generation-ung-dkd17
Journalistisk dækning af konferencen Den Kriminalpræventive Dag 2017. Temaet er Ungdomskriminalitet og hvordan vi bedst forebygger det. Konferencen er arrangeret af Det Kriminalpræventive Råd. Journalistisk dækning af konferencen Den Kriminalpræventive Dag 2017. Temaet er Ungdomskriminalitet og hvordan vi bedst forebygger det. Konferencen er arrangeret af Det Kriminalpræventive Råd.
PH.D-STIPENDIAT ANDREAS HAGEDORN KROGH, ROSKILDE UNI- VERSITET, HOLDT OPLÆG OM LOKALRÅD. BAGEFTER VAR DER PANELDEBAT MED POLITIKOMMISSÆR KUNO URBAN SØNDERBY JENSEN, SYDØSTJYLLANDS POLITI, SSP-KOORDINATOR JAN SNEJBJERG, SKIVE KOMMUNE OG UDVIKLINGSCHEF FRANCISCO ORTEGA, BOLIGSELSKABET SJÆLLAND.
del Del 41 - samarbejde højre og organisering Civilsamfundet mangler i lokalrådene DET ER ET PROBLEM, AT DE FLESTE LOKALRÅD KUN BESTÅR AF MEDLEMMER FRA POLITIET OG KOMMUNERNE. Siden 2007 har der været lokalråd i landets kommuner. Lokalrådene blev skabt i forbindelse med politireformen blandt andet for sikre, at de nye store politikredse ikke mistede kontakten til lokalsamfundet. Selvom det er oplagt for politiet og kommunerne at bruge lokalrådene til at inddrage boligselskaber, idrætsforeninger, handelstandsforeninger og andre repræsentanter fra civilsamfundet i den kriminalpræventive indsats, er det alligevel i de fleste kommuner udelukkende politifolk og kommunale medarbejdere, der sidder med i lokalrådene. Repræsentanter fra civilsamfundet mangler i lokalrådene, mener ph.d.-stipendiat Andreas Hagedorn Krogh, der har forsket i, hvordan lokalrådene fungerer. Store forskelle ”Da lokalrådene blev indført, var formålet blandt andet at sikre det brede samarbejde og inddragelse af lokalsamfundet. Men i de fleste kommuner er det ikke rigtig sket,” siger han. Hans forskning bygger blandt andet på feltstudier i tre kommuner i Midt- og Vestsjællands Politikreds, hvor han har set nærmere på, hvordan lokalrådene fungerer i praksis. Netop i Midt- og Vestsjællands Politikreds har man valgt at inddrage civilsamfundet i alle lokalråd. Der er dog alligevel forskel på, hvor meget civilsamfundet er på banen fra lokalråd til lokalråd. ”I de lokalråd, hvor det fungerer bedst, formår politi og kommune at facilitere idéskabende processer, som fører til, at der udvikles nye præventive løsninger. I de lokalråd, hvor det fungerer mindre godt, er politiet dagsordensættende og ordførende stort set hele vejen igennem. Det er ledelsen af lokalrådene, der gør forskellen mellem samarbejde og orientering,” siger forskeren. En god platform Det er landets politidirektører, der i samråd med kommunerne definerer lokalrådenes konkrete sammensætning, og Andreas Hagedorn Krogh peger på, at lovgivningen faktisk giver dem et stort råderum til selv at definere, hvad man lokalt vil bruge lokalrådene til. I forbindelse med sin forskning har han oplevet, hvordan lokalrådene i nogle kommuner bliver brugt som en rigtig god platform for samarbejde og netværksdannelse på tværs af myndigheder, forvaltninger, institutioner, foreninger og andre relevante interessenter i lokalsamfundet. ”Jeg vil anbefale, at man i politikredsene og i kommunerne genovervejer, hvad det egentlig er, de vil med lokalrådene, og hvordan de kan blive bedre til at inddrage flere repræsentanter fra civilsamfundet,” siger han. Et godt eksempel Fremlæggelsen af resultaterne fra forskningsprojektet om lokalrådene blev efterfulgt af en paneldebat med en række lokalrådsmedlemmer fra forskellige kommuner. I panelet var der udbredt opbakning til, at det vil være godt, hvis repræsentanter fra boligselskaber og andre fra civilsamfundet i højere grad kunne blive inddraget i lokalrådene landet over. Blandt andet kom politikommissær Kuno Urban Sønderby Jensen fra Sydøstjyllands Politi, med et konkret eksempel fra et lokalråd i politikredsen, hvor også de lokale boligselskaber er repræsenteret. I forbindelse med et omfattende renoveringsprojekt i et boligselskab, der samtidig oplevede store problemer med en gruppe unge småkriminelle, blev der via lokalrådet lavet et særligt initiativ, som fik de unge ud af kriminalitet blandt andet ved, at de fik lærepladser i de håndværkerfirmaer, som deltog i renoveringen. ”Det var et fantastisk projekt, hvor vi sammen fik taget hånd om en gruppe unge ballademagere, der ellers måske var endt i kriminalitet. Hvis boligselskabet ikke havde siddet med i lokalrådet, var projektet nok aldrig blevet til noget,” siger Kuno Urban Sønderby Jensen. FAKTA I 75 ud af landets 97 lokalråd er det udelukkende politifolk og kommunale medarbejdere, der sidder med i lokalrådene. Der er kun repræsentanter fra civilsamfundet med i 22 lokalråd. Blandt medlemmer af alle lokalrådene tilsammen er det blot 12 procent, der repræsenterer civilsamfundet. Kilde: Ph.d.-stipendiat Andreas Hagedorn Krogh. 27
- Page 1 and 2: den kriminalpræventive dag 2017 fa
- Page 3 and 4: Indhold vi skal bruge den viden der
- Page 5 and 6: Formand for det kriminalpræventive
- Page 7 and 8: SVENSKE PER-OLOF WIKSTRÖM VAR DAGE
- Page 9 and 10: så gør det rigtige og tidligt nok
- Page 11 and 12: PROFESSOR EMERITUS, DR.JUR. FLEMMIN
- Page 13 and 14: SSP-KONSULENT I SKANDERBORG KOMMUNE
- Page 15 and 16: del Del 2 - motivations- højre og
- Page 17 and 18: del Del 2 - motivations- højre og
- Page 19 and 20: FULDMÆGTIG ANNE LEI JACOBSEN FRA S
- Page 21 and 22: MIKKEL NIELSEN, LEDER AF SOCIAL KOO
- Page 23 and 24: del Del 3 - højre indsatser og til
- Page 25: del Del 3 - højre indsatser og til
- Page 29: BETTINA BRØNDSTED FORTALTE OM FAGL
- Page 32: Del 3 - venstre 32
PH.D-STIPENDIAT ANDREAS HAGEDORN KROGH, ROSKILDE UNI-<br />
VERSITET, HOLDT OPLÆG OM LOKALRÅD. BAGEFTER VAR DER<br />
PANELDEBAT MED POLITIKOMMISSÆR KUNO URBAN SØNDERBY<br />
JENSEN, SYDØSTJYLLANDS POLITI, SSP-KOORDINATOR JAN<br />
SNEJBJERG, SKIVE KOMMUNE OG UDVIKLINGSCHEF FRANCISCO<br />
ORTEGA, BOLIGSELSKABET SJÆLLAND.
Change language