Håndbog Offshore - hvordan? - Offshore Center Danmark

Svend Ole Madsen Analyse af den danske offshoresektor – virksomhedsudvikling og klyngeperspektiver Side 23 af 43
ger HESS at få lokale folk fra nærområdet koblet på projektet til at udføre mindre komplicerede
processer, mens specialisterne fra Siemens i Sverige kan koncentrere sig om opgaver indenfor deres
specielle felter. Derved kan HESS spare udgifter og de lokale underleverandører kan blive koblet
på komplicerede opgaver og dermed få udviklet deres kompetencer”.
Ovenstående citater berører et vigtigt forhold. De peger på, at salgsfunktionen som oftest ikke er
tilstrækkelig, og at en øget indsats på dette område gerne skulle medføre videreudvikling gennem
nye innovationer. En forstærket indsats i salgsafdelingen kan dermed ikke stå alene. Den skal ses i
sammenhæng med en tæt kobling til udviklingsaktiviteter og fremstillingsmetoder.
Udviklingsafdeling /udviklingsfunktion
Alle de interviewede aftagere (operatører og større underleverandører) er enige i, at man søger proaktivitet
fra samarbejdspartnerne. Det man er interesseret i, er en overførsel af viden og erfaringer
fra underleverandør til kunde – en viden der muligvis er opstået i forbindelse med salg til udenlandsk
kunde eller kunde i hel anden branche. Man er ikke interesseret i proaktivitet fra en ”Mazda
626 sælger”, der kun udleverer farvestrålende brochurer. Proaktiviteten skal være forankret i faglig
viden. DONG udtrykker det på den måde: ”Vigtigt at leverandørerne kommer med konstruktive
forslag – men ligeså vigtigt at de erkender egne begrænsninger og melder dette klart ud, så der ikke
spildes kostbar tid til løsning af et problem.” Set fra den mindre virksomheds synsvinkel er man
enig i den betragtning, idet DST fremhæver, at man ikke har ”en egentlig ”salgsafdeling” – i en
projektorienteret organisation på det industrielle marked vil kunden tale med ”eksperter” – folk
som har forstand på sagerne”. En ”sælger” på det industrielle marked (i modsætning til konsumentvaremarkedet)
har derfor en stor faglig indsigt som kombineret med evnen til at kunne anskue
problemstillingerne ud fra kundens side, gør, at han derfor kan indgå i en konstruktiv dialog om
forskellige løsningsmodeller på identificerede problemstillinger.
Visse samfundsøkonomiske tendenser peger også i retning af, at udviklingsafdelinger – selv i mindre
virksomheder – bør tillægges større betydning fremover. Semco understreger i den sammenhæng,
at ”tidligere blev alt fremstillet hos Semco Maritime (EOS) fra bunden. Fremover kunne man
tænke sig, at Semco vil følge den generelle tendens med at få fremstillet mindre moduler, sektioner
mv. i lande, hvor arbejdskraften er billig og så koncentrere sig om udviklingsarbejdet”. Samme
udvikling kan konstateres hos GM Smede og Maskinfabrik, idet ”man bliver presset til at sænke
priserne overfor kunderne. Som følge heraf forsøges med outsourcing af spænder (og andre småting)
til Kina. Stålkonstruktioner kan evt. laves i Polen”. Ud over at fokus rettes mod udviklingsarbejde,
betyder outsourcing af delkomponenter eller delprocesser, at hele fremstillingsprocessen skal
ses i ny belysning, idet projektstyring og ledelse af partnere kræver en helt anden indsats end fremstilling
i en mere traditionel forstand, hvor de fleste komponenter laves in – house.
Større aftagere forventer ligeledes, at produktionsapparatet er fuldt opdateret hos leverandørerne.
Ved at indgå rammeaftaler af en 3 – 4 års varighed forventes, at leverandørerne investerer i procesudstyr,
således at performance konstant forbedres. Det er ikke ualmindeligt at operere med at et
prisfald på mellem 3 og 5 pct. år (jf. Madsen & Mikkelsen, 2005). Løbende udvikling og indførelse
af nye teknologiske produktionsprocesser betyder også et pres på de produktionstekniske afdelinger
(PTA) for at optimere planlægning af produktionen.
Der er derfor ingen tvivl om, at antallet af ”white collars” vil stige i forhold til ”blue collars” – selv
i mindre fremstillingsvirksomheder.
Selv om ”udviklingsafdelinger” burde være eksponenter for nyudvikling, ændringer, eksperimenter
mv., ses det ofte, at disse afdelinger er præget af en høj grad af konservatisme. Det kan således konstateres,
at anvendelsen af aluminium i den danske offshoresektor ligger betydeligt lavere end anvendelsen
i ex. Norge og Holland (Ambat, 2007). Dette til trods for at aluminium har nogle egenskaber
(vægt, korrosionsforhold, sammenføjningsmetoder mv.), som burde gøre materialet mere
attraktivt ved fremstilling af bestemte komponenter. Semco peger på, ”at danske alu – svejsere har
generelt ikke opnået tilstrækkelig erfaring og fortrolighed med den lidt vanskeligere alu teknologi,
Offshore - hvordan?
67