Håndbog Offshore - hvordan? - Offshore Center Danmark

More documents

Recommendations

Info

Historien - opbygningen af felterne på dansk Nordsøsokkel Den 8. juli 1962 gav den danske regering skibsreder A.P. Møller eneretsbevilling på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Til varetagelse af det praktiske arbejde i denne sammenhæng stiftedes samme år Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som var et arbejdsfællesskab, der efter en række udskiftninger i partnerkredsen i dag består af A.P. Møller-Mærsk, Shell og Chevron. Allerede den første efterforskningsboring i Nordsøen resulterede i 1966 i fundet af det senere Kraka-felt, og inden udgangen af 1971 kunne DUC føje blandt andet de senere Dan-, Gorm- og Tyra-felter til listen over betydende fund i den danske del af Nordsøen. I 1981 åbnede DUC for produktionen fra Gorm-feltet, året efter fulgte Skjold, gas-feltet Tyra gik i produktion i 1984, og i 1985 kom Rolf-feltet til. DUC’s offshore produktionssystem af olie og gas fra den danske del af Nordsøen blev opbygget med felterne Dan, Gorm og Tyra som hovedcentre. Op gennem 1990’erne og i de første år af det nye årtusinde udbyggede DUC disse hovedcentre og koblede yderligere ti felter på det samlede produktionssystem, der i dag tæller i alt 15 producerende olieog gasfelter. I 1999 satte det amerikansk ejede Amerada Hess (i dag Hess Denmark) et tilbageleveret DUC-fund i produktion under navnet Syd-Arne, og samme år iværksatte norske Statoil produktion fra Siri-feltet, der var fundet i 1995. Statoil blev senere købt ud af det dansk ejede selskab DONG Energy, der som ny operatør i 2003 tilføjede Sirifeltet satellitterne Cecilie og Nini, som begge var fundet i 2000. DONG Energy fi k også part i Lulita-feltet, men her var operatøren dog Mærsk Olie og Gas AS. 10 Offshore - hvordan? Danmark blev olieeksportør Den omfattende udbygning af produktionssystemet på Nordsøen bevirkede en betydelig forøgelse af mængden af danskproduceret olie og gas (kulbrinter). Fra Dan-feltets første fulde driftsår i 1973 og frem til toppunktet i 2004 steg den danske olieproduktion således fra 173.000 tons til omkring 19 millioner tons på årsbasis. I 2006 lå olieproduktionen på godt 17 millioner tons. Gasproduktionen startede først med åbningen af Tyrafeltet i 1984, men også denne type kulbrinteproduktion fi k med tiden en anseelig volumen. Fra Tyra-feltets første fulde driftsår i 1985 og frem til 2006 voksede den solgte gasproduktion fra godt 1 til godt 9 milliarder normalkubikmeter. Produktionen af olie og gas bevirkede, at Danmark i 1997 blev selvforsynende med energi, og den efterfølgende produktionsstigning placerede nationen i et lille og eksklusivt selskab af kulbrinteeksporterende lande i Vesteuropa. På toppunktet i 2004 var olieog gasproduktionen fra dansk Nordsøsokkel 38% større end det samlede danske energiforbrug og 111% større end Danmarks samlede forbrug af olie og gas. Milliarder til statskassen For Danmark var kulbrinteproduktionen fra dansk Nordsøsokkel værdifuld på fl ere måder. I perioden fra 1963 og frem til udgangen af 2006 blev den danske statskasse tilført knap 156 milliarder kroner i skatter, afgifter og royalties af denne produktion. Hertil kom en positiv effekt på såvel Danmarks betalings- som handelsbalance, idet de danske kulbrinter mindskede behovet for import af sådanne råstoffer. Sidst – men ikke mindst – gav de store investeringer i efterforskning, feltudbygning og drift af produktionssystemet på Nordsøen grundlag for etableringen af en ny industri, som skabte arbejdspladser og omsætning i det danske samfund. Offshoreaktiviteterne var længe om at slå igennem. I årene fra 1966 til 1978 tjente Esbjerg primært som base for DUC’s luftbårne og søgående transporter af mandskab, materiel og forsyninger til felterne på Nordsøen. Trods opbygning og senere udvidelse af Dan-feltet hvilede hovedparten af
de egentlige olieog gasaktiviteter på udenlandske selskaber, der også rekvirerede alle specialiserede offshoreprodukter og -ydelser uden for Danmarks grænser. Lokale virksomheder på banen Omkring en snes lokale virksomheder kom i løbet af disse år ind som leverandører til DUC, de gjorde forsøg på at tilegne sig og udbyde særlige kompetencer med speciel relevans for olieog gasbranchen. I princippet leverede man blot de samme varer og ydelser til DUC, som man i forvejen leverede til andre brancher, og den offshoreafl edte omsætning i Esbjerg syntes at være særdeles beskeden. Det var i årene 1979 til 1985, at Nordsøens aktiviteter for alvor fi k tag i Esbjerg. På Esbjerg Havn nåede den offshorerelaterede omsætning omtrent en nidobling i forhold til midten af 1970’erne, og havnen gennemførte udbygninger med henblik på offshoresektorens behov. Også i lufthavnen blev der udbygget, og passagertallet med helikopterne til Nordsøfelterne steg fra omkring 10.000 i 1979 over et toppunkt på ca. 54.000 i 1983 faldende til knap 33.000 i 1985. Danske selskaber i partnerskaber I forbindelse med gennemførelsen af de store Gorm- og Tyraprojekter iværksatte A.P. Møller forskellige initiativer for at øge dansk erhvervslivs muligheder for at deltage. Resultatet blev, at op mod halvdelen af DUC’s ordrer gik til danske selskaber, hvoraf mange havde fulgt A.P. Møllers opfordring til at søge joint venture-samarbejde med offshoreerfarne, udenlandske selskaber for ad den vej at have mulighed for at erhverve kompetence og knowhow på dette særlige område. En del af disse selskaber etablerede afdeling i Esbjerg, mens andre søgte til byen i håb om at få del i det olieboom, som syntes undervejs. Tæt på teknologiudviklingen Ved årsskiftet 1985-1986 var Mærsk Olie og Gas AS blevet eneoperatør for DUC. I forbindelse med den omvendte oliekrise udarbejdede Mærsk Olie og Gas AS et nyt koncept for kulbrinteindvindingen fra Nordsøen. Fra 1991 var man klar til at iværksætte det ny samlede koncept via dels udbygning af eksisterende, dels opbygning af nye felter. Da dette skulle ske sideløbende med produktion og almindelig feltdrift, besluttede man at fl ytte operatørselskabets ingeniørafdeling til Esbjerg for at få den tættest mulige kontakt mellem ingeniører og driftsfolk. Disse dispositioner fi k konsekvens for Esbjerg på to måder. For det første opnåede byens deciderede offshorevirksomheder et generelt kompetenceløft via den tættere kontakt til operatørens projekterende ingeniører samt det stadig mere direkte engagement i den fortsatte teknologiudvikling, som fra 1991 og frem til årtusindskiftet mere end fordoblede Danmarks kulbrinteproduktion. For det andet kunne den øgede lokale kompetence blandt andet spores ved, at lokale virksomheder opnåede driftskontrakter, positionering på det internationale marked for ombygning og vedligehold af borerigge samt engagement på udenlandske offshoremarkeder, hvor knap halvdelen af Esbjerg-områdets virksomheder var aktive i 2000. En branche vender blikket udad I årene efter 2000 stagnerede kulbrinteproduktionen fra den danske del af Nordsøen. I forsøg på at fastholde produktionen på det højst mulige niveau satte operatørselskaberne ind med yderligere investeringer i udbygninger og forbedret indvindingsteknologi (Enhanced Oil Recovery, EOR). Også driftsomkostningerne steg, idet fl ere af platformene på felterne efterhånden havde nået en alder, som tilsagde øget vedligehold. Skønt de sydvestjyske olieog gasvirksomheder således havde et stort hjemmemarked, begyndte fl ere samtidig at vende blikket mod det internationale marked, hvor man efter de seneste års kompetenceopbygning så muligheder for at vinde fodfæste og konsolidere sig. Den danske olieog gasbranche blev international. Offshore - hvordan? 11
Page 1 and 2: OFFSHORE - HVORDAN? HVORDAN? OFFSHO
Page 3 and 4: Håndbog Offshore - hvordan? En int
Page 5 and 6: En introduktion til olieog gasbra
Page 7 and 8: en analyse af den danske offshorekl
Page 9: Store muligheder - hvis du får rig
Page 13 and 14: Danmark og det internationale olie-
Page 15 and 16: Dansk Svejse Teknik A/S om salg med
Page 17 and 18: Vigtige overvejelser - før du besl
Page 19 and 20: Offshore Consortium Esbjerg blev et
Page 21 and 22: Indberette fi nansielle nøgletal H
Page 23 and 24: Selvstudier Her er en række udvalg
Page 25 and 26: Den danske offshoresektor 1962-2007
Page 27 and 28: Indhold Den danske offshoresektor 1
Page 29 and 30: Indledning Fiskeri- og Søfartsmuse
Page 31 and 32: var olieog gasproduktionen fra da
Page 33 and 34: syntes undervejs. Det gjaldt såvel
Page 35 and 36: Efter belysningen af offshoreindust
Page 37 and 38: Offshoremarkedets værdi I de ovens
Page 39 and 40: Tabel 3 Offshoreaktiviteternes afl
Page 41 and 42: liste for 2006 henlagt i Fiskeri- o
Page 43 and 44: Den danske offshoresektor 1962-2007
Page 45 and 46: Svend Ole Madsen Analyse af den dan
Page 61 and 62:
Svend Ole Madsen Analyse af den dan
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
show all

Håndbog Offshore - hvordan? - Offshore Center Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?