Tietgen Magazine #20
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
T I E T G E N<br />
MAGAZINE<br />
NR 20 • December • TIETGEN COOPERATION • TIETGENCOOPERATION.COM<br />
TIETGEN MAGAZINE INTERVIEWER<br />
DE UKENDTE ANSIGTER HOS<br />
TIETGEN<br />
Valgdag på<br />
<strong>Tietgen</strong><br />
Interview<br />
med gamle<br />
elever<br />
Gaveideer til jul
INDHOLD<br />
GAVEIDEER<br />
JUL<br />
REJSER<br />
INTERVIEW<br />
08<br />
12<br />
04<br />
<strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong><br />
hjælper både til med<br />
julehyggen og sundheden<br />
Elever fra klasse<br />
201 har været i<br />
Kina. Læs om deres<br />
tur i Asien<br />
Står du og mangler<br />
gaveideer til jul?<br />
Så læs med her!<br />
18<br />
TIETGEN MAGAZINE<br />
<strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong><br />
har interviewet skolens<br />
ukendte ansigter<br />
02 TIETGENMAGAZINE
INDHOLD<br />
INTERVIEW<br />
MIDTVEJSKRISE<br />
VALGDAG<br />
HOROSKOP<br />
22<br />
24<br />
Læs interviewet<br />
med KIDD da han<br />
blev interviewet til<br />
Oktoberfesten<br />
Få hjælp til og<br />
håndtere midtvejskrisen<br />
26<br />
Kevin giver sin mening<br />
til kende om<br />
Stem'rne<br />
32<br />
Tjek dit horoskop<br />
ud for december<br />
måned<br />
CHEFREDAKTØRENE<br />
For anden gang i år udgiver <strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> skolens elev blad. Udvalget har i de<br />
seneste måneder arbejdet hårdt på at sammensætte et blad, som udtrykker skolen,<br />
men også afspejler vores hverdag og dens begivenheder. Udover at kunne give<br />
eleverne en status på <strong>Tietgen</strong> Handelsgymnasiums hverdag markerer det andet blad<br />
også, at vi nærmer os julemåneden, hvilket betyder vi også snart er halvt igennem<br />
skoleåret.<br />
Dette blad er særlig specielt for os som formænd, da <strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> kan fejre<br />
den tyvende udgivelse og dermed runde det specielle tal. Et håb herfra er, at vi kan<br />
tage mange flere år, med 20 ligeså fede udgivelser, med ligeså dejlige medlemmer og<br />
samarbejder.<br />
Emma Edlefsen og Johanne Bonavent Nygaard<br />
TIETGENMAGAZINE 03
GAVER<br />
JULEGAVE FORSLAG T<br />
Julegaver kan være svære at finde, både til en pige og en dreng og nogle gange kan man bruge timevis både i de fysiske<br />
butikker og på nettet. Således kan det tage lang tid at købe gaver til hele familien. Budgettet kan også spille en vigtig rolle i<br />
beslutningen om købet af julegaven.<br />
Derfor har vi herunder samlet en liste for at få et hurtigt overblik over de mest populære julegaver i år i forskellige priskategorier.<br />
TIL HAM<br />
ARMANI URE (URVÆRKET.DK) 1.425 KR.<br />
RALPH LAUREN SKO (CAREOFCARL.DK) 599 KR.<br />
PLAY STATION 4 SLIM 500 GB (ELGIGANTEN.DK) 1.998 KR.<br />
MØRKEBRUN MONTREAL XL COMPUTERTASKE I LÆDER (TRENDHIM.DK) 1.999 KR.<br />
AIR MAX 97 UL '17 (REZETSTORE) 1.400 KR.<br />
PILOT FOR EN DAG ((OPLEVELSESGAVER.DK) 1.695 KR.<br />
GANT FITTED BODY OXFORD SHIRT CAPRI BLUE (CAREOFCARL.DK) 699 KR.<br />
ARMANI ARMANI CODE DEODORANT STICK (FLIPSU.DK) 137 KR.<br />
EN PASSAGERTUR I EN LAMBORHINI GALLARDO (OPLEVELSESGAVER.DK) 575 KR.<br />
AEC SPORTS MULTI-FUNCTION BLUETOOTH SPEAKER (GEARSPOT.DK) 399 KR.<br />
04 TIETGENMAGAZINE
GAVER<br />
TIL HAM OG HENDE<br />
TIL HENDE<br />
OMAGGIO VASE SØLV STOR (KAHLERDESIGN.DK) 449 KR.<br />
COCO MADEMOISELLE (MAGASIN.DK) 550 KR.<br />
MAC SNOW BALL EYE COMPACT – GOLD (MAGASIN.DK) 365 KR.<br />
GAVEKORT TIL MATAS (MATAS.DK) VALGFRIT BELØB<br />
SEASON LYSESTAGE – BLANK (GEORGJENSEN.DK)649 KR.<br />
MICHAEL KORS MK5354 DAMEUR (UNIWATCHES.DK) 1.499 KR.<br />
ADAX, CORMORANO TASKE (MAGASIN.DK) 2.499 KR.<br />
PILGRIM NECKLACE – ACCESSORIES (BOOZT.DK) 199 KR.<br />
GAVEKORT TIL MAGASIN (MAGASIN.DK) VALGFRIT BELØB<br />
CALVIN KLEIN UNDERWEAR (MAGASIN.DK) 280 KR.<br />
TIETGENMAGAZINE 05<br />
TEKST: DASHA PROSHKINA
INTERVIEW<br />
GAMLE ELEVER – MEN HVAD<br />
SKER DER EFTER HHX?<br />
Livet efter gymnasiet kan virker langt væk og noget man ikke helt har en ide om. Andre har måske deres liv<br />
planlagt ned til den sidste detalje. En ting har alle tilfælles. Efter 3 år på <strong>Tietgen</strong>s handelsgymnasium står<br />
man med et afgangsbevis og en hue på hovedet. Det er nu her man for alvor skal finde ud af hvad man vil<br />
med livet. Vil man direkte videre på universitetet, få et arbejde, rejse verden rundt eller noget helt fjerde.<br />
Disse beslutninger står man selv med. Det kan være skræmmende til tider og det er derfor godt og høre om<br />
andre unges liv efter gymnasiet.<br />
Nikolai Sunekær Christensen var ude på skolen i begyndelsen af skoleåret for at fortælle om sit liv efter 3 år på <strong>Tietgen</strong>s handelsgymnasium.<br />
Han dimitterede fra <strong>Tietgen</strong> i år 2013 og var selv i tvivl om hvad han ville efter gymnasiet. ”Når nogle døre lukkes åbnes der nye”.<br />
Specielt med en blå hue, som åbner en helt masse døren sammenlignet med de andre gymnasiale uddannelser.<br />
Når man så når videre ud på universitet, hvis det ellers er den vej man ønsker at gå, vil man se en udvikling af de fag man kender fra<br />
HHX. Det oplevede Nikolai bestemt. Fagende blev mere relevante og spændene. Man kunne fordybe sig og arbejde med de ting som<br />
man gerne ville.<br />
Man kan ofte gå rundt og tro, at man er blevet mere afgrænset af og havde valgt en HHX men det er lige det modsatte.<br />
Nikolaj opdagede hurtigt at årene var den bedste tid, dog skulle man med skolegangen finde en balancegang mellem det fagligt og det<br />
sociale.<br />
Det kunne være svært til tider, da mængden af lektier og byture nogle gange ikke passede helt sammen. Ved at skabe en sund balance<br />
mellem, opnå de gode karaktere og finde tid med vennerne opnår man de bedste resultater. Både karaktermæssigt, men også socialt.<br />
Når Nikolai fokuserede på sit sociale netværk og sine venner gav det ham nogle kompetencer som han sener hen I livet har fundet<br />
meget nyttige. Han har skabt et større netværk som han både kan bruge til finde jobmuligheder eller udnytte andre potentialer. Ens<br />
netværk kan både blive udviklet via ens vennekreds, arbejdskollegaer, ungdomspartier, sportsgrene eller lignende. Ved at skabe disse<br />
relationer kan endnu flere døre blive åbnet samt vise en masse mugligheder, som ikke var synlige før.<br />
Men man skal også kunne stå uden for mængden. Man skal kunne diversificere sig og vise hvem man er. Ved at gøre dette vil man<br />
nemmere blive husket og nye muligheder kan opstå, som passer til ens kompetencer.<br />
Ved og skabe sig et netværk og selvadskille sig fra andre fik Nikolai en masse muligheder som hans andre klassekammerater ikke fik.<br />
Han flyttede til Manchester i England og arbejde i nogle år. Han vidste at han skulle ud af sin ”comfort zone” og søge muligheden for<br />
at rejse til England, sm han ikke ville gå glip af. Han kom også til jobsamtale hos BIMCO og fik jobbet som junior analysist ved Maritime<br />
Politics and Economics, BIMCO. Endnu en oplevelse som han gjort ham unik og som han ikke ville være foruden.<br />
Nikolais råd til eleverne på <strong>Tietgen</strong> er, at man skal vælge sin destination. Om det så er at komme ind på CBS, få et praktikophold i<br />
England eller noget helt tredje. Så det at sætte sig et mål som er med til at styrke ens vilje og kampgejst. Disse punkter er vigtige i<br />
gymnasiet for uden dem kan man hurtigt miste overblik og tingene virke uden ende.<br />
TEKST: JOHANNE BONAVENT NYGAARD<br />
06 TIETGENMAGAZINE
MUSIK<br />
TIETGENMAGAZINE 07<br />
TEKST: ANNA MELDGAARD
FILM<br />
SKRIVEVÆRKSTEDET<br />
HJÆLP TIL DINE SKRIFTLIGE AFLEVERINGER<br />
<strong>Tietgen</strong>s handelsgymnasium har indført et nyt initiativ, skriveværkstedet. Ideen går ud på,<br />
at det skal være en mulighed for os elever til at forbedre os og fin pusset vores afleveringer.<br />
Skriveværkstedet er også et sted for elever, som til tider kan havde svært ved at disponere<br />
deres tid og ender med ikke at få lavet deres aflevering.<br />
Der er forskellige værksteder for udvalget fag. Man kan få hjælp til dansk, engelsk, VØ, IØ,<br />
afsætning og matematik. Sprogfagene tysk og spansk er også repræsenteret men kun hver<br />
2. uge.<br />
Lokalerne skifter hver uge, så tjek efter i din mail og se hvilke lokaler bliver brugt den uge.<br />
Der er en kvalificeret lære til stedet, som kan guide og forklare ens opgave for en, og endda<br />
give små fif så det kan blive endnu bedre. Dette er en unik mulighed hvis man har brug for<br />
den ekstra sparing eller andet så man kan løfte ens aflevering op på det næste.<br />
TEKST: JOHANNE BONAVENT NYGAARD<br />
Så tag en ven/veninde/klassekammerat under armen og smut ned til skriveværkstedet en<br />
tirsdag eftermiddag og få forbedret den aflevering.<br />
08 TIETGENMAGAZINE
REKTORS SIDE<br />
DORTHE FORTÆLLER:<br />
PÅ RUNDTUR I 1.G<br />
Sammenholdet – det gik hurtigt med at lære<br />
folk at kende og falde godt til.<br />
Lærerne taler meget ”professionelt” til os.<br />
Der er mange aktiviteter efter skoletid. Festerne.<br />
Talentakademiet.<br />
Godt at man kan få hjælp i skriveværkstedet.<br />
Det er irriterende med skriveværkstedet, hvis<br />
man ikke har fået afleveret sine opgaver.<br />
Det er lidt hårdt med helt nye klasser efter<br />
grundforløbet.<br />
Der er mange flere lektier, end jeg troede.<br />
Der er ikke så mange lektier, som jeg troede.<br />
Køen i kantinen er alt for lang!<br />
Vi har mange fremlæggelser i de forskellige fag.<br />
Puderne i Boxen er utrolig hårde.<br />
Tiden er bare gået hurtigt, siden vi startede.<br />
Fedt at man kan få lov til at lave nogle arrangementer,<br />
hvis man bare sørger for tingene selv.<br />
Hvad har disse udsagn til fælles?<br />
På det tidspunkt, hvor jeg skriver dette, er 1.g’ernes<br />
grundforløb slut, og de nye studieretningsklasser er netop<br />
dannet. Jeg har været rundt og hilse på i de nye klasser,<br />
og jeg har stillet alle det samme spørgsmål:<br />
”Hvad har gjort mest indtryk i de første tre måneder<br />
her på <strong>Tietgen</strong> Handelsgymnasium?”<br />
De forskellige udsagn ovenfor er kun et lille udpluk af de<br />
mange svar, jeg har fået.<br />
Svarene viser to ting:<br />
For det første at I elever er forskellige. I bemærker og<br />
værdsætter vidt forskellige ting. Det er næppe overraskende<br />
– hverken for mig eller for jer – men som rektor er<br />
det alligevel sundt at blive mindet om en gang imellem.<br />
Forskelligheden er værd at holde fast i som en værdi i sig<br />
selv. Den hænger tæt sammen med respekt og tolerance.<br />
For det andet at jeres gymnasieliv både handler om fag,<br />
læring og lektier og om venskaber, sammenhold og sociale<br />
aktiviteter. Og ja, begge dele hører med til det at gå på<br />
handelsgymnasiet. I går her for at lære noget! Og samtidig<br />
er gymnasietiden en tid med venskaber og oplevelser.<br />
Tak til alle i 1.g for jeres gode og nogle gange overraskende<br />
svar. Jeg er sikker på, at jeres kammerater på 2. og 3.<br />
år også kan skrive under på de fleste af dem.<br />
TIETGENMAGAZINE 09<br />
TEKST: DORTHE WANG
SUNDHED<br />
13 TIPS OG TRICKS TIL AT SMIDE<br />
DE EKSTRA KILO<br />
Jul betyder mad. Massere af mad. Vi kender det alle sammen – man sidder i timevis med flæskesteg, and og frikadeller.<br />
Brun sovs, kartofler, brune kartofler og rødkål som fungerer tilbehør. Til dessert er der risalamande med varm<br />
kirsebærsovs, og når man så har danset om juletræet og maven skriger at man skal holde op med at spise, så kommer<br />
julekagerne på bordet. Derefter kommer første juledag. Og anden og tredje. Få dage efter er man klar til mad ved<br />
nytårstid.<br />
Så er der jo ikke noget at sige til, at man tager lidt på – men vi fra <strong>Magazine</strong> er her for at hjælpe dig med at komme af<br />
med de ekstra kilo! Herunder er der et par tips og tricks.<br />
1. Start dagen med en mættende morgenmad. Når man bliver mæt fra morgenstunden af, så kræver kroppen<br />
ikke så mange snacks i løbet af dagen for at forblive mæt. Det er det vigtigste måltid.<br />
2. Løb en tur – eller hvis ikke du kan det, så gå. En god løbetur er sund for kroppen (hvis man husker at strække<br />
ud!) og man forbrænder en god mængde kalorier. Men hvis man har ondt, er det en god ide at gå en tur med hunden<br />
eller lignende. Det, at man befinder sig udenfor, får én til at trække vejret dybere, hvilket øger forbrændingen.<br />
3. Undgå flydende kalorier. Undgå eller skær ned på sukkerholdige drikke såsom juice, saft og sodavand. Sukkeret<br />
bliver optaget hurtigere i kroppen og den forbrænder derfor ikke fedtet, fordi det ikke bliver optaget hurtigt. En<br />
anden mulighed er at skære ned på alkohol, fordi det feder en del, men det er der ingen, der rigtig synes, at du skal.<br />
4. Spis flere grøntsager. Grøntsager mætter hurtigt. Spis grøntsager og mindre af det som er usundt.<br />
5. Drik et glas vand en halv time før spisetid. Vand mætter også! Der er mindre chance for at overspise, hvis<br />
man ikke er så sulten.<br />
6. Prøv en ny sportsgren. Sport er sundt og øger forbrændingen. Derudover er holdsport med til at øge motivationen<br />
for at komme til træning – om det så er ved Fitness World eller et andet sted.<br />
7. Sørg for altid at have frugt. Frugt er en sundere snack end ting som chips. Derudover holder det én mere mæt.<br />
8. Få sovet ud. En jævn soverytme øger forbrændingen.<br />
9. Spis langsomt. Man føler sig hurtigere mere mæt, og det øger forbrændingen.<br />
10. Drik kaffe eller te. Koffeinen kan booste éns forbrænding med 3-11 %.<br />
11. Brug mindre tallerkener. Ved mindre tallerkner undgår man at spise helt så meget.<br />
12. Gør plads til dessert. I stedet for at spise sig helt mæt, når man ved, at man skal have dessert, kan man lade<br />
lidt plads være. På den måde bliver man stadig mæt, men får ikke dobbelt op med kalorier.<br />
13. Læg mere mad til. I stedet for at fjerne stivelsesprodukter, sukkerholdige drikke eller det daglige stykke slik,<br />
kan man bare lægge flere forskellige ting til. Ved at lægge grøntsager til det daglige aftensmåltid, er der mindre plads til<br />
nogle af de mere usunde ting – men man opdager det ikke på samme måde!<br />
10 TIETGENMAGAZINE
OPSKRIFTER<br />
JULEHYGGE MED BEDSTEMORS<br />
OPSKRIFTER<br />
Nu er vi nået tiden, hvor der skal gøres klar til julehygge. Vi fra <strong>Magazine</strong> har kigget<br />
i gemmerne og derefter fået vristet en meget gammel kogebog fra en erfaren<br />
bedstemor med fuld styr på julehyggen. Vi fortæller dig nu, hvordan du skal lave<br />
gode gammeldaws brunkager fulgt af en brownie-kage. Opskrifterne er testede<br />
og godkendte!<br />
Brunkager<br />
Du skal bruge:<br />
- 340 g mørk Sirup,<br />
- 165 g Puddersukker,<br />
- 85 g Smør eller Margarine,<br />
- 25 g Mandler,<br />
- 5 g Kanel,<br />
- 5 g stødt Nellike,<br />
- 10 g Potaske,<br />
- 500 g Hvedemel.<br />
- Mandler til pynt efter behov.<br />
Pas på med at komme for meget potaske<br />
i blandingen – altså medmindre du prøver<br />
at knække nogens tænder.<br />
Kom sirup, puddersukker, smør eller margarine,<br />
hakkede mandler, nelliker og kanel i<br />
en gryde. Når det står i kog, skal potasken<br />
kommes i. Gryden skal tages af, og melet<br />
skal kommes i. Blandingen røres med en<br />
ske. Derefter skal den æltes og kagerne<br />
skal stikkes ud. De skal pyntes med smuttede<br />
mandler og bages ved god<br />
Browniekage til lille bradepande<br />
Du skal bruge:<br />
- 3 æg,<br />
- 400 g sukker,<br />
- 150 g smeltet smør,<br />
- 2 tsk. vanillesukker,<br />
- 2 spsk. kakao,<br />
- 175 g mel.<br />
- Flormelis til pynt.<br />
Røres sammen med piskeris. Bages ved 200<br />
grader i 18-20 minutter. Drysses med flormelis.<br />
11 TIETGENMAGAZINE<br />
TEKST: JANET SCHEBYE KNUDSEN
INTERVIEW<br />
FEM UGER I DET STORE KINA<br />
Som en del af global økonomi linjens forløb blev eleverne tilbudt en tur til Kina i fem uger. Netop<br />
dette tilbud takkede klasse 201 ja tak til, hvorfor de i august og september tilbragte fem uger i det<br />
ukendte Kina. Efter hjemkomst tog <strong>Magazine</strong> en snak med nogle af eleverne for, at høre hvordan<br />
oplevelsen var.<br />
På tur vi skal<br />
Efter et par ugers forberedelse og en lang sommerferie mødtes den nye klasse 201 for at begynde det nye skoleår. Dog<br />
startede dette skole år anerledes end alle andres, da klassen skulle mødes i lufthavnen for at rejse mod Asien, nærmere<br />
Kina. 1. August 2017 gik turen mod Shanghai, hvor klassen ankom 2. august. Turen var planlagt således, at klassen<br />
startede med en intro uge, hvor formålet var at være kulturelle og forstå den anerledes verden de nu skulle agere rundt<br />
i, i fem ugers tid.<br />
I løbet af introugen fik eleverne mulighed for at få guidet turer rundt i Shanghai, hvor ideen var at sætte eleverne ind<br />
i området. Her så de, de skjulte markeder, lokale områder samt andre spændende typiske kinesiske spændende ting.<br />
Derudover besøgte eleverne de turistede attraktioner, såsom Shanghai Art Museum, hvor også den Lille Havfrue har<br />
været på besøg. Med introugen lærte vores <strong>Tietgen</strong> elever også at kommunikere og spørge om vej. Dette var en udfordring,<br />
da eleverne normalt ikke har kinesisk som andet fremmedsprog, men derimod tysk.<br />
Ud over at være spændte på hvad de kommende uger ville byde på, var klasse 201 også spændte på at se hvordan de<br />
skulle bo. Her sagde pigerne fra klasse 201, Cecilie og Katrine, at de levede under rigtig gode forhold, nok bedre end den<br />
almindelige kineser gjorde. Klassen blev indlogeret på Campus, hvor de i de kommende fire uge skulle gå i skole. Her<br />
boede de alle på en lang gang, to og to over for hinanden. Det at de fik mulighed for at bo sammen gjorde, at sammenholdet<br />
blev forbedret. Derudover havde de gode faciliteter med eget toilet, badeværelse, køleskab, fjernsyn, altan og<br />
mulighed for at lave mad i et lille køkken. Dog blev dette ikke altid udnyttet, da der var en yderst god kantine ;-)<br />
På skolebænken i Kina<br />
Efter en hyggelig og vellykket introuge begyndte formålet med hele turen, hvilket var at gå i kinesisk skole og lære at<br />
tænke anerledes. Da vi spurgte pigerne om de havde lange skole, forventede vi et svar lignende<br />
12 TIETGENMAGAZINE
INTERVIEW<br />
” Ja vi lavede ikke andet end skole”, men dette var ikke<br />
realiteten. Klasse 201 gik hver mandag, onsdag og fredag<br />
i skole fra 09.00-12.00, hvorfor de havde pause inden<br />
skole igen fra 14.00-17.00. Om tirsdag og torsdagen gik<br />
de i skole fra 09.00-12.00, hvilket generelt gav en frihed<br />
til i pauserne at opleve byen og udforske forskellige ting.<br />
Denne frihed var eleverne dog godt klar over, var særlig<br />
for dem. Cecilie og Katrine fortalte, at de kinesiske elever<br />
gik i skole fra 07.30 – 18.00.<br />
Pigerne fortalte under vores snak at deres skolegang forløb<br />
på samme måde i alle de fire uger de gik i skole. Mange<br />
af modulerne gik til at have kulturforståelse, hvilket de<br />
hjemmefra ikke havde haft endnu. Dette var et helt nyt<br />
og spændende valgfag som de havde hver dag, hvorfor de<br />
har haft rigtig mange timer og allerede afslutter faget til<br />
jul. Dog hjemme i Danmark på sikker grund.<br />
På trods af friheden fortalte Cecilie og Katrine, at de<br />
oplevede at der var meget skole. Skolen var for eleverne<br />
meget i centrum og de kinesiske skoleelever egentlig kun<br />
virkede sociale, hvis der var tid ud over skolen og forpligtelserne<br />
var opfyldt. For at lære de andre elever fra Kina<br />
at kende forklarede pigerne at de skulle klargøre ”mirror<br />
presentation”, hvor de kom i grupper med kinesere og<br />
blev blandet på kryds og tværs. Her fik danskerne og<br />
kineserne mulighed for at stille hinanden spørgsmål og<br />
lære hinandens kulturer bedre at kende. Netop de store<br />
kulturforskelle var tydelige at mærke, hvorfor klasse 201<br />
var glad for at have en lærer med hjemmefra. Pigerne<br />
forklarede at de fandt en ro i, at de havde deres lære at<br />
støtte sig op af og ligesom fandt en tryghed. En form for<br />
støtte mor som sikrede en god vejledning.<br />
Den kinesiske skole<br />
Under interviewede spurgte vi ind til skoleniveauet var.<br />
Her havde vi en forventning, hvilket Cecilie og Katrine<br />
bekræftede. Pigerne forklarede her at det kinesiske skoleniveau<br />
var meget højt. Klassens tutorer var 16 år gamle,<br />
men utrolige dygtige og minimum på <strong>Tietgen</strong> elevernes<br />
niveau i matematik. Dette overraskede dog ikke pigerne,<br />
da de kinesiske elever lavede skolearbejde i frikvarterende,<br />
da eleverne og kulturen er meget konkurrenceorienteret.<br />
Eleverne kæmpede internt om at være den bedste<br />
og udmærke sig – lidt anerledes end hvordan vi går i skole,<br />
da vi har meget mere fokus på det sociale.<br />
foregik på engelsk og med papir og blyant – altså modsat<br />
af hvad de var vant til hjemmefra. Pigerne forklarede at<br />
på trods af udfordringer, formåede deres lærer, Eric, at<br />
gøre det spændende. Deres lærer havde en doktorgrad i<br />
matematik, hvorfor han var god til engelsk og forklare de<br />
anerledes metoder de brugte til at udregne regnestykker.<br />
Matematikundervisning havde de, når de ikke havde<br />
kulturforståelse.<br />
Hjemad vi skal<br />
Inden turen gik mod Danmark tog klassen turer til Xian og<br />
Beijing, hvor de fik mulighed for at opleve andre store byer<br />
i Kina. På denne måde startede turen med sammenrystning<br />
og oplevelser og sluttede på samme måde. Cecilie og<br />
Katrine lagde hele tiden tryk på vigtigheden i, at oplevelsen<br />
havde været det fedeste og at de synes andre elever<br />
skulle sige ja tak, hvis de fik muligheden for at opleve<br />
Kina.<br />
” Det var en vild oplevelse, så mange indtryk, men<br />
bare skønt. Klassens sammenhold er bare i top.”<br />
8. september ankom klasse 201, global økonomi, igen til<br />
Danmark, hvor de efter en weekend skulle finde sig til<br />
rette i hverdagen på <strong>Tietgen</strong> igen. På trods af træthed<br />
og omvæltning, var pigerne og resten af klassen glade og<br />
tilfredse.<br />
Pigerne roste hele tiden skoleturen og ønskede kun at<br />
stille sig selv til rådighed for at svare på spørgsmål og vejlede<br />
andre som ønskede turen. Derfor stiller pigerne sig til<br />
rådighed – så hvis der er spørgsmål derude kan i kontakte<br />
de to søde piger fra klasse 201.<br />
- Ceci6118@tietgen.dk<br />
- katr6823@tietgen.dk<br />
På trods af at <strong>Tietgen</strong> eleverne skulle have undervisning<br />
i en periode, hvor kineserne havde sommerferie oplevede<br />
de alligevel hvordan matematik foregik. Pigerne<br />
forklarede at det var en stor omvæltning, meget svært<br />
at komme i gang med og tage del i, da undervisningen<br />
TEKST: EMMA EDLEFSEN<br />
13 TIETGENMAGAZINE
KØN<br />
20 TING, PIGER VILLE ØNSKE,<br />
DRENGE VIDSTE!<br />
01<br />
02<br />
Vi<br />
03<br />
04<br />
05<br />
06<br />
07<br />
08<br />
09<br />
10<br />
14 TIETGENMAGAZINE<br />
Når du spørger "hvad er der galt", og vi<br />
svarer "ingenting" - så mener vi rent<br />
faktisk at der er noget galt.<br />
elsker, når du ler af vores vittigheder.<br />
Både gode og dårlige.<br />
Husk altid at sige du elsker hende inden<br />
du går!<br />
Vi har for det meste lige så meget lyst<br />
til sex som drenge.<br />
Vi elsker når i tager initiativ.<br />
Luk venligst døren til badeværelset,<br />
når du skal på toilet. Ja, hun kender<br />
dig godt, og du føler dig tilpas i hendes<br />
selskab. Men behøver du føle dig SÅ<br />
tilpas…<br />
Vi går ikke med makeup for jeres skyld,<br />
men derimod for vores egen.<br />
Vi har lagt helt faste planer for vores<br />
bryllup, og vores fremtidige familie. Lad<br />
dig ikke skræmme - if you are the lucky<br />
one.<br />
Vi bliver glade når i åbner op for os.<br />
Vi hader når I er bedrevidende og prøver<br />
at belære os om simple ting<br />
kan godt se når I stirrer på vores bryster.<br />
(Også selvom I har solbriller på)<br />
11Vi<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
17<br />
18<br />
19<br />
20<br />
Vi elsker når en fyr kan lave mad - it is<br />
the key to our hearts.<br />
Vi kan godt lugte at du ikke har været i<br />
bad her til morgen, selvom du har badet<br />
jer i den parfume som mormor gav dig i<br />
julegave, sidste år.<br />
Handyman er tiltrækkende - Bad boys<br />
er Randers.<br />
Vi elsker når I køber mad til os.<br />
Vi synes ikke at din VW Golf fra det<br />
forrige årtusind er fed.<br />
Vi synes ikke at dit ‘’Ild mixtape’’ som du<br />
har lavet med dine homies, hjemme i<br />
mors og fars kælder, lyder godt.<br />
Vi synes ikke stoffer er seje!<br />
Vi synes ikke det er fedt når du har prøvet<br />
på ALLE vores veninder - eller for<br />
den sags skyld kysset med en af dem.<br />
Midterskilning klæder overhovedet ikke<br />
alle! Fat det nu! (Det samme gælder<br />
krøller)
KØN<br />
20 TING, DRENGE VILLE ØNSKE,<br />
PIGER VIDSTE!<br />
01<br />
02<br />
At<br />
03<br />
04<br />
05<br />
06<br />
07<br />
08<br />
09<br />
10<br />
At det er mega irriterende, når piger griner<br />
hysterisk for at få opmærksomhed.<br />
vi også godt kan blive lidt usikre, når<br />
det gælder piger, følelser og forelskelse.<br />
At vi elsker, når I skriver og siger søde<br />
ting til os, selvom vi måske ikke giver<br />
udtryk for det.<br />
Vær så rar at gå i tøj med lommer, når<br />
du skal i byen. Vi hader at gå rundt med<br />
din mobiltelefon, dit kreditkort og din<br />
make-up hele aftenen - lille taske er<br />
måske en løsning?<br />
At vi godt kan have det sjovt uden at<br />
tale med hinanden.<br />
At vi stalker jer lige så meget på de<br />
sociale medier, som I stalker os.<br />
At vi ikke vil have jer med hjem til os,<br />
fordi vores værelse er rodet, eller vores<br />
forældre er pinlige.<br />
Brug ALDRIG ordene "penis" og "cute" i<br />
samme sætning.<br />
At I ikke skal røre vores hår, hvis vi har<br />
sat det.<br />
Når du spørger "hvad er der galt", og vi<br />
svarer "ingenting" - så mener vi rent<br />
faktisk ingenting.<br />
11<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
17<br />
18<br />
19<br />
20<br />
Selvom vi godt kan lide at se porno,<br />
betyder det ikke, at vi er utilfreds med<br />
vores sexliv.<br />
Vi vil ikke altid KUN have sex.<br />
Nej, vi vil ikke "snakke om det". Vi vil<br />
finde ud af det.<br />
Når vi laver noget dumt, er det bedst<br />
bare at fortælle det, frem for at sukke,<br />
himle med øjnene og komme med<br />
hentydninger, indtil vi selv gætter det.<br />
Når du ringer til os på arbejdet bare for<br />
at sludre, så lytter vi ikke rigtigt.<br />
Onani er ligesom opvarmning inden<br />
kampen. Bak op om det.<br />
Når vi ser fodbold, ser vi fodbold.<br />
Medmindre huset brænder, kan det, du<br />
vil sige, nok godt vente til pausen.<br />
Lær at bruge toiletbrættet. Du er en<br />
stor pige. Hvis det er oppe, så<br />
slå det ned.<br />
Kvinder der bruger push-up BH og<br />
nedringet bluse mister deres<br />
rettighed til at klage over at nogen<br />
stirrer på deres bryster. Flere kvinder<br />
burde bruge push-up BH og nedringede<br />
bluser. Vi elsker at stirre på bryster<br />
Rigtige mænd ser kun i 16 farver. Ligesom<br />
Windows' standard opsætning.<br />
Fersken er for eksempel ikke en farve,<br />
det er en frugt.<br />
15 TIETGENMAGAZINE<br />
TEKST: ISABELLE JØRGENSEN
TEST<br />
TEST DIG SELV :<br />
ER DU EN GOD DATE?<br />
Du skal på din først date, hvad tager du på?<br />
a. Jeg beholder det på jeg har haft på hele dagen<br />
b. Jeg er en tro kopi af Johnson/Paris Hilton<br />
c. Jeans og en pæn bluse/skjorte<br />
d. Tøj der fremhæver mine gode sider<br />
Ser du din date i øjnene når i snakker?<br />
a. Ja lidt<br />
b. Nogle gange<br />
c. Nej<br />
d. Næsten nedstirre<br />
Hvis du skal mødes med din date på restauranten<br />
19:30, hvad tid dukker du så op?<br />
a. Kl. 19.15<br />
b. Kl. 19.30<br />
c. Kl. 19.35<br />
d. Kl. 19.45<br />
Du vil gerne holde din dates interesse. Er det<br />
ok at gøre det med små hentydninger?<br />
a. Lidt uskyldige er godt<br />
b. Selvfølgelig, jo flere jo bedre<br />
c. Måske<br />
d. Nej<br />
Din yndlingsret på menukortet er fyldt med<br />
hvidløg, hvad gør du?<br />
a. Bestiller det, men beder tjeneren om at være<br />
lidt forsigtig med hvidløgene<br />
b. Bestiller noget andet mad<br />
c. Jeg bestiller det, der er ingen sjov på første date<br />
d. Bestiller det, min date må finde sig i min hvidløgsånde<br />
Din mobil ringer under middagen, hvad gør<br />
du?<br />
a. Lader den vibrere i lommen og kigger på den<br />
senere<br />
b. Jeg svarer og snakker løs<br />
c. Den er slet ikke tændt. Jeg er jo på date!<br />
d. Jeg svarer og siger at jeg vil ringe tilbage senere<br />
Er det i orden at have sex på første date?<br />
a. Det kan jo ske<br />
b. Selvfølgelig<br />
c. Nej<br />
d. Måske<br />
Er det ok at spørger din date om tidligere<br />
forhold?<br />
a. Nej<br />
b. Selvfølgelig<br />
c. Måske<br />
d. Både og, kommer an på daten<br />
Du vil gerne have at aftenen skal forsætte<br />
efter middagen. Hvad gør du?<br />
a. Spørger om min date skal tidligt op i morgen<br />
b. Siger at jeg er lidt øm i skuldrene og egentligt<br />
godt kunne bruge lidt massage<br />
16 TIETGENMAGAZINE
TEST<br />
c. Foreslår at vi drikker kaffe/kakao et andet sted<br />
d. Inviterer min date med hjem<br />
Du har en sjov historie, som du brænder for<br />
at fortælle. Men din ex er en del af historien,<br />
hvad gør du?<br />
a. Fortæller den, men undlader den del med min<br />
ex<br />
b. Fortæller den<br />
c. Dropper historien. Vil ikke nævne min ex på<br />
nogen måder!<br />
d. Fortæller den, men lader som om, at det er en<br />
ven, der har oplevet den<br />
Aftenen er ved at være slut og din date ved<br />
sandsynligvis:<br />
a. Hvor jeg går i skole, arbejde, hobby og min form<br />
for humor<br />
b. At jeg har vundet 3 pokaler i håndbold som<br />
lille, har scoret flest point i et computerspil osv.<br />
c. At jeg kommer fra en familie med problemer,<br />
har lavt selvværd og har problemer med at undgå<br />
at blive smidt ud af skolen<br />
d.Overhovedet ingenting. Jeg fortrækker at lytte.<br />
Hvis du har:<br />
Flest a´er<br />
Du har ret godt styr på det med dates!<br />
Flest b´er<br />
Du er en smule arrogant når det kommer til dating,<br />
du tror du har styr på det hele, men det har<br />
du højest sensynligt ikke. Prøv og gør lidt plads<br />
til din date også.<br />
Flest c´er<br />
Du kunne helt sikkert blive verdensmester i dating<br />
men du trænger til at få pimpet din selvtillid<br />
en del op.<br />
Flest d´er<br />
Du er nogen lunde god til det med dating. Men<br />
der er stadig plads til forbedringer.<br />
Efter en god aften spørger din date om i skal<br />
ses igen. Du svarer:<br />
a.Du vælger en aften. Jeg er ledig!<br />
b.Fint. Ring til mig og vi finder et godt tidspunkt<br />
c.Vil du det? Er du sikker?<br />
d.Det kan vi da godt finde ud af. Jeg har bare meget<br />
travlt for tiden<br />
TEKST: JULIE ELIZABETH KLOK<br />
TIETGENMAGAZINE 17
INTERVIEW<br />
TIETGEN COOPERATION:<br />
BEHIND THE SCENES<br />
Vi kender alle sammen vores mange udvalg her på skolen og vi ved hvem som står for de forskellige ting. Fx<br />
er det klart, hvem som står for vores store fester, de hyggelige fredagscaféer, reklamer og bladet. Vi ved alle<br />
hvilke udvalg, der står i spidsen for disse fede arrangementer – men de er ikke alene om det - der er nogle i<br />
ikke ser. Bag alle arrangementer er der nogle hårdtarbejdende drenge, som er med til at sørge for, at det hele<br />
kører ubesværet. Her på skolen har vi 2 kasserer, Jarl Vesterholm og Jonas Christensen, der styrer økonomien<br />
i Cooperation. Derudover har vi 3 lagerdrenge Søren Øxenberg, Oliver Zacho og Mads-Christian Kirketerp-<br />
Møller, der sørger for, at i til fester og arrangementer aldrig kommer til at tørste. Vi synes her i <strong>Magazine</strong>, at<br />
disse drenge ikke får credit nok for alt deres hårde arbejde og derfor vil nu gerne præsentere jer ordenligt<br />
for dem. I en forlængelse bliver i også præsenteret for festudvalgets nye formand og tidligere lagerdreng,<br />
Frederik Brunse, der også giver sine input på det at være lagerdreng og hvilket ansvar han har fralagt sig i<br />
forbindelse med at blive formand i stedet.<br />
Hvad laver i som kasserer?<br />
Jarl: ”Vi gør det, at vi står for pengene, står for at tælle<br />
penge op efter fester og står for at fakturere - også til<br />
skolen. Vi sørger også for terminalerne til festerne, så der<br />
ikke er nogen spørgsmål og det hele fungerer”.<br />
Jonas: ”Vi betaler også regninger til kunstneren, crowdfence,<br />
lys og lyd m.m. ved festerne og også ved aktivitetsudvalget.<br />
Vi betaler regningen for lagerdrengene ved<br />
deres indkøb”.<br />
Hvorfor valgte i at sige ja til at være kasserer?<br />
Jonas: ”Jeg sagde ja fordi jeg tænkte, at det vil være en<br />
god mulighed for at få noget erhvervsmæssig erfaring.<br />
Derudover ville jeg beskæftige mig med noget med lidt<br />
større mening, som også involverede skolen. Her mener<br />
jeg altså ud over ”bare” det at gå i skole, så også at lave<br />
noget socialt, det giver et godt socialt sammenhold fordi<br />
vi arbejder på tværs af alle udvalg”.<br />
Jarl: ”Ja altså der må jeg nok give Jonas ret, jeg gjorde det<br />
også for erfaringens skyld. Det er godt at have på cv’et, at<br />
man har været kasserer og stået for noget regnskab. Og<br />
så selvfølgelig for det sociale, det er et super fedt sammenhold<br />
vi har fået”.<br />
Hvordan er er jeres sammenhold i Cooperation?<br />
Jarl: ”Jeg synes det er super fedt, vi laver aftaler og mødes, så tager vi i byen sammen og der er en masse fede ting ved det - helt klart”.<br />
Jonas: ”Man får lavet en masse forskellige ting, så altså generelt bare det med at møde nye bekendtskaber - både på tværs af årgange men<br />
også på tværs af mange forskellige klasser, som man måske ikke lige kendte før. Så socialt er det helt vildt godt”.<br />
Har i fået noget personligt ud af at få dette ansvar?<br />
Jonas: ”Altså jeg vil sige sådan i forhold til vores post har vi lært noget i forhold til overblik og hvordan man skal håndtere forskellige situationer<br />
undervejs til festerne. Der kan undervejs opstå situationer inden for vores område, men der kan også ske ting, som skal fikses selv om det<br />
ikke ligger inden for vores speciale eller hvad der er af forventninger til os. Men her er der ikke sådanne begrænsninger, for vi involverer os og<br />
hjælper til med fx beslutninger, som skal tages i forhold til festen osv.”<br />
Jarl: ”Vi laver generelt meget mere end bare det at være kasserer. Især i de perioder hvor der har været meget som fx i festudvalget, der har vi<br />
også stået med mange brikker. Også når vi har Erik som mentor, så er vi ligesom kontaktperson til ham gennem alle andre”.<br />
Jonas: ”Ellers kan det godt være svært at få fat i ham haha”<br />
Kan det bruges til noget i fremtiden?<br />
Jonas: ”Jeg tænker at uanset hvad, er det i hvert fald godt i forhold til cv’et, hvor jeg alt andet end lige tænker det ville være godt hvis jeg fx vil<br />
have et studiejob på en videregående uddannelse. Her ville jeg kunne vise, at jeg har arbejdet lidt med det i hvert fald. Og jeg tænker da også,<br />
at man får nogle grundlæggende erfaringer selvom vi ikke går så meget i dybden”.<br />
18 TIETGENMAGAZINE
INTERVIEW<br />
Har i fået noget personligt ud af at tage det her ansvar<br />
– også i forhold til fremtiden?<br />
MC: ”Jeg er blevet et helt ny menneske”<br />
*Grin bryder ud*<br />
Zacho: ”Altså først er jeg blevet et helt nyt menneske.<br />
Jeg har jo lært nogle fantastiske mennesker at kende<br />
og det er simpelthen blevet så godt. Og så er jeg også<br />
vokset 1 cm”<br />
Selvom det er vigtigt at have styr på pengene til de store aktiviteter<br />
der sker på skolen, så har vi også 3 drenge, som gør et kæmpe<br />
arbejde for at disse aktiviteter lykkes. De 3 drenge sørger nemlig for<br />
skolens lager, hvor drikkevarer og alverdens andre sager kommer<br />
forbi.<br />
Kan i ikke fortælle hvad i egentlig laver i hverdagen?<br />
Ø: ”Jamen at være lagerdreng består af rigtig mange ting. Der er<br />
mange goder og rigtig mange undskyldninger, som kan komme ind<br />
og være rigtig gode i hverdagen… (eftertænksom stilhed) Nej den vil<br />
jeg ikke komme ind på. Ej det består af alt lige fra indkøb til at holde<br />
møder med forskellige leverandører”<br />
Hvorfor valgte i at sige ja til at blive lagerdreng?<br />
Brunse: ”Var det et valg?”<br />
Ø: ”Det vil jeg også sige. Altså jeg gik ind til et møde for at finde ud af<br />
om jeg overhovedet ville være en del af festudvalget eller aktivitetsudvalget<br />
og inden samtalen var ovre var jeg lagerdreng hahah”<br />
Zacho: ”Jeg kan huske, at Jens (sidste års formand) kom over til mig og<br />
sagde sådan: tillykke du er blevet lagerdreng! Jeg var sådan lidt tak –<br />
men jeg vidste ikke at det skete. Der var ikke noget valg hahah”<br />
Mads-Christian hvorfor sagde du ja til opgaven?<br />
MC: ”Jamen Jeppe (Nørgaard) kom og spurgte mig om jeg ville være<br />
med i lageret næste år. Og så pynter han den lige med, at Erik havde<br />
foreslået mig og alle vil jo gerne være gode venner med Erik”<br />
Hvad er det fedeste ved at være lagerdreng?<br />
Zacho: ”Umiddelbart er det jo det der med, at man kan skabe sig et<br />
netværk inde for den branche og generelt inde for leverandører. Du<br />
kommer til at lære rigtig mange mennesker at kende. Du kan komme<br />
ud i nogle situationer, hvor man får lov til at prøve nogle ting af som<br />
du også kan bruge ude på arbejdsmarkedet, fx med forhandlinger”<br />
Ø: ”Jeg er meget enig med Zacho. Du lærer på en helt anden måde, når<br />
du faktisk prøver tingene og skulle have overblik over tingene. Også<br />
bare det med at tage noget ansvar lærer man på en helt anden måde<br />
end fx i en almindelig vø undervisning”<br />
Brunse: ”Det er jo det, at man lige pludselig har ansvaret for, at måske<br />
2 tusinde mennesker som skal have noget drikkelse og det er jo vigtigt<br />
der er drikkelse til dem alle sammen. Man må ikke løbe tør i løbet af<br />
aftenerne. V står vel også for forhandlinger med leverandører og alle<br />
mulige andre sjove ting og sager, bare være med til arrangementerne”<br />
Ø: ”Det han sagde – det ville jeg have sagt. Han tog det lige ud af munden<br />
på mig”<br />
Hvordan har i det sammen internt på lageret?<br />
Ø: ”Fællesskabet blandt os er i hvert fald godt! Vi har<br />
det altid sjovt og ja, det er det vigtigste”<br />
Brunse: ”Fremover kunne vi faktisk godt tænke os en<br />
rengøringsdame nede på lageret til at rydde Zachos<br />
tallerkner op”<br />
Zacho: ”Hold nu kæft det er kun én tallerken”<br />
*Endnu engang en masse grin*<br />
MC, hvad ser du allermest frem til ved at være lagerdreng?<br />
MC: ”Ej jeg glæder mig til at det bliver lidt mere virkeligt. At man prøver<br />
at skrive med folk, lave nogle aftaler og indkøb med virksomheder og<br />
leverandører. Det tror jeg virkelig bliver sjovt og noget lidt andet end i<br />
den undervisninger man har i hverdagen”<br />
Hvordan har det så været at komme ind i det her fællesskab der er?<br />
MC: ”Det virkelig fedt! De andre har en sygt god kemi og den skal man<br />
selvfølgelig lige ind i, men de er søde til at tage imod mig”<br />
Ø og Zacho, hvordan klarer MC det som ny lagerdreng?<br />
Zacho: ”Jamen det er jo sådan lidt med små børn, at de skal jo lidt opdrages.<br />
Og det er jo også lidt svært, at man lige skal ind i forældrerollen<br />
der og så lige vise ham hvordan alle tingene er. Men jeg synes han<br />
klarer det rigtig godt han har lært rigtig mange ting”<br />
Brunse, har det været svært for dig at skulle afgive det ansvar, du har<br />
haft på lageret og gå hen og blive formand?<br />
Brunse ”For at være ærlig ja. Jeg blander mig nok alligevel haha. Netop<br />
fordi man har været med til at have kontakten med alle leverandørerne,<br />
og nu skal jeg lige pludselig give slip på det. Det svært fordi, at<br />
man jo ved hvordan det skal være. Hvis man ikke føler, at det var på<br />
samme måde som dengang man selv var med i det, så vil man måske<br />
nogle dage følge op på tingene. Bliver de nu gjort, har i nu husket og<br />
være den her trælse mor, der hele tiden skal spørge, selvom man jo<br />
selvfølgelig ved de har styr på det og er nogle dygtige drenge”.<br />
Som man næsten kan læse sig til er drengene afslappede omkring hinanden<br />
- nyder at have fælles opgaver og en fælles hverdag. Afslappetheden<br />
bunder i, at de har tillid til hinanden. Derudover hviler de i<br />
deres opgaver som drengene i hverdagen håndterer til UG og kryds og<br />
slange. Det er vigtige poster og ikke alle ville kunne klare dem så fint<br />
som dem. Det er tydligt, at vi har nogle søde, dygtige og ikke mindst<br />
ansvarsfulde drenge på disse store poster i <strong>Tietgen</strong> Cooperation. Her<br />
på <strong>Magazine</strong> vil vi gerne sige stort tak til drengene for deres store<br />
arbejde i hverdagen – i gør det godt.<br />
TEKST: CAROLINE BOSSEN & RIKEK VENDELBO<br />
TIETGENMAGAZINE 19
HVORDAN ARBEJDER ARBEJDSGIVERE,<br />
NÅR DE ANSÆTTER?<br />
TIPS FRA EN ARBEJDSGIVER<br />
CATEGORY<br />
Hvordan vægter en arbejdsgiver<br />
ansøgning i forhold til CV? Her<br />
giver Mona Sandberg, der er<br />
HR-konsulent hos Energinet, et<br />
indblik i, hvordan arbejdsgivere<br />
tænker og arbejder, når de rekrutterer<br />
og ansætter.<br />
HVAD LÆGGER I VÆGT PÅ, NÅR I REKRUTTERER?<br />
- At vi er professionelle og behandler alle kandidater ens, uanset<br />
hvilket job, du lægger ansøgning ind på. Vi synes selv, at vi giver<br />
ansøgere et struktureret forløb, og folk skal føle sig godt behandlet,<br />
også selvom de ikke får jobbet. På den måde bliver de også gode<br />
ambassadører for virksomheden.<br />
HVAD ER JERES FORVENTNINGER TIL KANDIDATER?<br />
- Vi forventer, at du som kandidat holder dine kompetencer ajour,<br />
uanset hvilket jobniveau du befinder dig på. Det er vigtigt, så du kan<br />
udfylde jobbet. Vi investerer samtidig rigtig meget i uddannelse af<br />
vores medarbejdere. Derfor kigger vi i første omgang på, om kompetencerne<br />
er til stede, og efterfølgende har vi et miljø til at holde fast i<br />
udviklingen af kompetencer.<br />
HVAD KIGGER I PÅ I ANSØGNINGER OG CV?<br />
- Hvad er det, du kan? Hvad motiverer dig? Hvad kan du bidrage<br />
med? Hvordan vil du gøre en forskel? En ansøgning handler om<br />
at vise, hvordan man kan være med til at skabe en udvikling på en<br />
arbejdsplads.<br />
- Personligt læser jeg først CV’et og så ansøgningen. Først ser<br />
jeg, om kompetencerne er der, og så kigger jeg på, hvad der motiverer<br />
dig. Det er i øvrigt ikke interessant, hvor gammel du er, hvis<br />
kompetencerne er der. CV’et kan vise en personlig rejse i forhold til,<br />
hvad du har lavet, og det må meget gerne indeholde referencer, der<br />
maksimalt går fem år tilbage, så det er friske referencer.<br />
HVILKE NIVEAUER REKRUTTERER ENERGINET TIL?<br />
- Det er til strategiske stillinger, standardniveau, talenter,<br />
studerende og elever. Vi har også praktikanter, der skal tilbage på<br />
arbejdsmarkedet igen. Der er mange udviklings- og udnævnelsesmuligheder<br />
i vores jobstruktur.<br />
HVORDAN ER REKRUTTERINGS-<br />
PROCESSEN BYGGET OP?<br />
- Vi har et system, hvor du som ansøger lægger din ansøgning<br />
ind, og hvis du kommer fra 1. samtale til 2., så vil den typisk også<br />
indeholde en case fra dagligdagen. Det kan for eksempel være en<br />
case om, hvordan du rapporterer i SAP. Det er ikke så meget et<br />
’facit’, der skal komme ud af casen, men mere hvordan du tilgår en<br />
bestemt proces - eller hvordan du arbejder med tingene. Herefter<br />
står den på udvælgelse, referencetagning, kontrakt og start på job.<br />
Det hele i en proces, der ofte er inden for en måneds tid.<br />
HVORDAN ER JERES SAMTALEFORLØB?<br />
- Til nogle stillinger er der én samtale, mens der til strategiske<br />
stillinger er to, hvor den ene er med en case. Under samtalen taler vi<br />
også forventninger omkring løn- og ansættelsesvilkår. Ikke som en<br />
lønforhandling, men mere en forventningsafstemning omkring løn,<br />
ferie/fridage, pension, eventuel bonus, sundhedsforsikring osv.<br />
- Lederen kontakter både den kandidat, der får jobbet og de<br />
samtalekandidater, der ikke får det. Det giver en god dialog om,<br />
hvorfor det ikke blev dem. Energinet gemmer ikke ansøgninger fra<br />
kandidater, der ikke fik jobbet, da vi ikke får gjort nok brug af det,<br />
men vi husker gode kandidater. Vi respekterer persondataloven og<br />
den kommende persondataforordning.<br />
FAKTA: Energinet har en omsætning på ca. 10 milliarder kroner, og<br />
alene i 2014 og 2015 blev der ansat omkring 200 nye medarbejdere<br />
i virksomheden hvert år. Det er Energinets opgave at opretholde<br />
høj forsyningssikkerhed, indpasse vedvarende energi og skabe<br />
gode rammer for el- og gasmarkederne. Forbrugerne finansierer<br />
aktiviteterne i Energinet over el- og gasregningen, og der skal ikke<br />
optjenes overskud. Energinets opgaver hviler på Lov om Energinet.<br />
dk fra 2004.<br />
20 DESIGNMAG
CATEGORY<br />
KOM ØVERST<br />
I BUNKEN<br />
NÅR DU SØGER JOB<br />
Det er ikke altid nemt at vide,<br />
hvordan du kommer top of mind hos<br />
din drømmevirksomhed.<br />
HELDIGVIS ER DER<br />
HJÆLP AT HENTE:<br />
HK tilbyder dig en række forskellige<br />
muligheder for karrierehjælp:<br />
/ Karrieretelefonen giver dig råd og<br />
sparring om dit CV og din ansøgning,<br />
så det ser professionelt ud,<br />
og passer til den virksomhed, du<br />
søger job hos<br />
/ Deltag i kurser for nyuddannede<br />
om bl.a. personlig branding,<br />
jobsamtaler og CV & ansøgning<br />
/ Lær nyt via vores online kurser<br />
inden for IT, organisering,<br />
stresshåndtering, CV-skrivning,<br />
Excel, InDesign, sprog, sociale<br />
medier, udviklingssamtaler<br />
(MUS), jobsamtaler og meget<br />
mere<br />
/ Brug søgeportalerne:<br />
HK JobSpot (studiejob) og<br />
HK JobBørs (alle andre job)<br />
+ netværk for freelancere samt<br />
sparring og hjælp gennem hele<br />
din karriere!<br />
WWW.HK.DK/MEDLEMSFORDELE<br />
DESIGNMAG 21
INTERVIEW MED KUNSTNER<br />
INTERVIEW MED KIDD<br />
Hvor gammel var du da du kom til Danmark og<br />
hvorfor?<br />
- Jeg er en blanding af skotsk, dansk og indisk.<br />
Jeg er født og opvokset i Skotland, men så besluttede<br />
mine forældre at vi skulle til Danmark, bl.a. fordi min<br />
mor er opvokset i Danmark. Jeg tror også bare, at<br />
livet er godt i Skandinavien. Jeg var faktisk for nyligt<br />
i Skotland og besøge min gamle by, det var meget<br />
hyggeligt.<br />
Beyonce eller Jennifer Aniston?<br />
- Fuck dem begge to. Det er så svært med<br />
Beyonce, for hun har lavet så mange numre, som jeg<br />
elsker, men jeg hader hende som menneske. Hun er<br />
klammeste, kristne, ondskabsfulde, lorte menneske.<br />
Og selvfølgelig har jeg set Friends med Jennifer Aniston,<br />
som alle andre, meeeeen... Ej jeg ved det ikke.<br />
Jeg tror jeg bliver nødt til at sige Beyonce.<br />
Besøger du stadig Skotland?<br />
- Ja, jeg var der i sidste uge. Jeg elsker at være<br />
der, men jeg vil ikke bo der. Og så er det altid sjovt at<br />
kunne snakke dundee engelsk med andre.<br />
Var det federe at være herude i forhold til sidste<br />
gang?<br />
- Lyden var meget højere den her gang. Sidste<br />
gang jeg var her var der lydproblemer, men i dag var<br />
lydmændene meget federe, for de scorede bare helt<br />
op. Så i dag må være federe.<br />
Har du nogen uddannelse?<br />
- Nej. Jeg har en 10. Klasse.<br />
Skal der ananas på pizza? (rigtigt svar, NEJ!!!!!)<br />
- Jeg har aldrig forstået hvorfor folk IKKE vil<br />
have ananas på pizza. Jeg shamer ikke på ananas<br />
på pizza. Jeg shamer ikke på, at man kan få en dejlig<br />
lufttørret pizza, med skinke, ananas, chili, hvidløg<br />
mhmmmm. Hvis man ikke kan lide det, så synes jeg<br />
at man har misforstået livet. En dårlig pizza er jo en<br />
dårlig pizza, det har ikke noget med ananassen at<br />
gøre. Der kan ikke, der SKAL være ananas på pizza!<br />
- Vigtig debat, ahahhahahhahaha. Jeg synes<br />
det er vigtigt, at folk ikke shamer på en Hawaii.<br />
Beskriv din drømmepige.<br />
- Det findes ikke. Jeg har været sammen med<br />
dem, og det gad jeg ikke. Det er sådan noget opdigtet<br />
pjat. Min drømmepige er en der kan forsørge sig selv,<br />
en der gerne vil have børn med mig, men en der ikke<br />
gider at have et forhold med mig, og vil kunne finde<br />
ud af det. Hun skal kunne finde ud af det spirituelt,<br />
men hænge fast i at det ikke bliver os to. Jeg er ikke<br />
til et fast forhold.<br />
Hvordan blev sangen ”Kidd er din far til ” – hvad<br />
inspirerede dig?<br />
- En meget simpel aften på studiet, hvor der<br />
skete mange ting på nettet, og så lavede jeg den og<br />
så lød det meget godt. Dengang havde jeg ikke lyst<br />
til at lave musik, men pludselig var jeg i studiet, og så<br />
blev det til det.<br />
Hvad ser du selv som dit største hit? Hvilket værk er<br />
du mest stolt af?<br />
- Oha, det er ret svært at svare på. Det er jo<br />
svært at diskutere imod ’Kysset med Jamal’, for beatet<br />
blev downloadet fra nettet, men det var det, der<br />
startede rigtig meget for alle.<br />
Kunne en HHX eventuelt have været noget for dig?<br />
- Nej. Jeg gik på gymnasiet, på en STX, og så<br />
gad jeg ikke det mere. Jeg gik på gymnasiet så længe<br />
jeg syntes det var sjovt.<br />
Har dine tatoveringer nogle betydninger?<br />
- Jeg har bare fugle jeg godt kan lide. Jeg synes<br />
det er et vildt dyr. Jeg kan bare godt lide fugle. Jeg<br />
elsker fugle.<br />
TEKST: CAMILLA LUND<br />
22 TIETGENMAGAZINE
INTERVIEW MED KUNSTNER<br />
Hvorfor stoppede du ikke projektet KIDD, som du udtalte tilbage i 2012?<br />
- Fordi at... Jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet havnede i det program. Nu er det få, der har fået den<br />
rigtige historie, men nu får i den også. Det var egentlig fordi at jeg var sammen med min ven, og vi havde en<br />
hyggeaften. Jeg tror faktisk i er de første, der får historien. Så ringer Clemens, som hed Clement søndag på<br />
DR, og spurgte om jeg havde lyst til at være med, hvor jeg svarede ”næ”. Jeg skrev på twitter en eller anden<br />
aften at jeg ville stoppe med musik. Der var intet, der blev tænkt igennem. Jeg skrev det bare, og det var for<br />
sjov, men så ringer de igen, og siger at de rigtig gerne vil have mig med i Clement søndag for at snakke om det,<br />
hvortil jeg svarer ”Jo, men kun hvis jeg kan snakke med statsministeren”, og jeg mente det jo selvfølgelig ikke.<br />
Jeg gjorde det jo for at være sådan ’haha’ agtig.<br />
Så gik der en halvtime, og så fik jeg et opkald af DR, som sagde at jeg havde mulighed for at snakke med statsministeren<br />
i morgen, hvor jeg var sådan ”Nå...”.<br />
Men så tog jeg i byen, og var hjemme fra byturen 9-10 styks om morgenen, tog et par timers lur og så smuttede<br />
jeg videre til DR byen. Lige pludselig stod jeg bare der foran en million mennesker, og jeg vidste ikke hvad<br />
jeg skulle sige, og så snubler ordene bare ud.<br />
- Selvfølgelig mente jeg ikke at jeg ville stoppe med at lave musik, men lige pludselig rodede jeg mig selv<br />
ude i noget, hvor det blev forstået som om, at jeg ville stoppe.<br />
- Altså det var så overdrevet som det var, at det hele gik så stærkt. Kan i forestille jer at sige ”Må jeg<br />
snakke med statsministeren”, og så rent faktisk få lov til det?<br />
Hvordan ser din fremtid ud?<br />
- Det næste års tid udgiver jeg musik, og hygger mig.<br />
TEKST: HIBAH EL-JARAYHI<br />
TEKST: CAMILLA LUND<br />
TIETGENMAGAZINE 23
MIDVEJSKRISER<br />
GYMNASIELIVETS MIDTVEJS-<br />
KRISER<br />
Sidder du med følelsen af at du oplever en form for midtvejskrise i din gymnasietid? Hvis ja, så kan jeg fortælle<br />
dig, at du ikke er den eneste. Vi oplever alle en form for midtvejskrise, om end det er i starten, i slutningen af<br />
gymnasietiden eller op til flere gange.<br />
Det er normalt at opleve en form for panik, usikkerhed, angst, træthed når det gælder en forandring i livet. Den<br />
såkaldte krise rammer forskelligt og håndteres forskelligt, men de fleste vil føle at der kommer en ubalance i<br />
tingene. Man kommer oftest ud for at midtvejskrisen er som en form for forløb. Her kan man skifte mellem de<br />
forskellige faktorer såsom panik, angst, usikkerhed og dilemmaer og føle forskellige grader af det.<br />
Når man oplever en form for panik, om end det er i starten, midten eller slutningen af gymnasietiden, så er der<br />
mulighed for at mindske panikken og komme igennem det. ALLE kommer igennem.<br />
Som 1.g’er er det ok at komme ud for en midtvejskrise. Man er lige begyndt på et nyt kapitel i sit liv og der vil komme en del ændringer i<br />
ens normale rutine. Fx kan man føle sig usikker når man måske ikke ender i klasse med nogle som man kender. Ud over at lære nye ting,<br />
skal man begå sig omkring nye mennesker og skabe nye bekendtskaber – dette kræver energi. Så roligt, måske er du træt ligesom alle<br />
andre. Derudover er det et nyt sted, stor skole og anerledes undervisning. Der skal tages valg såsom studeretning og finde sin plads som<br />
elev blandt resten af skolens liv.<br />
Det nye, både omgivelser, mennesker og undervisning, vil for nogle i starten være meget overvældende, og her skabes bl.a. usikkerheden.<br />
For nogle der vil denne usikkerhed være for meget, og de kan derved have tanken om, at ville droppe ud. Her skal man tænke på flere små<br />
faktorer, som at det gavner med en færdiggjort uddannelse, og det er til at komme igennem, hvis bare man følger med i timerne, får lavet<br />
lektier og afleveringer i god tid. Man skal også tænke på følelsen, man vil få når man engang når til 3.g, og er færdig med gymnasiet.<br />
Hvis du oplever panik mht. studieretning, så skal du vide, at det er helt forståeligt. Du er lige startet i gymnasiet, enten fra 9. eller 10. klasse<br />
eller fra efterskole. Nogle ved allerede, hvad de vil efter gymnasiet, men andre gør ikke. For ikke at ende i helt panik, så kan man stille og<br />
roligt kigge på, hvilke muligheder skolen tilbyder. Altså her menes det, at man skal kigge på, hvilke interesser man har inden for det faglige,<br />
eller hvilke fag der lyder interessante. Ud fra dette der kan man godt vælge en studieretning, som man for det første ikke skal trækkes<br />
igennem i tre år, men som også åbner op for eventuelle ønsker i fremtiden.<br />
RO PÅ VENNER!! Jeres kammerater er i samme båd. Benyt jer af mentorer og vejledere, de er altid søde og klar til en hyggelig snak.<br />
Som 2.g’er vil man kunne opleve en midtvejskrise i og med at man er nået til det, der siges at være det hårdeste år at komme igennem.<br />
Her er det helt i orden at møde midtvejskrisen. Den kan opstå ved, at man kan opleve tendenser til stress, i og med at man eventuelt<br />
afslutter en del fag, har en del lektier og har store afleveringer. Hvis man kommer ud for et dilemma med, om man skal droppe ud af gymnasiet,<br />
så skal man her tænke på, at man er næsten halvvejs. Det hårde bliver nemmere og i nærmer jer efterhånden skoleårets midtpunkt.<br />
Man skal bare lige gennem de hårde perioder med afleveringer og lektier, som mange andre har kunnet klare ligesom vi også vil.<br />
Ved at man har mange lektier og afleveringer, kan man lave en tidsplan eller lektieplan over ugen, så man har et overblik over, hvad man<br />
skal have nået at lave i løbet af den givne uge. Dette er med til at mindske stressen. En anden ting man også kan gøre, er at lave lektier<br />
og afleveringer på forskud. Hvis man laver sine lektier på forhånd, så er der et større overskud til at lave afleveringer. Hvis man laver sine<br />
afleveringer i god tid, så er der mere plads til at lave lektier.<br />
Ved at man er på forskud med både afleveringer og lektier, og evt. har skabt sig et overblik over ens uge, så bliver det hermed også en<br />
smule nemmere at overskue gymnasiet - og specielt 2.g.<br />
Som 3.g’er er det fuldstændigt forståeligt at gennemgå nogle af de faser, som indgår i en midtvejskrise, da man er så tæt på at færdiggøre<br />
gymnasiet, hvilket har været en del af ens liv i de seneste 3 år. Det er hvad man har vænnet sig til, og nu er det ved en vejs ende. Her kan<br />
der opstå panik, for nu skal man efterhånden have besluttet eller taget stilling til, hvordan man vil komme videre i livet, og herefter skabe<br />
en karriere.<br />
Nu er fokus på lektier og større afleveringer blevet mindre, dog er der stadig DIO i starten af året og eksamenerne, men nu er man så tæt<br />
på slut, at det næsten virker ubetydeligt. Man kan dog stadigvæk komme ud for en tendens til stress, da man evt. skal læse op på fag til<br />
eksamenerne og lave de sidste store afleveringer. Derudover kan det være svært at holde fokus, da man begynder at tænke fremtid.<br />
24 TIETGENMAGAZINE
MIDVEJSKRISER<br />
Her kan man igen mindske stressen, ved at fastlægge ens planer for enten ugen eller den kommende måned. Man kan også skabe et<br />
overskud, ved at lave afleveringer og lektier på forskud. Man kan også allerede så småt begynde at læse op på nogle af de fag, som man<br />
ikke føler sig helt sikker i.<br />
Hvis man oplever panik, i og med at man nu er ved vejs ende på gymnasietiden, så kan man gøre nogle ting, som vil hjælpe en, således<br />
som ved lektier og afleveringer. Man kan enten lave en tidsplan for ens nærmeste fremtid, altså hvad vil man gerne nå at opleve eller<br />
opnå, inden at man finder sit faste job. Det kan også være, at det er med til at give en idé til hvad man vil, hvis man ikke har nogen som<br />
helst idé om, hvad man vil efter gymnasiet. Man kan også skabe sig et overblik over, hvilke muligheder man er mest interesseret i efter<br />
gymnasiet og her så småt begynde at undersøge ens muligheder. Ved at gøre dette mindskes panikken for ens nærmeste fremtid i og<br />
med at man kan skabe sig et form for overblik. Overblik over hvor man kan gå hen, og hvilke muligheder der er.<br />
Så for at opsummere. Uanset om man har en form for krise i enten 1., 2. eller 3.g, så<br />
gentages de følgende muligheder for at overkomme den:<br />
Når man har tankerne om at droppe ud, så er disse få ting, som man skal genoverveje:<br />
1. Det er klogest at færdiggøre din uddannelse.<br />
2. Du skal nok overleve det, hvis du bare sørger for at følge med i timerne og få<br />
lavet lektier og afleveringer i god tid.<br />
3. Det skal nok blive nemmere.<br />
Når tanken om at droppe ud er blevet mindsket en smule, så kan man komme ud<br />
for, at det nu er stressen der træder til. Her skal man tænke klart, og forsøge at finde<br />
løsninger på at mindske denne stress:<br />
1. Lav en tidsplan/lektieplan over ugen, så man på forhånd ved hvad man skal<br />
nå at få lavet i løbet af ugen.<br />
2. Lav lektier på forskud, så der er et større overskud til både afleveringer, undervisning<br />
og fritid.<br />
3. Vær på forskud med afleveringer. Få lavet din aflevering i god tid, så man ikke<br />
sidder med den få timer før deadline.<br />
4. Forsøg at få skabt et overblik over hvor lang tid hver lektie eller aflevering<br />
tager, og inkludér da dette i din tidsplan.<br />
Og ellers så er det bare at huske på, du skal nok klare det! Man kan med andre ord også sige: ”Stick through it, and you will<br />
be just fine”<br />
TEKST: JULIE ARNDAL<br />
TIETGENMAGAZINE 25
KEVINS KLUMME<br />
PLADS TIL FORSKELLIGE MENINGER<br />
Fredag d. 17 november lagde <strong>Tietgen</strong> hus til valgdebat, som skulle lede op til kommunalafstemningen<br />
d. 21. Stem’erne, som programmet hed, besøgte <strong>Tietgen</strong> eftermiddag med håb om, at overbevise<br />
den unge generation om, at det at forholde sig politik og afgive sin stemme var vigtig.<br />
For mange var valgdebatten en succes, som gjorde politik forståeligt og hjalp med afklaring i forhold<br />
til hvor stemmen skulle falde. En del elever forklarede det gav en ro, at langsomt finde ud af hvad de<br />
forskellige partiers ståsted var. Derudover mente mange at den anerledes undervisning samt skolens<br />
støtte til dette var et stærkt signal at sende. Dog var der også andre, som ikke mente Stem’ernes<br />
besøg var en succes. Og netop modsatrettede holdninger skal der være plads. En af <strong>Magazine</strong>s<br />
egne skribenter udtrykker sin holdning og giver velovervejede argumenter for hvorfor valgdebatten<br />
ikke udelukkende var en succes.<br />
Kevins holdning:<br />
Politik kan utrolig nemt komme til at virke kedeligt, irrelevant og alt for kompliceret til at overhovedet prøve at forstå. Der diskuteres store<br />
mængder penge, som man ikke rigtig kan forholde sig til og tit aner man ikke hvad folk egentlig laver i byråde. Dette er et kæmpe problem.<br />
Det kan alle vidst blive enige om. Vi unge er fremtiden og hvis demokratiet skal overleve, så bliver alle nødt til at engagere si, og finde politik<br />
interessant nok til, at ville deltage i det. I hvert fald når der er valg. Der findes utrolige mange politikere, privatpersoner og organisationer,<br />
som prøver at øge interessen for politik blandt unge. Én af disse er: ”Stem'erne”.<br />
Dette initiativ er støttet af de store medier, såsom TV2 og DR, og selv vores politikere gør alt hvad de kan for, at initiativet kan få medvind.<br />
Ifølge Stemmerne skal demokrati være for de unge. Det skal være sjovt og hipt. Det skal være nemt og overskueligt. Det skulle åbenbart<br />
være en god idé. Ifølge mig er det lige præcis, hvad der er galt med projektet.<br />
Demokrati er en gammel idé, som stammer fra det gamle Grækenland og Rom. En styreform, hvor folket har lov til at vælge deres egne<br />
ledere og på den måde have den største indflydelse og magt, når det kommer til hvilken retning et land skal styre mod. Dengang vægtede<br />
de riges stemmer mest. Så forsvandt demokratiet i en god tid, hvor vi levede under konger og dronninger, som alle havde varierende succes i<br />
deres regimer. Folk endte med at blive træt af dette og mens nogle kæmpede i mange år samt ofrede deres liv for at kunne etablere demokrati<br />
i deres land, så gjorde vi intet andet i Danmark end at møde talstærkt op foran kongen, hvorefter han overgav magten.<br />
Dette har ledt til en interessant forskel i dag mellem dansk demokrati og andre udenlandske. I Frankrig og USA hylder man demokratiet, som<br />
noget nærmest helligt og det har en meget central placering i forhold til folkets selvforståelse. Folkets selvbestemmelse er altså definerende<br />
for disse landes kultur og tradition. Her er unge en del af demokratiet og har en stemme som alle andre. De deltager også aktivt udenfor<br />
valgperioder, ved at være medlem af en politisk ungdomsorganisation, og på den måde kæmpe for hvad de tror på. Derudover overbevise<br />
mange mennesker i processen, som er både ældre og ”klogere” end dem selv. Hvad man tværtimod ikke finder disse steder, det er initiativer<br />
som Stemmerne, med så stor støtte fra store mediehuse, som samtidig modtager millioner i støtte fra staten.<br />
Dette er ifølge mig fordi demokratiet for dem ikke er en joke. Når vi taler om hvordan vi skal regere vores land, så er det en kompliceret sag,<br />
som man skal investere tid i at forstå, og som jeg mener vi ikke bare kan koge ned til et sjovt livestream på Facebook, med en vittighed om<br />
forskellen på en giraf og en løve. Det lyder selvfølgelig ufatteligt arrogant at sige, at demokratiet er for dem, som gider at bruge tid på rent<br />
faktisk at sætte sig ind i hvordan tingene foregår samt at kunne tolke hvad politikerne siger og mener. Det er hvad jeg mener.<br />
Nogle ville argumentere for, at Stemmerne bare prøver at bringe politik ned i en højde, hvor alle kan forstå det. Et ret uskyldigt og også nobelt<br />
mål. De ville måske også nævne, at valgdeltagelsen i Danmark er<br />
markant højere end den er i et land som USA. På den måde virker det, at sænke demokratiet til et niveau, som alle nogenlunde kan forstå.<br />
Hvad jeg mener til dette er, at de forgifter landets ungdom, altså os. De lærer os alle noget helt forkert om, hvordan man styrer et land og<br />
også om hvordan man i virkeligheden burde styre et land. Ud over det, så mener jeg at de taler de ned til os alle sammen og antager at vi er<br />
meget dummere end vi i virkeligheden er. Her er hvorfor:<br />
Nutidens journalister og politikere sætter standarden for hvordan demokratiet fungerer, og hvad vi unge kommer til at se som værende<br />
det normale niveau at skulle leve op til. Lige nu er standarden relativt høj, og man skal helst følge med i aviserne dagligt, eller i hvert fald<br />
flere gange om ugen, hvis man skal have fuldstændigt styr på alting. Ud over det, så skal man vide noget om hvilke ideologier vores partier<br />
er inspireret af, og hvad de kæmper for. Det kræver selvfølgelig også, at man kender alle partierne. Når man følger med i disse ting og har<br />
opnået en grundlæggende forståelse for dem alle, så har man en relativ god platform for, at kunne tolke politikernes løfter og opførsel og<br />
dermed også finde ud af, hvor det er bedst at sætte sit kryds ved næste valg.<br />
Dette er en standard, som mange generationer har kæmpet for at nå til. Et oplyst demokrati, hvor borgerne er veluddannede og derfor ikke<br />
26 TIETGENMAGAZINE
KEVINS KLUMME<br />
narres særlig let af politikere, som for eksempel partiet ”Befri Fyn”, som jeg mener er den største joke på Fyn, og som vi nok alle gerne ville befries<br />
for. Når initiativer såsom Stemmerne prøver at sænke denne standard og endda tager partier som Befri Fyn seriøst, så prøver de samtidig<br />
at vænne os alle sammen til, at vi ikke behøver tænke over, hvad partierne egentlig mener og prøver at gøre når de kommer med slogans, og<br />
hænger pæne valgplakater op. Jeg tænker dette kun gør os alle sammen dummere, og gør kun demokratiet mere ligegyldigt, og folk kommer til<br />
at stemme ud fra, hvem der ser pænest ud eller hvem der kommer med de bedste løfter, selvom man intet aner om, hvordan de vil finansiere<br />
noget som helst, eller hvilke værdier de kæmper for. Det er gift for vores samfund, og jeg synes vi skal afvise Stemmerne med det samme.<br />
Når jeg siger, at Stemmerne også antager, at vi alle sammen er dummere end vi i virkeligheden er, så er der en rimelig og god grund til dette.<br />
Hvis initiativet mente at vi var kloge nok til at forstå, hvordan demokratiet fungerer, og at analysere hvad politikerne vil, så ville deres events<br />
udelukkende gå ud på, at arrangere debatter for os, med unge kandidater selvfølgelig, rundt omkring på Fyn’s skoler, sådan at vi alle sammen<br />
får tid til, at kunne sætte os ned og høre på, hvad alle kandidaterne egentlig mener. Så kan vi selv tage stilling til, hvad vi synes om dette. Så<br />
kunne vi alle sammen være glade, og samtidig også mere oplyste end vi var før denne debat. Det er dog ikke, hvad Stemmerne laver.<br />
I stedet skal vi alle bruge timer på, at sidde og se på klip på en TV skærm, hvor personer snakker om manglende dækning på telefonen ude på<br />
landet, samt hvordan busserne kører dårligt ude på landet. Det kunne i sig selv være fint, hvis det ikke var fordi, at så meget tid går med at se TV,<br />
at kandidaterne knap nok har tid til at svare, og når de endelig gør det, og så snakker om letbanen inde i centrum, så gider værten ikke at stille<br />
kritiske spørgsmål til dette. Såsom: ”Hvorfor snakker du om letbanen, når problemerne er ude på landet, og ikke inde i byen?”, men i stedet har<br />
han travlt med at kunne videre til næste ”fede” indslag eller joke. Det betyder, at hver kandidat kun får lov til at snakke to til tre gange i løbet af<br />
hele debatten, og vi er ikke blevet meget klogere på, hvad nogle af dem i virkeligheden mener. Ikke så meget mere, end hvad vi vidste i forvejen<br />
i hvert fald. På denne måde spilder initiativet bare vores tid, i stedet for at gøre os klar til at kunne stemme.<br />
Derfor lyder min helt klare opfordring til vores skole. Lad aldrig Stemmerne komme ud og spilde vores tid igen. Gør os klogere på valgene når de<br />
kommer, og gerne endnu oftere end det. Vi vil gerne engagere os i samfundet, og forstå det ordentligt. Men det vil Stemmerne aldrig kunne gøre<br />
for os. Konceptet er forfærdeligt, og fungerer kun som simpel underholdning. Hvilket politik aldrig må være. Lad os organisere vores egne politiske<br />
events, og give rigtig taletid til politikerne, med tid til at være vi kan være kritiske overfor dem, og hvad de siger. Gør Stemmerne stumme.<br />
TEKST: KEVIN KIILERICH OG EMMA EDLEFSEN<br />
TIETGENMAGAZINE 09
BREVKASSEN<br />
INTERVIEW<br />
TIETGENS B<br />
Hej jeg har et spørgsmål angående min kat.<br />
Min kat går tit rundt udenfor og jeg er lidt nervøs for den er blevet gravid, den bløder ud af missen. Jeg<br />
ved ikke rigtig om jeg skal tage den til dyre lægen, hvad siger i?<br />
Hej Katte ejeren<br />
Man kan aldrig gå for meget til dyrlægen, så hvis du er i tvivl, så go ahead og få det tjekket. Dog er blod<br />
ud af missen normalt bare et tegn på ”løbetid” og betyder at din søde kat ikke er gravid. Så ånd lettet op,<br />
du skal ikke være far endnu ;)<br />
Mvh<br />
Brevkassen<br />
Hej brevklasse<br />
Hvor meget salt skal man spise på en time for ens forældre skal forudbestille en præst til en, så han<br />
kan sige ens sidste bøn, inden man tager det sidste gram af salt.<br />
Mange tak.<br />
Mvh. DepressedSaltGuy<br />
Hej DepressedSaltGuy<br />
Siden dette er anden gang du spørger ind til dit salt forbrug, må du virkelig have et problem med salt.<br />
Derfor foreslår vi på brevkassen, at du dropper at afprøve dette, idet du tydeligvis allerede får nok salt og<br />
derfor i stedet burde gå op i andre ting end salt – har du overvejet peber?<br />
Mvh<br />
Brevkassen<br />
Hej brevkasse<br />
Jeg har i en periode nu været forelsket i en pige fra min klasse, vi kan bruge dæknavnet "stjerneskud" for at<br />
holde hendes identitet anonym.<br />
Det startede alt sammen i midten af sidste skoleår omkring januar, da hun fik en kæreste som nu er gået<br />
ud.<br />
Skal jeg åbne op for hende og fortælle hende hvad jeg føler eller skal jeg bare skjule hvad jeg føler, og håbe<br />
på at følelserne går væk? Jeg er VIRKELIG vild med hende...<br />
Mvh. den fortvivlede 3.g'er<br />
Hej søde fortvivlede 3.g’er<br />
Du er ikke den første og nok heller ikke den sidste person vi hører om, som er forelsket i en pige med kæreste.<br />
Vi vil på ingen måde råde dig til, at prøve at ødelægge et forhold, da de to personer har valgt hinanden og at<br />
der måske er en grund til, at det ikke blev dig.<br />
Når det så er sagt, så er det set før, at man kan score selvom der er målmand på, så hvis du virkelig føler for<br />
det er der altid den mulighed, selvom det ikke er en opfordring fra os.<br />
Mvh<br />
Brevkassen<br />
28 TIETGENMAGAZINE
BREVKASSE<br />
BREVKASSEN<br />
INTERVIEW<br />
Hej Brevkasse<br />
Kender 2 piger fra 301 som går mig på nerverne. Rikke og Caroline for at være helt præcis…<br />
Hvordan kommer jeg hurtigst af med dem, behøves ikke at være skånfuldt, tænker de godt<br />
kan klare mosten.<br />
Kh.<br />
Zacho<br />
Hej Zacho<br />
At folk går nogen på nerverne er helt normalt og er derfor også en situation man skal kunne<br />
håndtere. En kilde har oplyst os, at du faktisk er gode venner med disse piger og at de faktisk er<br />
super søde. Så vores gode råd er, at du bare skal elske dem, så meget som de elsker dig og se<br />
gennem fingrene med deres irriterende stunder, som hænder engang imellem. Husk, dem man<br />
driller, kan man jo lide ;)<br />
Mvh<br />
Brevkassen<br />
Hej Brevkasse<br />
Jeg skriver fordi pigerne fra min klasse og jeg sad og spiste vores frokost ude ved de grønne sofaer.<br />
Mens vi sad og spise - kunne vi nysgerrigt høre at nogle piger talte om vores kære klassekammerat<br />
,Viktor Heins, som også er formand for <strong>Tietgen</strong> Aktivitetsudvalg. De snakkede om, hvor han havde<br />
klasse samt hvordan de savlede over ham når han kom gående med et lille skævt smil, hans frække<br />
krøller og hvor GOALS han egentlig er ;) Derfor vil vi gerne hjælpe de søde 1.g'er på vej.<br />
Hvordan scorer man selveste aktivitetsformanden Viktor Heins? Og hvordan får man fat i hans snapchat?<br />
Hilsen pigerne fra Viktor's klasse.<br />
Hej pigerne fra Viktor's klasse.<br />
Hvis i prøver at bilde os ind, at i heller ikke bliver lidt bløde i knæene, når han kommer med det skæve<br />
smil, så ved vi ikke hvad der lige sker. Viktor er en super sød fyr, så interessen hos ham er de søde<br />
1.g’ere nok slet ikke alene om. Men frygt ej, det er ikke umuligt at få den krølhårede drengs opmærksomhed.<br />
Vi vil prøve at hjælpe alle jer derude, som sidder og dagdrømmer lidt om selveste Viktor Heins:<br />
Step 1: Meld jer ind i aktivitetsudvalget! Det er et fedt udvalg og den største fordel er, at Viktor jo så vil<br />
vide, hvem i er ;))<br />
Step 2: Snak løs med ham! Han er ikke farlig og bider (næsten) ikke.<br />
Step 3: Vær dig selv!! Det er altid det mest tiltalende for en dreng, at en pige tør hvile i sig selv.<br />
Ved følge af disse steps, burde den allerede være halvt inde. Og ellers er det op til personen selv at<br />
klare den herfra. God hunt!<br />
Mvh<br />
Brevkassen<br />
TIETGENMAGAZINE 29
SUNDHED<br />
HVAD ER DEFINITIONEN AF<br />
Sund kost og regelmæssig motion er hvordan langt de fl<br />
sundhed. Men hvem er det egentlig, der bestemmer defi<br />
Sundhed og motion er to begreber, som adskillige vil kunne<br />
definere uden problemer, da det jo er ”indlysende”, hvad de to<br />
termer refererer til. Det spiller jo en (måske) alt for stor rolle i<br />
vores hverdag, så at kunne forklare begreberne bliver jo ingen<br />
udfordring, ville nogen af os højst sandsynligt argumentere<br />
for. Det gælder simpelthen om at spise varieret, dyrke regelmæssig<br />
motion og have en sundere kost. Der har aldrig<br />
været så meget fokus på sundhedsidealer, som der er i dag.<br />
Det handler primært om social accept. Det er nemlig vigtigt<br />
at se præsentabel ud, for at kunne blive accepteret i dagens<br />
senmoderne samfund. Flad mave, trænede arme, markerede<br />
ben og så den såkaldte ”bubblebutt” er opskriften på anerkendelse,<br />
og den vil vi gerne have meget af. Det hele handler<br />
om at være fit, fittere og fittest. Hvad der er vigtigere er vores<br />
tendens til at lade sundhedsfanatismen tage overhånd, for<br />
med hjælp af den voksende sundhedsfanatisme, har vi været<br />
innovative og udviklet sygdommen, ortoreksi i vores samfund,<br />
som er en moderne form for spiseforstyrrelse, hvor man er<br />
besat af særlige kostplaner, sund mad og ekstrem meget motion.<br />
Vi bliver jo allerede som børn hjernevasket med diverse<br />
retningslinjer til et sundere – og raskere liv. Havregryn, skyr,<br />
yoghurt, frugt og masser af vand er den typiske sunde morgenmad,<br />
som vi får serveret af vores forældre i vores opvækst,<br />
hvilket viser lidt at sundhed ikke er noget helt nyt fænoment.<br />
Vi danskere er begyndt at dyrke dette, men når vores tilgang<br />
til det går i markant nybrud og når der lige pludselig går<br />
ekstremisme i det, virker det temmelig fatalt. Det er som om,<br />
at samfundet forbinder det sunde liv med det gode liv, og så<br />
virker de overvægtige i samfundet pludselig som de ynkelige<br />
og magtesløse, fordi de tilsyneladende intet kontrol har over<br />
deres livsstil. Vi vil hele tiden gerne følge med i bølgen og være<br />
en del af de forskellige nye trends, der dagligt florerer. Jeg<br />
er ikke et sekund i tvivl om, at vi gerne vil signalere et vigtigt<br />
budskab til omverdenen, men hvorfor har vi konstant behov<br />
for at skulle fange andres opmærksomhed, for at kunne føle<br />
os værdige nok?<br />
Vi har i Danmark skabt så stort et fokus på sundhed, at det<br />
er blevet vores nye mantra. Det er lidt som om, at vi dyrker<br />
det, som var det vores nye religion og det er som om vi føler<br />
os ’dømte’ til at være sunde fra det sociale og politiske pres.<br />
Det er ingen hemmelighed, at sundhedsepidemien har taget<br />
verdenen og ikke mindst Danmark med storm, og at det har<br />
taget overhånd, men måske er fedmeepidemien en lige så<br />
stor trussel for vores samfund som sundhedsepidemien er.<br />
For hvis man tænker over det, så kan fedme frembringe livsfarlige<br />
sygdomme, som nærmest tvinger vores overvægtige<br />
medborgere i sygedagpenge, hvilket ikke vil gavne velstanden<br />
i vores samfund. Det resulterer i mindre arbejdskraft og<br />
færre penge til statskassen. Ud over det, så kan fedme også<br />
være med til at forværre det sociale miljø, fordi man ikke<br />
bruger lige så meget tid med sin familie og venner, som man<br />
gør med sofaen og tv’et i stuen. Jeg siger ikke, at vi skal leve<br />
i en verden, hvor en størrelse 0 skal være målet, og hvor vi<br />
tilbeder diverse anorektiske modeller, men det er i lige så en<br />
høj grad også forstyrrende for samfundsudviklingen at skulle<br />
tackle overvægtige mennesker. Det virker lidt paradoksalt, og<br />
man burde måske finde en balance i det hele, for enten er vi<br />
overvægtige og frembringer en masse sygdomme, som tvinger<br />
os i førtidspension, som så har en negativ påvirkning på<br />
velstandsudviklingen, og ellers lever vi i et samfund, hvor det<br />
er svært at finde social accept, hvis man ikke konsumerer<br />
på økologiske sunde varer og motionerer flere timer dagligt.<br />
Hverken det ene eller det andet er jo sundt.<br />
30 TIETGENMAGAZINE
SUNDHED<br />
SUNDHED?<br />
fleste vil definere ordet<br />
finitioner af ord?<br />
En tredje ting, som jeg også på ingen måde finder sundt, er vores tendens til at kritisere, nedgøre og afgøre hvad<br />
der er rigtigt eller forkert i vores samfund. Det er hele tiden vigtigt for os at fremhæve andres elendighed, for selv<br />
at kunne føle os selvsikre. Det kan godt være, at vi alle går efter den veltrænede krop og den sunde kost, men hvor<br />
nyttig er den, når vi i sidste ende ikke føler os helt sunde psykisk? Sundhed er jo godt, og det behøves der slet ikke at<br />
sættes et spørgsmålstegn ved, men hvad er sundhed og i hvor høj grad skal den dyrkes før det bliver for usundt?<br />
• Cirka 13% af den danske befolkning lider af fedme.<br />
• Omkring 40 mio. Europæiske borgere lider af fedme.<br />
• WHO påskønner at 60-70% af alle europæere vil være overvægtige i 2030, hvis udviklingen i den usunde<br />
livsstil fortsætter.<br />
• Ortoreksi er en form for spiseforstyrrelse, hvor man er besat af sund mad og særlige kostplaner.<br />
• Antallet af danskere, der er medlem i et fitnesscenter, er steget fra 460.000 i 2006 til 810.000 i 2014.<br />
• Alkohol nedsætter evnen til at forbrænde fedt.<br />
• Pasta, ris og brød er sundt, så længe det er fuldkorn, da du får kostfibre, mineraler og vitaminer.<br />
• Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005 har 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år en form for spiseforstyrrelse.<br />
• 31.500 lider af overspisning.<br />
• 21000 havde bulimi.<br />
TEKST: HIBAH EL-JARAYHI<br />
TIETGENMAGAZINE 31
HOROSKOPER<br />
FIND DIT HOROSKOP<br />
DECEMBER 2017<br />
TEKST: ANONYM ASTROLOG, MED PROFESSIONEL BAGGRUND, ELLER NOGET…<br />
Vandmand: 21. januar – 18. februar<br />
Starten af december er en spændende<br />
tid til rejser og udenlandske<br />
kontakter, og du ønsker måske at<br />
bruge noget tid væk fra din normale<br />
residens. December er en virkelig<br />
positiv måned til at opnå dine<br />
drømme for fremtiden. Ting falder<br />
på plads, professionelt, personligt<br />
og socialt, og det er spændende.<br />
Der sker en masse i din skolegang<br />
nu, og efter en tid med forberedelser<br />
og studier er det nu tid til at<br />
udvide dit område af indflydelse.<br />
Enten er der nye og magtfulde spillere,<br />
der tager lederrollen i relation<br />
til dig, eller du indtager selv en mere<br />
prominent rolle. I den sidste del af<br />
december er der en større involvering<br />
med venner.<br />
Fisk: 19. februar – 20. marts<br />
Du starter nu på en ny rejse, som<br />
over de kommende år vil tage dig til<br />
mørke og magiske steder, og vække<br />
en rigtig dyb forståelse for de<br />
skjulte indflydelser, som guider os<br />
igennem livet. Det er den perfekte<br />
tid til rejser og studier, og til enhver<br />
aktivitet som udvider dine følelsesmæssige<br />
horisonter. I starten af<br />
december er det en tid, hvor du måske<br />
møder en dyb og kærlig person,<br />
som både er afhængig af dig, men<br />
som også kan berige dit følelsesliv.<br />
Denne person kan være på dybt<br />
vand og har brug for vejledning.<br />
Fordi det er en tid hvor din indsigt<br />
er stærk, og din empati er meget<br />
svag, syntes du måske, at der er<br />
mange mennesker, som søger din<br />
forståelse.<br />
Vædderen: 21. marts -20. april<br />
Du går ind i en periode hvor ting i<br />
forbindelse med materiel og følelsesmæssig<br />
tryghed kræver voksende<br />
vigtighed. Dette kan f.eks.<br />
være en interesse for psykologi på<br />
den ene side, og økonomisk afhængighed<br />
på den anden. December<br />
karakteriseres af relationer, og det<br />
er en tid, hvor du går langt for folk,<br />
du holder af. Der er øjeblikke med<br />
sårbarhed hvor din afhængighed<br />
kan underminere dig, især efter<br />
midten af december, hvor det er<br />
vigtigt at holde dig ude af konflikter.<br />
Det er en tid hvor kompromisser<br />
især på den professionelle side kan<br />
være tilrådelige. Når måneden går<br />
mod slutningen, hævder du din<br />
uafhængighed og finder styrke gennem<br />
støtte fra mentorer, som deler<br />
dine principper.<br />
Tyr: 21. april – 21. maj<br />
Når Jupiter påbegynder en transit<br />
fra dit syvende hus (huset for<br />
parforhold), kan du forvente, at det<br />
næste år kommer med en vigtig<br />
udvikling. Når din tegnhersker,<br />
Venus, bevæger sig ind i Skorpionen<br />
for at møde Jupiter i løbet af den<br />
anden uge af måneden, går den<br />
sande betydning af relationer op for<br />
dig. Du er mere tunet ind på dem,<br />
du elsker end nogensinde før. Det<br />
der i virkeligheden sker i denne tid<br />
er, at du er mere tunet ind på andre,<br />
ikke kun på det personlige plan,<br />
men også på et universelt niveau.<br />
Mens intime relationer kræver en<br />
ny dybde, bliver du også mere socialt<br />
opmærksomme. Dette vækker<br />
drømme om at livet kunne være<br />
bedre for dine venner, men som har<br />
sorger at beskæftige sig med.<br />
Tvilling: 22. maj – 21. juni<br />
Når din tegnhersker, Merkur, går ind<br />
i dit modsatte tegn, Skytten, i slutningen<br />
af den første uge af december,<br />
er der skift i fokus, og der starter<br />
en mere udadvendt fase, som vil<br />
dominere resten af december. Det<br />
er en tid med mange møder, hvor<br />
du undersøger territorier udenfor<br />
din komfortzone. Du er nødt til at<br />
træde varsomt den anden uge i<br />
måneden da, du har det med at<br />
overvurdere dine evner. Livet bliver<br />
meget interessant når december<br />
går mod enden, da Merkur aktiverer<br />
Saturn og Uranus hvilket betyder, at<br />
du bliver involveret i store programmer<br />
omkring forandring. Der vil hvile<br />
en masse ansvar på dine skuldre<br />
på dette tidspunkt, så du er nødt<br />
til at tage overarbejde og passe på<br />
ikke at love mere for meget.<br />
Krebs: 22. juni – 22. juli<br />
Du går ind i en vigtig periode med<br />
intimitet og kreativ dybde, som alle<br />
32 TIETGENMAGAZINE
HOROSKOPER<br />
Når du når mod slutningen af måneden vil store planer<br />
bringe frugt. Du vil få meget ansvar på dine skuldre, så<br />
påtag dig ikke mere end du kan klare.<br />
Vægt: 24. september – 23. oktober<br />
December starter med en følelse af at du har kontrol<br />
over dit liv, og drager fordel af at være i en stærk position.<br />
Det er en tid med frihed og uafhængighed. Partnere<br />
skubber dig væk, men kan også være lidt svage eller<br />
afhængige, især i løbet af den tredje uge af måneden.<br />
Omkring den 7. december er der vigtig ændring i fokus,<br />
hvor du bliver mere opmærksom på din svage position.<br />
Dette er en tid, hvor partnere kan være i en bedre position<br />
end du, og derfor kan hjælpe. Relationer i løbet af<br />
slutningen af måneden kræver større emotionel dybde<br />
og større sårbarhed. Det at have empati for fejl fra både<br />
dig og andre, er nøgle emne i denne måned.<br />
bliver vigtige i dit liv. De vigtige relationer med de mennesker,<br />
man vil gøre et godt indtryk på, fylder mere i din<br />
bevidsthed. Der varsler store forandringer næste år,<br />
hvor du vil være stærk engageret i innovative grupper.<br />
Så december er et godt tidspunkt til at tage forudgående<br />
initiativer med hensyn til dette. Midten af december<br />
er en dyb, romantisk tid, og relationer vil karakteriseres<br />
ved dybde og intensitet. Dem du er intimt involveret<br />
med, vil være mere krævende og følsomme omkring din<br />
følelsesmæssige interaktion. Du kan ikke skøjte hen<br />
over overfladen i en relation. December handler primært<br />
om at blotte din sjæl og dine dybeste sårbarheder.<br />
Løve: 23. juli – 23. august<br />
I løbet af største del af december vil du være optaget<br />
af nye muligheder og udvikling der handler om hjem og<br />
familieliv. Følelsesmæssigt er det en, hvor du kan komme<br />
ned til rødderne af familieproblemer. Faktisk vil det<br />
kommende år karakteriseres af en dyb indforståelse af<br />
skjulte problemer i forbindelse med din familie. De sidste<br />
ti dage af december er en langt mere udadvendt tid.<br />
Det er en periode, hvor du viser dig fra den bedste side.<br />
Det er alletiders tidspunkt til at hjælpe børn med deres<br />
uddannelse eller planer for fremtiden, og det er også en<br />
god tid til rejser og udenlandske kontakter. De sidste<br />
stadier af et kreativt projekt kan falde på plads nu, og<br />
der kan bygges en kulturel bro.<br />
Jomfru: 24. august – 23. september<br />
I starten af december ligger din interesse i at afdække,<br />
hvad der enten måtte ligge af hemmeligheder. Dette<br />
handler især om kommunikation med folk, der er tæt på<br />
dig. I øjeblikket, og faktisk det næste år, er der ny fokus<br />
på dybdegående indlæring og kommunikation. Det er<br />
den perfekte tid til studier og uddannelse, men de emner<br />
du er nødt til at mestre er på et emotionelt niveau.<br />
Sensitive emner kommer op til overfladen. Der er også<br />
stærk fokus på hjem og familie efter den første uge af<br />
december.<br />
Skorpion: 24. oktober – 22. november<br />
Nu hvor Jupiter er i dit tegn, er det teoretisk set en tid<br />
med oplysning og styrke for dig. Men i løbet af december<br />
er du ikke i stand til at skabe kapital på denne styrke.<br />
Du oplever at du er i dødvande. Du er nødt til at slippe<br />
illusionerne midt i december, og i slutningen af måneden<br />
er der en frigørelsesproces på dagsordenen. Svagheder<br />
som afhængighed og jalousi har det med at komme op<br />
til overfladen. Jupiter er i dit tegn det næste år, og det<br />
vil faktisk sørge for, at dybde og intimitet er det, som dit<br />
liv skal handle om. I slutningen af måneden vil du være i<br />
stand til at få adgang til din naturlige styrke og karisma.<br />
Skytte: 23. november – 21. december<br />
Nu hvor din tegnhersker, Jupiter, er i dit 12. hus og i det<br />
næste år, hvor den vækker et behov for mere åndelig<br />
dybde, vil december blive en tid med justeringer. Din<br />
skole kan forhåbentlig forblive et stabilt sted og kan<br />
sørge for stabilitet i dit daglige liv. En ven kan spille en<br />
vigtig rolle i dette eftertænksomme stadie af dit liv.<br />
Først i december vil kommunikationsplaneten, Merkur,<br />
komme ind i dit tegn, og det kan betyde, at mens du<br />
foretrækker at være stille og holde dig for dig selv, at en<br />
partner eller associeret ønsker at være sammen med<br />
dig. Dette kan dog være mere en hindring i den første<br />
halvdel af december, men i slutningen af måneden kan<br />
dette forsegles.<br />
Stenbuk: 22. december – 20. januar<br />
Den 11. december foretager din tegnhersker, Saturn,<br />
en harmonisk kontakt med planeten Uranus, planeten<br />
for innovation og forandring. Dette er den sidste af tre<br />
kontakter i løbet af det sidste år, som viser at du er<br />
involveret i en moderniseringsproces. Dette kan ikke<br />
ske for tidligt, for du kan ikke lade være med at føle, at<br />
du har været sat ud af spillet på det seneste. Dette kan<br />
have effekt på alle områder af dit liv, men især vil det<br />
have effekt på hjem og familie. I mellemtiden er der stor<br />
aktivitet i dit sociale liv, hvilket delvist kan handle om<br />
forandringer i lederskabet. De grupper der skabes nu har<br />
stærke drømme men er svage i udførelsen af dem, og<br />
senere bliver du nok mere involveret.<br />
TEKST: CAROLINE BOSSEN & RIKEK VENDELBO<br />
33 TIETGENMAGAZINE
ELEVRÅDET<br />
ELEVRÅDET PÅ TIETGEN<br />
Vinteren nærmer sig, hvilket normalt betyder, at det står en smule stille i elevrådet, men ikke i år. Den 6 november<br />
er 1. årgang kommet i faste klasser, hvilket betyder at der i skrivende stund er ved at blive valgt elevrådsrepræsentanter<br />
og suppleanter for 1. årgang. I starten af december vil det første elevrådsmøde for første årgang<br />
blive holdt, hvor der blandt andet vil blive snakket om Danmarksindsamlingen, hvorfor I har valgt at studere på<br />
<strong>Tietgen</strong>, hvorfor de respektive studieretninger er blevet valgt og der vil desuden også komme en gæst til det<br />
første møde. Derudover har vi i elevrådet fået gang i teammøderne, som blev introduceret sidste år, hvor vi her<br />
i ugerne efter SRO blev afleveret, har evalueret både DIO og SRO. Konklusionerne på disse evalueringer lignede<br />
meget de samme som dem vi har set de tidligere år. I stor grad føler vi som elever, at der mangler en del kommunikation,<br />
både lærerne imellem, men også fra lærere til elever. Dette er et fænomen, som vi ikke kun ser til<br />
disse to opgaver, men også generelt i forhold til store opgaver, fagdage samt virtuelle forløb, hvorfor det igen<br />
i år, er et af elevrådets fokuspunkter. Hvis vi bliver ved snakken omkring fagdage, så kan det nævnes, at vi er<br />
kommet igennem med noget i forhold til disse, idet klasserne til tredje årgangs fagdag i engelsk blev blandet<br />
en smule, godt nok ikke på den måde som det fra elevrådet side var tiltænkt, men vi er på vej i den rigtige retning.<br />
Elevrådet er desuden også i gang med flere forskellige projekter, som måske ikke kommer så meget i spil nu,<br />
men mere i foråret og i de følgende årgange. Elevrådet prøver på nuværende tidspunkt at få skrevet til en masse<br />
virksomheder for at høre, om de ville være villige til at åbne deres virksomhed op og vise os elever rundt derinde.<br />
Disse virksomhedsbesøg har vi tænkt os at lave forskellige udgaver af, forstået på den måde, at nogle vil være<br />
frivillige og nogle vil være mere undervisningsrelaterede. Grunden til, at vi har tænkt os at lave sådanne tiltag er<br />
hovedsaligt for, at skabe en forbindelse mellem undervisningen og erhvervslivet samt den hverdag der er gældende<br />
i sidstnævnte. Det vil også sige, at der til hvert virksomhedsbesøg vil være et tema, der eksempelvis kunne<br />
være lagerstyring, logistik eller marketing.<br />
TEKST: ANONYM ASTROLOG, MED PROFESSIONEL BAGGRUND, TEKST: ELLER ELEVRÅDET NOGET…<br />
Et andet af de meget store projekter, som elevrådet er inde over, er Danmarksindsamlingen. Danmarksindsamlingen<br />
blev som bekendt startet med et brag i form af TV2 korrespondenten Simi Jan, der fortalte om hvordan<br />
nyheder påvirker samfundet og om Mellemøsten og de konflikter der er dernede. Der vil så komme i hvert fald en<br />
fællessamling mere for eleverne på første og anden årgang, der har relevans for Danmarksindsamlingen. Elevrådet<br />
har i meget stor grad fået en stemme i forhold til planlægningen af Danmarksindsamlingen på <strong>Tietgen</strong> og<br />
hvordan vi gerne vil have selve dagen til at se ud. På nuværende tidspunkt er vi godt med i forhold til den tidsplan,<br />
der i starten af forløbet er lagt. Det vigtigste er, at i som elever på første og anden årgang, får husket jeres<br />
mentorer på, at I skal vælge aktiviteter. Dette er vigtigt for jo før i får valgt, jo større chance er der for, at I får hvad<br />
I vil have og dermed også får en fantastisk dag! På selve dagen er det allerede planlagt, at der vil være livemusik<br />
fra vi starter omkring 12-13 tiden og frem til dagen slutter ved 17 tiden, hvilket er en stor forbedring i forhold til<br />
sidste år. Desuden vil der ligesom sidste år, være præmier både til de klasser der samler mest ind, de grupper<br />
der samler mest ind og de grupper der har de mest kreative ideer til hvordan man kan samle penge ind. Det med<br />
at få samlet penge ind viste vi sidste år, at vi er virkeligt gode til, hvilket har resulteret i at vi i slut november får<br />
Ruben Søltoft ud, som holder et lille stand up show, hvilket er præmien. Ud over at vi også kan vinde sådanne<br />
gevinster i år, så er der også nogle lærerige ting i processen, både i forhold til at finde på ting, men også i forhold<br />
til sponsorater og det at kontakte virksomheder. Desuden går overskuddet, der bliver genereret på dagen, til et<br />
utrolig godt formål! Så find på nogle gode aktiviteter, få samlet nogle penge ind og få en rigtig god dag ud af det!<br />
For at slutte Danmarksindsamlingen af vil jeg opfordre jer alle sammen til at invitere jeres forældre, venner m.m.<br />
ud på <strong>Tietgen</strong> Handelsgymnasium den 2. februar 2018, hvor Danmarksindsamlingen løber af stablen for vores<br />
vedkomne!<br />
På trods af at vinteren er på vej, så er elevrådet ikke gået i vinterhi. Desuden er vi i elevrådet meget åbne for<br />
input, spørgsmål og ideer til hvordan skolen kan blive bedre, disse kan i enten gå til jeres elevrådsrepræsentant<br />
med ellers kan i kontakte elevrådsformanden Jonas jona989b@tietgen.dk.<br />
34 TIETGENMAGAZINE
ANNONCERING<br />
<strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> er et magasin ”i fysisk form”, som udgives på<br />
<strong>Tietgen</strong> Handelsgymnasium til alle studerende 4 gange årligt.<br />
<strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> udgives af skribenter og medlemmer af Promotionudvalget<br />
på skolen, og finansieres udelukkende af annonceindtægter.<br />
<strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> for annoncører<br />
Som annoncør i <strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> kan vi garantere, at du/I kommer<br />
ud med jeres/dit budskab til mere end 1.300 studerende i alderen<br />
15-25 år. Hvis denne målgruppe dækker jeres/dit behov, står vi klar<br />
til at udarbejde en løsning, som passer 100 % til jer/dig. De annoncepladser<br />
vi kan tilbyde i <strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong>, kan desuden fås til yderst<br />
fordelagtige priser. Det er hvad vi kalder for billig målrettet reklame til<br />
næsten ingen penge!<br />
Priser eksl. moms. i DKK | Få 20 % rabat hvis du annoncerer i et år<br />
Helside (A4): 1.125,-<br />
Dobbeltside (A3): 2.625,-<br />
Halvside (A5): 600,-<br />
Kvartside (A5): 375,-<br />
Bagside (A4): 2.250,-<br />
Priserne er vejledende. Passer ingen af mulighederne til jeres/dine<br />
behov, kontakt os da for en samtale, hvor vi sammen finder en passende<br />
løsning.<br />
UDGIVER<br />
<strong>Tietgen</strong> Cooperation<br />
Elmelundsvej 10<br />
5200 Odense V<br />
tietgencooperation.com<br />
cooperation@tietgen.dk<br />
CHEFREDAKTØR<br />
Emma Edlefsen<br />
emma3270@tietgen.dk<br />
Johanne Bonavent Nygaard<br />
joha6395@tietgen.dk<br />
LAYOUT<br />
Johanne Bonavent Nygaard<br />
joha6395@tietgen.dk<br />
REDAKTION<br />
Emma Edlefsen<br />
Johanne Bonavent Nygaard<br />
Hibah El-Jarayhi<br />
Janet Schebye Knudsen<br />
Isabelle Jørgensen<br />
Kevin Kiilerich<br />
Julie Elizabeth Klok<br />
Caroline Greve Bossen<br />
Rikke Heinsen Vendelbo<br />
Dasha Proshkina<br />
Julie Arndal<br />
TIETGENMAGAZINE<br />
FOTOGRAF<br />
Musstafa Markabi<br />
Nicklas Berg Hovesen<br />
INFORMATION<br />
<strong>#20</strong> - December 2017.<br />
Oplag: 750 stk<br />
Trykkeri: Clausen Grafisk<br />
SPØRGSMÅL & BESKEDER<br />
Alle spørgsmål og beskeder bedes sendes<br />
til redaktionen på redaktion@tietgenhhx.dk
www.<br />
Salgsbureauet.dk<br />
Facebook<br />
.com/salgsbureauet<br />
Tlf.<br />
88 53 99 00<br />
Hos Salgsbureauet har du også mulighed for<br />
udstationering i vores afdeling i Spanien.