HAMLET - Aarhus Teater

neske, som humanismen på mange måder blev,
betød også, at en lang række valg pludseligt
krævede eftertanke og handlekraft. Når mennesket
ikke var fuldstændig underlagt Gud og samfundets
krav og forventninger, så blev man også
tvunget til at stille spørgsmålstegn ved meget,
som før havde været fastlagt og givet på forhånd:
Hvordan skal jeg opføre mig som menneske?
Hvilke ønsker har jeg for mit liv? Hvad er godt, og
hvad er skidt?
Med mennesket i centrum, tog den form for
tænkning, som vi i dag kender som humanismen,
hurtigt fart. Mange af de forhold, som vi i
dag tager for givet, var nemlig overhovedet ikke
hverdag i datidens Europa: F.eks. at vi har ret til at
vælge den uddannelse, vi ønsker, at vi kan gifte os
med den, vi elsker, at vi kan læse de bøger, vi har
lyst til osv.
En anden væsentlig ting, der skete under renæssancen
var at kunsten blev autonom, dvs. løsrevet
fra de magtinstanser, som den tidligere havde
været underlagt: kirken og kongemagten. Dermed
fik kunstnerne, herunder også dramatikerne, større
frihed i forhold til, hvordan de ønskede at skildre
verden omkring dem. Før havde kunstnerne været
dybt afhængige af at blive ’sponsoreret’ og beskyttet
af magthaverne, og den kunst man skabte, var
den kunst som magthaverne gerne ville se, og
som tjente et formål – et formål, der oftest var at
styrke magthavernes magt! Selvom der stadig var
stramme regler for, hvad man kunne tillade sig,
og censuren var streng, begyndte kunsten at blive
mere fri, mere eksperimenterende og uden helt så
meget ’formål’. Så længe man ikke fornærmede
nogen, var alt for sjofel eller gjorde angreb på
kirken eller kongen, så kunne man vælge sit indhold
frit. Nu kunne man pludselig lave kunst for
kunstens egen skyld.
Renæssanceteater: The Globe i London
Hamlet som et renæssancemenneske
Hamlet blev skrevet i renæssancens England,
hvor kirken begyndte at miste sin betydning som
centrum for den menneskelige eksistens, og hvor
man begyndte at interessere sig for mennesket
som individ. Humanistiske tanker spirede frem,
mennesket bliver herre over egen skæbne, men
må også stille spørgsmålstegn ved sine egne
valg, ambitioner og forventninger til livet.
Kongesønnen Hamlet er et billede på denne omvæltning
i samfundet. Han væmmes ved det hof,
som Claudius holder i hævd, og hvor der fyres
salutter af, hver gang kongen har tømt endnu et
bæger. Hamlet frygter, hvad resten af det lærde
Europa, som han identificerer sig med, må tænke.
Hamlet selv er veluddannet, har en stor viden
om litteratur og historie og er kendt for at have
en bog i hånden. Hamlet tænker, tvivler, stiller
spørgsmålstegn ved skæbnen, tøver. Han får alle
redskaberne stukket i hånden, til at forvandle
stykket fra en tragedie til et hævndrama – han har
fået afsløret sin stedfars skyld og han får endda
16