Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

TEKSTUDDRAG DON CARLOS
- bearbejdet version
RODRIGO:
Alba! – al forandrings fjende, vor tids plage,
nye tankers gamle svøbe –
hvis Alba bliver sendt for at lænke vort frihedselskende
folk
i spanske loves rustne håndjern –
hvis denne hund først farer i struben på Flandern –
vil alt liv blive rusket ud af det –
flammen, dets nye tro har tændt, vil flakke og gå
ud.
Carlos,
det er tid til handling.
Den store Karl den Femte, din farfar,
elskede dette land. I dig, arvingen til hans storhed,
ser folket sit håb.
Flandern vil falde, hvis du svigter dets sag.
CARLOS:
Så lad det falde.
RODRIGO:
Svar som dig selv – Carlos!
CARLOS:
Jeg er ikke Carlos!
Jeg er vågnet af en drøm. Ikke andet.
Der var engang – en drøm om frihed –
Frihed! – bare ordet satte mit blod i brand –
”Når jeg blir Spaniens konge!” – Husker du? –
Vi talte om den guldalder, vi ville bringe –
og vakte en verden af barnligt håb. (Tårevædet)
RODRIGO:
Drømme, min prins – kun drømme?
CARLOS: (bryder sammen i Rodrigos arme)
Sig ingenting – lad mig græde en verden af tårer –
mit hjerte – mit hjerte – faret vild i min fars
uendelige magt –
ingen har jeg – ikke en sjæl i hele denne verden…
Alle, alting, alle vegne, er hans!
Min fars rige overgår fantasien –
hvor end vinden blæser, sejler skibe under Spaniens
blodige flag –
der er intet, intet sted på denne jord,
hvor jeg kan lægge byrden af min sorg –
kun her – her på dit bryst.
Ved alt hvad der var helligt for os, Rodrigo,
ved alle vores drømme, vores håb,
stød mig ikke bort fra dette fristed.
RODRIGO:
Du er mig kærere end hele verden –
CARLOS:
Barndom. Lykke.
Hvor jeg dog plagede dig med min hengivenhed! –
Jeg tilbød mit hjerte
og fik til gengæld kun
den pligt, den kulde og belevenhed,
som det spanske hof forlanger:
Former! Ritualer! Ceremonier!
Hvad der kommer fra naturen – herfra – (slår sig for
hjertet)
må knuges inde, undertrykkes, skjules, fornægtes –
Jeg ville ha din kærlighed.
Jeg ville ha én levende menneskesjæl
der kaldte mig Carlos – ikke ”Deres kongelige
højhed” –
Din kærlighed –
RODRIGO:
Den gav jeg –
CARLOS:
Det husker du?
33