Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

VIRKELIGHEDENS DON CARLOS
Philip II (1527-1598) var konge af Spanien, de
amerikanske kolonier, Nederlandene, Portugal,
Sardinien, Sicilien m.m. Han var kendt som en
belæst og vidende konge, der dog kun havde få
kundskaber inden for fremmedsprog, og som levede
en tilbagetrukken, munkelignende tilværelse.
Under Philip II’s herredømme var den spanske
inkvisition en betydelig magtfaktor i de lande,
der var underlagt det spanske styre, idet Philip II
så den voksende protestantisme som en trussel.
Philip II (videre)førte flere krige bl.a. mod
England, som dog vandt en historisk sejr over
den hidtil ubesejrede spanske armada, Spaniens
enorme flåde.
Den spanske konge var gift fire gange, og fra sit
første ægteskab med sin kusine, prinsesse Maria
af Portugal, fik han sønnen Don Carlos (1545-
1568). Don Carlos var et bemærkelsesværdigt
svageligt barn, der først lærte at gå som treårig.
Mentalt set berettes det også, at han var tilbagestående.
Både hans fysiske og mentale tilstand
kan sandsynligvis tilskrives de nære familiære
bånd, der knyttede hans forfædre og forældre
sammen. Don Carlos, hvis mor døde kort tid efter
fødslen, var resultat af adskillige blodslægtninges
ægteskab og havde således kun otte tipoldeforældre
(hvor man normalt har 16) og kun
fire oldeforældre (frem for de normale 8). Hans
forældre havde samme antal fælles aner, som
man normalt ser ved halvsøskende.
Don Carlos var en tid forlovet med den franske
prinsesse Elisabeth af Valois (1545-1568), men
hun endte med at blive faderens tredje kone.
Elisabeth, der kun var 14 da brylluppet fandt
sted og dermed 18 år yngre end sin nye ægtemand,
var faderens store kærlighed. Idet hun
både var intelligent og indsigtsfuld, tillod han
hende ligefrem at rådgive sig i politiske anliggender.
Elisabeth søgte familielykken og dertil hørte
børn. Gennem ægteskabet var hun gravid med
fem børn, hvoraf kun to overlevede. Den sidste
graviditet der kunne have bibragt kongehuset en
længe ventet søn, endte med at tage livet af den
stærkt svækkede og kun 23 år gamle dronning.
Da Don Carlos under 80-års krigen, hvor Nederlandene
tilkæmpede sig deres uafhængighed
fra Spanien mellem 1568 og 1648, blev nægtet
positionen som feltherre, indtog faderen førstepladsen
på listen over mennesker, som Don Carlos
afskyede. Samme år slog Don Carlos faderens
hest ihjel, og han var i det hele taget kendt for
sin uberegnelige grusomhed mod tjenestefolk
og dyr. Da Don Carlos efter uoverensstemmelser
med faderen ville flygte til Nederlandene blev
han taget til fange, og man anklagede ham for
højforræderi. Inden retssagen kunne begynde,
døde Don Carlos i fængslet muligvis for egen
hånd, men vedholdende rygter udpegede Phillip
II som sin egen søns morder. Elisabeth bibeholdt
i sin levetid et venskab med den unge kronprins,
som var hendes jævnaldrende, og hun forsøgte
at mægle mellem fader og søn. Da kronprinsen
døde, sørgede hun dybt. Der er dog ingen indikationer,
der peger på en kærlighedsaffære mellem
de to, som den Schiller beskriver i sin dramatik.
9