Tietgen Magazine #20

T I E T G E N
MAGAZINE
NR 20 • December • TIETGEN COOPERATION • TIETGENCOOPERATION.COM
TIETGEN MAGAZINE INTERVIEWER
DE UKENDTE ANSIGTER HOS
TIETGEN
Valgdag på
Tietgen
Interview
med gamle
elever
Gaveideer til jul

INDHOLD
GAVEIDEER
JUL
REJSER
INTERVIEW
08
12
04
Tietgen Magazine
hjælper både til med
julehyggen og sundheden
Elever fra klasse
201 har været i
Kina. Læs om deres
tur i Asien
Står du og mangler
gaveideer til jul?
Så læs med her!
18
TIETGEN MAGAZINE
Tietgen Magazine
har interviewet skolens
ukendte ansigter
02 TIETGENMAGAZINE

INDHOLD
INTERVIEW
MIDTVEJSKRISE
VALGDAG
HOROSKOP
22
24
Læs interviewet
med KIDD da han
blev interviewet til
Oktoberfesten
Få hjælp til og
håndtere midtvejskrisen
26
Kevin giver sin mening
til kende om
Stem'rne
32
Tjek dit horoskop
ud for december
måned
CHEFREDAKTØRENE
For anden gang i år udgiver Tietgen Magazine skolens elev blad. Udvalget har i de
seneste måneder arbejdet hårdt på at sammensætte et blad, som udtrykker skolen,
men også afspejler vores hverdag og dens begivenheder. Udover at kunne give
eleverne en status på Tietgen Handelsgymnasiums hverdag markerer det andet blad
også, at vi nærmer os julemåneden, hvilket betyder vi også snart er halvt igennem
skoleåret.
Dette blad er særlig specielt for os som formænd, da Tietgen Magazine kan fejre
den tyvende udgivelse og dermed runde det specielle tal. Et håb herfra er, at vi kan
tage mange flere år, med 20 ligeså fede udgivelser, med ligeså dejlige medlemmer og
samarbejder.
Emma Edlefsen og Johanne Bonavent Nygaard
TIETGENMAGAZINE 03

GAVER
JULEGAVE FORSLAG T
Julegaver kan være svære at finde, både til en pige og en dreng og nogle gange kan man bruge timevis både i de fysiske
butikker og på nettet. Således kan det tage lang tid at købe gaver til hele familien. Budgettet kan også spille en vigtig rolle i
beslutningen om købet af julegaven.
Derfor har vi herunder samlet en liste for at få et hurtigt overblik over de mest populære julegaver i år i forskellige priskategorier.
TIL HAM
ARMANI URE (URVÆRKET.DK) 1.425 KR.
RALPH LAUREN SKO (CAREOFCARL.DK) 599 KR.
PLAY STATION 4 SLIM 500 GB (ELGIGANTEN.DK) 1.998 KR.
MØRKEBRUN MONTREAL XL COMPUTERTASKE I LÆDER (TRENDHIM.DK) 1.999 KR.
AIR MAX 97 UL '17 (REZETSTORE) 1.400 KR.
PILOT FOR EN DAG ((OPLEVELSESGAVER.DK) 1.695 KR.
GANT FITTED BODY OXFORD SHIRT CAPRI BLUE (CAREOFCARL.DK) 699 KR.
ARMANI ARMANI CODE DEODORANT STICK (FLIPSU.DK) 137 KR.
EN PASSAGERTUR I EN LAMBORHINI GALLARDO (OPLEVELSESGAVER.DK) 575 KR.
AEC SPORTS MULTI-FUNCTION BLUETOOTH SPEAKER (GEARSPOT.DK) 399 KR.
04 TIETGENMAGAZINE

GAVER
TIL HAM OG HENDE
TIL HENDE
OMAGGIO VASE SØLV STOR (KAHLERDESIGN.DK) 449 KR.
COCO MADEMOISELLE (MAGASIN.DK) 550 KR.
MAC SNOW BALL EYE COMPACT – GOLD (MAGASIN.DK) 365 KR.
GAVEKORT TIL MATAS (MATAS.DK) VALGFRIT BELØB
SEASON LYSESTAGE – BLANK (GEORGJENSEN.DK)649 KR.
MICHAEL KORS MK5354 DAMEUR (UNIWATCHES.DK) 1.499 KR.
ADAX, CORMORANO TASKE (MAGASIN.DK) 2.499 KR.
PILGRIM NECKLACE – ACCESSORIES (BOOZT.DK) 199 KR.
GAVEKORT TIL MAGASIN (MAGASIN.DK) VALGFRIT BELØB
CALVIN KLEIN UNDERWEAR (MAGASIN.DK) 280 KR.
TIETGENMAGAZINE 05
TEKST: DASHA PROSHKINA

INTERVIEW
GAMLE ELEVER – MEN HVAD
SKER DER EFTER HHX?
Livet efter gymnasiet kan virker langt væk og noget man ikke helt har en ide om. Andre har måske deres liv
planlagt ned til den sidste detalje. En ting har alle tilfælles. Efter 3 år på Tietgens handelsgymnasium står
man med et afgangsbevis og en hue på hovedet. Det er nu her man for alvor skal finde ud af hvad man vil
med livet. Vil man direkte videre på universitetet, få et arbejde, rejse verden rundt eller noget helt fjerde.
Disse beslutninger står man selv med. Det kan være skræmmende til tider og det er derfor godt og høre om
andre unges liv efter gymnasiet.
Nikolai Sunekær Christensen var ude på skolen i begyndelsen af skoleåret for at fortælle om sit liv efter 3 år på Tietgens handelsgymnasium.
Han dimitterede fra Tietgen i år 2013 og var selv i tvivl om hvad han ville efter gymnasiet. ”Når nogle døre lukkes åbnes der nye”.
Specielt med en blå hue, som åbner en helt masse døren sammenlignet med de andre gymnasiale uddannelser.
Når man så når videre ud på universitet, hvis det ellers er den vej man ønsker at gå, vil man se en udvikling af de fag man kender fra
HHX. Det oplevede Nikolai bestemt. Fagende blev mere relevante og spændene. Man kunne fordybe sig og arbejde med de ting som
man gerne ville.
Man kan ofte gå rundt og tro, at man er blevet mere afgrænset af og havde valgt en HHX men det er lige det modsatte.
Nikolaj opdagede hurtigt at årene var den bedste tid, dog skulle man med skolegangen finde en balancegang mellem det fagligt og det
sociale.
Det kunne være svært til tider, da mængden af lektier og byture nogle gange ikke passede helt sammen. Ved at skabe en sund balance
mellem, opnå de gode karaktere og finde tid med vennerne opnår man de bedste resultater. Både karaktermæssigt, men også socialt.
Når Nikolai fokuserede på sit sociale netværk og sine venner gav det ham nogle kompetencer som han sener hen I livet har fundet
meget nyttige. Han har skabt et større netværk som han både kan bruge til finde jobmuligheder eller udnytte andre potentialer. Ens
netværk kan både blive udviklet via ens vennekreds, arbejdskollegaer, ungdomspartier, sportsgrene eller lignende. Ved at skabe disse
relationer kan endnu flere døre blive åbnet samt vise en masse mugligheder, som ikke var synlige før.
Men man skal også kunne stå uden for mængden. Man skal kunne diversificere sig og vise hvem man er. Ved at gøre dette vil man
nemmere blive husket og nye muligheder kan opstå, som passer til ens kompetencer.
Ved og skabe sig et netværk og selvadskille sig fra andre fik Nikolai en masse muligheder som hans andre klassekammerater ikke fik.
Han flyttede til Manchester i England og arbejde i nogle år. Han vidste at han skulle ud af sin ”comfort zone” og søge muligheden for
at rejse til England, sm han ikke ville gå glip af. Han kom også til jobsamtale hos BIMCO og fik jobbet som junior analysist ved Maritime
Politics and Economics, BIMCO. Endnu en oplevelse som han gjort ham unik og som han ikke ville være foruden.
Nikolais råd til eleverne på Tietgen er, at man skal vælge sin destination. Om det så er at komme ind på CBS, få et praktikophold i
England eller noget helt tredje. Så det at sætte sig et mål som er med til at styrke ens vilje og kampgejst. Disse punkter er vigtige i
gymnasiet for uden dem kan man hurtigt miste overblik og tingene virke uden ende.
TEKST: JOHANNE BONAVENT NYGAARD
06 TIETGENMAGAZINE

MUSIK
TIETGENMAGAZINE 07
TEKST: ANNA MELDGAARD

FILM
SKRIVEVÆRKSTEDET
HJÆLP TIL DINE SKRIFTLIGE AFLEVERINGER
Tietgens handelsgymnasium har indført et nyt initiativ, skriveværkstedet. Ideen går ud på,
at det skal være en mulighed for os elever til at forbedre os og fin pusset vores afleveringer.
Skriveværkstedet er også et sted for elever, som til tider kan havde svært ved at disponere
deres tid og ender med ikke at få lavet deres aflevering.
Der er forskellige værksteder for udvalget fag. Man kan få hjælp til dansk, engelsk, VØ, IØ,
afsætning og matematik. Sprogfagene tysk og spansk er også repræsenteret men kun hver
2. uge.
Lokalerne skifter hver uge, så tjek efter i din mail og se hvilke lokaler bliver brugt den uge.
Der er en kvalificeret lære til stedet, som kan guide og forklare ens opgave for en, og endda
give små fif så det kan blive endnu bedre. Dette er en unik mulighed hvis man har brug for
den ekstra sparing eller andet så man kan løfte ens aflevering op på det næste.
TEKST: JOHANNE BONAVENT NYGAARD
Så tag en ven/veninde/klassekammerat under armen og smut ned til skriveværkstedet en
tirsdag eftermiddag og få forbedret den aflevering.
08 TIETGENMAGAZINE

REKTORS SIDE
DORTHE FORTÆLLER:
PÅ RUNDTUR I 1.G
Sammenholdet – det gik hurtigt med at lære
folk at kende og falde godt til.
Lærerne taler meget ”professionelt” til os.
Der er mange aktiviteter efter skoletid. Festerne.
Talentakademiet.
Godt at man kan få hjælp i skriveværkstedet.
Det er irriterende med skriveværkstedet, hvis
man ikke har fået afleveret sine opgaver.
Det er lidt hårdt med helt nye klasser efter
grundforløbet.
Der er mange flere lektier, end jeg troede.
Der er ikke så mange lektier, som jeg troede.
Køen i kantinen er alt for lang!
Vi har mange fremlæggelser i de forskellige fag.
Puderne i Boxen er utrolig hårde.
Tiden er bare gået hurtigt, siden vi startede.
Fedt at man kan få lov til at lave nogle arrangementer,
hvis man bare sørger for tingene selv.
Hvad har disse udsagn til fælles?
På det tidspunkt, hvor jeg skriver dette, er 1.g’ernes
grundforløb slut, og de nye studieretningsklasser er netop
dannet. Jeg har været rundt og hilse på i de nye klasser,
og jeg har stillet alle det samme spørgsmål:
”Hvad har gjort mest indtryk i de første tre måneder
her på Tietgen Handelsgymnasium?”
De forskellige udsagn ovenfor er kun et lille udpluk af de
mange svar, jeg har fået.
Svarene viser to ting:
For det første at I elever er forskellige. I bemærker og
værdsætter vidt forskellige ting. Det er næppe overraskende
– hverken for mig eller for jer – men som rektor er
det alligevel sundt at blive mindet om en gang imellem.
Forskelligheden er værd at holde fast i som en værdi i sig
selv. Den hænger tæt sammen med respekt og tolerance.
For det andet at jeres gymnasieliv både handler om fag,
læring og lektier og om venskaber, sammenhold og sociale
aktiviteter. Og ja, begge dele hører med til det at gå på
handelsgymnasiet. I går her for at lære noget! Og samtidig
er gymnasietiden en tid med venskaber og oplevelser.
Tak til alle i 1.g for jeres gode og nogle gange overraskende
svar. Jeg er sikker på, at jeres kammerater på 2. og 3.
år også kan skrive under på de fleste af dem.
TIETGENMAGAZINE 09
TEKST: DORTHE WANG

SUNDHED
13 TIPS OG TRICKS TIL AT SMIDE
DE EKSTRA KILO
Jul betyder mad. Massere af mad. Vi kender det alle sammen – man sidder i timevis med flæskesteg, and og frikadeller.
Brun sovs, kartofler, brune kartofler og rødkål som fungerer tilbehør. Til dessert er der risalamande med varm
kirsebærsovs, og når man så har danset om juletræet og maven skriger at man skal holde op med at spise, så kommer
julekagerne på bordet. Derefter kommer første juledag. Og anden og tredje. Få dage efter er man klar til mad ved
nytårstid.
Så er der jo ikke noget at sige til, at man tager lidt på – men vi fra Magazine er her for at hjælpe dig med at komme af
med de ekstra kilo! Herunder er der et par tips og tricks.
1. Start dagen med en mættende morgenmad. Når man bliver mæt fra morgenstunden af, så kræver kroppen
ikke så mange snacks i løbet af dagen for at forblive mæt. Det er det vigtigste måltid.
2. Løb en tur – eller hvis ikke du kan det, så gå. En god løbetur er sund for kroppen (hvis man husker at strække
ud!) og man forbrænder en god mængde kalorier. Men hvis man har ondt, er det en god ide at gå en tur med hunden
eller lignende. Det, at man befinder sig udenfor, får én til at trække vejret dybere, hvilket øger forbrændingen.
3. Undgå flydende kalorier. Undgå eller skær ned på sukkerholdige drikke såsom juice, saft og sodavand. Sukkeret
bliver optaget hurtigere i kroppen og den forbrænder derfor ikke fedtet, fordi det ikke bliver optaget hurtigt. En
anden mulighed er at skære ned på alkohol, fordi det feder en del, men det er der ingen, der rigtig synes, at du skal.
4. Spis flere grøntsager. Grøntsager mætter hurtigt. Spis grøntsager og mindre af det som er usundt.
5. Drik et glas vand en halv time før spisetid. Vand mætter også! Der er mindre chance for at overspise, hvis
man ikke er så sulten.
6. Prøv en ny sportsgren. Sport er sundt og øger forbrændingen. Derudover er holdsport med til at øge motivationen
for at komme til træning – om det så er ved Fitness World eller et andet sted.
7. Sørg for altid at have frugt. Frugt er en sundere snack end ting som chips. Derudover holder det én mere mæt.
8. Få sovet ud. En jævn soverytme øger forbrændingen.
9. Spis langsomt. Man føler sig hurtigere mere mæt, og det øger forbrændingen.
10. Drik kaffe eller te. Koffeinen kan booste éns forbrænding med 3-11 %.
11. Brug mindre tallerkener. Ved mindre tallerkner undgår man at spise helt så meget.
12. Gør plads til dessert. I stedet for at spise sig helt mæt, når man ved, at man skal have dessert, kan man lade
lidt plads være. På den måde bliver man stadig mæt, men får ikke dobbelt op med kalorier.
13. Læg mere mad til. I stedet for at fjerne stivelsesprodukter, sukkerholdige drikke eller det daglige stykke slik,
kan man bare lægge flere forskellige ting til. Ved at lægge grøntsager til det daglige aftensmåltid, er der mindre plads til
nogle af de mere usunde ting – men man opdager det ikke på samme måde!
10 TIETGENMAGAZINE

OPSKRIFTER
JULEHYGGE MED BEDSTEMORS
OPSKRIFTER
Nu er vi nået tiden, hvor der skal gøres klar til julehygge. Vi fra Magazine har kigget
i gemmerne og derefter fået vristet en meget gammel kogebog fra en erfaren
bedstemor med fuld styr på julehyggen. Vi fortæller dig nu, hvordan du skal lave
gode gammeldaws brunkager fulgt af en brownie-kage. Opskrifterne er testede
og godkendte!
Brunkager
Du skal bruge:
- 340 g mørk Sirup,
- 165 g Puddersukker,
- 85 g Smør eller Margarine,
- 25 g Mandler,
- 5 g Kanel,
- 5 g stødt Nellike,
- 10 g Potaske,
- 500 g Hvedemel.
- Mandler til pynt efter behov.
Pas på med at komme for meget potaske
i blandingen – altså medmindre du prøver
at knække nogens tænder.
Kom sirup, puddersukker, smør eller margarine,
hakkede mandler, nelliker og kanel i
en gryde. Når det står i kog, skal potasken
kommes i. Gryden skal tages af, og melet
skal kommes i. Blandingen røres med en
ske. Derefter skal den æltes og kagerne
skal stikkes ud. De skal pyntes med smuttede
mandler og bages ved god
Browniekage til lille bradepande
Du skal bruge:
- 3 æg,
- 400 g sukker,
- 150 g smeltet smør,
- 2 tsk. vanillesukker,
- 2 spsk. kakao,
- 175 g mel.
- Flormelis til pynt.
Røres sammen med piskeris. Bages ved 200
grader i 18-20 minutter. Drysses med flormelis.
11 TIETGENMAGAZINE
TEKST: JANET SCHEBYE KNUDSEN

INTERVIEW
FEM UGER I DET STORE KINA
Som en del af global økonomi linjens forløb blev eleverne tilbudt en tur til Kina i fem uger. Netop
dette tilbud takkede klasse 201 ja tak til, hvorfor de i august og september tilbragte fem uger i det
ukendte Kina. Efter hjemkomst tog Magazine en snak med nogle af eleverne for, at høre hvordan
oplevelsen var.
På tur vi skal
Efter et par ugers forberedelse og en lang sommerferie mødtes den nye klasse 201 for at begynde det nye skoleår. Dog
startede dette skole år anerledes end alle andres, da klassen skulle mødes i lufthavnen for at rejse mod Asien, nærmere
Kina. 1. August 2017 gik turen mod Shanghai, hvor klassen ankom 2. august. Turen var planlagt således, at klassen
startede med en intro uge, hvor formålet var at være kulturelle og forstå den anerledes verden de nu skulle agere rundt
i, i fem ugers tid.
I løbet af introugen fik eleverne mulighed for at få guidet turer rundt i Shanghai, hvor ideen var at sætte eleverne ind
i området. Her så de, de skjulte markeder, lokale områder samt andre spændende typiske kinesiske spændende ting.
Derudover besøgte eleverne de turistede attraktioner, såsom Shanghai Art Museum, hvor også den Lille Havfrue har
været på besøg. Med introugen lærte vores Tietgen elever også at kommunikere og spørge om vej. Dette var en udfordring,
da eleverne normalt ikke har kinesisk som andet fremmedsprog, men derimod tysk.
Ud over at være spændte på hvad de kommende uger ville byde på, var klasse 201 også spændte på at se hvordan de
skulle bo. Her sagde pigerne fra klasse 201, Cecilie og Katrine, at de levede under rigtig gode forhold, nok bedre end den
almindelige kineser gjorde. Klassen blev indlogeret på Campus, hvor de i de kommende fire uge skulle gå i skole. Her
boede de alle på en lang gang, to og to over for hinanden. Det at de fik mulighed for at bo sammen gjorde, at sammenholdet
blev forbedret. Derudover havde de gode faciliteter med eget toilet, badeværelse, køleskab, fjernsyn, altan og
mulighed for at lave mad i et lille køkken. Dog blev dette ikke altid udnyttet, da der var en yderst god kantine ;-)
På skolebænken i Kina
Efter en hyggelig og vellykket introuge begyndte formålet med hele turen, hvilket var at gå i kinesisk skole og lære at
tænke anerledes. Da vi spurgte pigerne om de havde lange skole, forventede vi et svar lignende
12 TIETGENMAGAZINE

INTERVIEW
” Ja vi lavede ikke andet end skole”, men dette var ikke
realiteten. Klasse 201 gik hver mandag, onsdag og fredag
i skole fra 09.00-12.00, hvorfor de havde pause inden
skole igen fra 14.00-17.00. Om tirsdag og torsdagen gik
de i skole fra 09.00-12.00, hvilket generelt gav en frihed
til i pauserne at opleve byen og udforske forskellige ting.
Denne frihed var eleverne dog godt klar over, var særlig
for dem. Cecilie og Katrine fortalte, at de kinesiske elever
gik i skole fra 07.30 – 18.00.
Pigerne fortalte under vores snak at deres skolegang forløb
på samme måde i alle de fire uger de gik i skole. Mange
af modulerne gik til at have kulturforståelse, hvilket de
hjemmefra ikke havde haft endnu. Dette var et helt nyt
og spændende valgfag som de havde hver dag, hvorfor de
har haft rigtig mange timer og allerede afslutter faget til
jul. Dog hjemme i Danmark på sikker grund.
På trods af friheden fortalte Cecilie og Katrine, at de
oplevede at der var meget skole. Skolen var for eleverne
meget i centrum og de kinesiske skoleelever egentlig kun
virkede sociale, hvis der var tid ud over skolen og forpligtelserne
var opfyldt. For at lære de andre elever fra Kina
at kende forklarede pigerne at de skulle klargøre ”mirror
presentation”, hvor de kom i grupper med kinesere og
blev blandet på kryds og tværs. Her fik danskerne og
kineserne mulighed for at stille hinanden spørgsmål og
lære hinandens kulturer bedre at kende. Netop de store
kulturforskelle var tydelige at mærke, hvorfor klasse 201
var glad for at have en lærer med hjemmefra. Pigerne
forklarede at de fandt en ro i, at de havde deres lære at
støtte sig op af og ligesom fandt en tryghed. En form for
støtte mor som sikrede en god vejledning.
Den kinesiske skole
Under interviewede spurgte vi ind til skoleniveauet var.
Her havde vi en forventning, hvilket Cecilie og Katrine
bekræftede. Pigerne forklarede her at det kinesiske skoleniveau
var meget højt. Klassens tutorer var 16 år gamle,
men utrolige dygtige og minimum på Tietgen elevernes
niveau i matematik. Dette overraskede dog ikke pigerne,
da de kinesiske elever lavede skolearbejde i frikvarterende,
da eleverne og kulturen er meget konkurrenceorienteret.
Eleverne kæmpede internt om at være den bedste
og udmærke sig – lidt anerledes end hvordan vi går i skole,
da vi har meget mere fokus på det sociale.
foregik på engelsk og med papir og blyant – altså modsat
af hvad de var vant til hjemmefra. Pigerne forklarede at
på trods af udfordringer, formåede deres lærer, Eric, at
gøre det spændende. Deres lærer havde en doktorgrad i
matematik, hvorfor han var god til engelsk og forklare de
anerledes metoder de brugte til at udregne regnestykker.
Matematikundervisning havde de, når de ikke havde
kulturforståelse.
Hjemad vi skal
Inden turen gik mod Danmark tog klassen turer til Xian og
Beijing, hvor de fik mulighed for at opleve andre store byer
i Kina. På denne måde startede turen med sammenrystning
og oplevelser og sluttede på samme måde. Cecilie og
Katrine lagde hele tiden tryk på vigtigheden i, at oplevelsen
havde været det fedeste og at de synes andre elever
skulle sige ja tak, hvis de fik muligheden for at opleve
Kina.
” Det var en vild oplevelse, så mange indtryk, men
bare skønt. Klassens sammenhold er bare i top.”
8. september ankom klasse 201, global økonomi, igen til
Danmark, hvor de efter en weekend skulle finde sig til
rette i hverdagen på Tietgen igen. På trods af træthed
og omvæltning, var pigerne og resten af klassen glade og
tilfredse.
Pigerne roste hele tiden skoleturen og ønskede kun at
stille sig selv til rådighed for at svare på spørgsmål og vejlede
andre som ønskede turen. Derfor stiller pigerne sig til
rådighed – så hvis der er spørgsmål derude kan i kontakte
de to søde piger fra klasse 201.
- Ceci6118@tietgen.dk
- katr6823@tietgen.dk
På trods af at Tietgen eleverne skulle have undervisning
i en periode, hvor kineserne havde sommerferie oplevede
de alligevel hvordan matematik foregik. Pigerne
forklarede at det var en stor omvæltning, meget svært
at komme i gang med og tage del i, da undervisningen
TEKST: EMMA EDLEFSEN
13 TIETGENMAGAZINE

KØN
20 TING, PIGER VILLE ØNSKE,
DRENGE VIDSTE!
01
02
Vi
03
04
05
06
07
08
09
10
14 TIETGENMAGAZINE
Når du spørger "hvad er der galt", og vi
svarer "ingenting" - så mener vi rent
faktisk at der er noget galt.
elsker, når du ler af vores vittigheder.
Både gode og dårlige.
Husk altid at sige du elsker hende inden
du går!
Vi har for det meste lige så meget lyst
til sex som drenge.
Vi elsker når i tager initiativ.
Luk venligst døren til badeværelset,
når du skal på toilet. Ja, hun kender
dig godt, og du føler dig tilpas i hendes
selskab. Men behøver du føle dig SÅ
tilpas…
Vi går ikke med makeup for jeres skyld,
men derimod for vores egen.
Vi har lagt helt faste planer for vores
bryllup, og vores fremtidige familie. Lad
dig ikke skræmme - if you are the lucky
one.
Vi bliver glade når i åbner op for os.
Vi hader når I er bedrevidende og prøver
at belære os om simple ting
kan godt se når I stirrer på vores bryster.
(Også selvom I har solbriller på)
11Vi
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Vi elsker når en fyr kan lave mad - it is
the key to our hearts.
Vi kan godt lugte at du ikke har været i
bad her til morgen, selvom du har badet
jer i den parfume som mormor gav dig i
julegave, sidste år.
Handyman er tiltrækkende - Bad boys
er Randers.
Vi elsker når I køber mad til os.
Vi synes ikke at din VW Golf fra det
forrige årtusind er fed.
Vi synes ikke at dit ‘’Ild mixtape’’ som du
har lavet med dine homies, hjemme i
mors og fars kælder, lyder godt.
Vi synes ikke stoffer er seje!
Vi synes ikke det er fedt når du har prøvet
på ALLE vores veninder - eller for
den sags skyld kysset med en af dem.
Midterskilning klæder overhovedet ikke
alle! Fat det nu! (Det samme gælder
krøller)

KØN
20 TING, DRENGE VILLE ØNSKE,
PIGER VIDSTE!
01
02
At
03
04
05
06
07
08
09
10
At det er mega irriterende, når piger griner
hysterisk for at få opmærksomhed.
vi også godt kan blive lidt usikre, når
det gælder piger, følelser og forelskelse.
At vi elsker, når I skriver og siger søde
ting til os, selvom vi måske ikke giver
udtryk for det.
Vær så rar at gå i tøj med lommer, når
du skal i byen. Vi hader at gå rundt med
din mobiltelefon, dit kreditkort og din
make-up hele aftenen - lille taske er
måske en løsning?
At vi godt kan have det sjovt uden at
tale med hinanden.
At vi stalker jer lige så meget på de
sociale medier, som I stalker os.
At vi ikke vil have jer med hjem til os,
fordi vores værelse er rodet, eller vores
forældre er pinlige.
Brug ALDRIG ordene "penis" og "cute" i
samme sætning.
At I ikke skal røre vores hår, hvis vi har
sat det.
Når du spørger "hvad er der galt", og vi
svarer "ingenting" - så mener vi rent
faktisk ingenting.
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Selvom vi godt kan lide at se porno,
betyder det ikke, at vi er utilfreds med
vores sexliv.
Vi vil ikke altid KUN have sex.
Nej, vi vil ikke "snakke om det". Vi vil
finde ud af det.
Når vi laver noget dumt, er det bedst
bare at fortælle det, frem for at sukke,
himle med øjnene og komme med
hentydninger, indtil vi selv gætter det.
Når du ringer til os på arbejdet bare for
at sludre, så lytter vi ikke rigtigt.
Onani er ligesom opvarmning inden
kampen. Bak op om det.
Når vi ser fodbold, ser vi fodbold.
Medmindre huset brænder, kan det, du
vil sige, nok godt vente til pausen.
Lær at bruge toiletbrættet. Du er en
stor pige. Hvis det er oppe, så
slå det ned.
Kvinder der bruger push-up BH og
nedringet bluse mister deres
rettighed til at klage over at nogen
stirrer på deres bryster. Flere kvinder
burde bruge push-up BH og nedringede
bluser. Vi elsker at stirre på bryster
Rigtige mænd ser kun i 16 farver. Ligesom
Windows' standard opsætning.
Fersken er for eksempel ikke en farve,
det er en frugt.
15 TIETGENMAGAZINE
TEKST: ISABELLE JØRGENSEN

TEST
TEST DIG SELV :
ER DU EN GOD DATE?
Du skal på din først date, hvad tager du på?
a. Jeg beholder det på jeg har haft på hele dagen
b. Jeg er en tro kopi af Johnson/Paris Hilton
c. Jeans og en pæn bluse/skjorte
d. Tøj der fremhæver mine gode sider
Ser du din date i øjnene når i snakker?
a. Ja lidt
b. Nogle gange
c. Nej
d. Næsten nedstirre
Hvis du skal mødes med din date på restauranten
19:30, hvad tid dukker du så op?
a. Kl. 19.15
b. Kl. 19.30
c. Kl. 19.35
d. Kl. 19.45
Du vil gerne holde din dates interesse. Er det
ok at gøre det med små hentydninger?
a. Lidt uskyldige er godt
b. Selvfølgelig, jo flere jo bedre
c. Måske
d. Nej
Din yndlingsret på menukortet er fyldt med
hvidløg, hvad gør du?
a. Bestiller det, men beder tjeneren om at være
lidt forsigtig med hvidløgene
b. Bestiller noget andet mad
c. Jeg bestiller det, der er ingen sjov på første date
d. Bestiller det, min date må finde sig i min hvidløgsånde
Din mobil ringer under middagen, hvad gør
du?
a. Lader den vibrere i lommen og kigger på den
senere
b. Jeg svarer og snakker løs
c. Den er slet ikke tændt. Jeg er jo på date!
d. Jeg svarer og siger at jeg vil ringe tilbage senere
Er det i orden at have sex på første date?
a. Det kan jo ske
b. Selvfølgelig
c. Nej
d. Måske
Er det ok at spørger din date om tidligere
forhold?
a. Nej
b. Selvfølgelig
c. Måske
d. Både og, kommer an på daten
Du vil gerne have at aftenen skal forsætte
efter middagen. Hvad gør du?
a. Spørger om min date skal tidligt op i morgen
b. Siger at jeg er lidt øm i skuldrene og egentligt
godt kunne bruge lidt massage
16 TIETGENMAGAZINE

TEST
c. Foreslår at vi drikker kaffe/kakao et andet sted
d. Inviterer min date med hjem
Du har en sjov historie, som du brænder for
at fortælle. Men din ex er en del af historien,
hvad gør du?
a. Fortæller den, men undlader den del med min
ex
b. Fortæller den
c. Dropper historien. Vil ikke nævne min ex på
nogen måder!
d. Fortæller den, men lader som om, at det er en
ven, der har oplevet den
Aftenen er ved at være slut og din date ved
sandsynligvis:
a. Hvor jeg går i skole, arbejde, hobby og min form
for humor
b. At jeg har vundet 3 pokaler i håndbold som
lille, har scoret flest point i et computerspil osv.
c. At jeg kommer fra en familie med problemer,
har lavt selvværd og har problemer med at undgå
at blive smidt ud af skolen
d.Overhovedet ingenting. Jeg fortrækker at lytte.
Hvis du har:
Flest a´er
Du har ret godt styr på det med dates!
Flest b´er
Du er en smule arrogant når det kommer til dating,
du tror du har styr på det hele, men det har
du højest sensynligt ikke. Prøv og gør lidt plads
til din date også.
Flest c´er
Du kunne helt sikkert blive verdensmester i dating
men du trænger til at få pimpet din selvtillid
en del op.
Flest d´er
Du er nogen lunde god til det med dating. Men
der er stadig plads til forbedringer.
Efter en god aften spørger din date om i skal
ses igen. Du svarer:
a.Du vælger en aften. Jeg er ledig!
b.Fint. Ring til mig og vi finder et godt tidspunkt
c.Vil du det? Er du sikker?
d.Det kan vi da godt finde ud af. Jeg har bare meget
travlt for tiden
TEKST: JULIE ELIZABETH KLOK
TIETGENMAGAZINE 17

INTERVIEW
TIETGEN COOPERATION:
BEHIND THE SCENES
Vi kender alle sammen vores mange udvalg her på skolen og vi ved hvem som står for de forskellige ting. Fx
er det klart, hvem som står for vores store fester, de hyggelige fredagscaféer, reklamer og bladet. Vi ved alle
hvilke udvalg, der står i spidsen for disse fede arrangementer – men de er ikke alene om det - der er nogle i
ikke ser. Bag alle arrangementer er der nogle hårdtarbejdende drenge, som er med til at sørge for, at det hele
kører ubesværet. Her på skolen har vi 2 kasserer, Jarl Vesterholm og Jonas Christensen, der styrer økonomien
i Cooperation. Derudover har vi 3 lagerdrenge Søren Øxenberg, Oliver Zacho og Mads-Christian Kirketerp-
Møller, der sørger for, at i til fester og arrangementer aldrig kommer til at tørste. Vi synes her i Magazine, at
disse drenge ikke får credit nok for alt deres hårde arbejde og derfor vil nu gerne præsentere jer ordenligt
for dem. I en forlængelse bliver i også præsenteret for festudvalgets nye formand og tidligere lagerdreng,
Frederik Brunse, der også giver sine input på det at være lagerdreng og hvilket ansvar han har fralagt sig i
forbindelse med at blive formand i stedet.
Hvad laver i som kasserer?
Jarl: ”Vi gør det, at vi står for pengene, står for at tælle
penge op efter fester og står for at fakturere - også til
skolen. Vi sørger også for terminalerne til festerne, så der
ikke er nogen spørgsmål og det hele fungerer”.
Jonas: ”Vi betaler også regninger til kunstneren, crowdfence,
lys og lyd m.m. ved festerne og også ved aktivitetsudvalget.
Vi betaler regningen for lagerdrengene ved
deres indkøb”.
Hvorfor valgte i at sige ja til at være kasserer?
Jonas: ”Jeg sagde ja fordi jeg tænkte, at det vil være en
god mulighed for at få noget erhvervsmæssig erfaring.
Derudover ville jeg beskæftige mig med noget med lidt
større mening, som også involverede skolen. Her mener
jeg altså ud over ”bare” det at gå i skole, så også at lave
noget socialt, det giver et godt socialt sammenhold fordi
vi arbejder på tværs af alle udvalg”.
Jarl: ”Ja altså der må jeg nok give Jonas ret, jeg gjorde det
også for erfaringens skyld. Det er godt at have på cv’et, at
man har været kasserer og stået for noget regnskab. Og
så selvfølgelig for det sociale, det er et super fedt sammenhold
vi har fået”.
Hvordan er er jeres sammenhold i Cooperation?
Jarl: ”Jeg synes det er super fedt, vi laver aftaler og mødes, så tager vi i byen sammen og der er en masse fede ting ved det - helt klart”.
Jonas: ”Man får lavet en masse forskellige ting, så altså generelt bare det med at møde nye bekendtskaber - både på tværs af årgange men
også på tværs af mange forskellige klasser, som man måske ikke lige kendte før. Så socialt er det helt vildt godt”.
Har i fået noget personligt ud af at få dette ansvar?
Jonas: ”Altså jeg vil sige sådan i forhold til vores post har vi lært noget i forhold til overblik og hvordan man skal håndtere forskellige situationer
undervejs til festerne. Der kan undervejs opstå situationer inden for vores område, men der kan også ske ting, som skal fikses selv om det
ikke ligger inden for vores speciale eller hvad der er af forventninger til os. Men her er der ikke sådanne begrænsninger, for vi involverer os og
hjælper til med fx beslutninger, som skal tages i forhold til festen osv.”
Jarl: ”Vi laver generelt meget mere end bare det at være kasserer. Især i de perioder hvor der har været meget som fx i festudvalget, der har vi
også stået med mange brikker. Også når vi har Erik som mentor, så er vi ligesom kontaktperson til ham gennem alle andre”.
Jonas: ”Ellers kan det godt være svært at få fat i ham haha”
Kan det bruges til noget i fremtiden?
Jonas: ”Jeg tænker at uanset hvad, er det i hvert fald godt i forhold til cv’et, hvor jeg alt andet end lige tænker det ville være godt hvis jeg fx vil
have et studiejob på en videregående uddannelse. Her ville jeg kunne vise, at jeg har arbejdet lidt med det i hvert fald. Og jeg tænker da også,
at man får nogle grundlæggende erfaringer selvom vi ikke går så meget i dybden”.
18 TIETGENMAGAZINE

INTERVIEW
Har i fået noget personligt ud af at tage det her ansvar
– også i forhold til fremtiden?
MC: ”Jeg er blevet et helt ny menneske”
*Grin bryder ud*
Zacho: ”Altså først er jeg blevet et helt nyt menneske.
Jeg har jo lært nogle fantastiske mennesker at kende
og det er simpelthen blevet så godt. Og så er jeg også
vokset 1 cm”
Selvom det er vigtigt at have styr på pengene til de store aktiviteter
der sker på skolen, så har vi også 3 drenge, som gør et kæmpe
arbejde for at disse aktiviteter lykkes. De 3 drenge sørger nemlig for
skolens lager, hvor drikkevarer og alverdens andre sager kommer
forbi.
Kan i ikke fortælle hvad i egentlig laver i hverdagen?
Ø: ”Jamen at være lagerdreng består af rigtig mange ting. Der er
mange goder og rigtig mange undskyldninger, som kan komme ind
og være rigtig gode i hverdagen… (eftertænksom stilhed) Nej den vil
jeg ikke komme ind på. Ej det består af alt lige fra indkøb til at holde
møder med forskellige leverandører”
Hvorfor valgte i at sige ja til at blive lagerdreng?
Brunse: ”Var det et valg?”
Ø: ”Det vil jeg også sige. Altså jeg gik ind til et møde for at finde ud af
om jeg overhovedet ville være en del af festudvalget eller aktivitetsudvalget
og inden samtalen var ovre var jeg lagerdreng hahah”
Zacho: ”Jeg kan huske, at Jens (sidste års formand) kom over til mig og
sagde sådan: tillykke du er blevet lagerdreng! Jeg var sådan lidt tak –
men jeg vidste ikke at det skete. Der var ikke noget valg hahah”
Mads-Christian hvorfor sagde du ja til opgaven?
MC: ”Jamen Jeppe (Nørgaard) kom og spurgte mig om jeg ville være
med i lageret næste år. Og så pynter han den lige med, at Erik havde
foreslået mig og alle vil jo gerne være gode venner med Erik”
Hvad er det fedeste ved at være lagerdreng?
Zacho: ”Umiddelbart er det jo det der med, at man kan skabe sig et
netværk inde for den branche og generelt inde for leverandører. Du
kommer til at lære rigtig mange mennesker at kende. Du kan komme
ud i nogle situationer, hvor man får lov til at prøve nogle ting af som
du også kan bruge ude på arbejdsmarkedet, fx med forhandlinger”
Ø: ”Jeg er meget enig med Zacho. Du lærer på en helt anden måde, når
du faktisk prøver tingene og skulle have overblik over tingene. Også
bare det med at tage noget ansvar lærer man på en helt anden måde
end fx i en almindelig vø undervisning”
Brunse: ”Det er jo det, at man lige pludselig har ansvaret for, at måske
2 tusinde mennesker som skal have noget drikkelse og det er jo vigtigt
der er drikkelse til dem alle sammen. Man må ikke løbe tør i løbet af
aftenerne. V står vel også for forhandlinger med leverandører og alle
mulige andre sjove ting og sager, bare være med til arrangementerne”
Ø: ”Det han sagde – det ville jeg have sagt. Han tog det lige ud af munden
på mig”
Hvordan har i det sammen internt på lageret?
Ø: ”Fællesskabet blandt os er i hvert fald godt! Vi har
det altid sjovt og ja, det er det vigtigste”
Brunse: ”Fremover kunne vi faktisk godt tænke os en
rengøringsdame nede på lageret til at rydde Zachos
tallerkner op”
Zacho: ”Hold nu kæft det er kun én tallerken”
*Endnu engang en masse grin*
MC, hvad ser du allermest frem til ved at være lagerdreng?
MC: ”Ej jeg glæder mig til at det bliver lidt mere virkeligt. At man prøver
at skrive med folk, lave nogle aftaler og indkøb med virksomheder og
leverandører. Det tror jeg virkelig bliver sjovt og noget lidt andet end i
den undervisninger man har i hverdagen”
Hvordan har det så været at komme ind i det her fællesskab der er?
MC: ”Det virkelig fedt! De andre har en sygt god kemi og den skal man
selvfølgelig lige ind i, men de er søde til at tage imod mig”
Ø og Zacho, hvordan klarer MC det som ny lagerdreng?
Zacho: ”Jamen det er jo sådan lidt med små børn, at de skal jo lidt opdrages.
Og det er jo også lidt svært, at man lige skal ind i forældrerollen
der og så lige vise ham hvordan alle tingene er. Men jeg synes han
klarer det rigtig godt han har lært rigtig mange ting”
Brunse, har det været svært for dig at skulle afgive det ansvar, du har
haft på lageret og gå hen og blive formand?
Brunse ”For at være ærlig ja. Jeg blander mig nok alligevel haha. Netop
fordi man har været med til at have kontakten med alle leverandørerne,
og nu skal jeg lige pludselig give slip på det. Det svært fordi, at
man jo ved hvordan det skal være. Hvis man ikke føler, at det var på
samme måde som dengang man selv var med i det, så vil man måske
nogle dage følge op på tingene. Bliver de nu gjort, har i nu husket og
være den her trælse mor, der hele tiden skal spørge, selvom man jo
selvfølgelig ved de har styr på det og er nogle dygtige drenge”.
Som man næsten kan læse sig til er drengene afslappede omkring hinanden
- nyder at have fælles opgaver og en fælles hverdag. Afslappetheden
bunder i, at de har tillid til hinanden. Derudover hviler de i
deres opgaver som drengene i hverdagen håndterer til UG og kryds og
slange. Det er vigtige poster og ikke alle ville kunne klare dem så fint
som dem. Det er tydligt, at vi har nogle søde, dygtige og ikke mindst
ansvarsfulde drenge på disse store poster i Tietgen Cooperation. Her
på Magazine vil vi gerne sige stort tak til drengene for deres store
arbejde i hverdagen – i gør det godt.
TEKST: CAROLINE BOSSEN & RIKEK VENDELBO
TIETGENMAGAZINE 19

HVORDAN ARBEJDER ARBEJDSGIVERE,
NÅR DE ANSÆTTER?
TIPS FRA EN ARBEJDSGIVER
CATEGORY
Hvordan vægter en arbejdsgiver
ansøgning i forhold til CV? Her
giver Mona Sandberg, der er
HR-konsulent hos Energinet, et
indblik i, hvordan arbejdsgivere
tænker og arbejder, når de rekrutterer
og ansætter.
HVAD LÆGGER I VÆGT PÅ, NÅR I REKRUTTERER?
- At vi er professionelle og behandler alle kandidater ens, uanset
hvilket job, du lægger ansøgning ind på. Vi synes selv, at vi giver
ansøgere et struktureret forløb, og folk skal føle sig godt behandlet,
også selvom de ikke får jobbet. På den måde bliver de også gode
ambassadører for virksomheden.
HVAD ER JERES FORVENTNINGER TIL KANDIDATER?
- Vi forventer, at du som kandidat holder dine kompetencer ajour,
uanset hvilket jobniveau du befinder dig på. Det er vigtigt, så du kan
udfylde jobbet. Vi investerer samtidig rigtig meget i uddannelse af
vores medarbejdere. Derfor kigger vi i første omgang på, om kompetencerne
er til stede, og efterfølgende har vi et miljø til at holde fast i
udviklingen af kompetencer.
HVAD KIGGER I PÅ I ANSØGNINGER OG CV?
- Hvad er det, du kan? Hvad motiverer dig? Hvad kan du bidrage
med? Hvordan vil du gøre en forskel? En ansøgning handler om
at vise, hvordan man kan være med til at skabe en udvikling på en
arbejdsplads.
- Personligt læser jeg først CV’et og så ansøgningen. Først ser
jeg, om kompetencerne er der, og så kigger jeg på, hvad der motiverer
dig. Det er i øvrigt ikke interessant, hvor gammel du er, hvis
kompetencerne er der. CV’et kan vise en personlig rejse i forhold til,
hvad du har lavet, og det må meget gerne indeholde referencer, der
maksimalt går fem år tilbage, så det er friske referencer.
HVILKE NIVEAUER REKRUTTERER ENERGINET TIL?
- Det er til strategiske stillinger, standardniveau, talenter,
studerende og elever. Vi har også praktikanter, der skal tilbage på
arbejdsmarkedet igen. Der er mange udviklings- og udnævnelsesmuligheder
i vores jobstruktur.
HVORDAN ER REKRUTTERINGS-
PROCESSEN BYGGET OP?
- Vi har et system, hvor du som ansøger lægger din ansøgning
ind, og hvis du kommer fra 1. samtale til 2., så vil den typisk også
indeholde en case fra dagligdagen. Det kan for eksempel være en
case om, hvordan du rapporterer i SAP. Det er ikke så meget et
’facit’, der skal komme ud af casen, men mere hvordan du tilgår en
bestemt proces - eller hvordan du arbejder med tingene. Herefter
står den på udvælgelse, referencetagning, kontrakt og start på job.
Det hele i en proces, der ofte er inden for en måneds tid.
HVORDAN ER JERES SAMTALEFORLØB?
- Til nogle stillinger er der én samtale, mens der til strategiske
stillinger er to, hvor den ene er med en case. Under samtalen taler vi
også forventninger omkring løn- og ansættelsesvilkår. Ikke som en
lønforhandling, men mere en forventningsafstemning omkring løn,
ferie/fridage, pension, eventuel bonus, sundhedsforsikring osv.
- Lederen kontakter både den kandidat, der får jobbet og de
samtalekandidater, der ikke får det. Det giver en god dialog om,
hvorfor det ikke blev dem. Energinet gemmer ikke ansøgninger fra
kandidater, der ikke fik jobbet, da vi ikke får gjort nok brug af det,
men vi husker gode kandidater. Vi respekterer persondataloven og
den kommende persondataforordning.
FAKTA: Energinet har en omsætning på ca. 10 milliarder kroner, og
alene i 2014 og 2015 blev der ansat omkring 200 nye medarbejdere
i virksomheden hvert år. Det er Energinets opgave at opretholde
høj forsyningssikkerhed, indpasse vedvarende energi og skabe
gode rammer for el- og gasmarkederne. Forbrugerne finansierer
aktiviteterne i Energinet over el- og gasregningen, og der skal ikke
optjenes overskud. Energinets opgaver hviler på Lov om Energinet.
dk fra 2004.
20 DESIGNMAG

CATEGORY
KOM ØVERST
I BUNKEN
NÅR DU SØGER JOB
Det er ikke altid nemt at vide,
hvordan du kommer top of mind hos
din drømmevirksomhed.
HELDIGVIS ER DER
HJÆLP AT HENTE:
HK tilbyder dig en række forskellige
muligheder for karrierehjælp:
/ Karrieretelefonen giver dig råd og
sparring om dit CV og din ansøgning,
så det ser professionelt ud,
og passer til den virksomhed, du
søger job hos
/ Deltag i kurser for nyuddannede
om bl.a. personlig branding,
jobsamtaler og CV & ansøgning
/ Lær nyt via vores online kurser
inden for IT, organisering,
stresshåndtering, CV-skrivning,
Excel, InDesign, sprog, sociale
medier, udviklingssamtaler
(MUS), jobsamtaler og meget
mere
/ Brug søgeportalerne:
HK JobSpot (studiejob) og
HK JobBørs (alle andre job)
+ netværk for freelancere samt
sparring og hjælp gennem hele
din karriere!
WWW.HK.DK/MEDLEMSFORDELE
DESIGNMAG 21

INTERVIEW MED KUNSTNER
INTERVIEW MED KIDD
Hvor gammel var du da du kom til Danmark og
hvorfor?
- Jeg er en blanding af skotsk, dansk og indisk.
Jeg er født og opvokset i Skotland, men så besluttede
mine forældre at vi skulle til Danmark, bl.a. fordi min
mor er opvokset i Danmark. Jeg tror også bare, at
livet er godt i Skandinavien. Jeg var faktisk for nyligt
i Skotland og besøge min gamle by, det var meget
hyggeligt.
Beyonce eller Jennifer Aniston?
- Fuck dem begge to. Det er så svært med
Beyonce, for hun har lavet så mange numre, som jeg
elsker, men jeg hader hende som menneske. Hun er
klammeste, kristne, ondskabsfulde, lorte menneske.
Og selvfølgelig har jeg set Friends med Jennifer Aniston,
som alle andre, meeeeen... Ej jeg ved det ikke.
Jeg tror jeg bliver nødt til at sige Beyonce.
Besøger du stadig Skotland?
- Ja, jeg var der i sidste uge. Jeg elsker at være
der, men jeg vil ikke bo der. Og så er det altid sjovt at
kunne snakke dundee engelsk med andre.
Var det federe at være herude i forhold til sidste
gang?
- Lyden var meget højere den her gang. Sidste
gang jeg var her var der lydproblemer, men i dag var
lydmændene meget federe, for de scorede bare helt
op. Så i dag må være federe.
Har du nogen uddannelse?
- Nej. Jeg har en 10. Klasse.
Skal der ananas på pizza? (rigtigt svar, NEJ!!!!!)
- Jeg har aldrig forstået hvorfor folk IKKE vil
have ananas på pizza. Jeg shamer ikke på ananas
på pizza. Jeg shamer ikke på, at man kan få en dejlig
lufttørret pizza, med skinke, ananas, chili, hvidløg
mhmmmm. Hvis man ikke kan lide det, så synes jeg
at man har misforstået livet. En dårlig pizza er jo en
dårlig pizza, det har ikke noget med ananassen at
gøre. Der kan ikke, der SKAL være ananas på pizza!
- Vigtig debat, ahahhahahhahaha. Jeg synes
det er vigtigt, at folk ikke shamer på en Hawaii.
Beskriv din drømmepige.
- Det findes ikke. Jeg har været sammen med
dem, og det gad jeg ikke. Det er sådan noget opdigtet
pjat. Min drømmepige er en der kan forsørge sig selv,
en der gerne vil have børn med mig, men en der ikke
gider at have et forhold med mig, og vil kunne finde
ud af det. Hun skal kunne finde ud af det spirituelt,
men hænge fast i at det ikke bliver os to. Jeg er ikke
til et fast forhold.
Hvordan blev sangen ”Kidd er din far til ” – hvad
inspirerede dig?
- En meget simpel aften på studiet, hvor der
skete mange ting på nettet, og så lavede jeg den og
så lød det meget godt. Dengang havde jeg ikke lyst
til at lave musik, men pludselig var jeg i studiet, og så
blev det til det.
Hvad ser du selv som dit største hit? Hvilket værk er
du mest stolt af?
- Oha, det er ret svært at svare på. Det er jo
svært at diskutere imod ’Kysset med Jamal’, for beatet
blev downloadet fra nettet, men det var det, der
startede rigtig meget for alle.
Kunne en HHX eventuelt have været noget for dig?
- Nej. Jeg gik på gymnasiet, på en STX, og så
gad jeg ikke det mere. Jeg gik på gymnasiet så længe
jeg syntes det var sjovt.
Har dine tatoveringer nogle betydninger?
- Jeg har bare fugle jeg godt kan lide. Jeg synes
det er et vildt dyr. Jeg kan bare godt lide fugle. Jeg
elsker fugle.
TEKST: CAMILLA LUND
22 TIETGENMAGAZINE

INTERVIEW MED KUNSTNER
Hvorfor stoppede du ikke projektet KIDD, som du udtalte tilbage i 2012?
- Fordi at... Jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet havnede i det program. Nu er det få, der har fået den
rigtige historie, men nu får i den også. Det var egentlig fordi at jeg var sammen med min ven, og vi havde en
hyggeaften. Jeg tror faktisk i er de første, der får historien. Så ringer Clemens, som hed Clement søndag på
DR, og spurgte om jeg havde lyst til at være med, hvor jeg svarede ”næ”. Jeg skrev på twitter en eller anden
aften at jeg ville stoppe med musik. Der var intet, der blev tænkt igennem. Jeg skrev det bare, og det var for
sjov, men så ringer de igen, og siger at de rigtig gerne vil have mig med i Clement søndag for at snakke om det,
hvortil jeg svarer ”Jo, men kun hvis jeg kan snakke med statsministeren”, og jeg mente det jo selvfølgelig ikke.
Jeg gjorde det jo for at være sådan ’haha’ agtig.
Så gik der en halvtime, og så fik jeg et opkald af DR, som sagde at jeg havde mulighed for at snakke med statsministeren
i morgen, hvor jeg var sådan ”Nå...”.
Men så tog jeg i byen, og var hjemme fra byturen 9-10 styks om morgenen, tog et par timers lur og så smuttede
jeg videre til DR byen. Lige pludselig stod jeg bare der foran en million mennesker, og jeg vidste ikke hvad
jeg skulle sige, og så snubler ordene bare ud.
- Selvfølgelig mente jeg ikke at jeg ville stoppe med at lave musik, men lige pludselig rodede jeg mig selv
ude i noget, hvor det blev forstået som om, at jeg ville stoppe.
- Altså det var så overdrevet som det var, at det hele gik så stærkt. Kan i forestille jer at sige ”Må jeg
snakke med statsministeren”, og så rent faktisk få lov til det?
Hvordan ser din fremtid ud?
- Det næste års tid udgiver jeg musik, og hygger mig.
TEKST: HIBAH EL-JARAYHI
TEKST: CAMILLA LUND
TIETGENMAGAZINE 23

MIDVEJSKRISER
GYMNASIELIVETS MIDTVEJS-
KRISER
Sidder du med følelsen af at du oplever en form for midtvejskrise i din gymnasietid? Hvis ja, så kan jeg fortælle
dig, at du ikke er den eneste. Vi oplever alle en form for midtvejskrise, om end det er i starten, i slutningen af
gymnasietiden eller op til flere gange.
Det er normalt at opleve en form for panik, usikkerhed, angst, træthed når det gælder en forandring i livet. Den
såkaldte krise rammer forskelligt og håndteres forskelligt, men de fleste vil føle at der kommer en ubalance i
tingene. Man kommer oftest ud for at midtvejskrisen er som en form for forløb. Her kan man skifte mellem de
forskellige faktorer såsom panik, angst, usikkerhed og dilemmaer og føle forskellige grader af det.
Når man oplever en form for panik, om end det er i starten, midten eller slutningen af gymnasietiden, så er der
mulighed for at mindske panikken og komme igennem det. ALLE kommer igennem.
Som 1.g’er er det ok at komme ud for en midtvejskrise. Man er lige begyndt på et nyt kapitel i sit liv og der vil komme en del ændringer i
ens normale rutine. Fx kan man føle sig usikker når man måske ikke ender i klasse med nogle som man kender. Ud over at lære nye ting,
skal man begå sig omkring nye mennesker og skabe nye bekendtskaber – dette kræver energi. Så roligt, måske er du træt ligesom alle
andre. Derudover er det et nyt sted, stor skole og anerledes undervisning. Der skal tages valg såsom studeretning og finde sin plads som
elev blandt resten af skolens liv.
Det nye, både omgivelser, mennesker og undervisning, vil for nogle i starten være meget overvældende, og her skabes bl.a. usikkerheden.
For nogle der vil denne usikkerhed være for meget, og de kan derved have tanken om, at ville droppe ud. Her skal man tænke på flere små
faktorer, som at det gavner med en færdiggjort uddannelse, og det er til at komme igennem, hvis bare man følger med i timerne, får lavet
lektier og afleveringer i god tid. Man skal også tænke på følelsen, man vil få når man engang når til 3.g, og er færdig med gymnasiet.
Hvis du oplever panik mht. studieretning, så skal du vide, at det er helt forståeligt. Du er lige startet i gymnasiet, enten fra 9. eller 10. klasse
eller fra efterskole. Nogle ved allerede, hvad de vil efter gymnasiet, men andre gør ikke. For ikke at ende i helt panik, så kan man stille og
roligt kigge på, hvilke muligheder skolen tilbyder. Altså her menes det, at man skal kigge på, hvilke interesser man har inden for det faglige,
eller hvilke fag der lyder interessante. Ud fra dette der kan man godt vælge en studieretning, som man for det første ikke skal trækkes
igennem i tre år, men som også åbner op for eventuelle ønsker i fremtiden.
RO PÅ VENNER!! Jeres kammerater er i samme båd. Benyt jer af mentorer og vejledere, de er altid søde og klar til en hyggelig snak.
Som 2.g’er vil man kunne opleve en midtvejskrise i og med at man er nået til det, der siges at være det hårdeste år at komme igennem.
Her er det helt i orden at møde midtvejskrisen. Den kan opstå ved, at man kan opleve tendenser til stress, i og med at man eventuelt
afslutter en del fag, har en del lektier og har store afleveringer. Hvis man kommer ud for et dilemma med, om man skal droppe ud af gymnasiet,
så skal man her tænke på, at man er næsten halvvejs. Det hårde bliver nemmere og i nærmer jer efterhånden skoleårets midtpunkt.
Man skal bare lige gennem de hårde perioder med afleveringer og lektier, som mange andre har kunnet klare ligesom vi også vil.
Ved at man har mange lektier og afleveringer, kan man lave en tidsplan eller lektieplan over ugen, så man har et overblik over, hvad man
skal have nået at lave i løbet af den givne uge. Dette er med til at mindske stressen. En anden ting man også kan gøre, er at lave lektier
og afleveringer på forskud. Hvis man laver sine lektier på forhånd, så er der et større overskud til at lave afleveringer. Hvis man laver sine
afleveringer i god tid, så er der mere plads til at lave lektier.
Ved at man er på forskud med både afleveringer og lektier, og evt. har skabt sig et overblik over ens uge, så bliver det hermed også en
smule nemmere at overskue gymnasiet - og specielt 2.g.
Som 3.g’er er det fuldstændigt forståeligt at gennemgå nogle af de faser, som indgår i en midtvejskrise, da man er så tæt på at færdiggøre
gymnasiet, hvilket har været en del af ens liv i de seneste 3 år. Det er hvad man har vænnet sig til, og nu er det ved en vejs ende. Her kan
der opstå panik, for nu skal man efterhånden have besluttet eller taget stilling til, hvordan man vil komme videre i livet, og herefter skabe
en karriere.
Nu er fokus på lektier og større afleveringer blevet mindre, dog er der stadig DIO i starten af året og eksamenerne, men nu er man så tæt
på slut, at det næsten virker ubetydeligt. Man kan dog stadigvæk komme ud for en tendens til stress, da man evt. skal læse op på fag til
eksamenerne og lave de sidste store afleveringer. Derudover kan det være svært at holde fokus, da man begynder at tænke fremtid.
24 TIETGENMAGAZINE

MIDVEJSKRISER
Her kan man igen mindske stressen, ved at fastlægge ens planer for enten ugen eller den kommende måned. Man kan også skabe et
overskud, ved at lave afleveringer og lektier på forskud. Man kan også allerede så småt begynde at læse op på nogle af de fag, som man
ikke føler sig helt sikker i.
Hvis man oplever panik, i og med at man nu er ved vejs ende på gymnasietiden, så kan man gøre nogle ting, som vil hjælpe en, således
som ved lektier og afleveringer. Man kan enten lave en tidsplan for ens nærmeste fremtid, altså hvad vil man gerne nå at opleve eller
opnå, inden at man finder sit faste job. Det kan også være, at det er med til at give en idé til hvad man vil, hvis man ikke har nogen som
helst idé om, hvad man vil efter gymnasiet. Man kan også skabe sig et overblik over, hvilke muligheder man er mest interesseret i efter
gymnasiet og her så småt begynde at undersøge ens muligheder. Ved at gøre dette mindskes panikken for ens nærmeste fremtid i og
med at man kan skabe sig et form for overblik. Overblik over hvor man kan gå hen, og hvilke muligheder der er.
Så for at opsummere. Uanset om man har en form for krise i enten 1., 2. eller 3.g, så
gentages de følgende muligheder for at overkomme den:
Når man har tankerne om at droppe ud, så er disse få ting, som man skal genoverveje:
1. Det er klogest at færdiggøre din uddannelse.
2. Du skal nok overleve det, hvis du bare sørger for at følge med i timerne og få
lavet lektier og afleveringer i god tid.
3. Det skal nok blive nemmere.
Når tanken om at droppe ud er blevet mindsket en smule, så kan man komme ud
for, at det nu er stressen der træder til. Her skal man tænke klart, og forsøge at finde
løsninger på at mindske denne stress:
1. Lav en tidsplan/lektieplan over ugen, så man på forhånd ved hvad man skal
nå at få lavet i løbet af ugen.
2. Lav lektier på forskud, så der er et større overskud til både afleveringer, undervisning
og fritid.
3. Vær på forskud med afleveringer. Få lavet din aflevering i god tid, så man ikke
sidder med den få timer før deadline.
4. Forsøg at få skabt et overblik over hvor lang tid hver lektie eller aflevering
tager, og inkludér da dette i din tidsplan.
Og ellers så er det bare at huske på, du skal nok klare det! Man kan med andre ord også sige: ”Stick through it, and you will
be just fine”
TEKST: JULIE ARNDAL
TIETGENMAGAZINE 25

KEVINS KLUMME
PLADS TIL FORSKELLIGE MENINGER
Fredag d. 17 november lagde Tietgen hus til valgdebat, som skulle lede op til kommunalafstemningen
d. 21. Stem’erne, som programmet hed, besøgte Tietgen eftermiddag med håb om, at overbevise
den unge generation om, at det at forholde sig politik og afgive sin stemme var vigtig.
For mange var valgdebatten en succes, som gjorde politik forståeligt og hjalp med afklaring i forhold
til hvor stemmen skulle falde. En del elever forklarede det gav en ro, at langsomt finde ud af hvad de
forskellige partiers ståsted var. Derudover mente mange at den anerledes undervisning samt skolens
støtte til dette var et stærkt signal at sende. Dog var der også andre, som ikke mente Stem’ernes
besøg var en succes. Og netop modsatrettede holdninger skal der være plads. En af Magazines
egne skribenter udtrykker sin holdning og giver velovervejede argumenter for hvorfor valgdebatten
ikke udelukkende var en succes.
Kevins holdning:
Politik kan utrolig nemt komme til at virke kedeligt, irrelevant og alt for kompliceret til at overhovedet prøve at forstå. Der diskuteres store
mængder penge, som man ikke rigtig kan forholde sig til og tit aner man ikke hvad folk egentlig laver i byråde. Dette er et kæmpe problem.
Det kan alle vidst blive enige om. Vi unge er fremtiden og hvis demokratiet skal overleve, så bliver alle nødt til at engagere si, og finde politik
interessant nok til, at ville deltage i det. I hvert fald når der er valg. Der findes utrolige mange politikere, privatpersoner og organisationer,
som prøver at øge interessen for politik blandt unge. Én af disse er: ”Stem'erne”.
Dette initiativ er støttet af de store medier, såsom TV2 og DR, og selv vores politikere gør alt hvad de kan for, at initiativet kan få medvind.
Ifølge Stemmerne skal demokrati være for de unge. Det skal være sjovt og hipt. Det skal være nemt og overskueligt. Det skulle åbenbart
være en god idé. Ifølge mig er det lige præcis, hvad der er galt med projektet.
Demokrati er en gammel idé, som stammer fra det gamle Grækenland og Rom. En styreform, hvor folket har lov til at vælge deres egne
ledere og på den måde have den største indflydelse og magt, når det kommer til hvilken retning et land skal styre mod. Dengang vægtede
de riges stemmer mest. Så forsvandt demokratiet i en god tid, hvor vi levede under konger og dronninger, som alle havde varierende succes i
deres regimer. Folk endte med at blive træt af dette og mens nogle kæmpede i mange år samt ofrede deres liv for at kunne etablere demokrati
i deres land, så gjorde vi intet andet i Danmark end at møde talstærkt op foran kongen, hvorefter han overgav magten.
Dette har ledt til en interessant forskel i dag mellem dansk demokrati og andre udenlandske. I Frankrig og USA hylder man demokratiet, som
noget nærmest helligt og det har en meget central placering i forhold til folkets selvforståelse. Folkets selvbestemmelse er altså definerende
for disse landes kultur og tradition. Her er unge en del af demokratiet og har en stemme som alle andre. De deltager også aktivt udenfor
valgperioder, ved at være medlem af en politisk ungdomsorganisation, og på den måde kæmpe for hvad de tror på. Derudover overbevise
mange mennesker i processen, som er både ældre og ”klogere” end dem selv. Hvad man tværtimod ikke finder disse steder, det er initiativer
som Stemmerne, med så stor støtte fra store mediehuse, som samtidig modtager millioner i støtte fra staten.
Dette er ifølge mig fordi demokratiet for dem ikke er en joke. Når vi taler om hvordan vi skal regere vores land, så er det en kompliceret sag,
som man skal investere tid i at forstå, og som jeg mener vi ikke bare kan koge ned til et sjovt livestream på Facebook, med en vittighed om
forskellen på en giraf og en løve. Det lyder selvfølgelig ufatteligt arrogant at sige, at demokratiet er for dem, som gider at bruge tid på rent
faktisk at sætte sig ind i hvordan tingene foregår samt at kunne tolke hvad politikerne siger og mener. Det er hvad jeg mener.
Nogle ville argumentere for, at Stemmerne bare prøver at bringe politik ned i en højde, hvor alle kan forstå det. Et ret uskyldigt og også nobelt
mål. De ville måske også nævne, at valgdeltagelsen i Danmark er
markant højere end den er i et land som USA. På den måde virker det, at sænke demokratiet til et niveau, som alle nogenlunde kan forstå.
Hvad jeg mener til dette er, at de forgifter landets ungdom, altså os. De lærer os alle noget helt forkert om, hvordan man styrer et land og
også om hvordan man i virkeligheden burde styre et land. Ud over det, så mener jeg at de taler de ned til os alle sammen og antager at vi er
meget dummere end vi i virkeligheden er. Her er hvorfor:
Nutidens journalister og politikere sætter standarden for hvordan demokratiet fungerer, og hvad vi unge kommer til at se som værende
det normale niveau at skulle leve op til. Lige nu er standarden relativt høj, og man skal helst følge med i aviserne dagligt, eller i hvert fald
flere gange om ugen, hvis man skal have fuldstændigt styr på alting. Ud over det, så skal man vide noget om hvilke ideologier vores partier
er inspireret af, og hvad de kæmper for. Det kræver selvfølgelig også, at man kender alle partierne. Når man følger med i disse ting og har
opnået en grundlæggende forståelse for dem alle, så har man en relativ god platform for, at kunne tolke politikernes løfter og opførsel og
dermed også finde ud af, hvor det er bedst at sætte sit kryds ved næste valg.
Dette er en standard, som mange generationer har kæmpet for at nå til. Et oplyst demokrati, hvor borgerne er veluddannede og derfor ikke
26 TIETGENMAGAZINE

KEVINS KLUMME
narres særlig let af politikere, som for eksempel partiet ”Befri Fyn”, som jeg mener er den største joke på Fyn, og som vi nok alle gerne ville befries
for. Når initiativer såsom Stemmerne prøver at sænke denne standard og endda tager partier som Befri Fyn seriøst, så prøver de samtidig
at vænne os alle sammen til, at vi ikke behøver tænke over, hvad partierne egentlig mener og prøver at gøre når de kommer med slogans, og
hænger pæne valgplakater op. Jeg tænker dette kun gør os alle sammen dummere, og gør kun demokratiet mere ligegyldigt, og folk kommer til
at stemme ud fra, hvem der ser pænest ud eller hvem der kommer med de bedste løfter, selvom man intet aner om, hvordan de vil finansiere
noget som helst, eller hvilke værdier de kæmper for. Det er gift for vores samfund, og jeg synes vi skal afvise Stemmerne med det samme.
Når jeg siger, at Stemmerne også antager, at vi alle sammen er dummere end vi i virkeligheden er, så er der en rimelig og god grund til dette.
Hvis initiativet mente at vi var kloge nok til at forstå, hvordan demokratiet fungerer, og at analysere hvad politikerne vil, så ville deres events
udelukkende gå ud på, at arrangere debatter for os, med unge kandidater selvfølgelig, rundt omkring på Fyn’s skoler, sådan at vi alle sammen
får tid til, at kunne sætte os ned og høre på, hvad alle kandidaterne egentlig mener. Så kan vi selv tage stilling til, hvad vi synes om dette. Så
kunne vi alle sammen være glade, og samtidig også mere oplyste end vi var før denne debat. Det er dog ikke, hvad Stemmerne laver.
I stedet skal vi alle bruge timer på, at sidde og se på klip på en TV skærm, hvor personer snakker om manglende dækning på telefonen ude på
landet, samt hvordan busserne kører dårligt ude på landet. Det kunne i sig selv være fint, hvis det ikke var fordi, at så meget tid går med at se TV,
at kandidaterne knap nok har tid til at svare, og når de endelig gør det, og så snakker om letbanen inde i centrum, så gider værten ikke at stille
kritiske spørgsmål til dette. Såsom: ”Hvorfor snakker du om letbanen, når problemerne er ude på landet, og ikke inde i byen?”, men i stedet har
han travlt med at kunne videre til næste ”fede” indslag eller joke. Det betyder, at hver kandidat kun får lov til at snakke to til tre gange i løbet af
hele debatten, og vi er ikke blevet meget klogere på, hvad nogle af dem i virkeligheden mener. Ikke så meget mere, end hvad vi vidste i forvejen
i hvert fald. På denne måde spilder initiativet bare vores tid, i stedet for at gøre os klar til at kunne stemme.
Derfor lyder min helt klare opfordring til vores skole. Lad aldrig Stemmerne komme ud og spilde vores tid igen. Gør os klogere på valgene når de
kommer, og gerne endnu oftere end det. Vi vil gerne engagere os i samfundet, og forstå det ordentligt. Men det vil Stemmerne aldrig kunne gøre
for os. Konceptet er forfærdeligt, og fungerer kun som simpel underholdning. Hvilket politik aldrig må være. Lad os organisere vores egne politiske
events, og give rigtig taletid til politikerne, med tid til at være vi kan være kritiske overfor dem, og hvad de siger. Gør Stemmerne stumme.
TEKST: KEVIN KIILERICH OG EMMA EDLEFSEN
TIETGENMAGAZINE 09

BREVKASSEN
INTERVIEW
TIETGENS B
Hej jeg har et spørgsmål angående min kat.
Min kat går tit rundt udenfor og jeg er lidt nervøs for den er blevet gravid, den bløder ud af missen. Jeg
ved ikke rigtig om jeg skal tage den til dyre lægen, hvad siger i?
Hej Katte ejeren
Man kan aldrig gå for meget til dyrlægen, så hvis du er i tvivl, så go ahead og få det tjekket. Dog er blod
ud af missen normalt bare et tegn på ”løbetid” og betyder at din søde kat ikke er gravid. Så ånd lettet op,
du skal ikke være far endnu ;)
Mvh
Brevkassen
Hej brevklasse
Hvor meget salt skal man spise på en time for ens forældre skal forudbestille en præst til en, så han
kan sige ens sidste bøn, inden man tager det sidste gram af salt.
Mange tak.
Mvh. DepressedSaltGuy
Hej DepressedSaltGuy
Siden dette er anden gang du spørger ind til dit salt forbrug, må du virkelig have et problem med salt.
Derfor foreslår vi på brevkassen, at du dropper at afprøve dette, idet du tydeligvis allerede får nok salt og
derfor i stedet burde gå op i andre ting end salt – har du overvejet peber?
Mvh
Brevkassen
Hej brevkasse
Jeg har i en periode nu været forelsket i en pige fra min klasse, vi kan bruge dæknavnet "stjerneskud" for at
holde hendes identitet anonym.
Det startede alt sammen i midten af sidste skoleår omkring januar, da hun fik en kæreste som nu er gået
ud.
Skal jeg åbne op for hende og fortælle hende hvad jeg føler eller skal jeg bare skjule hvad jeg føler, og håbe
på at følelserne går væk? Jeg er VIRKELIG vild med hende...
Mvh. den fortvivlede 3.g'er
Hej søde fortvivlede 3.g’er
Du er ikke den første og nok heller ikke den sidste person vi hører om, som er forelsket i en pige med kæreste.
Vi vil på ingen måde råde dig til, at prøve at ødelægge et forhold, da de to personer har valgt hinanden og at
der måske er en grund til, at det ikke blev dig.
Når det så er sagt, så er det set før, at man kan score selvom der er målmand på, så hvis du virkelig føler for
det er der altid den mulighed, selvom det ikke er en opfordring fra os.
Mvh
Brevkassen
28 TIETGENMAGAZINE

BREVKASSE
BREVKASSEN
INTERVIEW
Hej Brevkasse
Kender 2 piger fra 301 som går mig på nerverne. Rikke og Caroline for at være helt præcis…
Hvordan kommer jeg hurtigst af med dem, behøves ikke at være skånfuldt, tænker de godt
kan klare mosten.
Kh.
Zacho
Hej Zacho
At folk går nogen på nerverne er helt normalt og er derfor også en situation man skal kunne
håndtere. En kilde har oplyst os, at du faktisk er gode venner med disse piger og at de faktisk er
super søde. Så vores gode råd er, at du bare skal elske dem, så meget som de elsker dig og se
gennem fingrene med deres irriterende stunder, som hænder engang imellem. Husk, dem man
driller, kan man jo lide ;)
Mvh
Brevkassen
Hej Brevkasse
Jeg skriver fordi pigerne fra min klasse og jeg sad og spiste vores frokost ude ved de grønne sofaer.
Mens vi sad og spise - kunne vi nysgerrigt høre at nogle piger talte om vores kære klassekammerat
,Viktor Heins, som også er formand for Tietgen Aktivitetsudvalg. De snakkede om, hvor han havde
klasse samt hvordan de savlede over ham når han kom gående med et lille skævt smil, hans frække
krøller og hvor GOALS han egentlig er ;) Derfor vil vi gerne hjælpe de søde 1.g'er på vej.
Hvordan scorer man selveste aktivitetsformanden Viktor Heins? Og hvordan får man fat i hans snapchat?
Hilsen pigerne fra Viktor's klasse.
Hej pigerne fra Viktor's klasse.
Hvis i prøver at bilde os ind, at i heller ikke bliver lidt bløde i knæene, når han kommer med det skæve
smil, så ved vi ikke hvad der lige sker. Viktor er en super sød fyr, så interessen hos ham er de søde
1.g’ere nok slet ikke alene om. Men frygt ej, det er ikke umuligt at få den krølhårede drengs opmærksomhed.
Vi vil prøve at hjælpe alle jer derude, som sidder og dagdrømmer lidt om selveste Viktor Heins:
Step 1: Meld jer ind i aktivitetsudvalget! Det er et fedt udvalg og den største fordel er, at Viktor jo så vil
vide, hvem i er ;))
Step 2: Snak løs med ham! Han er ikke farlig og bider (næsten) ikke.
Step 3: Vær dig selv!! Det er altid det mest tiltalende for en dreng, at en pige tør hvile i sig selv.
Ved følge af disse steps, burde den allerede være halvt inde. Og ellers er det op til personen selv at
klare den herfra. God hunt!
Mvh
Brevkassen
TIETGENMAGAZINE 29

SUNDHED
HVAD ER DEFINITIONEN AF
Sund kost og regelmæssig motion er hvordan langt de fl
sundhed. Men hvem er det egentlig, der bestemmer defi
Sundhed og motion er to begreber, som adskillige vil kunne
definere uden problemer, da det jo er ”indlysende”, hvad de to
termer refererer til. Det spiller jo en (måske) alt for stor rolle i
vores hverdag, så at kunne forklare begreberne bliver jo ingen
udfordring, ville nogen af os højst sandsynligt argumentere
for. Det gælder simpelthen om at spise varieret, dyrke regelmæssig
motion og have en sundere kost. Der har aldrig
været så meget fokus på sundhedsidealer, som der er i dag.
Det handler primært om social accept. Det er nemlig vigtigt
at se præsentabel ud, for at kunne blive accepteret i dagens
senmoderne samfund. Flad mave, trænede arme, markerede
ben og så den såkaldte ”bubblebutt” er opskriften på anerkendelse,
og den vil vi gerne have meget af. Det hele handler
om at være fit, fittere og fittest. Hvad der er vigtigere er vores
tendens til at lade sundhedsfanatismen tage overhånd, for
med hjælp af den voksende sundhedsfanatisme, har vi været
innovative og udviklet sygdommen, ortoreksi i vores samfund,
som er en moderne form for spiseforstyrrelse, hvor man er
besat af særlige kostplaner, sund mad og ekstrem meget motion.
Vi bliver jo allerede som børn hjernevasket med diverse
retningslinjer til et sundere – og raskere liv. Havregryn, skyr,
yoghurt, frugt og masser af vand er den typiske sunde morgenmad,
som vi får serveret af vores forældre i vores opvækst,
hvilket viser lidt at sundhed ikke er noget helt nyt fænoment.
Vi danskere er begyndt at dyrke dette, men når vores tilgang
til det går i markant nybrud og når der lige pludselig går
ekstremisme i det, virker det temmelig fatalt. Det er som om,
at samfundet forbinder det sunde liv med det gode liv, og så
virker de overvægtige i samfundet pludselig som de ynkelige
og magtesløse, fordi de tilsyneladende intet kontrol har over
deres livsstil. Vi vil hele tiden gerne følge med i bølgen og være
en del af de forskellige nye trends, der dagligt florerer. Jeg
er ikke et sekund i tvivl om, at vi gerne vil signalere et vigtigt
budskab til omverdenen, men hvorfor har vi konstant behov
for at skulle fange andres opmærksomhed, for at kunne føle
os værdige nok?
Vi har i Danmark skabt så stort et fokus på sundhed, at det
er blevet vores nye mantra. Det er lidt som om, at vi dyrker
det, som var det vores nye religion og det er som om vi føler
os ’dømte’ til at være sunde fra det sociale og politiske pres.
Det er ingen hemmelighed, at sundhedsepidemien har taget
verdenen og ikke mindst Danmark med storm, og at det har
taget overhånd, men måske er fedmeepidemien en lige så
stor trussel for vores samfund som sundhedsepidemien er.
For hvis man tænker over det, så kan fedme frembringe livsfarlige
sygdomme, som nærmest tvinger vores overvægtige
medborgere i sygedagpenge, hvilket ikke vil gavne velstanden
i vores samfund. Det resulterer i mindre arbejdskraft og
færre penge til statskassen. Ud over det, så kan fedme også
være med til at forværre det sociale miljø, fordi man ikke
bruger lige så meget tid med sin familie og venner, som man
gør med sofaen og tv’et i stuen. Jeg siger ikke, at vi skal leve
i en verden, hvor en størrelse 0 skal være målet, og hvor vi
tilbeder diverse anorektiske modeller, men det er i lige så en
høj grad også forstyrrende for samfundsudviklingen at skulle
tackle overvægtige mennesker. Det virker lidt paradoksalt, og
man burde måske finde en balance i det hele, for enten er vi
overvægtige og frembringer en masse sygdomme, som tvinger
os i førtidspension, som så har en negativ påvirkning på
velstandsudviklingen, og ellers lever vi i et samfund, hvor det
er svært at finde social accept, hvis man ikke konsumerer
på økologiske sunde varer og motionerer flere timer dagligt.
Hverken det ene eller det andet er jo sundt.
30 TIETGENMAGAZINE

SUNDHED
SUNDHED?
fleste vil definere ordet
finitioner af ord?
En tredje ting, som jeg også på ingen måde finder sundt, er vores tendens til at kritisere, nedgøre og afgøre hvad
der er rigtigt eller forkert i vores samfund. Det er hele tiden vigtigt for os at fremhæve andres elendighed, for selv
at kunne føle os selvsikre. Det kan godt være, at vi alle går efter den veltrænede krop og den sunde kost, men hvor
nyttig er den, når vi i sidste ende ikke føler os helt sunde psykisk? Sundhed er jo godt, og det behøves der slet ikke at
sættes et spørgsmålstegn ved, men hvad er sundhed og i hvor høj grad skal den dyrkes før det bliver for usundt?
• Cirka 13% af den danske befolkning lider af fedme.
• Omkring 40 mio. Europæiske borgere lider af fedme.
• WHO påskønner at 60-70% af alle europæere vil være overvægtige i 2030, hvis udviklingen i den usunde
livsstil fortsætter.
• Ortoreksi er en form for spiseforstyrrelse, hvor man er besat af sund mad og særlige kostplaner.
• Antallet af danskere, der er medlem i et fitnesscenter, er steget fra 460.000 i 2006 til 810.000 i 2014.
• Alkohol nedsætter evnen til at forbrænde fedt.
• Pasta, ris og brød er sundt, så længe det er fuldkorn, da du får kostfibre, mineraler og vitaminer.
• Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005 har 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år en form for spiseforstyrrelse.
• 31.500 lider af overspisning.
• 21000 havde bulimi.
TEKST: HIBAH EL-JARAYHI
TIETGENMAGAZINE 31

HOROSKOPER
FIND DIT HOROSKOP
DECEMBER 2017
TEKST: ANONYM ASTROLOG, MED PROFESSIONEL BAGGRUND, ELLER NOGET…
Vandmand: 21. januar – 18. februar
Starten af december er en spændende
tid til rejser og udenlandske
kontakter, og du ønsker måske at
bruge noget tid væk fra din normale
residens. December er en virkelig
positiv måned til at opnå dine
drømme for fremtiden. Ting falder
på plads, professionelt, personligt
og socialt, og det er spændende.
Der sker en masse i din skolegang
nu, og efter en tid med forberedelser
og studier er det nu tid til at
udvide dit område af indflydelse.
Enten er der nye og magtfulde spillere,
der tager lederrollen i relation
til dig, eller du indtager selv en mere
prominent rolle. I den sidste del af
december er der en større involvering
med venner.
Fisk: 19. februar – 20. marts
Du starter nu på en ny rejse, som
over de kommende år vil tage dig til
mørke og magiske steder, og vække
en rigtig dyb forståelse for de
skjulte indflydelser, som guider os
igennem livet. Det er den perfekte
tid til rejser og studier, og til enhver
aktivitet som udvider dine følelsesmæssige
horisonter. I starten af
december er det en tid, hvor du måske
møder en dyb og kærlig person,
som både er afhængig af dig, men
som også kan berige dit følelsesliv.
Denne person kan være på dybt
vand og har brug for vejledning.
Fordi det er en tid hvor din indsigt
er stærk, og din empati er meget
svag, syntes du måske, at der er
mange mennesker, som søger din
forståelse.
Vædderen: 21. marts -20. april
Du går ind i en periode hvor ting i
forbindelse med materiel og følelsesmæssig
tryghed kræver voksende
vigtighed. Dette kan f.eks.
være en interesse for psykologi på
den ene side, og økonomisk afhængighed
på den anden. December
karakteriseres af relationer, og det
er en tid, hvor du går langt for folk,
du holder af. Der er øjeblikke med
sårbarhed hvor din afhængighed
kan underminere dig, især efter
midten af december, hvor det er
vigtigt at holde dig ude af konflikter.
Det er en tid hvor kompromisser
især på den professionelle side kan
være tilrådelige. Når måneden går
mod slutningen, hævder du din
uafhængighed og finder styrke gennem
støtte fra mentorer, som deler
dine principper.
Tyr: 21. april – 21. maj
Når Jupiter påbegynder en transit
fra dit syvende hus (huset for
parforhold), kan du forvente, at det
næste år kommer med en vigtig
udvikling. Når din tegnhersker,
Venus, bevæger sig ind i Skorpionen
for at møde Jupiter i løbet af den
anden uge af måneden, går den
sande betydning af relationer op for
dig. Du er mere tunet ind på dem,
du elsker end nogensinde før. Det
der i virkeligheden sker i denne tid
er, at du er mere tunet ind på andre,
ikke kun på det personlige plan,
men også på et universelt niveau.
Mens intime relationer kræver en
ny dybde, bliver du også mere socialt
opmærksomme. Dette vækker
drømme om at livet kunne være
bedre for dine venner, men som har
sorger at beskæftige sig med.
Tvilling: 22. maj – 21. juni
Når din tegnhersker, Merkur, går ind
i dit modsatte tegn, Skytten, i slutningen
af den første uge af december,
er der skift i fokus, og der starter
en mere udadvendt fase, som vil
dominere resten af december. Det
er en tid med mange møder, hvor
du undersøger territorier udenfor
din komfortzone. Du er nødt til at
træde varsomt den anden uge i
måneden da, du har det med at
overvurdere dine evner. Livet bliver
meget interessant når december
går mod enden, da Merkur aktiverer
Saturn og Uranus hvilket betyder, at
du bliver involveret i store programmer
omkring forandring. Der vil hvile
en masse ansvar på dine skuldre
på dette tidspunkt, så du er nødt
til at tage overarbejde og passe på
ikke at love mere for meget.
Krebs: 22. juni – 22. juli
Du går ind i en vigtig periode med
intimitet og kreativ dybde, som alle
32 TIETGENMAGAZINE

HOROSKOPER
Når du når mod slutningen af måneden vil store planer
bringe frugt. Du vil få meget ansvar på dine skuldre, så
påtag dig ikke mere end du kan klare.
Vægt: 24. september – 23. oktober
December starter med en følelse af at du har kontrol
over dit liv, og drager fordel af at være i en stærk position.
Det er en tid med frihed og uafhængighed. Partnere
skubber dig væk, men kan også være lidt svage eller
afhængige, især i løbet af den tredje uge af måneden.
Omkring den 7. december er der vigtig ændring i fokus,
hvor du bliver mere opmærksom på din svage position.
Dette er en tid, hvor partnere kan være i en bedre position
end du, og derfor kan hjælpe. Relationer i løbet af
slutningen af måneden kræver større emotionel dybde
og større sårbarhed. Det at have empati for fejl fra både
dig og andre, er nøgle emne i denne måned.
bliver vigtige i dit liv. De vigtige relationer med de mennesker,
man vil gøre et godt indtryk på, fylder mere i din
bevidsthed. Der varsler store forandringer næste år,
hvor du vil være stærk engageret i innovative grupper.
Så december er et godt tidspunkt til at tage forudgående
initiativer med hensyn til dette. Midten af december
er en dyb, romantisk tid, og relationer vil karakteriseres
ved dybde og intensitet. Dem du er intimt involveret
med, vil være mere krævende og følsomme omkring din
følelsesmæssige interaktion. Du kan ikke skøjte hen
over overfladen i en relation. December handler primært
om at blotte din sjæl og dine dybeste sårbarheder.
Løve: 23. juli – 23. august
I løbet af største del af december vil du være optaget
af nye muligheder og udvikling der handler om hjem og
familieliv. Følelsesmæssigt er det en, hvor du kan komme
ned til rødderne af familieproblemer. Faktisk vil det
kommende år karakteriseres af en dyb indforståelse af
skjulte problemer i forbindelse med din familie. De sidste
ti dage af december er en langt mere udadvendt tid.
Det er en periode, hvor du viser dig fra den bedste side.
Det er alletiders tidspunkt til at hjælpe børn med deres
uddannelse eller planer for fremtiden, og det er også en
god tid til rejser og udenlandske kontakter. De sidste
stadier af et kreativt projekt kan falde på plads nu, og
der kan bygges en kulturel bro.
Jomfru: 24. august – 23. september
I starten af december ligger din interesse i at afdække,
hvad der enten måtte ligge af hemmeligheder. Dette
handler især om kommunikation med folk, der er tæt på
dig. I øjeblikket, og faktisk det næste år, er der ny fokus
på dybdegående indlæring og kommunikation. Det er
den perfekte tid til studier og uddannelse, men de emner
du er nødt til at mestre er på et emotionelt niveau.
Sensitive emner kommer op til overfladen. Der er også
stærk fokus på hjem og familie efter den første uge af
december.
Skorpion: 24. oktober – 22. november
Nu hvor Jupiter er i dit tegn, er det teoretisk set en tid
med oplysning og styrke for dig. Men i løbet af december
er du ikke i stand til at skabe kapital på denne styrke.
Du oplever at du er i dødvande. Du er nødt til at slippe
illusionerne midt i december, og i slutningen af måneden
er der en frigørelsesproces på dagsordenen. Svagheder
som afhængighed og jalousi har det med at komme op
til overfladen. Jupiter er i dit tegn det næste år, og det
vil faktisk sørge for, at dybde og intimitet er det, som dit
liv skal handle om. I slutningen af måneden vil du være i
stand til at få adgang til din naturlige styrke og karisma.
Skytte: 23. november – 21. december
Nu hvor din tegnhersker, Jupiter, er i dit 12. hus og i det
næste år, hvor den vækker et behov for mere åndelig
dybde, vil december blive en tid med justeringer. Din
skole kan forhåbentlig forblive et stabilt sted og kan
sørge for stabilitet i dit daglige liv. En ven kan spille en
vigtig rolle i dette eftertænksomme stadie af dit liv.
Først i december vil kommunikationsplaneten, Merkur,
komme ind i dit tegn, og det kan betyde, at mens du
foretrækker at være stille og holde dig for dig selv, at en
partner eller associeret ønsker at være sammen med
dig. Dette kan dog være mere en hindring i den første
halvdel af december, men i slutningen af måneden kan
dette forsegles.
Stenbuk: 22. december – 20. januar
Den 11. december foretager din tegnhersker, Saturn,
en harmonisk kontakt med planeten Uranus, planeten
for innovation og forandring. Dette er den sidste af tre
kontakter i løbet af det sidste år, som viser at du er
involveret i en moderniseringsproces. Dette kan ikke
ske for tidligt, for du kan ikke lade være med at føle, at
du har været sat ud af spillet på det seneste. Dette kan
have effekt på alle områder af dit liv, men især vil det
have effekt på hjem og familie. I mellemtiden er der stor
aktivitet i dit sociale liv, hvilket delvist kan handle om
forandringer i lederskabet. De grupper der skabes nu har
stærke drømme men er svage i udførelsen af dem, og
senere bliver du nok mere involveret.
TEKST: CAROLINE BOSSEN & RIKEK VENDELBO
33 TIETGENMAGAZINE

ELEVRÅDET
ELEVRÅDET PÅ TIETGEN
Vinteren nærmer sig, hvilket normalt betyder, at det står en smule stille i elevrådet, men ikke i år. Den 6 november
er 1. årgang kommet i faste klasser, hvilket betyder at der i skrivende stund er ved at blive valgt elevrådsrepræsentanter
og suppleanter for 1. årgang. I starten af december vil det første elevrådsmøde for første årgang
blive holdt, hvor der blandt andet vil blive snakket om Danmarksindsamlingen, hvorfor I har valgt at studere på
Tietgen, hvorfor de respektive studieretninger er blevet valgt og der vil desuden også komme en gæst til det
første møde. Derudover har vi i elevrådet fået gang i teammøderne, som blev introduceret sidste år, hvor vi her
i ugerne efter SRO blev afleveret, har evalueret både DIO og SRO. Konklusionerne på disse evalueringer lignede
meget de samme som dem vi har set de tidligere år. I stor grad føler vi som elever, at der mangler en del kommunikation,
både lærerne imellem, men også fra lærere til elever. Dette er et fænomen, som vi ikke kun ser til
disse to opgaver, men også generelt i forhold til store opgaver, fagdage samt virtuelle forløb, hvorfor det igen
i år, er et af elevrådets fokuspunkter. Hvis vi bliver ved snakken omkring fagdage, så kan det nævnes, at vi er
kommet igennem med noget i forhold til disse, idet klasserne til tredje årgangs fagdag i engelsk blev blandet
en smule, godt nok ikke på den måde som det fra elevrådet side var tiltænkt, men vi er på vej i den rigtige retning.
Elevrådet er desuden også i gang med flere forskellige projekter, som måske ikke kommer så meget i spil nu,
men mere i foråret og i de følgende årgange. Elevrådet prøver på nuværende tidspunkt at få skrevet til en masse
virksomheder for at høre, om de ville være villige til at åbne deres virksomhed op og vise os elever rundt derinde.
Disse virksomhedsbesøg har vi tænkt os at lave forskellige udgaver af, forstået på den måde, at nogle vil være
frivillige og nogle vil være mere undervisningsrelaterede. Grunden til, at vi har tænkt os at lave sådanne tiltag er
hovedsaligt for, at skabe en forbindelse mellem undervisningen og erhvervslivet samt den hverdag der er gældende
i sidstnævnte. Det vil også sige, at der til hvert virksomhedsbesøg vil være et tema, der eksempelvis kunne
være lagerstyring, logistik eller marketing.
TEKST: ANONYM ASTROLOG, MED PROFESSIONEL BAGGRUND, TEKST: ELLER ELEVRÅDET NOGET…
Et andet af de meget store projekter, som elevrådet er inde over, er Danmarksindsamlingen. Danmarksindsamlingen
blev som bekendt startet med et brag i form af TV2 korrespondenten Simi Jan, der fortalte om hvordan
nyheder påvirker samfundet og om Mellemøsten og de konflikter der er dernede. Der vil så komme i hvert fald en
fællessamling mere for eleverne på første og anden årgang, der har relevans for Danmarksindsamlingen. Elevrådet
har i meget stor grad fået en stemme i forhold til planlægningen af Danmarksindsamlingen på Tietgen og
hvordan vi gerne vil have selve dagen til at se ud. På nuværende tidspunkt er vi godt med i forhold til den tidsplan,
der i starten af forløbet er lagt. Det vigtigste er, at i som elever på første og anden årgang, får husket jeres
mentorer på, at I skal vælge aktiviteter. Dette er vigtigt for jo før i får valgt, jo større chance er der for, at I får hvad
I vil have og dermed også får en fantastisk dag! På selve dagen er det allerede planlagt, at der vil være livemusik
fra vi starter omkring 12-13 tiden og frem til dagen slutter ved 17 tiden, hvilket er en stor forbedring i forhold til
sidste år. Desuden vil der ligesom sidste år, være præmier både til de klasser der samler mest ind, de grupper
der samler mest ind og de grupper der har de mest kreative ideer til hvordan man kan samle penge ind. Det med
at få samlet penge ind viste vi sidste år, at vi er virkeligt gode til, hvilket har resulteret i at vi i slut november får
Ruben Søltoft ud, som holder et lille stand up show, hvilket er præmien. Ud over at vi også kan vinde sådanne
gevinster i år, så er der også nogle lærerige ting i processen, både i forhold til at finde på ting, men også i forhold
til sponsorater og det at kontakte virksomheder. Desuden går overskuddet, der bliver genereret på dagen, til et
utrolig godt formål! Så find på nogle gode aktiviteter, få samlet nogle penge ind og få en rigtig god dag ud af det!
For at slutte Danmarksindsamlingen af vil jeg opfordre jer alle sammen til at invitere jeres forældre, venner m.m.
ud på Tietgen Handelsgymnasium den 2. februar 2018, hvor Danmarksindsamlingen løber af stablen for vores
vedkomne!
På trods af at vinteren er på vej, så er elevrådet ikke gået i vinterhi. Desuden er vi i elevrådet meget åbne for
input, spørgsmål og ideer til hvordan skolen kan blive bedre, disse kan i enten gå til jeres elevrådsrepræsentant
med ellers kan i kontakte elevrådsformanden Jonas jona989b@tietgen.dk.
34 TIETGENMAGAZINE

ANNONCERING
Tietgen Magazine er et magasin ”i fysisk form”, som udgives på
Tietgen Handelsgymnasium til alle studerende 4 gange årligt.
Tietgen Magazine udgives af skribenter og medlemmer af Promotionudvalget
på skolen, og finansieres udelukkende af annonceindtægter.
Tietgen Magazine for annoncører
Som annoncør i Tietgen Magazine kan vi garantere, at du/I kommer
ud med jeres/dit budskab til mere end 1.300 studerende i alderen
15-25 år. Hvis denne målgruppe dækker jeres/dit behov, står vi klar
til at udarbejde en løsning, som passer 100 % til jer/dig. De annoncepladser
vi kan tilbyde i Tietgen Magazine, kan desuden fås til yderst
fordelagtige priser. Det er hvad vi kalder for billig målrettet reklame til
næsten ingen penge!
Priser eksl. moms. i DKK | Få 20 % rabat hvis du annoncerer i et år
Helside (A4): 1.125,-
Dobbeltside (A3): 2.625,-
Halvside (A5): 600,-
Kvartside (A5): 375,-
Bagside (A4): 2.250,-
Priserne er vejledende. Passer ingen af mulighederne til jeres/dine
behov, kontakt os da for en samtale, hvor vi sammen finder en passende
løsning.
UDGIVER
Tietgen Cooperation
Elmelundsvej 10
5200 Odense V
tietgencooperation.com
cooperation@tietgen.dk
CHEFREDAKTØR
Emma Edlefsen
emma3270@tietgen.dk
Johanne Bonavent Nygaard
joha6395@tietgen.dk
LAYOUT
Johanne Bonavent Nygaard
joha6395@tietgen.dk
REDAKTION
Emma Edlefsen
Johanne Bonavent Nygaard
Hibah El-Jarayhi
Janet Schebye Knudsen
Isabelle Jørgensen
Kevin Kiilerich
Julie Elizabeth Klok
Caroline Greve Bossen
Rikke Heinsen Vendelbo
Dasha Proshkina
Julie Arndal
TIETGENMAGAZINE
FOTOGRAF
Musstafa Markabi
Nicklas Berg Hovesen
INFORMATION
#20 - December 2017.
Oplag: 750 stk
Trykkeri: Clausen Grafisk
SPØRGSMÅL & BESKEDER
Alle spørgsmål og beskeder bedes sendes
til redaktionen på redaktion@tietgenhhx.dk

www.
Salgsbureauet.dk
Facebook
.com/salgsbureauet
Tlf.
88 53 99 00
Hos Salgsbureauet har du også mulighed for
udstationering i vores afdeling i Spanien.