Snuden årsbal 2018 upload

https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-s-vil-skabe-klimafond-og-goere-nordsoeen-til-silliconvalley

Indhold
Toiletpoesi II…. 3
Scorestatestik………4-5
Føler du dig også stresset?….6-7
Giv os søsterklasserne tilbage - ligesom i de gamle
dage…….8
Debatten på AU…9
Tip en 9’er…. 20
Tak for i år…. 11
Død over AT…. 12

Scorestatistikken
Snuden er helt og aldeles overbevist om, at det gode vejr kun kom for Aurehøjs skyld (og
i hvert fald ikke for et vist andet Gentofte-gymnasiums gallafests skyld:)), og
aureungernes vildskab i varmen var – hverken i baren eller på dansegulvet – til at tage
fejl af. Selvom aureungerne måske ikke var heeelt lige så sanseligt aktive som ved sidste
års galla, må Snuden rose sine små putter (som ikke er så små eller puttede længere:’( for
ikke alene en fremragende indsats til festen, men bestemt også for efterfølgende
stikkerier – der kunne I lære noget 2.- & 3.g’ere!
Især 1.s gav den gas på dansegulvet, i baren eller bare der, hvor hende den søde tændte
en cigaret, eller hvor ham den flotte drak en af Kongekildens fuldstændig førsteklasses
drinks. Et eller andet sted fandt Philippa 1.s i hvert fald sin Trygve 1.k, og ikke
overraskende måtte de to smukke mennesker forene sig på anden vis end med hed flirt.
Også Victor 1.s fandt sig en sød een at dele aftenen med i form af 1.b’eren Caroline (og
så må I selv gætte jer til hvilken:)) Snuden har også ladet sig fortælle, at Victor og Caroline
ikke var de eneste, der forenede de to klasser den aften. For Signe 1.s var en 1.g’er ikke
helt nok, og hun fandt i stedet selskab i den charmerende Jonas 2.m, som ikke så ud til at
befinde sig helt dårligt i hendes nærvær. Et andet sm-par opstod, da den høje Emil B 2.m
fik indyndet sig hos den blonde Anna 1.s, og de to senere blev set i en passioneret
omfavnelse. Rygtet vil endda vide, at hun ikke var den eneste, som bedåredes af den
lyshårede 2.m’er. Også de to 2.g’ere og musik A’ere Aske 2.k & Agnes 2.n fandt en fælles
melodi, som måttet fejres med et lille kys, og også 1.k’erne Anna & Emil lod til at have
sød musik og lidt til mellem sig. Det var dog heldigvis ikke kun musiklinierne, der kunne
gøre brug af deres studieretning. Efter at have fundet den rette kemi, forenedes nemlig
også Asbjørn 2.x & Lisa 1.x på en mere fysisk måde. Om det var fysik eller kemi eller
bare den flotte Michelle 2.x selv, vides ikke, men i hvert fald så bartenderen Nicolai i sin
pause fra at udskænke til os aureunger sit snit til at tale lidt extra med den søde blondine.
En anden sød blondine fra 2.x, Ida holdt sig modsat Michelle til en af Aurehøjs egne
kavalerer: 3.x’eren Peter. Ikke nok med at x’erne gav den gas i sine søsterklasser, så blev
der heldigvis også plads til lidt vaskeægte incest indenfor egen klasse, og det sørgede

Gustav & Julie 2.x heldigvis for. 2.x gik overordnet ikke forgæves til gallafest: Også Maja
2.x fik scoret sig et kys fra en knøs af Aurehøjs bedste i form af Jens 1.c.
Snuden takker sine søde aureunger for en fantastisk gallafest og håber på, at den har kræfter
til at være med næste år! Men uanset hvad ses vi lige pludselig!

Føler du dig (også)
stresset?
Så er du ikke alene! Ifølge den nye forskningsrapport “Stress i Gymnasiet” fra Aarhus
Universitet er gymnasieelever lige så stressede som de 20 procent mest stressede
voksne. 55 procent af 2.g’erne på to adspurgte gymnasier lå nemlig i toppen af den
såkaldte stress-skala. Det er et niveau, der svarer til, hvor stressede 20 procent af de
mest stressede voksne er. Det kan være bekymrende, idet disse voksne typisk vil blive
henvist til behandling af stress. Stress blandt gymnasieelever er dog ikke kun et
problem på de to adspurgte gymnasier. De seneste 30 år er antallet af gymnasieelever,
der føler sig stressede til dagligt, steget eksplosivt. I 1987 følte henholdsvis 4% af
kvinder mellem 16 og 24 år og 3% af mænd mellem 16 og 24 år sig stressede til dagligt.
I 2013 følte 11% af mændene sig stressede, mens det samme gjorde sig gældende for
hele 26% procent af kvinderne.
Hvornår er man stresset?
Når man taler om stress, er det vigtigt at huske, at der er forskel på at føle sig stresset
og at være stresset. Man kan nemlig sagtens have meget travlt uden reelt set at være
ramt af stress. Ifølge psykiatrifonden.dk defineres stress som en belastiningstilstand,
som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre
krav overstiger de ressourcer, den enkelte har - eller oplever, at han eller hun har.
Kravene kan være psykiske og følelsesmæssige såvel som fysiske. Det samme gør sig
gældende for ressourcer, der kan defineres som både tid, økonomi og psykisk og fysisk
væremåde. Over en kortere tidsperiode kan denne belastingstilstand virke gavnlig og
stimulerende for kroppen, men overstiger belastningsperioden en time, stopper den
gavnlige effekt, og den bliver modsat skadelig for kroppen. Stress kan derfor heller ikke
kategoriseres som en sygdom, i og med at det er en tilstand - eller en slags ubalance -
som man befinder sig i. Hvis man befinder sig i denne tilstand over en længere periode,
vil kroppen reagere ved at udvise forskellige symptomer. Det kan blandt andet være
symptomer som hovedpine, hjertebanken, svedeture, manglende appetit og nedsat
immunforsvar. Hvis kroppen, på trods af symptomernes advarsler, bliver ved med at
befinde sig i belastningstilstanden, kan det medføre følgesygdomme såsom
blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Derudover kan kroniske sygdomme
så som allergi, astma og diabetes også forværres. Så selvom stress ikke er en sygdom
men en tilstand, kan stress sagtens føre til sygdom.

Sådan forebygger du stress
Heldigvis kan du gøre meget for at forebygge stress. Du kan blandt andet
• Dyrke motion: Selvom du måske føler dig for stresset til at snøre løbeskoene, kan
motion udløse endorfiner, der kan gøre dig mindre stresset.
• Få nok søvn: Når vi sover, restituerer kroppen og vi kobler af. Det er vigtigt, både fordi
kroppen og hjernen får en pause, men også fordi nok søvn giver mere overskud.
• Sig fra: Selvom du tror, at du kan nå alt, så længe du planlægger din tid ordentligt, så er
dette sjældent tilfældet. Hvis du ikke siger nej, bliver du overbelastet
• Prioritér: Find ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der gør dig glad. Selvom du
selvfølgelig også bliver nødt til at gøre ting, du ikke har lyst til (som fx at analysere
rødhætte eller des lignende), skal du så vidt muligt prøve kun at gøre ting, der gør dig
glad
Træk vejret ordentligt: Selvom det måske lyder mærkeligt, kan en ordentlig vejrtrækning
forebygge stress-symptomer og uro i kroppen.

Denne debatartikel er blevet indsendt af en anonym aureunge. Du kan også sende dine
egne tanker og skrifter ind til Snuden, anonymt såvel som med navn, og vi udgiver det
selvfølgelig herefter. Vi håber, at I vil respektere de forskellige holdninger og ytringer.
Giv os søsterklasserne tilbage –
ligesom i de gamle dage
At begynde i gymnasiet er vel nok en af de største omvæltninger, en teenager kan udsættes
for. Tanker som ’uh, får jeg nogen venner?’, ’hvad nu, hvis jeg ikke er klog nok’? og hvad nu,
hvis jeg ikke er sej nok?’ løber igennem en hver puts hoved på vej ned ad skolevej den første
dag.
Som 2.g’er har jeg fordelen, at jeg kan distancere mig fra alle bekymringerne og se det hele
lidt klarere.
Gymnasietiden er uden tvivl det fedeste, jeg hidtil har prøvet, og det er der mange grunde til.
På det sociale plan bliver man kastet ud i en helt ny verden, hvor der prøves grænser af og
man lærer nye sider af sig selv at kende. Fagligt udfordres man med nyt stof, nye
læringsmønstre og en ny læringskultur.
Men det kommer vel heller ikke som nogen overraskelse, at de første par måneder primært
går med at finde sig til rette og skabe sociale fællesskaber. Sådan har det altid været.
Men prøv at forestille dig, at du efter to måneder, når du lige er faldet på plads skal til at
danne nye sociale relationer, lære nye søsterklasser at kende og må gøre skolearbejdet til
prioritet nr. 2 i endnu et stykke tid? Uoverskueligt, ikke?
Det er faktisk realiteten.
Nye 1.g’ere, der efter grundforløbet forhåbentlig er faldet på plads, kastes ud i en ”ny
introperiode”, hvor det sociale selvsagt vægtes højest igen.
Giv 1,g’erne lov til at vælge rigtigt første gang, giv dem ro til at gå i gymnasiet; og bevar det
gode forhold til søsterklasserne

Debatten på AU
Aurehøj har fået sit helt nye debat udvalg. Her bliver der
debatteret alt mellem himmel og jord. Normalt er emnerne
etiske, sociale, politiske og økonomiske emner. Man lærer
nogle debatteringsteknikker, som kan blive brugt, når man
debatterer, men også i hverdagen til at formulere sig.
Derudover får man også et indblik ind i debattering som
konkurrence.
Hvis I syntes, det lyder interessant, så meld jer ind i
Facebook gruppen: “DEBATTEN PÅ AU”. I kan også
kontakte Johan Riis Jeanniot eller Sami Petersen på
Facebook.

1
Hvilke historisk person dør samme dag
som lærer Andersen i tv-serien Matador?
a) Hitler
b) Stalin
c) Kongen
Tip en 9’er
2
Hvilken dag har Aurehøj fødselsdag?
a) 1. juni
b) 25. september
c) 1. maj
3
Hvilket royalt par skal giftes d. 19. maj i
år?
a) Prins Harry og Meghan Markle
b) Prins Harry og Britney Lawrens
c) Dronning Margrethe og Lars Løkke
4
Hvor gammel er Donald Trump?
a) 55
b) 71
c) 65
5
Hvordan differentierer man x^2?
a) 2*x
b) 2*x^2
c) Man kan ikke differentiere x^2
6
Hvad hedder de tre nye ministre i VLAKregeringen?
a) Tommy Ahlers, Eva Kjer Hansen og Jakob
Ellemann-Jensen
b) Thyra Frank, Eva Kjer Hansen og Jens Otto
Ellemann
c) Esben Lunde, Søren Pind og Lars Barfoed
7
Hvor mange afsnit blev der i alt produceret af
Friends?
a) 515
b) 314
c) 236
8
Hvad hedder Haitis hovedstad?
a) Pètionville
b) Port-au-Prince
c) Jacmel
9
Hvad hed Danmarks rigeste kvinde i 2012?
a) Hanni Toosbuy
b) Karin Clausen
c) Sofie Kirk Kristiansen

Snuden takker for et godt skoleår
Redaktionen ønsker alle held og lykke med
deres eksaminer og håber, at 3.g’erne finder
lykke i deres fremtidige liv.
Ses efter sommerferien