Siden sidst - Muslimernes Fællesråd

REFLEKSION OKTOBEr - DECEMBEr 2008 

2 

Indhold 

03 leder 

Af Ismail Gögenur 

04 dIAloGens Veje 

Af stine høxbroe 

08 VIkInGer oG MuslIMer 

Af kristoffer damgaard 

14 A CoMMon Word 

Af Asmat Mojaddedi 

18 FAsten 

Af Abdul Wahid Pedersen 

22 FrIVIllIG FAste 

Af stine høxbroe 

25 ChAnne 

Af ummar Arshed 

26 sIden sIdst 

30 den IslAMIske tro 

Af sami kücükakin 

32 Moskeer I dAnMArk 

Af Amina djondjorova 

34 dIAloG-ForuM 

Af Mustafa Gezen 

Udgiver 

Muslimernes Fællesråd 

nørrebrogade 186, 1.th. 

2200 københavn n. 

Mail: info@mfr.nu 

Web: www.mfr.nu 

Redaktion 

Ismail Gögenur 

(ansvarshavende) 

Asmat Mojaddedi 

sami kücükakin 

ummar Arshed 

stine høxbroe 

Amina djondjorova 

Anne Aagaard steffensen 

Mail: redaktion@mfr.nu 

04 

14 

32 

Forside: Zeashaun rana 

Foto: stine høxbroe 

(hvor intet andet er angivet) 

Grafisk tilrettelæggelse: 

stine høxbroe 

Tryk: trekroner Grafisk A/s 

Oplag: 500 

ISSN: 1903-1106 

08 

26 

Abonnement 

det koster 250 kr. om året at 

abonnere på refleksion, som 

udkommer en gang i kvartalet. 

skriv til redaktion@mfr.nu 

vedrørende bestilling, betaling, 

levering og adresseændring.

leder 

Af Ismail Gögenur 

siden den 11. september 2001 er samuel P. huntingtons 

teori om ”the clash of civilizations” ofte 

blevet citeret. dette begreb giver en forestilling 

om, at en civilisation er noget veldefineret. noget 

måleligt og velafgrænset. som var det en ingrediens 

i en gryderet. Civilisationen bliver smidt i gryden 

lige efter de fint skårne tomater. Men sådan er 

virkeligheden jo langtfra. Civilisationer er et resultat 

af kulturers, folkeslags og individers interaktion igennem 

århundreder, ja endda årtusinder. Civilisationer 

er derfor langt fra noget evigt gyldigt og kan heller 

ikke siges at være velafgrænset, sådan som man 

gerne vil give indtryk af, når man anvender begrebet 

”the clash of civilizations”. 

dette opgør eller sammenstød mellem civilisationer 

er en unuanceret præsentation af et komplekst emne. 

Grunden til, at jeg opponerer imod det, er, at det 

giver et billede af noget uladsiggørligt eller noget, 

der vil ende i katastrofe. I kølvandet på dette begreb 

er der kommet spændende nye ord, der har vun - 

det indpas i hverdagssproget. ord som islamisme, 

islamofobi og vestofobi. det er alle begreber, der 

medvirker til, at fronterne trækkes op. Man får et 

billede af “os” og “dem”. så længe man har et klart 

billede af “dem”, kan man forebygge, at de overtager 

“vores” samfund. resultatet er, at man vedvarende 

bærer brænde til konflikternes bål. 

enkelte grupper føler sig fremmedgjorte. Minoriteterne 

bliver bekræftet i, at de har ret, fordi “deres 

egne” bliver angrebet eller udstødt af majoriteten. 

et eksempel er den massive stigning i anmeldte 

overgreb på muslimer i europæiske lande. resultatet 

er, at der opstår en fordom hos minoriteterne om, at 

overgrebene er et resultat af majoritetens holdninger, 

og ikke en ekstrem gruppe indenfor denne. det er 

skruen uden ende, en ond cirkel! og det kan tilsyneladende 

kun gå en vej. Men nej! sådan er det ikke 

og sådan bør det ikke være. 

Vi er som mennesker herre over vores egne handlinger 

og vi bør se på historien og tage ved lære af 

den. der er talrige eksempler på, at de omtalte civilisationer 

har levet i bedste fred og fordragelighed. 

I dette nummer, samt i de næste to numre af refleksion, 

bliver vi af kristoffer damgaard introduceret 

til, hvorledes interaktionen mellem civilisationerne 

har fundet sted gennem mange hundrede år og i 

særdeleshed mellem de skandinaviske lande og den 

mu slimske verden. det er interessant at se, at nogle 

af de fordomme og forestillinger der eksisterede 

dengang, stadig eksisterer i dag. samtidig ser vi 

også, at man har haft en forfriskende direkte tilgang 

til hinanden. en tilgang, der har været fremskyndet 

af samhandel. Vi står nu, anno 2008, i en tid, hvor 

samhandel og interaktion igen forekommer naturlig 

set i lyset af, at der nu bor 3,2 % muslimer i den 

europæiske union. Vi står over for en udfordring, 

hvor det vigtigste element i en vellykket sameksistens 

er følelsen af samhørighed. en følelse og indsigt i, 

at man som borger grundlæggende har de samme 

værdier og drømme. At forskelle i religion på ingen 

måde er uoverkommelig og på ingen måde bør 

være en hindring for, at man udvikler fælles mål. 


3


4 

Dialogens Veje 

Interview med lissi rasmussen 

Af Stine Høxbroe 

- hvad synes du som dansk præst om, at der er 

kommet så mange mennesker til landet, som har en 

anden religion? 

- det er en berigelse! 

lissi rasmussen er præst ved skt. johannes kirke 

på nørrebro og stiftspræst for etniske minoriteter i 

københavns stift. netop hendes rolle som præst, der 

går i dialog med etniske minoriteter, har gjort hende 

både berømt og berygtet i kristne danske kredse 

såvel som i muslimske indvandrerkredse. 

Nye strømninger 

det, der først gjorde hende interesseret i islam, var 

noget så overraskende som den iranske revolution: 

“det var spændende at være vidne til, at religionen 

kunne have sådan en kraft!” 

den nye interesse for islam fik hende til at tage på 

en 12-dages sommerskole på Centre for the Study of 

Islam and Christian-Muslim Relations i Birmingham. 

“dengang var der allerede et miljø omkring centret 

for gensidigt og ligeværdigt dialogarbejde. hele 

tanken var ny! det handlede ikke om at missionere, 

men om at lære hinanden at kende.” 

samtidig blev hun påvirket af teologiske strømninger, 

som hand lede om de politiske konsekvenser af 

evangeliets budskab om fred og frihed. For lissi 

rasmussen blev det derfor vigtigt også at gøre noget 

sammen og det blev startskuddet til 30 års arbejde 

for dialog mellem kristne og muslimer. 

Mødet med islam 

lissi rasmussen begyndte at interessere sig for 

andre kulturer på et tidligt tidspunkt, hvilket blandt 

andet resulterede i, at hun tog til Afrika for at forske 

og blev der i nogen tid. da hun senere blev ansat 

som underviser og forsker i islam og afrikastudier 

på Århus universitet, begyndte hun at udforske de 

muslimske miljøer, deltog flere gange i fredagsbønnen 

som tilhører, og stiftede bekendtskab med en 

del muslimer i byen. da hun flyttede til københavn 

i 1986, fortsatte hun med at udbygge sit netværk i 

muslimske miljøer og fik endda undervisning af Abu 

laban en overgang, da han var imam i en moske på 

Vesterbro. 

om det tætte og langvarige møde med islam, siger 

hun: “jeg har lært meget af islam, f.eks. i forhold til 

bønsforståelse og taknemlighed overfor Gud, men 

jeg har dog aldrig været fristet til at blive muslim.” 

Kontroversielt initiativ 

dialogarbejdet har været kontroversielt i både 

kristne og muslimske kredse. “det har været en 

kamp, især i forhold til mit eget bagland. der findes 

modstand mod denne form for dialog på begge 

si der, men det er mest opslidende, når det sker i ens 

eget bagland.” 

Ved hendes mange foredrag i kirkelige sammenhæng 

har der til tider ligefrem været en truende 

stemning. “hvis folk ikke møder muslimer, samtidig 

med at de modtager det negative billede, som medierne 

præsenterer, så forstår jeg godt, at de bliver 

bange. Men det gælder om at bearbejde denne 

frygt og ikke udnytte den, som visse politikere gør. 

Alt ændres, når man møder hinanden. det er mødet, 

der gør det.” 

og arbejdet har båret frugt. I 1996 var lissi rasmussen 

med til at stifte Islamisk-kristent studiecenter. 

Målet var at opbygge et center for gensidig og 

ligeværdig dialog og samarbejde mellem kristne og 

muslimer. det mål er der blevet værnet om, som lissi 

rasmussen forklarer: “de der kom for at missionere 

- på begge sider - røg ud, fordi de satte sig udenfor 

det fællesskab, der er.” denne holdning illustrerer, 

hvor vigtigt initiativtagerne til centret mener det er at 

bygge bro mellem kristne og muslimer. At det i den 

grad er lykkedes, mener hun dog i høj grad skyldes 

de personer, der har været involveret.

Imam Abdul Wahid Pedersen og stiftspræst lissi rasmussen i Islamisk - kristent studiecenter 

Foto: rune hansen 

“det var ikke sket uden f.eks. Abdul Wahid Peder- 

sen, Fatih Alev og naveed Baig.” 

Tillid 

da Islamisk-kristent studiecenter tidligere på året 

måtte flytte fra de hidtidige lokaler på sortedam 

dosseringen, skete der noget ganske unikt. Centret 

blev tilbudt at flytte sammen med foreningerne 

Muslimer i dialog og Moskeforeningen, som danner 

ramme om forskellige muslimske aktiviteter, herunder 

fredagsbøn. om det siger lissi rasmussen: “tillid 

er nøgleordet i dialogarbejdet – ellers fungerer det 

ikke – og så er det vigtigt med et fast mødested. nu 

er Islamisk-kristent studiecenter en integreret del af et 

muslimsk center, der indeholder en moske. det er en 

utrolig udvikling! der skal meget tillid til for at gøre 

det muligt. 

det, der har været vigtigt for mig, er at få de unge 

muslimer til at åbne op og føle sig trygge. de skal 

åbne sig over for samfundet. jeg har set den selvtillid, 

de får ved at være en del af noget og bidrage 

på lige fod med andre. På den måde kan de blive 

set på som de personer, de er, og ikke blot som del 

af en gruppe, der oven i købet omtales negativt i det 

offentlige rum.” 

Dialog 

dialogarbejdet falder let for lissi rasmussen. “det er 

en naturlig og spændende proces, som man har fået 

øjnene op for andre steder i verden, også i europa, 

men har svært ved at forlige sig med i danmark.” 

hun har altid selv været nysgerrig efter at vide, 

hvordan andre mennesker tænker, og ser interessen 


5


6 

for andre som årsagen til, at de fleste medlemmer af 

Islamisk-kristent studiecenter har været unge: de er 

mere åbne og nysgerrige. 

Fremtiden handler om i gensidig respekt at opbygge 

relationer – mellem religioner, kulturer og mennesker 

generelt. “når vi lever i et pluralistisk samfund, er 

det vigtigt at række ud mod hinanden og forstå 

hinanden bedre. Men man skal også være i kontakt 

med og samarbejde med folk, der ikke er religiøse, 

så man ikke isolerer sig og har nok i sin egen opfattelse 

af tingene.” 

lissi rasmussen vender flere gange tilbage til dele af 

baglandets utilfredshed med den form for arbejde, 

hun udfører. Mange folkekirkemedlemmer, herunder 

også præster, er præget af folkestemningen og sammenblandingen 

af kristendom og danskhed. “For 

dem gælder det om enten af tage afstand fra islam 

eller missionere, mens den eneste form for mission, 

vi går ind for i Islamisk-kristent studiecenter, er 

brobygning og dialog.” 

Forud for sin tid 

den holdning har gjort hende til en udsat person. I 

2006 blev Islamkritisk netværk i Folkekirken dannet. 

et selskab, der består af teologer og præster, med 

søren krarups datter katrine Winkel holm i spidsen. 

Gruppen har forsøgt at miskreditere dialogarbejdet 

og udråbe lissi rasmussen som skurk ved at så tvivl 

om hende og de personer, hun samarbejder med. 

selvom det har været ubehageligt, er der også kommet 

noget godt ud af det. For når denne gruppe står 

sammen og offentligt forsvarer deres holdninger, er 

der andre, der bliver mere ivrige efter at forbedre 

sameksistensen i landet. 

hun mener dog også, at der er sket mange positive 

ting, blandt andet fordi folk blander sig mere med 

hinanden, rejser mere, migrerer og går på nettet. 

“det har været interessant at være med i denne 

proces og i den internationale udvikling. hvis ikke 

vi havde haft den internationale kontakt med andre, 

der arbejder for dialog, var vi ikke nået så vidt. Især 

har kirkernes Verdensråd og til en vis grad også det 

lutherske Verdensforbund fokuseret på gensidighed, 

ligeværd og fælles handling. kristen-muslimske 

konferencer, studiegrupper og samarbejde i disse 

organisationers regi - ja, hele den tilgang man har 

- har givet os en følelse af at være på rette vej. Vi 

har gennem årene ofte fået at vide i disse sammenhænge, 

at vi var forud for vores tid.” 

Samarbejde for fred 

“I begyndelsen var det mest kristne, der tog initiativ 

til dialog, men det har ændret sig i løbet af 

1990erne, hvor også store muslimske organisationer 

som oIC og Muslim World league har været 

initiativtagere. og der har i de senere år været en 

tendens til, at man vil gå længere end blot til at tale 

sammen, men også samarbejde for fred og forsoning. 

signalværdien fra religiøse ledere er dog i sig 

selv vigtig, fordi den kan være med til at legitimere 

dialogen og samarbejdet. det gælder især i Mellemøsten, 

hvor man stadig har respekt for religiøse ledere. 

I den vestlige verden betyder det mindre, hvad 

religiøse ledere gør og siger. 

det er en berigelse for mennesker at møde personer 

med en anden religiøs baggrund! det falder langt 

mere naturligt for de unge end for ældre mennesker, 

som ikke har den samme grad af pluralistiske erfaringer. 

derfor er jeg ikke så pessimistisk med hensyn 

til vores sameksistens i fremtiden.”

Siden sidst 

Foto: Majid tim Zakaria 

BesøG AF GenerAlsekretæren For oIC 

den 20. - 22. oktober havde danmark besøg af 

ekmeleddin Ihsanoglu, Generalsekretæren for den 

Islamiske Verdensorganisation (oIC – organisation 

of Islamic Conference) i forbindelse med den internationale 

konference “education for Intercultural understanding 

and dialogue,” arrangeret af udenrigsministeriet, 

Center for kultur og udvikling, unesCo, 

IsesCo, oIC, AleCso, europarådet, Anna lindh 

Foundation samt Alliance of Civilizations. 

I den anledning inviterede Muslimernes Fællesråd til 

møde mellem muslimske foreninger, ambassader og 

generalsekretæren på radisson sAs royal hotel i 

københavn. 

Foto: Majid tim Zakaria 

På mødet fortalte formanden for Muslimernes 

Fællesråd, Asmat Mojaddedi, om rådets arbejde og 

udviklingen i det danske samfund, mens ekmeleddin 

Ihsanoglu talte om islams historiske indflydelse på 

og positive forhold til europa og forsikrede danske 

og europæiske muslimer om, at det er her, de hører 

hjemme. 

ekmeleddin Ihsanoglu så desuden den danske 

rege rings initiativ til konferencen som en positiv 

udvikling, der kan medvirke til at genopbygge tilliden 

og fjerne de spændinger og misforståelser, som 

opstod i kølvandet på karikaturkrisen. 


7


8 

VIkInGer oG MuslIMer 

Af Kristoffer Damgaard 

”Oh, East is East, and West is West, and never the twain shall meet, 

Till Earth and Sky stand presently at God’s great Judgment Seat”. 

således indledte den berømte engelske eventyrer, 

forfatter og nobelprismodtager rudyard kipling 

(1865-1936) sit digt The Ballad of East and West. 

uddraget er siden hen blevet anvendt igen og igen i 

forsøg på at underbygge ideen om en fundamental 

og uoverkommelig kulturkløft mellem orient og occident; 

øst og vest. I vores mere globaliserede verden 

betegnes denne idé, og mødet mellem de folkefærd 

og kulturer det involverer, ofte som The Clash of 

Civilizations; efter titlen på den amerikanske samfundsanalytiker 

samuel P. huntingtons bog fra 1996. 

kulturelle vrangforestillinger og fordomme er ikke et 

nyt fænomen, men har eksisteret i århundreder forud 

for både kipling og huntington. desværre har forløsningen 

stadig ikke indfundet sig, og de forudfattede 

meninger florerer fortsat i bedste velgående - både i 

øst og vest! 

Fordommenes alder er dog ikke nødvendigvis ensbetydende 

med, at de er forankret i nogen virkelighed, 

og der er heldigvis mange flere menne sker, både i 

øst og vest, der enten ikke anerkender tilstedeværelsen 

af en kulturel dikotomi, eller betrag t er den som 

absolut overkommelig. Positive forbind elser på tværs 

af kulturer drejer sig egentlig ikke om forståelsen af 

det fremmede, men om villigheden til at prøve. og 

det er gennem villigheden, at der skabes grobund 

for samhørighed og kommunikation. derfor bringes 

der i de næste tre numre af Refleksion en artikelserie 

om de historiske forbindelser mellem i dette 

tilfælde danmark og den islamiske verden. Med 

udgangspunkt i tre eksempler peger artiklerne på, 

at historiske kulturmøder mellem øst og vest ikke kun 

har været præget af konkurrence og konflikt (som 

det f.eks. ses under korstogene), men i høj grad af 

nysgerrighed, lærdom og sameksistens. dette er den 

første artikel ud af tre, og den omhandler det omfattende 

korpus af materiale, der viser både diplomatiske 

og økonomiske forbindelser mellem vikingetidens 

skandinavien og den islamiske verden. 

Vikingerne som verdensmænd 

det er i dag anerkendt som et uomtvisteligt faktum, 

at vikingerne havde omfattende handelsforbindelser 

med store dele af den islamiske verden. kontakten 

findes beskrevet i adskillige skriftlige vidnesbyrd fra 

tiden, og disse bakkes op af et stort arkæologisk materiale. 

over hele norden har udgravninger afdækket 

et betydeligt korpus af genstande, der er kommet 

til skandinavien fra forskellige islamiske imperier, 

men på trods af denne tydelige og langvarige 

kontakt – handelsforbindelserne strækker sig over 

flere hundrede år – er der ikke mange, der kender til 

denne del af landets historie. 

I forbindelse med deres territoriale ekspansion i det 

7. og 8. århundrede e.v.t. indsamlede de tidlige 

muslimer ideer og teknologi fra størstedelen af den 

kendte verden. en af de absolut vigtigste opdagelser 

var fremstillingen af papir – en teknologi, som de 

muslimske hære stødte på, da de nåede kina. I en 

tid hvor alt blev nedfældet på kostbart pergament 

eller forgængeligt papyrus, var dette en revolutionerende 

opfindelse, og araberne tog den hurtigt 

til sig. I løbet af kort tid spredte produktionen og 

brugen af papir sig som en steppebrand over hele 

den islamiske verden; et område der strakte sig 

fra himalaya til Pyrenæerne. sideløbende med de 

teknologiske landvindinger udvikledes en tradition 

for at nedskrive, bearbejde og gemme viden om alt 

det forunderlige, man stødte på i verden. Araberne 

havde således en omfattende og etableret tradition 

for dokumentation, da de først stødte på nordboerne, 

og det er derfor ikke underligt, at det er i de 

arabiske kilder, at vi finder den største detaljerigdom 

vedrørende berøringsfladen mellem vikinger og 

arabere.

Figur 1. Gripsholm runesten i södermanland i sverige. 

Inskriptionen fortæller om Ingvars togt mod særkland. 

størstedelen af kontakten foregik som handel mellem 

skandinavien og det abbasidiske kalifat. Abbasiderne 

var det største islamiske rige i det 9. og 10. 

århundrede. regeringssæderne var i Bagdad og 

senere samarra i det nuværende Irak, og herfra 

herskede kalifferne over et imperium, der strakte sig 

fra ægypten til Centralasien. 

den tidlige abbasidiske periode (ca. 750-1100 

e.v.t.) var en æra præget af innovation og udvikling, 

der med rette ofte omtales som den ’islamiske guldalder’, 

og som er den kontekst i hvilken eksempelvis 

1001 nats eventyr foregår. det er tvivlsomt, at der 

i det 9. århundrede fandtes en by, som kunne måle 

sig med Bagdad. udover de storslåede paladser og 

moskeer som kalifferne havde ladet opføre, havde 

byen de fineste biblioteker, akademier kunsthåndværkere, 

læger og filosoffer. samtlige huse havde 

indlagt vand og kloakering, alle gaderne var belyste 

om natten, og de utallige parker sikrede, at luften 

var frisk og duftede lifligt. 

kontakten til det abbasidiske kalifat var en uundgåelig 

følge af vikingernes konstant ekspanderende 

handels- og plyndringsnetværk. Fra østersøen var 

især svenske vikinger sejlet længere og længere ned 

ad de store russiske floder. her etablerede de bosættelser 

og handelskolonier, der sikrede for syningslinjer 

og den merkantile infrastruktur. I kaukasus stødte 

man både på arabiske og lokale købmænd, der 

jævnligt rejste helt til Bagdad. disse handelsruter var 

allerede dengang flere tusind år gamle, og der har 

uden tvivl været alverdens folkefærd at finde på de 

kaukasiske markedspladser. Vikingerne var dog så 

fremmed et element, at vi allerede i 840 hører om 

dem første gang – oven i købet fra en meget vigtig 

kilde. 

det er den arabiske kronikør Ibn khoradbeh, der 

rapporterer om et folkefærd, han kalder for rus. 

khoradbeh fortæller, at dette folk kommer fra det 

fjerne nord og medbringer fint pelsværk, slaver, rav 

og sværd, som de bytter for især sølv og tekstiler. 

han beskriver, hvordan de sejler ned ad de russiske 

floder til handelsbyerne ved sortehavet og det 

kaspiske hav. her omlastes varesortimentet til kamelryg, 

hvorefter det transporteres i karavane over land 

til Bagdad. 

det ser med andre ord ud til, at man allerede i det 

9. århundrede kunne møde svenskere og danskere i 

Bagdads gader! 

Ibn khoradbeh er særligt interessant som kilde af to 

årsager. For det første stammer hans beskrivelser fra 

et meget tidligt tidspunkt i vikingernes historie, og 

vidner således om den i forvejen højt udviklede tradition 

for købmandskab blandt nordboerne. Vigtigere 

endnu er det dog, at khoradbeh skriver dette i sin officielle 

funktion som postminister for den abbasidiske 

kalif al-Mutasim (r.833-842). umiddelbart kan man 

undre sig over, hvorfor denne profession giver hans 

beskrivelser særlig tyngde. sagen er den, at stillingen 

som postminister ved det abbasidiske hof svarer 

nogenlunde til stillingen som direktør for CIA i dag. 

der er med andre ord tale om en rapport skrevet 

af den øverste efterretningsinstans i datidens største 

og mægtigste imperium, og dette gør den særligt 

troværdig. 


9


10 

I slutningen af det 9. århundrede og starten af 

det 10. ser det ud til, at træfningerne er eskaleret 

og vikingerne beskrives nu ikke længere kun som 

handelsfolk, men også som plyndrende barbarer 

og sørøvere. den arabiske kronikør Ibn Miskawaih 

fortæller om gentagne togter i det kaspiske område - 

især går det hårdt ud over Abaskun og handelspladserne 

i Azerbadjan. kalifatet er dog ikke en militær 

magt man skal spøge med, og i 940erne udsendes 

en tilstrækkelig stor hær til at knuse vikingerne og 

jage dem på flugt. 

de fleste kilder fra denne periode er gået tabt, og 

det er langt fra sikkert, at situationen udelukkende 

var præget af konflikt og fjendskab. Vi hører dog 

ikke mere positivt til rus folket før i år 922, hvor 

en gesandt ved navn Ibn Fahdlan beskriver sit 

dramatiske møde med de nordiske indvandrere og 

deres mærkværdige kultur. Ibn Fahdlan fungerede 

i 920erne som det abbasidiske hofs diplomatiske 

udsending til volgabulgarernes hersker. I denne 

funktion traf han flere gange en lille gruppe vikinger, 

der var på handelstogt i området. hans beskrivelser 

af nordboerne er maleriske og tydeligvis fulde af beundring. 

Blandt andet påstår han aldrig at have set 

mennesker med så imponerende en kropsbyg ning. 

Men der er også mindre flatterende aspekter ved 

disse kæmper, især hvad vedrører deres personlige 

Figur 2. Arabiske sølv dirhem fundet i danmark (nationalmuseet). Foto: john lee. 

hygiejne. Fahdlan rapporterer ivrigt om deres sædvaner 

og bemærker, at vikingerne foretog ofringer 

til deres guder i håbet om økonomisk succes i deres 

forretninger. det mest markante indtryk efterlades 

dog, da gruppens leder dør og Ibn Fahdlan og hans 

tolk får lov at overvære den traditionelle høvdingebisættelse. 

ud over sit personlige gravgods og de fineste 

klæder, følger en slavinde frivilligt sin herre i døden. 

Både høvding, slavinde og gods blev ladet på et 

mindre skib, der antændes og brændes, men inden 

da havde ceremonien involveret en række komplicerede 

ritualer, der blandt andet indbefattede 

indtagelsen af store mængder alkohol, ofringer af 

dyr og sex mellem slavinden og flere af høvdingens 

hirdmænd. 

kontakten mellem vikingerne og det abbasidiske 

kalifat bekræftes også fra skandinavisk side, men 

desværre gav nordboerne sig sjældent hen til 

udførlige beskrivelser – i hvert fald ikke nogen som 

er bevaret – og de skandinaviske kilder leverer ikke 

den samme grad af detaljerigdom, som de arabiske. 

der er dog helt konkrete inskriptioner, der beretter 

om kontakten med araberne. de bedste eksempler 

er en række runesten fundet i det østlige sverige, 

som beskriver et togt ledet af en vis Ingvar omkring 

1040. Ved Gripsholm i södermanland finder man

Figur 3. halskæde fundet i kvindegrav i østerhalne enge ved 

limfjorden. halskæden er pyntet med 8 orientalske mønter 

(nationalmuseet). 

således en runesten opført af en stolt mor, der hylder 

sin søn haralds heltemod på togtet: 

”Tola rejste denne sten efter sin søn Harald, Ingvars 

broder. De foer mandigt, fjernt efter guld, og østerude 

gav de ørnen føde, De døde sydpå i Særkland.” 

(Figur 1) 

På trods af inskriptionens kortfattede budskab kan 

man alligevel danne sig et godt indtryk. særkland 

er en reference til saracenernes land, hvilket vil sige 

det abbasidiske kalifat, og der er således en klar 

bevidst hed i skandinavien om tilstedeværelsen af det 

store rige langt mod øst. samtidig lærer vi, at togtet 

ikke havde fredsommelig handel som dets formål. 

nok var Ingvar og harald ude efter guld, men de 

søgte det ved at give ørnen føde. de sørgede med 

andre ord for at sende mange af de arabiske og 

tyrkiske krigere videre til det hinsides. 

Fra skandinavisk side ses kontakten med den 

islam iske verden også tydeligt i de arkæologiske 

levn. overalt i skandinavien har man fundet store 

mængder dirhem – den standardiserede sølvmønt, 

som blev præget over det meste af den islamiske 

verden (figur 2). 

Figur 4. Imitation af arabisk dirhem fundet i danmark. Mønternes 

legender ligner arabisk, men er ikke skrift. de blev formentlig 

produceret af khazarerne, et kaukasisk folkefærd der ikke skrev 

arabisk (nationalmuseet). Foto: john lee. 

naturligvis havde sølvet en helt konkret værdi, men 

de islamiske sølvmønter var særligt populære på 

grund af den stabilitet, der var i mængden af sølv 

per mønt. det skete tit at mønter af kostbare metaller 

fik klippet kanterne ud fra devisen ’mange bække 

små…’. de islamiske sølvmønter var dog både 

meget tynde og præget helt ud til kanten, og dette 

gjorde dem svære at klippe. Dirhem blev derved en 

yderst troværdig møntfod – også udenfor kalifatets 

grænser. 

I skandinavien havde de islamiske sølvmønter den 

yderligere egenskab, at de var et statussymbol, der 

indikerede ens internationale forbindelse og økonomiske 

evne til at erhverve sig genstande fra fjerne 

lande. et glimrende eksempel er en halskæde, som 

arkæologer fandt ved udgravningen af en kvindegrav 

i østerhalne enge ved limfjorden (figur 3). 

halskæden består af 44 perler af farvet glas, sølv, 

karneol og bjergkrystal, og med otte sølvmønter som 

vedhæng. en enkelt af disse mønter er en persisk 

mønt præget kort før Persien blev underlagt islam, 

men de andre syv er alle islamiske mønter fra henholdsvis 

spanien og Irak. 


11


12 

At betydningen af disse mønter for vikingerne var 

symbolsk frem for økonomisk, bekræftes af gentagne 

fund af imitationer af sådanne mønter. Man ser med 

det samme, at disse mønter er blevet fremstillet af 

ikke-muslimske mellemmænd, sandsynligvis khazarerne, 

for det, der skulle forestille arabiske inskriptioner, 

er ren volapyk (figur 4). 

Bemærkelsesværdigt nok er islamiske mønter en af 

de mest almindelige fundgrupper ved udgravningen 

af vikingebopladser over hele skandinavien. Alene i 

danmark har man fundet mere end 7.000 islamiske 

mønter. I sverige – især på Gotland – er korpusset 

over 85.000 mønter, og ved de mange vikingebopladser 

der er fundet langs dnjepr, don og Volga 

floderne, er koncentrationen endnu højere. strømmen 

af arabiske sølvmønter til danmark standser 

brat under harald Blåtand (ca. 970), og det er formentlig 

fordi plyndringer, danegældsbetalinger og 

til sidst erobring medførte en stabil strøm af engelsk 

sølv til landet. 

selvfølgelig bragte vikingerne mange andre ting 

med sig hjem fra særkland. Fra kilderne ved vi, at 

især luksus genstande som silke, bearbejdede ædelmetaller 

og det såkaldte filsben (elfenben) var populære 

at tage med hjem. I Birka i sverige har man 

eksempelvis fundet bronzekander, der er dekorerede 

med arabiske inskriptioner, som skal minde ejeren 

om den rituelle afvaskning inden bønnen (figur 5). 

I en svensk kontekst blev de i stedet anvendt som 

luksuriøse urner til de afdødes aske. 

Mere abstrakte ting som nye afgrøder og teknologi 

ser dog også ud til at være blevet importeret fra 

kalifatet. særlig vigtig er fundet af kobberlegerede 

vægtlodder – både ægte arabiske, og imitationer. 

legeringen sikrede holdbarhed og en mere præcis 

vægt og var derfor foretrukket over de gamle systemer. 

langt vigtigere er det dog, at tilstedeværelsen 

af vægtlodderne over hele skandinavien indikerer, 

at også muslimernes måleenheder blev anset for 

mere gunstige at anvende. 

Østen i vest 

Abbasiderne var ikke de eneste muslimer, som 

vikingerne havde kontakt med. Faktisk kunne det ara- 

Figur 5. Importvarer fra den islamiske verden. disse bronzekander 

fundet i Birka i sverige indeholder arabiske inskriptioner, der 

påminder ejeren om at vaske sig inden bønnen. 

(historiske Museum, stockholm) 

biske kildemateriale få en til at tro, at kontakten til 

den vestlige del af den islamiske verden var lige så 

omfattende. Men ulig størstedelen af de vikinger, der 

sejlede ned ad de russiske floder, som kom fra sverige, 

var det i høj grad danske og norske vikinger, 

der havde kontakten vestenom. her mødte de den 

andalusisk-islamiske kultur, der florerede i spa nien, 

Portugal og Marokko. så tidligt som i 840erne er 

der meldinger om, at nordboerne hærger langs den 

iberiske kyst – deriblandt vigtige byer som lissabon 

og Cadiz. Få år senere sejler danske vikinger endda 

op af Guadalquivir floden og besætter for en kort 

stund sevilla. 

de danske vikingetogter til spanien foranledigede, 

at den spansk-umayyadiske emir, Abd al-rahman 

II (r. 822-52), sendte en gesandt ved navn al- 

Ghazal (gazellen) til nordboernes konge på en 

fjerntliggende ø. Gesandten, der også var kronikør 

og hoffets digter, beskriver malende den fremmede

kultur, som han udsættes for, og han forundres dybt 

over den frihed, som de nordiske kvinder har. han 

beskriver blandt andet det smukke ved kvindernes 

ret til at vælge deres egen mand og indleder selv 

et nært venskab med den lokale dronning. det er 

uklart, hvor det præcist var, at gesandtskabet kom 

på besøg, men historikere mener, at det sandsynligvis 

var ved kong horiks hof på sjælland. 

rejser mod nord var dog ikke kun forbeholdt hoffets 

udsendinge. I tiden omkring 970 besøger den 

spansk-arabiske købmand al-tartuschi den dengang 

danske købstad hedeby i schleswig. han fortæller 

os desværre ikke det konkrete formål med sit besøg, 

men giver en lidet flatterende beskrivelse af byen, 

der var beskidt, ildelugtende og mørk. derudover 

var den fattig på både varer og rigdomme. 

tartuschi leverer også en kort beskrivelse af skikkene, 

der heller ikke gjorde synderligt indtryk på 

ham. han kommenterer således, at nordboernes 

sang er hæsligere end en hunds gøen, men ligesom 

sin forgænger er han imponeret af kvindernes rettigheder 

– særligt deres ret til at begære skilsmisse. 

På trods af den spanske emirs diplomatiske forsøg 

fortsætter vikingernes togter i det 9. og ind i det 

10. århundrede. I 859 samler de to store vikingehøvdinger 

Bjørn jernside og hastings en enorm 

styrke på 62 skibe og drager fra deres base i loire 

dalen ned langs kysten på et treårigt plyndringstogt. 

jernside og hastings når langt ind i Middelhavet, og 

Videre læsning 

jensen, jørgen steen og nadia haupt 2007 

Fra Museum Wormianum til i dag - et rids over 400 års studier 

af kufiske mønter. Findes i Nationalmuseets Arbejdsmark 1807- 

2007. nationalmuseet. københavn: 341- 360. 

simonsen, jørgen Bæk 1981 

Vikingerne ved Volga. Forlaget Wormianum, højbjerg. 

der meldes om angreb på både den spanske kyst og 

i Marokko. Men muslimerne ser ud til at have lært 

lektien: kystbyerne er nu så stærkt befæstede, og 

udbyttet så begrænset, at den slags lange togter i 

stigende grad opfattes som økonomisk uholdbare. Vi 

hører om endnu nogle få angreb mod den portugisiske 

kyst i 966 og 971, men tiden for plyndringstogter 

mod de spanske muslimer var ved at være forbi. For 

en tid gælder det samme for relationerne mellem 

skandinavien og den islamiske verden. 

nordboernes kontaktnetværk trækker sig sammen, 

og nye folkefærd indtager den lukrative plads som 

mellemmænd. Men den islamiske verdens indflydelse 

på danske og europæiske værdier var dog kun lige 

begyndt. 

når kipling her og andre steder citeres som advokat 

for den umulige forsoning mellem østlig og vestlig 

kultur, er det faktisk en temmelig grov udnyttelse af 

hans litterære geni. Citatet er nemlig taget ud af dets 

rette kontekst, og er således åben for misbrug og 

fejlfortolkning. kipling tilbragte størstedelen af sit liv i 

Asien og forstod om nogen europæer, at de kulturelle 

forskelle kunne se uendeligt uoverkommelige ud. 

kipling havde dog indset, at når mennesker mødes, 

behøver vores kultur ikke nødvendigvis at være en 

begrænsning, for når det kommer til stykket, er alle 

mennesker skabt lige. dette var efter min mening 

det sande kiplings budskab i The Ballad of East and 

West, men vurder selv: 

”Oh, East is East, and West is West, and never the twain shall meet, 

Till Earth and Sky stand presently at God’s great Judgment Seat, 

But there is neither East nor West, nor Border, nor Breed, nor Birth 

When two strong men stand face to face, though they come from the ends of the earth!” 

roesdahl, else og Anne kromann 1996 

Vikingerne og de islamiske lande. 

Findes i Den Arabiske Rejse. Danske forbindelser med den islamiske 

verden gennem 1000 år, redigeret af k. von Folsach, 

t. lundbæk og P. Mortensen, pp. 9-17. 

Forhistorisk Museum Moesgård, Århus. 

Bjørg, Marie, Mette Bach og nadia haupt 2005 

Vikingernes møde med andre kulturer. 

nationalmuseet & skole tjenesten, københavn. 


13


14 

A CoMMon Word 

det muslimske initiativ A Common Word og det kristne svar 

Af Asmat Mojaddedi 

der er mange muslimer, der ikke kender betydningen 

af initiativet A Common Word. et initiativ, der har 

affødt en dagsorden, som kan ændre den globale 

situation og forståelse af islam og muslimer. dokumentet, 

A Common Word Between Us and You, har 

affødt en række seminarer for kristne og muslimer 

for at diskutere teologiske ligheder. seminarerne 

begyndte i Yale og vil fortsætte senere på året i 

Cambridge og i Vatikanet. 

A Common Word har haft enorm succes. detaljerne 

kan læses på www.acommonword.com. 

succesen kan blandt andet ses ved, at det er blevet 

besvaret af en lang række kristne ledere, herunder 

ledere fra danske kirkers råd. der har været 400 

indslag i medierne, på engelsk alene, udsendt fra 

mindst 4.000 medieudgivere, og disse har i det 

store og hele været meget positive. som resultat af 

initiativet er der planlagt en række store begivenheder 

i løbet af det næste år, på Yale, Cambridge/ 

lambeth Palace, Vatikanet samt Georgetown. I den 

amerikanske presse er A Common Word blevet kaldt 

for ’det største mellemreligiøse initiativ i 50 år’. 

Invitationen fra Yale Universitet 

Yale universitet, harvard universitet og Princeton 

teologiske seminarium udgør tilsammen usA’s tre 

ældste, fremmeste og mest berømte universiteter. 

sammen har de inviteret 80 førende muslimer og 

80 kristne fra forskellige lande til en konference ved 

navn Loving God and Neighbor in Word and Deed: 

Implications for Muslims and Christians (At elske 

Gud og nabo i ord og Gerning: Implikationer for 

Muslimer og kristne). 

Målet med Yale konferencen 

Yale-konferencen var en manifestation af religiøse 

lederes velvillige svar på initiativet, idet underskriverne 

af de to dokumenter mødtes og talte sammen 

på konferencen. Målet var at slå yderligere 

bro over den kløft, der findes mellem muslimer og 

kristne verden over; at lufte og sprede mange af de 

www.acommonword.com 

misforståelser og fordomme, muslimer og kristne 

har overfor hinanden og, vigtigst af alt, at udforske 

måder til yderligere at overføre initiativet A Common 

Word til en bevægelse med virkelige og håndgribelige 

fordele på jorden, for kristne og muslimer over 

hele verden. 

Konferencens emne 

emnet for konferencen var, som det fremgår af dens 

titel ’Loving God and Neighbor in Word and Deed: 

Implications for Muslims and Christians’, at udforske 

de forskellige aspekter – doktrinære såvel som praktiske 

– af A Common Word og svaret ’Loving God 

and Neigbor Together: A Christian Response to A 

Common Word’. der var fem underemner, der blev 

behandlet både fra kristen og muslimsk synsvinkel: 

1. Gud er elskende (Med dette lagde organisatoren, 

professor Miroslav Volf, op til en udforskning af 

et af Guds 99 islamiske navne, Al-Wadud, ’den 

elskende Gud’.) 

2. At elske Gud 

3. At elske sin nabo 

4. kærlighed og tale 

5. kærlighed og fattigdom i verden (Med dette 

ønskede organisatoren en udforskning af måder, 

hvorpå kristne og muslimer kunne kappes om at 

gøre gode gerninger. jf. den hellige koran, 

Al-Ma’ida, 5:48). 

Yale-konferencens format 

Yale-konferencen forekom endnu mere betydningsfuld 

rent politisk end det katolsk-muslimske forum, 

der blev annonceret i marts og holdes i november. 

Årsagen til dette er, at topevangelisterne fra usA 

– mænd som rick Warren, Bill hybels og leith 

Anderson – var inviteret. Folk, der på samme måde 

som muslimske lærde, har stor indflydelse på deres 

samfund. der bliver lyttet til hvert ord fra dem og de 

bliver taget alvorligt af et tital af millioner af mennesker 

i usA.

Blandt de inviterede politiske ledere var senator john 

kerry, som holdt åbningstalen. hovedtaleren fra 

muslimsk side var sheikh habib Ali Al-jefri. 

Sheikh Habib Ali Al-Jefri 

den respekterede direktør for Abu dhabi’s tabah 

Foundation, sheikh habib Ali, har støtte blandt muslimer 

fra alle hjørner af kloden. han er blevet tildelt 

æren som meningsdanner i den muslimske verden og 

leverer ligefremme prædikener, der er eksempler på 

hans evner som digter, religiøs lærd og politisk teoretiker. 

han taler for kvinders rettigheder, advarer om 

klimaforandringer og fordømmer selvmordsbomber. 

habib Ali, 36, blev døbt ”barmhjertighedskrigeren” 

af det britiske muslimske magasin, Q-news, for hans 

provokerende udgave af ”pacifisme”. denne pacifistiske 

stil hjalp ham med at stjæle billedet i debatten 

mellem førende kristne og muslimske lærde ved 

konferencen. 

jordans prins Ghazi bin Muhammad bin talal introducerede 

ham som blandt ”de 10 mest populære 

islamiske prædikanter”, mens den førende akademiker 

joseph lumbard sagde, ”ingen andre har hans 

kapacitet til at forme den muslimske offentlige mening”. 

habib Ali sagde blandt andet: ”denne konference 

stikker meget dybere end til at få en flok mennesker 

til at blive enige om, at de er imod ekstremisme og 

terrorisme. Vi prøver at genopbygge broer. At skabe 

et rum, hvor ægte religiøse mennesker kan mødes 

og genvinde troens viden fra dem, der prøver at få 

overtaget.” 

dr. robert schuller 

Fra “hour of Power” 

ugentligt tv-program 

sheikh habib Ali Al-jefri 

direktør for tabah Foundation 

dar al Mustafa for Islamic studies 

habib Ali har før udtalt sig i perioder med religiøse 

stridigheder. det skete f.eks. i forbindelse med Pave 

Benedict XVIs udtalelse om islam i 2006. den 11. 

september 2001 kørte han forbi Pentagon i retning 

mod new York bare få minutter inden kaprede jets 

begyndte at ramme deres mål. Idet han fordømmer 

sådanne uhyrligheder, viser den lærde mand sin 

velkendte revolutionære retorik, men samtidig provokerer 

han den forslidte vestlige kritik og fordomme 

om den islamiske verden. 

”Vi er imod alle former for terrorisme, uanset om de 

udføres på individuel basis eller på statsligt plan,” 

sagde han. ”Bare fordi vi er imod selvmordbombere, 

der dræber uskyldige mennesker, betyder det ikke, 

at vi bifalder, at visse lande bruger amerikanske 

Apache helikoptere til at dræbe uskyldige civile.” 

under karikaturkrisen, trådte habib Ali ind på 

scenen og fløj til danmark for at fortælle fortalerne 

for ytringsfrihed, hvorfor muslimer var oprørte over 

billederne. 

”der findes ikke nogen absolut ytringsfrihed i nogen 

nation, og der er altid røde linier, der ikke må overtrædes,” 

sagde han. ”der kan være meget ædle motiver 

for nogle europæiske lande til at have strenge 

regler for ytringsfrihed, med hensyn til holocaust, for 

de er meget opsatte på at sådanne rædsler ikke igen 

skal foregå i deres midte.” 

Vi kan trække en analogi til muligheden for et kommende 

holocaust, der begyndte med folkemordet på 

mere end 200.000 muslimer i Bosnien, for statistikkerne 

viser, at islamofobien stiger eksponentielt i 

europa. 

daiia Mogahed 

Center for Muslim studies 

the GAlluP organization 

dr. Abdul hakim Winter 

university of Cambridge 

Muslim Academic trust

Dialog mellem religioner 

A Common Word begyndte med et ønske hos muslimske 

ledere om at følge koranens påbud om at 

tale med kristne og jøder: 

sig, oh Bogens Folk! lad der være et fælles ord 

mellem os og jer: at vi ikke tilbeder nogen anden 

end Gud, og at vi ikke tilskriver ham nogen partner. 

[3:64]. 

Intentionen bag A Common Word er ikke at påtvinge 

hinanden en bestemt religion eller forsøge omvendelse. 

Initiativet søger heller ikke at reducere de 

to religioner til en kunstig enhed. Ikke desto mindre 

erkender de muslimske lærde bag initiativet, at islam 

og kristendom virkelig er fælles om et centralt emne: 

kærligheden til Gud og til næsten. det er beskrevet i 

evangeliets to største bud, der har rødder i torah’en: 

’du skal elske herren din Gud med hele dit hjerte, 

med hele din sjæl og med hele dit sind,’ samt ’du 

skal elske din næste som dig selv.’ svaret fra hundreder 

af kristne ledere har bekræftet, at det fælles 

emne er virkeligt og kan danne basis for dialog mellem 

de to religioner. 

A Common Word har rod i de hellige tekster. Initiativet 

er opstået indefra og ikke påtvunget udefra. 

kærlighed til Gud og næsten er en del af vores 

fælles abrahamiske arv. Med udgangspunkt i dette 

princip er det vores arbejde at sikre, at religioner 

heler og ikke sårer, nærer menneskets sjæl frem 

for at forgifte menneskelige relationer. de to bud 

fortæller os både, hvad vi skal forlange af os selv, 

og hvad vi bør forvente af den anden, i det vi gør, 

det vi siger, og det vi er. 

konferencens deltagere diskuterede en række 

teologiske og praktiske emner i en åben atmo sfære, 

karak teriseret af ærlighed og god vilje. de teologiske 

emner, der blev diskuteret, indbefattede forskellige 

Prof. dr. Prince Ghazi of jordan 

senator john kerry 

shaikh dr. Mustafa Ceric 

Grand Mufti of Bosnia 

opfattelser af Guds enhed, af jesus kristus og hans 

lidelser, og af Guds kærlighed. de praktiske emner 

indbefattede fattigdom i verden, krigene i Irak og 

Afghanistan, situationen i Palæstina og Israel, faren 

for yderligere krige og vigtigheden af religionsfrihed. 

konferencens deltagere blev enige om at: 

1. Muslimer og kristne bekræfter Guds enhed og 

absolutte væsen. Vi erkender, at Guds barmhjertige 

kærlighed er uendelig, evig og omslutter alle 

ting. denne kærlighed er central i begge religioner 

og ligger i hjertet af den monoteistiske 

jødisk-kristne-islamiske arv. 

2. Vi anerkender, at alle mennesker har ret til 

beskyttelse af liv, religion, ejendom, intellekt og 

værdighed. Ingen muslim eller kristen må nægte 

den anden disse rettigheder, ej heller skal de 

tolerere fornedrelse eller skændelse af hinandens 

hellige symboler, grundlæggende skikke eller 

steder for tilbedelse. 

3. Vi forpligter os til disse principper og til at fremme 

dem gennem fortsat dialog. Vi takker Gud for at 

bringe os sammen i denne historiske bestræbelse 

og beder om, at han vil gøre vores intentioner 

rene og skænke os succes gennem hans altomfattende 

barmhjertighed og kærlighed. 

4. Vi kristne og muslimske deltagere, der mødtes på 

Yale til den historiske konference, fordømmer 

og beklager trusler fremsat mod de, der tager del 

i mellemreligiøs dialog. dialog er ikke afvigelse 

fra tro; den er et legitimt udtryksmiddel og et 

væsentligt værktøj i vores stræben efter det fælles 

bedste. 

Prof. dr. Miroslav Volf 

direktør, Yale Center for Faith and Culture

detalje fra indgangsparti, Yale universitet 

Fotoserie: Asmat Mojaddedi 


17


18 

FAsten 

Af Abdul Wahid Pedersen 

to af de største begivenheder i den muslimske ka- 

lender er lige overstået. ramadanen og eid-festen, 

der afslutter fasten. Faste har altid været en del af 

religion over alt i verden. Ikke kun blandt de abrahamiske 

religioner (jødedom, kristendom og islam), 

men også i de fjernøstlige religioner som buddhisme, 

shintoisme og hinduisme. 

den ene af disse to begivenheder – eid-festen – er 

børnenes fest. det er en glædesdag, hvor man fester, 

spiser og er sammen med familie og gode venner. 

For børnene fremstår eid-dagen måske som en 

slags fejring af, at ramadan endelig er ovre, men 

i virkeligheden er den næsten det modsatte. det er 

en tak til Allah, hvor man i ydmyghed og bøn takker 

ham, fordi han har ladet én få lov til at faste atter 

en ramadan. At han atter en gang har renset én 

for synder begået og givet af sin nåde og tilgivelse. 

Men det er naturligvis også en glædens dag, hvor 

børnene får gaver, hvor man giver almisser til de 

fattige og trængende, hvor man holder fri og fejrer 

den højtid, som dagen er. den ene af årets to store 

højtidsdage for muslimer. 

den vidunderlige disciplinering af ens ego, der ligger 

i at båndlægge det i forhold til mad og drikke, 

er af uvurderlig værdi for den rejsende på lysets vej. 

når vi ikke spiser og drikker gennem mange timer 

i døgnet, melder kroppen meget kontant tilbage til 

hele systemet og protesterer. I hvert fald i de første 

dage af faste-måneden. de fleste oplever dog, at 

det går noget nemmere i løbet af måneden, når 

kroppen først har indstillet sig på fasten. Men det er 

alligevel stadig en stor udfordring, ikke mindst nu 

hvor dagene i ramadan måneden begynder at blive 

længere. 

ramadanen er, ligesom resten af det muslimske 

år, indrettet i forhold til månen. det gregorianske 

år, som følger solen, er omkring 11 dage længere 

end måne-året. derfor flytter ramadan sig hvert år 

omkring 11 dage baglæns i forhold til den officielle 

kalender. På denne måde får vi lov til at prøve at 

faste på alle årstider indenfor en periode af omkring 

33 år. På samme måde som bønnen bringer mennesket 

i harmoni med hele skabelsen, gør fasten det 

også. Vi retter ind efter universets store svingninger. 

Ibn omar, må Allah være tilfreds med ham, sagde, 

at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser 

være med ham, sagde: ”når I ser nymånen 

(for ramadan) skal I påbegynde jeres faste, og når 

I ser nymånen (for shawwal), skal I ophøre med at 

faste. og hvis himlen er overskyet (og man derfor 

ikke kan se månen), så betragt ramadan måneden 

som værende 30 dage lang.” [Bukhari]. Ingen månemåned 

er længere end 30 dage. 

nogle husker fasten for 25 år siden, da vi fastede 

om sommeren. jeg havde selv den store fornøjelse at 

få alle mine første faste-oplevelser som muslim hen 

over sommeren for snart tre årtier siden, og nu er vi 

ved at være tilbage til den tid af året. det er en smal 

sag at faste om vinteren, når man kan spise morgenmad 

på nogenlunde samme tid, som man normalt 

ville gøre det, før man går på arbejde, og så bryde 

fasten igen allerede inden klokken 16. Men efterhånden 

nærmer ramadan sig sommermånederne, 

og for dem, som kan overkomme at faste de lange 

sommerdage, er det en fantastisk spirituel rejse, der 

venter i den faste, som kommer om nogle år. det er 

hårdt, men meget givende. 

For dem, som er ude af stand til at faste de lange 

dage, er der naturligvis en udvej, for Allah har jo 

ikke givet os de religiøse discipliner som en straf, 

men som en velsignelse. For nogle måneder siden 

mødtes jeg med Mufti Mustafa Ceric i Medina og 

spurgte ham angående de lange sommerdage og 

ramadan. han svarede uden tøven (som om det var 

et spørgsmål, han ofte blev stillet): ”de, som ikke kan 

faste de lange dage, skal betale ”fidya” (en erstatningsbetaling 

for den faste, man skulle have udført, 

som består i, at man bespiser en fattig person en 

dag for hver dag, man mangler).” I danmark bliver 

denne bod oftest angivet til at være fra 30 til 50 

kroner. så hvis man ikke kan faste hele ramadan

måned, vil man skulle betale op til 1.500 kroner, 

som så skal bruges til at bespise fattige. 

Allah befalede alle dem, som modtog hans åbenbaringer 

tidligere, at faste, ganske som han også 

befalede det for muslimer. han siger i koranen: 

oh hør, I troende, det er foreskrevet jer at 

faste, som det var foreskrevet jeres forfædre 

(dem som var før jer), så I kan lære selvkontrol… 

[2:183] 

Fasten hjælper os med at fokusere på opgaven. For 

opgaven for os som religiøse mennesker er netop at 

forstå, at vi ikke blot er krop, men også ånd. At vi 

ikke når hele vejen ved konstant at være opmærksomme 

på kroppens behov, mens de åndelige bliver 

trængt i baggrunden. 

Imam al-Ghazali, må Allah være tilfreds med ham, 

taler om forskellige grader af faste, hvor den højeste 

grad er den, hvor man får en stor spirituel oplevelse 

ud af fasten. hvor det bliver en vidunderlig handling 

af tilbedelse, som i sig selv fylder én med glæde og 

tilfredshed. og den laveste grad er den, hvor man 

blot afstår fra mad og drikke, mens der ikke er andet 

i fasten for personen. 

det samme finder vi tydeligt udtrykt i en hadith, hvor 

vi kan læse, at Abu hurairah, må Allah være tilfreds 

med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs 

fred og velsignelser være med ham, sagde: ”Allah 

kan ikke bruge en persons afholdenhed fra mad og 

drikke, hvis vedkommende ikke også opgiver falsk 

tale og onde gerninger.” [Bukhari]. Med andre ord, 

vil en sådan persons faste ikke blive accepteret. 

Fasten skal altså også påvirke resten af ens gøren 

og laden, så man bestræber sig på at forbedre sig i 

løbet af ramadan. og så skulle det jo gerne holde, 

også når måneden er forbi. Faktisk skulle ramadan 

gerne være (mindst) et trin op ad stigen hvert år, og 

ikke blot en forbigående spirituel beruselse, hvor 

man straks vender tilbage til ”normaltilstanden” fra 

før ramadan, så snart måneden er ovre. de mange 

dages faste, ekstra bønner, ekstra anråbelser og 

inderlighed i tilbedelsen, skulle gerne være med til at 

sikre, at man krydser atter en grænse på den lange 

åndelige rejse gennem livet. 

københavns skyline 


19


20 

der er to glæder ved at faste. Glæden er første 

gang, når man bryder fasten om aftenen. den anden 

glæde kommer efter denne tilværelse, når man 

modtager Allahs belønning i det hinsides, for han 

har lovet, at han belønner dem, som faster for hans 

skyld. der er sågar en bestemt dør gennem hvilken 

kun de fastende får lov at gå ind. 

sahl berettede, at profeten Muhammad, må Allah s 

fred og velsignelser være med ham, sagde: 

”I Paradiset er der en port kaldet ar-rayan, og dem 

som faster vil gå ind ad denne dør på genopstandelsens 

dag, og ingen andre end de fastende kan gå 

gennem denne dør. der vil blive sagt: ”hvor er de, 

som fastede?” de vil stå frem, og ingen andre end 

dem vil gå gennem døren. når de er gået gennem 

døren, vil den blive lukket bag dem, og ingen andre 

vil kunne gå gennem den.” [Bukhari]. 

På dommedag er der visse handlinger, der vil tælle 

mere end andre, og nogle vil ligefrem kunne gå i 

forbøn for de troende. det siges således i en hadith: 

Fasten vil sige: jeg holdt ham væk fra mad og lyster 

om dagen, så lad mig gå i forbøn for ham. koranen 

vil sige: herre, jeg holdt ham vågen om natten, så 

lad mig gå i forbøn for ham. [Ahmad. sahih] 

det anbefales altid, at man bruger noget af natten til 

bøn og tilbedelse, og i ramadan vænner vi os til at 

gøre det mere end ellers. Alle disse natlige bønner, 

hvor vi har bedt til Allah i stedet for at sidde og blive 

dumme (eller kloge) foran tV eller i stedet for at sove 

hele natten, vil være os til stor gavn på den dag, 

hvor enhver er sig selv nærmest. 

ramadan er tilgivelsens måned. Abu said al khudri 

sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og 

velsignelser være med ham sagde: ”Intet menneske 

faster en dag for Allahs skyld, uden at Allah flytter 

helvede 70 år længere væk fra hans ansigt.” [Gengivet 

af gruppen af hadith-bringere, undtagen Abu 

dawud]. og selv om 70 år målt op mod evigheden 

ikke synes af særlig meget, er det alligevel stort 

set det samme, som de fleste af os får lov at blive i 

denne verden, hvilket vi jo normalt regner som en 

ganske god tid, hvor vi kan nå at gøre meget. Vi 

kan nå at have en barndom, vokse op, blive gift, få 

børn, tage ansvar for såvel os selv som vores familie, 

få uddannelse og arbejde, bygge en tilværelse op, 

skabe en karriere, få børnebørn og meget andet, 

før vi til sidst forlader denne verden for at sigte mod 

evigheden. en lige så lang periode fjerner Allah 

helvede fra vores ansigt, for hver dag vi faster for 

hans skyld. så hvis man kun faster i ramadan, vil 

det blive over 2000 år, Allah fjerner helvede, for 

hvert år man lever. I løbet af et liv på 70 år, vil det 

derfor kunne blive til over 100.000 år, man således 

”tjener” på den konto alene. 

når man så dertil lægger, at der i den sidste del af 

ramadan er den helt særlige nat, ”laylat ul-Qadr” – 

kraftens nat eller skæbnens nat, om hvilken Allah 

siger, at den er bedre end tusind måneder. Igen 

vil lidt simpel matematik give nogle forbløffende 

resultater. 1000 måneder er mere end 83 år. så hvis 

man bruger hver nat i den sidste tredjedel af ramadan 

på tilbedelse og ekstra bønner, vil man uvægerligt 

også bruge noget af den helt specielle nat, og 

dermed igen hensætte en større opsparing på den 

helt særlige konto, som udløses i den næste verden. 

Allah har givet sig selv en masse tilgivende egenskaber 

alene for vores skyld. Ingen andre i hele skabelsen 

– ud over ånder og mennesker – har brug for 

hans tilgivelse, hans barmhjertighed, hans nåde, 

hans overbærenhed og hans forladelse. og han 

har ydermere peget ud for os, præcis hvad vi skal 

gøre, for at gøre os fortjent til disse. ramadan er en 

af de store nøgler i dette nøglebundt, og den har vi 

netop gennemgået. hvis vi har gjort det rigtig godt, 

er vi blevet tilskrevet ubeskrivelig megen tilgivelse og 

nåde. har vi i det mindste forsøgt at gøre det godt 

nok, vil vi stadig se, at Allahs belønning er formidabel. 

det er kun, hvis vi bevidst har sløset og været 

totalt ligegyldige, at han kan lade sin vrede ramme 

os i stedet. 

Mine kære brødre og søstre. tak Allah for at I har 

fået atter en velsignet ramadan måned forærende 

fra Allah. ramadan er en gave, ligesom bønnen, 

almissen og pilgrimsfærden er gaver fra Allah. disse 

særlige gaver er endda så store, at de er blevet gjort 

til bærende søjler i vores vidunderlige vej gennem 

livet. Vi takker dig Allah, fordi vi fik lov at være med 

i år, og beder dig om også at få lov at være med 

næste år og mange år endnu.

københavns skyline 


21


22 

Frivillig Faste 

Af Stine Høxbroe 

I disse dage vender muslimer verden over sig mod 

dagligdagen med fornyet styrket efter en måneds 

faste. de føler glæde over at have været stærke nok 

til kunne gennemføre fasten, de er opløftede efter at 

have fordybet sig i religionen, de har fred i sjælen 

efter at have anstrengt sig for at forbedre sig på alle 

områder, og de føler samhørighed med den milliard 

af mennesker, som deler denne oplevelse med dem. 

Afslutningen på ramadanen kan dog også være 

ledsaget af en form for vemod, fordi det er en 

smuk tid og fordi dagligdagen hurtigt kommer til at 

fylde så meget, at man glemmer at give sjælen den 

nødvendige opmærksomhed. det kan man imidlertid 

råde bod på gennem bøn og frivillig faste. Faste 

er nemlig ikke begrænset til ramadanen, men kan 

udføres hele året. 

ligesom der findes frivillige bønner, som kan bedes 

før og efter de obligatoriske, findes der frivillige 

fastedage før og efter ramadanen. nogle af de 

dage, som Profeten (Allahs fred og velsignelser være 

med ham) anbefalede, at man faster, vil blive gennemgået 

her. 

Generelt om frivillig faste 

Frivillig faste følger stort set de samme regler som 

den obligatoriske faste, men der er nogle få undtagelser. 

I ramadanen er det meget vigtigt, at man 

allerede før daggry sørger for at have intention om 

at faste den pågældende dag. det er ikke nødvendigt 

for den frivillige faste. her skal man blot beslutte 

sig for at faste inden middag, det vil sige inden 

dhuhr-bønnen begynder. det forudsætter dog, at 

man har overholdt de almindelige regler for faste 

indtil det tidspunkt, hvor man tager beslutningen. 

eftersom der er tale om frivillig faste, kan man også 

ombestemme sig i løbet af dagen og beslutte, at man 

alligevel ikke vil faste den pågældende dag. 

det ved vi fra følgende fortælling om Profeten fortalt 

af hans kone Aisha (må Allah være tilfreds med 

hende): Profeten kom til os en dag og sagde: ”har 

I noget mad (til frokost)?” Vi sagde: ”nej.” han 

sagde: ”så faster jeg.” 

nogle dage senere modtog Aisha en særlig ret, som 

hun vidste, at Profeten holdt af, og gemte noget af 

maden til ham. da han kom for at se hende og hun 

fortalte, at hun havde gemt noget af den særlige 

ret til ham, sagde han: ”Bring det nærmere til mig. 

selvom jeg vågnede op med intentionen om at faste, 

vil jeg spise af det.” [Ibn Majah, daar Qutni] 

Man har mulighed for at faste frivilligt det meste af 

året, men der nogle dage, hvor det er forbudt. det 

gælder eid-ul-fitr, som er den dag, hvor man markerer 

afslutningen på fastemåneden. det gælder 

også eid-ul-adha, eller offerfesten, og de efterfølgende 

tre dage. offerfesten holdes for at mindes den 

test, som Abraham måtte gå igennem, da han fik 

ordre til at ofre sin søn Ismail. samtidig markerer 

den afslutningen på årets pilgrimsfærd til Mekka. 

eftersom man selv kan vælge, hvornår man vil faste 

frivilligt, skal man undlade at vælge fredagen eller 

lørdagen til at faste i, hvis man kun faster en enkelt 

dag.

til gengæld er der andre dage, hvor det anbefales 

at faste, hvis man har lyst. 

Faste mandage og torsdage 

Profeten plejede at faste mandage og torsdage, 

men ikke mere end det. da han blev spurgt, hvorfor 

han fastede disse dage, svarede han: ”Menneskets 

gerninger præsenteres for Allah hver mandag og 

torsdag. Allah tilgiver enhver muslim, på nær dem, 

som svigter hinanden. om dem siger han: ”lad dem 

være til senere.”” [an-nasaa’i] det vil sige, at der 

løbende gøres status over vores handlinger, og at 

det er til vores fordel at faste disse to dage, fordi det 

hjælper os med at forbedre os og minder os om at 

bede om tilgivelse for vores fejltrin. 

Faste tre dage hver måned 

oplysningen om, at Profeten generelt ikke fastede 

mere end mandag og torsdag har vi fra Abu huraira, 

som var en af Profetens samtidige. denne praksis 

skal ses som et udslag af, at islam er en afbalanceret 

religion, som opmuntrer mennesket til at følge den 

gyldne middelvej. 

På et tidspunkt kom der en mand til Profeten og 

spurgte, hvad han ville mene om en person, der 

faster hele året, to tredjedele af året eller halvdelen 

af året. til det svarede han, at han ville ønske, at 

personen ikke fik noget at spise i den tid. det ville 

med andre ord være at gå for vidt. 

da ønsket om at faste i virkeligheden udspringer af 

et ønske om at gøre sit bedste, komme tættere på Allah 

og få ro i sjælen, sagde Profeten: ”skal jeg ikke 

fortælle jer, hvad der fjerner hvisken i brystet? 

de, der var til stede, sagde: ”jo, fortæl os det.” han 

sagde: ”Faste tre dage hver måned.” [an-nasaa’i] 

I en anden overlevering fortælles det, at Profeten 

har sagt, at den, der faster tre dage hver måned, 

belønnes som om vedkommende har fastet hele året. 

[Ibn Majah og at-tirmidhi] 

det er altså fuldt ud tilstrækkeligt at faste tre dage 

om måneden. hvis man vælger de tre midterste 

dage i den islamiske måned, følger man en anden 

anbefaling fra Profeten om at faste de tre hvide 

dage. Månedens midterste dage kaldes ”de hvide 

dage”, fordi natten oplyses af månen i de dage, 

hvor den opnår sin fulde størrelse. Belønningen er 

dog den samme, uanset hvilke tre dage man vælger. 

udover disse almindelige retningslinjer, er der visse 

dage, hvor det er særligt godt at faste. 

Seks dage i måneden shawwal 

I hadithsamlingerne, som er de nedskrevne overleveringer 

om hvad Profeten sagde og gjorde, er der 

mange henvisninger til faste. I dem kan man læse, 

at Abu Ayoub, som var en af Profetens samtidige, 

fortalte, at Profeten sagde: ”den, der faster i ramadanmåneden 

og derefter faster seks dage i shawwal, 

vil blive belønnet, som om vedkommende havde 

fastet hele året.” [Muslim, at-tirmidhi, Ibn Majah, 

Abu dawud og Ahmad] de seks dage behøver ikke 

at følge lige efter hinanden og kan placeres når som 

helst i løbet af måneden, bortset fra den første dag, 

fordi det er forbudt at faste på eid-dagen, hvor man 

markerer afslutningen på ramadanen. 


23


24 

Arafat dagen 

dhul-hijjah er den 12. måned i den islamiske kalender. 

det er også i denne måned, at pilgrimsfærden 

til Mekka finder sted. Månedens niende dag kaldes 

Arafat dagen, hvor pilgrimmene samles ved Arafat 

bjerget. det var herfra, at Profeten gav sin berømte 

afskedsprædiken, før han døde. 

de, der ikke er på pilgrimsrejse, anbefales at faste 

denne dag, idet Profeten sagde: ”At faste på Arafat 

dagen er en bod (for synder) i to år. Året før og året 

efter.” [Muslim, an-nasa’i, Ibn Majah, Abu dawud] 

eid-ul-adha, eller offerfesten, falder dagen efter, den 

10. dhul-hijjah. 

Faste i måneden muharram 

Muharram er den første måned i det islamiske år, 

der som bekendt følger måneåret. engang spurgte 

Abu huraira Profeten: ”hvilken bøn er bedst efter 

de obligatoriske bønner?” Profeten svarede: ”Bøn 

midt om natten.” Abu huraira spurgte: ”hvilken faste 

er bedst efter ramadan fasten?” Profeten svarede: 

”Faste i løbet af måneden muharram.” [Muslim] 

det anbefales især at faste den niende (tas’ua) og 

tiende (ashura) i denne måned. en dag, da Profeten 

kom til Madinah, lagde han mærke til, at jøderne 

fastede på ashura dagen. da han spurgte, hvorfor 

de fastede, svarede de: ”dette er en vigtig dag, den 

dag, da Allah redede profeten Moses og hans folk 

og druknede Farao og hans folk. Moses fastede i 

taknemlighed over dette og det gør vi også.” 

til det svarede Profeten: ”Vi har større krav på Moses 

og er tættere på ham, end I er.” derfor fastede 

han også denne dag. 

da hans tilhængere så det, nævnte de, at det jo var 

en dag, som jøder og kristne ærer. derpå sagde 

Profeten: ”når næste år kommer, om Allah vil, skal 

vi både faste den niende og den tiende muharram.” 

Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, 

døde inden der var gået et år, men hans tilhængere 

gjorde, som han havde sagt, og fastede disse to 

dage. [Muslim] 

Faste i måneden shaaban 

shaaban er måneden før ramadanen, som man 

bl.a. kan forberede sig på ved at styrke sin tilbedelse 

af Allah gennem bøn og faste. om Profetens 

eksempel sagde hans hustru Aisha: ”jeg har aldrig 

set Allahs Budbringer gennemføre en måneds faste, 

som han gjorde i ramadanen, og jeg har aldrig set 

ham faste så meget, som han gjorde i shaaban.” 

[Al-Bukhari og Muslim] de, som ønsker at følge hans 

eksempel og faste mere i shaaban, skal dog undgå 

at faste i anden halvdel af shaaban, for at undgå 

at udmatte sig selv og for at markere ramadanens 

begyndelse. 

det er i det hele taget vigtigt at opretholde en sund 

balance og tage hensyn, ikke blot til sig selv, men 

også til andre. det er eksemplificeret i påbuddet om 

ikke at udse sig fredagen eller lørdagen til faste, 

hvis man kun har tænkt sig at faste en enkelt dag. 

ligeledes skal man tage hensyn til sin ægtefælle og 

sikre sig, at ens beslutning om at faste frivilligt ikke 

kommer på et ubelejligt tidspunkt. 

For at orientere sig om de islamiske måneder skal 

man have en islamisk kalender, som bl.a. kan købes 

i islamiske boghandlere. her følger en oversigt over 

månedernes navne og rækkefølge. 

1. Muharram 

2. safar 

3. rabia Awwal 

4. rabia thani 

5. Awwal jamal 

6. thani jamal 

7. rajab 

8. shaaban 

9. ramadan (fastemåneden) 

10. shawwal 

11. dhul-Qaada 

12. dhul-hijjah (pilgrimsmåneden)

Channe 

Af Ummar Arshed 

denne gang ser vi nærmere på en ret fra det stærkt 

krydrede pakistanske køkken. I skrivende stund, i 

fastende tilstand, sidder jeg og tænker på eid-ul-fitr, 

da denne ret er et must til anledningen. ”Channe” 

(kikærter), som retten hedder, spises blandt andet 

med poori, som nævnt i min forrige artikel. så når 

eid-ul-fitr kommer, vil den blive spist i mange hjem. 

Channe er til forskel fra halwa, fra sidste artikel, en 

stærkt krydret ret. de indiske og pakistanske køkkener 

er som udgangspunkt meget krydrede, sammenlignet 

med andre køkkener verden over. så det 

er altid en god idé at have en kande vand eller to 

ved bordet. 

tro det eller ej. der er mange, der spiser det søde 

og det krydrede blandet sammen, så halwa og 

Channe bliver spist samtidig. eksempelvis spiser 

mange også krydrede og søde ris blandet sammen 

på en tallerken. 

når du læser denne artikel, er eid-ul-fitr et overstået 

kapitel for denne gang, men så er der jo eid-uladha. 

du behøver dog ikke at begrænse retten til 

disse lejligheder, så blær dig gerne for vennerne og 

vis dem, at du er en glimrende pakistansk kok! hvis 

du ikke har krydderierne, kan de købes i enhver 

pakistansk grønthandler med respekt for sig selv. 

Foto: ummar Arshed 

opskrift til to personer: 

1 dåse kikærter (250 g i drænet vægt) 

1 løg (100 gram) 

2 små fed hvidløg 

5 spsk. olie 

½ tsk. salt eller efter smag 

1 tsk. tomatpuré 

½ tsk. rød chili peber 

2 tsk. pickles (achaar) 

¼ tsk. garam masala 

¼ tsk. pulveriseret koriander 

½ krus vand 

hak løget fint, riv hvidløgsfeddene og svits det hele i 

olie, indtil blandingen bliver brunlig. kom tomatpure 

og krydderier i og rør rundt indtil blandingen får 

pastakonsistens. smag gerne efter, om krydderierne 

passer til din smag, ellers tilsæt efter behov. kom nu 

kikærterne i og rør rundt i 1 minuts tid, så kikærterne 

bliver blandet med pastaen. hæld herefter vand i 

blandingen og bring det hele i kog. herefter skal det 

koge på lavest mulige blus, indtil vandet er halveret 

eller mindre. server retten mens den er varm. 

Ved servering kan der smages til med citronsaft og/ 

eller tyndskåret grøn chilli. spis Poori, naan eller 

Paratha (smør chapati) til. 

Velbekomme 


25


26 

Siden sidst 

det konGelIGe BIBlIoteks orIentAlske sAMlInG 

tilbage i juni måned inviterede det kongelige 

Biblioteks direktør erland kolding nielsen nogle af 

de mest centrale muslimske organisationer til møde 

i den sorte diamant. her fortalte førstebibliotekar 

stig t. rasmussen om bibliotekets orientalske og 

judaistiske afdeling. Afdelingen indeholder en 

udsøgt samling skrifter og bøger om islam og den 

muslimske verden, heriblandt nogle blade fra en 

smukt deko reret koran fra omkring år 1000. Med 

til fortællingen hørte også tidligere kongers og 

forskeres nysgerrighed overfor den arabiske verden 

med Carsten niebuhrs ekspedition til det lykkelige 

Arabien i 1761-67 som et af højdepunkterne. siden 

da er biblioteket fortsat med at indkøbe bøger, som 

er med til at komplettere samlingen. 

Med de seneste årtiers indvandring fra den muslimske 

verden, har biblioteket fået nye opgaver. en af 

disse er at tilbyde de nye borgere litteratur på deres 

respektive sprog. 

en anden er at sørge for at udbrede kendskabet til 

Pligtafleveringen, som har eksisteret siden 1697 

og danner grundlag for en komplet indsamling og 

den sorte diamant ved københavns havn 

bevaring af den danske kulturarv for eftertiden. Pligtafleveringen 

omfatter publikationer, der har tilknytning 

til danmark. det gælder f.eks. hvis der er tale 

om oversættelse af en dansk forfatter, hvis materialet 

omhandler danske forhold, hvis det er på dansk eller 

f.eks. har en dansk illustrator. hvis det ingen tilknytning 

har til danmark, er det ikke afleveringspligtigt. 

På hjemmesiden www.pligtaflevering.dk kan 

man læse mere om hvilken form for materiale, der 

skal afleveres. 

en tredje opgave, som biblioteket står over for, er at 

være opmærksom på de litterære skatte, som nogle 

af indvandrerne til danmark er i besiddelse af. derfor 

er biblioteket interesseret i personarkiver, forstået 

som kendte personligheders private samlinger af 

litteratur, brevudvekslinger og notater, som af historiske 

årsager bør bevares for eftertiden. Formålet er 

at sørge for, at alle befolkningsgrupper kan genfinde 

deres egen historie. I den forbindelse beder biblioteket 

alle offentlige personer om at medtænke det i 

deres testamente, så biblioteket har mulighed for at 

overtage eller købe dele af deres litterære arkiv.

AdIkAlIserInG, PolArIserInG oG MArGInAlIserInG 

den 15. - 17. september holdt Muslimernes Fællesråd 

et tredages seminar for professionelle om 

radikalise ring, polarisering og marginalisering i 

samarbejde med Grundtvigs højskole. 

Formålet var at få indblik i problemernes mange 

aspekt er, debattere dem, udveksle erfaringer og 

åbne op for samarbejde mellem forskellige grupperinger 

af professionelle, fra praktikere til teoretikere. 

seminaret forsøgte at dække hele spektret af politiske, 

aktivistiske og religiøse tendenser indenfor 

området. Blandt talerne var sikkerhedsrådgiver 

touda el ouargui fra Politiets efterretningstjeneste, 

der fortalte om enhedens efterforskning af radikale 

muslimske miljøer, som fokuserer på de situationer, 

hvor enkeltpersoner begynder at acceptere ulovlige 

og voldelige midler for at nå deres mål. 

Anderledes toner kom der fra pædagogisk konsulent 

i københavns kommune Asad Ahmad, der har været 

tilknyttet Center for konfliktløsning i mange år. Med 

udgangspunkt i psykologiske reaktioner på forandring 

gennemgik han forskellige reaktionsmønstre, 

der samtidig gav indblik i hvor man kan sætte ind 

for at modvirke polarisering – både hos personer der 

migrerer til andre lande og hos indbyggerne i de 

lande, der migreres til. 

seminar om radikalisering, polarisering og marginalisering på Grundtvigs højskole 

Forsker ved sociologisk Institut på københavns 

universitet rene karpantschof tog fat i den højredrejning, 

som har fundet sted i danmark igennem 

en årrække med et oplæg med titlen: ”Ét folk, ét 

land, én kultur - højrefløjens ”danskhed” på vej mod 

uforsonlig racisme?” 

de andre talere var den danske imam Abdul Wahid 

Pedersen, forhenværende medlem af hizb-ut-tahrir 

Muhammad hee, formand for Fædregruppen khalid 

Al-subeihi, Birgitte degnegaard fra Integrationsministeriet 

der præsenterede kampagnen ”Brug for alle 

unge”, forsker ved danmarks Pædagogiske universitet 

tallat shakoor og skoleleder på rådmandsgades 

skole lise W. egholm. 

den samlede konklusion var, at selvom der tales 

meget om radikalisering, så er omfanget ikke så 

udbredt og alarmerende, som man kan få indtryk af 

gennem medierne. til gengæld udtrykte deltagerne 

stor bekymring over for den stigende polarisering og 

marginalisering i samfundet, som der er stor grund til 

at sætte ind over for, men som man heldigvis har en 

lang række metoder til at imødegå, hvorved man har 

reel mulighed for at forbedre forholdene. 

som opfølgning på seminaret vil der blive oprettet et 

forum for professionelle indenfor området. nærmere 

informationer om dette kan fås ved henvendelse til 

Muslimernes Fællesråd på info@mfr.nu. 


27


28 

eId reCePtIon PÅ køBenhAVns rÅdhus 

Foto: Farid elhajji 

Ved afslutningen på den muslimske fastemåned 

ramadanen inviterede københavns kommunes 

Borgmester for Beskæftigelse og Integration, jakob 

hougaard, til eid-reception på københavns rådhus. 

receptionen fandt sted lørdag den 4. oktober i det 

nyrestaurerede lokale hovedkassen. 

receptionen blev holdt for at vise borgmesterens og 

bystyrets anerkendelse af alle muslimer i københavn 

ved at markere en af muslimernes vigtigste højtider 

eid ul-fitr. det skete som et led i kommunens VI 

kBh’r’ kampagne, der har til formål at vise mangfoldigheden 

i byen og få alle københavnere til at føle 

sig accepterede som ligeværdige borgere. 

Borgmesteren omtalte københavn som en by, hvor 

der er plads til alle uanset køn og etnisk og religiøst 

tilhørsforhold, hvilket markeres ved at fejre og anerkende 

religiøse, nationale og kulturelle mærkedage. 

Arrangementet blev indledt med en tale af borgmesteren 

og formanden for Muslimernes Fællesråd 

Asmat Mojaddedi, før repræsentanter fra forskellige 

foreninger i københavn, borgere med viden 

og ekspertise inden for islam og integration, samt 

repræsentanter fra forskellige ambassader kunne 

spise og tale sammen i det festlige lokale, til tonerne 

af orientalsk musik af gruppen Abad. Flere unge fik 

også ordet og fortalte hvad ramadanen betyder for 

dem og hvordan de hver især holder eid. 

det er første gang en københavnsk borgmester på 

denne måde har anerkendt en muslimsk højtid, 

hvilket er blevet mødt med glæde, nysgerrighed og 

spændte forventninger til lignende positive tiltag fra 

kommunens side i fremtiden.

konFerenCe For krIstne oG MuslIMske ledere I dAnMArk 

Foto: Mogens s. Mogensen 

25 muslimer og 25 kristne var i weekenden den 24. 

– 25. oktober samlet til den tredje konference for 

kristne og muslimske ledere. konferencen fandt sted 

i Fredens kirke i københavn. Blandt deltagerne var 

fire biskopper fra folkekirken, den katolske biskop i 

danmark, en række ledende imamer og ledere fra 

kristne og muslimske trossamfund og organisationer, 

herunder de to nye muslimske paraplyorganisationer. 

Formålet med konferencen var at styrke relationerne 

og at fremme samtalen mellem muslimske og kristne 

ledere på nationalt plan. 

konferencens tema var ”religion i frihed - frihed i 

religion”. det blev drøftet, hvordan globaliseringen 

og den større religiøse mangfoldighed i danmark 

udfordrer forståelsen af frihedsbegrebet både hos 

muslimer og kristne. 

Forståelsen af religionsfriheden i forhold til en række 

konkrete udfordringer som for eksempel religionsskifte, 

vilkår for religiøse mindretal nationalt og 

internationalt, moskebyggeri og religion i det offentlige 

rum og i den politiske debat var genstand for en 

åben drøftelse. 

en rapport fra en arbejdsgruppe om ytringsfrihed, 

nedsat på sidste konference, blev fremlagt. rapporten 

konkluderede at, der ikke er behov for 

begrænsninger af retten til frit at kunne ytre sig, men 

snarere behov for opmærksom, empatisk og dialogisk 

forvaltning af ytringsfriheden. debatten afspejlede, 

at der både fra kristen og muslimsk hold var 

fuld opbakning til ytringsfrihed. 

I 2007 sendte 138 muslimske lærde det åbne brev 

”A Common Word” til lederne af de kristne kirker i 

verden. Brevet indeholdt en invitation til samtale og 

samarbejde. konferencen drøftede de nationale 

konsekvenser af dette brev. 

Biskop erik norman svendsen, københavn, gav 

udtryk for, at han fandt det afgørende vigtigt, at 

dette samtaleforum eksisterer og fungerer. ”Første 

gang var et forsøg, anden gang en naturlig fortsættelse 

af forsøget, tredje gang er det fælles samtaleforum 

allerede lidt af en institution. ja, en nødvendig 

institution i vores fælles liv som religiøse ledere i 

danmark.” 

konferencen var præget af gode samtaler, hvor der 

fra både muslimsk og kristen side blev talt meget 

åbent, også om vanskelige og sensitive emner, som 

tegn på, at der nu er opbygget et tillidsfuldt forhold. 

konferencen holdes igen i efteråret 2009. 

Yderligere information og baggrundsmateriale 

kan hentes på hjemmesiden for stiftssamarbejdet 

Folkekirke og religionsmøde http://www.religionsmoede.dk. 

henvendelser vedrørende konferencen 

stiles til generalsekretær i Folkekirke og 

religions møde, Berit schelde Christensen. 


29


30 

den IslAMIske tro 

Af Sami Kücükakin 

De grundlæggende troselementer 

Alle profeter kom med de samme grundlæggende 

troselementer, som også er kendetegnende for den 

islamiske tro: troen på Guds eksistens og enhed; 

troen på denne verdens afslutning; troen på genopstandelse 

og dom; troen på de profeter der har eksisteret; 

troen på de guddommelige skrifter; troen på 

engle; samt troen på at Gud har fastsat den enkeltes 

skæbne og forsyn (herunder menneskets frie vilje). 

Guds eksistens, enhed og egenskaber 

Guds eksistens er for tydelig til at behøve nogen 

form for argumentation. nogle lærde, hellige mænd 

har endda erklæret, at Gud er mere manifesteret end 

noget andet væsen; men de, der mangler indsigt, 

kan ikke se ham. Andre har sagt, at han er afskærmet 

for direkte iagttagelse på grund af intensiteten 

i hans selvmanifestation. 

Viden om Gud 

Gud, den Almægtige, bør betragtes ud fra flere 

synsvinkler. en af disse er hans ’essens’ som guddommeligt 

væsen, som kun han kan kende. Profeten 

sagde: “reflekter ikke over Guds ’essens’; reflekter 

i stedet over det han har skabt.” [Abu nu’aym, hilayat 

al-Awliya´]. Gud har ingen partnere, lige eller 

tilsvarende. 

den anden synsvinkel angår hans kvaliteter som 

Gud, hvoraf udspringer de egenskaber, han tilskrives. 

den tredje synsvinkel angår hans egentlige 

egenskaber, som kan inddeles i tre typer: 

1) de essentielle egenskaber, som f.eks. eksistens, 

Væren uden Begyndelse, evig Vedvarenhed, 

Forskellighed fra det skabte, selvopretholdenhed. 

2) Positive egenskaber som f.eks. liv, Viden, Magt, 

tale, Vilje, hørelse, syn, skabelse. 

3) “negative” egenskaber som f.eks. dom og straf, 

der skal forstås som, at Gud er absolut fri for 

enhver defekt eller mangel. 

Af de mange egenskaber udspringer Guds navne: 

egenskaben ’liv’ bliver til navnet den levende; 

egenskaben ’viden’ bliver til navnet den Vidende, og 

egenskaben ’styrke’ bliver til navnet den styrkefulde. 

Af navnene udspringer handlingerne: At give liv har 

sin kilde i navnet den levende og kendskabet til alle 

ting ned til den allermindste detalje har sin oprindelse 

i navnet den Altvidende. 

Gud bliver “kendt” på sine handlinger, navne og 

egenskaber. Alt, hvad der eksisterer i universet, i 

de materielle eller immaterielle verdener, er manifestationer 

af handlingerne, navnene og egenskaberne: 

universelt og individuelt underhold peger på 

hans navn Forsyneren. ligeledes er navnet den 

der restaurerer kilden til lægelige remedier og til 

at patienter bliver raske. Filosofi har sin oprindelse 

i navnet den Vise, og så videre. handlingerne, 

navnene og egenskaberne er ’forbindelsespunkter’ 

mellem Gud og det skabte, eller de ’reflektorer’, som 

er nødvendige, for at vi kan opnå viden om Gud. 

selvom vi prøver at kende Gud gennem hans handlinger, 

navne og egenskaber, må vi ikke tænke på 

ham sådan, at vi sætter lighedstegn mellem ham 

og ting vi kender, for der er intet, der ligner ham. 

han er Én i ordets absolutte betydning, han er 

enkeltstående, og fuldstændig forskellig fra alt der 

eksiste rer, og alt der har potentiale til at eksistere. På 

denne måde skal hans enhed ikke forstås antalsmæssigt. 

hans enhed er unik, også i relation til det 

skabte.

Nogle af Guds navne 

For at gøre sig kendt, omtaler Gud sig med navne 

eller titler, hvoraf nogle følger herunder: 

Al-RA h m A n: den nådige 

Den, Som udviser nåde over for hele Sin skabelse og forsyner 

dem med underhold. 

Al-RA h i m: den Barmhjertige 

... især overfor Sine troende tjenere. 

Al-Ah A d: den enestående, Pletfrie 

Al-hAy y : den levende 

Én, Som ikke har nogen begyndelse og ikke har nogen ende, 

Som lever og ikke dør. 

Al-QAy y u m: den evigt selveksisterende 

Som passer og plejer Sin skabelse. 

Al-’Ad l: den retfærdige 

As-sA m A d: den uafhængige 

Som ikke har behov for nogen og Som alt andet er afhængigt af. 

Al-Qu d d u s: den hellige 

Som holder universet rent. 

Al-hA Q Q : den sande 

Én, Som altid siger, gør og beordrer sandheden og grundfæster 

den, og i Hvis befalinger og handlinger der intet falsk, meningsløst 

eller ubrugeligt findes. 

Al-hA k i m: den Vise 

Som har absolut visdom i alle Sine befalinger og handlinger. 

Al-’Alim: den Altvidende 

Én, Som ved alt, der er skjult for os og alt, vi kender til. 

Al-sA m i’: den hørende 

Al-BA s i R: den seende 

Som bevidner alle ting og begivenheder. 

Al-QA d i R: den, der kan Alt 

Som har absolut magt over alle ting. 

Al-RA z z A Q: Forsyneren 

Al-’Az i m: den storslåede 

Al-kA B i R: den største 

Al-kh A l i Q: skaberen 

Al-mu h A j m i n: Vogteren 

Som ejer, bevogter og støtter Sine skabninger, og Som sørger for 

sejr og beskyttelse for de, der følger Hans befalinger og undgår 

det, Han har forbudt. 

Al-’Aliy: den højeste 

Som er højt hævet over enhver i Sin styrke og status. 

Al-’Az i z: den Mægtige, uovervindelige 

Al-’Af u w: undskylderen 

... af Sine tjeneres synder og fejl. 

Al-hA f i z: Bevareren 

Al-hA l i m: den overbærende 

Som er overbærende, mild og venlig. Han er tålmodig og har 

ikke travlt med at straffe Sine tjenere for deres synder. 

Al-Gh A f u R: den tilgivende 

Som tilgiver Sine tjeneres synder og fejltagelser. 

Al-kA R i m: den Gavmilde 

Som er ædel, generøs og graciøs. 

Al-wA d u d: den, der elsker 

Al-wA h h A B: Giveren 

... af nåde og succes til Hans skabelse. 

Al-RA’u f: den Medlidende 

Al-sh A k u R: den taknemmelige 

Som belønner Sine tjenere for deres gode gerninger meget mere, 

end de fortjener. 

Al-TA w w A B : den, som Modtager Angeren 

... fra sine oprigtigt angrende tjenere. 

næste gang tager vi fat på emnet tawhid 

(Guds enhed) og meningen bag kalimat al-tawhid 

(den sætning, der bekræfter Guds enhed). 


31


32 

Moskeer I dAnMArk 

– islam og muslimske bedesteder 

Boganmeldelse af Amina Djondjorova 

der er i de senere år udkommet en række 

bøger om islam og muslimer i danmark 

grund et de ophe dede debatter omkring muslimernes 

integration i det danske samfund. 

Bør man opfatte islam og muslimer som en 

trussel og hvordan bør det danske samfund 

reagere på fremkomsten af en betydelig og 

stadig voksende muslimsk minoritetsgruppe i 

landet? 

det muslimske ”landskab” bliver mere og 

mere inte ressant for danske forskere at 

kortlægge i jagten på en bedre forståelse 

for og overblik over muslimernes mentalitet, 

livsførelse og organisering. Idet muslimer er 

meget forskellige hvad angår deres religiøsitet, 

teologisk begrundet orientering, etnisk 

og kulturel profil, muslimsk identitet samt individuel 

og social praksis, er det ved at blive 

klart for samfundsdebat tørerne, at man gør 

fejl i at betragte dem som en homogen eller 

ensartet gruppe. 

Bogen ”Moskeer i danmark” er dog ikke en 

debat bog, men snarere en udredning med 

fokus på danske muslimers grupperinger, 

organisering og islamiske identitet. Forfatteren 

lene kühle (Ph.d. og islamforsker ved 

Århus universitet) har rejst rundt i landet og 

dykket ind i de muslimske miljøer, og bogen 

er blevet til efter halvandet års grundig og 

veludført forskning. Arbejdet har resulteret 

i en tiltrængt redegørelse for nuancerne 

iblandt de danske muslimer og en beskrivelse 

af deres tilholdssteder - de danske moskeer. 

disses karakter, aktiviteter og organisering 

forsøges belyst ud fra spørgsmålene: 

hvor mange muslimer og muslimske bedesteder 

er der her i landet? hvad foregår der 

i moskeerne? hvem kommer der? hvilke 

former for islam praktiseres der i moskeerne? 

hvilken rolle spiller moske erne for de danske 

muslimer? hvilken rolle spiller moskeerne for 

islam i danmark? hvordan er samspillet mellem 

moskeer, den danske stat og det danske 

samfund? 

Bogen beskæftiger sig således mindre med 

islam som religion og mere med islams 

specifikke udtryk i danmark. Almindelige 

islamiske begreber som moske, imam, salat, 

fiqh, sharia og eid bliver kort introduceret, 

i det omfang der er brug for det som baggrundsforståelse, 

men den egentlige interesse 

er deres betydning i en dansk sammenhæng. 

Ifølge forfatteren er formålet med bogen at 

formidle resultaterne af hendes sociologiske 

undersøgelse af moskeer i danmark. hun 

nævner flere gange, at de politiske (hvem 

kan man forhandle med), de sikkerhedsmæssige 

(i hvilke miljøer er der risiko for terrorvirksomhed), 

og de kulturpolitiske (i hvilket 

omfang udgør islam en trussel mod dansk 

kultur) spørgsmål ikke har været drivkraften 

bag undersøgelsen. det primære hensyn har 

været hendes religionsvidenskabelig interesse 

for institutionaliseringen af islam i danmark. 

Bogen giver et glimrende overblik over danske 

muslimers mosketilknytning og aktiviteter. 

Bagerst i bogen finder man også et kort og 

en liste over moskeer i landet. 

Fakta: 

”Moskeer i danmark – islam og muslimske bedesteder” 

af lene kühle. Forlaget univers 2006, 223 sider, pris 199 kr. 

Besøg www.forlagetunivers.dk og læs mere om bogen.


33


34 

dIAloG-ForuM 

Af Mustafa Gezen 

Hvem er Dialog-Forum 

dialog-Forum blev stiftet i 2002 af herboende unge 

med tyrkisk baggrund. 

Hvad betyder dialog, og hvad står det for 

dialog er en samtaleform, hvor to eller flere mennesker 

udveksler synspunkter. endvidere er dialog en 

måde, hvorpå mennesker med forskellige nationaliteter 

og kulturer, forskellig tro og overbevisninger 

samt forskellige politiske forståelser mødes på 

demokratisk vis og skaber kontakt til hinanden. Ved 

at mødes på denne måde får de mulighed for at tale 

sammen om de væsentligste emner og problemer, 

der optager dem i deres hverdag. 

Hvad er Dialog-Forums formål 

Foreningens formål er, at man via forskellige arrangementer, 

såsom ramadanmiddage, fælles andagter, 

konferencer, paneldiskussioner og kulturelle arrangementer 

skaber dialog, gensidig respekt, forståelse, 

tillid, kærlighed og accept. Vi mener, at det væsentligste 

ved dialog er, at man respekterer hinanden, 

fordi man har det fælles udgangspunkt at være 

mennesker. når det er sagt, er det vigtigt og understrege, 

at ingen religion, ideologi eller folkeslag 

anses for at være højere eller mere værdifuld end 

en anden, når man er engageret i dialog, hvor alle 

befinder sig på samme plan. 

dialog-Forums formål med dialog er at acceptere 

og respektere enhver fra vedkommendes position. 

det betyder, at man skal respektere alle og enhver 

på trods af religiøse, kulturelle og politiske overbevisninger. 

det er oplagt, at der ikke ligger nogen 

komplikationer i at respektere, forstå og acceptere 

én, der tænker og tror som en selv, hvorimod der 

ligger en udfordring i at respektere og acceptere én 

med andre holdninger og synspunkter. 

Forudsætningen for mellemkulturel dialog er, at mennesker 

med forskellig tro og overbevisning mødes 

uden bagtanke om at indoktrinere eller konvertere 

den anden til sin tro eller overbevisning. hvis indoktrinering 

eller konvertering skulle gå hen og blive 

målet med dialog for nogens vedkommende, kan 

man ikke længere tale om dialog, men derimod om 

monolog, som på intet tidspunkt har været eller vil 

blive dialog-Forums hensigt. 

I foreningen arbejder vi for og tror på, at dialog er 

en måde, hvorpå mennesker afkræfter gensidige 

fordomme, som opstår gennem manglende viden 

om hin andens kulturer, religioner og overbevisninger. 

derfor er dialog en meget vigtig faktor for 

opbygning en af et velfungerende samfund fri for 

fordomme og tabuer om bestemte grupper og mennesker. 

endvidere er vi af den overbevisning, at dialog ikke 

indebærer at gå på kompromis med ens kultur eller 

religion, men derimod at arbejde for og bestræbe 

sig på at inkorporere forskellige kulturer og religioner 

i det samme samfund, som vil give det en mangfoldighed, 

som vi mener er en berigelse. 

Hvad skal vi gøre for at bibeholde dialogen 

For at påbegynde og bibeholde en oprigtig og 

vedvarende dialog er det blandt andet nødvendigt at 

kende til hinandens værdier, holdninger og normer. 

en af måderne, hvorpå vi kan få indsigt og forståelse 

for hinandens værdier, er at invitere hinanden og 

deltage i hinandens kulturelle aktiviteter. 

kulturer har så mange lighedspunkter, at der er rigelige 

muligheder for at samles om et fælles grundlag 

for begyndende interaktion og samspil. desuden 

er der kun få kulturer, der ønsker at eksistere i en 

verden, der ikke bygger på værdier som respekt, 

forståelse, kærlighed, tillid og accept. 

til sidst mener vi, det er vigtigt, at man som muslim 

tager plads ved det runde bord i nutidens globaliserede 

verden, fordi det er nødvendigt for at løse 

menneskenes fælles problemer. nogle af de væsentligste 

problemer i dag er aids, krig, terror, vold, 

alkoholisme og stofmisbrug, som er kommet tættere 

på alle borgere i danmark, og som der bør gøres 

noget ved.


35

JA TAK, jeg vil gerne abonnere på 

Navn: _______________________________________________________________________ 

Adresse:_____________________________________________________________________ 

Post nr. / By: _______________________________________________________________ 

Tlf.: __________________________________________________________________________ 

E-mail: ______________________________________________________________________ 

når din bestilling er modtaget, får du første nummer af sammen med et 

girokort, der dækker et års abonnement. et års abonnement (4 numre) koster 250 kr. 

husk 

Porto 

Muslimernes Fællesråd 

nørrebrogade 186, 1.th. 

2200 københavn n.

Siden sidst - Muslimernes Fællesråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?