Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

TEKSTUDDRAG DON CARLOS
- bearbejdet version
CARLOS
Jeg
Beundrer kongens skriftefader, som
er så gemytlig og så velbevandret
i morsomme historier. Men jeg
har hørt at der forvoldes mere ondt
af dem der tyder miner og gebærder
og bringer dem til torvs, end gift og dolk
i nogen morderhånd formår.
DOMINGO:
Min prins
De handler rigtigt i at omgås varsomt
Med mennesker – men der må skelnes.
Luk Deres hjerte op, betro Dem til mig!
De har brug for råd, for venskab – og for at
bekende.
CARLOS:
Jeg bekender, at jeg har brug for en ven.
DOMINGO:
Så stol på mig, min prins. Jeg arbejder kun for
Deres vel.
CARLOS:
Virkelig?
DOMINGO:
Det sværger jeg ved Den hellige Kirke.
CARLOS:
Deres hemmelighed er sikker her.
Jeg røber den ikke for min far.
DOMINGO:
(skræmt) Røber?
CARLOS:
Hvis kong Filip får at vide, at De deler
Deres troskab mellem ham og hans troløse søn,
kan De sige farvel til Deres kardinalhat.
DOMINGO:
Man spotter ikke den hellige kirkes embeder –
CARLOS:
Nej, det forbyde Gud.
DOMINGO:
Don Carlos –
som mand, og som en der vil Dem det godt,
vil jeg ikke snage i Deres hemmelige sorg…
Som Deres præst må jeg dog sige:
Der er et tilflugtssted for trætte sjæle,
en sikker havn for en forpint samvittighed,
jeg mener kirken – vores første moder.
Hun holder hver en brøde, begået eller tænkt,
i sikker, utilgængelig forvaring.
Min tavshedspligt er jo et sakramente.
Mere behøver jeg ikke at sige.
CARLOS:
Og dog… ville De være fristet.
DOMINGO:
De stoler ikke på mig?
CARLOS:
Verden taler om Dem som en hellig mand.
Men – rent ud sagt –
det er min fars verden, der taler om Deres hellighed.
De er kongens skriftefader –
Hans Majestæt frister Dem med purpurkåben.
Så derfor… tjen kongen og ham alene –
For megen viden kunne tynge Dem.
31