generation-ung-dkd17

del 3 - indsatser og tilgange
Svensk praksis fungerer
godt i Herning
HERNING KOMMUNE HAR SUCCES MED AT STYRKE INDSATSEN OVER FOR UD-
SATTE BØRN, DER ER I RISIKO FOR ANBRINGELSE UDEN FOR HJEMMET. FÆRRE
ANBRAGTE BØRN BETYDER, AT KOMMUNEN SPARER PENGE.
Børn, hvis forældre svigter eller ikke
magter dem, har brug for samfundets
hjælp. I Danmark ender hjælpen til de
udsatte børn dog ofte med, at børnene
bliver fjernet fra deres familier og anbragt
på institutioner. Det er dyrt for
kommunerne, og det er ikke sikkert, at
institutionsanbringelse er den bedste
løsning for børnene.
Det viser erfaringer fra Herning Kommune,
som netop er blevet beskrevet i
en ny rapport fra Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning (KORA).
”I Herning har man styrket indsatsen
over for udsatte børn med færre børnesager
pr. sagsbehandler og mere tværfagligt
samarbejde i kommunen. Det
har både betydet bedre sagsgange og
færre anbragte børn samtidigt med, at
kommunen har sparet penge,” siger
projektchef i KORA, Hanne Søndergård
Pedersen.
Hun står bag KORAs evaluering af de
første to år med ’Sverigesmodellen’ i
Herning, og hun fremlagde resultaterne
på Den Kriminalpræventive Dag
2017.
Inspireret af sverige
De store og gennemgribende forandringer
i Herning Kommunes indsats
over for udsatte børn, unge og deres
familier, er direkte inspireret af erfaringer
fra Sverige. Her har man tradition
for at bruge markant færre penge på
anbringelser af børn og unge end i
Danmark. Vel at mærke uden at noget
tyder på, at kvaliteten af indsatsen i
Sverige er ringere end herhjemme.
I Herning tog man hul på at ændre sin
anbringelsespraksis med et projekt,
der blev indledt i 2013.
Projektet bygger videre på, hvordan
man gør tingene i den svenske by
Borås, hvor man har fokus på tidlige,
forebyggende indsatser, tæt opfølgning
på sagerne og på at vælge foranstaltninger,
som griber så lidt ind i barnets
hverdagsliv som muligt. Projektperioden
i Herning kørte fra 2013 til
2015, hvor Sverigesmodellen blev afprøvet
i en mindre del af kommunen.
Efterfølgende har politikerne i Herning
besluttet, at Sverigesmodellen skal rulles
ud i hele kommunen, hvilket nu er i
fuld gang med at ske.
Et almindeligt hverdagsliv
Kort fortalt går Sverigesmodellen i Herning
ud på, at kommunen har ændret
sin anbringelsespraksis, så udsatte
børn og unge ikke længere som udgangspunkt
anbringes på institutioner.
I stedet skal børnene hellere anbringes
hos en plejefamilie eller allerhelst hjælpes
i hjemmet ved hjælp af støtte og
forebyggende indsatser, inden problemerne
vokser sig for store.
”I Herning Kommune har det handlet
om, at barnet skal have mulighed for at
leve et så normalt og almindeligt liv
som muligt. Derfor vælger kommunen
foranstaltninger, som griber mindst ind
i barnets almindelige hverdagsliv,” siger
Hanne Søndergård Pedersen.
Det kræver for eksempel, at kommunens
socialrådgivere, sundhedsplejersker
og andre faggrupper er gode til at
opspore de udsatte børn og deres familier,
så man med en tidlig forebyg-
gende indsats helt kan undgå, at der
bliver behov for at anbringe barnet
uden for familien.
Når det alligevel vurderes, at et barn
har brug for at blive anbragt, så er det
vigtigt, at kommunen gør en særlig
indsats for at finde den helt rette plejefamilie
til barnet, og at kommunen
også er klar til at gå ind med ekstra
støtte til både barnet og plejefamilien,
så anbringelsen kan blive en succes.
”Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at
alle kommunens fagpersoner omkring
barnet arbejder mod samme mål” siger
Hanne Søndergård Pedersen.
En god investering
Hun peger på, at det har været afgørende,
at politikerne i kommunen har
bakket op om projektet og har investeret
tæt på tre millioner kroner om året
blandt andet til at ansætte flere socialrådgivere,
så antallet af børnesager pr.
socialrådgiver i kommunen kan blive
skåret kraftigt ned.
”Tidligere kunne en socialrådgiver i
Herning nemt have ansvaret for 45-50
børnesager. Det er nu skåret ned til
omkring 20-25 børnesager pr. rådgiver,
hvilket er helt nødvendigt for at sagsbehandleren
kan følge det enkelte barn
tættere” siger hun.
Selvom der er brugt ekstra penge til
flere socialrådgivere, så er Sverigesmodellen
som ventet en god forretning
for kommunen.
24