Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

ehersker fysikken til mindste detalje, lys- og
lydteknikere har en mængde udfoldelsesmuligheder,
der ikke eksisterede tidligere, ligeledes er
instruktøren bevidst om de utallige stilarter og
dermed muligheder, der ligger i tidens teater. I
en sådan overflod kræver det mod og viljestyrke
at ’nøjes’ med at sætte fokus på skuespillerens
trofaste formidling af det skrevne ord, der med
skuespilleren Stina Ekblads ord ”...er den store
skuespillerhemmelighed: hvordan bliver ordene
kød? Hvis det sker, så bliver det teater, og er
det ikke det, vi vil se, når vi går i teatret? (Lars
Liebst / Erik A. Nielsen i Hvem ejer Shakespeare?
p. 184).
TEMATIK NU OG DA
Når man skal iscenesætte en hvilken som helst
teaterforestilling, er det væsentligt at forholde
sig til, hvad manuskriptet indeholder på det rent
tematiske plan. Ofte vil man opleve, at forskellige
læsere vil finde forskellige fokuspunkter, og der
kan også være tale om flere forskellige tema-
tikker, der fungerer på lige fod med hinanden.
Hvis der er tale om et klassisk værk, er nogle af
disse tematikker måske ganske ligetil at forstå og
relatere sig til for et nutidigt publikum. Kærlighed
er eksempelvis et ofte gennemgående element,
som vi kan nikke genkendende til på århundreders
afstand. Andre tematikker er måske lidt mere
vanskelige at ’oversætte’ til en nutidig kontekst,
og spørgsmålet er naturligvis også i hvor høj grad
man skal forsøge at skære tematikken ’ud i pap’
for sit publikum.
Hvis vi kigger nærmere på Schillers Don Carlos,
er der umiddelbart flere tematikker, der springer i
øjnene. Stykket starter som et kærlighedsdrama
om den ulykkelige kærlighed mellem Don Carlos
og hans nye stedmor Dronning Elisabeth. Hurtigt
støder der dog et væld af andre temaer og lige
pludselig handler stykket også, og i særdeleshed,
om magt, politik, religion og terror. Magten er
den enevældige konges magt, magten er kirkens
magt, der viser sig mægtigere end kongens.
Politikken er spillet om Flandern, Don Carlos’
position ved sin fars hof, skellet mellem frihed og
et undertrykkende styre, terroren er den rædsel,
hvormed Hertug Alba sætter sin magt igennem
i de nationer der skal undertrykkes. Religionen
er den katolske kirkes absolutte dominans over
størsteparten af Europa, og de midler inkvisitionen
tager i brug for at opretholde denne magt.
Alle disse emner er præget af den tid, som både
Schiller, men også den historiske Don Carlos
levede i og med. Manuskriptet er historisk på to
måder, idet Schiller brugte en anden tidsperiode
til at diskutere emner, der var væsentlige for ham
selv i den tid, han levede i, men som han ikke
kunne kommentere direkte.
Det kræver naturligvis en vis grad af analytisk
og historisk indsigt at erkende, at mange af de
temaer, Schiller beskriver i Don Carlos udmærket
kan omsættes til en nutidig kontekst, hvis
blot man ikke går alt for bogstaveligt til værks.
Magtrelationer findes der nok af, selvom de i vor
tid snarere finder sted på Christiansborg, i EU
og i Nato frem for på de royale slotte rundt om i
22