Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

EN GRUND-EUROPÆISK HISTORIE
- interview med instruktør Madeleine Røn Juul (MRJ)
en magtfuld position som teaterchef på Aarhus
Teater i fire år og har dermed været tæt på andre
magthavere, altså politikere, der kan træffe beslutninger,
som har vidtrækkende betydning.
Og jeg har selv oplevet at have magt! Og jeg
synes også, jeg har oplevet en lemfældig omgang
med magt, hvor beslutninger måske mere
træffes ud fra et ønske om at besidde magten
end ud fra et sagligt grundlag. Det er jo den fare
magten har.
THT: Ved siden af de her store politiske dimen-
sioner, så er det jo også et stykke om kærlighed,
venskab, ensomhed og generationskonflikter, og
jeg ved også, at du har været meget optaget af
generationsopgøret i stykket, og det magtbehov,
der er forbundet med et sådan opgør…
MRJ: Her vil jeg gerne begynde med at ci-
tere tidligere statsminister Poul Schlüter, der
i et tv-program på DR2 om statsministre for
nylig udtalte sig således; ”Det er svært at blive
statsminister, men det er sværere at holde op
med at være statsminister”. Det tror jeg er meget
passende på Kong Philips problematik. De gamle,
der sidder på magten, vil ikke gerne give den fra
sig. Det kan man tolke en masse skumle motiver
ind i, men man kan også sige, at Philip ikke tør
give magten videre til sin søn, for han tror ikke
på de nye strømninger, som sønnen er fortaler
for. Han forstår dem ikke, han er bange for de
nye tanker, og som ansvarlig magthaver kan han
således ikke give magten til sin søn. Og Don Carlos
har en vidunderlig replik, hvor han siger noget
i retningen af, ”jeg må have noget øvelse, jeg
må have et eller andet at lave i det rige, som jeg
skal styre,”. Han kan altså ikke engang komme
i hersker-/kongepraktik. Og det er sjovt, for det
er Schiller, der gør ham til en romantisk helt og
dermed kong Philip til en despot. Rent historisk
hører vi jo også, at Don Carlos var degenereret
og formodentlig derfor heller ikke helt egnet. Han
var jo om nogen en habsburger, og han lignede
jo sin far og sin farfar næsten som en karikatur
af dem. Rent historisk var han kuleskør, han var
aggressiv og overfaldt gæster og tjenestefolk,
så de måtte simpelt hen holde ham væk. Det
kan Schiller selvfølgelig ikke bruge, når han skal
skrive en romantisk heltefigur. Men det er så den
historiske grund til, hvorfor han er blevet isoleret
fra magten, og man kan sige, at det formodentlig
også er den historiske grund til at Philip gifter
sig med hans forlovede. Det er et forsøg på at få
nogle flere arvinger, for han mener ikke, at Carlos
kan overtage magten. Stykket beskriver også
omkostningerne ved at have magt med den medfølgende
paranoia, angst og ensomhed. Hvem
kan man stole på? Det er altså et meget interessant
og indgående portræt af en magthaver. Så
derfor kan det være svært at beslutte sig for,
hvem der er den egentlige hovedperson her, er
det Don Carlos, er det Rodrigo, den idealistiske
helt, eller er det i virkeligheden kong Philip?
29