Århundredets bryllup - Siden Saxo

Århundredets 

bryllup 

Brylluppet i 1828 mellem prinsesse Wilhelmine Marie og prins Frederik 

Carl Christian (den senere Frederik 7.) blev et pragtbryllup af hidtil usete 

dimensioner. Det krævede et kolossalt forberedende arbejde og en masse 

logistik. Ansvaret for dette blev tildelt den aldrende overhofmarskal A.W. 

Hauch, som løste opgaven til UG. 

4 SIDEN SAXO NR. 4, 2004

Prinsesse Wilhelmine Marie (1808- 

1891), tegnet i 1826 af W. Heuer. 

Det Kongelige Bibliotek 

Prins Frederik (7.) Carl Christian (1808- 

1863), litografi efter maleri på Rosenborg 

fra ca. 1827. 

SIDEN SAXO NR. 4, 2004 

Det Kongelige Bibliotek 

OLE VILLUMSEN KROG 

Mod slutningen af 1820’erne begyndte det at lysne for Danmark. Københavns 

bombardement, tabet af fl åden, tabet af Norge og statsbankerotten 

i 1813 havde medført fallitter, stagnation og fattigdom. Københavns 

storhedstid med handelshuse med store skibe på Fjernøsten kom aldrig tilbage; 

fremover blev det højst til handel på Vestindien og sukkerhandel med Østersølandene. 

Landbruget, som frem til midten af 1820’erne havde store vanskeligheder, fi k dog 

med øget hvededyrkning og -afsætning forbedret indtjening, som især kom købstæderne 

uden for København til gode. Den langsomme omstilling til nye tider var 

smertefuld, og ikke uden grund lod Poul Martin Møller i 1820 …Batavias skrantne 

Kræmmer [stønne]: »Danmark er et lidet, fattigt Land«. 

Så meget desto større var glæden i det ganske land, da forlovelsen mellem en dansk 

prinsesse og en dansk prins deklareredes den 28. maj 1826. Frederik 6.s yngste datter 

Wilhelmine Marie (1808-1891) skulle giftes med tronfølgeren Christian (8.)s eneste 

søn, prins Frederik Carl Christian (1808-1863, fra 1848 Frederik 7.). For første gang 

skulle en dansk prins og en dansk prinsesse giftes med hinanden. De havde fælles 

oldefar, Frederik 5., som først havde været gift med dronning Louise fra England, 

og efter dennes død med dronning Juliane Marie fra Braunschweig-Wolfenbüttel. 

Frederik 6. var af dronning Louise-linien, mens tronfølgeren prins Christian (8.) var af 

dronning Juliane Marie-linien. Ved det forestående bryllup kunne de to oldenborgske 

linier forenes, og Frederik 6.s datter ville så engang blive Danmarks dronning. 

5

Som bolig for datter og svigersøn valgte Frederik 6. det Brockdorffske Palæ på 

Amalienborg (i dag kendt som Frederik 8.s Palæ, hvor kong Frederik 9. og dronning 

Ingrid boede). Palæet havde siden 1768 været brugt som landkadet- og fra 1788 som 

søkadetakademi. Det var forfaldent og skulle omdannes – riddersalen havde således 

været parade- og gymnastiksal – til kongelig bolig. Denne opgave blev overdraget 

professor og hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). 

Overhofmarskal A.W. Hauch (1755-1838) udarbejdede forslag til møblers anskaffelse, 

køkkenets indretning og indkøb af køkkenudstyr, bordsølv, bronzekandelabre 

og -bordopsatser, lysekroner, glas og krystal, duge og sengelinned, indretning af vinkælder, 

ansættelse af personale m.m. Selv indkøb af kareter, vogne, heste og seletøj 

skulle passere Hauchs bord – alt med henblik på forelæggelse for Frederik 6., hvis 

interesse for detaljen aldrig svigtede. Hertil kom så udarbejdelse af bryllupsceremoniel 

og fastsættelse af tid og sted. 

Den 6. februar 1828 indsendte overhofmarskallen en indstilling til Frederik 6. 

med spørgsmål om brylluppets afholdelse. …Bestemmelse af Stedet, hvor Vielsen skal 

holdes…har saamegen Indfl ydelse paa Ceremoniellet, som derved skal iagttages og paa de 

Foranstaltninger, som deraf ere Følge… Overhofmarskallen havde så langt tilbage, som 

slotsarkivet kunne oplyse derom, fundet ud af, at alle bryllupper mellem prinser 

og prinsesser havde fundet sted i de kongelige gemakker, dog undtaget vielsen ved 

prokuration i Christiansborg Slotskirke den 1. oktober 1766 mellem Frederik 5.s 

datter Sophie Magdalene og kronprins Gustav (3.) af Sverige. 

Frederik 6. resolverede den 16. februar 1828, at vielsen skulle foregå i gemakket 

på Christiansborg Slot, at en forhøjning med baldakin skulle fremstilles, at der skulle 

synges en salme, lyttes til en kantate af konfessionarius Liebenberg med musik af 

professor Schall, og at kantaten ved tafl et skulle bortfalde, at tafl et skulle være på 80- 

100 personer, at vielsen skulle ske med lys, og at …alt hvad til Formælingen udfordres, 

skal være færdigt til 1 st November d:a:, da Vi nærmere allernaadigst ville bestemme Tiden 

naar Vielsen skal holdes… 

Den første bryllupsplan 

Overhofmarskallen udarbejdede derpå et detaljeret forslag til bryllups- og taffelceremoniel 

– uden endnu at kende datoen for vielsen. Af forslaget, der er dateret den 

28. maj 1828, fremgår det, at vielsen skal fi nde sted i Appartementssalen, hvor der 

kun vil være plads til de to første rangklasser med fruer, de fremmede ministre med 

fruer, samtlige kongelige herskabers hofkavalerer, offi cererne af garderne og stabene, 

samtlige kammerjunkere, …forsaavidt Rummet maatte tillade det… Fra gejstligheden 

kunne der kun blive plads til konfessionarius, Sjællands biskop og hofprædikanterne. 

Derpå foreslog overhofmarskallen, at det høje brudepar sammen med hoffet og de 

første rangspersoner samt byens folk mod afhentede billetter hos Overhofmarskallen 

kunne deltage i en gudstjeneste i Slotskirken efter vielsen. Hauch undlod ikke 

at gøre opmærksom på, at køkkenpersonalet ville få mere end nok at se til, hvorfor 

der de to nærmeste dage efter vielsen ikke kunne afholdes kur og appartement på 

Amalienborg; det ville være fysisk umuligt at overkomme for personalet. 

Frederik 6. havde kun enkelte indvendinger mod forslaget. Den 31. maj 1828 

resolverede han, at der også skulle være plads til tredje rangklasse – dog uden da- 

Overhofmarskal og fysiker Adam 

Wilhelm Hauch (1753-1838), malet af 

C.A. Jensen (usigneret), olie på lærred, 

1838. På tjenesteuniformen bærer 

Hauch Elefantordenens blå bånd og 

dens bryststjerne, Dannebrogsmændenes 

Hæderstegn. 1794-1811 var 

han hofmarskal og fra 1811 til sin 

død overhofmarskal. Han var ad to 

omgange chef for Det Kongelige Teater 

og medlem af utallige kommissioner 

og selskaber. Tidligt havde Hauch på 

videnskabeligt plan beskæftiget sig 

med fysik og kemi, og gennem fl ere år 

holdt han videnskabelige forelæsninger. 

I 1794 udkom hans store lærebog 

Begyndelses-Grunde til Natur-Læren. 

Hans store samling af instrumenter 

blev i 1827 købt af Frederik 6. og 

skænket til Sorø Akademi. Hauch var 

altså 75 år, da han stod i spidsen for 

de særdeles omfattende forberedelser 

til brylluppet den 1. november 1828; 

året efter forberedte han prinsesse 

Carolines og prins Ferdinands bryllup 

den 1. august 1829. 

Det Nationalhistoriske Museum 

på Frederiksborg 



7

mer, ligeledes til Københavns andre gejstlige af tredje rangklasse. Kongen bestemte 

endvidere, at han, dronningen og brudeparret ville forblive på Christiansborg Slot, 

og at der skulle holdes kur og appartement der søndag aften. Mandag formiddag 

…tages i Procession til det for deres Kongelige Høiheder bestemte Palais… 

Anden bryllupsplan – et paradebryllup 

I løbet af sommeren 1828 ændrer Frederik 6. helt opfattelse af, hvorledes bryllup og 

bryllupsceremoniel skal tilrettelægges. Fra at være i overensstemmelse med tidligere 

kongelige og ret beskedne bryllupper bliver der nu tale om en begivenhed, der i 

videst muligt omfang præsenterer den suveræne fyrstes magt og vælde. 

Der foreligger ingen kongelig resolution til forklaring af kongens ændrede indstilling. 

Den 23. september 1828 indsendte Hauch forslag til bryllupsceremoniel …I 

Overensstemmelse med Deres Majestæts mig allernaadigst meddelte mundtlige Befaling, at 

Vielsen…skal skee i Christiansborgs Slotskirke…istædetfor, som sidst bestemt…i Apartements 

Sahlen paa Christiansborg Slot… Vi ved ikke, hvorfor kongen fra juni til september 

bestemmer sig for et kostbart paradebryllup, nu fastsat til lørdag den 1. november 

1828. Har de økonomiske konjunkturer animeret til optimisme efter et par årtier 

med tilbagegang og svigtende indtægter? Måske. 

Af Hauchs forslag, der blev godkendt af kongen den 23. september 1828, fremgår 

det, at der nu bliver plads til de tre første rangklasser med fruer og døtre, såfremt 

Håndkoloreret, udateret stik forestillende 

det andet Christiansborg Slot set fra Højbro 

Plads, udført af H.G.F. Holm, stukket 

af faderen J. Holm. 

Hendes Majestæt Dronningens 

Håndbibliotek 


Bryllupskantate, komponeret af violinist, 

kapelmester og titulær professor 

Claus Schall (1757-1835) og med tekst 

af kongelig konfessionarius Michael 

Frederik Liebenberg (1767-1828). 

Kantatens første del blev fremført før 

vielsen og anden del efter. 

Hendes Majestæt Dronningens 

Håndbibliotek 


disse allerede har været præsenteret ved hoffet, de fremmede ministre med fruer og 

døtre samt andre af det diplomatiske korps, samtlige kongelige herskabers kavalerer, 

offi cererne af begge garder og stabene og samtlige kammerjunkere med fruer. 

Damerne skal møde i Robe de Cour og kavalererne en galla; ridderne af Elefanten 

og Storkors skal bære ordensbånd på kjolen. De københavnske gejstlige bliver også 

indbudt til at overvære vielsen. Forud for vielsen skal der kimes en halv time med 

alle stadens kirkeklokker efterfulgt af en halv times ringning. 

Til opvartning for kongen, dronningen, bruden og brudgommen tilsiges for hver 

en gehejmekonferensråd, som er Storkors af Dannebrog, og en kammerjunker; for 

enhver af de øvrige kongelige tilsiges en kammerherre, som er Storkors af Dannebrog 

og en kammerjunker. Det kneb imidlertid med i København at fi nde tilstrækkeligt 

med kammerherrer, der også var Storkors, hvorfor kongen gav sit samtykke til, at de 

resterende kongelige personer måtte nøjes med opvartning af kammerherrer uden 

Storkors. For fremmødte fyrstelige gæster opvartede en kammerjunker. 

Foran Slotskirkens prædikestol blev opbygget en forhøjning med to trin og baldakin, 

hvorunder stod lænestole til konge- og brudeparret, og længst fremme brudeskamlen. 

Også Husets andre kongelige medlemmer fi k efter rang plads i kongelige lænestole 

(betrukket med rødt fl øjl) bag kongeparret, hvorimod prinserne af Hessen-Philipstahl 

og Wilhelm af Hessen samt andre fyrstelige personer måtte nøjes med fyrstelige Stole 

(lænestole betrukket med rødt atlask). Ved hvert hjørne af forhøjningen blev anbragt 

en gueridon med en sølvgirandol med 24 hvide vokslys. 

Kantaten og kirkesangen udførtes af Det Kongelige Kapel og de kongelige sangere 

og sangerinder. Hele kirkegulvet blev belagt med et dobbelt, gråt klæde, og 

fra kirkedøren til baldakinen var lagt et rødt klæde i en bredde af fem til seks alen 

(ca. 3,30m). 

9

For- og bagside af et adgangstegn til Christiansborg Slotskirke til at overvære vielsen mellem prinsesse 

Wilhelmine Marie og prins Frederik Carl Christian. For at undgå forfalskning er bagsiden forsynet 

med Hofmarskallens laksegl. Rigsarkivet 

Alle bryllupsgæsterne samledes inden vielsen på Christiansborg Slot for derefter 

i rangorden at begive sig i procession til Slotskirken. Samme rangorden fulgtes efter 

vielsen tilbage til de kongelige gemakker. Hauchs forslag siger intet om antallet af 

bryllupsgæster, men oplyser, at disse efter vielsen skulle deltage i et kongeligt bundteradstaffel 

– mænd og kvinder sidder parvis – på 100 kuverter og fem marskaltafl er. 

Endvidere ville det under vielsen ikke være muligt at lade soldater paradere i kirken, 

…da hele Kirkegulvet behøves for at rumme de Cavalerer og Damer, som høre til Processionen 

og til Deres Majestæters Opvartning… 

Hauch nævner ikke noget om honnette folks adgang til at overvære vielsen, men 

en række bevarede adgangstegn som Billet til Stolene til venstre i förste Etage i Christiansborg 

Slotskirke Formælingsdagen, adgangstegn til sidestolene i underste etage, til 

pulpituret og til orglet vidner om offentlighedens adgang. På bagsiden af billetterne 

nævnes, at kirken åbnes kl. 2 og lukkes kl. 3½. Slotskirken kunne i alt rumme 870 

personer, og der blev trængsel til sidste plads. Mellem kongens resolution af 23. 

september og bryllupsdagen, lørdag den 1. november, udvidedes arrangementet en 

eller fl ere gange. I alt 640 indbudte overværede vielsen (foruden de honnette folk) 

og spiste derefter ved det kongelige bord og 11 marskaltafl er. 

Parrets hofholdning 

Allerede inden overhofmarskal Hauch kunne danne sig et billede af nyindretningen 

af det Brockdorffske palæ, blev han i efteråret 1826 mundtligt af kongen bedt om 

at komme med forslag til sammensætning af Wilhelmine Maries og Frederik Carl 

Christians hofetat. Hauch foreslog i alt 38 personer. Kongen bifaldt den 16. december 

1826 Hauchs forestilling, dog med den tilføjelse, at der yderligere skulle ansættes 

en hofdame og en kavaler. Endvidere, at der skulle gøres regning på to spand heste 

med dertil hørende folk. 

Den 19. marts 1827 fremsendte overhofmarskallen et overslag over anskaffelser 

til den nye hofholdning. Der var tale om oprettelsen af et nyt hof helt fra grunden 

Wilhelmine Maries og 

Frederik Carl Christians 

hofetat 

2 hofdamer 

1 hofchef eller kavaler 

1 adjudant eller kavaler hos 

HKH Prinsessen 

1 kammerjomfru 

2 gemakspiger, hvoraf den 

ene kunne gives navn af 

stuepige 

2 damejomfruer eller 

damepiger 

1 pige hos kammerjomfruen 

1 hushovmester 

1 kammerlakaj 

1 kammertjener hos HKH 

Prinsen 

1 løber 

5 lakajer 

1 oldfrue 

1 vaskepige 

1 kok 

1 bagermester, som tillige 

besørgede konditoriet 

1 overkokkepige eller 

aide Kok 

1 underkokkepige 

1 køkkenkarl 

1 svejtser eller portner 

1 gårdskarl 

2 stuepiger eller gangkoner 

til Palæets rengørelse 

1 dametjener 

2 kuske 

1 biløber 

1 forrider 

3 rideknægte eller staldkarle 


De Danske Dronningers Guldtoilette, 

et af Kongehusets største klenodier, var 

Frederik 6.s rundhåndede bryllupsgave 

til datteren Wilhelmine. Det består af 

46 dele i 18-20 karat guld, hovedparten 

udført i København 1731-1732 til 

dronning Sophie Magdalene. Efter at 

være blevet skilt fra prins Frederik Carl 

Christian – og dermed uden udsigt til 

at blive dronning af Danmark – bragte 

hertuginde Wilhelmine Marie garnituret 

med til sit og hertug Carls hjem på 

Glücksburg Slot. Takket være hertugindens 

testamentariske bestemmelse 

kom garnituret tilbage til Danmark 

efter hendes død. Fra Gold und Silber 

aus Wien und Kopenhagen/ Guld og 

sølv fra Wien og København. Kbh. 

1985. Foto: Ole Villumsen Krog. 


i et palæ, hvis indretning langtfra var færdig. Derfor tog Hauch visse forbehold 

over for de samlede udgifter. Han havde også taget kongens påbud til efterretning, 

at …Prindsesse Wilhelmines Udstyr af Møbler, Inventarium og Huusholdningssager skal 

forarbejdes her i Landet… 

Det ligger uden for denne artikel i detaljer at gennemgå anskaffelser til hvert rum i 

brudeparrets kommende bolig, skønt man ud fra det eksisterende kildemateriale her 

har mulighed for at danne sig et billede af en kongelig hofholdnings basale behov 

i begyndelsen af 1800-tallet – lige fra indretning af lakajernes forgemak over oldfruestuens 

indretning og udstyr til minutiøs gennemgang af prinsesse Wilhelmines 

og prins Frederiks sal, daglige opholdsværelser, kabinetter, soveværelser etc. Hertil 

kommer lister over anskaffelser af sølvtøj, dækketøj, glastøj, porcelæn, køkkentøj og 

vogne til stalden. 

Hauch formoder, at anskaffelserne til parrets taffel skal indrettes til 40-50 kuverter. 

Imidlertid fastslår kongen, at et taffel til højst 36 kuverter må være tilstrækkeligt, 

hvorved kan spares 36 dessertgafl er og -skeer. Ej heller skal der købes sølvtøj og 

dækketøj til kammerfolkenes brug, idet kammerfolkene …ville blive at sætte paa 

samme Fod som ved Vort Hof…Listens 18 taffelstager og tre par fi r- og seksarmede 

girandoler skal ikke være af sølv, men af bronze for at være konforme med det kommende 

bronzespejlplateau med fi gurer. Kongen godkender, at der bl.a. anskaffes to 

11

sæt (guld?)mundtøjer, 200 sølvtallerkener, to terriner på fade, 25 fade af forskellig 

størrelse, 18 saltkar, serveringsbestik, to spirituslamper, 72 bordknive, gafl er og skeer, 

men kun 36 af hver til dessertbrug. Hertil kommer 18 par lysestager til de høje 

herskabers værelser og til spillebordene samt et theservice af sølv. 

Endvidere bifalder Frederik 6. indkøbet af et porcelænsservice på 150-200 tallerkener 

med tilhørende fade, sauceskåle, crèmekopper etc., et dessertservice på 72-100 

fl ade tallerkener, 60 dybe, to isklokker med fade etc., endvidere 60 par kaffekopper, to 

thepotter, to spølkummer, to sukkerdåser, to mælkekander, to thedåser og to lakerede 

præsenterbakker. Til køkkenet skulle fremstilles 89 stykker kobbertøj. 

Hertil kom en lang række køkkengenstande af malm, messing, jern og blik som 

f.eks morter, stegespid, vaffeljern, kød- og hakkeknive, pandekagepander, fl ere dusin 

postejforme, dørslag, rivejern, jernbeslagne spande, en skæppe, en halvskæppe, en 

otting, en halvotting, en marmormorter med …Pukkenholz Støder til at indmure i 

Kjøkkenet… 

I konditoriet skulle bruges: 1 stor og 1 mindre kobberthekedel, 1 stor og 1 mindre 

kaffekedel, 1 chokoladekande med tilbehør, 1 kaffemølle og 1 kaffebrænder, 6 

isforme, de halve af tin, de andre af blik, 6 spande med jernbånd til samme brug, 6 

themaskiner og 6 små kaffekander, 1 sukkerkniv samt 1 hammer. 

Parrets vognpark skulle også være standsmæssig, og følgende skulle indkøbes: 1 

gallavogn for de høje herskaber, 1 til daglig brug for de høje herskaber, 2 fi rsædede 

kareter, 1 Wienervogn, 2 seletøjer til to spand, 2 skole- og rustvognsseler, 1 skolevogn 

samt 1 rustvogn. 

Generøsiteten tager til 

Jo nærmere man kom brylluppet, jo mere generøs blev kongen over for sin datter 

og kommende svigersøn. I august 1828 talte det unge pars stald 22 heste og i 

november 26 heste. Dog måtte prinsen i december 1828 selv betale for fem hvide 

bjørneskind til kareterne. 

Gennem hele 1828 forfærdigedes på kongens regning inventar til det Brockdorffske 

palæ. Således leverede kunstkammerforvalter J.C. Spengler den 19. september 

1828 følgende malerier: Israeliternes Overgang over det røde Hav af Eckersberg. Hector’s 

Grav af Lund. Hero ventende sin Leander af Hoyer. Et historisk Stykke af Goes samt La 

Madonna del’Sedia efter Raphael, kopieret af Jensen. 

Bryllupsdagen nærmede sig, og nye uniformer, bryllupsmedaljer, ordensudnævnelser 

og andre promotioner skulle bringes på plads. 

I løbet af sommeren 1828 fi nder overhofmarskallen ud af, at de pageuniformer og 

hof- og staldetats uniformer, der blev anskaffet i 1815 til Frederik 6.s salvings- og 

kroningsfest, ikke længere er i præsentabel stand – slet ikke til brug i Slotskirken og 

ved den procession, der på tredjedagen skal gå gennem København, når de nygifte 

føres fra Christiansborg Slot til deres palæ på Amalienborg. På kongens mundtlige 

ordre har Hauch udbedt sig et tilbud hos hofl everandør With på 12 nye pageuniformer, 

42 stadslivreer til hofetaten og klæde til 24 livreer til den kongelige staldetat. 

Ved denne leverance er også medregnet livreer til den nyansatte løber, stadsjægeren, 

svejtseren og de fi re lakajer ved det nyetablerede hof. Den samlede udgift anslås til 

8.000 rigsbankdaler rede sølv. 

Kobbertøj til køkkenet 

6 bouillonkedler med 

dækler i tre sæt (to 

store, to mindre og to 

endnu mindre) 

4 runde fade med dækler 

2 lange fade do. 

24 kasseroller med dækler 

i fi re sæt à seks stykker i 

forskellige størrelser 

1 fi skekedel med dækkel 

og ketcher 

1 skinkekedel med dækkel 

1 stor og 1 mindre vaskekedel 

2 runde tærtepander med 

låg 

2 afl ange do. 

2 bradepander 

1 kompotpande med låg 

1 kandiserepande 

3 kobberskeer 

4 bageplader 

4 anretningsskeer 

1 melonform 

1 (?) form 

1 sprut bakkelse sprøjte 

med pibe og stjerne 

2 kageforme 

12 små fi gurforme 

1 tragt 

2 geléforme 

1 buddingform med låg 

1 æbleskivepande 

4 store og 4 små kalotter 


Kong Frederik 6.s familie malet af 

Eckerberg i 1821. 

De Danske Kongers Kronologiske 

Samlinger på Rosenborg 


13

Kongen bifaldt nyanskaffelsen, men løb derpå ind i et uniformsønske fra Det 

Kongelige Kapel, der henviste til, at de fl este af Kapellets medlemmer ønskede en 

uniform, ligesom det for nærværende var indført i udlandet. Det ville også være 

ønskeligt at kunne optræde i uniform ved hofkoncerter og nu under det kongelige 

bryllup. Medlemmerne henviste til, at de mod en uniform ville give afkald på den 

gratifi kation, som et kongelige bryllup plejede at udløse. Men kongen afslog med 

den begrundelse, at der aldrig tidligere var blevet udbetalt gratifi kationer til Kapellet 

i forbindelse med kongelige bryllupper. 

Medaljeregn og forfremmelser 

I anledning af brylluppet lod kongen præge 23 guld- og 140 sølvmedaljer. Guldmedaljerne 

var forbeholdt …Vort Kongehuus og den Kongelige Familie…Sølvmedaljerne 

blev fordelt blandt gehejmestatsministrene, samtlige hofdamer samt de fornemste 

i rangen, både mænd og kvinder, som havde opvartet eller blot været nærværende 

ved højtideligheden. 

Endnu en vigtig sag lå på kongens bord lige op til bryllupsdagen: ordener og forfremmelser. 

Den 29. oktober 1828, med virkning fra 1. november, udnævnte kongen 34 

nye kammerjunkere. Og den 31. oktober fulgte den store promotion i det kongelige 

palæ på Amalienborg med udnævnelse af: 

2 Riddere af Elefanten 

4 Hæderstegn til Storkors 

9 Storkors af Dannebrog 

3 Hæderstegn til Kommandører 

36 Kommandører af Dannebrog 

59 Hæderstegn til Riddere 

116 Riddere af Dannebrog 

50 Dannebrogsmænd 

15 Kammerherrer 

Nok service og mad? 

Efter Frederik 6.s sene udvidelse af bryllupsplanerne (september 1828) blev det 

tydeligt, at Huset ville få svært ved at imødekomme de stillede krav, som afstedkom 

en vis usikkerhed med hensyn til levering af det nødvendige forråd til de mange 

tafl er, ligesom der opstod mangel på porcelæn, sølvtøj og personale. De forøgede 

krav må have vejet tungt på den 73-årige overhofmarskals skuldre. 

Den 5. april 1828 modtog Hauch meddelelse fra Generalkommissariatskollegiet, 

at kongen havde bedt kommandantskabet ved Københavns Fæstning om at afstå 

iskælderen under Nørrevold ved Skidentorvet (i dag Fiolstrædes udmunding ved 

Nørrevold) til Overhofmarskallatet til brug for hofhusholdningens isoplagring. Mange 

af hoffets forsyninger kom langvejsfra – østers fra øen Sild, smør fra rigsgreve Christian 

Rantzaus godser i Holsten, gerne omkring 80 halve tønder ad gangen, levende 

skildpadder à ca. 40 kg fra generalguvernør v. Scholten i Vestindien; i slutningen af 

oktober 1828 leverede J.H. Hillermanns efterfølger i Hamborg blandt andet rosiner, 

vildsvinehoveder og -rygge samt 16,5 kg franske trøfl er. 

Til servering ved alle tafl er den 1., 2. og 3. november bad køkkenet om at få 

leveret: 16 stykker kronvildt, 16 stykker dåvildt, 22-25 stykker råvildt, 60-70 harer, 

200 agerhøns, af bekkasiner, kramsfugle etc. så mange som muligt. 

Brylluppet udløste en af de største uddelinger 

af medaljer og ordener. To blev 

riddere af Elefanten. 



Blandt de mange københavnske leverandører stod hofslagter Sackmanns enke 

for 1.978 pund oksekød, 1.460 pund kalvekød, 23 lam, 65 kalvehoveder, 33 kalvelevere, 

30 kalveben, 51 oksetunger, 24 pund nyretalg og 16 pund oksemarv, i alt 

en udgift på 747 rigsbankdaler og 3 mark. Slagtermester A.N. Dein leverede 405 

pund spækkefl æsk, 529 pund svinekød, 25 potter blod, 32 bundter tarme og 32 

pund ister, i alt 223 rigsbankdaler, 2 mark og 13 skilling. Og dagen før brylluppet 

måtte urtekræmmer Gamél i Østergade levere for mere end 360 rigsbankdaler 

kolonialvarer, lige fra fransk sennep over safran til 11½ pund friske trøfl er. Sukkerraffi 

naderiet i Toldbodgade (H.D. Fabricius) bidrog med 300 pund fi n melis og 

166½ pund fi n raffi nade (endnu fi nere raffi neret sukker). Desværre oplyses ikke, 

hvor mundkok Funck bl.a. havde købt 24 tønder østers, 135 pund laks, 215 pund 

rødspætter, 55 pund ål, 190 pund gedder og 43 pund laksørreder. Middagens 183 

pund Bayonneskinke kom fra urtekræmmer Top i Vimmelskaftet, 76 rigsbankdaler, 

1 mark og 8 skilling. 

I Herlufmagle købte det kongelige køkken den 30. oktober 15 kalkunhaner, 12 fede 

ænder, 10 høns og 10 kapuner – ud af et samlet behov på 100 kalkuner, 82 ænder, 

30 høns og 140 kapuner. Dette indkøb i sidste øjeblik vidner dels om manglende 

planlægning og overblik, dels viser det, at de københavnske handlende ikke magtede 

at imødekomme hoffets behov. Det var ikke enhver urtekræmmer, der f.eks. kunne 

levere 8.850 store asparges. 

Rosenborg Slotshave kunne bidrage med ananas, pærer, æbler, meloner, vindruer, 

hovedsalat, Pomme d’amour, champignons, laurbærblade, 30 modne pomeranser til 

(vild)svinehoveder, persille, estragon, modne appelsiner og …1 stor Kurv Blomster til 

at pryde Bordene med… Bryghuset ved Langebro leverede til brylluppet otte tønder 

bordøl og tre halve tønder bitter øl, begge af første sort. 

Mangel på service 

Kort før brylluppet indsendte sølvpop Christian Lassen en opgørelse over det forhåndenværende 

bordsølv i Det Kongelige Sølvkammer. Det rakte kun til 350 kuverter, 

hvorfor man måtte låne til 100 kuverter hos Frederik 6.s ældste datter prinsesse 

Caroline og til 100 kuverter hos kronprins Christian (8.). For at dække samtlige 

tafl er måtte man sluttelig supplere med bestik af sølvplet til 220 personer. På Den 

Kongelige Porcelænsfabrik lånte man 331 fl ade og 74 dybe tallerkener foruden en 

terrin, adskillige fade etc. I køkkenet var der også mangel på kobbertøj. Den 22. 

oktober indskærpede overhofmarskallen over for de af hoffets ansatte, som måtte 

være i besiddelse af kobbertøj, der uden overhofmarskallens kendskab var udlånt 

fra det kongelige køkken, om straks at returnere det lånte. Køkkenpersonalet blev 

suppleret med ni fremmede kokke, hovedsagelig værtshusholdere fra København; 

desuden ansattes midlertidig et stort antal køkkendrenge, plukkere, arbejdskarle, 

køkkenkoner, gangkoner, over- og undervaskekoner m.fl . 

Fredag den 31. oktober var Frederik 6. og dronning Marie fl yttet ind på det endnu 

ikke færdigbyggede Christiansborg Slot. Samme aften bestod kongens taffel (kammerspisning) 

af syv kuverter. Følgende retter blev serveret: Riis Suppe med Høne, Kalve 

Fricandeaux med Spinat, Raavildt à la broche med Sauce, Fisketunger stegte, Lammecarbonade 

med Gulerødder, Æble Charlotte, Steeg, Kyllinger, Bagværk, Compotte og Salat. 

Hoffets herrer og damer, den aften 60 personer, spiste i Rosen, hvor der blev serveret: 

Kiørvel Suppe med forlorne Æg, Riis Suppe med Høns, Oxebryst med Gulerødder, Raavildt 

15

Søndag aften den 2. november kl. 20.00 kørte den kongelige familie og hoffet rundt i København for 

at nyde synet af den illuminerede by. Ved Landkadetakademiet og Københavns Rådhus (billedet) blev 

selskabet modtaget med sang. Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 

à la broche med Sauce, Fiskertunger stegte, Lamcarbonade med Blomkaal, Æble Charlotte, 

Stegte Kyllinger, Bagværk, Kompotte og Salat. 

Bryllupsmiddagen 

Efter vielsen i Christiansborg Slotskirke lørdag eftermiddag den 1. november returnerede 

en gigantisk procession på mere end 700 personer fra kirken til Christiansborg 

Slots gemakker, hvor der var dækket til bryllupsmiddag over to etager. På kongeetagen 

var det kongelige gallataffel med 86 kuverter dækket i drabantgemakket, dvs. 

hjørnegemakket ud mod Slotspladsen og Kancellibygningen. Første marskaltaffel på 

80 kuverter blev afholdt i kongens daglige spisegemak, hvis fi re vinduer vendte ud 

mod den indre slotsgård. De resterende 10 tafl er var dækket i underste mezzanin. I 

alt blev der dækket for 640 personer – og en tilsvarende gallamiddag blev afholdt 

søndag den 3. november for samme antal gæster. 

Den 22. september 1828 havde hofsnedkermester J. Nyebølle udarbejdet en oversigt 

over de 11 taffelborde, han skulle levere med supplerende anretter- og skænkeborde. Alle 

borde, på nær et enkelt marskaltaffel, var hesteskoformede. For den kongelige familie 

blev dækket på et hovedbord (12,55 m x 2,04 m) med to sidefl øje (5,75 m x 2,04 

m), der stod med kant mod hovedbordets langside. Første marskaltaffels bordbredde 

var 1,57 m; de resterende taffelbordes bredde var 1,57 m. 11. og sidste marskaltaffel 

var 3,77 m langt og 1,57 m bredt med afrundede endestykker. – I Drabantgemakket, 

i Gemakket (ind mod den ikke færdigbyggede Riddersal), i vindueslysninger, i skabe 

og nicher opsattes og opstilledes en lang række hylder og borde. 

Kongens og brudeparrets bord dækkedes med spejlglas, porcelænsvaser og navnetræk. 

På sidefl øjene lå sølvspejle med 10 blomsterbemalede alabastvaser. Belysningen 

sørgede 14 trearmede og otte toarmede sølvlysestager for. Også her kom kongens 

sølvkammer til kort; ikke blot taffelbordene, men også side- og skænkebordene skulle 

oplyses; prins Christian (8.) og prins Wilhelm af Hessen-Philipsthal måtte således 

bidrage med 18 to- og fi rarmede lysestager. 

Frederik 6. indstiftede i 1808 Danne- 

brogsmændenes Hæderstegn i sølv. 

Sølvkorset, som det benævntes, kunne 

som en særlig udmærkelse også tildeles 

personer, der i forvejen var dekoreret 

med Dannebrogordenen. Således mod- 

tog bl.a. fi re Storkorsriddere hver dette 

hæderstegn forud for brylluppet. 


DEN KONGELIGE 

MIDDAG 

Frem til det kongelige bryllupstaffel 

blev båret 26 retter, 

fordelt over syv serveringer. 

Første servering bestod af: 

3 Terriner med Skildpadde 

Suppe med Fiskeboller 

3 Terriner med Suppe à la Jardinière 

med Høns 

Derefter fulgte: 

6 Assietter med Smaa Vol au 

vents med Østers 

6 Assietter med Sorte og hvide 

Pølser 

20 Fade vare Østers 

Derefter: 

1 Bajonne Skinke og 1 Saltet 

Oxebryst med Gulerødder og 

Asparges, extra Spinat 

2 Vilde Sviin à la broche med 

brun Sauce 

Fjerde servering bestod af: 

2 Med Laxørter en Magnoise 

med Gelée 

2 Med Karper med Peberrod 

Femte servering: 

4 Med Asparges 

4 Med grønne Ærter 

6 Med røget Lax 

4 Med Kalkuner à la Perigeaux 

med Tryffel Sauce 

4 med Krebs Pupidung 

4 Med Tryfl er i Serviettes 

2 Vilde Sviinehoveder med 

Remolade Sauce 

2 Socles af Fett med Ænder en 

Galantine 

2 Terrin Postejer med Agerhøns 

og Tryfl er 

Sjette servering: 

3 Rhinskviin Gelée 

3 Gentilles af Chocolade og 

Vanille 

3 Chartreuse af Frugt 

4 Kompottes 

4 Salat af Anchovis, Kapers og 

Oliven etc. 

4 Smørkander 

4 Anchovis 

Syvende servering: 

4 Stege 2 med 6 Fasaner, 2 med 

Beccasiner 

3 Pièce montées med fi in Bagverk 


Ved det kongelige bord sad brudeparret midtfor. På brudens venstre side sad Frederik 

6. og på brudgommens højre side dronning Marie. Blandt gæsterne var brudgommens 

far, kronprins Christian (8.) og kronprinsesse Caroline Amalie, prins Ferdinand 

og prinsesse Caroline, prins Frederik af Hessen, prinsesse Juliane Sophie og prins 

Wilhelm af Hessen-Philipsthal, prinsesse Louise Charlotte og landgreve Wilhelm af 

Hessen-Kassel, prinsesse Caroline og hertug Wilhelm af Holsten-Glücksborg, hertug 

Christian af Augustenborg og prins Emil af Augustenburg. Endvidere gehejmestatsministrene, 

overhofmarskallen, de udenlandske ministre med fruer, hærens og fl ådens 

chefer med fruer samt de danske hoffers øverst rangerende charger. 

Frederik 6. indledte middagen med at udbringe en skål for brudeparret, hvorefter 

kammerfoureren fra et vindue ud mod kancellibygningen gav et tegn, og Tøjhusbatteriet 

og kanonerne på voldene affyrede 27 kanonskud. Derefter kunne hofmarskal, 

greve Hauxthausen lede de gæster, der ikke fi k sæde ved kongens bord eller første 

marskaltaffel, ned i underste mezzanin, i alt 480 personer. Ved tafl erne i mezzaninen 

blev der ikke taget hensyn til herrernes rang, da fordelingen af pladserne skete ved 

lodtrækning. Fremgangsmåden er måske forklaringen på, at adskillige par fra de tre 

første rangklasser undslog sig for at deltage i et tilsvarende taffel den 3. november. 

De ledige pladser blev tildelt offi cerer og forskellige charger, som allerede forinden 

var blevet opført på en reserveliste. 

For Frederik 6. serverede gehejmekonferensråd, generalpostdirektør v. Hauch og 

kammerjunker v. Heinen, for dronning Marie gehejmekonferensråd, overpræsident 

v. Moltke og kammerjunker v.d. Maase, for bruden gehejmekonferensråd, greve af 

Blücher-Altona og kammerjunker Emil v. Bardenfl eth og for brudgommen gehejmekonferensråd 

Schlanbusch og ritmester, greve af Ahlefeldt. 

Bryllupsmiddagen sluttede kl. 22.30, hvorefter gæsterne fulgte den kongelige 

familie til dennes gemakker på Christiansborg Slot. 

Men festlighederne fortsatte de følgende dage. Søndag den 2. november kl. 14.00 

var der gudstjeneste i Slotskirken, hvor kongelig konfessionarius, hof- og slotspræst 

J.P. Mynster prædikede. Kl. 17.30 drog omkring 800 studenter i fakkeltog til 

Christiansborg Slot, hvor de under ledsagelse af to musikkorps fremførte en sang 

skrevet af Adam Oehlenschläger. Teksten blev kort efter overrakt til Frederik 6. i 

Trongemakket af fem studenterrepræsentanter. Sluttelig blev alle fakler kastet i to 

bål på Christiansborg Ridebane. 

Kl. 20.00 kørte den kongelige familie sammen med hoffets herrer og damer ud 

for at se på den illuminerede by. Overalt blev de modtaget med sang. 

Mandag kl. 18.00 var de tre første rangklasser indbudt til kur hos brudeparret i 

dronning Maries gemakker på Christiansborg Slot, efterfulgt af kur hos kongeparret 

i Frederik 6.s gemakker. Klokken 21.30 begyndte et taffel svarende til bryllupstafl et 

lørdag aften med samme antal, men ikke identiske gæster, da fl ere personer af de tre 

første rangklasser ikke mødte op, formodentlig på grund af misnøje med placeringer, 

der ikke fulgte rangfølgen. Efter middagen trak den kongelige familie sig tilbage. 

Tirsdag eftermiddag oplevede Københavns borgere en manifestation af den enevældige 

Frederik 6.s position: et fyrstetog, hvis mage ikke tidligere var set. Under et opbud 

af enevældig pragt og vælde ledsagede kongen de nygifte til deres fremtidige hjem 

i det Brockdorffske Palæ på Amalienborg. En eskadron af garden til hest indledte 

toget, efterfulgt af fourerer, kammerjunkere, kammerherrer, hofmarskaller og hof- 

17

chefer, alle til hest. Derefter fulgte hoffets kavalerer to og to i kongelige ekvipager 

med to heste, overhofmarskallen til hest, hvorefter fulgte syv kongelige stadsekvipager 

forspændt seks heste. Alle vogne var omgivet af løbere, lakajer, staldkarle, pager, 

livtjenere, ridejunkere, staldmestre, offi cerer, adjudanter, Københavns kommandant 

m.fl . Efter de kongelige og fyrstelige vogne fulgte hofdamerne to og to i ekvipager. 

Toget sluttedes af en eskadron af garden til hest. 

Regningen 

At gennemføre et bryllup af det format under så kort forberedelsestid oversteg på fl ere 

måder hoffets ydeevne – eksempelvis blev indbydelserne til de fremmede ministre 

med fruer og døtre først udsendt den 25. oktober. Christiansborg Slot var endnu ikke 

færdigbygget, hvorfor tafl erne måtte holdes over to etager, og møbler af enhver art 

måtte skaffes fra omliggende slotte og palæer, eller nyindkøb måtte foretages. Hvilken 

arbejdsstyrke har dette ikke krævet? Den 19. oktober havde kun personer, der deltog 

i bryllupsforberedelserne adgang til slottet, hvorfor der blev trykt 1.200 passertegn. 

Det er vanskeligt i regnskaberne at skelne mellem midlertidigt ansatte og Kongehusets 

eget personale. Køkkenet beskæftigede ekstraordinært 12 arbejdsmænd 

og otte arbejdskoner foruden de allerede nævnte ni fremmede kokke. Desuden var 

udkommanderet et ikke nærmere opgjort antal soldater. 

Det blev et kostbart bryllup. Istandsættelse og nyindretning af det Brockdorffske 

Palæ kostede 155.749 rigsbankdaler, Prinsesse Wilhelmine Maries udstyr 114.085 

rigsbankdaler, nye uniformer 8.520 rigsbankdaler. »For diverse Udgivter i Anledning 

af den Høie Formæling samt for de til Hofholdningens Begyndelse i Palaiet indlagte Viine, 

m:m: efter vedlagte Separate Regnskab 33.689 rigsbankdaler. I alt kostede brylluppet 

312.043 rigsbankdaler – en enorm sum for den tid. 

Det barnløse ægteskab mellem prinsesse Wilhelmine Marie og prins Frederik (7.) 

Carl Christian blev opløst i 1834, og i 1837 forelå skilsmissen. Wilhelmine Marie 

giftede sig i 1838 med hertug Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 

en broder til prins Christian (9.). Prins Frederik Carl Christian indgik i 1841 ægteskab 

med prinsesse Mariane Caroline Charlotte af Mecklenburg-Strelitz. Dette 

barnløse ægteskab blev opløst i 1846. Prins Frederiks tredje ægteskab (morganatisk 

og barnløst) blev indgået i 1850 med senere lensgrevinde Louise Danner (1815- 

1874). Med Frederik 7.s død i 1863 sluttede den oldenborgske mandsstamme på 

Danmark kongetrone. 

Ole Villumsen Krog 

Hendes Majestæt Dronningens Sølvregistrator 

Det Kongelige Sølvkammers Kurator 

Trykte kilder 

Gold und Silber aus Wien und Kopenhagen/Guld og sølv fra Wien og København. Kbh. 

1985. 

Christiansborg Slot I-II. København 1975. Københavns Vejviser 1828 

Utrykte kilder 

Rigsarkivet. Hofetaten. Overhofmarskallatet 1791-1899 A. Indkomne sager 1827, 1- 

100, 101-400, 401-742;, 1-400. Overhofmarskallatet N.16a; I.N.16; I.N.16b; I.N.16c; 

I.N.17, Overhofmarskallatet I.Q.13, 1828, Hoffourerkontoret nr. 64 

VINEN TIL 

BRYLLUPSMIDDAGEN 

Til 640 bryllupsgæsters traktement 

den 1. november samt 

til madens tilberedning blev 

følgende vine hentet i den 

kongelige vinkælder: 

1.269 fl asker Margeaux 

139 halve fl asker Margeaux 

837 fl asker Rhinskvin 

12 halve fl asker Rhinskvin 

20 fl asker ordinær Rhinskvin 

17 fl asker rød Madeira 

102 fl asker Medoc 

88 fl asker Bourgogne 

100 fl asker Franskvin 

25 fl asker Revisaldo 

15 fl asker Johannisberger 

6 fl asker ekstra gammel Mallaga 

6 fl asker Tokayer 

5 fl asker la Fitte 

10 fl asker Xeres 

7 fl asker Chambertin 

34 fl asker Edike 

45 fl asker Rom 

3 fl asker Cognac 

Den samlede sum for disse 

mange fl asker var i alt: 2.020 

rigsbankdaler, 4 mark og 5 

skilling

Århundredets bryllup - Siden Saxo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?