Håndbog Offshore - hvordan? - Offshore Center Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 Den danske offshoresektor 1962-2007 - Udvikling, udfordringer og værdi i Esbjerg-fi skeriet i midten af 1980’erne pressede mange virksomheder til nytænkning. Offshoresektoren virkede som et fornuftigt alternativ. Kravene for nye virksomheder var dog blevet øget i takt med branchens vækst. Som konsekvens heraf skete der en klar udskilning mellem de virksomheder, der forstod at leve op til kravene og dem, som ikke gjorde. Det var ikke altid, at store og velkendte virksomheder klarede sig bedre end mindre virksomheder. Nogle af de større virksomheder så måske lidt let på krav om kvalitetsstyring - ud fra en opfattelse af, at de med deres ofte mange år i bagagen sagtens kunne levere det krævede. Resultatet var imidlertid, at det i fl ere tilfælde blev de små eller mellemstore virksomheder, der løb med ordrerne, fordi de gjorde sig umage med at leve op til de stillede krav. For periodens nye virksomheder var der stadig meget at lære, selv når det var bevist, at virksomheden formåede at leve op til de stillede krav. Nogle virksomheder blev ved deres indgang på markedet mødt med meget hårde forsikringsmæssige vilkår. Krav der senere blev lempet, da det stod klart, hvilke kvalitets- og sikkerhedskrav der i forvejen gjorde sig gældende. Dette og lignende eksempler illustrerer dog de uventede udfordringer, der undertiden kunne møde virksomhederne. At have styr på sikkerhed og kvalitet var et gennemgående krav for at bide sig fast på offshoremarkedet, men også i 1990’erne var de personlige kontakter en central faktor, hvis man ville ind. For en lille og nystartet virksomhed uden nogen form for referencer var det vanskeligt at komme ind på markedet. Personlige relationer fra tidligere ansættelsesforhold og fra tidligere kundekredse var derfor vigtige – præcis på samme måde, som det havde været vigtigt med erfarne udenlandske kontakter i offshoreindustriens første år. Omkring årtusindskiftet kom der blandt Esbjergs offshorerelaterede virksomheder stadig mere fokus mod det internationale offshoremarked. Esbjerg-virksomhederne havde i de forudgående årtier haft offshoreaktiviteterne 36 Offshore - hvordan? på den danske del af Nordsøen som en udviklingsmæssig ”kravlegård”. De største og mest veletablerede fi rmaer var nået ud af kravlegården og begyndte nu at ekspandere på det internationale marked, men fra omkring 2000 begyndte fl ere andre og mindre virksomheder ligeledes at forfølge mulighederne i udlandet. Selvom Esbjergs offshorebranche efter årtusindskiftet fortrinsvis må karakteriseres som bestående af etablerede fi rmaer med stadig større eksportfokus, kom der også nye virksomheder til i disse år. Som det også havde været tilfældet i tidligere perioder, etableredes disse virksomheder som oftest ved, at der blev fundet et ”hul i markedet”. Trods hård konkurrence og store krav viste en række af disse virksomheder, at det ad denne vej fortsat kunne lade sig gøre at komme ind på markedet inden for en overskuelig årrække. Held, dygtighed og hårdt arbejde var vigtige faktorer i processen fra ide til succesfuld etablering. Konkluderende kan det konstateres, at virksomhederne i de tidlige år i offshoresektorens udvikling var fokuseret på at hive viden hjem fra udlandet. Virksomhedernes centrale udfordring var at etablere kontakter og viden. I midten af 1980’erne var der etableret et vist vidensniveau, og fl ere Esbjerg-virksomheder var klar til at stå på egne ben og søge efter ”huller i markedet”. Denne søgen fortsatte op igennem 1990’erne, samtidigt med at erfaringerne udbyggedes. Omkring årtusindskiftet havde Esbjerg-virksomhederne nået et vidensniveau, der gjorde dem i stand til at træde ud på eksportmarkedet, hvor de med en stigende grad af succes gjorde sig bemærket. Vejen ind på offshoremarkedet har gennem de seneste årtier varieret i takt med tidens krav. Gennemgående gælder det imidlertid, at personlige kontakter, fokus på kvalitet og sikkerhed samt evnen til at fi nde ”huller i markedet” er centrale, hvis man ønsker at etablere sig på offshoremarkedet (3).
Offshoremarkedets værdi I de ovenstående afsnit er udviklingen af den danske offshoreindustri gennem de sidste godt fi re årtier blevet belyst fra nationalt over regionalt/lokalt til virksomhedsniveau. Udfordringerne har gennem årene ændret karakter, og kravene til markedsadgang er i dag skærpede i forhold til situationen for ti, tyve eller tredive år siden. Til gengæld er markedets økonomiske værdi også øget ganske betydeligt. Anskuet ud fra løbende priser er f.eks. investeringerne i de danske offshoreaktiviteter steget fra 164 mio. kr. i 1972 over knap 1,2 mia. kr. i 1980, godt 4 mia. kr. i 1990 og knap 6,6 mia. kr. i 2000 til knap 10,5 mia. kr. i 2006 (4). Selv med hensyntagen til infl ation og prisudvikling er der klart tale om et marked i vækst. Den danske offshoresektor 1962-2007 - Udvikling, udfordringer og værdi 13 Olie- og gasaktiviteternes samlede samfundsmæssige værdi er dog langt fra begrænset til investeringerne i efterforskning, feltudbygning og -drift, som er de primære aktiviteter på Nordsøen. I virkeligheden udgør disse ting kun en mindre del af det samlede regnskab, hvilket vil fremgå af nedenstående opstilling om den værdi, som produktionen af godt 17 mio. tons olie og 9,2 mia. kbm. naturgas fra de 19 producerende felter på den danske Nordsøsokkel skabte i 2006: Tabel 1 De danske offshoreaktiviteters samfundsøkonomiske værdi, status 2006 Investeringer på dansk Nordsøsokkel: 10,5 mia. kr. Samlet værdi af den danske salgsproduktion: 60,7 mia. kr. Positiv effekt på dansk handelsbalance: 30,8 mia. kr. Positiv effekt på dansk betalingsbalance: 30,0 mia. kr.* Statens indtægter via skatter, afgifter, royalties m.v.: 31,5 mia. kr. Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2006, Kbh. 2007. * Effekten er af Energistyrelsen beregnet ud fra en international oliepris på 50 US-dollars pr. tønde. En højere international oliepris vil selvsagt have større effekt på betalingsbalancen. Energistyrelsens imponerende talværdier er dog ikke fuldt dækkende, idet man ikke har forsøgt at beregne den afledte omsætnings- og beskæftigelsesmæssige effekt, der skabes af de danske offshoreaktiviteter på Nordsøen. For 2006 vil udgangspunktet for en sådan beregning selvsagt være de 10,5 mia. kr., som dette år blev investeret i efterforskning, feltudbygning og -drift på den danske Nordsøsokkel. Imidlertid resulterede kun en del af disse investeringer i ordrer hos danske underleverandører. For at kunne gennemføre en beregning må man derfor i udgangspunktet have en rimelig sikker indikation på investeringernes fordeling mellem danske og udenlandske leverandører. Offshore - hvordan? 37
Page 1 and 2: OFFSHORE - HVORDAN? HVORDAN? OFFSHO
Page 3 and 4: Håndbog Offshore - hvordan? En int
Page 5 and 6: En introduktion til olie- og gasbra
Page 7 and 8: en analyse af den danske offshorekl
Page 9 and 10: Store muligheder - hvis du får rig
Page 11 and 12: de egentlige olie- og gasaktivitete
Page 13 and 14: Danmark og det internationale olie-
Page 15 and 16: Dansk Svejse Teknik A/S om salg med
Page 17 and 18: Vigtige overvejelser - før du besl
Page 19 and 20: Offshore Consortium Esbjerg blev et
Page 21 and 22: Indberette fi nansielle nøgletal H
Page 23 and 24: Selvstudier Her er en række udvalg
Page 25 and 26: Den danske offshoresektor 1962-2007
Page 27 and 28: Indhold Den danske offshoresektor 1
Page 29 and 30: Indledning Fiskeri- og Søfartsmuse
Page 31 and 32: var olie- og gasproduktionen fra da
Page 33 and 34: syntes undervejs. Det gjaldt såvel
Page 35: Efter belysningen af offshoreindust
Page 39 and 40: Tabel 3 Offshoreaktiviteternes afl
Page 41 and 42: liste for 2006 henlagt i Fiskeri- o
Page 43 and 44: Den danske offshoresektor 1962-2007
Page 45 and 46: Svend Ole Madsen Analyse af den dan
Page 87 and 88:
Svend Ole Madsen Analyse af den dan
show all

Håndbog Offshore - hvordan? - Offshore Center Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?