11.10.2017 Views

ANNIKA AAKJÆR OG THOMAS BUTTENSCHØN

Koncert med Annika Aakjær og Thomas Buttenschøn - anmeldelse bragt i Flensborg Avis den 15. april 2011.

Koncert med Annika Aakjær og Thomas Buttenschøn - anmeldelse bragt i Flensborg Avis den 15. april 2011.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

KULTUR

F L E N S B O R G

FLENSBORG AVIS — Fredag 15. april 2011 — 17

FOTOS: POVL KLAVSEN

- Kan vi få noget øl herop på scenen, lød det fra Annika Aakjær og - mest - Thomas Buttenschøn efter, at de i hele første sæt havde slukket tørsten med sodavand. Aakjær optrådte med noget, der

skulle forestille en høvdingepryd - og Buttenschøn med den formidable frisure, der forsvandt i Volksbads sorte loft.

Frøken rød og herr sort

Anmeldelse. En glad sort

dreng med et kæmpe garn

og en blanding af Pippi

Langstrømpe Ronja Røverdatter

gav en formidabel

koncert for de kloge hoveder,

der var mødt op i

Volksbad i Flensborg.

FLENSBORG. Af alle de mange hadegrupper,

der findes på Facebook, har

Thomas Buttenschøn også fået sin.

Han synger som lort. Han er grim.

Han har lædersandaler. Og han lugter.

Lyder nogle af begrundelserne.

Fred være med dem, der kan finde

på at hade Thomas Buttenschøn.

Når han går på scenen med sit store

sorte garn og sine søde mørke øjne,

så er vi nogle, der ikke kan andet

end at blive glad oveni. I Volksbad i

Flensborg, hvor loftet er sort som en

neger (sådan noget må man egentlig

ikke sige mere), blev hans anarkistiske

hårvækst ét med universet. Det

var et syn for guderne - og musikken

kræs for ører og forstand.

Og det med en blanding af Ronja

Røverdatter og Pippi Langstrømpe

ved sin højre side. En fræk farverig

kælling med en sort humor, der det

ene øjeblik konkurrerede med hendes

musik og det næste øjeblik gled ind i

musikken - blev en del af den. Annika

Aakjær hedder hun - og hun forklarede

selv lidt om sit ophav:

- Jylland ligner en nissemand. Jeg

kommer oppe fra hatten, og nu er

jeg nede i røven, lød det med en

stemmeføring, der i hvert fald ikke

sælger vaskepulver. Men gjorde det

billedligt, at Vendsyssel er hatten og

Sydslesvig røven.

Og det var heller ikke meningen at

sælge vaskepulver denne aften. I en

branche, hvor mange tager sig selv

meget alvorligt, har Annika Aakjær

og Thomas Buttenschøn en totalt

ironisk distance til sig selv og deres

omverden.

Hvor befriende.

Annika Aakjær kom ind med indianerfjer

og legetøjsguitar og forklarede,

hvorfor der til overflod findes

sange om ulykkelig kærlighed.

En sang om at sidde på wc

- Det er vigtigt at skrive den slags

sange og især til grimme mennesker.

De ved alt om ulykkelig kærlighed.

Men det er vigtigt at skrive en sang,

der kan ramme alle. Så jeg har skrevet

en om at gå på wc, forklarede

Annika Aakjær og gik i gang med en

lyrisk beretning fra »Drømmenes toilet«.

Hun har det med at fortælle lange

historier mellem numrene. Det er der

nogen, der ikke så godt kan lide.

Blandt andre anmelderne i musikmagasinet

Gaffa. Jeg synes, det passede

rigtig godt til Volksbad, til stedet og

atmosfæren. I en større koncerthal

var den nok næppe gået. For man

tror Aakjær, når hun fortæller, at

hun fik en halvrådden studentereksamen,

blandt andet på grund af en

tysklærer, der havde en midlife-crisis

og åbner for sin intense og i perioder

også nuancerede sangstemme med

»Utilfreds i en alder af 55«.

Utilpassede sangere

Den rødhårede og den sorthårede

skiftes til at synge og et par enkelte

gange sprang Butenschøn midt ind i

Aakjærs sange og lavede kærlig parodi.

Buttenschøn blev født hiv-positiv,

men siger, at hans sygdom ikke

har noget med hans musik at gøre.

Pudsigt, at det så var sangen »Vidunderlig«,

der blev sunget dér, hvor

Buttenschøn er bedst: »Det er helt

vildt underligt, at jeg ikke ved om

jeg nu, er her i morgen. Det er helt

vidunderligt. Ja det, helt vildt underligt«.

Meget intenst og helt igennem.

Han sang fra albummene »Billeder

af min baggård« og »Køter«, charmerende

og som en, der er stærkt utilpasset

på den sympatiske måde. Og

her er det, at Buttenschøn og Aakjær

passer perfekt til hinanden.

Begge har rim og metaforer, der er

vrede på den glade måde - ikke så

humorforladt som de venstreorienterede

protestsangere i 1970erne eller

dansk rocks gamle sarkastiske talerør

C. V. Jørgensen. For så slemt er livet

nu heller ikke. Det var vel det væsentligste

musikalske budskab, man

kunne tage med sig fra koncerten i

Volksbad.

Det var kun kloge folk, der var

mødt op til koncerten med Thomas

Buttenschøn og Annika Aakjær. Folk,

der ved, hvad der rører sig i dansk

kulturliv i de cirkler, hvor Rasmus

Seebach ikke færdes. Alle dem, der

ikke dukkede op, havde enten en

meget god forklaring, eller de var

håbløse ignoranter.

Koncert med Annika Aakjær og

Thomas Buttenschøn i Volksbad i

Flensborg, torsdag aften. Arrangører:

Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs

danske Ungdomsforeninger.

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.d

Fortidsfund og fremtidsenergi

Arkæologi. Museum

Sønderjylland skal til

at lede efter fortiden

i jorden de steder,

hvor der skal lægges

dobbelt naturgasledning.

Det gælder

blandt andet Lundsbæk

ved Vojens.

HADERSLEV. Museum Sønderjylland

i Haderslev og Energinet.dk

har den 28. og den 29.

april »åbent hus« på den arkæologiske

udgravning i

Lundsbæk ved Vojens tæt på

gården Adelvej 19.

Anledningen er Forskningens

Døgn 2011, og årsagen er

at det danske naturgasnet skal

udvides. Det kræver, at arkæologerne

undersørger de områder,

der berøres af gassen, for

fortidsminder først.

Den 28. april mellem klokken

9 og 13 er der åbent hus

på museets udgravning primært

for skolebørn, og den

29. april klokken 15 og 18 er

der åbent for alle.

Naturgasnettet skal udvides

fra Egtved i nord til Ellund ved

græsen i syd. Men før dette

sker, skal arkæologerne ifølge

loven i jorden for at sikre fortiden

for fremtiden.

Det nye gasrør kommer til

at ligge parallelforskudt ti

meter fra det rør, der blev lagt

ned i 1980erne, og derfor ved

arkæologerne også hvilke fortidsminder,

de kan forvente at

finde på den 93 kilometer

lange strækning.

Fund ved Vojens

Et af stederne, hvor man

fandt særlig meget i 1980, var

i området vest for Vojens ved

den lille by Lundbæk. Her udgravede

arkæologerne dengang

huse, brønde og hegn

fra jernalderen og her blev der

fundet tilhørende grave.

Arkæologisk forskning begynder

under jorden med gravemaskine,

skovl og GPS. Arkæologerne

indsamler viden

om fortidens beboelse og

mennesker. Den viden bringes

til museet i form af genstande,

tegninger, fotos og bunkevis

af optegnelser om, hvad

der er iagttaget i den sorte

muld. På museet konserveres

genstandene og de mange

målinger og oplysninger analyseres

og bearbejdes til rapporter,

udstillinger og bøger.

Fortidsspor

I begyndelsen af april begyndte

arkæologerne udgravningen

på Adelvej i Lundsbæk.

Indtil videre har de fundet

huse, som fint passer sammen

med de huse, man lokaliserede

i 1980.

Før Energinet.dk kan lægge

den nye og større gasledning i

jorden i 2012, skal området

undersøges for fortidslevn,

hvilket skal ske i løbet af 2011.

Arkæologerne undersøger

først strækningen ved en såkaldt

forundersøgelse.

I en bane på 2,5 meter

trækkes jorden af med gravemaskine

og der kigges efter

fortidsspor i form af stolpehuller

efter huse, nedgravninger

efter grave osv. Den 93

kilometer lange strækning

forventes færdigundersøgt i

løbet af sommeren. Samtidig

og herefter går de egentlige

udgravninger i gang. På

strækningen vil der være 40-

50 større udgravninger.

Flere omlysninger om Forskningens

Døgn findes på

www.forsk.dk oplysninger om

arrangementet på Adelvej her

på www.museum-sonderjylland.dk.

(FlA)

Arkæologerne fra Museum

Sønderjylland er i gang

med udgravningen i Lundsbæk

ved Vojens.

FOTO: KATRINE M. RIIS

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!