Årsberetning 2011 - Designmuseum Danmark

Årsberetning 

2011 -

Omslagsfoto Dermoid - se side 24-25. 

side 1 / intrp 

1

2 

Fra udstillingen Afgangsprojekter fra Institut for Ædelmetal, Emil Damgaard. 24. juni til 7. august 2011. 

Årsberetning 

2011 -

4 

Indhold - 

1Side 6-7 

— Bestyrelsens 

beretning 

2Side 8-11 

— Ledelsens 

beretning 

3Side 14-41 

— Året i hovedtræk 

s. 14 

s. 18 

s. 21 

s. 21 

s. 22 

s. 26 

s. 30 

s. 34 

s. 36 

s. 38 

s.40 

1 

2 

3 

4 

5 

Registrering og bevaring 

Bibliotek med samlinger 

Udlån fra Plakatsamlingen 

Udlån fra Arkiv for Dansk 

Design og de grafiske 

særsamlinger 

Erhvervelser 

Forskning 

Forskning og publikationer 

Kommunikation 

Kustode eller museumsguide 

Fremtidens museum 

Undervisning 

4Side 44-51 

— Udstillinger 

s. 48 

s. 48 

s. 49 

Store udstillinger 

Andre udstillinger 

Præsentationer 

5Side 52-55 

— Erhvervelser 

s. 54 

s. 55 

Samlinger 

Tekstil- og dragtsamlingen 

6Side 56-64 

— Virksomhedsoplysninger 

s. 57 

s. 58 

s. 59 

s. 60 

s. 62 

s. 64 

1 

2 

3 

4 

5 

Årsresultat 2011 

Museumsstatestik 

Designmuseets Venner 

Medarbejdere 

Medarbejderes repræsentation 

og udvalg samt deltagelse 

i kursus, seminar mv. 

Drift og administration 

5

6 

Designmuseum Danmarks bestyrelse 2011. Christian Holmsted 

Olesen, Kim Weckstrøm Jensen, Flemming Lindeløv, Per Magid, Kjeld 

von Folsach, Klaus Bonde Larsen og Pia Bech Mathiesen. 

Bestyrelsens 

forord - 

2011 - De første skridt ind i en ny epoke 

2011 har været et år, hvor mange vigtige beslutninger faldt 

på plads i Designmuseum Danmark. Her nævnes et par af de 

begivenheder som vil få afgørende indflydelse på museets fremtidige 

virke. 

En af de store begivenheder var da 

museet i april skiftede navn fra 

Kunstindustrimuseet til Designmuseum 

Danmark. Navneskiftet blev markeret 

samtidig med, at den internationalt anerkendte 

designer, Jasper Morrison, åbnede 

udstillingen ”danish design – i like it!”. 

Udstillingen gav genlyd i medierne 

Mag. art. Anne-Louise Sommer – 

tidligere rektor på Danmarks Designskole 

– startede som ny direktør den 1. 

september 2011 og kort tid efter blev 

den nye organisationsstruktur præsenteret. 

Den sætter bl.a. fokus på teamwork 

og samarbejdsrelationerne med museets 

mange interessenter – og specielt vore 

mange besøgende. 

Takket være en generøs bevilling fra A.P. 

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney 

Møllers Fond til almene Formaal er det 

nu muligt – efter mange års forbere- 

delse – at igangsætte en gennemgribende 

restaurering af Designmuseum 

Danmark. Restaureringsprojektet 

omfatter omlægning af museets tag samt 

renovering af nogle af sandstensudsmykningerne 

og vil blive udført etapevis med 

projektstart vinteren 2012/2013. 

Det første spadestik blev taget til det nye 

”Designværksted”, som er et hus, der skal 

danne rammen for museets fremtidige 

undervisningsaktiviteter. Byggeriet er et 

nulenergihus og muliggjort med generøs 

støtte fra Villum Fonden. Huset står 

færdigt i sensommeren 2012. Vi glæder 

os til at bruge huset – ud over til undervisningsformål 

– til foredragsvirksomhed, 

workshops, debatmøder osv. Internt i 

museet kalder vi det nye nulenergihus 

vort nye ”forsamlingshus”. 

Bestyrelsen arbejder målrettet efter 

Kulturministeriets anbefalinger for god 

ledelse i selvejende kulturinstitutioner og 

vil i løbet af en årrække have implementeret 

hovedparten af anbefalingerne. 

Bestyrelsen har i 2011 arbejdet med at 

etablere en erhvervsklub, som der fortsat 

vil blive arbejdet på i 2012 

Til slut ønsker bestyrelsen at takke 

tidligere museumsdirektør Bodil Busk 

Laursen og alle museets medarbejdere for 

indsatsen i 2011. Vi fortsætter i 2012. 

Vi ønsker ligeledes at rette en varm tak 

til fonde, private og samarbejdspartnere 

som igen i 2011 har støttet museet. 

Igen velkommen til Anne-Louise Sommer 

– vi glæder os til det fortsat gode 

samarbejde! 

p.b.v. 

Flemming Lindeløv 

7

8 

Ledelsens 

beretning - 

En rejse 

Designmuseum Danmark har bevæget sig ud på en rejse. I 2011 

kom først navneskiftet, så et direktørskifte og så begyndte vi 

arbejdet med en ny strategi, der skal vise retningen for den rejse, 

det tidligere Kunstindustrimuseum skal bevæge sig ud på for at 

blive et moderne designmuseum. Et moderne designmuseum der 

fortsat ser det som en væsentlig opgave at varetage formidlingen 

af kulturarven på vores hovedområder: Design, kunsthåndværk, 

kunstindustri og østasiatisk kunst. Men derudover i højere grad 

åbner op mod det omkringliggende samfund, er inkluderende og 

rammer brede målgrupper og viser engagerende udstillinger om 

den allernyeste udvikling inden for formgivning – i Danmark og 

internationalt. 

Designbegrebet forandrer 

sig i disse år, og der er stor 

opmærksomhed omkring design. Fra 

politisk hold, i medierne og hos den 

brede befolkning. Det er Designmuseets 

mission, at vi er en aktiv medspiller i den 

aktuelle designdebat og positionerer os 

naturligt blandt de førende aktører, der 

skaber og formidler viden om – og indsigt 

i – design. Det vil vi gøre ved at være 

et oplevelsesunivers, der henvender sig til 

et bredt og globalt publikum med hovedvægten 

på få, store og forskningsbaserede 

udstillinger, hvor aktualitet og relevans 

er gennemgående. Årsberetningen 2011 

beskriver et forandringernes år. Et år der 

rummede afslutningen på en lang æra og 

begyndelsen på noget nyt. 

Bevaring og ekspansion 

Designmuseum Danmark står over for 

forandringer, der vil sætte spor i vores 

enestående arkitektoniske rammer. Vi 

er dybt taknemmelige for, at fonde har 

fundet projekterne støtteværdige. 

I forlængelse af museets strategiplan fra 

januar 2009 og beslutningen om at blive 

i domicilet i Bredgade, det gamle Kgl. 

Frederiks Hospital, er en omfattende 

restaurering af de fredede bygninger 

nødvendig. Hovedprojektet er blevet fa- 

seopdelt, og det var en utrolig stor glæde, 

da A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- 

Kinney Møllers Fond til almene Formaal 

i efteråret bevilligede midler til restaurering 

af det 7000 kvm store tag, der dækker 

museumsfirkanten. En restaurering 

af det oprindelige tag fra Kaare Klint og 

Ivar Bentsens ombygning i 1920’erne har 

længe været påkrævet, og man kan roligt 

sige, at uden et nyt tag har vi ikke et 

funktionsdygtigt museum. Bevillingen er 

derfor en vigtig forudsætning for, at vi nu 

kan realisere planerne og visionerne for 

fremtidens Designmuseum. Det forberedende 

arbejde blev påbegyndt i oktober 

9

10 

2011, og vi forventer at selve restaureringen 

kan starte ultimo 2012. 

En generøs bevilling på 10 millioner 

kroner fra Villum Fonden har gjort det 

muligt at opføre et Designværksted på 

museets grund i umiddelbar forlængelse 

af Villaen, der rummer museets administration. 

Nybygningen indpasses med 

nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske 

helhed, som Frederiksstaden 

og ikke mindst museumsområdet udgør, 

og den lægger sig fint i forlængelse af det 

bedste i den danske arkitekturtradition. 

Ud over æstetiske kvaliteter udmærker 

bygningen sig ved at hvile på et bæredygtigt 

idégrundlag. Den er selvforsynende 

med CO2 neutral energi (solceller, 

solvarmepumpe og et særligt ventilationskoncept). 

Designværkstedet skal danne 

ramme om mange forskellige design- og 

museumsformidlende aktiviteter på alle 

uddannelsesniveauer, og for første gang 

vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende 

hands-on undervisning, 

hvor videntilegnelse og designforståelse 

også etableres gennem kreative designprocesser. 

Byggeriet blev påbegyndt i sensommeren 

2011 og forventes klar til ibrugtagning 

ved starten af skoleåret 2012/2013. 

Udstillinger og forskning – vores 

kerneaktiviteter 

Der er i 2011 i alt blevet afholdt 20 udstillinger 

samt introduceret 2 permanente 

særudstillinger. Disse fordeler sig inden 

for tre overordnede kategorier. Store, 

mellemstore og meget små, hvor sidst- 

nævnte har haft karakter af præsentationer. 

Denne fordeling har været praksis 

igennem mange år, og det har været en 

ressourcekrævende opgave at afholde 

så mange udstillinger. Det blev derfor 

besluttet ultimo 2011 at efterkomme 

Kulturstyrelsens samt bestyrelsens anbefalinger 

af få, store og forskningsbaserede 

udstillinger. Allerede indgåede aftaler 

overholdes naturligvis, men fremover vil 

vi forfølge det nye strategiske mål med 

konsekvens. 

Vi ønsker fortsat at styrke forskningsindsatsen. 

Designmuseet har status af sektorforskningsinstitution 

og udmærker sig 

derigennem ved – i modsætning til universitetsforskningen 

– at have nærhed til 

erhvervet og designbranchen. Kravet til 

relevans for brugerne står centralt, og det 

ønsker vi at indfri igennem forskning, 

der understøtter museumsaktiviteten og 

som vil stå helt centralt i designforskningen. 

Der skal arbejdes offensivt på at 

skabe kritisk masse og synergi igennem 

formaliserede samarbejder med andre institutioner 

(både universiteter og museer, 

nationalt så vel som internationalt) samt 

stimulere etableringen af mere uformelle 

netværksdannelser. Der vil også blive lagt 

et øget fokus på at skaffe den fornødne 

finansiering til at tilknytte eksterne forskere 

til Designmuseet i projektansættelser 

af varierende varighed samt gennem 

ph.d.-stipendiater. 

Et af de store satsningsområder, hvor 

udstilling og forskning mødes, er i 

vores planer om at etablere et mode- og 

tekstilmuseum som del af Designmuseet, 

der allerede er formuleret i Strategiplanen 

2009-2012. Et etårigt forsknings- og 

kortlægningsprojekt af internationale 

mode- og tekstilmuseer afsluttes medio 

2012 med en række konkrete anbefalinger 

til Designmuseet. Disse vil danne 

afsæt for fundraising, så vi kan realisere 

ikke bare vores, men også branche og 

brugeres, drøm om et sted, hvor modens 

fascinerende historie og moderne kultur 

formidles indsigtsfuldt og med både 

dybde og bredde. 

Fra Designmuseet og ud i verden 

I 2011 har undervisningsafdelingen haft 

et godt år, hvad angår de udadrettede aktiviteter. 

Som noget nyt har vi påbegyndt 

en særlig indsats omkring indskolingsundervisningen, 

der belyses i et udviklingsprojekt, 

der afvikles i 2012. Og der har 

været en markant stigning i antallet af 

klasser, der har fulgt omvisnings/værkstedsforløb. 

Vi er opmærksomme på at 

tænke undervisningstilbud ind på et tidligt 

tidspunkt i udstillingsproduktionen, 

så sammenhængen mellem udstilling og 

formidling bliver endnu tydeligere. 

Vores udadrettede kommunikation er 

styrket betragteligt. Der er gjort en god 

indsats omkring øget aktivitet på sociale 

medier (Facebook, Flickr, YouTube) 

og formidlingen af vores mangeartede 

aktiviteter gennem inddragelse af interviews 

og profilvideoer. Der har i 2011 

været mange internationale pressebesøg 

på Designmuseet, der således er blevet 

eksponeret i både presse, TV og radio 

i Danmark såvel som i blandt andet 

Japan, USA og Tyskland. Det har især 

været udstillingerne danish design i like 

it! – Jasper Morrison samt Peter Jensens 

Muser, der har trukket opmærksomhed. 

I fremtiden bliver det en vigtig del af 

museets formidling at komme ind bag 

Designmuseets facade med fotos, film 

mm – der er indhold, der kan deles via 

sociale medier og på museets website, 

som alene i 2011 har haft 103.865 

unikke besøgende. 

Vores udstillinger sættes i perspektiv af 

events, talks, foredrag og debatskabende 

arrangementer, så de får relevans og 

nærvær. Alt sammen for at Designmuseet 

bliver et åbent og tilgængeligt hus, der 

samler alle: fra den almen interesserede 

museumsgænger til folk fra branche og 

erhverv. 

Tak til 

Designmuseum Danmark er et statsanerkendt 

specialmuseum, der nyder det 

store privilegium at modtage statsstøtte. 

Men mere end halvdelen af vores budget 

genereres på anden vis. Gennem egne 

indtægter og gennem generøs støtte og 

donationer fra fonde og virksomheder. 

Den støtte er uvurderlig – og den er en 

absolut nødvendig forudsætning for, at vi 

fortsat kan udvikle Designmuseet og leve 

op til vision og mission. 

I 2011 har vi modtaget støtte fra: 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney 

Møllers Fond til almene Formaal 

Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige 

Fonde 

Augustinus Fonden 

C.L. Davids Fond og Samling 

Dansk Møbelindustris Fond 

Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske 

Kunstindustrimuseum 

Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for 

Slægt og Venner 

Kulturarvsstyrelsen 

Lars Erling Sandbergs Legat 

Nordea Fonden 

Ny Carlsbergs Museumslegat 

Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 

Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna 

Bojesens Mindelegat 

Varelotteriet 

Velux Fonden 

Villum Fonden 

Desuden retter museet en særlig tak 

til vores venneforening – der med sin 

stiftelse i 1910 er en af landets ældste. 

Venneforeningens gavmilde donationer 

har muliggjort vigtige erhvervelser til 

samlingerne. 

Anne-Louise Sommer 

Museumsdirektør og adjungeret 

professor. April 2012 

11

12 

Hallingdal-rummet fra udstillingen "danish design - i 

like it! japser morrison". 8. april - 30 decemeber 2011. 

Udstillingen blev til med støtte fra Kvadrat. 

13

14 

Registrering og 

Bevaring - 

Den skjulte kunstbevarer 

I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk 

Design som testamentarisk gave cirka 3500 tegninger og akvareller 

af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt 

Finn Juhls store møbelproduktion, der især bar præg af, at have 

været håndteret og brugt. Designmuseets tilknyttede konservator 

Lotte Klyver fortæller om sit arbejde med Finn Juhl-tegningerne og 

konservering på museet generelt. 

En bevilling på kr. 600.000 fra 

Kulturstyrelsens (dengang Kulturarvsstyrelsen) 

daværende ENB-pulje 

(Enestående National Betydning) i 2008 

muliggør konserveringen af museets 

samling af Finn Juhls tegninger. Siden 

da har papirkonservator Lotte Klyver 

arbejdet på at sikre bevaringen af de 

skrøbelige tegninger. Designmuseets Finn 

Juhl-samling tæller ca. 3500 tegninger, 

heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på 

karton og ca. 3000 arkitekttegninger på 

manifold-papir. Derudover findes et antal 

kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver. 

Flere af samlingens akvareltegninger kan 

ses i museets udstilling af blandt andet 

det 20. århundredes design og møbelkunst, 

samt Designmuseets store udstilling 

om Finn Juhl som en hyldest og ikke 

mindst fejring af møbelkunstnerens 100 

års fødselsdag i 2012. ” Det at Finn Juhls 

tegninger, akvareller og manifold-tegninger 

nu er konserveret har stor betydning for 

eftertiden, og især arbejdet med at omemballere 

tegningerne ordentligt, er vigtigt 

i forhold til, om tegningerne stadig er i 

god stand i fremtiden. Men også rensningen 

af de mange akvareller har en vigtig 

betydning for deres bevaring, da snavs kan 

give anledning til mikroorganismer og slid 

af farvelag. Resultaterne af afrensningen af 

akvarellerne kan allerede ses på Finn Juhl 

udstillingen ’Møbler til sansning’, som vises 

netop nu,” udtaler Lotte Klyver. 

Papirets skrøbelighed 

En af de store udfordringer i konserveringsarbejdet 

har handlet om at sikre det 

skrøbelige manifold-papir. Manifold-papiret 

er nemlig skrøbeligt og da det ofte 

har været foldet og påsat tape, har det 

også været nødvendigt med en omembal- 

lering og afrensning. Om arbejdet med 

manifold-papir fortæller Lotte Klyver: 

”manifold-papir er meget følsomt overfor 

fugt. Derfor var opgaven med tegningerne 

svær og de vådprocesser, jeg normalt kan 

foretage med almindeligt papir var ikke 

muligt. Afrensning af overfladesnavs foregik 

forsigtigt med sodsvamp og viskelæder. 

Samtlige tegninger blev rettet ud så de ikke 

lå med foldede kanter og blev emballeret 

i mapper, der passer både til tegningerne, 

men også til de skuffer de skulle ned i 

efterfølgende.” 

Præventiv konservering 

Selvom konservatorer har afgørende 

betydning for kunstværkers fremtoning 

på museet og dets udstillinger, er deres 

arbejde ofte temmelig overset. Det er 

vanskeligt for den almindelige museumsgæst 

at udpege konservatorens præg på 

værket – og det er også vigtigt, at det er 

sådan. Konservatorernes opgave er nemlig 

at bevare kunstgenstandene så godt 

som originalt, og helst til evig tid. 

”… mit fag som konservator er ikke 

synligt udadtil, derfor kan det være svært 

at begrunde vigtigheden af det,” bemærker 

Lotte Klyver. I den sammenhæng 

understreger hun vigtigheden af at 

betragte museets mange funktioner som 

en helhed og ikke mindst, hvorledes konservering 

og bevaring er betydningsfulde 

elementer af denne helhed. ”Det kan jo 

ikke nytte noget, at man indsamler diverse 

kunstgenstande, for så at oplagre dem ved 

kummerlige forhold og ellers ikke bekymre 

sig om, hvad der så sker med dem senere” 

fremhæver hun og fortsætter: ”Derfor er 

præventiv konservering virkelig en vigtig 

del af mit fag.” 

En udbredt opfattelse af præventiv 

konservering er, at sikrer man sig gode 

magasinforhold, det vil sige et tæt tag, 

sollysafskærmning fornuftige temperatur 

og luftfugtighed og ingen musehuller, så 

er alt vel. Men præventiv konservering er 

meget mere. Det handler fx også om de 

æsker og den emballage som er i direkte 

berøring med genstandene. Det er et 

bevaringskoncept, hvor alle processer og 

arbejdsgange omkring en samling genstande 

nøje er tilpasset, så de hver især 

yder et minimum af slid på genstanden, 

og i det hele taget griber mindst muligt 

ind i materialernes fysiske tilstand. 

”Desuden er den type af konservering, der 

består af udarbejdelse af tilstandsrapporter, 

monteringer og konservering af genstande 

ved udlån og udstillinger, ligeledes vigtig. 

Det er processer, der ved brug af en kon- 

servator til opgaverne sikrer, at Designmuseet 

fremstår som et museum, der tager 

konservering og bevaring alvorligt,” fastslår 

Lotte Klyver. 

Lige nu fejrer Designmuseum Danmark 

100 året for møbeldesigneren Finn Juhls 

fødsel med en særudstilling, hvor man 

blandt andet kan fordybe sig i de nyligt 

konserverede originale akvareller og 

arbejdstegninger fra arkitektens hånd. 

Konservatorens arbejde 

Lotte Klyver (cand.scient.kons.) 

I dette år har Lotte Klyver været 

ansat fra 1/1 2011 til 13/10 2011, 

hovedsagelig til at konservere tegninger 

og akvareller af Finn Juhl. Dertil 

kommer en række opgaver som: 

Udlån til Skovgaardmuseet: 

Tilstandsrapport på et Skovgaard 

maleri på papir. 

Udlån til Brescia, Italien: Tilstandsrapporter 

på to Matisse klip. 

Udlån til Milano, Italien: Tilstandsrapporter 

på fire tryk af Archimboldo. 

Udlån til La, USA: Fremstilling af 

passepartout ramme til tekstil. 

Udlån til Statens Museum for Kunst: 

Tilstandsrapporter, montering og 

indramning af 19 plakater. Udlån til 

Øregaard: Tilstandsrapporter, montering 

og indramning af 26 tegninger 

af Ballin. 

Udstillinger i huset: Montering og 

indramning af 25 manifold tegninger 

fotos af Kjærholm, 

samt montering og indramning 

af 6 Shepard Fairey plakater til 

biblioteket. 

Klargøre og emballere af ca. 250 bogenheder 

fra Hofjuveler Michelsens 

arkiv. 

Derudover har Lotte Klyver været 

behjælpelig med pakning af udlån, 

gennemgang af bøger for skadedyr, 

rådgivning ang. emballering af bøger, 

afmontering af plakater og udarbejdelse 

af materiale til hjemmesiden. 

15

16 

Akvarel af Finn Juhls Model 45. 

17

18 

Amir Alavi: 2nd National Gathering of Iran Code. Iransk kulturplakat, 

erhvervet til plakatsamlingen i 2011. 

Bibliotek med 

samlinger - 

Synliggørelse og tværgående samarbejde 

Synliggørelse af biblioteket som det nationale og globalt dækkende 

fagbibliotek for hele spektret af kunsthåndværk og design har 

ligesom sidste år stået højt på dagordenen i 2011, og appellen til 

de uddannelsessøgende – en meget betydelig del af bibliotekets 

fremtidige brugere – har haft særlig prioritet. 

På de indre linjer spillede biblioteket 

også i 2011 en aktiv rolle 

i styrkelsen af samarbejdsrelationerne i 

museet, bl.a. inden for bogvalget og i den 

nye arrangementsaktivitet, ligesom et 

udvidet samarbejde med museets undervisningsafdeling 

er i støbeskeen. Generelt 

har et forøget nutidsengagement præget 

aktiviteterne. Et af de umiddelbart mest 

synlige resultater af den stærkt styrkede, 

udadrettede kommunikation er det store 

spring fremefter i antallet af modtagere 

af bibliotekets nyhedsbrev: fra ca. 450 i 

2010 til ca. 1200 i det forløbne år, efter 

at museet og biblioteket har samkørt 

udsendelsen af nyhedsbreve. 

Den digitale chip 

Med en meget betydelig donation fra 

C. L. Davids Fond og Samling har 

planlægningen af projektet Den digitale 

chip kunnet påbegyndes. Det bekostelige 

projekts implementering af digitale chips 

i samlingens bogbestand er en meget afgørende 

informationsteknologisk krumtap 

i bibliotekets udviklingsperspektiv, 

og dets realisering vil både tilfredsstille de 

sikringsmæssige behov og indebære vidtrækkende 

og moderniserende forbedringer 

af bibliotekets praksis til stor almen 

gavn for både bibliotekets brugere over 

hele landet og for personalet. Projektet 

forventes færdigt i sommeren 2012, således 

at det nye system med en nydesignet 

selvbetjeningsautomat præsenterer sig for 

publikum i august dette år. 

Events – vidensdeling 

Bibliotekets arrangementsprofil blev i 

2011 trestrenget: 1. ’Mød designeren’ 

blev temarammen for de gå-hjem-møder, 

hvor en talentrig designer giver publikum 

indsigt i sine designprocesser og resultater, 

2. gå-hjem-møder, hvor bibliotekets 

og museets personale introducerer til 

udvalgte emner i bibliotekets samlinger, 

samt 3. interne personalearrangementer 

medarbejderne, hvor specialister, typisk 

forskere, der fast benytter læsesalen, deler 

deres viden. 

De meget velbesøgte møder (op til omkring 

50 deltagere) afholdtes på torsdage 

kl. 16.30 -18.00 bibliotekets læsesal eller 

i Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk 

design, og i 2011 konsoliderede de sig 

som en væsentlig del af stedets kultur. 

Til møderne med designeren var indbudt 

keramikeren og designeren Ole Jensen 

(24. februar), møbeldesignere Boris 

Berlin (22. maj) og designeren Louise 

Campbell (29. september). De tematiske 

19

20 

Designer Ole Jensen fortæller ved bibliotekets gå-hjem-møde "Mød desigeren", d. 24. februar 2011. 

introduktioner til emner i bibliotekets 

samlinger omhandlede ’Alle tiders modejournaler’ 

(2. februar), ’Toulouse-Lautrec 

og Cassandre – de to franske plakatikoner’ 

(14. april) Modedesigneren Erik 

Mortensens dragtskitser og bibliotekets 

modetidsskrifter’ (torsdag 7. oktober) og 

’Poul Henningsen- lysdesigneren og stålrørsmøblernes 

’slangetæmmer’’ (torsdag 

10. november). 

På Kulturnatten d. 14. oktober fortalte 

møbeldesigneren Cecilie Manz om sine 

nyeste design- og udstillingsprojekter, 

og på udstillingen om Per Kirkebys 

bogomslag til forlaget Bebop Bog, der 

var kurateret af forfatteren Asger Snack 

i samarbejde med biblioteket, var der 

oplæsning af Asger Schnack og digteren 

Eske K. Mathiesen. Ved åbningen d. 

24. marts af udstillingen om mexicansk 

kunsthåndværk i bibliotekets forrum, 

introducerede dens tilrettelægger, Mikael 

Witte, til udstillingen. 

Frem til d. 13. marts stod udstillingen 

’Design kloden rundt – Bibliotekets 

profil’ i rummene foran biblioteket. 

Med tekster og genstandsvalg formidlede 

udstillingen bibliotekets spændvidde og 

aktuelle fornyelsesproces. 

Introduktioner for uddannelsesinstitutionerne. 

Biblioteket har videreført sit fokus på 

de studerende og uddannelsesinstitutionerne 

med fagspecifikke introduktioner 

til brugen af bibliotekets bogsamling, 

ligesom det læringsmæssige potentiale i 

Plakatsamlingen og Arkiv for dansk design 

udnyttes. Der har været afholdt 35 

specialintroduktioner for bl.a. Art of Style, 

Danmarks Designskole, Designskolen 

Kolding, Designfaget ved Danmarks 

Tekniske Universitet, Designfaget ved 

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, 

Københavns Universitet, Designfaget 

ved Syddansk Universitet, Københavns 

mode- og designskole, Københavns 

Tekniske Skoler og Produktionshøjskoler 

og Roskildes Tekniske Skole. 

Foruden introduktionerne for de studerende 

er udvalgte dele af bibliotekets 

samlinger også blevet præsenteret for en 

række foreninger og grupper af kunsthåndværkere, 

bibliotekarer m.m.: 

Bogsamlingen: katalogisering, 

hjemmeside, nye bøger på læsesalen, 

nye tidsskrifter 

Hvor der i 2010 blev katalogiseret 814 

enheder, ligger mængden af katalogiseret 

bogligt materiale for 2011 samlet 

på 1029 enheder. Prioritetsområderne 

inden for boganskaffelse i 2009: mode, 

designteori, bæredygtighed, grafisk 

design (herunder digital design) og litteratur 

vedrørende de nye ’designlande’ 

er blevet videreført i 2010. Arbejdet med 

hjemmesiden har eksponeret bibliotekets 

boganskaffelser og tiltag, og ligesom i de 

senere år har ’månedens fund’ figureret 

som en introduktion til et vedkommende 

materiale i bibliotekets samlinger. I 2011 

er det blevet fast praksis, at den digitale 

præsentation af ’fundet’ uddybes med 

visning af det fysiske ’fund’ i montren 

på læsesalen. Den fornyelse af læsesalens 

bogbestand, der blev påbegyndt i 2010 

er tilendebragt i 2011, således at den nu 

fremstår med et anderledes aktuelt og 

attraktivt litteraturtilbud. Tilsvarende har 

processen med kritisk revision af bibliotekets 

tidsskriftshold, der blev indledt 

i 2010, i 2011 ført til opsigelser af en 

række tidskrifter til fordel for nye inden 

for hele designfeltet. 

Plakatsamlingen: katalogisering 

og kampagne 

Filolog Tatiana Lodishensky har i 2011 

nykatalogiseret ældre dele af den tyske 

samling, reorganiseret den fysiske mappeplacering 

af plakaterne i den svenske 

og i dele af den engelske samling, og 

tilsvarende for talrige danske plakater. 

Videreførelse af erhvervelseskampagner 

har videreført den i 2010 indledte 

kampagne over for danske, specielt yngre 

plakatdesignere og grafiske designere. 

Et særligt punkt blev her plakater fra 

Folketingsvalget. Plakatsamlingens 

nye dialog med de yngre inden for det 

grafiske felt er af betydelig værdi også 

fremover gennem afleveringsaftaler. Parallelt 

hermed er den favorable aftale med 

AFA JCDecaux om plakatdonationer 

videreført i 2011. 

— Udlån fra Plakatsamlingen 

Eksternt 

Statens Museum for Kunst, København: 

”Toulouse-Lautrec – Den menneskelige 

komedie”, 17. september 2011- 19. 

februar 2012. 19 plakater. 

Arkiv for dansk design og grafiske 

særsamlinger 

Også Arkiv for Dansk Design har haft 

stor aktivitet med mange henvendelser 

og besøg, hvilket har medført håndtering 

af et stort antal tegninger og enheder i 

samlingerne. Nyerhvervelse af nutidigt 

dansk skitsemateriale er fortsat, ligesom 

en af de grafiske særsamlinger, samlingen 

af pladecovers, er vokset betydeligt som 

forberedelse til en planlagt coverudstilling 

i museet i (åbning fastsat til oktober 

2012). 

I forbindelse med færdiggørelsen af konserveringen 

af Finn Juhl-tegningerne er 

materialet ligeledes elektronisk registreret 

i arkivets database. Et komplet arkiv 

med skitsemateriale og tegninger af Poul 

Kjærholm, doneret af familien, er indgået 

og registreret. Et udvalg af dette arkiv 

— Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger 

Eksternt 

Palazzo Reale, Milano: ”Arcimboldo”, 9. 

februar 2011 – 22. maj 2011 

4 kobberstik med motive efter Archimboldo 

“Humani Victus Instrumenta” 

I 1/109, I 1/108, KKS104/367, 

KKS106/367 

Skovgaard Museet, Viborg: ”P.C. Skovgaard 

– Danmark dejligt”, 14. januar 2011 

– 8. maj 2011 Maleri af P.C. Skovgaard: 

”Udkast til udsmykning af H.C. Aggersborgs 

spisestue” 

0121/185 2000 

Museo di Santa Giulia, Brescia: ”Henri 

Matisse – la seduzione della forma”, 11. 

februar 2011 – 12. juni 2011 

2 papirklip af Henri Matisse: ”Composition, 

violet et bleu” og ”L’esquimeau” 

52b/1950, 52c/1950 

blev ved samme lejlighed udstillet på en 

udstilling af Poul Kjærholms møbeldesign 

på museet, primo 2011. 

Ligeledes er bl.a. ordnet og registreret 

omfattende arkiver fra henholdsvis tekstildesigneren 

og væveren Vibeke Klint, 

møbelarkitekten Erik Ole Jørgensen og 

DSB’s tidligere chefdesigner Jens Nielsen, 

samt tegninger fra Halskov & Dalsgaard 

Design og emballage og grafisk design 

fra firmaet Kurage, designet af Ruth Fabricius. 

Herudover er registreret ca. 170 

tegninger, som tidligere er indgået, men 

hidtil har henligget uregistreret. 

Alt registreret materiale er søgbart i 

samlingernes databaser via museets hjemmeside. 

Samlet er pt. i alt registreret ca. 

12.00 enheder i Arkiv for Dansk Design, 

inklusiv de grafiske særsamlinger (et arkiv 

= en enhed uanset størrelse). 

Interessen for arkivets samlinger har vist 

sig ved et stigende antal forespørgsler, 

ligesom samlingerne er velbesøgte. Nær 

ved 300 har henvendt sig telefonisk eller 

Kalundborg Museum, Kalundborg: 

”Juleudstilling” 

Førsteudgaven af Johan Krohn’s ”Peters 

jul” 

I 3442 

Øregaard Museum, Hellerup: ”Et skønt 

virke – Mogens Ballins Værksted”, 25. 

august 2011 – 30. december 2011 

I alt 26 tegninger og 1 scrapbog 

(III2734) 

Internt 

Designmuseum Danmark, København: 

”Poul Kjærholm”, marts 2011 – maj 

2011 

I alt 27 tegninger og 22 fotografier fra 

arkiv efter Poul Kjærholm 

1000:0254 

I alt udlånt i 2011: 84 enheder 

pr. e-mail, og nær ved 200 har besøgt 

samlingerne i løbet af året, enten i form 

af studiebesøg eller som led i særarrangementerne 

for grupper. Særlig interesse 

har der været for Finn Juhl og hans 

tegninger til United Nations i forbindelse 

med konkurrencen om nye møbler til 

Formynderskabsrådssalen. 

Det estimerede antal tegninger, der er set 

i forbindelse med ekspeditionerne i 2011 

er ca. 1.950 stk. Antallet af fotobestillinger: 

64. 

www.furnitureindex.dk 

Kvalitetsudviklingen af møbeldatabasen 

er fortsat i 2011, og popularitetskurvens 

klare stigning i 2010 er fortsat i 2011: 

antal besøg blev på 92.651, 5903 flere 

besøg end i 2010. Fremfor blot en løbende 

kvantitativ udvidelse, har kvaliteten 

af de givne data om de danske møbler i 

det 20. og 21. århundrede været centralt. 

Indexet er ved udgangen af 2011 oppe på 

ca. 13.350 indførsler, ca. 400 flere end 

i 2010. I det forløbne år er der arbejdet 

med over 10.260 poster, dels i form af 

rettelser og opdaterende tilføjelser, dels 

ved oprettelse af nye poster, nye billeder, 

øget antal billeder pr. post og bedre billedkvalitet 

i de eksisterende. 

Kvalitetsudviklingen har også betydet en 

berigelse af indexets biografiske del: den 

er blevet udvidet med 155 nye designerbiografier 

af danske møbeldesignere. 

21

22 

— Erhvervelser 

Bogsamlingen 

Af bogsamlingens tilvækst på 1029 

katalogiserede enheder i 2011 er 449 

egenfinansierede anskaffelser over 

annuum. Kontakten til bibliotekets bytteforbindelse 

har i 2010 tilført bogsamlingen 

45 boglige enheder og tilvækst til 

19 løbende museumstidsskrifter. Hele 

474 af de 1029 enheder er gaver. 

Bibliotekets store netværk har som 

tidligere år ført til betydelige boggaver 

fra både institutioner og private. Især 

skal fremhæves det store katalogværk fra 

Paladsmuseet i Peking, doneret af museets 

venneforening. Fra Designskolens 

Bibliotek er modtaget udskilte publikationer, 

og fra Ny Carlsberg Glyptoteks 

Bibliotek en række udstillingskataloger 

m.m. Blandt årets andre institutionelle 

givere er Davids Samling, Videnskabernes 

Selskab, Teaterskolens Bibliotek, 

Goldsmiths’ Company, London, Gentofte 

Bibliotek, Index, Det Kongelige Biblioteks 

Småtryk-afdeling, og Brøndums 

Forlag. Bibliotekets modedokumentariske 

arbejde har resulteret i flere markante 

erhvervelser, heriblandt modetidsskrifter 

fra Elise Gug, modemateriale fra Jørgen 

Nørgaard, scrapbøger og fotografier efter 

modejournalisten Birthe Strandgaard og 

en samlet donation af firmaets publikationer 

fra By Malene Birger. 

Blandt årets private givere af meget forskelligartet, 

men designhistorisk vigtigt 

materiale er Niels Arthur Andersen, Jane 

Balsgaard, Ellen Bangsbo, Mogens Bencard, 

Thea Bjerg, Anne Dragsted, Carl 

Anton Christensen, Michael von Essen, 

Gunnar Jakobsen, Ole Jensen, Komplot 

Design, Astrid Krogh, Louise C. Larsen, 

Ebbe Simonsen og Tove Thage, ligesom 

gaver også er skænket af ansatte og tidligere 

ansatte i museet og biblioteket. 

Arkiv for Dansk Design & grafiske 

særsamlinger 

Arkivets tilvækst af tegningsmateriale, 

fotos m. m. fra danske designere og 

kunsthåndværkere har fortsat den 

opadgående kurve. Der er modtaget i 

alt 21 gaver i form af større eller mindre 

arkiver og enkelttegninger inden for 

tekstil, produktdesign, corporate identity, 

møbeldesign og grafisk design: tegninger 

fra Jette Gemzøe til vævede tæpper til 

Designmuseet, tegninger og dokumentation 

fra Vibeke Klint, ligeledes til vævede 

tæpper, inden for produktdesign skitser 

fra Halskov & Dalsgaard Design og en 

stor samling af udvalg, dokumenterende 

materiale fra Henrik Jeppesen, CBD 

Design, 

Et omfattende materiale fra afdøde designchef 

Jens Nielsen vedr. DSB (fra Vibeke 

Lassen Nielsen), arkiv fra møbelarkitekt 

Erik Ole Jørgensen, 3D-modeller i papir 

fra Louise Campbell, grafisk design, 

Udstillingen Per Kirkeby – Bebop bogomslag. 

16. september – 27. november 2011. 

emballage m.m., fra Ruth Fabricius og 

Jesper Gundersen, firmaet Kurage, samt 

6 påklædningsdukker fra ca. 1960, tegnet 

og doneret af Marianne Toftum. 

Til arkivets særsamling af pladecovers er 

indkøbt en lang række ældre pladecovers 

inden for klassisk, jazz og rock. 

Plakatsamlingen 

Plakatsamlingen har i 2011 erhvervet i 

alt ca. 480 plakater som gaver fra danske 

designere og private givere, hvoraf 179 

er blevet katalogiseret. I alt er katalogiseret 

430 plakater. Derudover er købt 

en russisk-ukrainsk plakat med politisk 

karikatur (1944), 3 aktuelle kulturelle 

plakater fra Iran samt 6 plakater af den 

amerikanske street artist Frank Shepard 

Fairey. 

Blandt de danske givere er AFA 

JCDecaux, Søren Artpusher, Christian 

Holm Donatzky, Gallerie Susanne Ottesen, 

Hvass & Hannibal, Kirsten Justesen 

og Jette Ludvigsen. Især kan fremhæves 

flere større gaver: forlagsboghandler Jarls 

Borgens donation af hele sin samling 

af danske og udenlandske kunstudstillingsplakater, 

det samlede plakatværk fra 

Rasmus Koch, Christiania plakater fra 

Ole Lykke Andersen, bestyreren af Christianias 

arkiv samt det originale forlæg til 

Per Kirkebys plakat til museets udstilling 

med Bebop bogomslag, skænket af Per 

Kirkeby. 

Fra udstillingen: PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN. 

18. november 2011 - 15. april 2012. 

23

24 

I samarbejde med Copenhagen Design Week 2011 præsenterede 

Designmuseum Danmark tre små særudstillinger, som omhandlede 

ny digital praksis. Et af værkerne, Dermoid, er resultatet af et toårigt 

forskningsprojekt, hvor studerende under ledelse af professor 

Mark Burry, Center for Informationsteknologi og Arkitektur (CITA) 

har eksperimenteret med krydsfinermaterialets strukturelle 

anvendelsesmuligheder med henblik på intelligent og bæredygtig 

byggepraksis. 

25

26 

Forskning - 

Mode på museerne - Interview med Ph.d. Marie Riegels Melchior 

Kunst- og kulturmuseer i byer som New York, London – og 

København – kaster sig oftere over mode som udstillingsemne. 

Ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, Marie 

Riegels Melchior, fortæller om sit forskningsprojekt, der netop stiller 

skarpt på, hvordan udvalgte internationale museer indsamler, 

forsker og formidler mode, og hvordan disse kan ses i lyset af 

Designmuseum Danmarks egen modesatsning. 

I de seneste ti år er der blevet kurateret 

flere modeudstillinger på udenlandske 

kunst- og kulturhistoriske museer 

end tidligere. Der er ligeledes opstået 

flere specialmuseer med fokus på mode. 

Marie Riegels Melchior forklarer, at dette 

fænomen blandt andet er et udtryk for, 

når det kommer til kunstmuseerne, at 

den etablerede kunstverden har fået en 

mere åben definition af, hvad kunst er. 

Dertil er der en tendens til, for både 

kunst- og kulturhistoriske museer, at 

mode tildeles en central plads som 

udstillingsemne. ”Interessen for udstilling 

af mode på museerne hænger nøje sammen 

med publikums interesse i emnet og deraf 

ofte et højt besøgstal, der primært er udgjort 

af et yngre og mere atypisk museumspublikum,” 

fortæller Marie Riegels Melchior. 

Den nye interesse for mode på museerne 

hænger også sammen med bevægelser 

i samfundet, såsom nutidens optagethed 

af individet, den enkeltes identitet 

og selviscenesættelse. ”Sådanne emner 

reflekteres i moden, forstået som det tøj, hvis 

snit, silhuet, materiale og dekoration anses 

for at være den givne tidsperiodes ideal,” 

uddyber hun. 

Med ansættelsen af Marie Riegels 

Melchior har Designmuseum Danmark 

igangsat en analyse af, hvordan andre 

museer indsamler, forsker og formidler 

mode. Analysen skal også belyse, hvilken 

rolle mode spiller i forhold til Designmuseets 

synliggørelse og samfundsrelevans, 

og ikke mindst give en pejling 

på, hvordan museets modesatsnings kan 

realiseres. 

Museale tendenser 

Inden for det sidste år, er der særligt tre 

internationale modeudstillinger, som 

Marie Riegels Melchior fremhæver. Hun 

påpeger på denne baggrund en fremherskende 

modemuseologi i museumsfeltet: 

”Jeg vil først fremhæve modeudstillingen 

”Alexander McQueen: Savage Beauty” 

kurateret af Andrew Bolton og vist på The 

Metropolitan Museum of Art i New York 

i foråret-sommeren 2011. Udstillingen 

er ikke alene et eksempel på en blockbuster 

med et rekordantal besøgende (over 

660.000 besøgende i de tre måneder udstillingen 

blev vist), men den eksemplificerer 

også den dramatiske scenografi og iscenesættelse, 

som karakteriserer modeudstillingerne 

og nærmest forventes af publikum” fortæller 

Marie Riegels Melchior som fortsætter: 

”Dernæst er udstillingen ”Balenciaga and 

Spain” kurateret af Hamish Bowles, European 

editor at large for amerikanske Vogue, 

vist på de Yong – Fine Arts Museum of San 

Fra udstillingen Peter Jensens Muser 

5. august - 30. oktober 2011 

Fransisco i foråret 2011 et eksempel på, at 

museets fokus på mode alene handler om 

udstillingen af mode – ikke indsamling – 

samt egen forskning i og bevaring af mode. 

Mode inviteres ind på museet, men ikke 

længere end til særudstillingslokalerne og 

forventes at kunne fungere som en døråbner 

for resten af museet for det modeinteresserede 

publikum. Problemet ved dette er, at 

museet indirekte overgiver både forskningsarbejdet 

og indsamlingen til private eller 

andre offentlige institutioner og ender på 

dette område som en ramme for formidling 

– en udstillingshal med andre ord..”. 

Den tredje udstilling Marie Riegels 

Melchior nævner, er udstillingen ”Diana 

Vreeland after Diana Vreeland,” som 

fra begyndelsen af marts og frem til 

slutningen af juni 2012 vises i Palazzo 

Fortuny i Venedig. Udstillingen er en 

fortolkning af den legendariske moderedaktørs 

modeudstillinger i 1970’erne og 

1980’erne for Costume Institute, der er 

del af The Metropolitan Museum of Art 

i New York. ”Udstillingen viser, hvordan 

der, med Diana Vreelands indtog i museumsverdenen, 

skete et udstillingsmæssigt 

paradigmeskifte, hvad angår udstillingen af 

beklædning og mode. Nærmere betegnet går 

paradigmeskiftet ud på en bevægelse væk 

fra udstillinger dikteret af de genstande, 

der blev vist, hen imod udstillinger, hvor 

fortællingen, der dramatiseres gennem 

visuelt stærke iscenesættelser, er i centrum. 

Walter Van Beirendonck udstillingen Dream the World 

Awake på MoMu, Antwerpen, 2012. 

Fx som når en modereportage skabes til et 

modemagasin og genstandene henstilles til 

rekvisitter eller udvalgte sandhedsudsagn 

om fortællingens virkelighed,” slutter Marie 

Riegels Melchior. 

Hvis vi retter blikket tilbage til Danmark, 

har Designmuseum Danmark 

siden slutningen af 1980’erne interesseret 

sig for modedesign, hvilket allerede 

markeres med særudstillingen ”Stjerner i 

fransk mode” (1988). Siden begyndelsen 

af det nye årtusinde har satsningen været 

mere markant gennem to store særudstillinger 

– ”Marimekko – historien om et 

nordisk brand (2007) og ”Walk on the 

Wild Side. Margit Brandt modedesign 

1965-1980” (2010) – samt museets 

medfinansiering af ph.d.-projekt om 

dansk modes historie, design og identitet 

i perioden 1950-2008. Det aktuelle 

forskningsprojekt om mode på museerne 

er et udtryk for konkretiseringen af den 

fremtidige satsning. 

Forskningsprojektet er gjort muligt gennem 

genererøse donationer fra henholdsvis 

Nordea-fonden og 15. Juni Fonden. 

Forskningsprojektet blev påbegyndt i 

februar 2011 og afsluttes med udgangen 

af maj 2012. 

Forskningsprojektet er udført af 

projektansat etnolog og ph.d. Marie 

Riegels Melchior. Der er etableret et 

advisory board i forbindelse med projektet 

med repræsentanter fra Designmuseum 

Danmark, Københavns 

Universitet, Danmarks Designskole, 

Copenhagen Business School og 

Danish Fashion Institute. 

I forskningsprojektet indgår følgende 

internationale eksempelstudier: 

Röhsska museet (Göteborg), 

Nordiska museet (Stockholm), ModeMuseum 

Provencie Antwerpen – 

MoMu (Antwerpen), Victoria & Albert 

Museum (London), The Fashion 

& Textile Museum (London), The 

Fashion Museum (Bath), Snibston 

Discovery Museum (Coalewille), The 

Bowes Museum (Barnard Castle), 

The Gallery of Costume (Manchester), 

The Costume Institute ved The 

Metropolitan Museum of Art (New 

York) og The Museum at the Fashion 

Institute of Technology (New York). 

Forskningsprojektet har i 2011 resulteret 

i følgende: 

”Mode på museerne. Resultater 

fra elleve internationale eksempelstudier” 

(intern rapport, publiceret 

november 2011). 

Afholdelse af international konference 

”Public Wardrobe. Rethinking 

Dress and Fashion in Museums”, 

november 2011. Konferencen er 

blevet til på baggrund af NordForks 

finansieret forskningssamarbejde 

mellem Designmuseum Danmark 

og Nordiska museet. Som resultat af 

konferencen udgives en antologi med 

titlen ”Public Wardrobe. Understanding 

Fashion and Dress Museology”, 

redigeret Marie Riegels Melchior 

og Birgitta Svensson (professor 

ved Nordiska museet/Stockholms 

Universitet). 

27

28 

Foto fra udstillingen Peter Jensens Muser 

5. august - 30. oktober 2011. 

Peter Jensen. 

29

30 

— Forskning og publikationer 

Lars Dybdahl 

Forskning i international modehistorie 

med vægt på tendenser i modens historie 

og teori fra ’demokratiseringen’ i det 

19. århundrede og frem til de nutidige 

udviklingstendenser i modens system og 

mangeartede udtryksformer. 

Forskning i pladecoverets visuelle kultur 

som baggrund for kuratering af museets 

forskningsbaserede udstilling ’Pladecoveret 

– vinylens revival’, programsat til 

oktober-marts 2012-13. To artikler om 

LP-coverets visuelle kultur ca. 1950 til i 

dag publiceres i bog om pladecoverets historie, 

udgives i 2012 (red. Lars Dybdahl 

og Laura Liv Weikop). 

Publicering 

Redaktør på bogen: Lars Dybdahl & Ida 

Engholm (red.): Klædt på til skindet. 

Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget 

Vandkunsten. København 2011 

Modegalskaben brød stagnationen – moden 

accelererer, s. 10-25 og s. 212 i: Lars 

Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt 

på til skindet. Modens kultur og æstetik. 

223 s. Forlaget Vandkunsten. København 

2011 

Forspil til nutiden – fra det knækorte oprør 

til stilpluralismen, s. 26-43 og s. 212f 

i Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): 

Klædt på til skindet. Modens kultur og 

æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. 

København 2011 

Marie Riegels 

Melchior 

Bøger og tekstsamlinger 

Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria 

Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior, 

Kirsten Toftegaard (red.) (2011): 

Snit. Industrialismens tøj i Danmark, 

København: Museum Tusculanums 

Forlag. 

Skov, Lise & Marie Riegels Melchior 

(red.)(2011):,”New European Fashion 

Centres: Dreams of Small Nations in a 

Multi-centered Fashion World”, Special 

Issue of Fashion Theory. Journal of Dress, 

Body and Culture, Volume 15, Issue 2, 

Oxford: Berg. 

Artikler 

Melchior, Marie Riegels (2011): “Dansk 

modetøj er demokratisk mode”, i: Lars 

Dybdahl & Ida Engholm (red.): Mode, 

København: Forlaget Vandkunsten. 

Melchior, Marie Riegels (2011): ”From 

Design Nations to Fashion Nations? 

Unpacking Contemporary Scandinavian 

Fashion Dreams”, i: Fashion Theory, vol. 

15, issue 2, pp. 177-200. 

Melchior, Marie Riegels (2011): 

“Catwalking the Nation: Challenges and 

Possibilities in the case of the Danish 

Fashion Industry”, i: Culture Unbound. 

Journal of Current Cultural Research, 

vol. 3, pp. 55-70. 

Melchior, Marie Riegels, Lise Skov & 

Fabian Fauerholt Csaba (2011): ”Translating 

Fashion into Danish”, i: Culture 

Unbound. Journal of Current Cultural 

Research, vol. 3, pp. 209-228. 

Melchior, Marie Riegels (2011): ”Da 

dansk mode fik identitet”, i: Solveig Hoberg, 

Helle Leilund, Maria Mackinney- 

Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten 

Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens 

tøj i Danmark, København: 

Museum Tusculanums Forlag. 

Tatiana 

Lodishensky 

Artikel 

Lodishensky, Tatiana: The History of 

a kovsh – From a mead drinking bowl 

to an Empress’s token of appreciation 

and on to a prized exhibit at a Danish 

museum, s. 137-145 I Søren Mentz & 

Mette Skougaard (red.): Danish-Russian 

Cultural Relations 1700-1900. Det Nationalhistoriske 

Museum, Frederiksborg 

Slot, 2011. 

Christian 

Holmsted Olesen 

Artikel 

Olesen, Christian Holmsted: “Danish 

Design – I like it – Jasper Morrison”, 

Udstillingskatalog 2011, (10 ns) 

Nikolina 

Olsen-Rule 

Olsen-Rule, Nikolina: ”Mode som performance 

–teatralsk og konceptuel mode 

I 90’erne og 00’erne” i Dybdahl, Lars 

og Ida Engholm: Klædt på til skindet. 

Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, 

København 2011. 

Olsen-Rule, Nikolina: ”Det store kludetæppe 

– modeblogs og digital mediering 

af mode” i Dybdahl, Lars og Ida 

Engholm: Klædt på til skindet. Moden 

kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, 

København 2011. 

Kirsten Toftegaard 

Toftegaard, Kirsten: ”Dansk kunsthåndværk 

og tøj. Mellem skrædderi, konfektion, 

kunst og mode”, i Solveig Hoberg, 

Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, 

Marie Riegels Melchior og Kirsten 

Toftegaard Snit. Industrialismens tøj i 

Danmark, Museum Tusculanums Forlag, 

Københavns Universitet, 2011. 

Toftegaard, Kirsten: ”Mode er musik er 

kunst – Modedesigneren Henrik Vibskov”, 

i Anna Billing-Wetterlundh, red.: 

Torsten och Wanja Söderbergs pris 2011, 

Röhsska museet, 2011 

Toftegaard, Kirsten: ”Livets skrøbelighed 

– Beklædningsdesigner Nikoline 

Liv Andersen”, i Claus Hagedorn-Olsen: 

Langsomt siver det gennem mine hænder 

– Nikoline Liv Andersen, Horsens 

Kunstmuseum, 2011 

Toftegaard, Kirsten: Hallingdal – 

5.478.000 meter stof……”, upubliceret 

2011, i forbindelse med udstilling på 

Designmuseum Danmark 2011. 

Ulla Houkjær 

Publikationer 

Anmeldelse af ”Kunst oder kommerz? 

Meissener Porzellan im 19. Jahrhundert 

Staatliche Schlösser, Burgen und Gärten 

Sachsen, Dresden 2010, 132 s. i Keramiske 

Noter nr. 33, 2011. 

Anmeldelse af Alden Cavanaugh & 

Michael E. Yonan ed.: ”The Cultural Aesthetics 

of Eighteenth-Century Porcelain”, 

Farnham 2010, 215 s. i Keramiske Noter 

nr. 33, 2011. 

Anmeldelse af ”Georgine Ipsens 

erindringer” ved Kathrine Jørgensen & 

Bente Holst, København 2010, 173 s. i 

Keramiske Noter, nr. 33. 

31

32 

Fra Kulturnatten 14. oktober 2011. Komfort Zone - lounge 

og installation af Kathrine Baastrup og Sidsel Götke. 

33

34 

Kommunikation - 

2011 har været et travlt år i kommunikationsafdelingen – hvor 

der bl.a. har været fokus på international presse, forskellige typer af 

events samt formidling på nye digitale kommunikationsplatforme. 

Man kan roligt sige, at museet 

gjorde sig bemærket i pressen 

i 2011 med en række gode og opsigtsvækkende 

nyheder. Dels blev navneskiftet, 

markeret med lanceringen af 

udstillingen ”danish design – i like it – 

Jasper Morrison”. Historien blev taget op 

af diverse medier – herunder fik museet 

bl.a. omtale i det anerkendte design- og 

livsstilsmagasin Wallpaper. 

En anden udstilling, der tiltrak mediernes 

opmærksomhed, var Peter Jensens 

Muser. Der mødte traditionen tro en 

række modebloggere op til åbningen, 

hvilket har betydet, at museet og udstillingen 

opnåede ekstra opmærksomhed på 

internationale blogs, som f.eks. Vogue og 

Bryan Boy, www.bryanboy.com. 

Endelig blev offentliggørelsen af nyheden 

om museets nye direktør, mag.art Anne- 

Louise Sommer også markeret med 

interviews i Politiken og Weekendavisen, 

samt en række omtaler og noter i medier 

landet over. 

Designmuseum Danmark har registreret 

ca. 87 presseklip i danske trykte medier 

i 2011. Hertil kommer online presseomtale 

og internationale medier. 

EVENTS 

Under modugen blev der ligesom tidligere, 

afholdt publikumsarrangementer 

i samarbejde med Copenhagen Fashion 

Festival, hvor bl.a. DSB’s medlemsklub 

S-more inviterede deres medlemmer til 

foredrag om modemagasiner på bibliotekets 

læsesal, samt Fashion Talk i caféen, 

hvor museets postdoc Marie Rielgels 

Melchior var i dialog med designeren, 

Peter Jensen. Der var stort fremmøde til 

begge arrangementer og deltagerne har 

siden efterspurgt lignende arrangementer. 

I tråd med Designmuseets modesatsning 

har samarbejdet med Danish Fashion 

Institute været med til at tiltrække nye 

besøgende og sætte fokus på mode 

og tekstil, som en del af den danske 

kulturarv. 

CEO, Danish Fashion Institute og 

Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse, 

udtaler: 

“Vi har gennem flere år haft et stærkt og 

frugtbart samarbejde med Designmuseum 

Danmark omkring udstillinger, analyser 

og symposier mv. Designmuseet spiller en 

væsentlig rolle gennem deres iscenesættelse af 

Udsmykning af museets forgård. Digital løber af Egetæpper. 

Foto fra Copenhagen Design Week 2011. 

moden i en kunstnerisk kontekst. Moden er 

nemlig meget mere end eksport, omsætning 

og modeshows. Moden afspejler vores 

samfund og samtid og evner at omsætte og 

reflekterer tendenser og strømninger med en 

hastighed, der er højere og mere tydelig end 

noget andet kulturelt fænomen. Moden er 

medvirkende til at skubbe til den enkeltes 

selvopfattelse og iscenesættelse i et samfundsmæssigt 

og kulturelt perspektiv. Samarbejdet 

med Designmuseum Danmark har gjort 

det muligt at understøtte historiefortællingen 

om modens betydning i det kulturelle 

billede. Vi ser frem til et fortsat samarbejde 

i 2012 og fremover.” 

En anden stor event, hvor Designmuseet 

indgik vigtigt samarbejde, var Copenhagen 

Design Week. Museets besøgende 

og de mange pressefolk og samarbejdspartnere 

der deltog ved Festivalen, kunne 

opleve tre projekter kurateret særligt til 

museet af Karen Kjærgaard i forhallen 

og museets indgangsparti ugen igennem. 

I efteråret afholdt museet et anderledes 

event, hvor der i anledning af erhvervelsen 

af designvirksomheden Muutos møbler 

til den faste samling, blev inviteret til 

pressemøde og fremvisning i festsalen. 

Muuto og Designmuseum Danmark 

indgik et samarbejde, hvor omkring 20 

journalister fra internationale designmagasiner, 

samt dansk presse blev inviteret 

til at komme og tale med et udvalg de 

personer og virksomheder, der har stået 

bag nogle af Muutos mest markante produkter. 

Efter presseeventen blev Muutos 

5-års fødselsdag og museets erhvervelse 

af genstande fejret med en fest, hvor 

branche, presse og venner deltog. 

Facebook 

1.143 nye ”synes godt om” (dette 

svarer til en samlet stigning på 75% 

sammenlignet med 2010) 

1.910 samlede ”synes godt om”tilkendegivelser 

334.655 opslagsvisninger (dette 

svarer til en samlet stigning på 1.068 

% sammenlignet med 2010) 

538 feedback til opslag (dette svarer 

til en samlet stigning på 261% sammenlignet 

med 2010) 

www.designmuseum.dk 

Besøg: 159.190 

Unikke besøgende: 103.865 

Heraf udgør 

Nye besøgende ca. 64% 

Gentagende besøgende ca. 36% 

Sidehenvisninger: 552.663 

YouTube 

Museet fik sin egen YouTube-kanal i 

2011 og har i løbet af året opnået: 

8.072 visninger, hvoraf det fremgår at 

4.542 af disse er afspilninger indlejret 

på andre websites. 

Kanalen har fået i alt 18 abonnenter 

i 2011 og af de demografiske data 

fremgår det, at ca. En tredjedel er 

fra Danmark. Ligesom museets besøgende 

på andre digitale platforme 

er viser tendensen, at der er stor 

interesse for Designmuseum Danmark 

i udlandet, særligt USA, Japan, 

Storbritannien og Tyskland. 

Nyhedsbrev 

Derudover har museet fået sit eget 

digitale nyhedsbrev i 2011. Uden videre 

markedsføring har nyhedsbrevet 

fået omkring 1.300 abonnenter. Nyhedsbrevet 

bliver ikke udsendt med 

faste intervaller, men når museet har 

noget nyt at fortælle. Der inviteres 

også til gå-hjem-møder og åbninger 

gennem nyhedsbrevet. 

DIGITALE- OG SOCIALE MEDIER 

Der er fortsat i 2011 blevet gjort en stor 

indsats for, at få flere og flere nyheder 

bredt ud via digitale medier. Konklusionen 

på tallene fra bl.a. Facebook og 

Google Analytics peger på, at der er en 

stærk tendens til, at besøgende fra Facebook 

søger videre på museets website. 

Faktisk er andelen af trafik fra Facebook 

til museets website så stor, at det totale 

antal besøgende på websitet ville være 

faldet fra 2010-2011, hvis ikke det var 

fordi, vi er aktive på Facebook. Dette 

leder os til konklusionen, at det fortsat 

giver mening at kommunikere på de platforme 

(fx Facebook eller Twitter), hvor 

brugerne og trafikken findes i forvejen. 

Der vil fremadrettet blive arbejdet i kommunikationsafdelingen 

på at målrette og 

tilpasse kommunikationen endnu bedre 

til de digitale (og sociale) medier. 

Hvad siger brugerne? 

Af Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelses 

rapport fra 2011 

fremgår bl.a. at der er en stigende 

tilfredshed blandt de 327 adspurgte 

med service og betjening i museets. 

Undersøgelsen giver bliver brugt i 

museet til at forbedre den totale museumsoplevelse 

hos de besøgende. 

Et par udsagn fra andre brugere: 

“Det er altid dejligt at komme på 

museet, der hersker altid en kærlig 

og kyndig ånd og i min arbejdsrelaterede 

kontakt med museet, mødes 

jeg af ildsjæle med stor interesse for 

mine indsigter. I mine øjne er museet 

begyndt på et nyt kapitel, hvor der 

rækkes ud i nye retninger, hvor især 

udstillinger som Phantom Limbs for 

alvor understreger, hvor relevant og 

vedkommende museets gigantiske 

samlinger kan sættes i spil så det 

rejser interessante samtidsrelevante 

spørgsmål.” 

- Malene Stilling, studerende ved Det 

Kongelige Danske Kunstakademis 

Skoler for Arkitektur, Design og 

Konservering, Designskolen. 

”Der er, og har altid været, en stærk 

relation mellem Designmuseum 

Danmark og Kunstakademiets 

Designskole. På museet får de studerende 

den bedste introduktion til 

designhistorien og til museets brede 

og fremragende samling af design og 

kunsthåndværk. Ved besøg i udstillingen, 

i arkiverne og i biblioteket 

vækkes de studerendes interesse 

for designhistorien. Ved udstillinger 

såvel for studerende som for unge 

designere udbredes kendskabet 

til, hvad der udgår af strømninger 

fra nyuddannede designere. På 

det seneste er der også opstået et 

meget frugtbart samarbejde mellem 

forskere fra museet og fra Kunstakademiets 

Designskole. Et samarbejde 

som vi på skolen ser meget frem til 

vil udvikle sig til gavn for samfundet 

som for design- og kunsthåndværkerbranchen.” 

- Jens Overbye, prorektor ved Det 

Kongelige Danske Kunstakademis 

Skoler for Arkitektur, Design og 

Konservering, Designskolen. 

35

36 

- Kustode eller museumsguide? – medarbejderne udgør en vigtig del af 

museets brand. 

Interview med museumsmedarbejder Michael Ehlers. 

Audioguides, Smartphone APPs, iPads og digitale infostandere. 

Den moderne museumsoplevelse handler i dag om formidling på 

mange forskellige platforme. Men uanset hvor mange foldere, skilte 

og interaktive digitale formidlingstiltag, der findes på et museum, 

vil det man tidligere kaldte kustoden, i dag kaldet museumsguiden 

eller museumsmedarbejderen, være afgørende for museumsoplevelsen 

som en helhed. Her fortæller museumsmedarbejder Michael Ehlers 

om mødet med museumsgæsten i det daglige arbejde. 

Opsyn vs. guide 

Som museumsmedarbejder i Designmuseum Danmark har 

man typisk mange forskellige opgaver – lige fra dagligt opsyn i 

samlingerne, til fernisering, servicering af gæster, udstillingsopsætning 

til billetsalg. Museet tilstræber tværgående funktioner, 

som giver medarbejderne indsigt i forskellige arbejdsområder 

og funktioner, da det kan give en mere inspirerende hverdag 

og være med til at skabe et mere interessant arbejdsmiljø, hvor 

man kender til flere forskellige typer af udfordringer og problemstillinger. 

I sidste ende kan den mere all-round tilgang også 

medføre en mere helhedsorienteret forståelse for den museale 

praksis. Og det kan ifølge museumsmedarbejder Michael Ehlers 

også komme publikum til gode: ”Jeg tror på, at man i fremtiden 

vil gå mere væk fra at betragte museumsmedarbejdere som vagter 

eller opsyn, men mere som guider, der kan formidle viden om 

museets forskellige områder, tiltag og projekter videre til museumsgæsterne,” 

udtaler han. 

Michael Ehlers har selv en baggrund fra sundhedssektoren som 

ergoterapeut, og har siden 2004 været ansat i Designmuseum 

Danmark. Det startede med, at han assisterede med opsætning 

af en udstilling og siden hen har han fået flere og flere typer af 

opgaver. 

”Jeg har altid interesseret mig for at arbejde med mennesker. Og en 

af fordelene ved at arbejde i Designmuseum Danmark er, at hvis 

man vil, kan man få lov at blande sig i mange områder. Jeg har 

virkelig fået lov til en masse ting. Der er sjældent to arbejdsdage, 

der er ens herinde og jeg kan godt lide den all-round tilgang til mit 

arbejde. Vi er jo ikke så mange og der opstår hurtigt en fortrolighed. 

På mange måder er det en ret intim arbejdsplads,” fortæller 

han. 

Det kan også være en udfordring at være på gulvet, fordi det 

kræver, at man som menneske er på. Man skal både være på 

vagt og holde øje, og så skal man heller ikke være bange for at 

gå i dialog med mennesker. ”Det er klart, at man skal kunne lide 

at have med mennesker at gøre. Vi er de første mennesker gæsterne 

møder, når de kommer ind ad døren. Og selvom det primært handler 

om at holde opsyn og sikre, at kunstværkerne ikke bliver berørt 

eller beskadiget, er det i høj grad også dialogen med museumsbrugerne, 

som står i centrum,” forklarer Michael Ehlers. 

Hvilke oplevelser har bidt sig fast i din hukommelse? 

Som museumsmedarbejder har man det særlige privilegium, at 

man kommer helt tæt på museumsbrugerne. Og som Michael 

Ehlers understreger, kommer man ofte hjem med nogle sjove 

oplevelser. ”Det er ofte sjovt at se, hvordan turister har anderledes 

adfærd end de herboende besøgende. For eksempel har jeg 

flere gange bidt mærke i, hvordan vores japanske gæster har en 

underfundig måde at gå i stå på, hvis noget ikke virker. Hvis de fx 

ikke kan åbne døren, første gang de prøver at gå ud fra museet – ja 

så bliver de stående i forhallen og går ligesom lidt i stå. Det sker 

ofte, fordi vores hoveddør binder en smule, men så griner vi lidt 

sammen og hjælper dem ud,” siger han. 

Den gode museumsoplevelse 

Når man som Michael Ehlers og hans kollegaer har sin daglige 

gang blandt museets besøgende, får man et særligt personligt 

indblik i, hvad der virker i formidlingen og hvad der ikke virker. 

Ifølge Michael Ehlers handler den gode museumsoplevelse 

om at få gæsterne til at føle sig velkommen og selv foretrækker 

han, når han går på museum, at blive ført rundt i en samling og 

blive informeret: “Jeg synes audioguides er en god ting, når de fungerer. 

Man skal ikke blive i tvivl om, hvor man skal gå hen. Det at 

blive ført rundt på en lækker og smidig måde virker altid godt. Og 

selvfølgelig udstillingens karakter. Når jeg går på museum, lægger 

jeg også altid mærke til nogle lidt nørdede ting, som belysning, 

podier, ophængning, hængsler og den slags. Man bliver jo lidt farvet 

af sit arbejde.” 

Som museumsmedarbejder bliver man dagligt mødt med 

mange typer af spørgsmål. Det stiller både krav til museets 

interne kommunikation og til alle medarbejdere om at holde 

sig opdateret om, hvilke aktiviteter der foregår i huset. Som 

Michael Ehlers understreger, kan formidlingsniveauet på udstillingerne 

variere og det stiller også store krav til de mennesker, 

der konfronteres direkte med besøgende. 

”Vores rolle som museumsmedarbejdere består i høj grad i, på 

bedste vis, at finde de informationer, folk efterspørger. Jeg ser mig 

selv som en slags facilitator i forhold til at sende vores gæster i den 

rigtige retning. Vi er ikke eksperterne, men vi er i langt højere grad 

blevet omvandrende informationscentre – i forhold til tidligere. 

Der var det mere opsynsrollen, der gjaldt, hvor man ikke interagerede 

så meget med museets besøgende. Der er selvfølgelig stadig 

fokus på, at vi skal holde opsyn, så det er en balance mellem både 

at holde opsyn og gå i dialog med gæsterne. Jeg oplever også, at folk 

er begyndt at spørge mere om tingene. Der er ofte flere spørgsmål 

end svar, og vi har i særdeleshed oplevet dette med udstillingen 

Phantom Limbs af benandsebastian, hvor publikum er meget 

spørgelystne. Og det gør jo mit job både udfordrende og interessant,” 

slutter han. 

37

38 

- Fremtidens Designmuseum 

Interview med museumsdirektør Anne-Louise Sommer 

Flere unge besøgende, nye digitale platforme, debatskabende 

arrangementer, tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, 

eksemplarisk design, bredt favnende og præcist kommunikerende 

udstillinger. Dette er blot nogle af de ord som Designmuseum 

Danmarks direktør, Anne-Louise Sommer, bruger til at beskrive 

det museum hun vil være med til at skabe – nemlig fremtidens 

Designmuseum. 

Hvordan vil du beskrive fremtidens Designmuseum? 

Designmuseum Danmark rummer en helt central del af dansk 

kulturarv, hvor publikum har mulighed for at trække historiske 

tråde fra dansk designs guldalder og tilbage i tiden, til de historiske 

forlæg, som mange af de største danske designere har hentet deres 

inspiration fra. 

En af de opgaver, som ligger mit hjerte meget nært og som jeg i 

samarbejde med museets medarbejdere ser frem til at tage fat på, 

handler om gennem en lang række forskellige tiltag at få skabt den 

bedst mulige museumsoplevelse for den bredest mulige målgruppe. 

Nye typer af formidling i udstillingerne såvel som nye digitale 

platforme skal gøre design tilgængelig for de mange. 

Hvad er det for et museum, som du vil være med til 

at skabe? 

Vi skal skabe designmuseet for alle. Vi har tidligere haft en relativ 

snæver målgruppe og vi vil meget gerne brede denne ud, så vi får 

bedre fat i børnefamilier og studerende. Vi har derfor bl.a. indført 

gratis adgang for studerende og kan allerede mærke, at det har givet 

udslag i langt flere unge besøgende på museet. 

Jeg ser det også som en vigtig opgave, at vi fremadrettet 

arbejder med at formidle på mange niveauer – og så vil vi være 

mere inkluderende. Det betyder at vi som eksperter inden for 

museums- og designområdet skal være noget for branchen og 

for alle borgere. Vi skal kvalificere den aktuelle designdebat, så 

vi bibringer folk viden om og indsigt i design. Vi vil engagere 

folk – med udstillinger og arrangementer. Vi skal tilbyde en 

bred vifte af design talks, workshops, forelæsninger og familiearrangementer. 

Kort sagt, vi skal målrette formidlingen overfor 

specifikke målgrupper. 

Må et museum gerne være støvet? 

Det synes jeg helt klart det må, men det skal være støvet på den 

gode måde. Vi har jo ekstremt mange ting, der henvender sig til 

specialister – og vi giver publikum mulighed for at fordybe sig i 

samlinger og arkivalier mm. 

Det vi kender som moderne dansk design er netop blevet til i dialog 

med fortiden. Og det er museet et glimrende eksempel på. Da 

Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) blev etableret 

i 1890 var formålet, at det skulle styrke uddannelse, udøvere og 

branche. Ved at udstille de eksemplariske, historiske forbilleder 

inspirerede museet generationer af unge formgivere, der fornyede 

og forædlede det foreliggende. Det kan bl.a. ses gennem dansk 

møbeldesigns guldalders store designere fra starten og midten af det 

20. århundrede, som fx Kaare Klint, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, 

hvis design omsætter historiske møbler i tidsvarende udtryk. 

Den rolle vil vi som museum gerne tage på os igen, og vi har et 

klart ønske om at knytte uddannelserne tættere til museet. 

Hvad er din bedste museumsoplevelse? 

At kåre én museumsoplevelse som den bedste er svært, når man som 

jeg er privilegeret og har haft mange og skønne oplevelser gennem 

tiden. For en design-freak er det klart, at det altid er en fantastisk 

oplevelse at se V&As store og spektakulære temaudstillinger, hvor 

“modernisme”, “postmodernisme”, “æsteticismen i slut 1800-tallet” 

eller “viktoriatiden” behandles kompetent, sprudlende og på baggrund 

af enorm faglig indsigt – og hvor udstillingerne udmærker 

sig ved måske nok at have design eller kunsthåndværk i centrum, 

men hvor det altid sættes i spil i forhold til kunst og kultur bredt 

set. Det er den slags udstillinger, man gerne rejser for at se, og 

ofte tænker tilbage på. Og hvor man som besøgende beriges med 

ny indsigt – også selv om man måske opfattede sig som lidt af en 

ekspert på forhånd. 

Men ofte får man også den store museumsoplevelse fra uventet side. 

For nylig var jeg i New York City og besøgte The Ellis Island Immigration 

Museum. Et relativt nyt museum hvor hele den komplekse 

og mangesidige historie om immigrationen til Amerika blev fortalt. 

Fra alle egne af kloden, til alle tider siden 1600-tallet og både den 

frivillige og den ufrivillige (slaverne) indvandring. Rammerne var 

den lille ø uden for Manhattan, hvor man i perioden fra 1892 til 

midten af det 20. århundrede screenede de potentielle nye borgere. 

Man kunne i bogstaveligste forstand mærke drømme, forhåbninger 

og i visse tilfælde også skuffelse, for de der blev sendt tilbage, i takt 

med at man bevægede sig igennem de autentiske arkitektoniske 

rammer. Her blev historien virkeliggjort gennem det enkelte menneskes 

historie og gennem en dygtig formidling af det makrohistoriske 

niveau. Rørende genstande som gamle kufferter, breve og foto 

hjemmefra, klædedragter og små erindringssager blev udstillet side 

om side med genetablerede sygestuer, registreringsskranker, protokoller, 

officielle rapporter og den store ventehal. Mange, mange 

stemmer fortalte dette bevægende og centrale kapitel i amerikansk 

historie, og der blev gjort flittig brug af nye interaktive udstillingsdesign 

og formidlingsformer. Hver besøgende på museet kunne 

få sin oplevelse og genkende sin historie på et eller andet plan. 

Det tror jeg er meget værdifuldt - at kunne favne bredt og ramme 

præcist i sine udstillinger. 

Hvad bringer du med dig til Designmuseum Danmark? 

Jeg bringer to ting med mig. På den ene side har jeg, gennem min 

forskning, en meget stor designhistorisk viden og på den anden side 

har jeg gennem min rolle som underviser og rektor fået indblik i 

det allernyeste design, det der bliver fremtiden. Jeg favner derfor 

både det lidt støvede tilbageskuende og så det nye og fremadrettede. 

Når man underviser handler det også om, at omsætte de historiske 

linjer til noget der har relevans for nutiden. Det har været 

udfordrende og meget lærerigt at arbejde med at få historien gjort 

levende og interessant overfor en målgruppe som designstuderende. 

Jeg mener sagtens, at man kan formidle bredt uden at miste det 

historisk faglige – hvis man forstår sin målgruppe og formår at 

engagere folk. 

Sidst men ikke mindst bringer jeg ledelsesmæssige erfaringer med 

mig. Jeg har haft stort fokus på forandringsledelse gennem fusionen 

af de tre skoler, der pr. 2. juni 2011 blev til Det Kongelige Kunstakademis 

skoler for arkitektur, design- og konservering. 

Du er for nylig blevet adjungeret professor ved 

Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitets 

designuddannelser. Hvad vil det betyde for Designmuseet 

som forskningsinstitution? 

Mit professorat vil også bidrage til at styrke museets status af 

sektorforskningsinstitution og på sigt har vi på museet ambitioner 

om at spille en større og samlende rolle nationalt og internationalt 

inden for designforskning. Vi har allerede et stærkt netværk 

i ind- og udland og de forskningsaktive medarbejdere i museet 

indgår i mange forskningsfaglige sammenhænge – og det skal vi 

have til at vokse. Derudover er allerede mange både indenlandske 

og udenlandske forskere der kommer og drager nytte af og bruger 

vores arkiver. Men jeg vil gerne understrege, at forskning jo ikke er 

noget i sig selv, med mindre vi forstår at gøre den relevant for vores 

brugere – og besøgende. Det er derfor vigtigt at vi får udviklet og 

styrket den tværgående kommunikation, der forener museets undervisning, 

formidling og forskning. Forskning handler jo ikke kun 

om at studere genstande og historiske perioder, det handler også om 

at forstå museumsbrugere, deres adfærdsmønstre og behov – og ikke 

mindst at få indblik i, hvordan potentielle brugere kan få glæde af 

de mange ting museet har at byde på. 

39

40 

Undervisning - 

Undervisningsafdelingens arbejde kvalificerer museumsbesøget 

Gennem arbejdet i undervisningsafdelingen er det muligt at nå 

bredt ud til grupper af børn, unge og uddannelsessøgende, der 

ikke på egen hånd ville besøge museet. Der er fokus på at tilbyde 

undervisning af høj kvalitet til fremtidens designinteresserede. 

Museet udgør et læringsrum, der adskiller sig markant fra 

klasseværelset, hvor underviserne, autentiske genstande og objekter, 

både er meget anderledes og har stærke referencer til hverdagsdesign. 

Pr.1.feb. 2011 fik afdelingen en 

18 timers medarbejder, hvis 

hovedopgaver er at varetage kvalificering 

af undervisere, udvikling af afdelingen 

og udvikling af nye undervisningstilbud. 

Omdrejningspunktet i dette arbejde 

blev i 2011 en række strukturændringer 

i afdelingen, som bl.a. indeholder 

temamøder omkring museumsdidaktik, 

teambuilding og en ændret arbejdsplan 

for underviserne. 

Basisaktiviteter: 

Booking af omvisninger og undervisning. 

Museet udbyder 17 forskellige undervisningsforløb 

samt læringsressourcen sitet 

www.designprocessen.dk 

Ansættelse og oplæring af undervisere/ 

omvisere. 

Udvikling af undervisning, omvisninger 

og undervisningsmateriale. 

Varetagelse af museets gratis søndagsomvisninger 

i forårs- og efterårssæsonen. 

Familie-workshops i vinter- og efterårsferier 

samt på Kulturnatten. 

Familieworkshops i nye omgivelser 

Familieworkshops afholdes tirsdage og 

torsdage i vinter- og efterårsferien. Et 

typisk workshopforløb vil relatere til 

museets aktuelle eller permanente udstillinger. 

I vinterferien 2011 blev der arbejdet med 

mosaikker med reference til museets keramik- 

og mosaiksamling. I efterårsferien 

blev workshops som noget nyt afholdt i 

museets festsal. Det blev en stor succes 

med ca. 175 deltagere og gav samtidig 

mange familier mulighed for at besøge 

museet. Vi fik med festsalen som ramme 

mulighed for at tilbyde to værkstedsaktiviteter 

samtidig, dels porcelænsmaling 

med reference til museets store porcelæns 

studiesamling, dels påklædningsdukker, 

hvor aktiviteten gik i dialog med modeudstillingen 

”Peter Jensens muser”. 

Undervisningsbesøg i 2011 

Undervisningen bookes fortsat gennem 

Undervisningsafdelingen/Bookingen og 

ca. 5350 fysiske hoveder modtog undervisning 

i 2011, og det digitale site www. 

designprocessen.dk har været velbesøgt. 

Workshop med porcelænsmaling og desig af påklædningsdukker. 

Dertil kommer skoler og et ukendt antal 

andres downloads af undervisningsmaterialer 

fra museets og skoletjenestens 

hjemmeside. Samlet har ca. 11.600 

personer fået undervisning eller besøgt 

museet med deres skoler/institutioner/ 

foreninger. 

Udviklingsprojekter i 2011 

”Hands On” er et undervisningstilbud til 

folkeskolens indskolingsklasser, fra børnehaveklasse 

til 3. klasse. Projektets fokus 

er en sansebaseret tilgang til museets 

samlinger, som bl.a. omfatter 3 emnekufferter 

med genstande, der relaterer til 

udvalgte objekter i samlingerne. Materialet 

giver mulighed for at berøre, erfare og 

reflektere over og formulere sig omkring 

designbegreber som materiale, overflade, 

form, konstruktion. Undervisningen vil 

pege hen mod fagene: billedkunst, dansk, 

historie og natur og teknik. Projektudvikler: 

Kirsten Rotbøll Lassen. Vejleder 

på projektet, Ingelise Flensborg DPU. 

Supervision Helle Laustsen. Projektet er 

tildelt 300.000 kr. fra Kulturstyrelsens 

formidlingspulje 2. 

Identity Lab – et nyt læringsrum 

I 2011 har undervisningsafdelingen 

arbejdet med at udvikle et særligt 

læringsrum, kaldet Identity Lab. Identity 

Lab er som et formidlingstiltag sat i værk 

i forbindelse med udstillingen Rokokomania, 

der vises fra 2.05 – 23.09, 2012. 

Designmuseum Danmark har modtaget 

støtte af Kulturstyrelsen til formidling i 

udstillingen Rokoko-mania. 

Nyt Designværksted 

Byggeriet af designværkstedet, som 

Villum Fonden tidligere har bevilliget 

10 mio. kr. til, er kommet rigtig i gang i 

2011. Det forventes at værkstedsundervisningen 

fysisk kan flytte ind i den ny 

bygning i løbet af sommeren 2012, og at 

værkstedsundervisningen er etableret pr. 

august 2012. 

41

42 

Foto fra åbningen af Snedkernes Efterårsudstilling 2011. 

14. oktober - 30. oktober 2011. 

43

44 

Udstillinger 

2011 - 

Om dansk design og det at forbedre ting — Interview med Jasper Morrison. 

En af de udstillinger der i 2011 tiltrak opmærksomhed 

blandt danske og internationale medier, og blev rost af 

museumsbrugere var danish design – i like it! jasper morrison. 

Læs museumsinspektør Christian Holmsted Olesens interview 

med Jasper Morrison. 

Det danske Kunstindustrimuseum 

skifter navn til Designmuseum 

Danmark i 2011, og i den 

anledning iscenesætter og kuraterer den 

verdensberømte, britiske designer Jasper 

Morrison (f. 1959) en udstilling om 

dansk design. Udstillingen er fra museets 

side et forsøg på at synliggøre nogle 

kvaliteter ved dansk design set gennem et 

udefra kommende blik. Dansk ”kunstindustri” 

er med betegnelsen Danish 

Design for mange år siden blevet et internationalt 

succesrigt fænomen, og i dag er 

der et behov for at gøre status over, hvad 

det egentlig indeholder. 

Jasper Morrison har, som det fremgår af 

udstillingstitlen, et nært forhold til dansk 

design, og han har igennem flere af sine 

egne værker ladet sig inspirere af dansk 

design. Udstillingen er et samarbejde 

mellem museet og tekstilvirksomheden 

Kvadrat, som fremstiller Hallingdal, 

der er anvendt på en række af de bedste 

polstermøbler i verden. Hallingdal er 

designet af den danske designer Nanna 

Ditzel i 1965, og i dag har Kvadrat produceret 

mere end 5.478.000 meter af det 

slidstærke tekstil. Morrison anvender selv 

Hallingdal flittigt på sine polstermøbler, 

i denne udstilling udgør det baggrunden 

for de øvrige udstillingsgenstande. 

Kunstindustrimuseet blev grundlagt af 

Industriforeningen i København og Ny 

Carlsberg Museumslegat i 1890 inspireret 

af tilsvarende institutioner i udlandet. 

Ligesom det første ”designmuseum”, 

Victoria & Albert Museum , i London 

skulle Kunstindustrimuseet styrke befolkningens 

kvalitetsbevidsthed og virke 

som inspirationskilde for erhvervsliv og 

designere. Kunstindustrimuseet blev omdrejningspunktet 

for udviklingen af en 

dansk designkultur. I det 20. århundrede 

foregik store dele af danske designuddannelsers 

undervisning i museet og en 

hjørnesten i dansk design blev videreudviklingen 

og forfinelsen af de historiske 

genstandstyper, som forefindes i museets 

samlinger. 

Dansk design fik sit store internationale 

gennembrud, da den udenlandske 

presse besøgte Københavns Snedkerlaugs 

Udstilling i Kunstindustrimuseet i 1949. 

De efterfølgende årtier blev begrebet 

Danish Design et anerkendt varemærke 

i udlandet. Dansk design er præget af historiske 

forbilleder, enkelhed, stor grad af 

detaljebearbejdning, en særlig forståelse 

for sansningen af materialerne, en meget 

pragmatisk tilgang til designopgaven og 

en demokratisk og fornuftspræget holdning 

til det at formgive til hverdagen. 

Designeren Jasper Morrison er kendt 

for at designe ting til at blive brugt i 

hverdagen, og i modsætning til mange af 

hans samtidige er hans fokus ikke rettet 

mod at skabe spektakulære, opmærksomhedskrævende 

objekter. Hans designs 

har ofte et beskedent, velkendt, nærmest 

arketypisk præg. 

I 2009 lancerede den italienske møbelproducent 

Magis hans stol Trattoria, som 

parafraserer en simpel bondestol, der har 

fået plasticsæde- og ryg. Den ligner, bortset 

fra plasticsædet og – ryglænet, Børge 

Mogensens kendte folkestol, J39, som 

blev tegnet til FDB i 1944. Trattoria er et 

godt eksempel på Morrisons arbejde med 

at bearbejde og forbedre de historiske 

arketyper og gøre dem tidssvarende, hvad 

angår produktion, anvendelse og udtryk. 

Og på den måde ligner Morrison Mogensen 

og flere af de danske designere. 

Mogensen hentede ligesom Morrison 

inspiration i fortidens hverdagsgenstande 

og søgte at ”rense” og raffinere dem til 

perfektion. 

Dengang begrebet Danish Design opstod 

var man ikke flov over at genbruge former 

og ideer fra tidligere perioder, og det 

adskilte dansk design fra centraleuropæisk, 

som også var rationelt tænkt ligesom 

dansk formgivning, men ønskede at bryde 

med fortiden. Møbeldesigneren Hans 

J. Wegner har engang sagt, at ”Danish 

Design var en vidtgående renselsesproces”. 

For Morrison drejer design sig om 

at forbedre hverdagens genstande. I dag 

er det svært at tale om national design, 

det er Jasper Morrison et godt eksempel 

på. Han har tegnestuer i London, Paris 

og Tokyo og formgiver for virksomheder 

i mange lande. 

Jasper Morrison er blevet betegnet som 

en hovedeksponent for den nye bølge 

af rationalisme inden for design, som vi 

har set i de seneste årtier. Hans design 

af alt fra vinglas til sporvognssystemer 

forener asketiske, elegante former med 

opfindsomhed, humor og følsomhed. 

Morrison er tilhænger af det klassiske 

modernistiske designideal, hvor 

designerens primære rolle er at tjene 

industrien og forbrugeren ved at gøre 

ting nemmere at producere og bedre 

at leve med i hverdagen. Han skaber 

ikke som mange andre af samtidens 

store designere konservationsstykker 

til museer, der primært skal overraske 

med provokerende æstetik. Tværtimod 

har han i de udstillinger, han har vist på 

andre museer fremhævet design, som er 

anonymt eller ”Supernormal”, som hans 

udstilling kurateret i samarbejde med 

Naoto Fukasawa på Triennalen i Milano 

2007 hed. ”Special is generally less useful 

than normal”, mener Morrison. Og 

netop brugen af tingene, livet med dem 

er det helt centrale for Morrison, som 

med begrebet ”Uselessnism” gør op med 

design, der ikke kan bruges til noget og 

kun er skabt for underholde folk og give 

designerne en personlig profil. Morrison 

ser i det, han kan kalder ”Utilism”, som 

på mange måder svarer til det, man har 

kaldt den ”den funktionelle tradition” 

i Danmark, en proces, som er drevet af 

nødvendighed, men er alt andet end tør 

og giver masser af rum for humor, ironi 

og charme. 

Morrisons praktiske syn på designopgaven 

har mange lighedspunkter med 

beskrivelser af den danske designtradition. 

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen 

skriver i en artikel i tidsskriftet Dansk 

Kunsthåndværk 1960 om forskellen på 

Bauhaus og den danske brugskunst, at 

den danske brugskunst er mere orienteret 

mod brug end Bauhaus-traditionen, som 

”interesserede sig mere for formens æstetiske 

virkning, for at skabe en ny stil”. 

Rasmussen argumenterer for at dansk 

design ”ikke får sit værd ved synsmæssige 

oplevelser, men ved at være gode 

redskaber”. Nogle vil nok være uenige 

med Rasmussen i hans syn på centraleuropæisk 

design, spørgsmålet her er, om 

danske designere har en særlig evne til 

at skabe holdbare, brugbare, redskaber, 

der gør hverdagen nemmere, sådan som 

45

46 

også Morrison mener design bør være. I 

forbindelse med Morrisons arbejde med 

udstillingen fortæller han: 

Da du blev bedt om at kuratere denne 

udstilling om dansk design, tøvede du 

ikke med at sige ja, og den titel, du har 

valgt til udstillingen, antyder, at du har et 

særligt forhold til dansk design. Hvad er 

det, du kan lide ved dansk design? 

Min bedstefar arbejdede for Danish 

Bacon i England, og han blev interesseret 

i danske møbler, fordi han ofte rejste til 

København i 1950’erne og 60’erne. Han 

boede på et typisk engelsk landsted, som var 

fuldt af antikviteter med undtagelse af én 

stue, som han moderniserede med danske 

møbler, hvide gulvtæpper og trægulve. Den 

stue var fuld af lys og så forskellig fra alt, 

hvad jeg tidligere havde set, at den gjorde 

et uudsletteligt indtryk på mig, og den har 

sikkert været stærkt medvirkende til, at jeg 

blev designer. I dag beundrer jeg dansk designs 

skønhed og holdbarhed (både fysisk og 

æstetisk). Der er noget meget menneskeligt 

og hensynsfuldt over formerne, som giver 

atmosfæren en enkel gavmildhed, som jeg er 

en stor beundrer af. 

Kunne du prøve at forklare de menneskelige 

og hensynsfulde former og holdbarheden 

i nogle af de ting, du kan lide? 

Der er mange at vælge imellem, men lad os 

tage den rustfri stålkasserolle og foden på 

PK22-stolen (tegnet af Poul Kjærholm) eller 

Y-et på Y-stolen (tegnet af Hans J. Wegener). 

Det er alt sammen former, som er 

holdbare, fordi de er almindelige og smukke 

på samme tid, og menneskelige, fordi de 

svarer til vores fysiske og mentale opfattelse 

af komfort. Det er ikke så let at forklare, 

men vores øjne kan føle disse former, når 

de ser dem, og de udstråler noget meget 

menneskeligt, en menneskelig tilgang til 

fremstillingen af ting, som ikke har ændret 

sig ret meget, siden den første gryde blev 

formet i hånden. 

Jeg ved, at du er blevet inspireret af nogle 

af de danske designere, f.eks. Børge 

Mogensen og Poul Kjærholm. De var 

begge to designere, som stræbte efter at 

fortsætte en lang tradition for at forfine 

møbelarketyper. Er det relevant i dag at 

basere design på eksisterende idéer? 

Det er det i hvert fald for mig! Jeg mener, 

at det er nærmest instinktivt og er foregået 

til alle tider. Ligesom jeg netop nævnte den 

første håndlavede gryde, kan vi jo prøve at 

forestille os, hvor den anden kom fra! Vi 

kom ikke til månen i et eneste blændende 

glimt af inspiration. Og det er ikke anderledes 

med stole; der findes tusindvis af 

typer, som alle er i stadig udvikling, og jeg 

er ret sikker på, at de alle sammen har deres 

oprindelse i ægypternes første stole eller de 

første udhuggede stentroner til konger. Det 

ligger i menneskets natur at blive inspireret 

af det, andre mennesker har frembragt. 

Mange af de danske produkter, du kan 

lide, er formet i hånden, og man kan føle 

de naturmaterialer, de er lavet af. Tror du, 

det gør en forskel at designe i hånden i 

stedet for f.eks. på en computer, og er det 

lettere at værdsætte eller forstå produkterne, 

når de er lavet af naturmaterialer? 

Det er jeg ikke længere sikker på. I begyndelsen 

af computertegningens historie 

tror jeg, at vores manglende dygtighed til 

at bruge teknikken betød, at visse designs 

blev oversimplificeret. Men i vore dage kan 

man lave meget komplekse former med 

3D-programmer, der kan reproduceres 

meget nøjagtigt som prototyper, som derefter 

kan blive modificeret osv. Så selv om vi har 

mistet den intuitive formgivning, som kommer 

af dygtigt håndværk, så har vi vundet 

en meget højere grad af kontrol. Jeg tror, at 

vi snart vil komme til at se former, som det 

ikke var muligt at fremstille med håndværk 

alene. Og så alligevel – kombinationen af 

dygtigt håndværk og naturlige materialer 

tilføjet den skønhed, som kun tiden kan 

give, er svær at overgå! 

Du har engang sagt, at design er et middel 

til at forbedre atmosfæren, og når du 

opbygger udstillinger, prøver du altid at 

fremhæve de udstillede genstandes sande 

værdi. Du har brugt Nanna Ditzels stof 

Hallingdal fra Kvadrat som baggrund i 

denne udstilling, og jeg ved, at du ofte 

bruger Hallingdal i dine møbler. Hvorfor 

det? Hvilken form for atmosfære har du 

forsøgt at skabe i denne udstilling? 

Jeg har brugt Hallingdal i mange år, efter 

at jeg opdagede to-tone-vævningen. Det er 

et stof med en sådan dybde og klarhed, og 

som i den grad er identisk med den danske 

stil, at det var et helt naturligt valg som 

baggrund for denne udstilling. 

Hvilken fremtid ser du for dansk design? 

Er det stadig relevant, eller er det bare en 

nostalgisk stil fra gamle dage? 

Jeg er sikker på, at dansk designs guldalder 

vil give yngre generationer af danske designere 

en masse inspiration; når vi ser alle de 

udvalgte genstande udstillet sammen, håber 

jeg, at de vil virke friske og vise vej fremad 

mod en ny guldalder. 

Vi lever i en verden fuld af designede 

ting. Giver det mening at blive ved med 

at designe flere ting af samme slags? 

Hvad er en designers vigtigste opgave i 

dag? 

Designerens opgave er at skabe det bedste 

hvad-som-helst, som skal designes, hvad 

enten det er et dørhåndtag, en sko, en 

telefon eller en stol. Man kunne måske godt 

argumentere for, at der bliver designet for 

mange nye ting, men det er en udviklingsproces, 

og hvis vi ikke hele tiden havde 

designet nye stole, så ville vi alle sammen 

sidde på flade sæder med lodrette rygge 

eller på sten. Designerens opgave er at gøre 

noget for det menneskeskabte miljø ved 

at designe ting, som forbedrer dagliglivets 

atmosfære. Et design, som ikke medfører en 

forbedring, må siges at være en fiasko. Du 

kan sige, at dette er subjektivt, men der er 

en almindelig konsensus styret af praktiske 

hensyn og iagttagelse, som, hvis den blev 

gjort gældende, desværre ville konkludere, at 

der er omkring 99 fiaskoer for hver succes. 

Hvordan bærer en designer sig ad med at 

skabe en ”objektiv” succes? Hvad er din 

egen metode? Hvordan begynder du, og 

hvordan ved du, om et design er rigtigt? 

Jeg tror, en objektiv succes kan opnås på 

flere måder. Det kan ske ved et tilfælde, ved 

hjælp af en inspiration i øjeblikket, eller 

gennem langvarig erfaring og øvelse. De to 

første er ret sjældne, men er som regel rene 

eksempler på værdien af design, mens den 

sidste er en mere nyttig, mindre spektakulær 

”tjeneste” over for samfundet. Den tager 

form af en slags instinkt for, hvad der er 

rigtigt, eller hvad der er en passende løsning 

på det foreliggende problem, støttet af en 

mængde erfaring med hensyn til at gennemføre 

projektet, og med en balance mellem de 

ingredienser, som tilsammen udgør en god 

genstand: praktisk anvendelighed, økonomi, 

holdbarhed i struktur og form, og endelig 

det mystiske og usynlige ”je ne sais quoi”, 

som gør, at vi rækker ud efter en bestemt 

yndlingsstegepande, sætter os i én stol frem 

for en anden, eller sætter lapper på albuerne 

af en gammel jakke. 

Som designer er du rationel og sensitiv 

i din tilgang, i lighed med mange af de 

store danske designere fra den såkaldte 

guldalder for dansk design, funktionalisterne, 

og du argumenterer for, at vi 

skal gå tilbage til designets historiske og 

idealistiske formål og tjene industrien og 

de glade, forbrugende masser på samme 

tid. Er der sket nogen ændringer, siden 

de postmodernistiske designere proklamerede, 

at forbrugerne havde behov for 

irrationelt design, hvor det sjove var vigtigere 

end formen, osv.? Ser du en forskel 

mellem den måde, du designer på, og de 

modernistiske designere? 

Min udtalelse om de glade, forbrugende 

masser blev skrevet for 10-15 år siden, og 

siden da er jeg blevet klar over, at design er 

betydelig mere kompliceret, end jeg troede, 

da jeg skrev den artikel. Selv om det stadig 

er et nydeligt, idealistisk mål at sætte for 

design, så er vi allerede kommet ind i den 

postmoderne æra, ikke den, vi måske kunne 

forestille os, hvor alt er skæg og ballade, 

men en, hvor vi er mere åbne over for 

menneskelige behov i stedet for naivt at 

tro, at design og industri sammen kan løse 

alle verdens problemer med en blanding 

af rationel tænkning og nye maskiner. I 

vore dage er forbrugertilfredshed en mere 

sammensat størrelse, som kræver balance 

mellem egenskaber som strukturel og visuel 

holdbarhed, aktiv og statisk ydeevne, skønhed, 

ironi, humor og sjov (i meget omhyggeligt 

afmålte mængder) samt en rimelig 

pris. Så ja, jeg synes, tingene har ændret sig 

temmelig meget. 

47

48 

- Hovedudstillinger 

Det bedste i 100 år 

Til 6. marts 2011 

Hvad har en femten en halv cm høj 

kaffekande i brunt stentøj fra 1709 til 

fælles med en B&O radio fra 1939 og 

et jakkesæt med grisemotiver fra 2001? 

Alle tre er blandt de 100 værker, som 

vises på udstillingen ”Det bedste i 100 

år”. Fælles for dem er, at de på hver deres 

måde repræsenterer nybrud inden for 

kunsthåndværk og design. 

Danish Design – i like it! 

7. april – 30. december 2011 

Den verdenskendte designer Jasper Morrison 

har altid været fascineret af dansk 

design. Nu kuraterer og iscenesætter han 

en udstilling om dansk design, håndplukket 

fra Designmuseum Danmarks righoldige 

samlinger. Danish design – i like it! 

er et udefrakommende og internationalt 

blik på dansk design, og udstillingen 

markerer at Kunstindustrimuseet har 

skiftet navn til Designmuseum Danmark. 

Udstillingen er støttet og lavet i samarbejde 

med KVADRAT. 

Peter Jensens muser 

5. august – 30. oktober 2011 

Peter Jensen har gennem hele sin karriere 

bygget sine kollektioner op over en 

særligt karismatisk person, en Muse, som 

har givet tid og rum til designet. Designmuseum 

Danmark præsenterer udvalgte 

Muser. Udstillingen, der bygges op af 

Verner Pantons ikoniske trådreoler for 

Montana, viser de fem Musers forskellige 

temperamenter. 

PHANTOM LIMBS – BENANDSE- 

BASTIAN 

18. november 2011 – 15. april 2012 

Udstillingen er skabt og kurateret af 

benandsebastian i forbindelse med Planken 

ud Prisen 2011. 

De to unge prisbelønnede arkitekter 

Robert Adam Benedict Clement og Daniel 

Sebastion Dreyer Dornonville de la 

Cour - også kendt som benandsebastian 

– modtog Planken Ud Prisen, som blev 

uddelt for femte gang i 2011. Dette skete 

samtidig med åbningen af den anmelderroste 

udstilling - Phantom Limbs. 

På udstillingen vises værker, der alle forholder 

sig konceptuelt til Designmuseum 

Danmarks ældre samling - og særligt 

måden hvorpå de kuriøse kulturgenstande 

vises i et museum, løsrevet fra deres 

kulturhistoriske kontekst. Til udstillingen 

har benandsebastian specialfremstillet 

udstillingsmontrer, der går direkte i 

dialog med museets fine gamle montrer, 

designet særligt til museet af møbelarkitekten 

Kaare Klint i 1927. 

- Andre udstillinger 

My Precious 

Til 16. januar 2011 

Kunstindustrimuseet viser i samarbejde 

med Møbelsnedkerforeningen et udvalg 

af det ypperste inden for moderne snedkerkunst. 

På udstillingen My Precious 

har snedkere fra Danmark, Australien, 

Japan, Frankrig og Sverige, sat sig for 

at vise, hvad det bedste håndværk kan i 

dag og hvilke forskelle der er mellem de 

respektive landes snedkertraditioner. 

Poul Kjærholm: Skitser, modeller 

og møbler 

29. marts – 31. juli 2011 

Designmuseum Danmark har modtaget 

en omfangsrig samling af tegninger 

og modeller af møbelarkitekten Poul 

Kjærholm. Samlingen er en gave givet til 

museet af hans efterkommere, for at sikre 

at det enestående materiale kan forblive 

samlet og tilgængeligt for offentligheden. 

Samtidig har en stor bevilling fra Hermod 

Lannungs Museumsfond muliggjort 

erhvervelsen af nogle af de møbler, der 

har placeret Kjærholm på det internationalt 

designverdenskort, som for eksempel 

hans første fladstålsstol, pk25. 

For at markere disse nyerhvervelser og 

fejre en af historiens mest talentfulde 

danske møbelarkitekter, udstiller museet 

hele sin samling af Poul Kjærholms 

møbler side om side med tegninger og 

modeller. 

Foto fra udstillingen PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN 

18. november 2011 - 15. april 2012 

Lady sings the blues – væveren 

Ane Henriksen 

18. marts – 7. august 2011 

Behåret mandebryst, eksistentiel 

nøgenhed og selvoptaget kropsfiksering 

er centrale temaer på udstillingen Lady 

Sings the Blues, hvor billedvæveren 

Ane Henriksen har taget den moderne 

kvindes eksistentielle og spirituelle søgen 

under behandling. Udstillingen viser et 

udvalg af skitser, digitaltryk, porcelænsplatter 

og vævede billeder. 

SE 30 års fødselsdag (i Grønnegården) 

13. oktober – 1. november 2011 

I år er det første gang i mange år, at der 

ikke er et fastlagt tema for Snedkernes 

Efterårsudstilling. Det eneste clue er 

foreningens runde 30 års fødselsdag, 

som alle har brugt som anledning og 

afsæt for årets møbel. Det udfordrende 

ved det brede og ikke fastlagte oplæg 

er, at årets udstillerfelt kommer til at 

vise lige så mange forskellige møbler, 

som der er udstillere på ”Min 30 års 

fødselsdag”. Møblet er så at sige frit, 

og der kan fabuleres vidt og bredt over 

begreber, materialer, farver og idéer. SE’s 

fundamentale koncept er dog stadig det 

samme: nemlig at skabe innovative og 

signaturstærke prototyper i et ikkekommercielt 

samarbejde mellem designer 

og producent. Gæsteudstillere er altid en 

fast del af SE’s årlige repertoire, for nye 

greb og friske øjne fornyer værkerne og 

skærper foreningens profil. Snedkernes 

Efterårsudstilling er under protektion af 

HKH Kronprins Frederik. 

- Præsentationer 

Jette Gemzøe – arbejdsproces/ 

trappeløbere 

Til 20. februar 2011 

Den danske væver Jette Gemzøe har 

udviklet og styret processen med 

fremstillingen af 110 m trappeløbere til 

museets fire smukke trapper. Løberne er 

håndvævede af syv danske vævere på Statens 

Værksteder for Kunst og Håndværk. 

Dette enestående projekt er gennemført 

for en bevilling fra Højesteretssagfører 

C.L. Davids Fond for Slægt og Venner. 

Udstillingen dokumenterer processen. 

Bibliotekets præsentation – Design 

kloden rundt 

Til 13. marts 2011 

Med udstillingen DESIGN KLODEN 

RUNDT synliggør museets Bibliotek 

sin nutidige og historiske spændvidde og 

den fornyelsesproces, der har fundet sted 

i 2010 på hele bibliotekets aktivitetsfelt: 

fra ’globale’ nyprioriteringer inden for 

bogkøbet over styrkelse af kommunikationen 

til den nutidige dokumentation af 

dansk design. 

Hjerte hjerte – væveren Anne- 

Marie Egemose 

4. marts – 8. maj 2011 

I 24 miniaturetekstiler bevæger tekstilkunstneren 

Anne Marie Egemose sig 

mellem det filosofiske, det poetiske og 

det banale. Anne Marie Egemose blander 

kendte og egne væveteknikker i de ofte 

rumlige tekstiler, alle holdt i en stringent, 

koloristisk farveskala. 

Mexicansk kunsthåndværk 

25. marts – 12. juni 2011 

Udstillingen bygger på forfatteren, 

grafikeren og rejselederen Mikael Wittes 

private samling. For Nyhavn Rejser har 

han ledt mange danskere rundt i Mexico 

og mødet med kunsthåndværkere har 

givet mageløse oplevelser. I forbindelse 

med udstillingen udgives bogen, 

KUNSTHÅNDVÆRK I MEXICO på 

Forlaget Klim 

Årets bedste bogarbejder 

20. maj – 19. juni 2011 

Designmuseum Danmark har hvert 

forår dannet rammen om udstillingen 

Årets Bedste Bogarbejde, der viser særligt 

fremragende design fra det sidste års 

produktion udvalgt fra forskellige kategorier: 

Kunstbøger, børnebøger, bogbind 

etc. Blandt de udvalgte værker kåres 

årets smukkeste bog, hvor samspillet 

imellem det æstetiske og funktionelle er 

i særklasse. 

Kunsthåndværkerprisen 

23. juni- 7. august 2011 

Kunsthåndværkerprisen af 1879 har været 

uddelt i 131 år. Kunsthåndværk, der 

indsendes til bedømmelse, bliver fordelt 

i fem kategorier: Glas, keramik, tekstil, 

metal (smykker og lignende) og diverse 

(for eksempel kollager og håndindbundne 

bøger). Prisvinderne får overrakt 

en medalje (sølv- eller bronzemedalje) 

ved den årlige medaljeoverrækkelse, der 

finder sted på Københavns Rådhus og 

de præmierede kunsthåndværk bliver 

efterfølgende udstillet i museet. 

Institut for Ædelmetal 

23. juni- 7. august 2011 

Afgangsprojekter i smykkekunst fra Institut 

for Ædelmetal udstilles i perioden 24. 

juni – 7. august 2011. 

Nyuddannede designere giver deres 

deres bud på sjove, alvorlige, poetiske, 

filosofiske, fortællende eller vilde smykker. 

Smykkerne overrasker og afsøger 

nye områder som åbner op for et væld af 

materialer og ideer. 

De udstillende kunstnere er: 

Hannah Maj Kragh Bagge 

Anna-Maria Barse 

Emil Damgaard 

Anna Furrer 

Birgitte Holmsteen 

Birgitte Ladegaard 

James Stoklund 

Udstillingsarkitekter: Pulsk Ravn og Mette 

Kit Jensen i samarbejde med vejleder 

Paul K. Schäfer. 

Kunstforeningen af 14. august 

12. august -11. september 2011 

Kunstforeningen af 14. august udstiller 

årets indkøb. 

Per Kirkeby – Bebop bogomslag 

16. september – 27. november 2011 

Siden forlagets start i 2000 har kunstneren 

Per Kirkeby udformet omslag til 

Forlaget Bebops udgivelser af udenlandsk 

poesi i oversættelser og til genudgivelser 

af danske digtsamlinger. 

I rammer, designet af Per Kirkeby selv, 

præsenterer udstillingen en betydelig del 

af kunstnerens bogkunst: alle de ca. 50 

omslagsoriginaler Kirkeby har leveret til 

forlaget. Udstillingen tilrettelægges i samarbejde 

med forfatteren og forlagslederen 

Asger Schnack, og Per Kirkeby udformer 

udstillingsplakaten. 

Designed by Ando 

25. november 2011 – 19. februar 2012 

Den verdensberømte japanske arkitekt 

Tadao Ando fylder 70 år i 2011. I den 

anledning vises ca. 45 bøger om hans 

arkitektur, signerede og med originaltegninger 

af ham selv. Nogle tegninger svarer 

til udførte bygninger andre til endnu 

ikke udførte projekter. Bøgerne giver et 

blik ind i Andos værksted og siger lidt 

om hans arbejdsgang og kunstneriske 

gemyt. 

DOTS 

2. december 2011 – 12. februar 2012 

Tekstilkunstneren Dorte Østergaard 

Jakobsen har igennem flere år arbejdet 

med at kombinere lys og mønstre. På 

udstillingen viser hun akrylpaneler med 

slyngede prikmønstre boret direkte i 

akrylen. LED lys er fræset ind i siderne 

af panelerne, så prikmønstret fremstår 

lysende. Panelerne er en smuk og 

anderledes lyskilde, udsmykning eller 

rumdeler. 

Juletræ – ICONSTRUCTED CHRI- 

STMAS 

2. – 30. december 2011 

Juletræ og særudstilling vises i museets 

forhal samt udstillingsrummene foran 

butikken. 

ICONSTRUCTED CHRISTMAS er 

et samarbejde mellem Designmuseum 

Danmark to nyuddannede designere fra 

Det Kongelige Danske Kunstakademis 

Designskole, Malene Stilling og Mine 

Neumann. 

ICONSTRUCTED CHRISTMAS blev 

oprindeligt skabt i forbindelse med en 

udstilling på den danske ambassade i 

Washington DC i 2010. Her arbejdede 

de to unge designere med at nyfortolke 

danske møbelklassikere fra 50’erne 

og 60’erne. Projektet er en hyldest til 

moderne dansk design og arkitektur 

skabt i perioden, hvor arkitekten Vilhelm 

Lauritzen opførte den danske ambassade 

i Washington DC (1960). 

I 2011 blev to permanente særudstillinger 

etableret i museet: 

Webmuseum og INDEX: Design to 

improve life. 

49

50 

Fra udstillingen Poul Kjærholm: Modeller, skitser og møbler 

51

52 

Halssmykket, Moulin Rouge, er skabt af Kasia Gasparski i 2010 og 

erhvervet til Designmuseets samling i 2011. 

Erhvervelser - 

I 2011 erhvervede Designmuseum Danmark 219 genstande. 

Blandt disse var en række større samlinger, der dækker alle museets 

mangeartede indsamlingsområder. Dansk design – et af museets 

hovedsatsningsområder – er nu øget med vigtige erhvervelser, der 

dækker flere temaer og perioder i dansk designhistorie. 

Poul Kjærholms arbejder (skitser, 

modeller og værker) er fremover 

fyldigt dokumenteret i Designmuseum 

Danmarks samlinger takket være familien 

og Hermod Lannungs Museumsfond. 

Enken efter overarkitekt for DSB, Jens 

Nielsen, har doneret en lang række 

modeller og tegninger, der er med til 

at kaste lys over denne tidlige periode i 

dansk industrielt design. Jens Nielsen var 

blandt de første der blev uddannet på 

akademiet under professor Erik Herløw, 

i 1966. Halskov og Dalsgaard, Cecilie 

Manz og MUUTO er ligeledes blevet 

grundigt repræsenteret, både i genstande 

og tegninger, takket være flotte donationer 

fra designerne selv. 

Museets Tekstil- og dragtsamling fik 

en generøs donation af britiske efterkrigstekstiler 

fra Galleriet Francesca 

Galloway. Samlingen på 15 stykker 

repræsenterer det bedste af britiske 

tekstiler fra perioden efter 1945. Blandt 

designerne er Lucienne Day, Linda Harper 

og Evelyn Redgrave. En anden vigtig 

donation til Tekstil- og dragtsamlingen er 

en perlebroderet kjole fra 1925-1927. 

Til en tidligere udstilling hvor danske 

studerende fra Danmarks Designskole 

gik i grafisk dialog med studerende ved 

Guangzhou Akademiet omkring udviklingen 

af håndlavede bøger, er der i 2011 

indgået 7 eksemplarer af disse unikke 

bøger, der var resultatet af den spændende 

proces. 

En gave fra Ny Carlsberg Fondet gav 

museet mulighed for at erhverve et betydeligt 

værk på smykkefronten. Halskæden 

”Moulin Rouge” af Kasia Gasparski 

repræsenter nutid dansk smykkekunst og 

forestiller teatrets grundplan og inventar 

og er inspireret af hele stemningen fra 

Moulin Rouge. 

53

54 

- Samlinger 

31/2011, Camilla Prasch, hvidt halssmykke 

32/2011, Patricia Tind, Sidsel Götke 

og Helen Clara Helmsley, halsmykke 

“Dollar rips” 

33/2011, Poul Kjærholm, ECK støbejerns 

gitter. 

34/2011, Poul Kjærholm, “PK 0” 

model, 1952. 


model, 1951. 

36a-c/2011, Poul Kjærholm, “Frisvinger 

stol” model i 3 dele, 1953. 

37 a-b/2011, Poul Kjærholm, “PK 0” 

to små modeller, 1952. 


model, ca.1951. 

39a-c/2011, Poul Kjærholm, tre 

frisvinger modeller en metal to gips. 

40/2011, Poul Kjærholm, model, 

spånflet sæde og ryg. 

41a-b/2011, Poul Kjærholm, model, 

stol i mørkt træ. 


chaiselong valnød. 


skalstol m sæde i to dele. 


skalstol, lænestol. 

45a-c/2011, Poul Kjærholm, model, 

marmorbord med metal askebæger. 


sofa. 

47a-h/2011, Poul Kjærholm, model, 

to stol til ophæng på væg med løse 

hynder. 

48a-b/2011, Poul Kjærholm, model. 

49/2011, Poul Kjærholm, lysestage 

i 33 dele. 

50/2011, Peder Rasmussen, skulptur, 

”Ude i skoven”, 2010, gave fra 

Birgit Pedersen 

51/2011, Cecilie Manz “Micado”, 

bord, gave fra designer og producenten 

Fredericia Furniture 

52a-u/2011, Cecilie Manz “Minima” 

drikkeglas, karafler og skåle m. låg, 

gave fra designer og producenten 

Holmegaard 

53a-e/2011, Cecilie Manz “Spectra”, 

2 vasesæt, gave fra designer og 

producenten Holmegaard 

54a-c/2011, Cecilie Manz “Simplicity” 

røgfarvet skåle og stor vase, 

gave fra designer og producenten 

Holmegaard 

55a-c/2011, Cecilie Manz “Caravaggio” 

pendel lamper, gave fra designer 

og producenten Lightyears 

56a-g/2011, Cecilie Manz “Minima” 

karafler og skåle m. låg, gave fra designer 

og producenten Holmegaard. 

57/2011, Poul Kjærholm, lille bog 

m. 2 prøver, 13 fotokort, 3 foldekort, 

folder m. løse 16 løse sider + oversigt. 

58/2011, Poul Kjærholm, Kennedy 

Memorial 11 fotokort og tegning i 

rulle. 

59/2011, Kasia Gasparski, halskæde 

“Moulin Rouge”, 2010, gave fra Ny 

Carlsbergfondet. 

60 – 90/2011 Tekstil. 

91/2011, kinesisk batteriradio fra 

Maotiden, gave fra Jens Bork. 

92a-f/2011, rejseæske til skopudsning 

med indhold, gave fra Jens 

Bork. 

93/2011, lille stol Liao dynastiet, 

gave fra Jens Bork. 

94/2011, Hans J. Wegner, stol “CH- 

25”, 1950. 

95/2011, Jasper Morrison, stol 

“Trattoria”. 

96/2011, Evald Nielsen lille sølvknap, 

gave fra Lotte Paludan. 

97/2011, Per Anoldi, stol “Zig Zag” 

,1988 , gave fra Dansk Møbelindustris 

Fond. 

98a-b/2011, skrivemaskine, ”Olivetti 

Studio 46”, gave fra Elisabeth 

Andersen. 

99a-b/2011, transportabel skrivemaskine, 

”Mercedes Prima”, gave fra 

Elisabeth Andersen. 

100a-h/2011, Poul Scott og Ann Linnemann 

, 4 kopper ”Landscape” og 

underkopper ”Garden”. 

101/2011, Mette M. Ørsted, keramisk 

fad, “Sandbund” 

102/2011, Piet Hein/Bruno Mathson/ 

AJ, bord, “Superelipsebord”. 

103/2011, Kare Bennicke, keramisk 

relief, ”City view”. 

104a-b/2011, Steffen Schmelling, 

”Junior KIM box”. 

105a-b/2011, Steffen Schmelling, 

”Teenage KIM box. 

106/2011, Gertrud Vasegaard, lille 

vase, gave fra Helle Lassen. 

107/2011, Gertrud Vasegaard, lille 

vase, gave fra Helle Lassen. 

108/2011, Michael Geertsen, porcelænsskulptur. 

109a-b/2011, Axel Salto, 2 trykplader, 

gave fra Kirsten Christensen. 

110/2011, “MaxiMat” foderautomat, 

gave fra CBD Design. 

111a-d/2011, Halskov & Dalsgaard, 

køkkenudstyr, “Fläckig”, gave fra 

designerne. 

112a-g/2011, Halskov & Dalsgaard, 

porcelænsstel, gave fra designerne. 

113/2011, Halskov & Dalsgaard , 

kuffert, “ServiceCase”, gave fra 

designerne. 

114/2011, Halskov & Dalsgaard, 

værktøjskasse, “Carry-Lite”, gave 

fra designerne. 

115/2011, Halskov & Dalsgaard, 

metalkurv, “Embrace”, gave 

fra designerne. 

117/2011, Halskov & Dalsgaard 

dørgreb, gave fra designerne 

118a-i/2011, Halskov & Dalsgaard, 

pilledispenser, “Medinizer”, gave fra 

designerne 

119a-h/2011, Halskov & Dalsgaard, 

pilledispenser, “Mininizer”, gave fra 

designerne 

120/2011, Jens Nielsen , stol for 

DSB, gave fra enken efter Jens 

Nielsen 

121/2011, Jens Nielsen, model af 

transformator – afgangsprojekt, 

gave fra enken efter Jens Nielsen 

122/2011, faxmaskine, “Olivetti OFX 

325”, gave fra Thora Fisker 

123/2011, Jacob Jensen, bordtelefon, 

“76 E”, gave fra Christian Holmsted 

Olesen 

124a-c/2011, Jacob Jensen, radio, 

“Beomaster 1200”, 2 højttalere, 

“Beovox 2702” 

125/2011, Anders Smith, arbejdslampe, 

“Goliath 250+”, gave fra 

designer og producenten JO-EL 

126/2011, Anders Smith, arbejdslampe, 

“Goliath 100”, gave fra 

designer og producenten JO-EL 

127/2011, Jens Nielsen, model 

IC3 tog, gave fra enken efter Jens 

Nielsen 

128a-c/2011, støvsuger, 2008, gave 

fra producenten Nielfisk 

129/2011, kontakter, “LH Fuga”, 

opsat på plade af Jasper Morrison, 

gave fra producenten Lauritz 

Knudsen 

130/2011, Søren Ulrik Pedersen, stol, 

“Suppose”, gave fra designeren 

131/2011, Piet Hein, stålbakker, gave 

fra producenten Piet Hein Design 

132/2011, Mads Quistgaard, stort 

vægur for Banedanmark, gave fra 

designeren 

133/2011, Pelikan design, stol, “Café 

stol”, gave fra Niels Gammelgaard 

134a-b/2011, Halskov & Dalsgaard, 

isske, “Charm”, gave fra designerne 

135/2011, æggedeler, “Charm”, gave 

fra designerne 


tragt, “Charm”, gave fra designerne 


tragt, “Charm”, gave fra designerne 

138/2011, Halskov & Dalsgaard, sutteflaskeholder, 

gave fra designerne 

139/2011, Axel Salto, bog, ”Salto- 

Papir”, gave fra Holbæk Museum 

140/2011, Finn Juhl, bakke, gave fra 

Anne Fabricius 

141a-g/211, J. M. Ørskov, bestik, 

gave fra Anne Fabricius 

142/2011, J&J Krohn(prod.), dampbøjet 

stol, gave fra Kirsten Lund 

143/2011, Ole Gerløv-Knudsen, stol, 

“Spandestol”, gave fra enken 

144a-b/2011, tennisketcher med 

holder, “Slazinger”, gave fra Michael 

von Essen 

145a-c/2011, tallerkener, Wedgwood, 

gave fra Tobias Fischer-Hansen 

146/2011, kinesisk hovedpude i 

porcelæn, gave fra G. Kabell 

147/2011, Henning Andreasen , 

telefonmedhør ,”F 78”, gave fra 

Jens Bork 

148a-b/2011, Jacob Wagner, kander, 

“Flow”, gave fra producenten Muuto 

149a-b/2011, Harri Koskinen, lampe, 

“Cosy”, gave fra producenten Muuto 

150a-b/2011, Harri Koskinen, lampe, 

“Cosy”, gave fra producenten Muuto 

151/2011, Norway Says, karaffel, 

“I’m Boo”, gave fra producenten 

Muuto 

152a-c/2011, Norway Says , drikkeglas, 

“Same but different”, gave 

fra producenten Muuto 

153/21011, Ole Jensen, skål, “Vitamin 

container”, gave fra producenten 

Muuto 

154a-b/2011, Ole Jensen, æggebæger, 

“Egg cup”, gave fra producenten 

Muuto 

155a-c/2011, Norway Says, salt- og 

peberkværn, “Plus”, gave fra producenten 

Muuto 

156a-b/2011, Matti Klenell, vase, 

“Four”, gave fra producenten Muuto 

157/2011, TAF Architects, lampe, 

“Wood lamp”, gave fra producenten 

Muuto 

158/2011, regnemaskine, “Original 

Odhner”, gave fra Gorgen Zander 

159/2011, Jacob Jensen Design, 

radio, “Tangent Fjord”, gave fra 

Timothy Jensen 

160/2011, Bente Skjøttgaard, skulptur, 

“Macro Cubes” 

161/2011, Laust Balsgaard, stentøjsmodel, 

gave fra kunstneren 

162/2011, Laust Balsgaard, stok, 

gave fra kunstneren 

163/2011, Stok/målepind 

164/2011, Georg Jensen Sølv A/S. 

Kasse med samling af smykkemodeller 

380 stk. gibsafstøbninger, gave 

fra Georg Jensen 

201a-b/2011, model af Kenwood 

køkkenmaskine, gave fra CBD 

Design 

202a-b/2011, model af Grundfoss 

pumpe, gave fra CBD Design 

203/2011, model af telefon, gave fra 

CBD Design 

204/2011, model af telefon, gave fra 

CBD Design 

205/2011, cykelbagagebærer , gave 

fra CBD Design 

204/2011, model af Falcks førstehjælpskasse, 

gave fra CBD Design 

206/2011, ”Calffeeder”, gave fra CBD 

Design 

207/2011, radio, danske tekster 

ca.1928-29, gave fra enken efter 

designer Jens Nielsen 

208/2011, sølvrangle, gave fra 

Johannes Fredriksen 

209/2011, Imac skærm, gave fra 

Maja Honore og Martin Christiansen 

210/2011, Imac tårn, gave fra Maja 

Honore og Martin Christiansen 

211/2011, Imac mus, gave fra Maja 

Honore og Martin Christiansen 

212a-b/2011, unika bogbind, “Maculaturalia” 

1922, gave fra Det Kgl. 

Bibliotek 

213/2011, Chen Mu Yu & Louise Aakerman 

Nielsen , bog, “Book Bounce 

4”, gave fra kunstnerne 

214/2011, Aiko & Sofie Hannibal , 

bog, “Book Bounce 11”, gave fra 

kunstnerne 

215/2011, Louise Ryberg & Sea 

Turtle , bog, ”Book Bounce 15”, gave 

fra kunstnerne 

216/2011, Wind & Leon Sloth, 

bog, “Book Bounce 16”, gave fra 

kunstnerne 

217/2011, Grassi & Nanna Hvass 

, bog, “Book Bounce 23”, gave fra 

kunstnerne 

218/2011, JiJi & Kristoffer Holmlund 

Kjærskov , bog, “Book Bounce 25”, 

gave fra kunstnerne 

219/2011, bog, “Book Bounce”, gave 

fra kunstnerne 

- Tekstil- og dragtsamlingen 

1/2011, perlebroderet kjole, 1925-27, 

gave fra Cai Schat Behrend 

2a-b/2011, lang lyseblå kjole med 

hvide besætninger med tilhørende 

bolero, 1930’erne, gave fra Cai Schat 

Behrend 

3a-c/2011, brudeslør med løse 

ærmer I sølvstof, ca. 1935, gave fra 

Cai Schat Behrend 

4a-b/2011, stribet jakke og bukser, 

Dranella, 1989, gave fra Anne 

Damgaard 

5a-b/2011, cowboyspencer med 

t-shirt, Dranella, 1974, gave fra Anne 

Damgaard 

6/2011, lilla maxi-nederdel, Dranella, 

begyndelsen af 1970’erne, 

gave fra Anne Damgaard 

7a-b/2011fløjsbukser med hvid 

slipover, Dranella, 1970’erne, gave 

fra Anne Damgaard 

8a-c/2011, Lyslilla sæt, bukser og 

bluse, Dranella, 1984, gave fra Anne 

Damgaard 

9/2011, blomstret skjorte, Dranella, 

omkring 1980, gave fra Anne Damgaard 

10/2011, sorte ridebukser, Dranella, 

1990’erne, gave fra Anne Damgaard 

11/2011, grønne ridebukser, 

Dranella, 1990’erne, gave fra Anne 

Damgaard 

12a-b/2011, nålestribet jakke og 

nederdel, Dranella, 1990, gave fra 

Anne Damgaard 

13/2011, sort lynlåsfrakke, Dranella, 

1990, gave fra Anne Damgaard 

14/2011, blå bomuldskjole med stoftryk, 

gave fra Grete Ehs Østergaard 

15/2011, stråhat med sort netslør, 

Fonnesbech, 1950’erne, gave fra 

Vibeke Lassen-Nielsen 

16/2011, æggeskalsfarvet uld-gabardine-frakke, 

Hobson, 1960’erne, 

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 

17a-b/2011, gul barnefrakke i kippervævet 

uld, Maison de Bonneterie, 

Amsterdam, 1941-42, gave fra 


18/2011, gul viyella-pigekjole med 

smocksyning og lille krave, Maison 

de Bonneterie, Amsterdam, 1941-42, 


19a-b/2011, viyella-pigekjole i rød og 

blå tern med krave, Maison de Bonneterie, 

Amsterdam, 1945-62, gave 

fra Vibeke Lassen-Nielsen 

20/2011, gulternet viyellakjole med 

kulørt smocksyning, Maison de Bonneterie, 

Amsterdam, 1945-46, gave 


21/2011, lille børnetyrolerslag, Ein 

Tosmann modell, 1968-69, gave fra 


22/2011, grå uldfrakke til barn, 1970- 

71, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 

23a-b/2011, jumpsuit med jakke, 

model Bee Cee, 1980, gave fra 


24a-d/2011, guldsko, hofskomager 

H.C. Dahl’s EFTF. i original æske, 


25/2011, lille ungarsk barnekjole 

med broderi, 1930’erne, gave fra 


26a-c/2011, dukketøj, skjorte, 

livstykke og ble, gave fra Vibeke 

Lassen-Nielsen 

27/2011, fichu i sort tyl, ca. 1910, 


28/2011, hvid batistskjorte med læg 

og broderi til dreng, gave fra Vibeke 


29ab/2011, hverdagskjole i bomuldsvoile 

med trykte blomster og lavendelfarvede 

flæser og bælte, 1926, 


30/2011, orange silkechiffonkjole 

med trykt mønster, 1920’erne, gave 


60a-b/2011, rosa chemise og underbenklæder, 

silke med blonder, 1920- 

28, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 

61/2011, rosa natbluse i crepe de 

chine, gave fra Vibeke Lassen- 

Nielsen 

62a-b/2011, ternet pigekjole I 

bomuld med smocksyning og bælte, 

Maison de Bonneterie, Amsterdam, 

1949-50, gave fra Vibeke Lassen- 

Nielsen 

63a-b/2011, sort overdel, snøret i 

ryggen, volanter, ca. 1860, gave fra 


64/2011, hvid pigekjole med broderet 

bærestykke, blå kant forneden samt 

bindebånd, 1930’erne, gave fra 


65/2011, rosa pigebomuldskjole med 

hvide striber og lyseblå smocksyning, 

1950’erne, gave fra Vibeke 


66a-b/2011, undertrøje og underbenklæder, 

tricot i charmeuse 

med blonder, 1941, gave fra Vibeke 


67/2011, hvidt herre-silkegeorgettetørklæde 

til kjole og hvidt, 1930’erne, 


68/2011, aftentaske, 1941, gave fra 


69/2011, lille hvidt forklæde, gave fra 


70a-l/2011, matrossæt til dreng, 12 

dele, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 

71a-p/2011, 16 kollektionsark med 

stofprøver, Christian Dior, 1963, gave 


72/2011, stofbane, ‘Calyx’, design 

Lucienne Day, gave fra Francesca 

Galloway 

73a-b/2011, stofbane og ekstra 

stykke, ‘Mobiles’, design Marian 

Mahler, gave fra Francesca Galloway 

74/2011, stofstykke, ‘Frames and 

Pebbles’, design Jacqueline Groog, 

gave fra Francesca Galloway 

75/2011, stofbane, ‘Mobile’, design 

June Lyons, gave fra Francesca 

Galloway 

76/2011, stofbane, ‘Mirage’, design 

Young Liberty, gave fra Francesca 

Galloway 

77/2011, stofbane, ‘Herb Antony, 

design Lucienne Day, gave fra Francesca 

Galloway 

78/2011, stofbane, ‘Weald’, design 

Edinburgh Weavers, gave fra Francesca 

Galloway 

79a-b/2011, stofbane og ekstra 

stykke, ‘Stones of Bath’, design John 

Piper, gave fra Francesca Galloway 

80/2011, stofbane, ‘Kernoo’, design 

Victor Vasarely, gave fra Francesca 

Galloway 

81/2011, stofbane, ‘Shape’, design 

Shirley Craven, gave fra Francesca 

Galloway 

82/2011, stofbane, ‘Mandarin’, 

design Linda Harper, gave fra Francesca 

Galloway 

83/2011, stofbane, ‘Volution’, design 

Peter Hall, gave fra Francesca 

Galloway 

84/2011, stofbane, ‘Galleria’, design 

Barbara Brown, gave fra Francesca 

Galloway 

85/2011, stofbane, ‘Graphic 4’, 

design Conran Fabrics, gave fra 

Francesca Galloway 

86/2011, stofbane, ‘Cascade’, design 

Evelyn Redgrave, gave fra Francesca 

Galloway 

87/2011, rød ‘lappe’-kjole, design 

Margit Brandt, gave fra Vibeke Lyngholt 

gennem Birgitte Hiul 

88a-b/2011, rødgardistuniform og 

taske, gave fra Jens Bork 

89a-b/2011, jacquard-vævede påsyningsmærker, 

Mao og Marx, gave fra 

Jens Bork 

90/2011, naturfarvet råsilkekjole, 

design Margit Brandt for Tage Vanggaard, 

gave fra Ida Munk 

165/2011, stofprøve, ‘Kavi’, design 

Karen Schrader, a Grautex Fabric, 

erhvervet af museet 

166/2011, stofbane, ‘Dunhammer’, 

design Arne Jacobsen, a Grautex 

Fabric, erhvervet af museet 

167/2011, stofbane, ’Soulage’, design 

Børge Glahn, L.F. Foght, erhvervet 

af museet 

168/2011, stofbane, ’Guldfasan’, design 

Axel Salto, L.F. Foght, erhvervet 

af museet 

169/2011, stofbane, ’Frugthaven’, 

design Bent Karlby, erhvervet af 

museet 

55

56 

Virksomhedsoplysninger 

- 

Bestyrelse og repræsentantskab 

Bestyrelsen for Designmuseum Danmark 

Formand: Direktør Flemming Lindeløv 

Næstformand: Advokat Per Magid 

Adm. direktør Pia Bech Mathiesen 

Direktør Kjeld von Folsach 

Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen 

Malermester Klaus Bonde Larsen 

Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant 

Repræsentantskabet for Designmuseum Danmark. 

Formand: Direktør Flemming Lindeløv, udpeget af DI 

Næstformand: Advokat Per Magid, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner 

Direktør Johan Adam Linneballe, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner 

Direktør Kjeld von Folsach, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling 

Adm. direktør Jacob Holm, udpeget af DI 

Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen, udpeget af DI 

Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner 

Malermester Klaus Bonde Larsen, udpeget af Håndværksrådet 

Civilingeniør Ole Lachmann, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner 

Adm. direktør Pia Bech Mathiesen, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling 

Direktør Anne-Marie Mærkedahl, udpeget af Håndværksrådet 

Dr.med. Ole Thage, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner 

Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant 

Bibliotekar Sanne Scharff, medarbejderrepræsentant 

Direktør Asger Høeg, ekstraordinært medlem udpeget af Repræsentantskabet 

Revision: Deloitte – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Arkitektbistand: Bornebusch – Arkitekter A/S 

Tilsynsførende: arkitekt Michael Jørgensen, MAA 

Årsresultat 


Designmuseet modtager statstilskud i henhold til ”Lov om museer mv.” § 16 

Indtægter 

Tilskud fra staten 16.518.962 

Entreindtægter 2.247.956 

Driftstilskud fra fonde og private 476.773 

Diverse indtægter 2.629.843 

Ikke offentlige tilskud 10.701.028 

Omsætning, museumsbutik 1.395.927 

Indtægt ejendom 3.502.351 

Indtægter i alt 37.472.840 

Udgifter 

Personale -12.612.813 

Ejendomsskat -91.855 

Driftsudgifter ejendomme - 4.105.939 

Samlingernes forvaltning - 1.301.098 

Undersøgelser og erhvervelser -2.483.420 

Udstilling og markedsføring - 2.488.581 

Andre aktiviteter og markedsføring - 9.932.128 

Administration -1.413.760 

Entré - 13.011 

Vareforbrug og lønomkostninger m.v., museumsbutik -1.515.719 

Udgifter i alt -35.958.324 

Renter 

Renteindtægter 43.274 

Renteudgifter -3.221 

Renter (netto) 40.053 

Årets resultat, overskud 1.554.569 

Årets overskud på kr. 1.554.569 anvendes til dækning af tidligere års underskud, der pr. 1. januar 2011 var på i alt kr. 

2.169.280. Tidligere års underskud andrager herefter kr. 614.711 pr. 1. januar 2012. 

57

58 

Museumsstatistik 


- Besøgstal 

Besøgende 2009 2010 2011 

Voksne og grupper 26.333 21.739 18.804 

Copenhagen Card 2.357 3.338 3.455 

Studerende og pens. 8.210 9.000 11.292 

Fri entré inkl. onsdag 26.118 26.520 24.173 

Besøgende til bib. 4.983 5.631 5.399 

Besøgende i alt 68.001 66.228 63.123 

- Bibliotekets udlån 

Samlet udlån 2010 

Bøger, tidsskrifter m.m. 22.523 

Heraf udgjorde 

Fjernlån 1.636 

Læsesal 17.363 

Antal besøgende 5.631 

Beholdning af bøger, pjecer, tss. 199.235 

Tilvækst af bøger, pjecer m.v. 1.789 

Beholdning af grafiske dokumenter 357.333 

Tilvækst 4.369 

Antal besøg på hjemmeside m.v. 132.054 

Heraf besøg på bibliotekets onlinekatalog 24.102 

Heraf besøg på Furnitureindex 83.768 

- Website 

På www.designmuseum.dk har i 2011 haft 159.190 besøg, 

552.663 sidevisninger og 103.865 absolut entydige besøgende. 

www.designprocessen.dk blev besøgt af 46.000 webbrugere 

www.furnitureindex.dk havde 92.651 besøg 

- Undervisning 

I alt 3.462 elever i folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, mellemlange og 

videregående uddannelser modtog undervisning på museet i 2011. 

- Omvisninger 

Søndagsomvisninger og omvisninger til private: 1.743 personer har gennem 

året deltaget i museets udbudte omvisninger. 

Designmuseets 

Venner 2011 - 

Museets Venner siden 1910 

Selskabet Designmuseets Venner (tidligere Selskabet 

Kunstindustrimuseets Venner) er stiftet i 1910 og har til formål 

at støtte museet, dets samlinger og dets virke. Ny formand for 

Vennerne, Johan Adam Linneballe, opsummerer årets begivenheder. 

Året i hovedtræk 

På et bestyrelsesseminar i september blev 

der arbejdet med nye visioner for selskabet, 

herunder en ny samarbejdsplan med 

museet. 

Blandt foreningens arrangementer i 2011 

kan nævnes: 

Grønnegårdsteatrets forestilling Henrik 

og Pernille i august. 

Et velbesøgt julemøde, hvor museumsinspektør 

Jørgen Hein fortalte levende om 

Rosenborg - Rigets skatkam-mer. 

Fhv. leder af Designmuseum Danmarks 

tekstilsamling Charlotte Paludan holdt 

i september et gå-hjem-foredrag, som 

oplæg til en veltilrettelagt tur til Lyon 

den 29.09-3.10. 

I september fik 39 Venner, under kyndig 

ledelse af fhv. formand Ole Thage, en 

dejlig oplevelse i smukt fransk efterårsvejr. 

På programmet var bl.a. besøg 

ved byens silkeindustrier og spændende 

museer, samt gode madop-levelser i 

Poul Bocuses hjemby. Det blev en flot 

afslutning på et vægtigt formandskab – 

specielt med en stor indsats i Vennernes 

jubilæumsår 2010. Ole Thage valgte at 

trække sig efter knap 3 år på posten. 

Den 11. oktober blev næstformand 

Johan Adam Linneballe ved et ekstraordinært 

bestyrelsesmøde enstemmigt valgt 

som ny formand, og den 11. november 

blev Bodil Busk Laursen og Mogens 

Bencard udnævnt til æres-medlemmer, 

som tak for deres mangeårige store og inspirerende 

deltagelse i Vennernes arbejde. 

Før jul blev forårets mange oplevelser 

programsat af et nyt og dynamisk arrangementsudvalg. 

Selskabet har hele året bevaret sit gamle 

navn, Selskabet Kunstindustrimuseets 

Venner, men som planlagt blev dette 

ændret til Designmuseets Venner på generalforsamlingen 

i 2012. Så vi fremover 

vil fremstå med samord-nede navne, 

og derfor bedre vil kunne støtte op om 

museet, dets samlinger og dets virke, 

med nye spændende arrangementer og 

relevante gaver. 

59

60 

Medarbejdere - 

- Ledelse 

Bodil Busk Laursen, direktør, fratrådt 31. maj 

Anne-Louise Sommer, direktør, ansat fra 1. september 

- Samlinger og formidling 

Charlotte Malte, registrator, på forældreorlov til 15. marts 

Christian Holmsted Olesen, museumsinspektør, 20. årh.s design og møbelkunst 

Kirsten Toftegaard, museumsinspektør, leder af Tekstil- og Dragtsamlingen 

Kirsten Rotbøll Lassen, udvikler af undervisning, fratrådt 31. maj * 

Mine Anne Sofie Neumann, udstillingsarkitekt, 11. november til 5. december* 

Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef 

Peniila Anastasia Laviolette, registrator, barselsvikar deltid fra 1. januar til 30. juni 

Rikke Rosenberg, leder af Undervisningsafdelingen, stillingen er samfinansieret med Skoletjenesten, Københavns kommune 

Ulla Houkjær, museumsinspektør, ældre samling 

Anne Kathrine Bastrup, underviser, omviser, deltid 

Anette Sophie Fuglsang, underviser, omviser, deltid 

Annette Gundelach, underviser, omviser, deltid 

Christina Himmelev Carlsen, underviser, omviser, deltid 

Gisela Kruse Rønnov, underviser, omviser, deltid 

Gitte Jungersen, underviser, omviser, deltid 

Helle Birgit Laustsen, underviser, omviser, deltid 

Projektansættelse 

Marie Riegels Melchior, forskningsstipendiat, ansat 1. februar 

Museumsbutikken 

Ann-Christine Rørvang, daglig leder, på barsel fra 1. januar til 31. december 

Anders Henk, daglig leder, barselsvikar 1. januar til 31. december, deltid 

Annette Gundelach, daglig leder, barselvikar 1. januar til 31. december, deltid 

Caroline Marie Conzelmann, butiksmedarbejder, deltid 

Gisela Kruse Rønnow, butiksmedarbejder, deltid 

Ida Wieth-Knudsen, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt 1. marts 

Marie Junia Fly Käszner, butiksmedarbejder, deltid, tiltrådt 1. september 

- Biblioteket, Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen 

Ledelse 

Lars Dybdahl, bibliotekschef 

Bogsamling 

Anja Lollesgaard, bibliotekar 

Ellen Bangsbo, biblioteksmedhjælp, deltid, 31. januar til 25. februar* 

Jytte Johansen, bibliotekar, deltid, fratrådt 1. marts 

Malene Dybbøl, bibliotekar, 28. marts til 25. april* 

Nils Frederiksen, bibliotekar 

Peter Querling Jacobsen, biblioteksbetjent 

Sara Fruelund, bibliotekar, deltid, tiltrådt 15. marts 

Sara Thetmark, bibliotekar, deltid 15. marts til 30. september 

Susanne Scharff, bibliotekar, deltid 

Søren Nordhausen, biblioteksmedhjælp, tiltrådt 19. december* 

Arkiv for Dansk Design, Furnitureindex og grafiske specialsamlinger 

Anne Kristine Skjelbo, Furnitureindex, deltid* 

Christina Collet Hvolgaard Sørensen, bibliotekar, også tilknyttet Bogsamlingen 

Plakatsamlingen 

Tatiana Lodishensky, filolog, deltid* 

Projektansættelse 

Christine Rosenlund, magister, deltid, 2. maj til 12. august 

Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, papirkonservator, deltid, 1. januar til 14. oktober. 

- Drift og administration 

Benjamin Bjerre Olesen, IT-medarbejder, deltid, ansat fra 14. marts 

Boris Hagelskjær Jensen, museumshåndværker 

Dorthe Glad, rengøringsassistent, deltid 

Hans Nørgaard, museumsbetjent 

Henriette Falkenberg Andreasen, sekretariat 

Jette Nedergaard, bogholder 

Kasper Hedegaard, IT-medarbejder, deltid 

Kirsten Petersen, rengøringsassistent 

Mads Bengtson, konduktør, fratrådt 1. maj * 

Michael Ehlers Pedersen, sanitør, deltid 

Morten Iversen, IT-medarbejder, deltid, 

Poul-Erik Mortensen, regnskabschef 

Rasmus Willy André Ramlau Vilmar, værkstedsassistent, deltid 22. august til 14. oktober* 

Thomas Bakke, museumsforvalter 

Thea Mottes, assistent 

Opsyn, deltid 

Allan Christiansen, Anders Henk, Birgith Chrisensen, Carolin Marie Conzelmann , fratrådt 1. december, Franz Tage Christensen, 

fratrådt 1. marts, Gisela Kruse Rønnov, Henrik Hansen, Ida Wieth-Knudsen, fratrådt 1. marts, Jørgen Fabricius Mogensen, 

Katrine Schmidt Jensen, ansat 5. juni, Kenn Roy Rasmussen, Lisbeth Piil Nielsen, Mads Bengtson, ansat 15. maj, Marie Junia Fly 

Käszner, ansat 1. september, Mette Kirk, Michael Ehlers Pedersen, Nina Flagsted Kvorning, ansat 11. november, Rasmus Cortsen. 

*Flexjob, jobtræning, puljejob, praktikanter, løntilskudsjob m.v. 

61

62 

- Medarbejdernes repræsentation i bestyrelser og udvalg samt deltagelse i 

kurser, seminarer mv. 

Anne-Louise 

Sommer 

Medlem af bestyrelserne for: 

Dansk Design Center (udpeget af Kulturministeriet, 

Forskningsministeriet og 

Undervisningsministeriet) 

Det Kongelige Danske Kunstakademis 

skoler for Arkitektur, Design og Konservering 

(udpeget af Kulturministeriet) 

Finn Juhl Institute (formand) 

Pris-komiteen for Torsten och Wanja 

Söderbergs Nordiska Designpris 

Den norske Ballethøyskole, Oslo 

Kulturcenteret Assistens 

Development Centre UMT / Udviklingscenter 

for Møbel og Træ 

Designmuseets Venner (tidligere Kunstindustrimuseets 

Venner) 

Medlem af: 

Dansk Designråd 

Kulturklubben i København 

Øvrige hverv: 

Editorial Advisory Board, Design and 

Culture, Berg journals 

Nordisk Kulturfond, sagkyndig inden for 

området arkitektur og design 

Redaktionsmedlem Årsskrift for Kirkegårdskultur 

Beskikket censor ved Københavns 

Universitet, Århus Universitet, Syddansk 

Universitet og Roskilde Universitet 

Vejleder ph.d.-studerende ved Kunstakademiets 

Designskole og Designskolen i 

Kolding 

Deltagelse i seminarer, konferencer og 

arrangementer 

Åbningstale på Trapholt ”Marcel 

Breuer – en gigant i det 20. årh.” d. 15. 

september 

Nordisk Kulturfond møde i Göteborg d. 

19.-20. september 

Researchtur til London med bestyrelsen 

for DevelopmentCentre UMT / Udviklingscenter 

for Møbel og Træ d. 21.-23. 

september 

Researchtur til Helsinki med Dansk 

Designråd d. 29.-30. september 

MOKO-seminar ”Sådan kommer du 

fremtiden i møde” på Kunstakademiets 

Designskole d. 26. oktober 

Researchtur til Brasilien med Regeringens 

Internationale Kulturpanel d. 

19.-27. november 

Kulturministeriets forskningsudvalgs årlige 

Bomholt-seminar på Nationalmuseet 

d. 1. december 

Christian 

Holmsted Olesen 

Medarbejderrepræsentant for Designmuseet 

i Det rådgivende forskningsudvalg 

for Statens Museum for Kunst, 

Danmarks Kunstbibliotek og Designmuseet 

Designmuseets repræsentant i Kulturarvens 

forskerskole 

Medlem af bestyrelsen for Designrådet 

Medarbejderrepræsentant i Designmuseeets 

bestyrelsen 

Medlem af kuratorgruppen for Webmuseum.dk 

Censor ved Syddansk Universitet i 

Designhistorie og Designledelse 

29 oktober – 1. november, Studietur 

med Designrådet til Finland, tema: 

designpolitik 

16. – 21 november, Studietur til New 

York med Wegners tegnestue, tema: 

Danish Modern i USA 

Undervisning og foredrag i og om 

samlinger 

Efterspørgslen på foredrag og undervisning 

i museets faste udstillinger og på 

magasiner om dansk designhistorie og 

møbelkunstens historie har været stor i 

2011. Studerende ved Danmarks Designskole, 

Arkitektskolen i Aarhus, Syddansk 

Universitet, Aalborg Universitet, 

Designskolen i Kolding og en række 

udenlandske og danske designforskere, 

journalister og erhvervsvirksomheder 

har deltaget i en række undervisnings- 

og omvisningsdage tilrettelagt at 

museets inspektører. 

Nils Frederiksen 

Deltaget i kunstportalen Arkades generalforsamling 

16.februar 2011 i Århus 

Lars Dybdahl 

Medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsens 

Erhvervsforskerudvalg, 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 

Udvikling 

Medlem af Det rådgivende forskningsudvalg 

ved Center for Designforskning, 

Kunstakademiets Arkitektskole 

Medlem af bestyrelsen for Knud V Engelhardts 

Mindelegat 

Medlem af Det kunstneriske Råd, Glasmuseet 

Ebeltoft 

Medlem af juryen for Kunsthåndværkermarkedet 

i Århus 2011 

Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg 

(SUSI) 

Censor ved de danske universiteter inden 

for design, kunsthistorie og Visuel Kultur 

Hæderspris 

I 2011 modtaget Albertsen Fondens nye 

hæderspris for formidling af kunsthåndværk 

og design 

Christina Collet 

Hvolgaard 

Deltaget i kurset Montering, håndtering 

og bevaring af papirgenstande (KEPkursus 

hos ODM) 

29. september 2011 

Tatiana 

Lodishensky 

Deltaget i kurset Dansk fonetik og udtalelære 

for udenlandske studerende, overbygningsniveau 

(Nina Møller Andersen), 

foråret 2011, Københavns Universitet 

Deltaget i Avanceret kursus i skriftlig 

dansk for udenlandske gæstestuderende, 

overbygningsniveau (Nina Møller Andersen), 

foråret og efteråret 2011, Københavns 

Universitet 

Anja Lollesgaard 

Censor ved IVA, Det informationsvidenskabelige 

Akademi (tidligere Danmarks 

Biblioteksskole) 

Sanne Scharff 

Medarbejderrepræsentant i Det danske 

Kunstindustrimuseums repræsentantskab 

Medlem af arbejdsgruppen for Den Nationale 

Kørselsordning (det interurbane 

lånesystem) 

Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg 

(SUSI) 

Tillidsmand for bibliotekargruppen 

Nikolina Olsen- 

Rule 

Har deltaget i følgegruppen i forbindelse 

med redesign af spørgeskema for Kulturstyrelsens 

(tidligere Kulturarvsstyrelsen) 

Nationale Brugerundersøgelse. 

Valgt ind i bestyrelsen i Museer i København, 

efterår 2011. 

Medstifter af netværk for kommunikationsmedarbejdere 

på museer- og kulturinstitutioner. 

Møde 2 gange årligt. Første 

møde blev afholdt på Designmuseum 

Danmark i foråret 2011. 

Deltog i Center for Kunst & Interkulturs 

(CKI) rundbordssamtale om publikumsudvikling. 

Rapport om publikumsudvikling: 

http://www.kunstoginterkultur.dk/2012/ 

pdf/Fra-guder-til-tjenere.pdf 

Ekstern lektor, sammen med leder af 

undervisningsafdelingen Rikke Rosenberg, 

i faget Kulturarv på Københavns 

Universitet (IKK), foråret 2011 

Medlem af Kulturnattens styregruppe. 

Kirsten Toftegaard 

Konferencer og workshops 

Workshop “Material Encounters of East 

India Trade 1600-1850”, Ashmolean 

Museum, Oxford, 1.-2. July 2011. Deltagelse 

med paper: “Encounters in textile 

patterns between East and West” 

Organisering af The 24th General 

Assembly of the Centre Internationale 

d’etudes des textiles anciens, afholdt på 

Designmuseum Danmark 2. oktober, og 

organisering af efterfølgende konference 

i samarbejde med Maj Ringgaard, Nationalmuseet: 

“Cultural Encounters in Textiles 

and dress between Northern Europe 

and the World” 3.-6. oktober 2011. 

Deltagelse i HERA møde og workshop, 

“Fashioning the Early Modern: Creativity 

and Innovation in Europe, 1500-1800”, 

7.-8. oktober 2011 i Århus. 

Konference “Public Wardrobe – Rethinking 

Dress and Fashion in Museums”, 

Nordiska museet, 10. – 11. november, 

2011, Stockholm. Deltagelse med paper 

“Clothes and textiles – two sides to the 

question”. 

Deltagelse i HERA møde og workshop, 

’Fashioning the Early Modern: Creativity 

and Innovation in Europe, 1500- 

1800’30. november – 3. december 2011 

i Stockholm. 

Faglige hverv 

Delegeret for Danmark i CIETA (Centre 

Internationale d’Études des Textiles 

Anciens). 

Associated partner i HERA-projektet: 

’Fashioning the Early Modern: Creativity 

and Innovation in Europe, 1500-1800’, 

medlem af external advisory board. 

Designmuseum Danmarks repræsentant 

i bestyrelsen for Textilskolen i Holte, 

Haandarbejdets Fremmes Skole. 

Medlem af Dragtpuljen. 

Medlem af Dragtpuljens arbejdsgruppe 

med støtte fra Kulturstyrelsen: 

Textilnet.dk 

Foredrag 

Foredrag på Kunstmuseet Trapholt, 27. 

april 2011, i forbindelse med udstillingen: 

’Walk on the wild side – Margit 

Brandt Modedesign 1965 – 1980. Titel 

på foredrag: ’Og i begyndelsen var the 

Beatles….. 

Ulla Houkjær 

Seminar deltagelse, KØS om kunst i det 

offentlige rum, 26/1 

Seminardeltagelse, Nationalmuseum i 

Stockholm, MASRELIEZ seminar, 22/2 

– 23/2 

Keramikstudiedag på Haderslev Museum 

i Ehlers Samling, 11/3 

Seminardeltagelse, Victoria & Albert 

Museum, London. English Ceramic 

Circle: seminar FIRE & FORM, om 

barokkens keramik, 26/3-29/3 

KUAS årsmøde for museerne i Nyborg 

med temaet: Museumslandskabet i forandring, 

27/4 – 28/4 

Kursusleder og oplægsholder ved keramikseminar 

og konference i København 

for internationale forskere, arrangeret af 

The French Porcelain Society, London. 

Oplæg på Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens 

Museum, Gisselfeld Slot, Ordrupgaard 

om dansk keramik, 5/5 – 8/5 

Helle Laustsen 

Udviklingsmedarbejder i undervisningsafdelingen, 

Helle Laustsen, deltog 

i og færdiggjorde Museumsunderviseruddannelsen 

under ODM. Uddannelsen 

giver viden og værktøjer til at opbygge, 

kvalitetssikre, drive og videreudvikle 

undervisning på museer. 

63

64 

Drift og 

administration - 

Museets regnskabsafdeling varetager en række funktioner, 

som er fælles for hele virksomheden, og dertil kommer 

administrationen af de mange projekter, som kommer 

til i årets løb. I samarbejde med ledelsen gennemføres 

sonderinger og undersøgelser, der har til formål at sikre 

den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer 

og en sikring af museets langsigtede økonomiske situation. 

Det er glædeligt, at det også i år er lykkedes at slutte 

regnskabet med et pænt overskud. 

Regnskab 

Museets administrative platform for 

økonomi og økonomistyring er Dynamics 

Navision 6.0. Systemet består af et 

finansmodul, kreditormodul, debitormodul 

samt et detailsalgsmodul, der 

omfatter billetsalg og museumsbutik med 

tilhørende lagerstyring. Dynamics Navision 

6.0 indeholder et salgs-/marketingsmodul, 

der giver mulighed for etablering 

af en klar snitflade og fælles platform for 

de opgaver, hvor økonomi og formidling 

smelter sammen. 

Administrative rutiner på finans- og 

regnskabsdelen forsøges løbende optimeret, 

således at de daglige rutiner og 

kontroller er så effektive og informative 

som muligt. Som en del af dette arbejde 

udføres ressourcekontrol og periodevis 

opfølgning på årets forventede driftsresultat. 

Museets årsregnskab disponeres, 

udarbejdes og opstilles af administrationen, 

hvorefter det lægges til godkendelse 

og påtegning hos museets eksterne 

revisor. 

Lov om økonomiske og administrative 

forhold for modtagere af driftstilskud fra 

Kulturministeriet, vedtaget af Folketinget 

den 21. december 2010, har igennem 

hele 2011 sat yderligere fokus på de 

administrative rutiner ved tilpasningen til 

de nye regnskabskrav. 

SLS – Statens Løn System 

Museets lønninger udbetales via statens 

lønsystem og følger de administrative 

retningslinier og regler inden for det 

statslige område. Via opkobling til 

Økonomistyrelsen inddaterer museet 

alle lønoplysninger og -data elektronisk. 

Hele papirflowet er blevet digitaliseret, 

herunder alle medarbejdernes lønsedler, 

der afleveres elektronisk i E-Boks.dk. 

Billetsalg og butiksregnskab 

Billetsystemet, der blev indført i december 

2009, har igennem hele 2011 

fungeret efter hensigten. Museets butik 

overgik i juni måned 2010 til stregkoder 

af alle varer. Det nye lagerstyringssystem 

har igennem 2011 opfyldt de forventede 

mulighed for en detaljeret økonomistyring 

og opfølgning af omsætningstal m.v. 

Ejendomsadministration og personaleadministrative 

opgaver hører ligeledes til 

museets regnskabsafdelings arbejdsområder. 

Redaktion: Anne-Louise Sommer, 

Nikolina Olsen-Rule ansv. 

Korrektur: Henriette Falkenberg Andreasen 

Design: Jarl Christian Axel Hansen 

Tryk: narayana press 

Alle fotos af taget af Pernille Klemp 

- undtagen følgende: 

s. 02: Emil Damgaard 

s. 10: Jarl Christian Axel Hansen 

s. 12: Hanne Fuglbjerg 

s. 20: Nils Frederiksen 

s. 22: Lars Gundersen 

s. 23: Stamers kontor 

s. 27: Marie Riegels Melchior (foto til højre) 

s. 29: Mette Mærsk 

s. 32: Sidsel Götke 

s. 41: Anne-Louise Sommer 

s. 46: Hanne Fulgbjerg 

s. 48: Stamers kontor 

s. 59: Jarl Christian Axel Hansen 

© 2012 

Designmuseum Danmark 

Bredgade 68 

1260 København K 

www.designmuseum.dk 

Denne folder er lavet i samarbejde 

med Arctic Paper

Årsberetning 2011 - Designmuseum Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?