Danmarks Optikerforening November 2010 Nr. 6

Danmarks Optikerforening 

November 2010 

Nr. 6

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

Er din viden gratis? 

Optikerens ydelser er sundhedsfaglig 

virksomhed og en del af de ydelser, som 

sundhedssektoren tilbyder forbrugeren. 

SKAT har i en afgørelse fritaget optikerens 

synsundersøgelse for moms, fordi 

den anses for behandling i Sundhedslovens 

forstand. Optikeren er omfattet af 

Sundhedslovene sammen med de øvrige 

sundhedspersoner, optikeren har journalpligt 

og optikeren skal rapportere uforudsete 

hændelser til Sundhedsstyrelsen 

m.v. 

Optikeren har et bredt og kvalificeret 

tilbud til den forbruger, som har problemer 

med synet, og optikeren har den 

nødvendige viden til at visitere videre til 

øjenlægen, hvis det skulle være nødvendigt. 

Derfor er det foreningens mål, at optikeren 

bliver den sundhedsperson, som 

forbrugeren umiddelbart tænker på, hvis 

der opstår problemer med synet. 

Men her er det, at dilemmaet opstår. 

For hvordan skabes der tilstrækkelig troværdighed 

om en ydelse, der markedsføres 

som gratis? 

Er tiden derfor ikke inde til, at branchen 

fortæller omverdenen, at den danske 

optiker har en uddannelse på et højt 

fagligt niveau, og at denne viden ikke er 

gratis? 

Et stigende antal optikere og kæder 

har allerede gjort op med myten om, at 

optikerens synsundersøgelse er gratis. 

Flere er på vej, men mange tøver fortsat. 

Hvilken værdi har en synsundersøgelse 

så? På det spørgsmål er der ikke et 

entydigt svar. 

Udgangspunktet er reglen i autorisationen 

om omhu og samvittighedsfuldhed 

og dermed det tidsforbrug, der bør bruges 

sammenholdt med lønomkostninger 

og øvrige omkostninger. Konsekvensen 

af afgørelsen fra SKAT om, at synsprøven 

er momsfri, skal også medregnes, fordi 

momsen på anskaffelsesværdien af instrumenterne 

til synsprøverummet ikke 

længere kan modregnes. Om synsprøven 

så skal koste kr. 110, kr. 450 eller mere, 

er helt afhængig af den enkelte virksomheds 

prispolitik. 

Så selv om en ændring kan være en 

stor udfordring for mange virksomheder, 

er det vejen frem, hvis faget også i fremtiden 

skal fremstå som troværdigt over for 

forbrugeren og som en troværdig samarbejdspartner 

for sundhedssektoren. 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

Danmarks Optikerforening, 

Optikerfagets Fællesudvalg og 

Dansk ErhvervsOptik 

er flyttet til: 

Langebrogade 5 

1411 København K 

LEDEREN 

3

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

42 

6 

10 

16 

18 

22 

30 

36 

42 

46 

48 

51 

52 

54 

Glødepæren er snart fortid. 

Men spørgsmålet er, om man 

kan opnå samme høje lyskvalitet 

med glødepærens 

afløser, sparepæren? 

Hyppigt forekommende tilstande 

i forreste segment del 2. 

30 

Bag om brillebranchens banebrydende rebel 

Anti-myopibriller og kontaktlinser 

Dansk brilledesign 

Synsfejl: Hyperopi og myopi 

Silmo 2010 

Kliniske aspekter omkring Dk/t, del 2 

Se elektrisk lys i alle farver 

Faglig debat: Respons på Steen Saust indlæg 

»Er OEP fortid?« 

Produktnyt 

Branchenyt 

Nyt frauddannelsesudvalget 

Kurser/Kalender 

Forsiden 

100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, 

men blændingen (det reflekterende 

lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. 

Alle Polaroid Eyewears solbriller 

er polarisende, hvilket giver skarpere 

kontraster og blændingsfrit syn. 

Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50 

Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder 

på de interne inspirationsforum 

på Silmo, går den overvejende del af 

moden i retning af vintage retro. 

18 

Vejen til succes har været præget af både 

op- og nedture hos danske Ørgreen. 

10 

48 

�� 

INDHOLD 

5

6 

FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

Hyppigt forekommende tilstande 

i forreste segment 

Del 2 

AF AMOND ADSERSEN 

M.SC.(OPTOM) 

S 

om fortsættelse til artiklen 

i sidste nummer, hvor hyppigt 

forekommende tilstande i øjenlåg 

og konjunktiva blev behandlet, 

kommer her anden del hvor vi kigger 

nærmere på cornea og linsen. 

Cornea 

Spaltelampen indstilles til direkte 

fokal belysning med en ca. 1,5 mm 

bred spalte og forstørrelsen skrues 

op til ca. 25X. Forstørrelsen skal 

være stor, men ikke større end at 

hele cornea kan overskues i højden. 

Når vi nu scanner henover overfladen, 

kan der dukke forskellige tilstande 

op. 

Det værst tænkelige er en mikrobiel 

keratit. 

Det er ikke en hyppigt set tilstand 

almindeligvis, men blandt vores 

patienter har vi én gruppe, der 

er særligt disponerede for keratitter: 

Kontaktlinse brugerne. 

Den mikrobielle keratit er karakteriseret 

ved et ødelagt epitel, 

som er inficeret af en mikroorganisme, 

samt et underliggende infiltrat 

som reaktion på infektionen. 

Afhængigt af, hvilken bakterie, der 

er involveret, kan skaden skride 

frem uhyggeligt hurtigt, så akut 

henvisning til læge er absolut nødvendigt! 

Varmt omslag: 

Man kan med fordel skære en kartoffel 

over på langs og med en ske lave en lille 

fordybning i midten af den ene halvdel. 

Fordybningen skal passe nogenlunde til 

øjet. 

Kartoflen lægges nu i mikro ovn i ca ½ 

minut, så den bliver lun. Læg en klud omkring 

kartoflen og placér den over øjet. 

På denne måde holder omslaget varmen. 

Symptomerne på en bakteriel 

keratit er fotofobi, fremmedlegeme 

fornemmelse, smerte, tåreflod, evt. 

bedring når der bæres kontaktlinser 

frem for briller (da såret dækkes af 

linsen). 

I spaltelampen ser man et gråligt 

infiltrat, evt. med hævet og ødelagt 

overliggende epitel. Konjunktiva vil 

være rød, specielt i området grænsende 

op til den del af cornea, hvor 

infektionen er. Ved ind drypning af 

fluorescein vil epitelet staines det 

pågældende sted. Der kan evt. ses 

lysvej hvis man kan få patienten til 

at sidde stille, mens man lyser vedkommende 

ind i øjet. 

Differential diagnosen kan inkludere 

andre keratitter såsom herpes 

eller acanthamøbe og en uheldig 

afskrabning af epitel fra cornea. Ved 

afskrabning vil anamnesen dog hurtigt 

kunne afklare dette. 

Behandling: Henvis til læge akut! 

Er det efter lukketid, så må patienten 

henvende sig hos vagtlægen 

eller skadestuen. Det kan ikke vente 

til i morgen! 

Kontaktlinser er naturligvis kontraindikerede, 

og både disse og evt. 

kontaktlinse remedier skal kasseres. 

Make up, der har været i brug i 

dagene før tilstanden opstod, skal 

kasseres. 

En tilstand, der kan ligne den mikrobielle 

keratit i måden, den præsenterer 

sig på, er en afskrabning af 

hornhinde epitel. Symptomerne vil 

være smerte, fremmedlegeme fornemmelse, 

øjet løber i vand og er 

rødt. Er der tale om en kontaktlinsebruger, 

vil det muligvis føles mere 

behageligt med kontaktlinsen på, 

end når den er af, da linsen fungerer 

som en beskyttelse af cornea mod 

øjenlågets stadige bevægelse ned 

over skaden, hver gang der blinkes. 

Symptomerne kan variere i styrke 

afhængigt af, hvor stor skaden er. 

I spaltelampen kan man nogle 

gange se afskrabningen uden videre, 

men ofte skal der en tilførsel af 

fluorescein til, for at kunne bekræfte 

fundet. Udseendet af afskrabningen 

varierer efter, hvad der har forårsaget 

den; et sandskorn, øjenhår 

el.lign., der har siddet under øjenlåget 

og er blevet blinket ned over 

cornea gentagne gange, efterlader 

sig et andet spor end en uheldig 

udtagning af kontaktlinser, hvor en 

fingernegl har revet lidt af epitelet 

med. Kig efter dybden og udbredelsen 

af stainingen og få det nøje journalført 

samt evt. tegnet. 

Det burde ikke være svært at få 

underbygget sin diagnose, ved at 

spørge patienten om vedkommende 

har et bud på, hvordan situationen 

er opstået. Som regel kender patienten 

selv årsagen. 

Epitelet på cornea består af 5 – 7 

cellelag, som alle udvikles indefra 

basalmembranen og forskubbes 

udefter mod forsiden af cornea, for 

til sidst at blive afstødt og skyllet 

væk af tårefilmen. Dvs. epitellaget 

regenereres efter noget tid. Det tager 

ca. en uge for hele epitellaget at 

blive udskiftet, så skaden er helet 

komplet op efter højst en uge, men 

allerede efter få timer kan der ses en 

»lapning« af det beskadigede område. 

Det betyder, at farver man med 

fluorescein efter en dags tid eller to, 

vil man kunne se negativ staining: 

Området, hvor der før blev optaget 

farve, tager nu imod mindre farve 

end det omgivende, sunde epitel! 

Årsagen til dette er, at de epitelceller, 

der dækker skaden har strakt sig 

så meget, at de ikke mere har mikrovillii 

i overfladen, så de kan ikke 

holde fast på slimlaget - og fluoresceinen 

- ligeså effektivt som det 

omgivende epitel. Dette er altså et 

tegn på, at området er ved at blive 

dækket af epitel igen, og må ikke 

forveksles med den »rigtige stai-

Øjenlågshygiejne: 

Hæld et par dråber baby shampoo på en 

ren, våd vat rondel og gnub let på øjenlågskanterne. 

Skyl sæben af med rent 

vand. 

ning«, hvor epitelet er kompromitteret. 

I perioden, hvor cornea heler, 

bør patienten ikke bære kontaktlinser. 

Hvorvidt, der bør henvises til 

læge, kan afhænge af skaden; en 

lille, overfladisk skramme vil muligvis 

hele op inden patienten når at få 

en tid hos lægen, mens der naturligvis 

samtidigt er fare for infektion, 

så snart epitelet er itu. Hos lægen 

vil behandlingen være profylaktisk 

(forebyggende) med antibakterielle 

øjendråber, så risikoen for infektion 

mindskes mest muligt. 

Cornea kan af og til ses med infiltrater. 

Det er små grålige, vatagtigt 

udseende pletter, som kan optræde, 

hvor som helst og i antal på blot en 

eller så mange, at det er umuligt at 

tælle. Infiltraterne kan opstå af forskellige 

årsager, men er grundlæggende 

tegn på, at cornea er stresset 

af en eller anden grund. De består 

af hvide blodlegemer, som er sivet 

ud fra det limbale karnet, og derefter 

har bevæget sig ind i cornea. Når de 

kan sive ud af blodkarrene i limbus, 

skyldes det, at disse blodkar har 

udvidet sig, så karvæggens gennemtrængelighed 

har ændret sig, 

og med udvidelsen følger naturligvis 

også mere blod i karrene, så øjet vil 

samtidigt være rødt. 

Der vil ses infiltrater i forbindelse 

med f.eks. et sår på cornea; de 

hvide blodlegemer sendes ud for 

at bekæmpe evt. mikroorganismer. 

Rødmen og infiltrater vil i sådan et 

tilfælde kun ses i det område af øjet, 

der ligger tættest på skaden. På 

samme måde kan der ses infiltrater, 

hvis cornea på anden måde bliver 

stresset, f.eks. hvis der opstår iltmangel 

eller irritation pga. kontaktlinsebrug. 

I tilfælde med virus infektion af 

øjet kan man i visse tilfælde se talrige 

infiltrater fordelt over hele cornea. 

Optræder disse sammen med 

en historie om rindende, vandigt udflåd, 

let irritation og røde øjne samt 

hævede og ømme lymfeknuder 

foran ørerne er diagnosen oplagt en 

virus infektion. 

Ofte kan patienten fortælle om 

andre i familien, der for nylig har haft 

samme symptomer, eller vedkommende 

har selv nyligt haft en infektion 

af de øvre luftveje. Infektionen 

skyldes oftest adenovirus, der er 

yderst smitsom, så information om 

hygiejne er vigtigt (se under behandlingen 

for viral konjunktivitis i første 

del af artiklen i sidste nummer). 

Bevæger vi nu spaltelampen lidt 

frem, og fokuserer på linsen i øjet, 

kan vi på trods af små pupiller sag- 

Talrige infiltrater 

ved adenovirus. 

Pterygium. 

Subkonjunktival 

blødning. 

Pus ved bakteriel konjunktivitis. 

>> 7

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

tens danne os et indtryk af linsens 

tilstand. Ofte vil det endda være 

langt lettere at se med spaltelampen 

end med oftalmoskopet, da man 

ikke blot har binokulært syn, men 

også gevaldigt godt styr på patientens 

hoved, når hage og pande er 

placeret rigtigt i de dertil indrettede 

holdere. 

Den normale linse er klar som 

cornea, med en lidt nubret linsekapsel 

omkring sig. Man kan se Y suturerne 

i linsen, som angiver hvor 

linsefibrene samles. Der vil være et 

retvendt Y på forsiden af linsen og 

et omvendt Y på bagsiden. 

Linsen kan være ramt af katarakt 

på forskellig vis. Katarakt kan som 

udgangspunkt inddeles i tre typer: 

nukleær, kortikal og subkapsulær 

katarakt. Ofte vil de ikke optræde 

alene, men patienten vil have flere 

typer på én gang. 

Symptomerne på katarakt kan 

være langsomt tiltagende sløret syn 

TIL SALG 

Knap 2 år gammel indretning 

i sort og rustfrit stål 

Prøverumsudstyr 

Stel: Bl.a. Tom Ford, Prada, Burberry, 

Kenzo, Prodesign, m.m 

Pris diskuteres 

Henvendelse til optiksvar@gmail.com 

på afstand og/eller nær, blændingsproblemer, 

monokulært dobbeltsyn, 

forandring af farvesynet og tiltagende 

myopi. De forskellige symptomer 

afhænger af, hvilken type katarakt, 

der er tale om samt sværhedsgraden 

deraf. 

Ved nukleær katarakt (kerne katarakt) 

får den centrale del af linsen 

en gulbrun misfarvning, hvilket bl.a. 

skyldes forandringer af linseproteinernes 

struktur. Desuden forbinder 

man denne form for katarakt med 

øget myopinisering pga. øget brydningsindeks 

i linsens kerne og øget 

sfærisk abberation. Derfor oplever 

nogle patienter med tiltagende nukleær 

katarakt, at de igen kan læse 

uden læsebriller – dog får de problemer 

med afstandssynet! 

Ved kortikal katarakt skyldes 

uklarhederne kløfter og vacuoler 

imellem linsefibrene pga. lokal celledød 

af ukendt årsag. Disse hulrum 

opfyldes med væske og ligner »eger 

i et cykelhjul«, som strækker sig fra 

kanten af linsen og ind mod centrum. 

Væskeansamlingerne ledsages 

af kraftigt reduceret brydningsindeks 

i linsebarken, hvilket giver 

lysspredning. Dog giver kortikal katarakt 

ikke de store synsmæssige 

problemer, idet den visuelle akse 

længe ikke er påvirket. 

Subkapsulær katarakt inddeles 

i en anterior (forreste) og posterior 

(bagerste) del afhængigt af, om katarakten 

ligger under den forreste 

eller den bagerste del af linsekapslen. 

Begge dele skyldes ændringer/ 

Referencer 

forstyrrelser af epitellaget under linsekapslen 

og ses som små vacuoler 

eller kornede/pletformede uklarheder 

på linsens for- eller bagflade. 

Også her bliver brydningsindekset 

kraftigt reduceret, hvilket giver lysspredning 

og dermed nedsat syn. 

Synsbesværet er værst, når pupillen 

er lille som f.eks. i mødet med 

modkørende bilister om aftenen og 

i skarpt sollys. Derudover har patienter 

med subkapsulær katarakt 

oftere visuelle klager relateret til nær 

i forhold til afstand. 

Behandling: For at fjerne uklarhederne 

i linsen er en kataraktoperation 

nødvendig. Her fjerner man 

den naturlige (uklare) linse og erstatter 

den som regel med en plastiklinse. 

Indikationerne for operation er 

såvel subjektive som objektive. Katarakten 

skal nedsætte synet i sådan 

en grad, at patienten har svært 

ved at udføre de daglige gøremål. 

Derudover skal øjenlægen observere 

uklarheder i linsen, som menes 

at være årsag til det nedsatte syn 

og som ved operation forventes at 

kunne forbedre synet. Synsnedsættelsen 

må altså ikke skyldes andre 

øjensygdomme. 

Jeg håber at jeg med de sidste 

to artikler har givet inspiration til at 

bruge spaltelampen på andre end 

kontaktlinse brugerne. Ved at se på 

så mange forskellige øjne som muligt 

vil man helt naturligt få en god 

fornemmelse fremover af, hvad der 

er normalt og hvor vide grænser det 

normale har. 

Peter Fahmy, Steffen Hamann, Michael Larsen, Anne Katrin Sjølie. Praktisk oftalmologi. 2. udgave. 

2007. Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04314-0. 

Adrian Bruce, Michael Loughnan. Anterior eye Disease and Therapeutics A-Z. 2003. Butterworth- 

Heinemann. ISBN 0-7506-5261-6 

Justis Ehlers, Chirag Shah. The Wills Eye Manual. 5. udgave. 2008. Lippincott Williams & Wilkins. 

ISBN 978-0-7817-6962-4. 

www.laegehaandbogen.dk

model: 2435 NINA design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com 

�� 

>>

10 PORTRÆT 

Bag om 

brillebranchens 

banebrydende 

Et medfødt iværksættergen, en skæv og kompromisløs tilgang 

til brilledesign og et uovervindeligt gåpåmod har banet 

vejen for Ørgreens succes. Men det har været en vej 

med hårde økonomiske forhindringer. 

AF MALENE ØSTERBY 

S 

iden jeg var 15, har jeg altid 

været selvstændig. For at 

kunne få råd til at købe skateboards, 

importerede jeg tre skateboards, 

tre sæt trucks (Red: metalaksler der 

fæstner hjulene på et skateboard til 

brættet), ti T-shirts og for 200 kroner 

klistermærker, og så solgte jeg det 

hele. Så havde jeg lige råd til at beholde 

mit skateboard. Når man ikke 

har så mange penge, begynder kreativiteten 

at virke«. 

Samme iværksætterånd og appetit 

på at udfordre sig selv finder 

man hos 40-årige Henrik Ørgreen, og 

manden bag firmaet af samme navn, 

40-årige Henrik Ørgreen har hele tiden troet 

på, at Ørgreen Optics ville nå dertil, hvor firmaet 

er i dag. Men succesen har været længere 

tid undervejs, end den altid optimistiske 

iværksætter havde forventet. 

den dag i dag. Klistermærkerne er 

dog skiftet ud med et succesfuldt 

brilledesign, skateboardet er lagt på 

hylden, og økonomiske bekymringer 

er der ikke mange af. Men viljen til at 

udfordre det gængse og søsætte nye 

projekter er der stadig. 

»Optikeren« mødte den energiske 

odenseaner i en lille baggård i 

hjertet af København, hvor Ørgreen 

holder til. Mellem tre uger på farten – 

med businessmøder i Japan og USA 

og optagelse af en ny kampagne i 

London – og en forestående ferie på 

Fanø, lykkedes det at få et par timer 

i selskab med den snaksaglige og 

smilende krøltop, der, som altid, var 

casual klædt i baggy bukser, t-shirt 

og et par Vans. 

Født med iværksættergen 

Projekter har aldrig været en mangelvare 

i Henriks Ørgreens liv, og ofte 

er inspirationen kommet udefra. Alle-

ede som 18-årig tog han til Paris for 

at dyrke sin passion for skateboarding 

med et sponsorat i ryggen, og 

det skulle også blive i de franske alper 

og svenske fjelde, at han senere 

mødte sine kommende partnere og 

nære kammerater Tobias Wandrup 

og Gregers Fastrup. 

Herhjemme har han været involveret 

i et hav af projekter, der stort 

set alle relaterede sig til musik eller 

actionsport, hvor Henrik Ørgreen 

har sine rødder. Projekterne tæller 

bl.a. egen natklub og skaterforretning, 

en stilling som distributør 

af det amerikanske solbrillemærke 

Arnette. Og så har han været med 

til at arrangere World Cup i skateboarding 

i Forum, den danske brillemesse 

Drømmesyn samt starte 

den fashionable Kronprinsensgade i 

København op som en såkaldt modegade. 

Det har dog aldrig været med 

profit for øje, at Henrik Ørgreen har 

kastet sig over disse mange projekter. 

»Det handlede meget om at lave 

projekter, der var fede, men det var 

aldrig noget, der gav penge. Vi kunne 

lige overleve, men jeg kunne ikke 

lægge en krone til side, for så gik 

budgettet ikke op. Men det var fint 

nok, for du skulle blot have råd til dit 

liftkort, til noget at spise, du skulle 

have råd til en rampe, et skateboard 

og lidt sjusser. Så gik regnskabet 

op. Det var det eneste, det gik ud 

på dengang«, fortæller han med et 

glimt i øjet. 

Men det var dog ikke, fordi de 

mange forretninger ikke var rentable. 

Det var nærmere Henrik Ørgreens 

rastløshed, der gjorde, at 

han sjældent fik del i udbyttet. 

»Mit problem er, at jeg har al for 

lidt tålmodighed, så jeg stak af langt 

før det gav penge, for så var der andre 

projekter, der lokkede mere«, 

siger han. 

Jeg solgte min lejlighed, lånte 

penge af banken, venner og 

familie. Så på den kedelige side var 

jeg ekstremt presset, men jeg havde 

nosserne til at gøre det og blive ved, 

selv om jeg skyldte tre millioner 

Henrik Ørgreen 

Ørgreens solbrillekampagne 2010 ’Brand New Sun’ er fuld af attitude, særligt i farvepaletten, hvor der er arbejdet på at finde et samspil mellem linsefarverne og stellet – både i 

en komplimenterende udgave og i et miks af kontrastfarver. Imagekampagnen er optaget i London af den danske modefotograf Klaus Thymann. 

>> 

11

12 PORTRÆT 

Det er vigtigt for den 

selvlærte trio at få noget 

socialt og kulturelt med 

hjem fra enhver forretningsrejse. 

På en rejse til 

Japan besluttede de tre 

partnere derfor at køre 

otte timer for at komme 

på en to-timers fiskeriauktion 

og spise frokost, 

for så at køre hele vejen 

tilbage igen. 

I den seneste kollektion 

har det rebelske 

brillefirma 

bl.a. ladet sig inspirere 

af den kontroversielle 

forfatter 

Carlos Casteneda 

og filminstruktøren 

Ridley Scott’s film 

Blade Runner med 

brillerne ’Carlos’ og 

’Ridley’. 

Ørgreen – et nyt kapitel 

I 1997 besluttede Henrik Ørgreen 

sig for, at det skulle være slut med at 

flirte rundt med flere forskellige projekter 

på én gang. For én gang skyld 

havde han lyst til at kanalisere al sin 

energi i ét enkelt projekt – lækre designsolbriller. 

»Med Ørgreen tog jeg en beslutning 

om, at nu ville jeg gerne fokusere. 

Så i stedet for at have ti projekter 

kørende på én gang, ville jeg 

gerne starte ét stort projekt, hvor jeg 

kunne lægge alle mine idéer og al 

min energi i for at se, hvad det kunne 

blive til«, forklarer han. 

Med kammeraterne Tobias Wandrup 

og Gregers Fastrup startede 

han Ørgreen ud fra en vision om at 

blive Skandinaviens fedeste og første 

solbrillemærke. 

Men i et land, hvor himlen er grå 

det meste af året, og med en bankkonto, 

der gav et rungende hult 

ekko, blev der hurtigt skudt en hvid 

pind efter den drøm. Derfor begyndte 

trioen at øjne muligheder i briller, 

som en kunde flere gange havde 

foreslået dem. 

»Vi begyndte at lægge mærke til, 

at flere havde taget vores solbriller 

og sat styrke i dem, og så tænkte vi, 

jamen lad os da prøve at lave noget, 

som vi synes kunne være fedt til briller«, 

lyder det fra Henrik Ørgreen. 

Selv om han ikke er et sekund i 

tvivl om, at beslutningen var den rigtige, 

så er han dog ikke sikker på, at 

Ørgreen ville have produceret briller 

den dag i dag, hvis der havde været 

økonomi i solbrillerne. 

»Det var lidt af nød, vi blev tvunget 

til at gå væk fra solbrillerne. 

Havde vi kunne leve af solbriller, 

kunne der godt have været en chance 

for, at vi kun lavede solbriller i 

dag«, siger han. 

Nyt pust i støvet branche 

Uden den mindste erfaring med 

produktion af brillestel kastede de 

tre ildsjæle sig ud i projektet med en 

ambition om at udfordre det gængse 

og skabe nye unikke løsninger 

inden for high-end brilledesign. 

Med Ørgreen kom et firma, der 

turde rykke ved traditionerne i en 

branche, der med Henrik Ørgreens 

ord var ’støvet og konservativ’. I 

stedet for to hængsler, satte de fire 

hængsler på brillerne og miksede 

flere farver i ét brillestel. De hentede 

inspiration fra den amerikanske 

bilindustri i 1950’erne og brugte 

bevægelse som et vigtigt element i 

deres design. 

Allerede fra dag ét vidste Ørgreentrioen, 

hvordan deres design 

skulle se ud ned til mindste detalje 

– Og under ingen omstændigheder 

var de villige til at gå på kompromis. 

Heller ikke når deres design og idéer 

ikke imødekom produktionen. 

»Da vi fik lavet de første prototyper 

på vores tofarvede briller og 

åbne stænger, fik vi et stort nej fra 

fabrikken«, husker Henrik Ørgreen 

og tilføjer: 

Vi kan ikke lide 

at følge andre. 

Lige så snart vi hører 

ordet retning, får vi røde 

knopper og går modsat. 

Henrik Ørgreen 

»Men dengang lærte vi, at man 

aldrig skal tage et nej for et nej, for 

jo mere vi plagede og slog fast, at vi 

ikke var villige til at indgå kompromis, 

jo oftere lykkedes det«. 

Og det er netop denne målbevidsthed 

krydret med en stor sans 

for detaljen og innovative løsninger, 

der har lagt bunden for, hvem Ørgreen 

er i dag. Ambitionsniveauet er 

dog skruet, om muligt, endnu højere 

op. For at opnå den bedste kvalitet, 

er produktionen flyttet fra det italienske 

støvleland til sushiens højborg, 

Japan. For nok kan italienerne lave 

mad, men de kan ikke levere den 

perfektion og finish, en Ørgreenbrille 

kræver. 

Får røde knopper af ensretning 

Det er ikke kun i designet, at Ørgreen 

tænker ud af boksen og tager 

utraditionelle midler i brug. Ved 

bl.a. at omdanne sin udstilling til en 

stor legeplads med farvestrålende 

plasticbolde i sort, pink og sølv lykkedes 

det Ørgreen at løbe med opmærksomheden 

på den anerkendte

New York Design Week i 2009, hvor 

de udstillede side om side med 

store eksklusive mærker som Stella 

McCartney og Diane von Furstenberg. 

Også i deres kampagner og 

butiksudstillinger skiller Ørgreen sig 

ud ved at bruge underlige farver, syrede 

effekter og anderledes motiver. 

For Ørgreen handler det nemlig ikke 

kun om at sætte brillen i fokus men 

snarere om at tilføre udstillingerne 

personlighed og et touch af livsstil. 

»I optikerbranchen vil optikeren 

allerhelst bare have en flot model 

med en brille på i et close up-billede, 

men det vil vi ikke gå med til«, 

lyder det fra manden bag Ørgreenbrillen. 

For er der én ting, Ørgreen ikke 

bryder sig om, så er det at få udstukket 

retningslinjer og være mainstream. 

»Vi kan ikke lide at følge andre. 

Lige så snart vi hører ordet retning, 

får vi røde knopper og går modsat. 

Så kan det godt være, vi går forkert, 

men så går vi forkert alene. Det er 

ikke bare for at være Rasmus-modsat, 

det er også, fordi vi tror på de 

ting, vi gør«. 

Mest kopierede brand 

Og det er med god grund, at selvtilliden 

er stor hos Ørgreen-trekløveret. 

I løbet af de seneste ti år har den 

danske designperle erobret sig en 

plads som et at de mest toneangivende 

mærker inden for high-end 

brilledesign på den internationale 

scene og inspireret branchen med 

både former, farver og teknikker. 

Desværre er der også en bagside af 

medaljen. Flere etablerede brands 

som legendariske Ray Ban har nemlig 

fået så godt et øje til den danske 

designperle, at Ørgreen har været 

nødt til at lukke showroom’et på sin 

hjemmeside. 

»Vi lukkede siden, fordi der simpelthen 

blev drevet rovdrift på vores 

idéer, og det kunne vi ikke acceptere«, 

fortæller Ørgreen og tilføjer, at 

Ørgreen over de sidste fem-seks år 

uden sammenligning har været det 

internationale firma, der har været 

kopieret mest. 

År tilbage kunne han ligge søvnløs 

om natten af bare raseri, men 

i dag har han lært at leve med, at 

ukendte såvel som anerkendte firmaer 

ofte har fingrene lidt for langt 

fremme. 

»I gamle dage tog jeg det virkelig 

personligt. Jeg havde decideret 

en dårlig dag, en dårlig uge eller en 

dårlig måned, hvis folk kopierede os 

direkte. I dag påvirker det mig stadig, 

men jeg kan lægge det fra mig 

igen, og i dag har jeg nogle dygtige 

advokater, som sidder og beskytter 

vores IP-rettigheder«, siger han. 

Op- og nedture 

Selv om Ørgreen i dag kan nyde 

alle de friheder, der er ved at være 

et succesfuldt internationalt firma, 

har det ikke altid været en dans på 

roser. 

»Havde vi vidst, hvor svært det 

ville være, så er det muligt, at vi ville 

have overvejet en ekstra gang, om 

brillebranchen var den rigtige for os. 

Det har været en hardcore tur, det 

har absolut ikke kun været rosen- 

En Ørgreen-brille bliver til: 

rødt. Det har hverken været økonomisk 

eller partnermæssigt nemt 

– Tobias, Gregers og jeg har været 

ved at gå fra hinanden op til flere 

gange«, siger Henrik Ørgreen og kører 

en hånd igennem de mørkebrune 

krøller. 

For selv om forretningen gik 

godt, skulle der gå intet mindre end 

seks-syv år, før Ørgreen fik vendt 

underskud til overskud. Hvor mange 

ville have drejet nøglen rundt år tidligere, 

havde Henrik Ørgreen is i maven 

og troen på, at økonomien ville 

vende. 

»Jeg solgte min lejlighed, lånte 

penge af banken, venner og familie. 

Så på den kedelige side var jeg 

ekstremt presset, men jeg havde 

nosserne til at gøre det og blive ved, 

selv om jeg skyldte tre millioner 

plus«, fortæller han. 

>> 

En Ørgreen-brille gennemgår mere end 100 arbejdsprocesser fra idé til 

færdigt produkt, og ofte kan det tage op til seks måneder for at opnå den 

tilstræbte perfektion. Første skridt er idéudvikling og et hav af skitsetegninger 

– til hvert design laves over 100 tegninger. På baggrund af tegningerne 

bygges 3-5 prototyper per model – både i Japan og i Danmark. Herefter 

starter produktionen, hvor hver brille gennemgår mellem 80-100 processer, 

før den har det helt rigtige finish. 

13

14 PORTRÆT 

Om Ørgreen: 

Ørgreen blev dannet i 1997 og består af trekløveret 

Henrik Ørgreen og Tobias Wandrup, der udvikler 

og designer brillerne, samt salgsdirektør Gregers 

Fastrup. De tre kammerater og partnere mødte hinanden 

gennem deres fælles interesse, snowboarding, 

og alle har de rødder i undergrundsmiljøet. 

Ørgreen startede med at lave solbriller, men i dag 

producerer firmaet både solbriller og briller af højeste 

kvalitet. Kendetegnende for Ørgreen er et miks af forskellige 

materialer – titanium, acetat, ædeltræ, horn, 

perlemor – og nyskabende farvekombinationer. 

Ørgreen produceres på 11 forskellige fabrikker i Japan 

og forhandles i 42 lande verden over. 

Erfaringerne har Henrik Ørgreen lært 

en masse af, og med hans egne ord »har 

de gjort ham mere voksen«. Partnerskabet 

med de to kammerater er også blevet 

bedre med årene, og i dag er det sjældent, 

at temperamenterne kommer i kog. 

»Vi har det vildeste teamarbejde i dag. 

Folk respekterer os, og det kører. Selvfølgelig 

kan vi stadig være uenige om nogle 

ting, men hvor det i gamle dage nærmest 

var dødelige skænderier, kan vi i dag sætte 

os ned og snakke pænt til hinanden og 

være saglige«, fortæller han. 

Selv om han er stolt over den anerkendelse 

Ørgreens design har mødt over 

hele verden, så står den største dag i firmaets 

nu 13-årige historie stadig klart i 

Henrik Ørgreens erindring som den dag, 

han fik betalt det sidste lån af. 

»Den største dag var ikke den dag, 

vi solgte til en anerkendt optiker. Det var 

den dag, hvor vi ikke længere skyldte en 

krone væk, men hvor de penge, vi tjente, 

rullede ind på en reel bankkonto«, siger 

han og smiler. 

I dag ser finanserne da også lovende 

ud for Henrik Ørgreen – i hvert fald hvis 

man skal tro Discovery-programmet ’The 

Worlds Richest People’. 

Henrik Ørgreen ryster på hovedet og 

griner. 

»Vi indvilligede i at være med i programmet 

ud fra en arbejdstitel, der lød: 

Listen er lang over kendisser, der er blevet spottet iført Ørgreens design. Den tæller bl.a. Jazzlegenden Hurbie 

Hancock, skuespillerinden og modeikonet Kate Hudson og Avatarstjernen Sam Worthington, der dukkede 

op til Oscaruddelingen 2010 iført et par ’Chill 34.’ 

’The Worlds Most Succesfull People’, og 

pludselig ændrede de så titlen. Men det 

var jo en kæmpe joke, fordi vi slet ikke 

hører under den samme kategori som de 

andre medvirkende. Men det var god omtale 

i primetime i mere end 150 lande«. 

Én gang iværksætter, 

altid iværksætter 

Selv om Henrik Ørgreen fortsat vil være 

primusmotoren i Ørgreen mange år fremover, 

afviser han ikke, at fremtiden kan 

bringe nye projekter med sig. 

»Det kan være, jeg har lyst til at skrue 

helt ned for tempoet og starte den fede- 

ste lille restaurant og hotel, hvor der kan 

bo femten mennesker, og hvor man bare 

kan hygge om folk. Det er ikke en umulig 

tanke«, lyder det fra ham. 

Det er tydeligt, at det iværksættergen, 

der fik den 15-årige Henrik Ørgreen til at 

importere klistermærker for at få råd til 

skateboards, fortsat er, og nok aldrig holder 

op med at være, intakt. 

»Siden jeg har været 15 år gammel, 

tror jeg faktisk, jeg har gjort det, jeg gerne 

ville. Og jeg glæder mig til, når jeg bliver 

85 og kan kigge tilbage på mit liv og sige, 

jamen, sådan har hele mit liv egentligt 

været«.

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse 

– med blinkaktiveret genfugtning 

Tårefilm 

Tårefilm 

Linse 

Linse 

Øje 

Øje 

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt 

- smører, genfugter og frisker op ved hvert blink! 

Traditionelle endagslinser 

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade. 

2 Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage 

inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som 

dagen skrider frem. 

DAILIES ® AquaComfort Plus ® 

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt 

fra linsen, hver gang der blinkes. 

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt. 

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. 

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere 

PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

16 FAGLIGT 

Anti-myopibriller og kontaktlinser 

Hvorfor bliver flere og flere mennesker myope – i en tidligere alder og mange flere bliver høj myope? Der er 

mange teorier om myopi, men vi kender ikke koden for myopi, og vi ved ikke, hvordan vi skal bremse myopi. 

Måske er der nu et nyt håb for børn i 6-12 års alderen. 

AF ØJENLÆGE JØRGEN 

BRUUN-JENSEN 

Over hele verden er der over 1.6 billioner 

mennesker, som er myope og 

to tredjedele af dem lever i Asien. 

Hvis ikke vi finder en måde til at forebygge 

myopi, så vil antallet af myope 

mennesker stige til 2.5 billioner i 

2020. Selv om det kan være positiv 

musik for producenter og forhandlere 

af briller og kontaktlinser, så er det 

allerede i dag en alvorlig trussel mod 

mange menneskers syn og mod 

mange børns uddannelse og job muligheder. 

Høj myopi medfører en øget 

risiko for glaucom og nethinde løsning 

og for alvorligt synstab. 

Hvad er det, der styrer øjets 

vækst, så der er balance mellem lysbrydningen 

i cornea og lens i forhold 

til øjets længde? Er det signaler fra 

retina, som får øjet til at blive aflangt 

og dermed blive myopt? Professor 

Earl Smith fra University of Houston 

College of Optometry, USA, 

har påvist, at hvis vi med korrektion 

flytter det centrale billede til retina, 

men hvis denne korrektion lader det 

perifere billede være uskarpt på retina, 

så kan det få øjet til at vokse 

sig mere aflangt og myopi til at blive 

endnu højere. 

Professor Brian Holden, som er 

leder af Vision Institute, University 

of New South Wales i Australien og 

hans medarbejdere, har sammen 

med Carl Zeiss Vision udviklet flere 

typer af asfæriske brilleglas i nye innovative 

udformninger, som kan 

danne et skarpt billede både centralt 

og perifert på retina i myope øjne. 

Sammen med Ciba Vision er der udviklet 

tilsvarende kontaktlinser. 

Kan myopi koden brydes og kan 

disse anti-myopi korrektioner måske 

sende et stop signal til øjet og reducere 

den excessive vækst af øjet? 

For at finde frem til de brilleglas, som 

havde den bedste virkning, blev forskellige 

brilleglas med disse nye antimyopi 

korrektioner afprøvet på børn 

i alderen 6 til 14 år på 700 børn i Kina 

og 100 børn i Australien. Udviklingen 

af myopi hos de børn, som anvendte 

anti-myopi briller blev sammenlignet 

med målinger af 100 børn, som anvendte 

almindelige myopi briller. 

Med de brilleglas, som havde 

den bedste virkning, startede en 

undersøgelse i 2007 i Kina. Undersøgelserne 

varede i 2 år og 210 børn 

i alderen 6-16 år deltog. Hos børn i 

aldersgruppen 6-12 år, hvis far og/ 

eller mor var myope, blev progressionen 

af myopi nedsat med 30%. 

Når Brian Holden og andre anerkendte 

forskere står bag disse undersøgelser, 

må vi gå ud fra, at resultaterne 

er korrekte. Det kan give 

nyt håb for mange myopi disponerede 

børn over hele verden. 

Det er måske kun et lille skridt – 

men et stort skridt for alle myope. 

De nye brilleglas bliver markedsført 

af Carl Zeiss under navnet 

MyoVision, indtil videre kan de kun 

købes i Asien. Kontaktlinserne bliver 

markedsført af Ciba Vision. 

Alle oplysninger stammer fra en pressemeddelelse 

fra Carl Zeiss Vision, Danmark og pressemeddelelser 

fundet på internettet.

18 TRENDS 

Dansk 

brilledesign 

AF LENE HALD 

Lene Hald er uddannet 

i mode og visuel kommunikation 

fra Danmarks 

Designskole. Siden 

2003 har hun arbejdet 

med trend research i en 

række kontekster. Bl.a. 

som skribent og fotograf 

for aviser og magasiner, 

design assistent på det 

franske trend bureau 

Peclers-Paris, trend researcher 

for det Hollandske 

trend agency Sign of 

the Times og UK bureau 

Mudpie samt været ansat 

som trendredaktør på pej 

gruppen/Scandinavian 

Trend institute. Lene ser i 

dette nummer af Optikeren 

på tendenser i tiden, 

som har en afsmittende 

virkning på livsstil og 

brillemode. www.lenehald.com 

Hvad kendetegner dansk brilledesign anno 2010? 

Optikeren taler med fire danske brillebrands om den 

danske designidentitet. 

P 

opulært siger man, at fransk 

design er elegant, italiensk 

er farverigt og sexet, og engelsk design 

eksperimenterende. Når nationer 

skal skabe en fortælling om den 

nationale designidentitet, sker det 

med udgangspunkt i den opfattelse, 

at ethvert land er kendetegnet ved 

et særligt, nationalt, stilistisk udtryk. 

Hvert land har sine egne fortællinger, 

og denne form for fortællinger 

gør det nemmere at blive kendt og 

genkendt på et internationalt marked. 

I Danmark tager fortællingen om 

den nationale designidentitet ofte 

afsæt i den skandinaviske funktionalisme 

og modernisme. Dansk 

industrielt design er kendt for sin 

lyse og lette stil med fokus på problemløsninger, 

funktion, komfort og 

kvalitet. En tilgang til design, som 

begyndte i starten af 1900-tallet, og 

som vedblev med at vokse i styrke 

op igennem århundredet. Bevægelsen 

er karakteriseret ved en tydelig 

form-follows-function tilgang til 

design. Blandt de mest kendte er 

formgiverne Hans Wegner og Arne 

Jacobsen, som skabte nogle af 

1950’er og 1960’ernes mest ikoniske 

møbeldesigns. Inden for arkitektur 

var Jørn Utzon en dansk spydspids, 

bedst kendt for skabelsen af 

Sydney Opera house. Funktionalismen 

er en fast grundbestanddel af 

den skandinaviske tilgang til design 

og et element, der stadig bygges 

ovenpå. 

Indenfor dansk modedesign er 

billedet dog ganske komplekst, og 

det er svært at hævde, at dansk 

mode kan samles under et bestemt 

stiludtryk. Kaster man et blik ud over 

den danske skov af modebrands, 

rummer de et kalejdoskopisk miks 

af forskellige tilgange til design. Der 

er den danske designer Henrik Vibskov, 

som repræsenterer et let gøglet 

og iscenesat look, modefirmaet Noir, 

som forener visioner om bæredygtig 

produktion med en sensuel stil. Stine 

Goya er kendt for sine eksperimenterende 

farver og prints, og mærket 

Wackerhaus kombinerer grafiske 

detaljer med elementer fra herregarderoben 

i funktionelle og feminine 

styles. Samtidig er der de helt store 

mere produktionsdrevne firmaer, 

som satser mere på trendbaserede 

looks frem for unik design DNA. Vi 

har ingen kæmpebrands som Gucci, 

Prada eller Louis Vuitton, men er 

tværtimod anerkendt for en demokratisk 

tilgang til design. Dansk modedesign 

er anvendeligt, ukompliceret, 

og tilnærmeligt i pris. 

En forskelligartet tilgang til design, 

kendetegner også den danske brillebranche, 

og der er forskel på, hvor 

meget vægt der lægges på det produktionsdrevne 

overfor det designdrevne. 

Men som samlet gruppe de- 

�� 

��

�� 

�� 

�� 

signes der briller, som er til at komme 

i nærheden af både m.h.t. pris og 

udseende. Optikeren har talt med 4 

danske brillebrands om, hvordan de 

forholder sig til den danske design 

tradition. Hvilke værdier traditionen 

rummer, og hvordan man bygger 

ovenpå det klassiske danske look, så 

det er vedkommende anno 2010. 

Prodesign 

Hvad, mener du, kan karakteriseres 

som typiske danske designværdier? 

Martin Jespersen, designer Pro- 

Design: Funktionalitet og fokus på 

æstetik er centrale begreber, når 

man taler om de danske designværdier. 

Danske designere har traditionelt 

været gode til at udnytte materialet 

og får mest muligt ud af det. Vi 

har ofte en minimalistisk approach til 

design, hvilket betyder, at designet 

aldrig bliver for »overgjort«. 

Hvordan adskiller dansk brilledesign 

sig fra udenlandske brillebrands? 

MJ: Gennem de senere år har 

nogle af de danske brilleproducenter 

i højere grad forsøgt at tilpasse deres 

styles de forskellige markeder, frem 

for at holde en ren skandinaviskdansk 

stil, så det er måske svært 

at tale om, at der er en stor forskel 

imellem danske og udenlandske brillebrands. 

Når det så er sagt, mener 

jeg stadig, at dansk brilledesign er 

karakteriseret ved fokus på det enkle 

udtryk og de rene grafiske linjer, 

i modsætning til f.eks. Sydeuropa, 

hvor man mere giver den gas med 

farver og finurlige detaljer. 

Hvordan forholder ProDesign 

sig til den danske designtradition? 

MJ: Vi er hos ProDesign meget 

bevidste om den danske designtradition 

samtidig med, at vi ikke lader den 

diktere vores designs. Holder man 

sig de traditionelle danske designværdier 

for øje, er det en garant for 

»den gode smag«, og på den måde 

har den naturligvis indflydelse på de 

designs, vi laver. Men vi forsøger som 

hovedregel at være åbne for al inspiration, 

der måtte komme til os fra alle 

kanter af verden. Vi er konstant eksperimenterende 

med nye materialer 

og søger hele tiden at skubbe grænserne 

for, »hvad der er muligt« med 

de teknologier, vi har til rådighed. 

Kan du udvælge to styles, du 

mener, er »typisk danske«? 

>> 

MJ: Den første brille, jeg har valgt, er 

fra vores Zense collection. Den hedder 

7613 c.1212. Den er det perfekte 

eksempel på en cool retro form, 

som rammer lige ind i det danske og 

skandinaviske marked. Den valgte 

farvekombination er hvid, som graduerer 

ud i transparent. Det er en 

acetatbrille med et smuk integreret 

strømlinet hængsel. 

�� 

�� 

MJ: Den anden shape er en typisk 

bestseller fra vores Essential 

collection. Den hedder 1380 c.3531. 

Den er det perfekte eksempel på det 

bedste fra den danske designtradition. 

Med stel i titanium, en smuk 

farvekombination med enkle, stærke 

grafiske detaljer. Udtrykket er underspillet, 

uden at blive kedeligt. Man 

bemærker først alle detaljerne, som 

f.eks. den nedfræsede og kontrastfarvede 

rille, der løber hele vejen 

rundt om stellet, når man får den helt 

tæt på. 

Ørgreen 

Hvad mener du kendetegner typiske 

danske designværdier? 

Henrik Ørgreen, Brille entreprenør, 

Ørgreen: Simple, rene, lette og 

gennemtænkte linjer i høj kvalitet, 

god materialesammensætning i 

kombination med gennemførte detaljer. 

Til sammenligning er eksem- 

19

20 TRENDS 

pelvis japansk design også supergennemført, 

men de elsker at lave 

tyve detaljer på en brille, og selv om 

de alle er gennemtænkte og lækre, 

så kan det hurtigt blive for meget, 

specielt i forhold til dansk design! 



HØ: Danmark har gennem de 

sidste 5-10 år opnået en meget fornem 

status i udlandet som et stærkt 

»brille-land«. Dette skyldes foruden 

Ørgreen, få danske dedikerede mærker, 

som adskiller sig ved at arbejde 

meget med titanium, simple linjer, 

kvalitet og teknik. De fleste danske 

brands er dog blot en kloning af alle 

de internationale »mellemprissegment« 

brands. 

Hvordan forholder Ørgreen sig 

til den danske designtradition? 

HØ: Vi er superstolte over at 

komme fra Danmark. Det har hjulpet 

os meget internationalt, især i 

starten. Udlandet har som oftest en 

positiv opfattelse af alt, der kommer 

fra Danmark. Vores udgangspunkt 

er dog ikke udelukkende den danske 

designtradition. Vi lægger vægt 

på rene linjer, lækre materialer i høj 

kvalitet og stærke farvekombinationer, 

så looket ikke bliver gammelt og 

gråt. Skal man være innovativ, kan 

man ikke hente inspiration fra selve 

brillebranchen, men må hente input 

andet steds fra, så vi kombinerer 

inspiration fra mange brancher 

og kilder. F.eks. er vores detaljer på 

stængerne, kraftigt inspireret fra bildesign 

i perioden 1950 – 1965. 

Kan du udvælge to Ørgreen-styles, 

du mener, er »typisk danske«? 

�� 

HØ: Den første model, Alice, 

stammer fra vores Helium kollektion, 

som er en serie, der er lavet i 0,7 mm 

beta-titanium, fremstillet i Japan. Her 

har du et design, som er rent, funktionelt, 

ultra let uden at være kedeligt 

og har de rigtige farvekombinationer. 

�� 

HØ: Den anden model, Maximilian, 

er fra vores Echo97 kollektion, 

som er vores dyreste serie ligeledes 

fremstillet i Japan. Brillen består i 

princippet af to briller, da vi fremstiller 

en hel brille i acetat og en hel i 

titanium og så sætter dem sammen 

på en teknisk moderne måde. Brillen 

er en moderne version af et retro design, 

i nye materialer med et moderne 

design. Designet er mere markant 

og en god kontrast til vores helt lette 

titanium designs. 

Bellinger 



Chefdesigner Claus Bellinger, 

Bellinger: Jeg vil kalde det æstetisk 

funktionalitet. Der er fokus på det 

smukke, det rene og det enkle. 



CB: Danske brillebrands er gode 

til de lidt stramme designs. Generelt 

vil vi ikke betegne Bellinger som typisk 

dansk design, da vi også har en stor 

�� 

forkærlighed for det farverige og de 

lidt skæve detaljer, som sjældent kobles 

til den nordiske designtradition. 

Lige netop vores seneste Silmo kollektion 

tager dog i høj grad udgangspunkt 

i den danske designtradition. 

Hvordan forholder Bellinger sig 

til den danske designtradition? 

CB: Når vi går i gang med at designe 

en ny kollektion, arbejder vi 

altid med forskellige universer, og 

dette univers danner rammen om de 

enkelte modeller i en kollektion. Inspirationen 

til vores seneste Silmo 

kollektion har netop været den danske 

designtradition, og innovative 

og nytænkende designere som Morten 

Voss og Kasper Salto, samt klassiske 

ikoner som Hans J. Wegner 

og Arne Jacobsen, og de mere ekspressive 

designere som Verner Panton. 

Vi fastholder det feminine islæt 

ved at skæve til Royal Copenhagens 

porcelæn.. 

Kan du udvælge to Bellinger-styles, 


��

CB: Så vil jeg pege på vores 

Blac-brille, som er en kulfiber brille, 

produceret i Danmark. Kulfiber og 

glasfiber er kendetegnet ved dets 

unikke vævede overflade, en usædvanlig 

lethed, kombineret med en 

stor styrke. 

CB: Som den anden brille vil jeg 

pege på én fra dette års Silmo kollektion. 

Som jeg fortalte før, er den 

skabt i tråd med den mangfoldighed, 

som kendetegner den danske designtradition. 

Lige fra klassikere som 

Hans J. Wegner og Arne Jacobsen til 

moderne og nytænkende designere 

som Morten Voss og Kasper Salto. 

Fleye 



Lars Halstrøm, CEO, Fleye: Danske 

designværdier handler om en 

form for renhed og minimalisme. 

Som dansk designer er det desuden 

kendetegnende at have en holdning 

til det, som skabes. Man dækker sig 

ikke ind under et brand, men har fokus 

på designet, de rette materialer 

og den rette pasform. 



LH: De udenlandske brilledesign er 

ofte båret frem af kendte navne. Køber 

slutforbrugeren f.eks. Chanel, Dior og 

Gucci handler det om at forbrugeren 

erhverver sig en tryghed i form af et 

kendt navn. Fordi vi i Danmark ikke har 

brands med denne kendis faktor, må vi 

være ekstra stærke på designfronten. 

Køber man et dansk brilledesign, kan 

man næsten altid være sikker på, at 

der er lagt et stort arbejde i designet. 

Som dansk brillemærke skal vi være 

på forkant i forhold til det internationale 

marked. Og det bliver vi også ofte 

rost for at være. 

Hvordan forholder Fleye sig til 

den danske designtradition? 

LH: Vi afholder os fra at lave helt 

skøre briller, men koncentrerer os i 

stedet om at designe briller, som harmonerer 

i forhold til f.eks. øjenbryn, 

næse og kindben. 

I forhold til navngivningen af vore 

designs tager vi afsæt i Nordisk mytologi, 

og i stedet for blot et nummer 

kalder vi vore designs f.eks. Tyr, Odin 

eller Tjalfe. 

Vi bruger desuden elementer fra 

HC Andersens eventyr i dekorationen 

af brillestængerne. Det er en 

måde at tilføre noget dansk storytelling 

til produktet og sætte rammen 

for en god historie, man som sælger 

kan videreformidle, og dermed sikre 

slutkunden en særlig oplevelse. 

Kan du udvælge to Fleye-styles, 


LH: Denne brille fra vores Fleye 

Froste kollektion er kendetegnet ved 

et »back to basic« look. Jeg synes 

udtrykket passer fint med de danske 

designværdier i kraft af større fokus 

på et stringent klassisk design. 

�� 

LH: Jeg vil desuden pege på vores 

Fleye Glaser Gunger kollektion, 

der ligeledes rummer rene, enkle og 

generelt afdæmpede designs. 

�� 

21

22 


Synsfejl: Hyperopi og myopi 

AF IVAN NISTED, 

KONTAKTLINSEOPTIKER, 

MPH 

Min holdning 

er, at subjektiv 

afprøvning af korrektion 

i prøvebrille er en simpel 

og direkte måde at give 

patienten den mest 

komfortable balance 

mellem øjnene på. 

S 

tørstedelen af den danske befolkning 

får synet kontrolleret 

regelmæssigt: Cirka en tredjedel har fået 

kontrolleret synet inden for det sidste år, 

yderligere en tredjedel inden for mindre 

end 3 år siden. Kun 4,1% har aldrig fået 

undersøgt synet[1]. Optikeren er specialist 

i at udmåle synsfejl: Måleresultater fra 

optiker til optiker afviger generelt mere 

end 0.25D og sjældent med mere end 

0.50D[2, 3]. Mange øjenlæger foretrækker 

at overlade den præcise korrektionsbestemmelse 

til optikeren. 

Vi bør derfor løbende holde os orienteret 

om forskningsresultater inden for 

korrektion af synsfejl for at tilbyde optimale 

behandlingsalternativer til vores 

patienter. Vi skal endvidere give vores 

patienter et højt vidensniveau i forhold til 

valg af behandling og realistiske forventninger 

om behov for korrektionsændringer 

i fremtiden. 

Jeg vil i denne artikel forholde mig til 

myopi og hyperopi, og i det efterfølgende 

nummer af Optikeren vil jeg adressere 

astigmatisme og styrkeforskel mellem 

øjnene. 

Udmåling: Øjendominans og 

afbalancering af akkommodation 

I de senere år har afbalancering af akkommodationen 

været genstand for diskussion. 

Hvornår er det nødvendigt? Hvilke 

metoder er de bedste? Ved patienter 

over 60 år er akkommodationen afslappet 

som følge af presbyopi og afbalancering 

er derfor overflødig[4]. 

�� 

�� 

Vi bør afbalancere akkommodationen 

efter den monokulære udmåling for 

at sikre, at der er ens akkommodationskrav 

for øjnene ved patienter under 60 

år. Uens akkommodationskrav for højre 

og venstre øje kan give patienten symptomer[5, 

6] og reducere evnen til at stille 

skarpt markant[7, 8]. Når patienten ikke 

kan opnå ensartet visus på de to øjne, 

anbefaler diverse kliniske procedurebøger, 

at vi giver hvert øje bedst mulig visus 

uden hensyntagen til øjendominans[4, 

5, 9-11]. Tidligere var både danske og 

udenlandske anbefalinger at lade det dominerende 

øje få bedst visus[12]. Det virkede 

intuitivt fornuftigt, men forskningen 

viser entydigt, at visus statistisk set lige 

så hyppigt er dårligst på det dominerende 

øje[12, 13]. Hvis vi stringent lader det 

dominerende øje få bedst visus, vil det 

i mange tilfælde betyde, at visus på patientens 

bedst seende øje skal reduceres. 

En mindre undersøgelse fra 2010 finder, 

at nogle patienter med ensartet visus på 

begge øjne har en meget stærk øjendominans, 

hvilket blandt andet kommer til 

udtryk ved, at det samme øje er det dominante 

ved 8 forskellige tests af øjendominans[14]. 

Min holdning er, at subjektiv 

afprøvning af korrektion i prøvebrille er en 

simpel og direkte måde at give patienten 

den mest komfortable balance mellem 

øjnene på. 

Den foretrukne metode til afbalancering 

afhænger ofte af vores kliniske vaner 

og det apparatur, vi har til rådighed. Morgan 

og Goodwin med flere har på baggrund 

af egne erfaringer fremhævet septum-metoden 

og polarisede tavler som 

de optimale metoder til afbalancering[15, 

16]. Et nyere studie undersøger pålide- 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

>> 

�� 

�� 

��

% Kumulativt bevaret internt 

fugtmiddel (ug/linse) 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Kompenserer 

nu også for 

bygningsfejl 

LACREON TM 

-teknologi for 

fugtighed, der varer ved 

Intet tab af 

fugtbevarende 

middel under 

anvendelse 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 

Tid (timer) 

Ændringer i linsens egenskaber pga. 

anvendelse bidrager væsentligt til ubehag 

sidst på dagen. Med LACREON- teknologien indbygges et fugtbevarende 

middel i linsematerialet og det forbliver 

i linsen under hele bæretiden1 . Det fugt- 

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 

bevarende middel simulerer mucinlagets 

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det 

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper 

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de 

hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten 

sidst på dagen forbedres markant. 

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1�� ACUVUE ® MOIST ® and 1�� ACUVUE ® Contact Lenses. �� 

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. 

ACUVUE ® , 1�� ACUVUE ® MOIST ® , 1�� ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

24 


ligheden af fem forskellige afbalanceringsmetoder. 

Metoderne giver 

ensartede resultater, både når de 

gentages på samme forsøgsperson, 

og når de sammenlignes indbyrdes[17]. 

Dermed er der på nuværende 

tidspunkt ikke evidens for, at vi 

bør anvende en bestemt metode til 

afbalancering af akkommodationen. 

Hvis patienten har visusforskel 

mellem øjnene, kan en modificeret 

version af Humphris afbalanceringsmetode 

sikre, at patienten stadig får 

ensartede akkommodationskrav for 

øjnene[4]. Proceduren er kort beskrevet 

nedenfor. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��s�� 

Uanset hvilken metode vi vælger 

til at afbalancere akkommodationen, 

skal vi efterfølgende addere 

ca. +1.00D binokulært. Plus reduceres 

dernæst binokulært så længe, 

patientens visus stiger. Maksimal 

plus eller minimal minus, der giver 

fuld visus, noteres under subjektiv 

refraktion (#7a). Brug prøvebrille 

frem for phoroptor til at vurdere 

om patienten opnår større komfort 

ved den endelige justering af styrken. 

Patienten skal naturligvis se så 

komfortabelt som muligt med sin 

kommende korrektion. Subjektiv 

afprøvning kan indebære ændring af 

afbalanceringen mellem øjnene eller 

af korrektionen for begge øjne, dog 

sjældent mere end 0.25D. 

Baggrundsinformation 

I dag underviser vi optikerstuderende 

i epidemiologi, som er en 

forskningsdisciplin, der blandt andet 

beskæftiger sig med synsfejls 

udvikling, forekomst, årsager og 

fordeling i forskellige befolkningsgrupper. 

Denne viden giver os mulighed 

for at anbefale den eller de 

mest relevante behandlinger og give 

patienten realistiske forventninger 

om behov for korrektionsændringer 

i fremtiden. 

De seneste 30 års forskning i 

synsfejl viser, at mennesker besidder 

en emmetropiseringsmekanisme, 

dvs. evnen til at justere øjnene 

mod emmetropi. 60% af voksne 

over 25 år har en synsfejl, der ligger 

mellem +0.75D og -0.25D. Sammenligner 

vi med højde, fodstørrelse, 

pupilafstand mv., er disse fysiologiske 

mål langt mere spredt end 

hvad der er tilfældet for synsfejl[11]. 

Den biologiske mekanisme bag emmetropisering 

er i dag stadig ikke 

fuldt afdækket, men det antages, at 

slør på nethinden er med til at justere 

øjets vækst. 

Nedenfor beskriver jeg kort de 

forventede forandringer i synsfejl i 

forskellige aldre. 

Børn fra 0-6 år 

En undersøgelse af 400 spædbørn 

viser synsfejl fra -14.00D til 

+12.00D. Samme gruppe børn har 

som 5-årige synsfejl fra -3.00D til 

+4.00D[18]. Både myope og hyperope 

øjne justerer sig mod emmetropi 

i de første 6 leveår[11]. Forekomsten 

af myopi ved fødslen er ca. 

25 %[19], men falder til ca. 1-2% i 

5-6-årsalderen[11]. 

Vi bør informere forældre om, at 

børns synsfejl i denne aldersgruppe 

typisk reduceres, hvorfor man som 

hovedregel ikke korrigerer synsfejl, 

med mindre der er skelen eller risiko 

for udvikling af amblyopi. 

Fra 6-19 år 

Der er en meget begrænset reduktion 

af hyperopi fra 6. til 13. leveår 

på ca. 0.50D. Børn med emmetropi 

i 6-årsalderen har i gennemsnit 

-1.75D myopi i 13-årsalderen. De 

myopes synsfejl udvikler sig dermed 

i langt højere grad end de hyperopes 

fra 6. til 13. leveår. De hyperope 

har forholdsvis stabile synsfejl, 

mens 84-90% af de myope bliver 

mere myope[11]. Myopiudvikling og 

stigning skyldes primært, at øjendybden 

forøges uanset alder[11, 

20]. Nedenfor ses den sandsynlige 

sammenhæng mellem børns synsfejl 

som 6-årige og deres synsfejl 

som 13-14-årige. Undersøgelsen er 

baseret på 281 børn[21]. 

Forekomsten af myopi stiger fra 

ca. 10% i 13-14-årsalderen til ca. 

25% i 18-24-årsalderen. Forekomsten 

af hyperopi ligger stabilt på ca. 

6% fra 13. til 24. leveår. 

Mange forældre og unge er bekymrede 

over, at de hvert eller hvert 

andet år har behov for stærkere korrektion 

for myopi. Vi bør berolige 

dem med, at der er tale om en normal 

udvikling, og at fremtidige stigninger 

i myopi er at forvente. 

Fra 20-40 år 

I gennemsnit er vores synsfejl stabile 

i denne aldersgruppe, men 

myope bliver mere myope, og hyperope 

bliver mere hyperope. Det 

antages, at mens myopiudviklingen 

stadig skyldes forøgelse i øjendybden, 

skyldes stigningen i hyperopi, 

at latent hyperopi gradvist afdæk- 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

>> 

�� 

�� 

�� 

�� 

kes i takt med, at akkommodationsevnen 

falder. Dermed er stigningen 

i hyperopi ikke en egentlig ændring 

i synsfejlen men blot udtryk for, at vi 

kan afdække den egentlige hyperopi[11, 

20]. 

Vi bør informere patienter om, at 

deres synsfejl ofte vil blive større, så 

de er klar over, at det ikke er brug af 

briller eller kontaktlinser, der har forringet 

deres syn. 

Fra 40-75 år 

Den mest interessante forandring 

af synsfejl i denne aldersgruppe er 

selvfølgelig presbyopi. I gennemsnit 

stiger hyperope 0.87D, mens de 

myopes synsfejl er stabile. Fra ca. 

65-årsalderen giver udviklingen af 

katarakt mindre stigninger i myopisk 

retning[11].

www.silhouette.com | design and quality made in Austria 

25 

© Silhouette / valid until 09.2012

26 


Vi bør i denne aldersgruppe især 

være opmærksomme på, at det for 

nogle patienter er afstandsstyrken, 

der skal forøges i plusretning frem 

for at forøge additionen. 

Klinisk håndtering af hyperopi 

Hyperopi har generelt fået forholdsvis 

ringe opmærksomhed i forskningsmæssig 

sammenhæng i forhold 

til myopi. Dette skyldes dels, at 

størrelsen af hyperopi er forholdsvis 

stabil fra 6. leveår, dels at hyperopi 

ikke i samme grad som myopi er associeret 

med øjensygdomme. Set 

fra optikerens perspektiv er hyperopi 

en særdeles vigtig synsfejl, da 

den ukorrigeret i høj grad er årsag til 

alvorlige symptomer og andre synsanomalier. 

Vi bør korrigere hyperopi, 

før vi undersøger akkommodations- 

og samsynsfunktionen. 

Et studie med 536 patienter 

viser, at 60% af patienterne med 

klinisk signifikante synsfejl også 

havde enten dårligt samsyn eller 

akkommodationsdysfunktion. Korrektion 

af hyperopi på 1D eller mere 

normaliserer akkommodations- og 

samsynsfunktionen hos ca. 40% 

af deltagerne efter 4-6 ugers brug 

af korrektionen. Dette betyder, at 

vi altid bør korrigere klinisk signifikant 

hyperopi og lade patienten 

bruge korrektionen i 4-6 uger, før 

vi tager stilling til, om patienten 

reelt har en akkommodations- eller 

samsynsanomali, eller det er en 

følgevirkning af den ukorrigerede 

synsfejl[22]. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Nogle patienter har latent hyperopi, 

der ikke afdækkes umiddelbart 

under vores refraktion. Latent 

hyperopi er en naturlig følge at høj 

ukorrigeret hyperopi, hvor patienten 

konstant skal akkommodere for at 

se skarpt. Kravet om konstant muskelspænding 

kan betyde, at akkommodationen 

ikke afslappes fuldt 

ud under den subjektive refraktion. 

Nedenfor angives de typiske fund 

ved latent hyperopi[23, 24]. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Hvis NRA (#21) er højere end 

+2,75 bør den subjektive refraktion 

(#7a) måles igen, hvor patienten ser 

på afstandstavlen med resultatet 

fra NRA som udgangspunkt. Dernæst 

reduceres plus langsomt, indtil 

fuld visus opnås. Især hos yngre er 

dette ikke nødvendigvis tilstrækkeligt 

til at afslappe akkommodationen; 

her reducerer en plusaddition 

til nær oftest patientens symptomer. 

Næste gang patienten skal have 

en ny korrektion, vil en større del af 

patientens hyperopi oftest kunne 

afdækkes. Problematikken aftager 

endvidere med alderen. 

Vi bør forklare patienten, at hans 

tilstand ikke er forværret, men at 

den højere korrektion er udtryk for, 

at muskelspændingerne i øjnene er 

ved at løsne sig op. 

Klinisk håndtering af myopi 

Det forhold, at myopi for mange 

mennesker udvikler sig langt ind i 

voksenlivet, og er associeret med 

en række patologiske tilstande, 

gør, at myopi er og har været genstand 

for forskning i langt højere 

grad end hyperopi. Mange undersøgelser 

har fokuseret på årsagerne 

til myopi og myopistigning, 

andre på metoder til at reducere 

myopistigninger. Overordnet har 

kliniske tiltag til at reducere myopiprogression 

haft ringe effekt uanset 

metode[25, 26]. 

Underkorrektion 

Underkorrektion af myopi er et eksempel 

på, at evidensbaserede 

kliniske retningslinjer er centrale for 

optikeren. Om end det intuitivt virker 

sandsynligt, at underkorrektion 

af myopi vil reducere udviklingen 

af myopi, har ingen randomiserede 

interventionsstudier understøttet 

denne hypotese[27]. Et studie indikerer, 

at myopi endda stiger lidt 

hurtigere ved underkorrektion end 

ved fuldkorrektion[28], et andet, 

at selv deltagere med esofori på 

>> 

nær ikke har gavn af underkorrektion[29]. 

Plusaddition til nær 

Brug af bifokale eller progressive 

brilleglas har overordnet meget begrænset 

effekt: Over perioder på 

1½-3 år stiger 8-14-årige mellem 

0.15 og 0.50D mindre, hvis de bruger 

plusaddition[30-35]. 

Den største effekt af plusaddition 

til nær findes hos børn med 

esofori på nær, højt akkommodativt 

lag og to myope forældre. Over en 

5-årig periode stiger børnene mellem 

0.18 og 1.01D mindre, hvis de 

bruger progressive brilleglas frem 

for enkeltstyrkeglas[33, 34, 36]. Bifokale 

og progressive brilleglas har 

samme effekt. 

En undersøgelse fra 2010 har 

som noget nyt undersøgt effekten 

af bifokale brilleglas med basis ind 

prismer i nærdelen. Det er muligt, at 

patienter med exofori kan få større 

effekt af plusaddition, hvis det kombineres 

med prismer, men flere studier 

er nødvendige, for at endelige 

konklusioner kan drages[37]. 

Bløde kontaktlinser 

Mindre studier har indikeret, at brug 

af bløde kontaktlinser reducerer 

udviklingen af myopi[38], andre at 

brug af bløde kontaktlinser forøger 

myopiudvikling[39]. Resultaterne fra 

såvel nyere randomiserede forsøg 

som flere oversigtsartikler afviser, at 

brug af bløde kontaktlinser har klinisk 

signifikant betydning for udviklingen 

af myopi[25, 26, 39]. 

Formfaste kontaktlinser 

Tilsvarende har formfaste linser ingen 

reel effekt på myopiudviklingen; 

godt nok finder nogle studier 

mindre ændringer i refraktionen ved 

brug af formfaste linser sammenlignet 

med bløde kontaktlinser, men 

øjendybden øges lige meget med 

begge linsetyper. Den mindre udvikling 

af myopi hos patienter, der 

bruger formfaste linser, er et falsk 

resultat, der skyldes en midlertidig 

affladning af cornea, og myopistigninger 

ses, når patienterne stopper 

med at bruge formfaste linser[38, 

40]. 

Orthokeratologi eller Ortho-K er

28 


betegnelsen for kontaktlinser, der 

er specialdesignede til at omforme 

corneas forflade og dermed reducerer 

synsfejlen (især myopi

gression. Vision Research, 2002. 42(22): p. 2555-2559. 

29. Adler, D. and M. Millodot, The possible effect of undercorrection 

on myopic progression in children. Clinical 

and Experimental Optometry, 2006. 89(5): p. 315-321. 

30. LEUNG, J. and B. Brown, Progression of myopia in 

Hong Kong Chinese schoolchildren is slowed by wearing 

progressive lenses. Optometry & Vision Science, 1999. 

76(6): p. 346. 

31. Edwards, M., et al., The Hong Kong progressive lens 

myopia control study: study design and main findings. 

Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 

43(9): p. 2852. 

32. Fulk, G., L. Cyert, and D. Parker, A randomized trial 

of the effect of single-vision vs. bifocal lenses on myopia 

progression in children with esophoria. Optometry & 

Vision Science, 2000. 77(8): p. 395. 

33. Gwiazda, J., et al., A randomized clinical trial of progressive 

addition lenses versus single vision lenses 

on the progression of myopia in children. Investigative 

Ophthalmology & Visual Science, 2003. 44(4): p. 1492. 

34. Gwiazda, J., et al., Accommodation and related risk 

factors associated with myopia progression and their interaction 

with treatment in COMET children. Investigative 


35. Hasebe, S., et al., Effect of progressive addition lenses 

on myopia progression in Japanese children: a prospective, 

randomized, double-masked, crossover trial. 

Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2008. 

49(7): p. 2781. 

36. Kurtz, D., et al., Role of parental myopia in the progression 

of myopia and its interaction with treatment in 

COMET children. Investigative Ophthalmology & Visual 

Science, 2007. 48(2): p. 562. 

37. Cheng, D., et al., Randomized Trial of Effect of Bifocal 

and Prismatic Bifocal Spectacles on Myopic Progression: 

Two-Year Results. Archives of Ophthalmology. 

128(1): p. 12. 

38. Walline, J., et al., A randomized trial of the effects of 

rigid contact lenses on myopia progression. Archives of 

Ophthalmology, 2004. 122(12): p. 1760. 

39. Fulk, G., et al., The effect of changing from glasses 

to soft contact lenses on myopia progression in adolescents. 

Ophthalmic and Physiological Optics, 2003. 

23(1): p. 71-77. 

40. Khoo, C., J. Chong, and U. Rajah, A 3-year study on 

the effect of RGP contact lenses on myopic children. 

Singapore medical journal, 1999. 40: p. 230-237. 

41. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, Practice of orthokeratology 

by a group of contact lens practitioners in 

Hong Kong. Clinical and Experimental Optometry, 2003. 

86(1): p. 42-46. 

42. Cho, P., et al., An assessment of consecutively presenting 

orthokeratology patients in a Hong Kong based 

private practice. Clinical and Experimental Optometry, 

2003. 86(5): p. 331-338. 

43. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, The longitudinal 

orthokeratology research in children (LORIC) in Hong 

Kong: a pilot study on refractive changes and myopic 

control. Current eye research, 2005. 30(1): p. 71-80. 

44. Smith III, E., et al., Effects of Foveal Ablation on Emmetropization 

and Form-Deprivation Myopia. Investigative 


45. Jacobsen, N., et al., Is poor glycaemic control in diabetic 

patients a risk factor of myopia? Acta ophthalmologica, 

2008. 86(5): p. 510-514. 

46. Cordain, L., et al., An evolutionary analysis of the 

aetiology and pathogenesis of juvenile-onset myopia. 

Acta Ophthalmologica Scandinavica, 2002. 80(2): p. 

125-135. 

47. Rose, K., et al., Outdoor activity reduces the prevalence 

of myopia in children. Ophthalmology, 2008. 

115(8): p. 1279-1285. 

48. Rose, K., et al., Myopia, lifestyle, and schooling in 

students of Chinese ethnicity in Singapore and Sydney. 

Archives of Ophthalmology, 2008. 126(4): p. 527. 

49. Mutti, D., et al., Parental myopia, near work, school 

achievement, and children’s refractive error. Investigative 


50. Jones, L., et al., Parental history of myopia, sports 

and outdoor activities, and future myopia. Investigative 


51. Jacobsen, N., H. Jensen, and E. Goldschmidt, Does 

the Level of Physical Activity in University Students Influence 

Development and Progression of Myopia?--A 

2-Year Prospective Cohort Study. Investigative Ophthalmology 

& Visual Science, 2008. 49(4): p. 1322. 

sjov og stærk 

- din total leverandør 

TITANflex børne- og juniorbriller 

sammen bygger vi dit sortiment - 

�� 

livlig og let 

Eschenbach Optik - Boeskærvej 18 - 7100 Vejle - Tlf: 70 20 38 88 - Fax: 75 85 79 88 - mail@eschenbach.dk - www.eschenbach.dk 

29

30 SILMO 2010 

AF INGER 

LEWANDOWSKI OG 

BJARNE HANSEN 

æsterne kom i stort antal 

straks fra morgenstunden, 

og mange udstillere ser det som en 

fordel, at gæsterne netop her uden 

for Paris afsætter tid til at være på 

messe hele dagen. Det giver et godt 

flow med tid til den enkelte kunde. 

Silmo venter sig meget dels af 

de nye rammer og dels af, at købelysten 

ser ud til at være på vej frem 

igen. 

Krisen, som man taler åbent om, 

nu hvor den ser ud til at være fortid, 

har givet mange firmaer anledning til 

at vende blikket indad mod de oprindelige 

værdier og bruge dem som 

afsæt til at skabe innovation og ny 

fremgang. 

Ifølge Sonia Chevalier, der er 

projektleder på de interne inspirationsforum 

på Silmo, går den overvejende 

del af moden i retning af 

vintage retro. Den usikre periode har 

givet en reaktion hen imod det enkle 

og rolige i livet. Ny teknologi giver et 

væld af muligheder, men det er de 

basale livskvaliteter og komfort, der 

er i forgrunden. 

LINDBERG 

Lindberg lever og har det godt, fordi 

de har en fantastisk evne til at spotte 

tidens trend. Lindberg evner at 

forny sig og har gennem alle årene 

været tro mod kerneværdierne i fir- 

Silmo 2010 åbnede op i helt nye rammer og med nye 

ambitioner i udstillingscenteret, Paris Nord Villepinte, der 

ligger tæt på Charles De Gaulle lufthavnen. 

med nye ambitioner 

G 

maet: Komfort, funktion og design, 

som giver brillebrugeren en uovertruffen 

helhedsoplevelse. 

Air Titanium Rim er Lindbergs 

mest succesfulde kollektion gennem 

tiden. De seneste nyheder med 

runde, ovale og større markerede 

former afspejler den brede variation, 

kollektionen skal have for at møde 

den meget varierede kundegruppe, 

der er til Rim brillen. 

Her er valgt et billede fra Lindberg 

1000 Acetanium kollektionen. 

Acetanium har for alvor vist sin 

styrke på det globale marked. Kombinationen 

af en karakterfyldt brille 

og optimal bærekomfort er slået 

igennem hos den kræsne og modebeviste 

brillebruger. Nyhederne 

er inspireret af strømningerne i den 

retro-klassiske stil. Glasfaconerne 

fås både i afrundede og kantede udgaver 

af voluminøse fronter i flotte 

naturlige farver. 

Ørgreen 

Ørgreen er helt sin egen, og der er 

ikke tvivl om kursen. Der er ingen 

efterligninger her. Det har ikke været 

nødvendigt at stoppe op og genfinde 

sig selv. Brillerne har været store 

og maskuline hos Ørgreen altid. 

Kvaliteten er håndlavet japansk kvalitet 

i topklasse, og der gås ikke på 

kompromis. De forskellige kollektioner 

er så formsikre, at det kun har 

været nødvendigt med få ændringer 

i stilen for hele tiden at være på forkant 

med udviklingen. Nu, hvor det 

er på vej med større briller næsten 

overalt, går Ørgreen den anden vej. 

Den nye kollektion er blevet lidt mindre 

i størrelse, selvom brillerne fortsat 

er relativt store. 

På Silmo lanceres 9 nye designs 

på briller og 3 på solbriller. Materialerne 

er ren titanium og kombinationen 

af acetat og titanium. Begge 

dele er »hand made«, og resultatet 

er unikt. Selv de mest diskrete 

stænger i en Ørgreen målestok har 

det let genkendelige Ørgreen DNA. 

Ifølge Sonia 

Chevalier, 

der er projektleder 

på de interne 

inspirationsforum 

på Silmo, går den 

overvejende del af 

moden i retning af 

vintage retro. 

Titaniumbrillerne er med flotte 

kontrastfarver, og acetatfatningerne 

er både dominerende og harmoniske.

�� 

�� 

Bellinger 

Bellinger har stoppet op for at genfinde 

de basale værdier: Passion, 

glæde og stolthed ved arbejdet. 

Ligeledes skal respekt og beslutsomhed 

bringe firmaet tilbage til det 

gamle topniveau. 

Det har resulteret i, at farverigdommen 

både internt i medarbejderstaben 

og kollektioner er 

kommet tilbage. En helt bevist designstrategi 

med fokus på innovation 

og glade farver har givet en god 

messe, og kunderne kan glæde sig 

til de flotte farver i både acetat og 

titanium. 

Fleye 

Fleye lægger vægt på, at de ikke 

bare producerer briller. Det er et helt 

servicekoncept, hvor der kræses for 

optikeren. Det hele begyndte for 8 år 

siden, hvor de tre indehavere med 

hver sin baggrund i optikerbranchen 

valgte at slå sig sammen. De ville 

lave lette, stærke og allergivenlige 

briller med god pasform i smarte 

salgbare modeller. 

Allerede dengang begyndte de 

med store briller, så hele øjet blev 

rammet ind. Og den gode pasform 

blev tilgodeset ved, at acetatfatningerne 

blev monteret med sidesteg, 

hvilket viste sig at være en stor fordel 

på især det japanske marked. 

Når optikerkerne modtager brillen, 

er den pakket ind i en lækker 

lyseblå æske med sløjfe, så det er 

den vare optikeren først pakker op. 

Her ligger brillen med en stor brugervenlig 

pudseklud i Fleye-orange 

og en beskrivelse af brillen. 

Fleye var de første med ombytningsservice, 

og det har betydet, at 

optikerkerne tør tage de lidt mere 

vovede briller hjem, og de sælger 

dem. 

Blandt nyheder på Silmo er en 

lækker og flot børnebrille. Brillen 

var nomineret til en Silmo d’Or pris 

i kategorien, men det var en anden 

brille, der løb med prisen. 

Monoqool 

Monoqool har lanceret en ny serie 

med fronten i NXT®polymer, der 

også bruges til brilleglas. Materialet 

er så stærkt, at det amerikanske 

militær anvender det til vinduer 

i kamphelikoptere. Stængerne er 

i titanium og »skruet« på fronten 

med den karakteristiske Monoqoolspiral. 

Målet har været at skabe en brille, 

der har fylde som en acetatbrille 

og samtidig er let og stærk som en i 

titanium. Som en virkelig nyhed fås 

stellet i farveskiftende i en grå nuance. 

Nine Eyewear 

Jens William Sørensen har startet et 

nyt firma, hvor der præsenteres en 

>> 

verdensnyhed med fuldrammede 

metalbriller i beta titanium med en 

randtykkelse på kun 0,75 mm. Randen 

betyder, at stellene kan monteres 

med tynde glas af alle typer, og 

resultatet er en ultralet kosmetisk 

enkel brille, der i mange tilfælde er 

endnu lettere end randfri briller. 

Face à Face 

Den franske acetatspecialist lægger 

stor vægt på håndværket. Der skal 

hele 5 års oplæring til, før en medarbejder 

kan deltage i poleringen af en 

Face à Face brille. Kvaliteten mærkes 

også straks, man har en brille i 

hånden. Det er behagelige afrundede 

former, der gør det lækkert at føle 

på brillen. Mange af de nye fatninger 

har hentet inspiration fra faconerne 

i 50’erne. Farverne er mere kulørte 

igen og med mange utraditionelle 

farvesammensætninger. 

Flere af modellerne er med en 

udsmykning inspireret af art nouveau. 

Inface Company 

Det danske optikerfirma, der repræsenter 

2. og 3. generation af en 

kendt optikerfamilie i det jyske, lægger 

vægt på et bredt sortiment i god 

kvalitet til rimelige priser. Inface har 

som mål at have et så bredt udvalg, 

at det skal kunne tilfredsstille behovet 

hos alle kunder, der træder ind i 

brillebutikken. Farverne er tilbage, 

og der arbejdes i acetat, titanium 

og stål. Det sidste for netop at have 

pæne designs til lave priser. 

Slights 

Danske Slighs er resultatet af professionelt 

industrielt design. Innovationen 

tager udgangspunkt i kundens 

ønsker om farve og facon og 

tilfredsstiller det med gedigent godt 

designhåndværk. 

31


Slights har med nye konstruktioner 

tilført fleksible briller stabilitet. 

Og de enkle, lette briller kan leveres 

i mange farver. 

Carlottas Village 

Charlotte Leth har ramt en stil og en 

linje, der allerede har et godt publikum 

i Danmark og 10 andre lande. 

Faconerne er overvejende retro, 

men farverne er Charlottes Leths 

helt egen stil. Inspirationen henter 

Charlotte på sine ture både i bymiljøet 

og naturen. Et tilfældigt lys i en 

bølge eller en farve på barken af et 

træ bliver omsat til en farve i acetat 

eller som overfladefarve på den nye 

linje i titanium. 

Fælles for acetatbrillerne og de 

nyligt producerede titaniumfatninger 

er, at de udstråler ro og elegance. 

Pro Design 

Fokus på retro er også kodeordet 

hos Pro Design, og i modsætning 

til de fleste andre firmaer kan Pro 

Design blot finde de gamle stel og 

tegninger frem fra arkiverne. Firmaet 

har været der al den tid, hvor ordet 

mode har eksisteret i branchen. 

Flotte farver og hyppige stelskift 

var personificeret med Pro Design i 

70’erne, og det var revolutionerende 

dengang. 

Det betyder, at tilpasset retro i de 

gamle havanna farver og den karakteristiske 

grå graduerede brille er 

rykket frem i front. 

Der er også blevet plads til en 

ny titanium kollektion med en »rubber-raised« 

overflade, der føles 

behagelig på huden. Fælles for de 

nye kollektioner er, at de er blevet 

større. 

Frands Jensen 

Solbriller med styrke er næsten 

identisk med navnet Frands Jensen. 

Recepten er enkel: Et anerkendt 

internationalt design, god kvalitet i 

acetat og metal monteret med solglas 

i topkvalitet og til særdeles rimelige 

priser. 

Analysen er, at optikerne er ved 

at være igennem krisen, og der skal 

nyt på hylderne. Der lanceres hele 

162 nyheder i år, og firmaet fortæller 

kunderne hvilke farver og faconer, 

der føres hele året, og hvilke der kun 

kan købes så længe lager haves. 

Danish Eyewear 

Danish Eyewear er ikke længere blot 

Jacob Jensen. På Silmo præsenteres 

2 nye serier i acetat med sidesteg. 

Det er flotte acetatfatninger i 

primært havanna og sort. Modellerne 

er relativt store retro med en god 

pasform, og de er blevet taget godt 

imod på messen. 

J.F. Rey 

Stilen er blevet mere diskret, men 

J.F. Reys lyst til udskæringer og 

bukkede fronter med markante udsmykninger 

er stadig dominerende. 

Stængerne fås i mange varianter, 

hvoraf flere er med meget dominerende 

natursten. Farverne er overvejende 

klare og kraftige i deres udstråling. 

Det er meget synlige briller 

på den spændende måde. 

Traction 

Thierry Gros holder fast i sin unikke 

og særprægede stil, hvor der altid 

er fokus på farver og detaljer. Kollektionen 

byder på såvel eksklusive 

metalstel til den modne kvinde, enkle 

retromodeller samt en meget farverig 

og spændende acetatkollektion.

Silmo d’Or – fransk gull 

Silmo d’Or-utdelingen byr på glitter og stas, gulltrofeer og ære. Vi var der, klappet, hørte og 

så, men med våre heller sparsomme franskkunnskaper forstod vi lite av hva som ble sagt. 

TEKST: INGER LEWANDOWSKI 

– Yesss! Den stemte jeg på! Det 

er kollega Bjarne Hansen fra det 

danske Optikeren som kommer 

med utbruddet. Vi er på noe som 

mest av alt ligner en fantastisk 

flott fransk herregård. Her har vi 

og noen hundre andre spesielt 

innbudte gjester blitt traktert med 

champagne og fingermat før høydepunktet 

kommer: Utdeling av 

priser i åtte klasser, Silmo d’or. Og 

Bjarne, ja han har sittet i juryen og 

har vært med på å bestemme hvem 

som skulle vinne. 

Ett nordisk firma nominert 

– Jeg har ikke fått være med og vurdere 

alle de innsendte produktene, 

forteller Bjarne. – Når vi jurymedlemmer 

kommer inn i bildet har allerede 

et ekspertpanel bestående av 

optikere og designere fra moteindustrien 

gjort jobben med å nominere 

fra to til fem produkter i hver klasse. 

Vi får så stemme på en av de nominerte. 

Bjarne forteller at kun ett nordisk 

firma er nominert, og det er det 

danske firmaet Fleye som er nominert 

for en barnebrille. Og Bjarne 

hadde stemt på deres barnebrille, 

ikke fordi den er dansk bedyrer han, 

men fordi den etter hans mening, 

ganske enkelt var den fineste. Dessverre 

var ikke flertallet av de rundt 

50 jurymedlemmene enige med 

ham i dette, og det var firmaet Logo 

som vant. Dermed ble det ikke gull 

til Danmark, men det er naturligvis 

også en ære å bli nominert. 

And the winners are… 

Og her er vinnerlisten i de forskjellige 

kategoriene: 

• Syn: BBGR med produktet »Anateo 

Mio« 

• Optikerens verksted: NIDEK med 

produktet »ME 1200« 

• Svaksyntoptikk/optisk instrument: 

Swarovski Optik med produktet 

»Jumelles El Swarovision« 

• Barn: Logo med fatningen »Frou 

Frou 6114« fra kolleksjonen Barbapapa 

• P.o.s. utstyr: Logo med produktet 

»Automatique Tag Heuer« 

• Optiske brillefatninger: Rolf med 

fatningen »Giulia« 

• Solbriller: Wood Optic Diffusion 

med brillen »Boucheron Arabesque 

bes 148.03« 

• Sportsutstyr: Julbo for programmet 

»RX Trem« 

I tillegg ble det delt ut to spesialpriser. 

Den ene var for »développement 

durable« og vi undret oss stort 

hva det var for en pris og et produkt. 

På bildefremvisningen viste man 

noe som kanskje kunne tyde på et 

landbruksprodukt, men hva skulle 

det ha å gjøre på en optisk messe? 

Det var ikke lett å begripe for oss ikke-fransktalende. 

Dagen etter fikk vi 

forklaringen fra daglig leder i Silmo, 

Eric Lenoir. Det var en pris for utvikling 

av miljøvennlige produksjonsmetoder 

innen optikk, og vinneren 

var et lite, fransk firma, CTS France, 

som har gjort en betydelig innsats 

på dette feltet. 

Juryens spesialpris gikk til 

Jacques Durant Lunetier med fatningen 

»VW02 – Veronika Wilgruber«. 

Mange deltakere 

Eric Lenoir fortalte at alle som stiller 

ut sine produkter på Silmo kan sende 

inn ett eller flere produkter til vurdering 

for Silmo d’or-utmerkelsen, 

og svært mange deltar. 

– Onde tunger sier at det kun er 

franske firmaer som vinner, sier han, 

– men det stemmer slett ikke! 

Han tror at misforståelsen kommer 

av at de som tar imot prisene 

som oftest er de franske representantene 

for de utenlandske firmaene. 

Dermed skapes det for utenforstående 

et inntrykk av at alt er 

fransk, men det er det altså ikke! 

– I år var halvparten av de innsendte 

produktene fra Frankrike, og 

franske firmaer fikk halvparten av 

prisene, så det er vel meget naturlig, 

sier Eric Lenoir. 

Men hvorfor foregår 

alt på fransk? 

– Faktisk ble jeg både sint og skuffet 

da jeg hørte det i går. Er helt enig i at 

det er alt for dårlig, især med tanke 

på at det er 60% internasjonale gjester 

på Silmo d’or-utdelingen. Jeg 

skal love at jeg skal gjøre alt jeg kan 

for at det blir oversettelse til engelsk 

neste år! 

>> 

33


Nytt image, 

nytt sted og 

nye ambisjoner! 

Det er et nypolert Silmo vi i år ser i nye lokaler 

utenfor Paris’ bykjerne, men nærmere 

hovedflyplassen, Charles de Gaulle. Ikke 

alle er like glade for det nye stedet. En rask 

rundspørring på messens første dag viste 

at mange savner det gamle utstillingsstedet 

i byen. Dette hadde nærhet til alt som forbindes 

med Paris, butikker, severdigheter 

og atmosfære. Men allerede dag 2 (og det 

holdt hele lørdagen) var stemningen overveiende 

positiv i forhold til de nye lokalitetene. 

Logistikken er bedre, der er mer luft 

og god plass og gjestene kommer fra morgenen 

av og er der hele dagen. Generelt var 

det oppfattelsen, at der var mange gjester 

med stor kjøpelyst. 

Og der var ros fra mange for tilbudet 

med Shuttle-busserne mellom messen og 

sentrum og mellom messen og flyplassen. 

Flere av de faste gjestene savnet den 

flotte utstillingen som var på mellomgangen 

i den gamle lokaliteten. Den ga et godt 

overblikk over nyheter og stilarter. Det kan 

gjøres bedre neste gang. 

Vi spurte daglig leder for Silmo-messen, 

Eric Lenoir, hvorfor de valgte å flytte. 

– Det er så enkelt som at vårt forrige utstillingsområde 

om to år skal bygges om 

til kontorer. Dette betyr at vi før eller siden i 

alle fall måtte ut, sier han. – Vi valgte å flytte 

ut nå, mens vi enda hadde muligheten til å 

velge blant flere utstillingshaller her i Paris- 

Nord. Nå har vi fast avtale på å bruke hallene 

5 og 6 også i årene som kommer! 

Eric Lenoir er ikke enig i at det er en 

ulempe å ha flyttet ut av sentrum. 

– For det første er dette utstillingsområdet 

nær hovedflyplassen Charles de Gaulle, 

dessuten har jeg observert at alt blir mer effektivt 

her. Besøkende til utstillingen venter 

allerede utenfor når porten åpner kl. 09.30, 

og det virker som om de blir her hele dagen. 

Før opplevde vi at folk mer kom og gikk. 

Ved større effektivitet på messen frigjøres 

kanskje en hel dag til å gå i byen, og det er 

vel bedre for alle parter, mener han. 

Silmo – ikke bare messe 

Dere markedsfører dere med nye ambisjoner. 

Hva går de ut på? 

– Det dreier seg om nyutvikling etter 

noen vanskelige år. I 2007 hadde Silmo sitt 

beste år noensinne, men så kom krisen. 

Noen firmaer sluttet å komme, messen ble 

mindre og det ble stilt spørsmål om hva 

som var vitsen med å dra på messen. Vi 

måtte tenke nytt.. 

Eric Lenoir forteller at man nå har tatt 

grep for å utvide Silmo til å være noe mer 

enn en fire dagers messe en gang i året. Silmo 

er et merkenavn som de ønsker å bygge 

ut og kommunisere 

– Vi ønsker å få det til å skje noe hele 

året rundt, sier han, og ser det som en fordel 

at Silmo kan være samlende for alle 

bransjens aktører. 

Et resultat av dette ser vi på årets messe, 

hvor det i tillegg til presseklubben som 

er åpen for alle journalister, finnes en Silmoklubb 

for spesielt inviterte viktige personer 

fra inn- og utland, en internasjonal klubb 

hvor internasjonale besøkende kan få hjelp 

og informasjon på flere språk og en klubb 

for franske forretningsledere. Nytt av året er 

også et sted hvor grupper, firmaer og frittstående 

optikere som søker nye medarbeidere, 

kan møte optikere, selgere og salgsrepresentanter 

som søker jobb. Silmo ønsker 

med andre ord å utvikle et møtested for 

bransjens aktører. 

Daglig leder for 

Silmo-messen, 

Eric Lenoir, ved 

inngangen til 

hall 6. 

Over 40 år gammel fremstår Silmo ny og frisk i nye lokaler og med nye tilbud til sine rundt 1000 utstillere og 

33.065 besøkende. Fokuset på fag og etterutdanning er nytt, men skal utvikles videre i årene som kommer, 

forteller daglig leder Eric Lenoir. 

Silmo Academy 

Silmo Academy er den franske optikersektorens 

første vitenskapelige konferanse i 

regi av Silmo. Over to dager ble det i år arrangert 

foredrag med temaene: refraktiv kirurgi, 

visuell ergonomi og aldring og syn. 

– Silmo Academy er for både franske 

og internasjonale deltakere. Dette betyr at 

foredragene oversettes, forteller Eric Lenoir. 

– Det er vår ambisjon etter hvert å bli et 

etterutdanningsinstitutt for optikerbransjen. 

Det finnes per i dag ikke noe krav til etterutdanning 

for franske optikere, men etterutdanning 

er viktig ikke minst for å motbevise 

øyelegenes påstand om at optikere bare er 

brilleselgere! 

Årets akademi er bare en begynnelse, 

og Lenoir håper at det skal bli arrangert 3 

– 4 etterutdanningssamlinger allerede fra 

neste år. 

Også ferskvare på Silmo 

I Norge er det enkelte som sier at alle motenyheter 

vises om våren på Mido og at det 

derfor er bortkastet tid å dra på Silmo. 

Sjarmerende og hyggelige Eric Lenoir 

ser på oss og rister på hodet. Han er ikke 

enig i påstandene. 

– Når Silmo arrangeres er vinterens og 

vårens solbrillekolleksjon klar for presentasjon, 

og også neste års nye design- og 

vintageproduktene presenteres her på Silmo, 

sier han. – På Mido presenteres årets 

høst- og vinterkolleksjoner, og på Opto i 

München presenteres det også noen nye 

produkter. 

– Mange av de små firmaene kommer 

hit til Silmo uten en eneste brille. De blir ettersendt 

direkte hit, og noen kommer natten 

før åpningen! Helt ferskvare, smiler han.

BLØD 

FLEKSIBEL 

ILTGENNEM- 

TRÆNGELIGHED 

FUGTGIVNING 

UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Når vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre 3 , 

og det kan resultere i ubehag og tørhed. 

Flere vigtige egenskaber gør ACUVUE ® OASYS ® til en komfortabel kontaktlinse – 

blødhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrængelighed. 1 

Tilbyd dine kunder ACUVUE ® OASYS ® og produktets fordele allerede i dag! 

Findes også til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl. 

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUE ® OASYS ® fik dem til at glemme, at de havde kontaktlinser på. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in 

challenging environments and the effect of refitting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte 

solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hele øjet og området omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUE ® , ACUVUE ® OASYS ® , HYDRACLEAR ® og SEE WHAT COULD BE er registrerede varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010. 

>> 

35

36 FAGLIGT >> 

Kliniske aspekter omkring Dk/t 

Del 2 – Modulus, design, overflade – mere end blot frisk luft. 

I den anden del af en artikelserie i to dele ser Professor Noel Brennan og Dr Philip Morgan nærmere på silikonehydrogellinsers 

kliniske adfærd med udgangspunkt i andre egenskaber end iltgennemtrængelighed. 

I 

den første artikel i serien 

gennemgik vi forskellene 

mellem silikonehydrogellinser (SiHlinser) 

med hensyn til deres indvirken 

på okulære parametre, som 

man ved påvirkes af iltniveauet. 

Forskelle i iltgennemtrængelighed 

(Dk/t) mellem linser i denne kategori 

synes at have ringe indvirkning på 

sådanne kliniske resultater. Her vil 

vi gennemgå de kliniske performanceattributter, 

som er kendt for at 

variere mellem linsetyperne og fokusere 

på de egenskaber, som virkelig 

er vigtige at overveje for at opnå en 

optimal oplevelse ved brug af linser. 

Ikke iltrelaterede effekter 

Følgende er en liste over bivirkninger, 

som kan opstå ved brug af kontaktlinser, 

men de har hver for sig 

vist sig at være uafhængige af iltning 

eller have et omvendt forhold til Dk/t 

i silikonehydrogellinser. 

Figur 1 Serie af mikrofotografier af en række linser i handelen, som har 

meget forskellige kantdesign. 

Infektion 

Silikonehydrogellinser med høj ilttilførsel 

blev introduceret med håbet 

om at reducere risikoen for alvorlig 

keratitis, som ofte er forbundet med 

mikrobiel infektion til niveauer, der er 

forbundet med daglig brug af hydrogellinser. 

Linserne levede desværre 

ikke op til forventningerne. Nylige 

epidemiologiske undersøgelser viser 

fortsat, at brug af linser i lukkede 

øjne giver den største risiko for infektion 

sammen med andre identificerede 

risikofaktorer, f.eks. kontaktlinsetype, 

konstant brug, korrektion 

for hypermetropi eller for at ændre 

øjenfarve, køb af kontaktlinser på 

internettet, snavsede hænder ved 

rengøring af linser, snavset linsebeholder, 

yngre aldersgruppe, mænd, 

rygning, årstid, klimaforhold, mindre 

end seks måneders erfaring med at 

bruge linser samt højere socioøkonomisk 

klasse.3-6 Der er hypoteser 

om, at sværhedsgraden af keratitis 

og risikoen for at miste synet er forbundet 

med Dk/t1-3,7, men ingen 

bevis for effekter inden for silikonehydrogelkategorien, 

selv der hvor 

man konstaterede forskelle mellem 

linsemærkerne blandt forskellige 

modaliteter.4 

Inflammation 

Ikke smitsom infiltrativ keratitis er 

en betændelsestilstand, som kan 

være generende, danne ar og forårsage 

linseintolerans. Der er ikke 

noget, der tyder på, at øget iltgennemtrængelighed 

fører til en mindre 

risiko for infiltrativ keratitis. Der er 

faktisk noget, der tyder på, at konstant 

brug af silikonehydrogellinser 

er forbundet med lige så stor, hvis 

ikke større, risiko for infiltrater end 

hydrogellinser.1,8 Det er sandsyn- 

Konklusionen i 

denne artikel er, 

at der er andre vigtige 

faktorer end Dk/t at 

tage hensyn til, f.eks. 

materialet eller anden 

form for påvirkning. 

ligvis ikke forbundet med Dk/t men 

snarere med, hvor længe man har 

brugt kontaktliner, materialets overfladeegenskaber 

eller andre aspekter 

i den metodik, der er blevet brugt 

i undersøgelsen, der rapporterer 

om resultatet. Konklusionen i denne 

artikel er, at der er andre vigtige 

faktorer end Dk/t at tage hensyn til, 

f.eks. materialet eller anden form for 

påvirkning. 

Farvning af hornhinden 

Farvning af hornhinden forekommer 

ved brug af både hydrogel- og silikonehydrogellinser. 

Der har for nylig 

været stor interesse for farvning af 

hornhinden ved brug af silikonehydrogellinser 

afhængigt af linsepleje 

og opbevaring.9 Forholdet mellem 

farvning og Dk/t er i bedste fald

B 

BRING MARCHON TO 

light 

Nyhed! Vil du være med fra starten? 

Road Show i hele Danmark 

Aalborg 27.-28. oktober 2010 Køge 2.-3. november 2010 

Herning 9.-10. november 2010 Sønderborg 16. november 2010 

Fredericia 23.-24. november 2010 Birkerød 30. nov.-1. dec. 2010 

Hver dag kl. 09.00-21.00. Book tid til din forretning hos salgskonsulent Henriette K. Schrøder mobil: 2080 2059. Vi ses! 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

38 FAGLIGT 

spinkelt. Seks timers anoxi fører i 

hvert fald ikke til farvning.10 

Papillær konjuktivitis 

Kontaktlinserelateret papillær 

konjunktivitis er hovedårsagen til 

kontaktlinseintolerans, især ved 

konstant brug.11,12 Selv om mekanismen 

stadig er svær at forstå, 

mener man, at de vigtigste faktorer 

er mekanisk skade på det øvre 

øjenlågs bindehinde samt immunologiske 

og inflammatoriske mekanismer.11 

De kontaktlinserelaterede 

årsager omfatter materialets modulus, 

linsens overfladeegenskaber og 

linsedesignet. 

Konjunktivale revner 

Løfstrøm og Kruse fandt for nylig 

nye resultater som følge af brugen 

af silikonhydrogellinser.13 Hos visse 

patienter er der konstateret konjunktivala 

revner og frynser i nærheden 

af kontaktlinsens kant. I de 

fleste tilfælde har personerne ikke 

symptomer, og der synes ikke at 

være nogen alvorlige komplikatio- 

ner. Mekaniske effekter er den mest 

sandsynlige årsag, da konstant 

brug har en større effekt end daglig 

brug.14 Materialets modulus og 

linsedesignet indgår som linserelaterede 

årsagsfaktorer. 

SEAL 

SEAL (Superior Epithelial Arcuate 

Lesions) er en sjældent forekommende 

konsekvens af linsebrug, 

som giver anledning til bekymring, 

da det fører til en konstant brydning 

af hornhindens epiteliale overflade. 

De forekommer oftere med silikonehydrogellinser. 

I øjeblikket mener 

man, at SEAL opstår ved mekanisk 

gnidning som et resultat af det øvre 

øjenlågs indadrettede tryk på et område, 

hvor den perifere hornhindetopografi 

og linsens design, stivhed 

og overfladeegenskaber tilsammen 

udøver et stort »friktionstryk« og ridser 

den epiteliale overflade.15 

Mucinkugler 

Mucinkugler er små sfæriske strukturer, 

som er synlige under overfla- 

�� 

�� 

så ring til 

Optikernes Vikarservice på 

tlf.60807525 

eller skriv til 

kontakt@optikernesvikarservice.dk 

www.optikernesvikarservice.dk 

Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring 

den på kontaktlinsen og synes at 

forekomme oftere med silikoenhydrogellinser, 

der bruges konstant. 

Selvom de generelt anses for at 

have begrænset klinisk betydning, 

kan de blive inklusionslegemer i 

hornhindeepitelet.16 Udover patientfaktorer, 

som påvirker deres 

udvikling, synes linsens modulus, 

design og overfladeegenskaber at 

være de vigtigste etiologiske faktorer.17 

Refraktiv fejl 

Der er observeret uønskede ortokeratologieffekter 

ved brug af silikonhydrogellinser, 

især med høj styrke.18 

Linser med højere modulus 

og en fladere optisk zoneradius end 

hornhinden risikerer at føre til denne 

effekt, idet midten af hornhinden 

ved sammenpresses og dermed 

udflades. Denne effekt opfører sig 

modsat den myopiprogression, som 

rapporteres med hydrogellinser. 

Ube ha g 

Af de faktorer, som afgør, om brug 

af kontaktlinser er vellykket, er komfort 

den allervigtigste.19,20 Der er 

for nylig udkommet nogle artikler, 

der antyder, at brug af silikonehydrogellinser 

giver større komfort 

end brugen af hydrogellinser.21-24 

Selvom undersøgelserne synes at 

stemme overens, kan standpunktet 

diskuteres. Det typiske design for 

disse undersøgelser har været at 

lade brugere af hydrogellinser skifte 

til silikonehydrogellinser. Mangelen 

på en kontrolgruppe betyder, at rapporterne 

om øget komfort kan være 

opstået som et resultat af forudindtagethed. 

Men ingen af disse papirer 

hævder, at det har forbindelse 

med iltniveauerne under en kontaktlinkse, 

og en sådan forbindelse 

er højst usandsynlig. Sandheden 

er, at der kan opstå en falsk følelse 

af komfort ved lave iltniveauer, da 

hypoxi har vist sig at forårsage cornea 

hypoestesi.25 Vores forskning 

antyder, at visse hydrogellinser er 

mere behagelige end visse silikonehydrogellinser.26 

Materialets modulus, 

linsedesignet og overfladegenskaber 

såsom smøreevne er mest 

afgørende for komfort, og der er 

forskelle i komfortniveauerne mel

Tabel 1 

Tilstedeværelse eller mangel på forskelle på performanceattributter ved 

forskellige linsetyper 

Performanceattribut Daglig brug Konstant brug 

Hydrogel 

vs SiH 

SiH vs SiH 

Hydrogel 

vs SiH 

SiH vs SiH 

Iltrelaterede 

Mikrocyster nej nej ja nej 

Endoteliale blærer ja nej ja nej 

Polymegatisme ja nej ja nej 

Vaskularisering ja nej ja nej 

Limbal rødme 

Ikke iltrelaterede 

ja nej ja nej 

Infektion nej nej nej nej 

Inflammation ja nej ja nej 

Farvning af hornhinden ja ja ja ja 

CLPC ja ja ja ja 

Konjunktivale revner ja ja ja ja 

SEAL ja ja ja ja 

Mucinkugler ja ja ja ja 

Komfort ja ja ja ja 

lem silikonehydrogellinser ligesom 

mellem hydrogellinser. Alle tænkelige 

forhold mellem komfort og iltniveauer 

opvejes fuldstændigt af disse 

andre linseegenskaber. 

Nega tive ef fekt er af høj ere Dk/ t 

I tabel 1 sammenlignes forskellene 

mellem hydrogel- og silikonehydrogellinser 

og inden for silikonehydrogelgruppen 

en række ilt og ikke 

ilt-relaterede performanceattributter 

fra kliniske undersøgelser og nuværende 

holdninger. Udover manglen 

på effekter inden for silikonehydrogelgruppen, 

når det handler om iltrelaterede 

egenskaber, findes der 

en række mulige negative effekter 

forbundet med højere Dk/t-værdier. 

Det er vigtigt at understrege, at 

disse ikke er et direkte resultat af 

højere iltning, men en konsekvens 

af de materialeegenskaber, der kræves 

for at opnå høj iltgennemtrængelighed. 

Materialets Dk er normalt et resultat 

af proportionerne mellem silikone, 

vand og iltgennemtrængelige 

komponenter. Andelen af silikone 

har tendens til at være proportional 

med materialets modulus. Selvom 

man oprindelig mente, at højere modulus 

ville producere gavnlige effekter 

ved øget tåredannelse, har det 

vist sig at være forbundet med talrige 

negative konsekvenser. I henhold 

til ovenstående liste virker det, som 

om højere Dk/t via forbindelsen med 

højere linsemodulus kan forbindes 

med øget forekomst af CLPC, konjunktivale 

revner, SEALs, mucinkugler, 

refraktiv fejl og ringere komfort. 

Vigtige forskelle mellem 

silikonehydrogellinser, som 

ikke er forbundet med Dk/t 

Som redegørelsen ovenfor viser, er 

der mange linseparametre, som påvirker 

kontaktlinsens kliniske performance. 

Udover modulus synes 

linsens design at spille en vigtig rolle 

ved udvikling af CLPC, konjunktivale 

revner, SEAL og ubehag. Figur 

1 viser et sæt af linsekantprofiler, 

der findes i handelen. Tyndere linsekanter 

kan gøre linserne mere behagelige, 

men kan også resultere i 

mindre bevægelse og konjunktival 

farvning. Mejselformede kanter kan 

sammen med linsens modulus være 

en delvis årsag til konjunktivale revner 

og ubehag.13 

Linseoverfladens kvalitet er også 

skyld i mange bivirkninger med silikonehydrogellinser. 

Akkumulering 

>> 

af materiale på overfladen kan føre 

til infektioner og immunologiske 

konsekvenser.27 En høj friktionskoefficient 

kan være forbundet med 

ubehag og effekter af mekanisk 

art, f.eks. papillær konjunktivitis og 

SEAL. Linseprodukter, der bruger 

Hydraclear-teknologien, synes at 

have den laveste friktionskoefficient, 

hvilket menes at gøre linserne 

glattere og mere behagelige (figur 

2).28 Visse forfattere mener, at den 

fordel kan være kortvarig,29 men 

når der bruges passende analytiske 

metoder, er det tydeligt, at der klinisk 

og statistisk er væsentlig bedre 

komfort ved brug af linserne.30 

Yderligere eksempler på forskelle 

mellem linserne omfatter vandindhold, 

hvor let de dehydrerer og UVblokerende 

egenskaber. 

I det store laboratorium, dvs. 

den virkelige verden, synes der at 

være generel anerkendelse af de 

punkter, der er taget op i denne artikel. 

For det første er linser med den 

lavest mulige Dk/t-værdi de silikonehydrogelmærker, 

som sælger 

bedst i verden. Der er ingen rapporter, 

som vi kender til, der antyder, at 

denne linse giver hypoxiproblemer. 

For det andet er den silikonehydrogellinse, 

som først blev lanceret på 

markedet, stadig den linse, som har 

højest Dk/t. Producenterne har ikke 

39

40 

FAGLIGT 

fundet det relevant at gå videre 

med linser med en højere Dk/t, 

formentlig fordi der ikke er hypoxiproblemer 

med linser med en 

lavere Dk/t-værdi og for at undgå 

det uønskede problem, der vil 

opstå, hvis der kræves et højere 

indhold af silikone. 

Konklusion 

Den første del i denne serie viste, 

at der ikke er behov for at stræbe 

efter den højest mulige Dk/t-værdi, 

når der ordineres silikonehydrogellinser. 

Derimod er der faktisk 

grund til at vælge materiale 

med en lavere Dk/t inden for silikonehydrogelkategorien, 

da materialets 

modulus, som generelt 

er proportionelt med Dk/t, menes 

at være forbundet med CLPC, 

konjunktivale revner, komfort, 

uønsket ortokeratologi, SEAL og 

udvikling af mucinkugler. Andre 

mærkeafhængige linseegenskaber, 

som hovedsageligt ikke har 

noget med Dk/t at gøre såsom 

overfladeegenskaber og linsedesign, 

vil også have indvirkning på 

farvning af hornhinden, CLPC, 

konjunktivale revner, komfort, 

SEAL og udvikling af mucinkugler. 

I teorien er ordination af kontaktlinser 

med den højest muligt 

Dk/t et godt koncept, men kun 

hvor andre linseaspekter stemmer 

overens. I realiteten opfører 

forskellige linsemærker sig helt 

forskelligt. I praksis opnås størst 

klinisk succes med silikonehydrogellinser 

ved nøje at overveje 

de forskellige parametre ved 

de linser, der er til rådighed, og 

basere valget på alt andet end 

Dk/t. 

Denne artikel blev 

oprindelig offentliggjort 

i Optician, 2009, vol. 

238, nr. 6218, 26-30 

Professor Noel Brennan er direktør for 

Brennan Consultants Pty i Melbourne, 

Australien, og adjungeret professor ved 

Queensland University of Technology. Dr 

Philip Morgan er universitetslektor i optometri 

og direktør for Eurolens Research 

ved University of Manchester. 

Referencer, del 2 

1. Morgan PB, Efron N, Hill EA, et al. Incidence of 

keratitis of varying severity among contact lens 

wearers. 

Br J Ophthalmol 2005; 89:430-436. 

2. Schein OD, McNally JJ, Katz J, et al. The incidence 

of 

microbial keratitis among wearers of a 30-day 

silicone 

hydrogel extended-wear contact lens. Ophthalmology 

2005; 112:2172-217 

3. Stapleton F, Keay L, Edwards K, et al. The Incidence 

of contact lens-related microbial keratitis in 

Australia. 

Ophthalmology 2008; 115:1655-1662. 

4. Dart JK, Radford CF, Minassian D, et al. Risk 

factors 

for microbial keratitis with contemporary contact 

lenses: a 

case-control study. Ophthalmology 2008; 

115:1647-1654. 

5. Morgan PB, Efron N, Brennan NA, et al. Risk 

factors for 

the development of corneal infiltrative events associated 

with contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis 

Sci 2005; 

46:31363143. 

6. Stapleton F, Keay LJ, Sanfilippo PG, et al. Relationship 

between climate, disease severity, and causative 

organism 

for contact lens-associated microbial keratitis in 

Australia. 

AmJ Ophthalmol 2007; 144:690-698. 

7. Keay L, Edwards K, Naduvilath T, et al. Factors 

affecting 

the morbidity of contact lens-related microbial 

keratitis: 

a population study. Invest Ophthalmol Vis Sci 

2006; 

47:4302-4308. 

8. Szczotka-Flynn L, Diaz M. Risk of corneal inflammatory 

events with silicone hydrogel and low dk hydrogel 

extended contact lens wear: a meta-analysis. 

Optom Vis Sci 

2007; 84:247-256. 

9. Andrasko G, Ryen K. Corneal staining and 

comfort 

observed with traditional and silicone hydrogel 

lenses and 

multipurpose solution combinations. Optometry 

2008; 

79:444-454. 

10. O’Leary DJ, Wilson G, Henson DB. The effect 

of 

anoxia on the human corneal epithelium. Am J 

Optom 

Physiol Opt 1981; 58:472-476. 

11. Skotnitsky CC, Naduvilath TJ, Sweeney DF, 

et al. 

Two presentations of contact lens-induced papillary 

conjunctivitis (CLPC) in hydrogel lens wear: local 

and 

general. Optom Vis Sci 2006; 83:27-36. 

12. Spring TF. Reaction to hydrophilic lenses. 

Med J Aust 

1974; 1:449-450. 

13. Lofstrom T, Kruse A. A Conjunctival Response 

to 

Silicone Hydrogel Lens Wear: A new finding reveals 

how silicone hydrogel lenses may affect the conjunctival 

epithelium. Contact Lens Spectrum 2005; 

20(9):42-45. 

14. Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn J, Gilmartin 

B. 

Conjunctival epithelial flaps with 18 months of 

silicone 

hydrogel contact lens wear. Eye Contact Lens 

2008; 

34:35-38. 

15. Holden BA, Stephenson A, Stretton S, et al. 

Superior 

epithelial arcuate lesions with soft contact lens 

wear. 

Optom Vis Sci 2001; 78:9-12. 

16. Pritchard N, Jones L, Dumbleton K, et al. 

Epithelial 

inclusions in association with mucin ball development 

in 

high-oxygen permeability hydrogel lenses. Optom 

Vis Sci 

2000; 77:68-72. 

17. Tan J, Keay L, Jalbert I, et al. Mucin balls with 

wear of 

conventional and silicone hydrogel contact lenses. 

Optom 

Vis Sci 2003; 80:291-297. 

18. Szczotka-Flynn LB. Unintended Ortho-k Effects 

From 

Silicone Hydrogel Lenses. Contact Lens Spectrum 

2004; 

19(8):19-20. 

19. Pritchard N, Fonn D, Brazeau D. Discontinuation 

of 

contact lens wear: a survey. Int Contact Lens Clin 

1999; 

26:157-162. 

20. Young G, Veys J, Pritchard N, et al. A multicentre 

study of lapsed contact lens wearers. Ophthalmic 

Physiol 

Opt 2002; 22:516-527. 

21. Dillehay SM, Miller MB. Performance of Lotrafilcon 

B silicone hydrogel contact lenses in experienced 

low-Dk/t 

daily lens wearers. Eye Contact Lens 2007; 

33:272-277. 

22. Dumbleton K, Keir N, Moezzi A, et al. Objective 

and 

subjective responses in patients refitted to dailywear 

silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 

2006; 

83:758-768. 

23. Long B, McNally J. The clinical performance 

of 

a silicone hydrogel lens for daily wear in an Asian 

population. Eye Contact Lens 2006; 32:65-71. 

24. Riley C, Young G, Chalmers R. Prevalence of 

ocular 

surface symptoms, signs, and uncomfortable 

hours of wear 

in contact lens wearers: the effect of refitting with 

dailywear 

silicone hydrogel lenses (senofilcon a). Eye Contact 

Lens 2006; 32:281-286. 

25. Millodot M, O’Leary DJ. Effect of oxygen deprivation 

on corneal sensitivity. Acta Ophthalmol (Copenh) 

1980; 

58:434-439. 

26. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HR, et al. 

Silicone 

hydrogel contact lens comfort. Optom Vis Sci 

2007; 

84:e-abstract 070037. 

27. Brennan NA, Coles M-LC. Deposits and 

symptomatology with soft contact lens wear. Int 

Contact 

Lens Clin 2000; 27:75-100. 

28. Ross G, Nasso M, Franklin V, et al. Silicone 

hydrogels: 

Trends in products and properties. Ophthalmic 

Res 2005; 

2005:27&162. 

29. Dumbleton KA, Woods CA, Jones LW, et al. 

Comfort 

and adaptation to silicone hydrogel lenses for 

daily wear. 

Eye Contact Lens 2008; 34:215-223. 

30. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HRM, et al. 

Silicone hydrgel contact lens comfort. Optom Vis 

Sci 2007; 

84:E-abstract 070037. 

Reprinted from | Optician | 2009

Birgitte Guldberg Riedel, 

Partner i Brønshøj, Frederikssundsvej 167. 

SAMMENHOLDET 

ER NOGET HELT SÆRLIGT I LOUIS NIELSEN 

”At være partner i Louis Nielsen overstiger de forventninger, som jeg havde, inden jeg 

gik ind i partnerskabet. Ikke mindst fordi der i Louis Nielsen er et fantastisk sammenhold 

blandt partnerne, og så er der en ledelse, som lytter og ikke mindst spørger os, før beslutningerne 

tages. 

Jeg er helt vild med ånden i Louis Nielsen; vi hjælper hinanden med alt – både varer, personale, 

gode råd og optisk viden. Som partner er jeg også i trygge hænder, for der er et 

professionelt support team og hovedkontor, som altid er klar til at hjælpe os i butikkerne. 

Louis Nielsens interne kurser i Louis Nielsen Akademiet, er virkelig fantastiske. Der er 

gode ledelseskurser for mig som chef, men også super kurser for alle mine medarbejdere. 

På kurserne får medarbejderne træning og undervisning i alt inden for branchen, såvel 

optikerfagligt som når det handler om salg og service. Akademiet giver også mine medarbejdere 

mulighed for at møde kollegaer fra andre butikker, udveksle erfaringer og bliver 

endnu dygtigere og fagligt kompetente”. 

Louis Nielsen har i dag mere end 65 butikker og 40 glade partnere, hvis du er interesseret 

i at høre mere om partnerskabet hos Louis Nielsen så kontakt Trine Uhrenholdt 

på tlf. 3038 1882 eller mail: tru@louisnielsen.dk.

42 FAGLIGT 

Se elektrisk lys i alle farver 

I kølvandet på udfasningen af glødepæren har debatten næsten alene gået på, hvor meget der vindes 

på det energieffektive og det økonomiske plan. De synsmæssige konsekvenser har der været meget lidt 

fokus på. Kan vi opnå samme høje lyskvalitet med de sparepærer og LED belysningsmuligheder, som 

skal erstatte glødepæren? 

AF BJARNE HANSEN 

FOTO OG KURVER 

ASGER BC© 

Optikeren har besøgt en af landets 

mest kendte lyseksperter, cand. 

arch., dir., Asger Bay Christiansen, 

mest kendt som Asger B C, som er 

indehaver af asger bc LYS A/S samt 

Laboratoriet LYS og SYN. 

Asger Bay Christiansen har i 

mange år arbejdet med »godt Lys« 

og var den første kritiker i Danmark 

af sparepæren som eneste lyskilde. 

Nu hvor sparepæren har holdt sit 

indtog, er kritikken taget til, og flere 

er blevet opmærksomme på det 

uhensigtsmæssige i den hurtige udfasning 

af glødepæren. 

OPTIKEREN har stillet Asger B C 

en række spørgsmål for at give læseren 

et indtryk af problemstillingerne 

i forbindelse med indretning med 

kunstigt lys. 

Illustration af tre lyskilders energi- og synsmæssige egenskaber 

Den gamle glødepæres egenskaber 

KRYSTAL®pærens egenskaber 

Energisparepærens egenskaber 

Hvad er forskellen på den gammeldags 

glødepære og sparepærerne? 

»For at forstå den lysmæssige 

kvalitet og forskellen på forskellige 

lyskilder, er vi nød til at dele dem op 

i to kategorier,« fortæller Asger Bay 

Christiansen og fortsætter: 

»Den første kategori kaldes 

»Lyskilder med fuldt spekter«, eller 

fuldspekterlys som dækker over 

sollys, glødelamper, halogenglødelamper 

og ild. Disse bliver også 

kaldet opvarmningslys og har alle 

de synlige farvenuancer i glat forløbende 

kurver, dvs. lyset udsendes i 

næsten lige store mængder på alle 

synlige bølgelængder, uden store 

pludselige udsving i intensitet. 

Den anden kategori kaldes »Lyskilder 

med linje spektre«, eller linjespekterlys 

som dækker over lysstofrør, 

miljøpærer, sparelamper, 

damplamper osv. Dette lys kaldes 

for eksplosionslys, og i disse lyskilder 

er ca. 75% af farverne skåret fra, 

så der altid optræder 6-9 enkelte 

meget stærke intensiteter (nuancer), 

som desværre forvrænger farvebalancen.« 

Hvad er forskellen på lyskilder 

med fuldt spekter og lyskilder med 

linje spekter? 

»I forhold til fuldspekterlys er linjespekterlys 

forvirrende og generende 

for de grundlæggende funktioner 

i nethinden, synscenteret i hjernen, 

samt hukommelsescenteret. Desuden 

er farvegengivelsen markant 

dårligere. 

Da vi samtidig bruger farver til at 

se skarpt med, bliver linjespekterlysets 

opbygning en hindring for, at 

vi kan se og opleve vore omgivelser

Linjespekterlys Fuldspekterlys 

>> 

Man kan se skarpt i 

fuldspekter lys. 

Det er svært at se 

skarpt i linjespekterlys. 

43

44 FAGLIGT 

skarpe og præcise. Man kan 

f.eks. næsten ikke tråde en nål i 

linjespekterlys. Det er videnskabeligt 

dokumenteret, at man ser 

dårligere i linjespekterlys.« (1) 

Hvordan opleves linjespekterlys 

af brugeren? 

»Vi bliver hurtigere trætte og 

ukoncentreret når vi befinder os 

i dårligt lys. På en arbejdsplads 

giver det en dårligere trivsel og 

ringere effektivitet hos medarbejderne, 

hvis man har indrettet 

sig/sine kontorer med en dårlig 

belysning. 

Øjets grundfunktion er at arbejde 

med lys (niveau) forskelle 

og farvesammensætninger og 

derefter sende indtrykkene videre 

til hjernen. Hjernen bruger 

så hele tiden en masse energi i 

denne proces og den dårlige be- 

lysning er medvirkende til, at vi 

unødigt får flere forstyrrelser og 

dårligere input. Det er dokumenteret 

allerede i 1995 i bogen »Visuel 

stress« af professor Arnold 

Wilkins, Oxford Universitet. (2) 

Det gælder derfor om at få 

så meget af farvespekteret med, 

som overhovedet muligt, så 

synssansen har nogle »vitaminer« 

at arbejde med. 

Hvordan får vi så en bedre 

belysning efter glødepæren? 

»Problemet er, at den gamle 

glødepære faktisk har givet os 

et glimrende lys, men den er 

desværre ikke er særlig energieffektivt 

(klasse E). Lige nu kan 

man spare 30% energi ved at gå 

over til den halogenpære, som vi 

kalder KRYSTAL® pæren. Den 

har et perfekt fuldspekterlys, 

og udmærker sig i øvrigt ved at 

være helt giftfri (Klasse C). 

Vi har hos os, i 6 år arbejdet 

med at udforme LED belysning 

efter glødepærens funktion. Den 

store udfordring er at tage det 

energibesparende fra linjespekterlys 

og den gode kvalitet fra 

fuldspekterlys, og samle det i 

LED belysningen (Klasse A). 

Jeg håber meget på, at sparepæren 

blot er en overgangsløsning, 

da den ikke giver et klart 

og farverigtigt lys.« 

Hvordan er brugeren stillet? 

»For mig kan det godt virke 

som om, at det kun gælder 

om at få vredet den maximale 

mængde lys (lumen) pr. watt ud 

af belysningen. Jeg savner, at 

man fokusere mere på de mennesker 

som opholder sig og skal 

arbejde i lyset. 

Hvilke forskelle kan de mærke, 

og hvordan oplever de ændringerne? 

Der skal være mere 

fokus på brugerne, og så skal 

man indstille lyset efter deres 

arbejdsforhold.« 

Hvordan vil du beskrive LED 

markedet som det er nu? 

»95% af markedet er stadig 

meget dårligt, men der kommer 

til at ske meget allerede inden 

for de kommende 2-5 år. Det er 

i voldsom udvikling og ude hos 

os har vi allerede nu formået at 

ramme et farveindeks på 94 på 

LED belysning, hvilket er fuldstændig 

unikt i Danmark. Vi kalder 

den Ra+ dioden.« 

Du har været med til at udvikle 

Optikerlampen, hvad er 

det særlige ved den? 

»Den Optikerlampe, vi markedsfører 

fra Laboratoriet LYS 

& SYN, bliver leveret både med 

en KRYSTAL® pære og en LED 

af ovennævnte type: Ra+. Så 

kan brugeren, efter kyndig rådgivning 

af optikeren selv afgøre 

hvilken lyskilde, der ser ud til at 

fungere bedst.« 

(1) The impact of light scource on discrimination 

ability in subjects with age related 

macular degeneration. 

Acta Ophthalmologica 2009. Henrik Holton, 

Asger Bay Christiansen, Michael Albreck, 

Claus. R. Johnsen. 

(2) Dokumenteret af professor Arnold 

Wilkins, Oxford Universitet 1995 i bogen 

»Visuel stress« 

Læs mere om lyskvalitet 

på Laboratoriet LYS 

& SYN´s hjemmeside 

på www.lyssyn.dk 

Læs om gode og 

energirigtige lysløsninger 

på www.asgerbclys.dk

46 DEBAT 

Respons på Steen Sausts indlæg: 

»Er OEP fortid?« 

En kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEP-analyse til evidensbaseret optometri«. 

AF IVAN NISTED, 

KONTAKTLINSE- 

OPTIKER, MPH 

D 

et er altid dejligt, når nogle 

reagerer på det, man har 

skrevet eller sagt, også når reaktionen 

er udtryk for uenighed. Når jeg 

vælger at kommentere på Steen 

Sausts kommentar i Optikeren fra 

juli 2010, skyldes det hovedsageligt, 

at Steen Sausts indlæg giver et misvisende 

billede af, hvad evidens er. 

Steen Saust skriver, at evidens 

forstås forskelligt forskellige steder 

i verden, og at man med brug 

af evidensbegrebet glemmer, at vi 

arbejder med mennesker. 

Jeg har i min artikel kort beskrevet 

Cochranes evidensbegreb, som 

er udbredt i den vestlige verden. 

Evidens inddeles i 4 niveauer, hvor 

jeg kort redegjorde for det højeste 

niveau, nemlig randomiserede interventionsundersøgelser 

med 

kontrolgrupper. Andre typer af 

videnskabelige undersøgelser 

vægtes lavere. Det laveste niveau 

af evidens er ekspertvurderinger, 

hvilket netop er de erfaringer, som 

Steen Saust taler om. 

Der er ikke noget galt med at 

støtte sig til ekspertvurderinger, 

men eksperters erfaringer vil 

naturligvis ikke kunne hamle om 

med videnskabelige undersøgelser, 

hvor disse erfaringer undersøges 

systematisk på store grupper af 

mennesker. OEPs styrke har netop 

været at formulere teorier ud fra erfaringer, 

hvilket som nævnt i min artikel 

var visionært og vigtigt for udvikling 

af nye teorier. Den primære 

grund til, at OEP har mistet terræn 

på optometristuddannelserne, er, 

at vi på et stigende antal områder 

har gode videnskabelige undersøgelser 

at støtte os til. Ekspertvurderinger 

og erfaringer bliver 

dermed erstattet af højere niveauer 

af evidens. 

En del af forklaringen på, at 

OEP ikke er særlig leveringsdygtig i 

videnskabelige undersøgelser, kan 

være den holdning som Steen Saust 

og andre OEP-tilhængere giver 

udtryk for, nemlig at synsproblemer 

og symptomer er for komplekse 

størrelser til at blive undersøgt 

videnskabeligt. Jeg finder den 

holdning meget problematisk, fordi 

den får os til at fremstå som nogle, 

der ikke vil ses efter i kortene. Og 

vores fag fortjener simpelt hen 

ikke den placering. Samtidig er det 

værd at bemærke, at man inden for 

psykologi, neurologi, medicin mv. 

godt vil give sig i kast med at lave 

videnskabelige undersøgelser: De 

flest vil nok finde os arrogante, hvis 

vi hævder, at netop vores fagområde 

er langt mere komplekst end 

de nævnte fagområder. 

Steen Saust skriver, at man på 

mange uddannelser “glemmer” at 

sige, hvor målingerne kommer fra. 

Det er dog som hovedregel ikke 

OEP, der har beskrevet målingerne 

først; OEPs unikke bidrag ligger 

netop i at angive en bestemt rækkefølge 

målingerne skal udføres 

i, da der vil kunne være afsmittende 

effekter fra èn måling til den 

næste. Dette ser jeg som et udtryk 

for, at OEP på et meget tidligt tidspunkt 

i vores fags historie stræbte 

mod videnskabelighed i form at en 

systematisk og ensartet undersøgelsesmetode. 

Jeg nævner i min artikel 

målingernes OEP-numre, fordi en 

stor del af danske optikere primært 

er blevet undervist i OEP-analyse. I 

dag anvender Optikerhøjskolen ikke 

OEP-numrene i undervisningen; 

de studerende informeres blot om, 

hvordan de forskellige målinger kan 

oversættes til OEP-numre. 

Steen Saust hævder yderlige- 

re, at vores krydscylinder-måling 

anses for at være pseudo-videnskabelig 

i den evidensbaserede kontekst. 

Det er forkert. Det gælder for 

de fleste af de undersøgelser, vi 

foretager, at vores resultater fremkommer 

ud fra patientens respons. 

Psykofysikken er en videnskabelig 

disciplin fra tidligt i det tyvende 

århundrede, der beskæftiger sig 

med, hvordan vi foretager subjektive 

undersøgelser på mennesker. 

I det nævnte tilfælde benyttes en 

metode, der kaldes tvunget valg 

(forced choice). I min artikel giver 

jeg et eksempel på, hvordan covertesten 

og von Graefe-metoden til 

måling af fori (#3, #8 etc.) kvalitetsvurderes 

ud fra pålidelighed. En 

målemetode har høj pålidelighed, 

hvis den giver ensartede resultater 

fra gang til gang, når samme person 

undersøges. Samtidig holdes 

resultaterne fra fx astigmatismeudmåling 

op mod andre metoder til 

udmåling af astigmatisme og mod 

patientens visus. 

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at 

evidens ikke er et bevis, men derimod 

den på et givent tidspunkt 

bedst mulige viden baseret på national 

og international forskning. 

Evidensbegrebet er altså en dynamisk 

forståelse af viden, og dermed 

IKKE en tro på, at vi ved det hele. 

I begrebet ligger en åbenhed over 

for nye forskningsresultater, der 

kan nuancere eller forandre vores 

kliniske praksis. Med mit indgående 

kendskab til de to danske 

optikeruddannelsers lærerstab er 

jeg overbevist om, at vi lever op til 

den dynamiske forståelse af viden. 

Jeg håber med disse kommentarer 

at have givet OEP et puf længere 

ind på den evidensbaserede 

optometriske bane.

Skarpt tilbud 

Premiumglas tre dage 

efter din bestilling 

Glas af højeste kvalitet – leveret 

hurtigere end fra nogen anden. 

Det er du garanteret med 

abonnement på vores unikke 

Premier Service. Vi sender 

glassene express til din forretning 

max 3 arbejdsdage efter din 

bestilling, indslebet og klar. 

Tilmed i højindex og Transitions, 

sammen med et individuelt 

kvalitetsbevis for hver ordre. 

Tilfredse kunder får du med i 

købet... 

BBGR Skandinaviska AB, Box 30041, 200 61 Malmø. Tlf: 70 23 95 50 Fax: 70 23 95 51 

Vores bedste service til dig!

48 NYT OM 

NYHED 

Shamir lancerer 

ny overflade- 

behandling 

Shamir Optical Industry 

Ltd lancerer nu Shamir 

Glacier Plus, som er en innovativ 

antireflekscoating 

til kunsstofglas, der forbedrer 

den optiske ydeevne 

og det kosmetiske 

udseende. Refleksbehandlingen 

øger lystransmissionen 

og reducerer blænding 

og reflekser. 

En test, der er udført 

på et uafhængigt laboratorium, 

NSL Analytical i USA 

som er godkendt af Vision 

Council of America, viste 

at, Glacier Plus havde den 

laveste refleksion på de 

fem testede produkter - 

9% lavere end sin nærmeste 

konkurrent. 

Bayer Ratio testen, der 

er en hårdhedstest blev 

gennemført på NSL Analytical 

og Colts Laboratories 

viste, at overfladen samtidig 

er 20-30% stærkere 

end sin nærmeste konkurrent. 

Den enestående ridsebeskyttelse 

sikrer en øget 

holdbarhed af brillerne. 

Glacier Plus har ligeledes 

øgede vandskyende 

og antistatiske egenskaber, 

der betyder store daglige 

fordele for brugeren, 

der slipper for at pudse 

brillerne så meget. 

Den nye overfladebehandling 

er velegnet til alle 

glastyper. 

Ny multifunktionel rensevæske 

fra Bausch + Lomb 

Bausch + Lomb har lanceret en ny rensevæske, 

Biotrue, der efterligner tårevæskens 

måde at holde øget rent og fugtigt på. 

Biotrue er udviklet efter intensive studier 

af måden på, hvordan tårevæsken renser 

og fugter øjet på. Den nye rensevæske bygger 

på 3 forskellige egenskaber, der alle findes 

i naturlig tårevæske. 

Den første egenskab er, at væsker er pH 

neutral, og et klinisk studie har vist at 81% 

af testpersonerne vurderer, at den føles som 

personens egen tårevæske. 

Den anden nyudvikling er en smørende 

olieagtig væske, hyaluronan, der stabiliserer 

tårefilmen og mindsker friktionen af linsen. 

Selv efter 20 timers brug af linser har hyal- 

uronan en positiv effekt både på hydrogel- 

og silikonelinser. 

Den tredje innovation i Biotrue holder 

bestemte tåreproteiner aktive i længere tid. 

Lysozym, som proteinenet hedde, hjælper 

med til at tårevæsken beholder sin antimikrobiaktuelle 

aktivitet i længere tid og nedsætter 

samtidig udtørring af øjet. 

»Nogle af de bedste ideer henter inspiration 

fra naturen. Sunde øjne skaber kontinuerligt 

et perfekt miljø på øjet. Biotrue er 

resultatet af, at forskerne har set nærmere 

på, hvordan det foregår«, siger Anita Hermelin, 

Professional Relations Manager, Bausch 

+ Lomb Vision Care Nordic i forbindelse med 

lanceringen af det nye renseprodukt. 

Miniframe BIFO – kombinerer en lup 

med en læsebrille 

Den nye færdigbrille »miniframe bifo« er 

bygget op over to delte optiske flader i 

samme brille. 

Den øverste del virker som en læsebrille 

med forhøjet addition +3 dtp. den nederste 

del som en prismatisk halvbrille i forskellige 

styrker fra +4,5 til +7,5. 

Der er indbygget en prismefunktion der 

sikrer brugeren en behagelig komfort ii lupdelen. 

Miniframe BIFO er specielt beregnet til 

Low Vision og »pre low vision« = Easy Vision.

�� 

�� 

�� 

Polaroid Eyewear og RealD Inc., en førende leverandør af 3Dteknologi 

til biografer, forbrugerelektronik og professionelle 

applikationer, har indgået en global licensaftale om brug af 

brandet RealD i forbindelse med lanceringen af en ny generation 

af kurvede 3D-glas - Polaroid Premium 3D Eyewear. 

Polaroid Eyewear vil distribuere sit RealD-certificerede 

sortiment Polaroid Premium 3D Eyewear til biografer, optikere 

og andre detailhandlere gennem sit globale netværk af datterselskaber 

og distributører. Polaroid Premium 3D Eyewear vil 

være kompatibelt med alle biografer i hele verden, som understøtter 

RealD 3D. 

»For RealD er det spændende at indgå et samarbejde med 

et brand som Polaroid, der har en lang tradition inden for polariserende 

linseteknologi«, udtaler Joseph Peixoto, adm. direktør 

for Worldwide Cinema i RealD. »Polaroid Premium 3D 

Eyewear har givet tilsagn om at levere en række specialfremstillede 

stel med præcist kurvede linser, så biografgængerne 

kan opleve RealD 3D fuldt ud med et kompromisløst udsyn og 

brillestel, der passer til deres personlige stil.« 

Polaroid Eyewears kollektion omfatter en række spændende 

design, og brugere af briller med styrke er ikke glemt. Sortimentet 

omfatter en række førsteklasse 3D-briller til påsætning 

over de »almindelige« briller, der passer perfekt til ethvert brillestel. 

Der er også tænkt på de yngre biografgængere med et 

juniordesign til børn og unge. 

Kollektionen er udviklet under en paraply, som omfatter et 

fuldt 3D-marketingkoncept, der støtter et enkelt salgssystem 

i biograferne, og som inden længe også vil blive lanceret over 

for professionelle optikere og andre detailhandelskanaler. Alle 

stel har Polaroid Eyewears unikke 3D-formede glas, som adskiller 

produktet fra de standard 3D-brilleglas og lignende produkter, 

som fås i biograferne i dag. Produktet beskytter også 

mod UV-stråler, således at kunden kan vælge at bære produktet 

udendørs uden risiko for stråleskader. 

Hoya online med OptikIT 

I snart 15 år har Hoya tilbudt fjerntilslebne brilleglas 

online via Hoyalog, Hoyas eget gratis 

bestillings-software. Nu kan systemet integreres 

med OptikIT – og dermed direkte bestilling 

fra OptikIT. 

Hoya har fået sin egen specialside, hvor optikeren 

angiver sine Hoyalux iD specialoplysninger. 

Vores poleringer, specielle not-typer og montering 

finder du i behandlings-sektionen af OptikITs seneste 

Hoya glasdatabase. 

Der kan stadig bestilles på den traditionelle 

måde. 

HOYA kan tilbyde dataoverførsel fra Nideks 

nye IceMini+ og supportere TopCons seneste 

Firmware (1.17). 

Ny bloklup 

Menas Zoom, er navnet på en ny generation i 

bloklupper. Eschenbach Optik har udviklet et 

nyt dobbelt-linsesystem, der gør det muligt 

for brugeren at kombinere en god forstørrelse 

i en behagelig læseafstand med et stort synsfelt 

og en forholdsvis lille linsediameter. 

Luppen har en fleksibel forstørrelse fra 2,2x til 

3,4x. Forstørrelsen justeres helt enkelt ved at 

dreje på objektivringen. 

Luppen er let og kan nemt føres hen over 

tekst eller billeder med den forstørrelse som 

passer til det, brugeren her og nu har behov 

for at se. Luppen har samtidig en behagelig 

synsvinkel. 

49

© 2010 Yves Bottalico / Beausoleil - Tél : + 33 1 42 77 28 29 - www.beausoleil.fr 

www.beausoleil.fr 

Distributor: Monkey Frames - Thomas Schmidt - 22 12 34 03 - monkeyframes@monkeyframes.dk

NYT FRA 

Facebook-feberen 

har ramt Danmarks 

Optikerforening 

Vi har fået godt gang i vores nye 

Facebook-profil ’Danmarks Optikerforening’. 

Allerede nu har vi over 

200 medlemmer. Vi vil selvfølgelig 

gerne skabe endnu mere trafik på 

siden og udveksle flere informationer 

og erfaringer med jer. Derfor 

håber vi, at endnu flere af jer vil finde 

vej til vores profil og bidrage til at 

sætte gang i debatter og aktiviteter. 

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed til at vælge og 

alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være fl ere når man vil vise kunderne hvad man har at tilbyde. 

Det viser vi blandt andet i LOOK magazine, hvor man kan hente inspiration fra modebranchen, se vores 

nye brillekollektioner, få Anders Lunds Madsens syn på livet, samt læse om vores Afrika-projekt. Netop nu 

byder vi velkommen til Jørn og Frank i Nyt Syn, Silkeborg og Ulrik og Trine i Nyt Syn Hinnerup. Vil du vide 

mere om fordelene ved at være en del af vores kæde, er du meget velkommen til at kontakte direktør, 

Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller skrive til: ts@nytsyn.dk 

Nye tider i Danish 

Eyewear – Denmark 

Danish Eyewear har siden starten i 2001været 

igennem en rivende udvikling fra en ren Thiele 

virksomhed, der alene var baseret på Jacob 

Jensen briller, til et brillefirma med egne designs 

og internationale ambitioner. 

Første step var, da Jens Thiele i 2005 solgte 

brillevirksomheden Thiele og senest her i 

2010 har solgt Danish Eyewear, der nu hedder 

Danish Eyewear – Denmark til ��, 

der siden 2007 har været direktør i firmaet. 

Danish Eyewear – Denmark har udover 

brillenavnet Jacob Jensen også eget brand, 

der bærer virksomhedens navn. De seneste 

nyheder er brilleserierne UNITY og Cph-Stage. 

UNITY er en rene acetat briller i retrodesign. 

Cph-Stage er mere fashion med dobbelt 

farvede acetat fronter og cool metal stænger. 

danisheyewear.com 

Dit syn betyder alt for os 

51

52 

NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET 

I dette kvartal har Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner: 

AFTENMØDE D. 7. 

DECEMBER I ODENSE 

Kan optikeren medvirke til 

at forebygge faldulykker 

og forbedre livskvaliteten 

hos ældre mennesker? 

Det spørgsmål stiller aftenens foredragsholder, 

Henrik Holton, der vil holde et oplæg om 

Geriatrisk Optometri på Hotel Radisson Blu 

H.C. Andersen i Odense. 

Henrik Holton er kendt af de fleste optometrister, 

som en dygtig, grundig, livlig og 

særdeles engageret foredragsholder. Vi har 

desværre kun fået fingre i Henrik én aften, derfor 

holder vi denne gang kurset på Fyn. 

Som deltager på kurset vil du blive klogere 

på, hvordan Geriatrisk Optometri adskiller sig 

fra Generel Optometri, og hvor vigtigt det er 

for dig som optometrist og for dine patienter 

at inddrage dette område i den optometriske 

servicepakke. 

Henrik Holton skriver 

selv om sit foredrag: 

At miste synet er et stort tab for 

det enkelte menneske, men særligt 

for ældre kan nedsat syn få 

fatale følger. Ud over at forringe livskvaliteten, 

viser forskning, at 25-50% af faldulykker 

blandt ældre skyldes nedsat syn eller dårligt 

kontrastsyn. 

Kan optikeren medvirke til at forebygge 

faldulykker og forbedre livskvaliteten hos ældre 

mennesker? 

Foredraget vil være praktisk baseret og 

kan derfor bruges som værktøj i den daglige 

optikerpraksis. Foredraget vil indeholde emner 

som kontrastsyn, faldulykker, klinisk test, 

synshallucinationer, lysvalg, beregning af læseaddition, 

rigtigt valg af lupper, m.m. 

Praktiske oplysninger 

Deadline for tilmelding: 29. nov. 2010 efter 

»først til mølle«-princippet. Der er plads til 40 

deltagere. 

Hotel Radisson Blu H.C. Andersen 

Claus Bergs Gade 7 

5000 Odense C 

7. dec. 2010 kl. 19:30-22:00 

Dørene åbner kl. 19:00, hvor der vil blive serveret 

sandwich og sodavand. 

Kontaktlinsekonference 

13. & 14. november 

For alle optikere med interesse for kontaktlinser samt 

optikassistenter, der arbejder med kontaktlinser 

Konferencens tema er risiko og sikkerhed både ved tilpasningen og for 

kontaktlinsebæreren. 

For at kunne belyse disse emner grundigt og give dig den nyeste viden 

på dette område har vi sikret os en perlerække af anerkendte foredragsholdere 

og forskere, der hver især er eksperter på deres område. 

Du vil bl.a. kunne høre om: Den nyeste viden vedrørende tørre øjne, tendenser 

og egenskaber ved kontaktlinsematerialer og kontaktlinsedesigns, 

diagnostiske procedurer, akutte henvisninger, patientkommunikation og meget 

mere samt deltage i paneldiskussion. 

Udstilling 

På konferenceudstillingen vil leverandører af instrumenter, kontaktlinser og 

tilbehør være repræsenteret. 

Assistentkursus søndag - målrettet kommunikation 

Om søndagen afholdes et optikassistentkursus med fokus på kommunikation. 

Ved en bedre og mere målrettet kommunikation med vores patienter, 

gør vi det enklere, og samtidig sikrer vi os, at vi fanger de patienter, som har 

gener f.eks. med tørre eller røde øjne. Derfor fokuseres der både på telefonsamtaler 

og den korte samtale over receptionsdisken. 

Underholdning med Joachim B. Olsen 

Efter foredragene lørdag aften underholder Joachim B. Olsen. Der er lagt op 

til et meget festligt indslag, så vi kan få trænet smilemusklerne, inden vi går 

til gallamiddag. 

Gallamiddag 

Lørdag aften vil der være gallamiddag i det store festlokale. Vi har gjort os 

store anstrengelser for at både mad og vin kommer til at gå op i en højere 

enhed. I kan godt glæde jer. 

Se hele programmet på optikerforeningen.dk 

Et kort overblik over programmet: 

• Aldersrelaterede forandringer i det forreste segment af øjet 

• Det tørre øje – hvad kan vi hjælpe med? 

• Kontaktlinsedesign og materialer i 2010 

• Valg af kontaktlinsevæsker 

• Børn og kontaktlinser 

• Vigtigheden og brugen af vitalfarvning 

• Akut henvisning til øjenlægen 

• Patientkommunikation i forhold til hygiejne og forebyggelse 

Assistentkursus 

• Kommunikation med kunden 

HUSK! Sidste frist for tilmelding 

til konferencen: 4. nov. 2010

54 KURSER / KALENDER 

DANMARKS OPTIKERFORENING 2010 

Uge Dato Længde Emne Sted 

45 13.-14. november 2 dage Danmarks Optikerforening - Kontaktlinse Symposium København 

49 8. december Aftenkursus 

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 

Geriatrisk Optometri - Kontrastsyn, Belysning, Faldulykker, Charles Bonnet 

Syndrom, lupper og meget mere - Henrik Holton 


2 11. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? TEC - Frederiksberg 

Odense 

2 12. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? DCOVS - Randers 

2 12. januar 1 dag Optometri og ernæring - Thorkild Rasmussen København 

6 9. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal TEC - Frederiksberg 

6 10. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal DCOVS - Randers 

7 16. februar 1 dag Syn og trafik - Steen Aalberg København 

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

ANDRE KURSER 2010 


44 3. november 1 dag Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen * Byggecentrum, Middelfart 

45 9. november 1 dag Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen * Villa Blide, Ballerup 

46 15.-16. november 2 dage Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat * Bygecentrum, Middelfart 

46 17.-21. november 5 dage VT1 - Binocular Dysfunction ** Copenhagen 

47 23. november 18.00-22.00 Tilpasning af kontaktlinser til presbyope *** Århus 

ANDRE KURSER 2011 


3-5-8 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg 

15-18-21 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg 

Kurser med * - tilmelding til: Dorthe Nielsen. Tlf.: 4516 2680, fax: 4576 6576. E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Kurser med ** - tilmelding til: Steen Saust. Tlf.: 7020 

9998, fax: 7020 9999. E – Mail: steen-saust@ksi-int.dk. Kurser med *** - tilmelding til: steen@kontaktlinseinstituttet.dk. Kurser med **** - tilmelding til: Annette Antonsen, 

TEC: aan@tec.dk 

Kalender 

3. – 5. november 2010 

Hong Kong Optical Fair 

Hong Kong 

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 

7. november 2010 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, 

København. 

www.synoptik-fonden.dk 

13. – 14. november 

Contact Lens Conference 

Scandic København, Vester Søgade 

www.optikerforeningen.dk 

28. – 30. januar 2011 

opti ‘11 

International Trade Show for Trends 

in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, 

Munich 

www.opti-munich.com 

4. – 6. marts 2011 

Mido 2008 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

18. – 20. marts 2011 

International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

26. – 29. maj 2011 

BCLA, Manchester, U.K. 

www.bcla.org.uk

OPTIKEREN 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Langebrogade 5 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax. 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 23 23 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNOCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. 

Ekstra blade til samme adresse: 

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. 

mer-porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

Stibo Zone 

Njalsgade 19 D, 2. sal 

2300 København S 

Tlf. 8939 8833 

www.stibozone.com 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN 

(nr. 1, 2011) udkommer 29.12.2010. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest 01.11.2010 

Annoncer til dette nummer skal være 

Stibo Zone i hænde senest den 

08.12.2010 

ADRESSER OG TELEFONNUMRE 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, 

Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, 

fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 

Per Michael Larsen, 

Kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Anders Sinding Kristiansen, 

tlf. 75 13 11 88 

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


Langebrogade 5, 1411 København K 

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk 

www. danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN 

Formand: 

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: 

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Næstformand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

OPTIKBRANCHENS 

LEVERANDØRFORENING 

Formand: 

Jesper Jensen 

Sekretariatet: 

Advokat Christiane Schaumburg, 

Klampenborgvej 27, 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG OPTIKERNE 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE 

CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 

27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN 

VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Bankkontonummer: 

9260 265-57-32945 

55

AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL 

� Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande 

med glidende overgang fra nær til fjern. 

� Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende 

presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug. 

� 

Tydeligt 

BEGYNDENDE PRESBYOPER 

LAV ADD ≤ +1.00D 

ved første tilpasning hos tidlige presbyope. 1 

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION 

repræsentant eller vores kundeservice. 

klart 

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQU 

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008 

syn 

ETABLEREDE PRESBYOPER 

på alle afstande* 

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D HØJ ADD > +2.00D 

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

Danmarks Optikerforening November 2010 Nr. 6

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?