tegne i Norditalien, Rom<br />
og Napoli. <strong>Vold</strong> fik tegnetilladelse til<br />
Nationalmuseet i Napoli og adgangsbillet<br />
til den pavelige have i Rom.<br />
Juleaften 1866 fejredes i Den Skandinaviske<br />
Forening i Paris.
Krigen<br />
I 1863 trak det op til krig mellem Danmark<br />
og Tyskland, og <strong>dansk</strong>e mænd<br />
blev indkaldt til militærtjeneste. <strong>Vold</strong><br />
havde trukket nr. 132 ved sessionen i<br />
Frederiksborg, og blev indstillet til infanteriet.<br />
Ved et militært nummerbytningsbrev<br />
imod betaling af 325<br />
rigsdaler, forpligtede forstærkningsmand<br />
Carl Ferdinand Torp sig til at<br />
tjene militærtjeneste i <strong>Vold</strong>s sted. <strong>Vold</strong><br />
stod nu i forstærkningen. Året efter<br />
var krigen en realitet, og <strong>Vold</strong> stod i<br />
farezonen for en indkaldelse. Han<br />
skrev derfor fra <strong>Skåne</strong> i 1864: ”Til det<br />
høje Krigsministerium! Undertegnede<br />
ansøger herved det høje Krigsministerium<br />
om ansættelse i armeen, enten<br />
som reservekonduktør i ingeniørkorpset,<br />
eller i en lignende stilling, hvor<br />
jeg kunne finde anvendelse for de<br />
specielle færdigheder, hvoraf jeg er i<br />
besiddelse. Jeg er født i Holbæk, den<br />
første december 1839, og blev i<br />
efteråret 1862 ved sessionen i Frederiksborg<br />
udskrevet til infanteriet,<br />
hvorefter jeg, ved at bytte vilkår med<br />
en anden, blev ansat i forstærkningen.<br />
Med hensyn til min uddannelse som<br />
<strong>arkitekt</strong> tillader jeg mig at anføre, at<br />
jeg i fem år har arbejdet ved tømrerhåndværket<br />
hos tømrermester Kerrn,<br />
hvorefter jeg blev elev af bygningsskolen<br />
ved Det Kongelige Akademi<br />
for De Skønne Kunster. Fra efteråret<br />
1859 har jeg i to år arbejdet for professor<br />
Meldahl som tegner, næsten<br />
udelukkende i anledning af Frederiksborg<br />
Slots genopførelse. Siden foråret<br />
1862 har jeg opholdt mig i Sverige.<br />
Jeg havde nemlig først ansættelse for<br />
<strong>arkitekt</strong> Zwingmann som bygningskonduktør<br />
ved en ny kirke, som baron<br />
Stjernblad til Marsvinholm lader<br />
opføre, og for øjeblikket er jeg dels<br />
ansat som <strong>arkitekt</strong> hos Ystad-Eslövs<br />
jernbaneselskab, dels beskæftiget med<br />
tegninger til flere private bygninger.<br />
For øvrigt tillader jeg mig at henvise til<br />
de vedlagte vidnesbyrd. I henhold til<br />
ovenstående tror jeg således, at jeg vil<br />
kunne tjene mit fædreland på en<br />
gavnligere måde, end ved at indtræde<br />
i armeen som kombattant, og skal blot<br />
tilføje, at jeg med tolv dages varsel vil<br />
kunne melde mig hos det høje<br />
krigsministerium. Underdanigst, <strong>Ludvig</strong><br />
<strong>Vold</strong>, <strong>arkitekt</strong>”. De vedlagte vidnesbyrd<br />
er anbefalinger fra Stjernblad,<br />
Kerrn, Zwingmann og Meldahl.<br />
Krigsministeriets svar kendes ikke, men<br />
<strong>Ludvig</strong> blev i <strong>Skåne</strong>, og deltog aldrig i<br />
krigen. Tiden omkring 1864 har dog<br />
7<br />
ikke været nem, og opgaverne i <strong>Skåne</strong><br />
sporadiske.<br />
Maleren Theodor Philipsen havde<br />
under Frederiksborg Slots<br />
genopførelse gjort bekendtskab med<br />
<strong>Ludvig</strong>, hvilket blev et nært venskab.<br />
Philipsen skrev ofte til vennen i <strong>Skåne</strong>,<br />
idet han beskrev sine oplevelser i Midtog<br />
Sønderjylland, og Slesvig, som underkorporal<br />
i den <strong>dansk</strong>e hær under<br />
krigen: ”Det er kedeligt for dig, at du<br />
ikke kan blive i Sverige, da du jo så<br />
ofte bliver revet ud af din gode stilling,<br />
og som ungt menneske i din stilling er<br />
det ikke let at få noget for sig selv,<br />
men du har vel ingen ro til at blive,<br />
glad skulle jeg blive, dersom vi traf hinanden<br />
herovre”.<br />
Valdemar beretter: ”Det er jo ikke<br />
nemt at rive sig løs fra et fremmed<br />
land, hvor man er ved at rodfæstes, og<br />
sådan gik det også far. I syv år i alt<br />
virkede han som <strong>arkitekt</strong> i Sverige,<br />
byggede efter egne tegninger stationshuset<br />
i Ystad, i hvilken by han den<br />
niende april 1866 blev trolovet med<br />
mor, byggede endvidere landstationerne<br />
på linien Ystad-Eslöv, et lille lystslot<br />
Lyckås, samt restaurerede<br />
forskellige gårde i <strong>Skåne</strong>, ét år havde<br />
han bopæl i Lund. Og så fast følte han<br />
sig knyttet til Sverige, at han ansøgte<br />
om og fik, femtende marts 1867, indfødsret<br />
som svensk borger, hvis han i<br />
løbet af ét år aflagde ”Tro og huldhedsed”<br />
til den svenske konge, Carl<br />
den Femtende. Far opgav at blive<br />
svensk borger, thi inden den<br />
foreskrevne år var gået, stod det ham<br />
klart, at der ikke blev nogen lønnende<br />
virksomhed for ham i Sverige. Minder<br />
om sin ungdom i Sverige strejfede far<br />
jo nu og da, og efter alt at dømme var<br />
han sprudlende vittig i den tid. Der<br />
kom altid noget af det lune igen til<br />
live, når vi var på besøg i Sverige”.
På sporet af <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong><br />
I 1856 havde Sverige indledt<br />
grundlæggelsen af de svenske jernbaner,<br />
og i 1866 indviedes jernbanelinien<br />
Ystad-Eslöv. Jernbanen var et<br />
privat aktieselskab, hvis første<br />
bestyrelse udgjordes af blandt andre<br />
baron Jules Stjernblad af Marsvinholm<br />
og Wilhelm Widegren, Västerstad.<br />
Kilderne bevares på Riksarkivet i<br />
Stockholm samt enkelte på Ystads<br />
Stadsarkiv. Jernbanen blev privat projekteret<br />
og bygget under ledelse af<br />
den svenske jernbaneingeniør, major<br />
Claes Adolf Adelsköld. Efter typemodel<br />
af Adelsköld tegnede <strong>Ludvig</strong> i 1863<br />
stationsbygningerne i Ystad, og i 1864<br />
lokalstationerne: Svenstorp, Tomelilla,<br />
Äsperöd, Lövestad, Vollsjö,<br />
Bjärsjölagård, Askeröd, Löberöd,<br />
Hurva, Kristineberg (Skarhult), anlagte<br />
i 1865. Flere af de gamle stationshuse<br />
står endnu, og fungerer i dag som privatboliger,<br />
nogle i god, andre i ringe til<br />
forfalden stand. Ystad og Lövestad<br />
stationshuse er fredede, med Adelsköld<br />
anført som <strong>arkitekt</strong>. Tegningerne<br />
var <strong>Vold</strong>s arbejde. Niels <strong>Vold</strong>, <strong>Ludvig</strong>s<br />
far, bevidner i en brevveksling sin søns<br />
værk: ”at du har forladt … Marsvinholm,<br />
og nu bosat dig i Ystad, og påbegyndt<br />
stationsbygningen”. Widegren,<br />
direktør for Ystad-Eslöv banen, skrev i<br />
1867 en anbefaling på svensk: ”At hr.<br />
<strong>Vold</strong>, som har været ansat som <strong>arkitekt</strong><br />
ved Ystad-Eslövs jernbane og har udført<br />
tegningerne til samtlige førnævnte<br />
8<br />
jernbanes behørige bygninger, med<br />
udmærkelse, ihærdighed og dygtighed<br />
fuldendt sine anliggender, kan jeg<br />
hermed på begæring bevidne”. Samtidigt<br />
arbejdede <strong>Ludvig</strong> for de lokale<br />
grever, baron Stjernblad og grev Arvid<br />
Posse af Charlottenlund, “Kongen af<br />
<strong>Skåne</strong>”, senere Sveriges statsminister:<br />
”Hr. <strong>Vold</strong>, som under flere år, i egenskab<br />
af konduktør har arbejdet ved<br />
Marsvinholms nye kirke, samt undertiden<br />
udført tegninger og vejledt undertegnede<br />
ved udførelsen af<br />
forefaldende mindre bygningsforetagender”.<br />
I 1869 var <strong>Vold</strong>s tid i <strong>Skåne</strong><br />
forbi, og han flyttede til København.
<strong>Vold</strong>s selvforståelse<br />
<strong>Vold</strong> forfattede selv sin biografi i 1914,<br />
og skrev om sit virke i <strong>Skåne</strong>: ”virkede<br />
som <strong>arkitekt</strong> i <strong>Skåne</strong> 1862-1869,<br />
forestod arbejdet ved Marsvinholms<br />
kirke og opførte stationsbygningen i<br />
Ystad med lokalstationer til Eslöv, samt<br />
det lille lystslot Lyckås”. Til sønnen bemærkede<br />
han: ”Jeg kunne jo nok<br />
skrive lidt om, hvad jeg har bestilt i<br />
<strong>Skåne</strong>, men det er jo ikke større sager.<br />
Det måtte da blive: ”Forestået arbejdet<br />
ved Marsvinholm kirke, og udført stationsbygningen<br />
i Ystad med lokalsta-<br />
Hjemme, 1903<br />
tioner til Eslöv, samt det lille lystslot<br />
Lyckås”. Nu med mit nuværende syn<br />
på <strong>arkitekt</strong>ur vurderer jeg dog ikke<br />
disse ting højt og vil lige så gerne have<br />
dem udeladt. Ja, så er der ikke mere at<br />
sige om den sag”. Valdemar fortolkede<br />
siden faderens selvforståelse som<br />
<strong>arkitekt</strong>: ”Da far i december 1868<br />
vendte hjem til Danmark fra Sverige,<br />
var det blevet for sent at fortsætte på<br />
Akademiet, eftersom han var kommet<br />
helt bort fra studierne. Jeg tror, han ret<br />
ofte i sit liv har følt det som et savn, at<br />
9<br />
Laurbærbekranset, 1919<br />
han ikke tog afgangseksamen fra<br />
Akademiet. Det havde tilfredsstillet<br />
ham at gøre ting færdige dér, thi<br />
grundighed har altid ligget for ham.<br />
Og på den anden side bunder det i en<br />
vis selvkritik, at han ikke blev ved med<br />
at virke som <strong>arkitekt</strong>. Sine<br />
selvstændige bygninger i Sverige ved<br />
jeg, han “vurderer lavt” og ønsker dem<br />
vist knap nok nævnt. Jeg kender dem<br />
dårligt, da jeg kun har set nogle af<br />
dem som dreng, så jeg kan ikke udtale<br />
mig om deres værd. Jeg tror, at far<br />
nærede ærgerrighed for at blive en<br />
fremragende <strong>arkitekt</strong>; og følte han, at<br />
hans evner ikke ville bære ham så<br />
langt, ville han foretrække en anden<br />
livsvej frem for at gå over og være en<br />
middelmådighed på <strong>arkitekt</strong>urens område.<br />
Han har nok sidst i 1860’erne og<br />
i begyndelsen af 70’erne haft en del<br />
brydninger og skrupler over sin livsvej.<br />
Thi det var jo ikke sådan, at han holdt<br />
til blandt middelmådighederne, nej<br />
tværtimod, i fire år var han assistent<br />
hos vel den tids fineste <strong>arkitekt</strong>
På kontoret, 1905<br />
<strong>Vold</strong>s selvforståelse<br />
Johan Daniel Herholdt, for hvem han<br />
havde tilsyn med restaurationen af<br />
Gisselfeld og flere kirker; og far har<br />
måske netop ved at virke under Herholdt,<br />
hvem han højagtede og beundrede<br />
til det sidste, så klart følt sine<br />
evners begrænsning. Da han derfor<br />
1871 eller 1872 kom i nærmere<br />
forbindelse med Johan Fichs jernbjælkeforretning,<br />
gled han lidt efter<br />
lidt helt over i denne som bygningskyndig<br />
kompagnon og holdt helt<br />
op med at virke som <strong>arkitekt</strong> i begyn-<br />
Kontoret, 1915<br />
delsen af 70’erne”. I 1870 anbefalede<br />
Herholdt en rejse til <strong>arkitekt</strong>udstillingen<br />
i London: ”Hr. <strong>Vold</strong> har i omtrent<br />
seks måneder arbejdet for mig og jeg<br />
har derved haft lejlighed til at lære<br />
ham at kende som en særdeles<br />
pålidelig og dygtig mand, der foruden<br />
at han i fem år har uddannet sig som<br />
praktisk tømmermand, tillige har erhvervet<br />
sig gode <strong>arkitekt</strong>oniske kundskaber,<br />
og ved i flere år at have virket<br />
som bygningskonduktør, har haft god<br />
anledning til at gøre sig bekendt med<br />
10<br />
de forskellige bygningsarbejder ... det<br />
er mig ligeledes bekendt, at hr. <strong>Vold</strong><br />
ikke har til hensigt at gøre <strong>arkitekt</strong>uren<br />
til sin livsopgave, men derimod ønsker<br />
snarest muligt at komme i en virksomhed<br />
enten som bygningskonduktør<br />
eller håndværker, og at han forinden<br />
han indtræder i en sådan stilling, ville<br />
have særdeles nytte ved at lære bygningsforholdene<br />
at kende i et større<br />
land som <strong>En</strong>gland er udenfor enhver<br />
tvivl. Ligesom han efter min fulde<br />
overbevisning har alle de forkundsk-<br />
aber som er fornødne for med virkeligt<br />
udbytte at kunne deltage i den<br />
forestående tur til arbejderudstillingen<br />
i London, har jeg tillige den overbevisning<br />
at han med flid og udholdenhed<br />
vil søge at gøre sit ophold dér så frugtbringende<br />
som muligt, og jeg må derfor<br />
anbefale ham på det bedste til den<br />
ærede Bestyrelse til arbejdertoget til<br />
den nævnte udstilling”.
Ved Peblingesøen<br />
I 1865 var <strong>Vold</strong> blevet optaget som<br />
medlem af Sankt Knuds Gildet i Ystad,<br />
og dér mødte han ved et bal sit livs<br />
udkårne, Ystad borgmesteren Christopher<br />
Frederik Wendts datter, Johanna.<br />
Parret blev trolovet i 1866, og <strong>Ludvig</strong><br />
rejste til Rom, hvorfra han sendte<br />
kærlighedsbreve. Tiden hørte til de<br />
lange forlovelser, og først i 1872 indbød<br />
borgmester Wendt til bryllup i<br />
Ystad, da <strong>Vold</strong>s karriere som forretningsmand<br />
i København var etableret.<br />
Johanna flyttede da med <strong>Ludvig</strong> til<br />
København, hvor parret boede i<br />
Johanna, 1866<br />
1870’erne i Kerrns sommerhus i<br />
Nansensgade 23, et træhus ved Peblingesøen.<br />
Efterhånden kunne <strong>Vold</strong><br />
udskifte sommerhuset med sin permanente<br />
bolig på nabogrunden Nørre Søgade<br />
33, som han lod opføre i 1881.<br />
<strong>Vold</strong> beholdt træhuset som kontor. Johanna<br />
og <strong>Ludvig</strong> fik tre børn.<br />
I København vandt <strong>Vold</strong> ”Borgerskab<br />
her i staden som grosserer”, som<br />
Valdemar beretter: ”Efter Fichs død,<br />
1886, blev han eneindehaver af forretningen,<br />
som han har drevet og driver<br />
11<br />
Stuen, 1900<br />
endnu,1919, under firmanavn: Johan<br />
Fichs Efterfølger, L. <strong>Vold</strong>. Titlen<br />
<strong>arkitekt</strong> har dog fulgt ham langt ned i<br />
dette århundrede uden at han gjorde<br />
sig umage derfor. Ikke engang da far,<br />
1880-1881, lader ejendommen i Nørre<br />
Søgade 33 opføre, vil han være sin<br />
egen <strong>arkitekt</strong>, men vælger <strong>arkitekt</strong><br />
Herman Baagøe Storck, én af Herholdts<br />
disciple, for at få det gjort<br />
bedre end han selv havde formået. …<br />
Og da han bygger landstedet i Rungsted,<br />
1890, vil han heller ikke nu optræde<br />
som <strong>arkitekt</strong>, men vælger sin<br />
Johanna, 1913<br />
ven Andreas Clemmensen, også én af<br />
Herholdts disciple. … Han fik stor<br />
glæde af at vælge Clemmensen, hvis<br />
lille hus havde så fin en duft af Italien,<br />
fars ungdoms beånding. Fars selvkritik<br />
og energi omkring 1890 var sikkert<br />
den samme som i 1860’erne, men det<br />
står for mig, som hans kunstneriske<br />
udvikling har stået i stampe i 70’erne,<br />
80’erne, og først med Rungsted tiden<br />
vågner der igen trang til at være i<br />
nærmere forhold til den lødige kunst.<br />
Først omkring 1890 begynder han at<br />
samle på gode malerier”.
Søtorp, 1894<br />
Ved Peblingesøen<br />
Gennem sin grossistvirksomhed var<br />
<strong>Vold</strong> blevet velhavende, blandt andet<br />
som forhandler af jernkonstruktioner<br />
til brygger Jacobsen på Carlsberg. På<br />
sine modne år indledte han de udenlandsrejser,<br />
der skulle bringe ham Europa<br />
rundt. Han modtog rejsepas af<br />
1889 til Tyskland og Frankrig fra politidirektøren<br />
i København, og passet<br />
karakteriserer ham som ”halvtreds år,<br />
middel af vækst og bygning, med<br />
blondt hår og blå øjne”. Syv Italiens<br />
rejser blev det til af månedlange<br />
ophold, der kom til at præge ham,<br />
hans tegnerhjerte, fotoarkiv og<br />
forbindelser i samtidens <strong>dansk</strong>e kul-<br />
På Lago Maggiore, 1908<br />
turkredse. <strong>Vold</strong> blev i 1904 valgt ind i<br />
Københavns Grundejerforening. Igennem<br />
1890-1910’erne var <strong>Vold</strong> optaget<br />
af udenlandsrejser, kunststudier og<br />
kunstmæcenvirksomhed. Han samlede<br />
af samtidens bedste <strong>dansk</strong>e kunstmalerier,<br />
gik til kunstforelæsninger, og lod<br />
en af sine gamle venner, Andreas<br />
Clemmensen, tegne sit nyanlagte landsted<br />
i italiensk stil, Søtorp i Rungsted<br />
ud til Øresund. Søtorp blev solgt i<br />
1905, ombygget til ukendelighed, og<br />
siden revet ned. <strong>Vold</strong> tegnede da selv<br />
som sin sidste <strong>arkitekt</strong>gerning et<br />
beskedent, men solidt landsted i Humlebæk.<br />
Huset ligger endnu på toppen<br />
12<br />
af en stejl skrænt ud til strandbredden<br />
med et herligt udsyn over Øresund.<br />
<strong>Vold</strong> blev i 1913 optaget som<br />
æresmedlem ved Skandinavisk Forening<br />
for Kunstnere og Videnskabsdyrkere<br />
i Rom i ”taknemmelig<br />
anerkendelse af den interesse De altid<br />
har vist den”. Fem år senere kvitterede<br />
Det Kongelige Akademi for De Skønne<br />
Kunster med tak for hans udkast til en<br />
”Fundats for rejselegatet Firenze,<br />
stiftet 1918 af grosserer <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>.<br />
Legatet tildeles en yngre kandidat,<br />
<strong>arkitekt</strong> eller anden kunstnerisk uddannelse,<br />
til en studierejse til Italien af<br />
BS 2<br />
mindst to måneders varighed”.<br />
I 1922 fejrede <strong>Ludvig</strong> og Johanna<br />
deres guldbryllup i Gentofte, men <strong>Ludvig</strong><br />
var blevet en gammel mand,<br />
afkræftet, og havde i nogle år lidt af<br />
en tærende sygdom, hvis diagnose<br />
aldrig blev stadfæstet. Året efter døde<br />
han tre og firs år gammel, den 22. januar<br />
1923, i sit hjem i Nørre Søgade.<br />
Han blev begravet fra Gentofte kirke.<br />
To år senere døde Johanna, og blev<br />
begravet ved sin mands side.
Siena, 1866<br />
Epilog<br />
Kilderne til <strong>Vold</strong>s bygninger i <strong>Skåne</strong>,<br />
byggesagerne, synes tabt, men der vil i<br />
<strong>Skåne</strong> kunne findes gamle fotografier<br />
og postkort. Man vil kunne identificere<br />
kilder på Riksarkivet i Stockholm<br />
(Ystad-Eslöv jernbanen), Landsarkivet i<br />
Lund (skånske godsarkiver), og Ystads<br />
Stadsarkiv. Den rejseaktivitet i Sverige<br />
en forskningsartikel vil kræve har dog<br />
ikke været forfatteren mulig. Derfor er<br />
Rådhuset i Siena, 1866<br />
13<br />
denne artikel, forfattet på grundlag af<br />
privatarkivet i familien <strong>Vold</strong>s varetægt,<br />
samt rejser ”På sporet af <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>” i<br />
<strong>Skåne</strong>, anlagt som en oversigtsartikel<br />
med det formål at introducere en hidtil<br />
overset <strong>dansk</strong> <strong>arkitekt</strong>. Artiklens værkfortegnelse<br />
er ikke udtømmende, men<br />
præsenterer det bedste af <strong>Vold</strong>s<br />
kendte produktion.
Værkfortegnelse<br />
Finnhult, 1864<br />
Ystad stationshus, 1863. Indviet 1865.<br />
Lokalstationerne på Ystad-Eslöv jernbanen, 1864. Indviet 1865.<br />
Hovedbygningen ved Finnhult ved Ringsjön, 1864, muligvis aldrig bygget.<br />
Stadshus i Årsjö ved Krageholm, 1865. Indviet 1866.<br />
Borgmester Wendts villa i Borås, efter 1866.<br />
Lyckås jagtslot, 1867.<br />
Ladefogedhuset ved Rydsgård, 1867.<br />
Gamla Läroverket, Ängelholm, 1867. Indviet 1872.<br />
Östra Broby kirke, Broby, 1868. Indviet 1873.<br />
Tømrermestrenes Stiftelse, København, 1879. Indviet 1880.<br />
Landstedet ved Øresund: Humlebæk, 1905.<br />
Finnhult, 1864 Wendts villa i Borås<br />
14
Ystad Stationshus<br />
Ystad stationshus. Bygningen er fredet<br />
PC PC<br />
15
Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen<br />
Äsperöd Äsperöd<br />
Hurva Hurva<br />
16
Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen<br />
Lövestad. Bygningen er fredet Askeröd<br />
Kristineberg Svenstorp<br />
17
Aarsjö<br />
<strong>En</strong> landsbyskole i Aarsjö ved Krageholm<br />
BS<br />
18
Lyckås Jagtslot<br />
19<br />
BS<br />
BS
Ängelholm Gamle Skole<br />
20<br />
1867
Östra Broby Kirke<br />
<strong>Vold</strong>s kirke. Proveniens ukendt. Broby kirke sakristi<br />
BS 2<br />
I 1868 tegnede <strong>Vold</strong> Östra Broby kirke i Broby i Nordøst<br />
<strong>Skåne</strong>. <strong>Vold</strong>s kirkebyggeri afløste en 1100-tals romansk<br />
stenkirke, der grundet ”pladsmangel” og dårlig stand var<br />
blevet nedrevet. Kirkebyggeriet var af et stort format med<br />
plads til otte hundrede personer og færdigbygget i 1873, men<br />
stod blot i omtrent tres år. Under en påskegudstjeneste i 1930<br />
brændte kirken ned, taget brasede sammen, og alene fundamenterne<br />
og murene stod tilbage. Den nuværende kirke, der<br />
stod færdig i 1932, indbefattede 1873-murene, og er bygget<br />
over <strong>Vold</strong>s kirke, dog tilføjet en anden tårntype. Kirken af i<br />
dag bærer i sit indre et umiskendeligt præg af 1930’ernes<br />
funkisstil. Der eksisterer i Broby fotografier og postkort af<br />
<strong>Vold</strong>s kirkebygning, men disse har ikke været forfatteren i<br />
hænde.<br />
21<br />
1868
Östra Broby Kirke<br />
St. Croce i Firenze,1866<br />
22<br />
Östra Broby kirke, 1868
Tømrermestrenes Stiftelse<br />
<strong>Vold</strong> tegnede i 1879 Tømrermestrenes Stiftelse på<br />
Vesterbro i København, for sin mosters mand Frederik<br />
Emil Kerrn, oldermand i Københavns Tømrerlaug.<br />
Bygningen har Gisselfeld Kloster på<br />
Sydsjælland, Peder Oxes renæssanceslot fra<br />
1550’erne, som forbillede. I 1870 varetog <strong>Vold</strong><br />
restaureringen af Gisselfeld, hvis facade han tegnede.<br />
Facaden genkendes i de kamtakkede gavle på<br />
Tømrermestrenes Stiftelse. Valdemar nævner intetsteds<br />
sin fars arbejde, og det synes nærliggende at<br />
tænke sig, at <strong>Vold</strong> har fortiet arbejdet på husets<br />
tegninger.<br />
23
Tømrermestrenes Stiftelse<br />
Tømrermestrenes Stiftelse. <strong>Vold</strong>, 1879<br />
24<br />
Gisselfeld. <strong>Vold</strong>, 1870
Humlebæk<br />
Johanna og barnebarn foran<br />
sommerboligen i Humlebæk, 1908<br />
25
Humlebæk<br />
26<br />
1905
Summary<br />
<strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong> was a Danish architect, who, as a young man, had commissions in<br />
Scania in the south of Sweden during the 1860s, constructing churches and railway<br />
property. Nothing has, as yet, been published about his life and work. <strong>Vold</strong><br />
originally became a carpenter and studied architecture at the Academy of Fine<br />
Arts in Copenhagen. In 1859 he was commissioned as draughtsman for the reconstruction<br />
of Frederiksborg Castle, which had been destroyed by fire. <strong>Vold</strong><br />
met the Baltic German architect Christian Zwingmann, who in 1862 employed<br />
him to conduct the construction of Marsvinholm Church near Ystad in Scania.<br />
Through contacts with members of the Swedish nobility, <strong>Vold</strong> was employed as<br />
architect by the Ystad-Eslöv railway company. He drew the plans for Ystad Railway<br />
Station, attributed to Claes Adelsköld, as well as the smaller stations on the<br />
Ystad-Eslöv line. <strong>Vold</strong> was employed in Scania for seven years; his work includes<br />
the hunting-box at Lyckås outside Ystad, Gamla Läroverket in Ängelholm and<br />
Östra Broby Church. In 1869 <strong>Vold</strong> moved back to Copenhagen. He married Johanna<br />
Wendt, daughter of the mayor of Ystad, and, renouncing the profession of<br />
architect, became a wholesale dealer, and a wealthy man. In his later years he<br />
travelled in Italy; collected art, and founded various bursaries. The building of<br />
the Copenhagen Guild of Carpenters in the Vesterbro district of Copenhagen is<br />
one of the few buildings in Denmark drafted by <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>.<br />
Ide, research & tekst: <strong>Bernadette</strong> Preben-Hansen.<br />
Grafik & layout: Beatrice Brandt.<br />
Foto: Anne Lippert (AL), <strong>Bernadette</strong> Preben-Hansen (BPH),<br />
Bengt Svedrell (BS), Bjarne Schartau (BS 2 ), Preben Conrad (PC).<br />
Privatoptagelser, tegninger og akvareller af <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>.<br />
Medmindre anden fotograf er anført, er bygningsfoto optaget af BPH.<br />
Medmindre andet årstal er anført, er bygningsfoto optaget i 2006.<br />
Summary: Elisabeth McOwan.<br />
Vesterbro, 2007. ISBN 978-87-991402-1-3<br />
27<br />
Lillehammer, 1915<br />
Tak til Torben <strong>Vold</strong> for et indblik i kilderne til <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>s liv og værk;<br />
et fotoarkiv, en håndskreven slægtsbog: Otto Valdemar <strong>Vold</strong>, Familierne<br />
Hensvolden (Wold) og Lund, Ålborg, 1920’erne, samt byggetegninger, efterladte<br />
papirer og brevsamlinger. Kilderne er i privateje og udlånes ikke. Forfatteren<br />
har anbefalet familien <strong>Vold</strong> at overdrage forskningsmaterialet til Det<br />
Kongelige Bibliotek.<br />
Tak til Bengt Svedrell, Ystad, som har fulgt mig ”På sporet af <strong>Ludvig</strong> <strong>Vold</strong>” på rejser<br />
<strong>Skåne</strong> rundt.