Dansk form - Designmuseum Danmark

DANSK
FORM
DESIGN FRA DET 20. ÅRHUNDREDE

Kataloget Dansk form præsenterer udvalgte værker fra
Kunstindustrimuseets omfattende samling af design fra det
20. århundrede.
������������������������������������
�������������������������������������������������
��������������������������������������������
������������������
����������������������������������������������
���������������������
�����������������������������
�
Dansk form
Design fra det 20. århundrede
Kunstindustrimuseet er Danmarks nationale museum for design.
Museet blev grundlagt i 1890 af Industriforeningen i København og
Carlsbergfondet og har siden da samlet på international og dansk
industriel design og kunsthåndværk. Museets omfangsrige samlinger,
arkiv og bibliotek udgør i dag det centrale videnscenter for den
designhistoriske forskning i Danmark.
Museet blev grundlagt med det formål at formidle et kvalitetsbegreb
inden for formgivning. Med forbilledlige produkter fra forskellige tider
og steder ønskede man at inspirere danske designere og producenter
til at udvikle de bedst mulige produkter. Samtidig var det hensigten at
højne kvalitetsbevidstheden hos den danske befolkning. Museet kom op
gennem det 20. århundrede til at spille en central rolle i udviklingen af
den danske designkultur med de stadigt voksende samlinger og talrige
skiftende udstillinger.
De danske design- og arkitektuddannelser har siden begyndelsen af det
20. århundrede samarbejdet tæt med Kunstindustrimuseet og megen
undervisning har taget afsæt i de historiske genstande i museet. Derfor
er dansk design kendetegnet ved en stærk inspiration fra fortidens
frembringelser. En stor del af det bedste danske design er blevet
præsenteret i Kunstindustrimuseet på nogle af de mange udstillinger
om samtidens design.
Dansk design blev internationalt kendt, da en række amerikanske
tidsskrifter fik øjnene op for de nye danske møbler, som blev
præsenteret på Københavns Snedkerlaugs møbeludstilling i museet i
1949. Danmark blev sent industrialiseret, og det viste sig at blive en
fordel i den internationale konkurrence i efterkrigstiden, at man havde
holdt fast i traditionerne. Danske designere har taget håndværkets dyder
med sig over i det industrielle design, der altid er bearbejdet med stor
forståelse for detaljen, proportioneringen og sansningen af materialet.
Danske designere har altid været mere optaget af at finde praktiske
former, der kan forbedre hverdagens eksisterende genstande
brugsmæssigt og æstetisk end af at revolutionere samfundet med
utopiske ideer og kunstteoretiske manifester. Dansk industridesign er
i vid udstrækning inspireret af udlandets revolutionerende former og
ideer og forædler og forfiner disse, så de passer til den pragmatiske
og demokratiske livsførelse i Danmark. Nutidens danske designere må
forholde sig til den danske designtradition, men de er også del af den
globale produktionsvirkelighed og designdebat, hvor design orienterer
sig imod såvel bæredygtighed som fri kunst.
3

��������������������������������������������
Thorvald Bindesbøll (1846-1908)
Etiket til ølflaske, 1904
Papir
Thorvald Bindesbøll var en af Danmarks mest originale
kunsthåndværkere og grafikere og en central person i den danske
Skønvirke bevægelse omkring 1900, sideløbende med Art Nouveau,
Jugendstil og Arts and Crafts. Bindesbøll arbejdede på mange områder
indenfor kunsthåndværk og arkitektur. Først og fremmest er han
kendt for sin kraftfulde og originale ornamentik, som han udfoldede i
sine keramiske arbejder, i smykker, bogbind, sølvarbejder og grafik.
Internationalt blev han i samtiden særligt kendt for sin bogkunst. Mange
kender i dag Bindesbølls stil og udtryk fra etiketten, han tegnede til
Carlsberg Hof, der stadig er i brug, og som gennem tiden har prydet
millioner af flasker. Etiketten har en levende og fortællende grafik med
den lille humleblomst og elefantsnablen over ordet pilsner referende
til de fire meter høje granitelefanter, der bærer porten i bryggeriets
bygninger i Valby.
Knud V. Engelhardt (1882-1931)
Gentofte Kommunes Vejskilte, 1923
Jern, emalje
4
�������
Knud Valdemar Engelhardt var uddannet arkitekt og markerede sig
allerede i studietiden som den første funktionalistiske designer i
Danmark, da han i 1910 tegnede og udstyrede en ny sporvognstype
for Københavns Sporveje. Alt udstyr var med afrundede former og
hans credo var: ’Hvorfor sætte noget på tingene, som brugen slider
af?’ Det var dog som grafisk designer, han blev mest kendt. I det
indre København ses hans gadenavneskilte (fra 1915) med støbte
bronzebogstaver stadig. I Gentofte kommune nord for København
er han ophavsmanden til både de sortemaljerede vejskilte med
hvide bogstaver, og hjertet over bogstavet j´ og de karakteristiske
paddehatteformede plakatsøjler. Karakteristisk for Engelhardt er de
rundede gedigne former, en enkel aflæselig skrift samt hjertet, der
signalerer imødekommenhed.
��������
Poul Henningsen (1894-1967)
Opalglaspendel, 1926
Louis Poulsen & Co
Messing, kobber, mundblæst opalglas
Poul Henningsen - kaldet PH - var arkitekt, designer, skribent og
kulturkritiker. Han var født ind i et dansk radikalt kulturmiljø. PH var en
multikunstner: Maler, lysmager, sangskriver, dragebygger, pædagog,
designer og arkitekt. Han var overbevist modernist og skabte en række
bemærkelsesværdige bygninger, møbler og et originalt lysdesign
i samarbejde med lampefirmaet Louis Poulsen & Co, som førte til
konstruktionen af hans blændfrie PH-lampe. At løse belysningens
problem og skabe et varmt og blændfrit lys med behagelige
skyggevirkninger og jævne overgange blev drivkraften for hele PH´s
virke som belysningsdesigner. PH udviklede et helt skærmsystem
med forskellige antal skærme med forskellige placeringer, farvetoner
og materialer. Som kulturkritiker blev PH provokatøren, der angreb
vanetænkning, autoritær opdragelse, klunkehjemmet, seksuel fortielse,
konformisme og kommercialisme. Han talte for, at design skulle være
demokratisk og for en produktkultur, der kunne forene skønhed og
anvendelighed.
�������
5

��������������������������������������������
Kaare Klint (1888-1954)
Buffet, 1929
Rud. Rasmussens Snedkerier
Cubamahogni, ibenholt, messing
Som den første professor i møbelkunst på Kunstakademiets
Arkitektskole uddannede og prægede Kaare Klint en hel generation af
danske møbelarkitekter med sine markante holdninger og metoder.
Klint arbejdede systematisk, videnskabeligt og analytisk. Møblerne
skulle tilpasses mennesket, rummet og deres funktion – de skulle have
standardmål. Men i modsætning til 1920’ernes modernister i bl.a.
Centraleuropa afviste han idéen om at kaste al erfaring over bord og
hengive sig til en industriel æstetik med bl.a. stål. Han var en stærk
eksponent for den nyklassicistiske bølge i Danmark i begyndelsen af
det 20. århundrede. Han videreførte den danske snedkermøbeltradition,
og både hans design og undervisning tog altid afsæt i studiet af
ældre møbeltyper, hvis grundideer kunne genbruges i udviklingen
af nye møbler til vor tid. Mange af Klints møbler blev udviklet som
studieprojekter i samarbejde med hans studerende. Buffeten fra
1929 er det mest kendte eksempel. Klint og hans elever opmålte et
standardservice til 12 personer og proportionerede møblet, så det
passede perfekt til det indhold, som det skulle rumme. Formsproget og
den fine snedkerbearbejdning var ligesom mange af Klints andre møbler
en videreførelse af den engelske 1700-tals møbelkunst.
Peder Andersen Fisker (1875-1975) & Anders Fisker
Humlebien, 1934
Nimbus, Fisker & Nielsen
Metal, gummi, bakelit
6
��������
Fisker & Nielsen var kendt for deres bundsolide støvsugere i
aluminium, markedsført under varemærket Nilfisk. Deres motorcykler
hed Nimbus og var lige så pålidelige. Den mest succesfulde model
blev fremstillet i perioden 1934-1960, og blev pga. dens brummende
lyd kaldt Humlebien; den var i en årrække postvæsenet, politiet og
militærets foretrukne motorcykel i Danmark. Dens form fremstod
som en kompakt helhed, alle dele var integreret i stellet, som samlede
motor og benzintank i en karakteristisk trekant symboliserende dens
fremadskydende kraft. Fremstillingen var inspireret af Henry Fords
masseproduktion, og de første modeller leveredes ligesom Fords
model T kun i sort.
�����������
Børge Mogensen (1914-1972)
J39, 1947
FDB Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger
Egetræ, papirgarn
Børge Mogensen var uddannet som møbelsnedker og var elev af
professor Kaare Klint. Han videreførte Klints rationelle, systematiske
og analytiske arbejdsmetode. Som Klint var han optaget af at
videreudvikle gode historiske møbeltyper, så de svarede til samtidens
behov. Det lykkedes Mogensen at føre håndværkets idealer med
over i industrien. Som leder af Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforenings møbeltegnestue (FDB) udformede han idégrundlaget
for en industrimøbelproduktion af møbler, som kunne leve op til
en gennemsnitfamilies praktiske behov. Mogensen tegnede flere
spiseborde for FDB inspireret af den amerikanske Shaker-sekts
asketiske møbler. Til den seneste udgave tegnede han en billig
’Folkestol’. Han tog afsæt i Kaare Klints ’kirkestol’, som var en
videreudvikling af traditionelle almuemøbler, som de kendes fra
middelhavslandene. Mogensen gjorde stolen enkel og billig at
producere og gav den et rygbrædt med en god lændestøtte.
�������
7

��������������������������������������������
Hans J. Wegner (1914-2007)
Den runde stol,1949
Johannes Hansen
Eg, bambusflet
Hans J. Wegner var uddannet snedker og gik kun to år på
Kunsthåndværkerskolen, før han blev ansat til at tegne møbler hos
arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Wegners værk, som
omfatter mere end 500 stole, er en livslang stræben efter at forstå
træets natur og udnytte dets muligheder. Hans formgivning er præget
af en udtryksfuld og ofte skulpturel funktionalisme. Stolene tager
ofte afsæt i forskellige historiske stoletyper, som han igen og igen
nyfortolkede. Møblernes former er inspireret af gamle brugsredskaber,
fx økseskafter, leskæfter eller åreblade, og deres samlinger udgør
praktisk begrundede ornamenter. Den runde stol, som blev et
hovedværk i dansk designs internationale gennembrud i 1949, tager
afsæt i Wegners arbejde med historiske, kinesiske stole og den danske
tradition for klassicistiske stole med rundt ryglæn. Stolen blev kaldt ’The
Chair’ i amerikanske tidsskrifter og blev en vigtig repræsentant for den
organiske modernisme udført i fint håndværk, som gjorde dansk design
internationalt kendt i 1950’erne og -60’erne.
8
�������
Finn Juhl (1912-1989)
Den dobbelte høvdingestol, 1949
Snedkermester Niels Vodder
Teaktræ, formspændt krydsfinér, læder
Finn Juhl var en central eksponent for den organiske modernisme i
årtierne efter anden verdenskrig og indrettede flere bygningsværker i
udlandet, blandt andet i FN i New York. Finn Juhl var en vigtig skikkelse
i gennembruddet af ’Danish Modern’ i USA og tilrettelagde en række
berømmede udstillinger om dansk design. Hans stærkt skulpturelle
snedkermøbler var inspireret af samtidskunst, oprindelige folks
redskaber og antik ægyptisk møbelkunst. Den visuelt lette sofas tynde
polstring, de tilsyneladende svævende vandrette flader og anvendelsen
af teaktræ til indendørsmøbler blev en del af den Danish Modernmøbelstil,
som netop Høvdingestolen og -sofaen indledte i 1949.
Kay Bojesen (1886-1958)
Abe, 1951
Kay Bojesens tegnestue
Teak, limba
������
Kay Bojesen var sølvsmed og formgiver og arbejdede først i en
personlig skønvirkestil, der til dels bar præg af hans læreår hos Georg
Jensen (1906-10). Med sølvarbejder fra 1930’erne begyndte han at
udvikle en mere enkel, funktionalistisk stil. Hans sølvbestik fra 1938
vandt i 1951 i en rustfri stål-udgave førsteprisen på Milanotriennalen
og fik i den forbindelse navnet ’Grand Prix’. Bojesen blev især kendt for
sit design og legetøj i træ, f.eks. hans livgarder fra 1942. Kay Bojesen
skabte en række finurlige dyr i træ, hvoraf flere havde bevægelige arme
og ben. Mest kendt er aben fra 1951, men også elefanten og papegøjen
fra 1950´erne er kendte af flere generationer og fortsat i produktion.
Herudover designede Bojesen en lang række børnemøbler, smykker og
ting til hjemmet.
��������
9

��������������������������������������������
Arne Jacobsen (1902-1971)
Myren, 3100, 1952
Fritz Hansen
Krydsfiner, ostelærred, stålrør, gummislange og –dubber
Arne Jacobsen var uddannet arkitekt og begyndte med at tegne huse
i den danske nyklassicistiske tradition, men vendte sig snart mod den
internationale modernisme. Hans særlige sans for detaljen gjorde
ham internationalt kendt som designer. Han insisterede på så vidt
muligt at designe alt inventar til de huse, han opførte, og det var i den
forbindelse, at de fleste af hans designs blev til. Stabelstolen Myren,
som blev tegnet til kantinen i den nybyggede medicinalfabrik for Novo,
blev den første danske succesrige masseproducerede stol, og det blev
den første stol med sæde og ryg i ét stykke. Designet var inspireret
af de eksperimenter, der blev gjort internationalt med formbøjede
krydsfinerstole af designere som Alvar Aalto og Charles og Ray Eames.
Myrens tidstypiske, organiske formsprog fik den til at minde om
en skulptur af Alexander Calder og gjorde, at den stod i kontrast til
Jacobsens retvinklede arkitektur. Myren fik i de næste to årtier seks
”søskende” med andre rygformer, den mest populære var Syv’eren. Der
er i dag produceret mere end syv millioner stole i serien.
Henning Koppel (1918-1982)
Fiskefad, 1954
Georg Jensen Sølvsmedie
Sterling sølv
10
������
Henning Koppel var designer, billedhugger og grafiker og en central
eksponent for den organiske modernisme, den stil som udviklede sig i
tiden efter anden verdenskrig. Koppel var uddannet billedhugger, men
begyndte i 1945 at tegne sølv for Georg Jensen Sølvsmedie, hvor han
var ansat til sin død. Han formede store skulpturelle korpusarbejder og
fornyede traditionen i dansk sølv. Karakteristisk er den enkle organiske
form og den elegante linjeføring. Disse karakteristika gør sig også
gældende i det store Fiskefad fra 1954. Med sit glatte hvælvede låg og
sine kraftige fiskekæber i begge ender er fadet udtryk for en enestående
abstrakt, organisk formgivning.
����������
Sigvard Bernadotte (1907-2002), Acton Bjørn (1910-1992)
Magretheskål, 1954
Rosti
Melamin
Bernadotte & Bjørn oprettede i 1949 Skandinaviens første tegnestue for
industriel design. Bernadotte, som var den svenske konges søn, havde
tegnet sølvkorpusvarer for Georg Jensen i et klassicistisk formsprog,
og han havde studeret industriel design hos designpionerer som
Raymond Loewy i USA. Acton Bjørn var uddannet arkitekt, men havde
erfaring med design fra sit arbejde med indretningen af SAS Douglasfly.
Virksomheden formgav alt fra plastvarer til køkkenet over lastbiler til
køkkenmaskiner. Et stort område for virksomheden var formgivning
af kontormaskiner, fx regne- og skrivemaskiner. Margretheskålen,
opkaldt efter Bernadottes niece, den danske dronning Margrethe,
er tegnestuens mest succesrige produkt. Den enkle form i det nye
materiale melamin viste hurtigt sine praktiske og æstetiske fortrin.
Det flade håndtag i plan med skålens overkant giver et godt greb, og
tudens tynde kant gør den god at hælde af. Selve skålens form passer
til røreskeen eller piskerisets krumning. Senere fik skålen tilføjet en
gummiring i bunden, så den står sikkert under omrøring.
Poul Kjærholm (1929-1980)
ECK22, 1955
E. Kold Christensen
Matforkromet fladstål, peddigrør
��������
Professor Poul Kjærholm havde en baggrund som snedker, men
allerede under sin uddannelse til møbelarkitekt blev han fascineret af
den internationale modernismes stålmøbler. Kjærholm stræbte efter
simple, gennemskuelige konstruktioner og fokuserede på detaljerne og
samlingerne. Han betragtede stålet som et naturmateriale med samme
lødighed som træ, der patinerer smukt med årene. Kjærholm tegnede
møblerne til store spartansk indrettede rum, hvor de blev opstillet i
stramme, letforståelige kompositioner. Kjærholms afgangsopgave på
Kunsthåndværkskolen var en lav stol af fladstål. Ligesom sin lærer,
Hans J. Wegner, var han betaget af Mies van der Rohes Barcelona-stol
fra 1929. I 1955 kom Kjærholm med et nyt bud på en lav stol i fladstål,
hvor stålet var samlet med synlige unbrakoskruer, og de få dele var
lagt ovenpå hinanden. Den første udgave af ECK22 var med pommersk
lærred eller læder, i 1957 kom udgaven med peddigrør.
��������
11

��������������������������������������������
Gertrud Vasegaard (1913-2007)
Testel, 1956
Bing & Grøndahl, København
Porcelænsagtigt stentøjsler
Gertrud Vasegaard tilhører en af Danmarks bedst kendte
keramikerfamilier: Hjorth fra Bornholm og er uddannet på
Kunsthåndværkerskolen i 1930. Gertrud Vasegaard arbejdede både
for Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor hun formgav
flere stel, indtil hun i 1975 etablerede eget værksted og i et langt, rigt
keramisk liv skabte unikaarbejder af enestående skønhed og præget af
en kompromisløs perfektion. Testellet er med dets kinesisk inspirerede
elegance og perfektionen i valg af materiale, glasur og udtryk et
eksempel på kombinationen af en imponerende håndværksmæssig
kunnen og en æstetisk, kunstnerisk sikkerhed. Stellets kun otte dele har
hver sin egen form: den runde hankeløse kop, den firkantede tedåse og
den sekskantede tekande, men alligevel spiller de alle sammen som en
homogen helhed. Stellet blev allerede kort efter sin produktion betegnet
som en klassiker.
LEGO
Legoklods, 1958
Plast
12
�����������
LEGO klodsen, hvis grundelement er en byggeklods af plastic, er
pædagogisk legetøj for børn. Navnet LEGO er skabt af de to første
bogstaver i ordene leg og godt. Det særlige ved systemet er, at
legoklodsen bygger på et stramt modulsystem, hvor alle klodser kan
passe sammen og kombineres på et utal af måder. LEGO-systemet
skaber helt enestående betingelser for, at børn kan lege, konstruere
og eksperimentere. Parallelt med legetøjet udvikler firmaet LEGO A/S
klodserne til andre anvendelser, fx er der udviklet en serie klodser
med et mindre modulmål, specielt til arkitekter. LEGO blev stiftet
i 1932 af Ole Kirk Kristiansen (1891-1958), der begyndte med at
fremstille trælegetøj fra 1934 under navnet LEGO. I 1947 anskaffedes
en plasticsprøjtemaskine og fra 1953 kom en eksport så småt i gang.
Med grundlæggerens søn, Godtfred Kirk Kristiansen, som idémand fik
virksomheden i 1958 sit egentlige gennembrud med patenteringen af
LEGO-klodsen og dens koblingssystem. Virksomheden har løbende
udvidet produktprogrammet med nye elementer og temaer.
��������
Verner Panton (1926-1998)
Panton Chair, 1960 (1967)
Vitra
Plast
Verner Panton var en af de mest anerkendte danske designere i
udlandet. Han var i modsætning til sine danske kolleger ikke inspireret
af historiske møbeltyper, fint håndværk og naturens former og
materialer, men af den nyeste teknologi, konsumkultur og 1960’ernes
internationale popbølge. Hans stærke farver og provokerende former
blev opfattet som et opgør med den gode smag og social og moralsk
ansvarlighed i Danmark. En stor del af hans værk var totaldesigns:
han indrettede hele interiører, hvor farver, former, materialer, lys
og ornamenter opløste de geometriske rum i en organisk helhed.
Panton Chair opfylder en drøm, som havde været fremherskende hos
modernisterne siden begyndelsen af det 20. århundrede, hvor man
var begyndt at fremstille bagbensløse stole bukket i stålrør. I den
industrielle tidsalder var målet blevet en massefremstillet stol i én form
i ét materiale. Panton blev den første, som realiserede drømmen om en
skalstol støbt i plast i en form.
�����������
13

��������������������������������������������
Grete Jalk (1920-2006)
Sløjfestolen, lænestol, 1963
PP Jeppesens Møbelfabrik
Lamineret, formspændt træ
Grethe Jalk havde forud for sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen
og Kunstakademiet en baggrund som snedker og formgav både
snedkermøbler, industrimøbler og industriel design. Hun tilrettelagde
en række udstillinger om design, ligesom hun udgav et stort bogværk
om Snedkerlaugets Møbeludstillinger 1927-1966. Grete Jalk var elev
af professor Kaare Klint og var orienteret mod møblets funktion og
fremstillingsmetode, bl.a. var hun optaget af at udforske det laminerede
træs muligheder. Den sløjfeformede stol udgør et teknisk højdepunkt
i udviklingen af de laminerede, formspændte krydsfinérsstole. Sløjfen
bøjer sig i blot ét plan, men de to sammensatte dele får stolen til at
fremstå spændt til et maksimum. Stolen er ikke underlagt en organisk
form, som de tidlige formspændte stole ofte var, men er derimod meget
tro imod sin konstruktion og ligner netop en hvilestol - ikke andet.
Samtidig med stolen designede Grete Jalk tre indskudsborde, der
gentager sædets kurver.
Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982)
Polyetherstol, 1964-65
Dansk Polyether Industri
Polyurethanskum
14
��������
Gunnar Aagaard Andersen var arkitekt, billedhugger, maler og
designer. Han er en af efterkrigstidens mest eksperimenterende
multikunstnere i Danmark og skabte billedkunst, møbler, scenografi,
tapeter, tekstiler og grafisk design. Som billedkunstner arbejdede han
med et konkret/konstruktivistisk formsprog. Gunnar Aagaard begyndte
at eksperimentere med møbler fra 1950´erne og udviklede en række
bemærkelsesværdige møbler, som udfordrede snedkernes kunnen
og træets formmæssige muligheder. Inspireret af popkunsten og den
abstrakte ekspressionisme skabte han i 1964 skumstolen – Portræt af
min mors chesterfield – af polyurethanskum. Det flødeskumsagtige
stof kunne hældes ud i lag, og således formåede han at skabe en stol i
én sammenhængende proces i ét materiale og i én sammenhængende
form uden brug af støbeforme. Stolen er både et møbel og et
kunstværk. Stolens humor, vildskab og radikalitet har provokeret
mange i det danske designmiljø, men har også inspireret den yngre
designscene til at kaste sig ud i grænseoverskridende projekter.
��������
Nanna Ditzel (1923-2005)
Hallingdal, 1965
Kvadrat
Uld, viskose i lærredsbinding
Møbelarkitekten Nanna Ditzel tegnede flere tekstiler heriblandt
møbelstoffet Hallingdal, der har været produceret af Kvadrat A/S siden
1965. Det benyttes stadigvæk ved indretningen af offentlige miljøer,
hvor der stilles store krav til slidstyrke og minimal vedligeholdelse, bl.a.
benyttede DSB stoffet til stolesæder i IC3-togene. Hallingdal produceres
i en blanding af uld og viskose. Ulden bevarer stoffets smudsafvisende
karakter og tilføjer elasticitet, mens viskosen giver farven brillans.
Gennem alle årene har Hallingdal været vævet i 200 forskellige
ensfarvede eller changerende farvestillinger, der giver et billede af
skiftende tiders farveholdninger.
��������
15

��������������������������������������������
Jacob Jensen (f.1926)
Beomaster 1900, 1976
Bang & Olufsen (B&O)
Teaktræ, extruderet aluminium, plast, stål
Jacob Jensen er uddannet tapetserer og har gået på
Kunsthåndværkerskolens møbelskole, hvor han som en af de første
specialiserede sig i industriel design. Han var ansat hos Bernadotte
og Bjørn, Skandinaviens første tegnestue for industridesign fra 1951
til 1958, da han åbnede egen tegnestue. Stereoradioen Beomaster
1900 fremstår som et ekstrakt af den designprofil, Jacob Jensen
skabte til B&O i 1970’erne. Det lange, flade og topbetjente apparat
med forsænkede knapper er en enkel og rationelt gennemarbejdet
betjeningsflade. Sekundære indstillinger er gemt under et låg.
Farveholdningen sort og hvid (aluminium) signalerer fornuft og askese,
men også en forførende magi, som udspiller sig, når de usynlige sorte
displays lyser op, eller når låget bliver åbnet og blotlægger apparatets
hemmelige ’cockpit’. Jacob Jensen omsatte den internationale
modernisme, som var kendt fra arkitektur, til apparatdesign.
Erik Magnussen (f.1940)
Termokande, 1976
Stelton
Plastik, glas
16
�������
Erik Magnussen er uddannet keramiker på Kunsthåndværkerskolen og
arbejdede i en årrække for porcelænsvirksomheden Bing & Grøndahl.
Hans industrielle design spænder vidt fra møbler til offentlige rum
til brugsting til hjemmet. Formen på Magnussens design er altid
bestemt af produktets funktion og dets produktion, som skal være
kvalitetsbetonet og billig. De enkle grundformer og løsninger bestående
af få dele, sammenføjet på den mest hensigtsmæssige måde, raffineres
med hensyntagen til materialernes egenskaber. Hans termokande er
fremstillet af syv dele, som klikkes sammen uden brug af gevind, så
kanden er billig og nem at rengøre. Kanden samles i toppen og har
modsat andre termokander ikke hul i bunden. Hvis pakningen i toppen
bliver utæt, løber kaffen ikke ud på bordet men ud i den ydre kande. Den
kan betjenes med kun én hånd, idet låget selv vipper op, når kanden
hældes. Ved at undgå skruelåg ledes varmen ikke bort fra beholderen af
gevindet.
�����������
Grethe Meyer (1918-2008)
Ildpot, 1976
Den kgl. Porcelainsfabrik
Stentøj
Grethe Meyer var uddannet arkitekt og viste allerede i studietiden
udprægede evner for en forskningspræget tilgang til arkitektfaget.
Hun udgav værket Byggebogen, hvor hun havde samlet eksisterende
viden om byggeri og samarbejdede med møbelarkitekten Børge
Mogensen om udviklingen af ’Boligens Byggeskabe’, et systematisk
gennemarbejdet opbevaringssystem. I sin store produktion som
designer af ting til boligen lagde hun vægt på brugsværdi og
produktionsegnethed. Med Ildpot forenede Grethe Meyer sin viden om
vinklers og formers modspil med den fremmeste pottemagerindsigt, og
alle dele er tegnet med den viden, som hun besad om standardisering
af boligens elementer. Stellet er fremstillet med teknikken ’jiggering’ i
uglaseret og udekoreret stentøj, der ved brug patineres, hvorved den
visuelle virkning forstærkes naturligt. Alle dele kan stables og bruges i
flere funktioner. Stellet levede op til samtidens ønske om kogegrej, der
kunne gå direkte fra komfuret på bordet og i fryseren derefter.
Ursula Munch- Petersen (f.1937)
Ursula, 1993
Den kgl. Porcelainsfabrik
Fajance
����������
Ursula Munch-Petersen stammer fra det bornholmske keramikerdynasti
Hjorth. Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, og hendes arbejde
er inspireret bl.a. af folkelig brugskunst. Stellet Ursula er et eksempel
også på hendes interesse for taksonomi, den måde man opdeler
planter og dyr i systematiske enheder. Næbkanderne og –skålene, som
indgår i stellet, er et resultat af Ursula Munch-Petersens arbejde med
formtypologier. Flere af stellets delelementer er bevidst gjort markant
større end nødvendigt, flere former er asymmetriske og farvevalget
tager afstand fra de neutrale jordfarver, man ofte så i samtidens stel.
Ursula er ikke et komplet stel, men nærmere en palet af muligheder for
kombination, både hvad angår farve og sammenstillinger. Selv kalder
Ursula Munch-Petersen stellet for ’en familie af kopper, kander og
skåle. Stellet ligner ikke et industrifremstillet stel, og netop deri ligger
det moderne kunsthåndværks styrke.
�����������
17

��������������������������������������������
Nanna Ditzel (1923-2005)
Trinidad, 1993
Frederica Furniture
Kirsebærtræ, forkromede stålrør
Trinidad er en stabelstol designet af Nanna Ditzel, der var uddannet
møbelsnedker og møbelarkitekt og slog som en af de få kvinder
igennem i den meget mandsdominerede møbelbranche. Hun
lod sig gerne inspirere af nye materialer og havde stor indsigt i
produktionsmetoder, fx brugte Nanna Ditzel den første CNC-fræser
(computerstyret) i Danmark til at skære Trinidads karakteristiske tynde
linjer i stolens sæde og ryg. Designet er inspireret af løvsavsarbejdet på
kolonitidens huse på de Caribiske øer, hvor hun flere gange holdt ferie.
Ditzel formåede med Trinidad at skabe et nyt dansk gennembrud for
formpresset træ. Mens Arne Jacobsen med sin enkle og nøgne Myrestol
ønskede at skabe størst mulig lethed og ikke forstyrre øjet under dets
vandring gennem rummet, gjorde Ditzel selve stolen transparent.
På den måde blev Trinidad visuelt endnu lettere, og samtidig mere
dekorativ og udtryksfuld.
Ole Jensen (f.1958)
Ole, 1997-98
Den Kgl. Porcelainsfabrik
Porcelænsler
18
�����������
Ole Jensen er uddannet på såvel Kunsthåndværkerskolen som
Kunstakademiets billedskole. Han har tilføjet humor, leg og oplevelse
til den ellers primært fornuftsbetonede danske designtradition, men
lægger stor vægt på tingenes primære funktioner i sin formgivning.
Stellet Ole består ikke på traditionel vis af tallerkener, kopper,
underkopper og fade, men af de dele af stellet og køkkengrejet, der har
inspireret og tiltalt designeren. Ole Jensen har med sin citronpresser,
krus, rivejern, dørslag, skåle mv. nærmet sig en japansk, æstetisk
keramik med klare forbindelser til det nordiske kunsthåndværks
tradition. Ole er en funktionel serie tilsat humor, der skal være med til at
gøre hverdagen til en leg.
������������
Hans Sandgren Jacobsen (f.1963)
Gallery, 1998
Frederica Furniture
Asketræ, stålrør
Hans Sandgren Jakobsen er uddannet møbelsnedker og designer.
Han har arbejdet i Japan og været tilknyttet Nanna Ditzels tegnestue i
en årrække. Han viderefører dansk designs tradition for enkle former
og klart gennemskuelige konstruktioner. Gallery er det første design
fra tiden, hvor han startede sin egen tegnestue. Det er en meget enkel
formbøjet finertaburet udviklet på opfordring af Kunstforeningen
Gl. Strand til deres udstillingsrum. Den er fremstillet af 10 lag
rektangulær finér, som er bøjet mest muligt og holdes sammen af to
stålrør. Designet bygger på en lang dansk tradition for formbøjede
krydsfinermøbler, som både Grete Jalks Sløjfestol (1963), Nanna Ditzels
Trinidad (1998) og Arne Jacobsens stoleserie (1951-68) indgår i.
��������
19

��������������������������������������������
Cecilie Manz (f.1972)
‘Hochacht‘, stigestol, 1999
Jacob Trolle Rasmussen
Asketræ
Cecilie Manz er uddannet på Danmarks Designskole og spænder i sit
arbejde vidt fra møbler og produktdesign til smykker og skulpturer.
Hendes design er præget af enkelhed og lethed, og hun søger at finde
ind til essensen i produktets funktion. Hochacht falder ind under den
kategori af møbler, der udover muligheden for hvil indbyder til tanker
om møbler, deres udformning og funktion. Cecilie Manz indskriver sig
med dette møbel i en humoristisk, funktionel tradition, som Kay Bojesen
var fortaler for med sit mantra ’Linjer skal smile’. Stigens dualitet, i
hvilken arbejdsfunktionen er ændret til et hvilested uden at dette bliver
for behageligt, er et godt eksempel på Cecilie Manz’ tilgang til design,
der på intet tidspunkt bliver puristisk funktionelt. Cecilie Manz’ møbler
besidder alle humor, minimalistisk æstetik, overraskelseselementer
- og ikke mindst høj kvalitet og anvendelighed.
20
��������
Louise Campbell (f. 1970)
Henslængt klædesskab, 2000
Bahnsen Collection
Fineret ask, elastik, Velcro
Louise Campbell er uddannet på London College of Furniture og
Danmarks Designskole. Selvom hun betragtes som en arvtager til
videreførelsen af den danske møbeltradition kan hendes møbler opfattes
som et opgør med den danske tradition for formgivning baseret
på tingenes funktion. Hendes design er stærkt eksperimenterende,
hvad angår materialer og former. Flere af hendes værker ligger i
grænselandet mellem design og kunst og har et feminint, dekorativt
og grafisk udtryk. Henslængt klædeskab viderefører dansk designs
tradition for formspændt krydsfiner. Skabet er en ny og fleksibel måde
at tænke et opbevaringsmøbel på. Det kan let flyttes rundt i boligen og
kan stå eller hænge både lodret og vandret eller fungere som bænk. Det
gør op med forestillingen om, at tøjet skal skjules og foldes perfekt, når
det lægges ind i skabet.
Kaspar Salto (f. 1967)
Ice, 2002
Fritz Hansen
Aluminium, plast
��������
Kaspar Salto er uddannet møbelsnedker og tog afgang fra Danmarks
Designskole i 1994. Han tilhører den gruppe af yngre danske designere,
som viderefører det 20. århundredes danske møbelskole, med
vægt på godt håndværk, kvalitetspræget udførelse, gennemarbejdet
proportionering og detaljering af formerne. Saltos Ice er en moderne
masseproduceret stol i aluminium og plast, som er designet til brug ude
og inde og i mange sammenhænge fx ved spisebordet, til konferencer
eller på cafeer. Det er en let og stærk konstruktion, som let kan skilles
ad, så materialerne kan smeltes om til genbrug. Stolens markante
grafiske udtryk mimer den ryg, som den skal bære.
��������
21

��������������������������������������������
Johannes Foersom (f.1936) og Peter Hiort-Lorenzen (f.1943)
Imprint, 2006
Lammhults AB, Sverige
Pressede plantefibermåtter, pulverlakeret stål, plast dupper
De danske møbeldesignere Johannes Foersom og Peter Hiort-
Lorenzen har en baggrund som snedkere og er uddannede på
Kunsthåndværkerskolens møbelskole. De har drevet tegnestue sammen
siden 1977 og udviklet møbler og produkter designet til lang tids
brug og de mest hensigtsmæssige fremstillingsprocesser. De har i en
årrække eksperimenteret med nye teknologier og materialer og ved
hjælp af disse skabt nye formløsninger. Skalstolen Imprint fra 2005 er
fremstillet af cellulosefibermåtter, et nyt og miljøvenligt naturmateriale.
Stolenes nistrede udseende kommer af, at måtternes fibermasse er
tilsat forskellige plantedele som bark og fyrretræsnåle. Stolens navn
henviser til, at måtterne er pressede i form. Designet indskriver sig i
en lang tradition for formpressede fiberstole, der går tilbage til Charles
Eames’ glasfiberstol (1950).
Boris Berlin (f.1953), Poul Christiansen (f.1947)
Nobody, 2007
Komplot Design
Hay (Nordifa, Halmstad, Sverige)
Syntetisk filt (polyester/pet filt)
22
������
Designduoen Komplot, Boris Berlin og Poul Christiansen, arbejder
med grafik, produktdesign og møbeldesign. Deres formsprog og ideer
spænder vidt, fra det poetiske, konceptuelle og humoristiske til det dybt
saglige, funktionelle og minimalistiske. De har ofte taget historiske og
udenlandske typer op til fornyet bearbejdning, og deres arbejdsmetode
er stærkt analytisk og eksperimenterende, ligesom de ofte skaber nyt
ved hjælp af nye teknologier. Stolen Nobody er skabt af recirkuleret
PET-filt, som er fremstillet af brugte sodavandsflasker. I modernismen
har kraftig polstring aldrig været god latin, idet det på uærlig vis skjuler
den bærende konstruktion. Med Nobody-stolen er det hele vendt på
hovedet, idet polstringen er blevet selve den bærende konstruktion. Man
har ’fjernet’ stolens krop, kun den komfortgivende tildækning er tilbage.
Materialet udfordrer os: Kan det bløde materiale virkelig bære? Stolen er
hypermodernistisk: skabt i én form og ét materiale til masseproduktion,
helt enkelt.
��������