Kong Christian den Femtis Danske Lov af 15. april 1683 - Krim

3. Capitel
Om Helligbrøde
6-3-1
Hvo som ikke holder Søndage og andre paabudne Hellig- og Bede-Dage hellige, og ikke findis i
Kirken, naar Guds Tieniste samme Tider forrettis, skal bøde hver Gang for Helligbrøde tre Lod
Sølv; Og skal en hver søge sin egen Sognekirke, som hand hører til, og der bruge Sacramenterne,
saa og give der sin Rettighed, som Kirken og Kirketienerne tilkommer; Og maa ingen paa
Landsbyen lægge Bønderne fra et Soen til et andet.
6-3-2
Øvrigheden skal tilholde deris Underhavende, og Husbonderne deris Tyende og Tienere, at komme
til Kirke, og dem ingenlunde der fra forholde.
6-3-3
Hvo som arbejder under Prædiken skal første Gang straffis paa to Lod Sølv.
6-3-4
Hvis ellers paa Søndage, eller Helligdage, efter Middag med motvillig Arbejd sig tildrager, det
straffis af Øvrigheden iligemaade; Dog skal hermed være undtaget hvis af stor og Uomgængelig
Fornødenhed, særdelis naar Prædiken er endt, og sin Næste, sig, eller sine, særdelis at hielpe og
redde, sig kand tildrage, saa vit Guds Ord tilstæder, og en hver med en Christen Samvittighed kand
vide sig at befrie.
6-3-5
De Kiøbstæder, som ere lukte, skulle ikke, før Højmesse er ude, lade Portene aabne. Haver nogen
Ærinde, som ikke lider Ophold, da ansige det hos Øvrigheden, og med deris Bevilling udladis. Men
Præster, som skulle rejse til, eller fra, deris Sogner uden Byen liggende: Item Provsterne, som ville
besøge Landsbykirker udi deris Provstier; Item uden Bye boende Folk, som have deris Sognekirke i
Byen, skulle uforhindrede uden nogen anden Bevilling ladis igiennem Portene. Saa skal det ej heller
være forbudet, at hvis Qvæg, som gaaer paa Græs uden Byen om Sommeren, maa jo udladis og
indladis igiennem Portene paa sædvanlige Tider.