Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

More documents

Recommendations

Info

DEN TYSKE KLASSIK Tidsperioden for den tyske klassik (også kaldet Weimar klassikken) strækker sig fra 1786, hvor Goethe foretog en rejse til Rom, og frem til Schillers død i 1805. Hvor Sturm und Drang var kendetegnet ved ’de unge vilde’, kendetegnes den tyske klassik af en mere rolig modenhed. Hovedpersonerne, Goethe og Schiller, var stadig de samme, men på dette tidspunkt var de klar til at udvikle sig i en ny retning. Goethe rejste til Italien og hentede ny inspiration i et land, der i høj grad var præget af antikken. Da han vendte hjem, var han parat til at gå en ny tid og skrivestil i møde. Goethe og Schiller forestillede sig en stat behersket af fornuften, hvor det enkelte individ var frit og i stand til at beherske sig selv. Forbilledet var den græske antik, som bød på flere vigtige faktorer for Goethe og Schillers udvikling og overbevisning. For det første stammer demokratiet fra Grækenland. Godt nok i en form, hvor hverken kvinder eller slaver havde medbestemmelsesret, men det var trods alt et system, der for Schiller og Goethe tog sig betydeligt bedre ud end den tyske absolutisme. For det andet havde den græske tragedie en helt særlig form, som satte et dramatisk ideal til efterfølgelse. Grækerne skrev deres stykker ud fra tre relativt simple regler: for det første foregik dramaets handling altid inden for en kort tidsperiode på omtrent et døgns tid. For det andet udspillede dramaet sig altid på ét sted, og for det tredje skulle dramaet have én klar handling, som fulgte et helt bestemt mønster inden for en dramatisk kurve. En vigtig inspiration for ‘klassikkerne’ var den franske revolution, en række store politiske omvæltninger, der i 1789 førte til enevældets fald i Frankrig. Frihed, ligestilling, demokrati og magtens tredeling (’frihed, lighed, broderskab’) var hjørnestene i de revolutionæres idégrundlag, og det var netop disse tanker, Goethe og Schiller ønskede overført til det tyske samfund. En vigtig ’detalje’ var dog, at hverken Goethe eller Schiller ønskede en blodig revolution, som den der ramte Frankrig. I stedet satte de deres lid til fremskridtet og humanismen. Kunsten, og dermed litteraturen og teatret, var et egnet forum for de nye tanker. Mennesket skulle ikke styres, men opdrages til at træffe de rigtige valg, og dette kunne netop foregå gennem en opbyggelig kunst – og i særdeleshed litteratur. Der skulle findes en harmonisk middelvej mellem fornuftens menneske, som Goethe og Schiller afviste i deres ’Sturm und Drang’ periode, og det følelses- og driftsstyrede menneske, som ville træffe forkerte og ikke mindst forhastede beslutninger (skræmmebilledet var resultatet af den franske revolution og den unge Werther, som tog sit eget liv). Dramatikkerne har med andre ord stadig stor sympati for deres ungdommelige frembrusen og revolutionære lidenskab, men med alderen kommer en større ro og eftertænksomhed, som de overfører til deres værker. Schiller holdt i 1784 en berømt forelæsning med titlen ”Die Schaubühne als eine moralische Anstalt betrachtet” (”Teatret betragtet som en moralsk institution”), hvor han gjorde klart, hvad han mente om teatrets ideale funktion som en moralsk vagthund i et samfund, hvor alt andet kunne korrumperes: 16
DEN TYSKE KLASSIK “Teatrets domsmyndighed begynder, hvor de verdslige domstoles virkeområde holder op. Når retfærdigheden forblindes af guld og frådseri lasternes sold, når de mægtiges misgerninger håner dens afmagt og menneskefrygt binder øvrighedens arm, da overtager teatret sværd og vægt og slæber lasterne for en skrækindjagende domstol.” Don Carlos af Spanien <strong>Arbejdsspørgsmål</strong> • Kan man spore træk fra Sturm und Drang og/ eller den tyske klassik i Schillers Don Carlos? Giv eksempler. • Hvem er helten i Don Carlos, og hvilken type helt er der tale om? Har han (eller hun) ligheder med heltetyperne fra de to genrer? • Hvad har Schiller mon ønsket at sige med sit stykke? Nævn gerne flere muligheder, men understreg den mulighed, der forekommer vigtigst i det genremæssige perspektiv. Vi bør frygte forandring. Hvad der ligner et fremskridt, kan være et skridt tilbage. Olivarez, Don Carlos 17
Page 1 and 2: Studiehæfte til gymnasier, højsko
Page 3 and 4: Indhold Don Carlos Information og b
Page 5 and 6: Kursus for undervisere i gymnasiesk
Page 7 and 8: I. SCHILLER OG ET MANUSKRIPT MED ST
Page 9 and 10: VIRKELIGHEDENS DON CARLOS Philip II
Page 11 and 12: II. UDFØRLIGT HANDLINGSREFERAT Sty
Page 13 and 14: FIGURGALLERI DON CARLOS DON CARLOS
Page 15: III. STURM UND DRANG Sturm und Dran
Page 19 and 20: I forbindelse med en iscenesættels
Page 21 and 22: til at kapere. Ofte resulterer det
Page 23 and 24: Europa. Ligeledes spiller religion
Page 25 and 26: EN GRUND-EUROPÆISK HISTORIE - inte
Page 31 and 32: TEKSTUDDRAG DON CARLOS - bearbejdet
Page 37 and 38: UDDRAG FRA DET OPRINDELIGE TYSKE MA

Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?