Magasin_2017_1

CHARLOTTE RØNHOF
Bliver gymnasiereformen en evergreen? s. 3
STEEN NEPPER LARSEN
Gymnasiereformen taler med to tunger, s. 5
HARRY HAUE
Almendannelse – en joker i senmoderniteten? s. 8
STEEN HILDEBRANDT
Livskundskab og verdensborgerskab, s. 10
PETER HOBEL
Man lærer ved at skrive om det, s. 16
JEPPE BUNDSGAARD,
CHRISTIAN DALSGAARD
De unge skal styre digitaliseringen, s. 20
LENE TANGGAARD
Lad de unge snuble og undres, s. 24
LAILA MELGAARD AGERHOLM
Globale kompetencer starter med åbenhed, s. 28
MICHAEL KLOS, CARL-JOHAN BRYLD,
NIKOLAJ PETERSEN
Historie efter reformen, s. 32
HANNE LETH ANDERSEN
Sprogfagene skal kæmpe for deres værd, s. 34
NIELS GRØNBÆK
Målrettet matematik for alle, s. 36
CAMILLA RYE JØRGENSEN
iBøger ® er en naturlig del af et gymnasium, s. 40
ANYA ESKILDSEN
iBiblioteket understøtter ambitionerne på Niels Brock, s. 41
BIRTE RAVN ØSTERGAARD
Systime arbejder i åben proces med brugerne, s. 42
GITTE FÆRCH NIELSEN
Systime er reformklar 1. aug. 2017, s. 44

Redaktør:
Mette Sabroe Bitsch
msb@systime.dk
Grafiker:
Maria Fulton Kjærgaard Sørensen
mks@systime.dk
Forsidefotos: Charlotte Rønhof, Steen Nepper
Larsen, Harry Haue, Steen Hildebrandt, Peter
Hobel, Jeppe Bundsgaard, Christian Dalsgaard,
Lene Tanggaard, Laila Melgaard Agerholm,
Michael Klos, Carl-Johan Bryld, Nikolaj Petersen,
Hanne Leth Andersen, Niels Grønbæk, Camilla Rye
Jørgensen, Anya Eskildsen, Birte Ravn Østergaard
og Gitte færch Nielsen.
Foto: Systime
Baggrundsfoto s. 20-21: iStockPhoto.com/lovro77
Foto af Ellen Trane Nørby og Merete Riisager
Andersen s. 20: Flemming Leitorp
Tryk: Specialtrykkeriet
Oplag: 25.000 stk.
Særligt tak for hjælpen til Lei Frisdahl og Kristian
Jørgensen.
Magasinet er ikke til salg, men kan erhverves så
længe lager haves.
Sonnesgade 11
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 70 12 11 00
systime.dk
systime@systime.dk
INDHOLD
01 Velkommen til gymreform17
02 To markante debattører anmelder gymnasiereformen 2017
03 Bliver gymnasiereformen anno 2017 en evergreen?
05 Gymnasiereformen taler med to tunger
08 Almendannelse – en joker i sen moder niteten?
10 Livskundskab og verdensborgerskab
14 Karrierekompetencer
15 Gymreform17.dk
16 Man lærer ved at skrive om det
19 Skriftlige kompetencer
20 De unge skal styre digitaliseringen
23 Digitale kompetencer
24 Lad de unge snuble og undres
27 Innovative kompetencer
28 Globale kompetencer starter med åbenhed
31 Globale kompetencer
32 Historie efter reformen
34 Sprogfagene skal kæmpe for deres værd
36 Målrettet matematik for alle
38 Matematik efter reformen
39 Systimes Forløbsbygger
40 iBøger ® er en naturlig del af et nyt gymnasium
41 iBi blioteket understøtter ambitionerne på Niels Brock
42 Systime arbejder i åben proces med brugerne
44 Systime er reformklar 1. aug. 2017
45 Alle bør have et digitalt bibliotek i rygsækken
46 iBi blioteket udvider læringspotentialet
47 Ingen SRP uden iBi blioteket
48 Dit grønne forlag

VELKOMMEN TIL
GYMREFORM17
Vi har på Systime længe diskuteret og vurderet vores muligheder
for at udvikle de bedste undervisningsmaterialer til
reform en. Nu er vi i fuld gang!
Som led i processen har vi lavet dette magasin, hvis primære
mål er at stille skarpt på reformen, dens mål og konsekvenser
for undervisningen på de gymnasiale uddannelser.
Sammen med vores mange forfattere og redaktører udvikler
vi iBøger ® og papirbøger til alle fagene, og vi gør det transparent
og gerne i samarbejde med dig. Vi arbejder nemlig i åbne
og demokratiske udgivelsesprocesser. Det kan du læse om på
side 42-43. Du kan også læse om vores agile, digitale platform,
der gør det muligt at have udgivelser klar til de nye læreplaner til
skolestart. Læs mere på side 44.
Med mere end 35 år i forlagsbranchen har vi været vidne til
mange uddannelsesreformer. Hvad adskiller denne fra andre?
Hvad er godt? Hvad er mindre godt? Til at sætte reformen
i perspektiv har vi bedt to skarpe debattører give hver sit syn
på reformen. Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof
og lektor på DPU Steen Nepper Larsen har fået frie tøjler til at
anmelde gymnasiereformen 2017.
Globale kompetencer, digitale kompetencer, innovative kompetencer.
Der er mange kompetencer i spil i den nye reform. Men
hvorfor er disse kompetencer vigtige at fremme hos de unge,
og hvordan inddrages de i undervisningen? Det har en række
forskere og eksperter gjort sig tanker om. Læs interviewene fra
side 10.
Dr.phil. Harry Haue har desuden reflekteret over begrebet
almen dannelse. Læs hans indlæg på side 8-9.
Vi ser Systimes iBibliotek ® som en naturlig del af gymnasiereform
ens formålsparagraf, der, foruden almendannelse og
kompetencer, indbefatter viden. Elev erne skal tilegne sig viden.
iBiblioteket er en kilde til viden. Vi har bedt en række brugere
fortælle om deres oplevelser og erfaringer med iBøger ® og
iBibliotek ® .
Sidst men ikke mindst har vi valgt at sætte særligt fokus på
tre fagområder: historie, fremmedsprog og matematik. Læs
mere på side 32-38.
Karrierekompetencer
Skriftlige
kompetencer
Vi takker de mange forskere, eksperter og brugere, der har
bidraget til magasinet.
Vi ønsker dig god læselyst.
Bedste hilsner
Poul Henrik Mikkelsen
Forlægger
Læs mere på gymreform17.dk. Her samler vi alt, hvad der er
relevant for dig at vide om gymnasiereformen. •
Globale
kompetencer
Innovative
kompetencer
Digitale
kompetencer
iBibliotek ® Almendannelse
1

TO MARKANTE
DEBATTØRER ANMELDER
GYMNASIEREFORMEN
2017 >
Charlotte Rønhof,
underdirektør i Dansk Industri
Steen Nepper Larsen,
lektor, DPU, Aarhus Universitet
2 GYMREFORM17 | SYSTIME

BLIVER GYMNASIEREFORMEN
ANNO 2017 EN EVERGREEN?
Normalt er det først efter premieren, at der gives anmeldelser. Men i lyset af den offentlighed, der
har været omkring forhandlingen af drejebogen for reformen – fra udspil, over aftale til udmøntning
i lovtekst – så er der et ganske udmærket grundlag for allerede nu at anmelde reformens styrker
og svagheder, og i samme omgang gøre opmærksom på de rolleindehavere, som man skal være
særligt opmærksom på, når premieren ruller ud over landet.
Af Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk
Industri
HANDLINGEN
i reformen tager udgangspunkt i en
gymnasiesektor, der gennem flere
år har oplevet en stadig større tilgang
af elev er fra folkeskolen. Alligevel
er der stadig stor uenighed blandt
anmelderne om det forrige afsnit af
gymnasieføljetonen – den såkaldte
2005-reform. Spørgsmålet er, om det
er et succestegn, at gymnasierne bliver
stadig mere populære, eller om kvalitet
en af studenteruddannelsen presses
af, at næsten tre af fire unge søger
ind på gymnasiet.
Det er ikke 2005-reformen, der skal
anmeldes her. Denne anmeldelse vender
sig imod det kommende afsnit af
gymnasiereformen – den, som nu bliver
kaldt 2017-reformen.
Trailere for 2017-reformen har slået
en god tone an i forhold til at genskabe
den klare profil for gymnasiet. Fra titlen
på regeringens udspil Fra elev til studerende
til formålsparagraffen for den nye
gymnasielov, der lyder § 1 “Formålet
med uddannelserne omfattet af denne
lov er at forberede elev erne til videregående
uddannelse…" . Der har med
andre ord været et ønske om at tydeliggøre,
at de gymnasiale uddannelsers
rolle er at kvalificere til videregående
uddannelse.
Adgangsbegrænsninger
Intentionerne i reformen hænger godt
sammen med mit syn på de gymnasiale
uddannelser, som skal være
et tilbud til de unge, der har evner
og forudsætninger for videregående
uddannelse. Det bringer et område af
manuskriptet i fokus, som kommer til
at stille meget store krav til publikum
– nemlig afsnittet om adgangsbegrænsningerne.
Reglerne om adgang fylder fem
sider i loven. Til sammenligning fylder
adgangskravet til de 106 erhvervsuddannelser
kun lidt mere end en side
i erhvervsuddannelsesloven. Manuskriptforfatterne
har haft utrolig meget
på sinde, og manuskriptet bærer
måske også på dette punkt lovlig
meget præg af, at man har valgt en
konstruktion med forfattere fra syv
partier. Det taler dog til forfatternes
ros, at de har fundet en gylden
middelvej, selvom interesserne har
trukket i hver sin retning. Men der er
ingen tvivl om, at de mange gymnasietilhængere
vil opleve store frustrationer
i deres tolkning af netop dette
punkt. Spøgefulde sjæle har allerede
ment, at en forståelse af adgangsbegrænsningerne
i sig selv berettiger
til optagelse på et gymnasium.
De unge skal vælge
ungdomsuddannelse tidligere
Adgangsbegrænsningerne giver et
uven tet tvist i plottet. Modsat adgangskravet
på erhvervsuddannelserne
hand ler det ikke alene om karakterer
opnået ved den sidste prøve i
folke skolen. Nej, i stedet skal elev erne
allerede i 8. klasse begynde at være
sig bevidste om, hvilken ungdomsuddannelse
de vil arbejde hen imod.
Det betyder, at elev erne tidligt skal
begynde at overveje deres valg, men
også at der er resten af 8. klasse og
hele 9. klasse til at kvalificere sig, hvis
elev erne finder ud af, at der er områder
med behov for yderligere faglig
kvalificering.
Det bliver særligt spændende at se,
hvordan elev erne og de voksne, som
elev erne har omkring sig i de sidste
år i folkeskolen, kommer til at udfylde
denne rolle. Det ville være glædeligt,
hvis vi ser et øget fokus på, at eleverne
skal træffe bevidste reflekterede
uddannelsesvalg, hvor egne faglige
evner og ambitioner fylder mere end
forældrenes og vennernes forventninger.
>
3

Gymnasiet er en blockbuster
Desværre rejser følgende spørgsmål
sig i kølvandet på 2005-reformen: er
de gymnasiale uddannelser et aktivt
bevidst tilvalg, eller er det i højere grad
et fravalg af erhvervsuddannelser eller
endnu værre et forsøg på at udskyde
valget?
I 2005 udgjorde publikum til de
gymnasiale uddannelser 61,1 procent
af de elev er, som forlod folkeskolen.
Ti år senere var det tal steget til 73,9
procent. Samtidig er søgningen til
erhvervsuddannelserne faldet fra 29,3
procent til 18,5 procent. Vi må altså
erkende, at mens gymnasierne efter
2005-reformen er blevet en blockbuster,
så har det været på bekostning
af erhvervsuddannelserne. Som jo vel
at mærke er uddannelser, der engang
var store danske publikumsmagneter.
Set med nutidens briller virker
2005-reformen frygtelig umoderne.
Eller for at være mere præcis faldt
den over sine egne ben i forsøget på
at gribe tidens ånd. Bare se på nogle
af de undertitler, som blev knyttet til
reformen: tværfaglig, styrket og fornyet
almendannelse, fleksibilitet, indholdsmæssig
fornyelse af fagene. Med
så mange buzzwords er det måske ikke
mærkeligt, at den reform ikke blev en
klassiker.
Vi må afvente premieren for at se,
om 2017-reformen får flere blandt
publikum til at tænke over, hvad det er,
de går ind til.
Glædeligt med færre
studieretninger
Udfordringerne med de unges valg af
ungdomsuddannelse går også igen
i valget af studieretning. Intentionen
med 2005-reformen var
ikke, at elev erne skulle
vælge studieretning ud fra
strategiske overvejelser
om, hvordan det højeste
snit blev opnået. Desværre
er der tydelige indikationer
på, at det netop er det, der
er sket. Omfanget af GSK er vokset fra
591 årselev er i 2005 til 1.267 i 2015.
Igen giver drejebogen grund til at
glæde sig: antallet af studieretninger
reduceres til 49 fra de cirka 300, der var
vokset ud af 2005-reformen. Samtidig
fremgår det af aftalen, at "studieretningerne
skal pege tydeligt frem mod
de videre uddannelsesmuligheder, de
forbereder til" .
Der er med andre ord rigtig gode
intentioner i reformen. Men igen
afhænger meget af, hvordan elev erne
udfylder deres rolle i uddannelserne.
Der er ikke i reformen taget stilling til,
hvad der skal ske, hvis alle elev erne
vælger den samme studieretning. Som
ved ethvert godt skuespil eller litterært
”Spøgefulde sjæle har allerede ment, at en
forståelse af adgangsbegrænsningerne i sig
selv berettiger til optagelse på et gymnasium.
værk er det uinteressant, hvis alle rollerne
er identiske. Det samme gør sig
gældende i uddannelsessystemet og
på arbejdsmarkedet.
Derfor afhænger meget også af,
hvad der sker efter premieren. Vil eleverne
ændre adfærd og i første omgang
være mere reflekterede over deres valg
Charlotte Rønhof, Dansk Industri
af ungdomsuddannelse? Og for dem,
der vælger en gymnasial retning, vil de
vælge en retning, som retter sig imod
de videregående uddannelser, som
det danske erhvervsliv hungrer efter?
Og hvis alle elev erne vælger studieretning
er, som, vi kan forudse, vil betyde,
at mange skal supplere eller vil blive
afvist på de videregående uddannelser
– hvad gør vi så?
Manuskriptet lægger op
til en rigtig spændende, men
også meget svær, efterfølger
til 2005-reform en.
Hvor 2005-reformen nok
blev lanceret som et markant
nybrud i de gymnasiale
uddannelser, så
var resultatet over tid ikke det, man
kunne ønske. 2017-reformen skal derfor
tage fat i de elementer fra 2005-
reformen, som fungerede, men også
markere en klar ny profil, som de gymnasiale
uddannelser kan indtage i de
kommende år. Især hvis dramaet skal
få en lykkelig slutning. •
4 GYMREFORM17 | SYSTIME

GYMNASIEREFORMEN TALER
MED TO TUNGER
Læringsmålstyringen af gymnasiet risikerer at ødelægge fagligheden. Gymnasieelev ernes frihed
indskrænkes, og der kommer til at ske en alt for tidlig selektion af de unge. Får fremtidens gymnasium
mulighed for at være en dannelsesinstitution, eller bliver gymnasiet transformeret til alene
at skulle fungere som en effektiviseret og alt for kortåndet overgang mellem folkeskolen og de
arbejdsmarkedsrettede uddannelser?
Af Steen Nepper Larsen, lektor ved
Danmarks institut for Pædagogik og
Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
DET
ved gymnasiereformen,
der blev vedtaget af et
bredt flertal i Folketinget
VÆRSTE
19. dec.
2016, er,
at gymna
sieuddannelsen, som mere end
halvdelen af de danske unge frekventerer
i disse år, tænkes som et middel
til noget andet og ikke som en undervisnings-,
uddannelses-, samværs- og
livsform, der har en værdi i og for sig
selv. Gymnasiet tales ikke op, men
ned, når det blot ses som et stoppested
på vejen fra folkeskolen til de
efterfølgende og gerne videregående
uddannelser, alt sammen tilpasset
og underordnet den anmassende og
altforheksende arbejdsmarkedsrettethed.
Gymnasiet bliver i stigende
grad fremmedbestemt og underlagt
en række styringsrationaler, der ikke
har det minds te at gøre med at pleje
omsorg for og gøde det gymnasium,
som mange af os 'gamle' husker som
en skelsættende, eksistentielt udfordrende
og fagligt kvalificerende (ud)
dannelses institution.
Den unge skal uden svinkeærinder
placeres på den rette hylde fra
start en, så der ikke tabes tid og penge
på omvalg og frafald. "Det er vigtigt,
at de unge vælger den uddannelse,
der passer bedst til dem og deres faglige
forudsætninger" . De skærpede
adgangskrav skal bidrage til at sortere
elev erne i de rette kasser. Således bliver
hf erhvervsakademi- og bacheloruddannelsesrettet.
Der sker en tidlig
selektion af de unge, og mulighederne
indskrænkes. Tænk også i denne forbindelse
på, at de færdig uddannede
gymnasieelev er senere i deres forløb
vil rende ind i det såkaldte uddannelsesloft
(forbuddet mod dobbeltuddannelser).
Fra alle sider lyder det unisone
refræn: Vælg rigtigt første gang.
Gå den lige vej!
Dogmet om synlig læring
De helligt-profane køer i åbenbaring en
hedder: målretning, synlighed og klarhed.
Der hersker en tyrkertro (man
burde skrive: danskertro) på synlig
læring og målstyrede læreplaner. Der
skal designes klart tonede fagpakker
ud fra devisen, at alt for mange
frie valg gør de unge forvirrede. Ud en
det mindste forskningsmæssige be -
læg forestiller reformens politiske
fædre og mødre sig, at synlige og
forpligtende læringsmål kvalificerer
læring en, og at læring er noget, der
kan planlægges for andre. De forestiller
sig, at læring, der involverer tænkende
kroppe, synaptisk-neuronale
forbindelser i hjernen, sociale dynamikker,
sproglig fantasi og en evne til
at arve og kritisere fagtraditioner, kan
gøres til et synligt fænomen, der ikke
bare kan fordres, men også måles
og evalueres. Der levnes ingen plads
til produktive omveje, overraskende
erkendelser, tålmodige mellemværende
med udfordrende fagligt stof
endsige til kåde ungdommelige kritikker
af de nye læringsautoriteter
i det nye gymnasium. Snarere end
at forestille sig erkendelse, viden og
kundskab som noget, der udspringer
af risikofyldte begivenheder og dynamiske
tilegnelses- og fortolkningsprocesser,
der principielt ikke kan forudses,
konstrueres der et småtskårent
bogholderi for måling af allerede
kendte størrelser og dokumentation
for de ønskede resultater. Hvis gymnasiet
derimod havde mod på at være
en ambitiøs statslig institution, ville
det slet ikke have behov for at overbeskrive
sig selv med alle disse krav om
minutiøse indløsninger og kortåndede
afkrydsninger af læringsmål. Dertil
kommer, at der i formålsparagraf 1,
stk. 3 i reformen tales om " elev ernes
>
5

personlige myndighed" og "kritiske
sans"; men man leder forgæves efter
bud på en styrkelse af elev ernes karakterdannelse
og træning af deres dømmekraft
længere nede i teksten.
Gymnasiereformens
tvetungede tale
Teksten til gymnasiereformen er i splid
med sig selv. På den ene side tales
der varmt om formålsparagraffens
betoning af de gymnasiale uddannelsers
almendannende sigte. På den
anden side sættes der fokus på elevernes
innovative, digitale og globale
kompetencer – og i denne
sammenhæng serveres der
en meget omdiskuteret og i
sandhed diskutabel neologisme:
karrierekompetencer.
Som læser føler man sig
derfor hensat til at bivåne en
strid mellem højskolevenstre
på den ene side (hyldende
begreber som almendannelse,
værdier og historie)
og handelshøjskolevenstre
på den anden (celebrerende
selvavlende og unødigt servile
begreber som global konkurrencedygtighed,
innovation, karrierelæring,
karriereperspektiv og karrierekompetencer).
Som forarbejde til gymnasiereformen
skrev regeringen i april 2016 et strategi-
og visionspapir på 56 sider Fra
elev til studerende. Klædt på til videre
uddannelse. På side 43 besynges de
"konkrete og målbare resultatmål" og
"klare nationale mål" (mimende de
krav, der også er væltet ned over folkeskolen
i kølvandet på folkeskolereformen
fra 2013). Men der tales også
om et "behov for en opdatering af
fagligheden og almendannelsen" (s. 6),
og begrundelsen er tilsyneladende,
at "den traditionelle dannelsestænkning
er udfordret af samfundsudviklingen
og den enorme strøm af viden
og information" (s. 23). Det eksplicitte
mål er at skabe entreprenante individer
til arbejdsmarkedet og at gøre
”I virkelighedens verden bliver det
nok vanskeligt at skulle give elev erne
mere feedback og tættere vejledning
med 1.000 færre lærere i gymnasieskolen
til et uændret antal elev er og en
bebudet nedskæring på finans loven på
to procent næste år.
gymnasieelev en "mere klar til at være
studerende, arbejdstager, iværksætter
og medborger" (s. 24). Der tegner
sig et omstillingsparat menneskeideal
med fire hoveder.
Efter min mening er opdateringssproget
utåleligt og krænkende. Faglighed,
der er noget værd, skal ikke
opdateres, men undersøges, udforskes
og dvæles ved. Fag som dansk,
matematik, fysik, biologi, samfundsfag
og historie er ikke computerprogrammer
eller mobiltelefoner. Dertil
kommer, at dyb historisk og bred
samfundsmæssig viden, herunder
sprogkritik og begrebs- og evolutionshistorie,
vil kunne ruste mennesket
langt bedre til at forstå og håndtere
sam- og fremtidens udfordringer end
pop- og hurraord som karrierekompetencer
og innovative kompetencer.
Styring ved hjælp af 'frihed'
I forbindelse med udsendelsen af den
46 siders Aftale mellem regering en, S,
DF, LA, RV, SF og KF om styrkede gymnasiale
uddannelser 3. juni 2016 blev
der luftet krav om en intensivering
af den "løbende evaluering og feedback"
af elev erne (s. 29 f.). Der tales
om, at "eksisterende mål skal bruges
i den løbende feedback til elev erne" og
om "synliggørelse af elev ernes fremskridt"
. I brødteksten proklameres det
med direkte adresse til landets gymnasielærere:
"Kravene til den løbende
evaluering skærpes…" , og lidt senere
fremgår det, at omsorgen for "elevernes
psykiske sundhed" (s. 30) også
lander på gymnasielærernes bord.
I virkelighedens verden bliver det nok
vanskeligt at skulle give elev erne mere
feedback og tættere vejledning med
1.000 færre lærere i gymnasieskolen til
et uændret antal elev er og en bebudet
nedskæring på finansloven på to procent
næste år. Dertil kommer, at det
er politisk omkostningsfrit at kræve, at
gymnasiet også skal tage sig af alverdens
ikke-faglige problemer såsom
mobning, sundhed, trivsel, motivation,
adfærdsregler på de sociale medier etc.
Der bør også bides mærke i formuleringer
om øgede krav, om en
implementering af retningsgivende
mål, trivselsundersøgelser
og dataindsamlinger
(s. 41). Dertil kommer også et
'tilsyn' med det enkelte gymnasium
af "Det gymnasiale
læringskonsulentkorps" (s. 42).
I reg eringsudspillet tales der
under overskriften Frihed og
faste rammer om vigtigheden
af, "at den enkelte skole tager
ejerskab over de nye, klare
mål" (s. 43). Gymnasielærerne
kommer hermed direkte til
at skulle 'implementere' regeringens
politik, og gymnasieskolerne underlægges
manifeste evalueringsmaskin er
i form af krav om at levere en lind strøm
transparente data for præsta tioner,
frafald, trivsel etc. til en national portal
(af stor interesse for ministeriet,
embedsmændene, forældrene, eleverne,
offentligheden).
I dag styrer det politiske system
gymnasieskolen ved hjælp af 'frihed'
og 'centraliseret decentralisering' på
det samfundsmæssige makroniveau.
Gym nasiereformens mål ligger
fast, men gym nasieskolerne er helt
'frie' til at implementere og honorere
dem på deres egen måde på mesoniveau.
Gym nasieskolerne skal blot
gøre sig kommensurable, effektive og
konkur rencedygtige. Det samme skal
gymnasielærerne og ikke mindst eleverne
– snedigt og pudsigt nok også på
mikroniveau. •
6 GYMREFORM17 | SYSTIME

Steen Nepper Larsen,
DPU

Harry Haue, professor
emeritus, dr.phil., har blandt
andet forsket i almendannelse i
de gymnasiale uddannelser.
”Almendannelse bruges i modsætning til
kompetencer altid i ental og postulerer dermed en
helhed. Der skal mange kompetencer til for at skabe
almendannelse, og almendannelsen skal sikre, at disse
kompetencer bliver hånd teret med ansvarlighed.

ALMENDANNELSE
– EN JOKER I SEN MODER NITETEN?
Med almendannelsen som joker i senmoderniteten kan de nye generationer af gymnasieelev er gøre
sig parate til som reflek terende og in nova tive samfundsborgere at skabe ikke blot et vækst samfund,
men også et socialt og bæredygtigt samfund. Med almendannelsen som joker kan netop danske
gymnasieelev er få en heldig hånd i det globale samspil.
Af Harry Haue, professor emeritus, dr.phil.,
Institut for Kulturvidenskaber, SDU
DEN
netop afdøde sociolog
Zygmunt Bauman
intro ducerede i 1990'-
erne begrebet 'flydende modernitet' .
Dette indebærer, at sociale relationer i
tiltagende grad bliver forvandlet til fragmenterede,
kortfristede og flydende
bekendtskaber. Det er derfor af stor
betydning, at den nye gymnasiereform
har fastholdt almendannelse som det
overordnede formål for de fire gymnasiale
uddannelser. Hvorfor nu det?
I en tid hvor traditionen ustandselig
bliver udsat for ny- og omfortolkning,
er det hensigtsmæssigt at se det specielle
i et alment perspektiv. Ellers vil
der ikke være inspiration og vilje til at
danne sig en begrundet helhedsopfattelse.
Elev erne på de gymnasiale
uddannelser må vænnes til at se det
fagspecifikke i en bredere sammenhæng.
Derfor er fagsamspil blevet en
perspektivrig måde at lære på, når
målet er at blive bevidst om at forklare
og håndtere den flydende modernitets
globale udfordring er, for eksempel
klimaproblemerne.
Almendannelse historisk set
Begrebet almendannelse er et barn af
den tidlige modernitet, hvor gymnasiet
for at bevare sin funktion som elitens
grunduddannelse måtte indføre en
række nye fag ud over de gamle
hovedfag græsk og latin. Men
da det var umuligt at få plads
til en hel videnskabs indhold
i et skoleskema, måtte der træffes
nogle valg. Målestokken blev naturligt
nok, at for eksempel skolefaget fysik
måtte omfatte de mest almene dele
af dette fag. For at karakterisere denne
særlige skoledannelse, var det nødvendigt
at konstruere et supplerende
dannelsesbegreb, som den preussiske
filosof J.F. Herbart i 1806 formulerede i
sit pædagogiske hovedværk. I Danmark
introducerede H.C. Ørsted begreb et
almindelig dannelse i 1824. Han kunne
bruge begrebet til at sikre blandt andet
fysik og kemi en plads i gymnasieundervisningen,
men det skete først i
1850, da det moderne gymnasium
blev til. Professor og kultusminister
J.N. Madvig skrev formålsparagraffen
og understregede, at det overordnede
formål var 'almindelig dannelse' som
garant for en hensigtsmæssig studieforberedelse.
I disputatsen Almendannelse som
ledestjerne fra 2003 definerede jeg
almendannelse som et princip for
udvælgelse af fag og stof, dernæst som
et udgangspunkt for elev ernes refleksion
over dette stof til at afklare deres
eget forhold til medmennesker, natur og
samfund. Disse forestillinger dannede
grundlag for 2005-reformens formålsparagraf,
og for forligspartiernes aftale
om gymnasiereformen i 2016, hvor det
blandt andet hedder: "Almendannelse
har i 150 år været ledestjerne for de
gymnasiale uddannelser – og sådan
Almendannelse
skal det fortsat være" . Og hvorfor, kunne
man spørge, skal det stadig være
sådan, hvis skolen skal tilpasse sig den
flydende modernitet?
En tidssvarende almendannelse
Danmark er et af de få lande i verden,
der har almendannelse som det overordnede
formål for de boglige ungdomsuddannelser.
Heldigvis for de 70
procent af unge danskere, der har valgt
en af de gymnasiale uddannelser. De vil
nemlig, hvis underviserne er tilstrækkeligt
opmærksomme på ikke blot at
satse på en afgrænset faglig forståelse,
men inddrager det fagfaglige i et
alment og tværfagligt perspektiv, i dialog
med de skiftende globale signaler,
opfylde kravene til en hensigtsmæssig
og tidssvarende almendannelse. Det
stiller krav til nye, fleksible læremidler.
Men hvordan forholder almendannelse
sig til kompetencer, som også
bliver brugt som målestok for elevernes
læring? Jo, almendannelse bruges
i modsætning til kompetencer altid
i ental og postulerer dermed en helhed.
Der skal mange kompetencer til for at
skabe almendannelse, og almendannelsen
skal sikre, at disse kompetencer
bliver håndteret med ansvarlighed.
Med almendannelsen som joker i
senmoderniteten kan de nye generationer
af gymnasieelev er gøre sig
parate til som reflekterende og innovative
samfundsborgere at skabe ikke
blot et vækstsamfund, men også et
socialt og bæredygtigt samfund. Med
almendannelsen som joker kan
netop danske gymnasieelev er
få en heldig hånd i det globale
samspil. •
9

Steen Hildebrandt, ph.d., professor
emeritus, Aarhus Universitet. Adjungeret
professor, CBS, Handelshøjskolen
i København og Aalborg Universitet.
”Det er ikke alle gymnasieelev er, der
skal studere videre i den traditionelle
betydning af disse ord. De skal alle leve et
liv, men hvad dette liv er, og under hvilke
betingelser og omstændigheder, deres liv
vil og kan blive levet, henstår i dag i meget
stor uvished.

LIVSKUNDSKAB OG
VERDENSBORGERSKAB
Det er ikke tilfældigt, at vi allerede nu i mange lande ser en debat om borgerløn vokse frem; det
skyl des blandt andet, at det karriere- og arbejdsbegreb, som gymnasieelev ernes forældre og
bedste forældre er vokset op med og har taget som en selvfølge – og har givet videre til deres unge
– bliver anfægtet og til dels undermineret af udviklingen på blandt andet robotområdet.
Af Steen Hildebrandt, ph.d., professor
emeritus og adjungeret professor
DE
industri- og vidensamfund
har igennem de seneste 50
år gennemløbet en acceleration
MODERNE
(The
Great
Acceleration) så kraftig, at den er uden
sidestykke i menneskehedens historie.
Den har været så voldsom, at hverken
mennesker eller natur har kunnet følge
med. Og den har haft overvældende
konsekvenser overalt i naturen og
samfundene. Det mest markante og
samlende udtryk for denne udvikling
finder vi i antagelsen om, at kloden er
ved at bevæge sig fra den Holocæne
(The Holocene) til den Antropocæne
(The Anthropocene) epoke. Hvis denne
antagelse er rigtig, bliver den vigtigste
fremtidige kompetence for alle mennesker
på kloden at forstå det nye antropocæne
som fænomen og dernæst ud
fra dette at medvirke til at tage vare på
den klode, der nu ikke længere – sagt
stærkt forenklet – kan tage vare på sig
selv, fordi vi mennesker har udsat den
for så hårde pres, som vi har. Man kan
godt indtage det standpunkt, at dette
ikke kommer danske gymnasieelev er
ved; de må først og fremmest tage
vare på sig selv. Det kan man sige, men
man kan også indtage et andet standpunkt,
nemlig at det i meget høj grad
kommer alle ved, herunder danske
lovgivere og gymnasieelev er, fordi alt
på kloden er forbundet. Hvad danske
gymnasieelev er lærer, tænker og gør,
kommer verden ved, og verden kommer
elev erne ved.
Uden at overdramatisere er det
nok rigtigt at sige, at den verden, som
de fremtidige unge gymnasieelev er
kommer til at leve i som voksne, altså
årene efter 2030, bliver en fuldstændig
og ganske anden verden, end den
deres forældre er vokset op i og har
været med til at forme. Ikke at alt bliver
dårligt og fyldt med katastrofer, men
hvis man skal være realistisk, tyder
intet på, at det bliver let at være borger
i den nye verden. Let er et upræcist
udtryk, men der sigtes med dette
udtryk til, at de unge vil vokse op i en
verden, hvor der konstant vil være stadig
flere mennesker på kloden, og hvor
der, blandt andet som følge deraf, vil
være enorme pres på alle former for
både naturgivne ressourcer og menneskeskabte
produkter og ydelser.
Den kraftigste befolkningstilvækst vil
finde sted i Afrika, hvor der forventes
en befolkningstilvækst på tre milliard er
mennesker inden næste århundredeskifte.
Det er den periode, hvor de
nærmeste generationer af danske
gymnasie elev er vil leve, virke – og
blive gamle. En del af den udvikling,
som de unge vil opleve, er en teknologisk
og naturviden skabelig udvikling,
der efter alt at dømme vil betyde én
>

eller flere revolutioner, for eksempel
inden for robotteknologiområdet.
Det er ikke tilfældigt, at vi allerede nu
i mange lande ser en debat om borgerløn
vokse frem; det skyldes blandt
andet, at det karriere- og arbejdsbegreb,
som gymnasieelev ernes forældre
og bedsteforældre er vokset
op med og har taget som
en selvfølge – og har givet
videre til deres unge – bliver
anfægtet og til dels undermineret
af udviklingen på blandt
andet robot området. Karriere
er ikke karriere. Arbejde
ikke arbejde. Det er svært at
tale om og lægge op til karrierevalg i en
periode, hvor mange karrierer ser ud til
at forsvinde eller blive totalt ændret.
Ligeledes er det vanskeligt at fastholde
forestillingen om ét karriereforløb, når
man tager i betragtning, at man må
regne med, at adskillige af de gymnasieelev
er, som dette handler om, både vil
gennemføre flere og forskellige uddannelser
og have flere og meget forskellige
jobs og arbejdsforløb i deres liv.
Vi bør ændre retning
Jeg siger ikke, at man på den baggrund
skal bortdømme alle jobs og karriereforestillinger.
Verden består, og der vil
fortsat være gymnasielærere og rektorer;
buschauffører og ekspedienter i
nogle forretninger. Der vil fortsat være
forskere og it-konsulenter; der vil være
parlamentarikere og embedskvinder og
-mænd. Der vil være skue-, håndboldog
fodboldspillere. Der vil være kunstmalere
og præster. Men, men, men.
Det vil være en anden verden, de unge
vil komme til at agere i, og jeg vil gerne,
at dette bliver meget tydeligt i de unge
gymnasieelev ers dagligdag – i gymnasiet.
Og det kan det godt blive med
den nye lov, hvis jeg forstår og for tolker
den rigtigt. Var det ikke Asger Jorn, der
engang sagde: "Hvis man ikke går til
yderligheder, er der ingen grund til at
gå?" Jeg tror, man skal gå til yderlighed
er, herunder være forsigtig med at
tro, at vi kan tage de nuværende forståelser
af begreber som fag, arbejde,
studier, arbejdsliv, karriere etc. med ind
i fremtiden. "Hvis vi ikke ændrer retning,
ender vi dér, hvor vi er på vej hen" , siger
et gammelt kinesisk ordsprog. Min
forståelse og vurdering er, at vi på en
række områder kan og bør ændre retning,
og gymnasieårene er nogle meget
vigtige år for unge mennesker, hvor de
voksne og ældre generationer skal
hjælpe med at gøre de unge egnede
til at forstå deres eget liv og livsmulighed
er inden for en meget bred historisk
og samfundsmæssig kontekst og forståelse,
men uden at lægge alt for sikre
”Karriere er ikke karriere. Arbejde ikke
arbejde. Det er svært at tale om og lægge
op til karrierevalg i en periode, hvor mange
karrierer ser ud til at forsvinde eller blive
totalt ændret.
fremtidsspor ud. Vi skal være forsigtige
med at tage for meget fra historien for
givet. For mig ser det ud som om, den
retning, vi lige nu følger på en række
områder, er forkert, faretruende, måske
katastrofal, og derfor skal vi ændre retning.
Tak fordi du kommer for sent
På ét eller andet tidspunkt i processen
med den nye gymnasielov er der ét
menneske eller nogle mennesker i et
møde, der har skrevet ordet 'karriere'
ind i et forslag til en lovtekst. Det kunne
være interessant at vide, hvad det eller
de mennesker har tænkt, da ordet karriere
kom ind i forslaget til en paragraf.
Når jeg læser formuleringen om "egen
fremtid i et studie-karriere perspektiv" ,
så tænker jeg blandt andet på titlen på
journalisten og forfatteren T.L. Friedmans
nye bog: Thank you for being late.
An optimist's guide to thriving in the age
of accelerations. Jeg synes, vi skal tænke
os grundigt om. Vi skal holde tænkepauser.
Vi lever i en så stresset verden,
at intet kan gå hurtigt nok. Det er, som
om vi alle deltager i et kæmpemæssigt
væddeløb, hvis mål og regler, vi næppe
kender. Vi siger alle sammen vækst,
men vi ved ikke hvorfor, hvordan og til
hvad. Vi måler alt i penge, hastigheder
og karriere – tal, kroner og rekord er. Det
er ved at gå galt for os – mange steder.
Vi skal virkelig tænke os om, når vi som
voksne taler til de unge og oven i købet
stiller forslag og krav til de unge. Vi har
måske selv haft ansvaret for nogle af
de største fejlvurderinger i historien –
os, der har haft ansvaret for accelerationens
tidsalder, som Friedman taler
om, og som de unge meget klart mærker
effekterne af, nemlig blandt andet
nogle enormt stressede og nervøse
forældre, der både i job-, privat- og fritidssfæren
gør alt op i regneark og key
performance indikatorer; de voksne
er så bange og stressede, at de sætter
politi og advokater, psykologer og
psykiatere på folkeskoler og gymnasier,
hvis deres børn ikke opnår tilstrækkelige
karakterer; vi har drevet
udviklingen op på så sygelige
højder og hastigheder, at der
nu kræves et gennemsnit på
over 12 for at komme ind på
visse overeksponerede studier.
Det er vildt, og det stresser
de unge ud over alle rimelige
grænser. Over halvdelen
af unge piger og kvinder lider ifølge en
ny rapport fra Psykiatrifonden af angst,
stress og depression. Og tallet vokser.
Unge drenge klarer sig i stigende grad
dårligt i både folkeskoler og på ungdomsuddannelser.
Jeg ved ikke, om jeg
er i stand til at forstå denne angst hos
pigerne og forvirringen hos mange af
drengene, men jeg tror det – for hvad
er det for en verden, vi har skabt, og
hvad er det for rollemodeller, som vi
voksne er for de næste generationer?
Vi skal give de unge
livskundskab
Det er ikke alle gymnasieelev er, der skal
studere videre i den traditionelle betydning
af disse ord. De skal alle leve et liv,
men hvad dette liv er, og under hvilke
betingelser og omstændigheder, deres
liv vil og kan blive levet, henstår i dag
i meget stor uvished. Vi bør gøre alt,
hvad vi formår, for at give de unge livskundskab;
vi kan – med henvisning til et
dokument fra en igangværende proces
i FN – tale om bæredygtige mennesker,
og videre kan vi ud fra det tale om den
bæredygtige globale udvikling, som
disse unge mennesker vil få som en del
af deres hovedansvar og beskæftigelse.
Derfor skal vi efter min vurdering være
mere optagede af livskundskab og livsretning,
end af studie- og karrierevalg.
Alle de livsbeslutninger, som elev erne
træffer i løbet af deres uddannelse på
gymnasiet, er selvfølgelig vigtige, og
skal – i så vid udstrækning som muligt
– understøttes af det, de unge lærer på
gymnasiet.
Bæredygtig udvikling
I regi af FN's Population Fund, UNFPA,
foregår der i øjeblikket en debat og
12 GYMREFORM17 | SYSTIME

et arbejde, der handler om bæredygtig
udvikling betragtet som et såkaldt
transformativt spirituelt fænomen.
Man taler i et dokument direkte om
en overlevelseskrise for menneskeheden
på baggrund af en situation i
verden, der er karakteriseret ved krige,
socio-økonomiske uligheder, fattigdom,
dogmatisk fundamentalisme, flygtningekrise,
naturkatastrofer med mere.
Selve FN-systemet, siges det i dokumentet,
der hedder Enhancing Human
Flourishing Within the 2030 Development
Agenda, var et spirituelt projekt,
der blev skabt som et resultat af og på
baggrund af Anden Verdenskrig. Selve
forestillingen om transformation som
spiritualitet, hedder det, er klart en
del af den oprindelige forestilling om
FN. Essensen i det nævnte arbejde i
UNFPA -regi er at fokusere på spørgsmålet:
Hvad er, for det enkelte menneske,
dyb transformation inden for
den kontekst af bæredygtig udvikling,
som FN- organisationen i øvrigt arbejder
med. Hovedkonklusionen i dokument
et er, at dyb transformation inden
for rammerne af idéen om bæredygtig
udvikling kræver et indre skift i mennesker,
som bredt formuleret bedst kan
beskrives som en spirituel transformation.
Hvad denne spirituelle transformation
mere præcist skal handle
om, og hvorledes medlemslandene i
praksis kan og bør arbejde med dette,
er nogle af de opgaver og spørgsmål,
der skal præciseres i det videre arbejde.
For de gymnasiale uddannelser er dette
eksempler på spørgsmål, som man i det
fremtidige arbejde bør interessere sig
for. På den baggrund vil jeg gerne minde
om filosoffen Peter Kemp og den tyske
sociolog Ulrich Becks begreb, 'verdensborger'
, der tilsyneladende kan spores
tilbage til den græske filosof Diogenes
fra Sinope, der levede cirka 400 år f.Kr.,
og som på spørgsmålet: Hvor kommer
du fra, skulle have svaret: "Jeg er en verdensborger"
.
Globale mål
Det er verdensborgere, der har formuleret
FN's 17 verdensmål for en bæredygtig
global udvikling. Målene indeholder
meget skrøbelige, ambitiøse og
smukke formuleringer. Deres grundprincip
er: Leave no one behind! Målene
er for alle mennesker i alle lande. De
er også for danskere. Danske gymnasier
er et oplagt sted at formidle viden
om og forståelse af disse mål og deres
betydning for verden. Målene er i virkeligheden
et svar på det antropocæne.
Den antropocæne epoke kræver mål
at navigere efter, ikke bare konkrete
og lokale mål, men også, og først og
fremmest, globale mål. Verdens målene
handler om bæredygtig udvikling på
kloden; målene refererer til alle fag i
gymnasiet, eller omvendt: alle fag refererer
sig ind i ét eller flere af verdensmålene,
og derfor kan verdensmål ene
meningsfyldt og med stor vægt inddrages
i de gymnasiale uddannelser
– eventuelt i forlængelse af en mere
preliminær og overfladisk præsentation
og behandling af målene i nogle af
folkeskolens klasser. Verdensmålene
kan betragtes som en overordnet og
konkret referenceramme for konkretiseringen
af begreberne verdensborger
en og verdensborgerskab.
Vi ældre lærte ikke om det antropocæne,
for begrebet blev først formuleret
og fremført af nobelprismodtager
en Paul Crutzen i 2002 og senere
af Jan Zalasiewicz og Mark Williams i
2008. Meget er nyt, og vi skal træde
varsomt og ydmygt på disse områder,
og alligevel skal vi stå frem med den
sikkerhed og autenticitet, der karakteriserer
den, der lige netop nu har
lederansvaret. Og det har vi – Folketinget,
rektor og den enkelte gymnasielærer.
Ordet karriere burde ikke have
været en del af den nye lovtekst. Forfatterne
bag loven har glemt, at loven
fremsættes af en regering, der er så
optaget af begrebet disruption, at de
vil nedsætte et disruptionsråd. I dette
råd, antager jeg, vil man tænke og tale
anderledes om begreberne arbejde og
karriere, end man gør i den nye lovtekst
om gymnasierne. •
Lov om de gymnasiale
uddannelser
§
29, stk. 2. Undervisningen
skal, hvor det er relevant,
indeholde forløb og faglige
aktiviteter, der styrker elevernes
evne til at håndtere valg
og overgange i uddannelsessystem
et. Elev erne skal gennem
undervisningen opnå viden om og
erfaring er med fagenes anvendelse,
der modner deres evne til at
reflektere over egne muligheder
og at træffe valg om egen fremtid
i et studie-karriere perspektiv og et
personligt perspektiv.

KARRIEREKOMPETENCER
Eksempler på udgivelser, der
bringer karrierekompetencer
ind i undervisningen
Dramatik
Blandt meget andet indeholder
denne iBog ® en række interviews
med teaterpersonligheder som
Morten Grunwald, Maria Rossing og
Mette Wolf. De fortæller om deres
virke og giver et indblik i arbejdet
som henholdsvis instruktør, skuespiller
og dramaturg.
Dansk på ny
Dansk på ny markerer elev ernes
overgang fra folkeskolens danskfag
til gymnasiets (alle fire gymnasieretninger).
Nogle tilegnede kundskab er
og færdigheder kan uden videre
anvendes og udbygges, andre skal
indtænkes i nye rammer. Udgivelsen
kobler ikke et større metarefleksionslag
om fag og fagtraditioner
herpå, men lægger op til, at de kan
komme senere.
Sprog i brug
På hvilken måde bruger vi sproget
i dagligdagen, og hvad siger vores
sprog(brug) om os og vores relation
er til dem, vi taler med og om? I
et øvelsesorienteret afsnit gengives
en ansættelsessamtale og en MUS
med forslag til, hvordan sprogbrugen
i disse dialoger kan ses blandt andet
i relation til begrebet 'magt' . Interessante
perspektiver i mangt et karriereperspektiv.
iBog ®
dramatik.systime.dk
iBog ®
dpn.systime.dk
iBog ®
sprogibrug.systime.dk
Culture at work
Via cases gøres elev erne bevidste
om vigtigheden i at kunne begå sig
interkulturelt i arbejdsøjemed.
Erhvervscase
Interview med virksomhedskonsulent,
der fortæller om, hvordan
man som konsulent netop arbejder
med virksomhedsanalyse og strategiarbejde,
som er kernen i faget
erhvervscase.
Afsætning 1
Markedsanalyse er en central del
af stoffet i faget afsætning. Der er
interviews med Rambøll, hvor en
medarbejder fortæller om, hvordan
man i praksis indsamler og bearbejder
data.
iBog ® culture.systime.dk
iBog ®
ecase.systime.dk
iBog ®
afs1.systime.dk
14 Læs mere på gymreform17.dk

GYMREFORM17.DK
Undervisningsmaterialer til gymnasiereformen 2017
– følg med og bliv en del af processen
Karrierekompetencer
Skriftlige
kompetencer
Globale
kompetencer
Innovative
kompetencer
Digitale
kompetencer
iBibliotek ® Almendannelse

Peter Hobel, lektor, ph.d. på SDU, forsker i
skrive- og fagdidaktik samt skriverudvikling.
Han har flere forskningsprojekter bag
sig. Blandt andet har han deltaget i et netværks-
og interventionsprojekt i skoleåret
2015-2016, hvor forskere fra SDU arbejdede
sammen med lærere fra 11 gymnasier.
Peter Hobel arbejdede sammen med
lærere fra Københavns åbne Gymnasium
om et projekt, hvoraf det blandt andet
fremgik, at elev erne blev mere motiverede
for skriftligt arbejde, når responsen
kom fra sidekammeraten fremfor
fra læreren. Den såkaldte peer
respons.

MAN LÆRER VED
AT SKRIVE
OM DET
At skrive er en erkendelsesproces, og derfor
ligger der en væsentlig læringsfremmende
effekt i at skrive i de forskellige fag. Vi har
talt med Peter Hobel, som forsker i skriveog
fagdidaktik. >
Lov om de gymnasiale uddannelser
§
29, stk. 3. Elev erne skal opnå skriftlige kompetencer
og almene studiekompetencer, der sætter
dem i stand til at honorere de krav til korrekt
skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden,
selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de
videregående uddannelser.

Af Mette Sabroe Bitsch
KAN
du skrive fysiksk, matematiksk
og samfundfagsk?
Skriftlige kompetencer
er langt mere end at kunne
skrive et korrekt og fejlfrit dansk.
Skrivning er nemlig et redskab til at
udtrykke noget i og om de enkelte fag,
og gennem at skrive lærer elev erne
faget, og hvad det vil sige at være faglig
på et gymnasialt niveau.
Skriftlige kompetencer og de forskellige
fags substans er som forbundne
kar. For skriftlige kompetencer er en forudsætning
for, at elev en kan omsætte
læring om faget til en dybere forståelse
af faget. Med andre ord så
lærer elev en faget ved at
skrive om det.
"Skriftlige aktiviteter
skal ned i de enkelte fag,
for det er her, elev erne
lærer at forstå faget, dets
begreber og metoder, og
derved fremmes deres
skriftlige kompetencer
og omvendt. Skriftlige
ak tiviteter skal foregå i
de enkelte fag med den
enkelte faglærer. Det er
ved at skrive i faget, at man lærer
faget, " understreger Peter Hobel.
Generelle aspekter omkring strukturering,
stavning, kommatering og så
videre er dansklærerens faglige område,
men den faglige diskurs er den enkelte
faglærers ansvarsområde. Det er ikke
dansklæreren, der kan lære elev erne at
skrive fysikrapport eller historieopgave.
Det er fysiklæreren og historielæreren.
Skriveridentitet
Men faktisk starter mange gymnasieelev
er deres skrivekarriere i gymnasiet
på et usikkert grundlag. Peter Hobels
undersøgelser af gymnasieelev ers skrivekompetencer
viser nemlig, at det
kniber for rigtig mange elev er at forstå
den skriveridentitet, der tilbydes i gymnasiet.
"Pointen er, at det at skrive er domænespecifikt.
Selvom du er en god
skriver i folkeskolen, bliver du det ikke
automatisk i gymnasiet. Skrivekompetencer
skal så at sige genlæres i den
nye skrivekultur, fordi genrer og formål
ændrer sig efter konteksten. Skrivning
er et redskab med et formål, og det
formål er ikke det samme i folkeskolen,
på gymnasiet eller på de videregående
uddannelser" , forklarer Peter Hobel.
Skriverudvikling forud for
skriveudvikling
Det, der i virkeligheden er problemet,
er, at elev erne ikke får at vide, at der
forventes en særlig skriveridentitet i
gymnasiet.
"Mange elev er er ikke klar over, at de
skal identificere sig som skrivere på en
ny måde i gymnasiet. Og samtidig forventer
gymnasierne, at elev erne kender
rammerne for de enkelte faggenrer.
Det er noget, gymnasierne og lærerne
skal være meget opmærksomme på" ,
siger Peter Hobel, og tilføjer, at det først
”Men for overhovedet at kunne skrive
reflekteret om et fag, må elev erne tage et
såkaldt erkendelsesspring. Det er springet
fra at have læst en faglig tekst til at skrive
en selvstændig og perspektiverende tekst
omkring det læste, og det er en proces, der
ikke sker automatisk.
er, når elev erne ser sig som gymnasiale
skrivere, at de kan begynde at udvikle
deres evne til at skrive som sådanne.
Og i den forstand går skriverudvikling
forud for skriveudvikling.
Dekonstruktion af tekster
Elev erne skal vide, hvilke kriterier, der
skal opfyldes, for at en fysikrapport er
god, en historieopgave fyldestgørende
og en matematikaflevering tilfredsstillende.
"En idé kunne være, at faglærer og
elev er dekonstruerer autentiske elevtekster
og sammen opstiller kriterier
for de forskellige faglige genrer. Og det
skal ikke kun gøres i de fag, hvor der er
skriftlige afleveringer. Det skal gøres
i alle fag og hele tiden. Elev erne skal
kunne mærke en progression i forløb
et" , forklarer Peter Hobel.
"Derigennem får de et indblik i, hvad
det vil sige at være en god, faglig skriver
på gymnasialt niveau, og de kan prøve
kræfter med at skrive tekster, der lever
op til de krav, de selv har stillet" .
Erkendelsesspring og
skrivepraktik
Men for overhovedet at kunne skrive
reflekteret om et fag, må elev erne
tage et såkaldt erkendelsesspring. Det
er springet fra at have læst en faglig
tekst til at skrive en selvstændig og
perspektiverende tekst omkring det
læste, og det er en proces, der ikke
sker automatisk.
I den daglige undervisning bliver
skriftlige aktiviteter ofte brugt til at
afrapportere, registrere og dokumentere.
Det man kalder en kundskabsdokumenterende
skrivepraktik. Det
kundskabsudviklende, alt så det perspektiverende
og analyserende, er
derimod i timerne oftest knyttet til
mundtlige aktiviteter. Skal elev erne
blive i stand til at tage
et erkendelsesmæssigt
spring fra at læse en tekst
til at kunne skrive reflekteret
om tekster, skal der
i langt højere grad end nu
indgå skriftlige aktivitet er i
den daglige undervisning.
"De unge skal blive i
stand til at bruge deres
skriftlige kompetencer til
at udvikle faglige kundskaber.
Men når de i den
daglige undervisning ikke
får trænet det kundskabsudviklende,
så forråder vi i en vis forstand eleverne.
Det er jo de kundskabsudviklende
kompetencer, vi vil have dem til
at anvende i de store skriftlige svendestykker
som SRP" , slutter Peter
Hobel. •
Peer respons
Peter Hobel peger på, at forskningen
viser, at det er mere
læringsfremmende, når en klassekammerat
giver kriteriebaseret
respons end en lærer – og
endnu mere lærende er det at give
respons end at modtage. For det
at kunne gennemskue, hvad man
skal give af respons til en bestemt
tekst, kræver en stor indsigt og et
godt overblik.
18 GYMREFORM17 | SYSTIME

SKRIFTLIGE KOMPETENCER
Eksempler på udgivelser, der
bringer skriftlige kompetencer
ind i undervisningen
From Where You Are 1+2
Med fokus på små skrive øvelser,
hvor der øves skriftlige delelement er
som del af tekstlæsningen.
iBog ®
fromwhereyouare.systime.dk
fromwhereyouare2.systime.dk
Skriv økonomisk
De tre økonomiske fag er alle A-fag
og tager afsæt i de samme økonomiske
kompetencer. Udgivelsen
styrker elev ers skrivekompetencer
på tværs af de tre økonomiske fag
gennem en række sjove og autentiske
øvelser og opgaver.
iBog ®
skriv.systime.dk
Livretter
Livretter leger – med veldoserede
benspænd – skrivning i mange genrer
og former ind i elev erne på overraskende
og motiverende måder
– ikke mindst med fokus på samarbejde
om skrivning, så det ikke bliver
så ensom en beskæftigelse.
iBog ®
livretter.systime.dk
Studievaner-serien
Samtlige udgivelser i studievanerserien
guider elev en gennem de
forskellige skrivegenrer og opgavetyper
fra det første til det sidste år
på uddannelsen. Elev erne vejledes
i faglig formidling i et godt og klart
skriftsprog.
iBog ® studievanerhf.systime.dk
studievanerhhx.systime.dk
studievanerhtx.systime.dk
studievanerstx.systime.dk
Den ny skriftlighed
En guide til elev ernes skriftlige
arbejde gennem hele ud dannelsesforløbet
med de sig ende kapitler
Kom i gang , Kom videre og Kom i mål .
Udgivelsen lader elev erne arbejde
sig fra krea tive opgaver og sprogleg
over sproglig og genremæssig
præcisering til egentlig faglig
sammenhængende formidling.
iBog ®
denns.systime.dk
Litteraturens huse
Vejen frem mod skrivelyst, skrivemotivation
og skriveevne kan for
nogle elev er blandt andet gå via
fiktionsskrivningen. Kan man finde
sin(e) skrivestemme(r) i fiktionsgenr
er, kan man nemmere finde den
også i faglige skolegenrer. Litteraturens
huse rummer en introduktion til
fiktionsskrivning, som kan supplere
og herigennem kvalificere også den
mere formelle skrivetræning.
iBog ®
litteraturenshuse.systime.dk
Læs mere på gymreform17.dk
19

Jeppe Bundsgaard, professor MSO,
DPU, Aarhus Universitet
Ellen Trane Nørby,
tidligere undervisningsminister
Christian Dalsgaard, lektor, Center for Undervisningsudvikling
og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Merete Riisager Andersen,
undervisningsminister
Anders Skov,
internetsociolog, cand.scient.soc.

DE UNGE SKAL
STYRE DIGITALISERINGEN
Den teknologiske og digitale udvikling drøner derudaf med 220 kilometer i timen, og hvis vi vil
være dem, der sætter fart og retning, så skal vi også have kompetencerne til at gøre det. Det
mener tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby. It, teknologi og digitale redskaber skal
tænkes helt ind i fagenes kernestof og i de forskellige arbejds- og prøveformer.
Af Mette Sabroe Bitsch
Digitale
kompetencer
Hvad betyder begrebet
digitale kompetencer?
Ifølge internetsociolog, cand.scient.
soc. Anders Skov fra Center for Digital
Dannelse er begrebet digital dannelse
opstået i takt med den teknologiske
udvikling, og efterhånden som samfundet
har anerkendt de nye kompetencebehov.
"Udvikling af teknologier muliggør og skaber hele tiden
nye aktiviteter og mål, og betydningen af digitale kompetencer
er derfor under konstant forandring og må altid
ses i relation til vor tids teknologi og anvendelsen deraf" ,
siger Anders Skov.
Han mener, at en af de bedste definitioner på digitale
kompetencer stammer fra et større EU-forskningsprojekt
efter at EU-kommissionen anerkendte digitale kompetencer
som en af de otte vigtigste kernekompetencer
for livslang læring.
"Digitale kompetencer er en kombination af viden, evner
og holdninger til via teknologi at udføre opgaver, løse
problemer, kommunikere, håndtere information, samarbejde,
skabe og dele indhold effektivt, hensigtsmæssigt,
sikkert, kritisk, krea tivt, selvstændigt og etisk" .
DER BLIVER
længere og længere
mellem byens
posthuse, banker
og rejsebureauer. Aviser, boghandlere og forlag kæmper for
at overleve. Og plade- og radioforretninger er kommet på
museum. Og det skyldes ikke, at skrive-, læse- eller rejselysten,
musikinteressen eller nyhedsstrømmen er blevet
mindre. Tværtimod. Der er bare gået digitalisering i den.
I og med at flere og flere områder af samfundet bliver
digitale, øges behov et for at kunne beherske denne teknologi.
Digitale kompetencer er vigtig ere end nogensinde, og
derfor er de fra næste skoleår skrevet direkte ind i gymnasieloven.
Den nuværende undervisningsminister Merete Riisager
havde dårligt fået installeret sig i sit nye ministerkontor,
inden hun var i medierne for at fortælle, at digitale kompetencer
er en nødvendighed – ikke et måske.
"Vi har som samfund brug for, at børns nysgerrighed
til teknologien bliver omsat til stærke digitale kompetencer,
som der er stigende efterspørgsel efter. Ikke blot
på det danske arbejdsmarked, men også globalt hvor vi
skal være konkurrencedygtige" , skrev Merete Riisager på
Uddannelses information.dk i december 2016.
Lov om de gymnasiale uddannelser
§
29, stk. 6. Elev erne skal opnå digitale kompetencer,
så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale
medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene
skal elev erne lære at søge information og forholde sig
kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier,
og gennem undervisningen skal elev erne opnå erfaring
med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af
digitale produkter.
Digitalt indfødte?
Selvom de fleste unge efterhånden bevæger sig rundt i
verden med blikket rettet mod mobilen i håndfladen, mens
tommelfingeren bevæger sig hurtigt hen over den glatte
overflade, så er mange unge menneskers digitale kompetencer
ikke særligt avancerede.
"Vi har haft en forestilling om, at de unge var digitalt indfødte.
Det er de i den forstand, at de er født ind i et digitalt
samfund, hvor computeren fylder det hele, men deres kompetencer
er ikke ret avancerede" , fortæller Jeppe Bundsgaard,
professor MSO, på DPU. >

CAS
Til alle Systimes iBøger ® til matematik,
fysik og kemi medfølger adgang
til et netbaseret CAS­ værktøj. CAS
bliver også under den nye reform
en del af matematikundervisning en
på de gymnasiale uddannelser.
Muligvis med en anden vægt end
i dag, men der vil blive arbejdet
med CAS også fremover. Se mere på
cas.systime.dk.
Sociale medier kan bruges elevaktiverende.
Et nyt kapitel i udgivelsen
Rod i sproget, Rod i formidlingen,
opfordrer for eksempel elev er til at
gå på jagt efter sjove, skæve eller
ukorrekte måder at udtrykke sig på.
Tag et billede af teksten, hashtag
med #risrif og del på Instagram.
Vidste du, at dine elev er kan arbejde
digitalt og interaktivt med materiale
fra Danmarks Statistik direkte i iBøgerne?
Indtil videre er denne feature
implementeret i udgivelsen Tal og
køn. På sigt skal den integreres i alle
de iBøger ® , hvor det er relevant.
>
Derfor peger han på, at det er ret
basale ting, man som underviser skal
have fokus på og undervise i, hvis de
unge skal kunne begå sig i den nuværende
og fremtidige digitale verden.
"Der er ikke tvivl om, at de unge har
behov for digitale kompetencer nu og
senere i livet. Men det er ret
grundlæggende kompetencer,
de mangler. Det kan være
at søge på nettet, at producere
tekster og andre multimodale
meddelelser, såsom
film. Desuden bør de lære om
fordele og ulemper ved digital
kommunikation, lære at samarbejde
ved hjælp af digitale
værktøjer, forholde sig til hvad
teknologi gør ved samfund et,
hvad det betyder at sætte digitale fodspor,
hvordan man forholder sig til, at
nogen manipulerer med falske nyhed er
på nettet, og så videre og så videre" ,
siger Jeppe Bundsgaard.
Digitale læremidler
Ifølge Jeppe Bundsgaard skal digitale
kompetencer integreres i de enkelte
fag. Han mener, at digitale læremidler
bør være tilgængelige for de unge,
men påpeger at digitale læremidler
alene ikke rykker elev ernes læring.
For problemet med de fleste digitale
læremidler er, at de fastholder en
traditionel måde at lære på. Stof, der
skal læses, forstås og præsenteres.
"Forskning viser, at det, elev erne
virkelig lærer af, er at få et reelt problem
at arbejde med. Altså en projektorienteret
tilgang til læring. Det kunne
for eksempel være at lave et turistsite
i et sprogfag eller på tværs af flere fag.
Pointen er, at man lærer noget, som
knytter sig til det problem, man har,
mens man arbejder med det. Vi kalder
det scenariedidaktik" , fortæller Jeppe
Bundsgaard.
Også undervisningsminister Merete
Riisager mener, at digitale læremidler
skal være en naturlig del af elev ernes
”Selvom de fleste unge efterhånden
bevæger sig rundt i verden med blikket
rettet mod mobilen i håndfladen, mens
tommelfingeren bevæger sig hurtigt hen
over den glatte overflade, så er mange
unge menneskers digitale kompetencer
ikke særligt avancerede.
undervisning. For ifølge hende har
digitale læremidler store læringsmæssige
potentialer. Digitale læremidler
er dynamiske, interaktive, og
stoffet formidles multimodalt. Og
det giver ifølge Edgar Dale, der er
ophavsmand til The Cone of Experience,
de bedste betingelser for en
bred, dyb og fyldestgørende formidling
af stoffet.
Digitale kompetencer
Christian Dalsgaard er lektor og forsker
på Center for Undervisningsudvikling
og Digitale Medier. Han forsker
i, hvordan it og digitale medier kan
medvirke til at understøtte læring.
Ifølge ham er digitale kompetencer
også de kompetencer, der følger
med det, at vi bruger digitale medier.
For eksempel er der på det seneste
opstået en særlig form for gruppearbejde,
hvor elev erne laver lektier
hjemme ved at skrive sammen
i et Google Doc, mens de chatter på
Facebook om den fælles opgave.
"Her handler det jo ikke så meget
om teknologi, for alle kan skrive i et
tekstbehandlingsprogram. Det handler
om at kunne finde ud af at samarbejde.
Så i det her tilfælde er det elev ernes
samarbejdskompetence, der
skal trænes" , forklarer Christian
Dalsgaard.
Fagspecifikke
praksisser
Ifølge Christian Dalsgaard
er det vigtigt at lede efter
de fagspecifikke praksisser,
hvor det vil være relevant at
bruge digitale redskaber, og
så træne de afledte kommunikative
kompetencer.
I matematik har man i flere år brugt
digitale hjælpemidler, hvilket har
æn dret faget markant. For eksempel
er det at lægge et budget meget
anderledes end tidligere, hvor man
sad med lommeregner, papir og blyant.
I dag bruger man et regneark. Så i
matematik drejer det sig blandt andet
om at udvikle sin budgetlægningskompetence.
I sprogfagene drejer det sig om,
hvordan elev erne mestrer de forskellige
kommunikationsgenrer på de forskellige
sprog. Hvordan chatter man på
tysk, sms'er på fransk eller begår sig i en
italiensk Facebookgruppe?
"Vi har bevæget os ud i flere genrer
end tidligere. Og det drejer sig
ikke om, at der er noget, der er bedre
end andet. Det drejer sig om, at vi
skal kunne mestre at bruge sproget
i mange forskellige kommunikative
rum" , fortæller Christian Dalsgaard. •
22 GYMREFORM17 | SYSTIME

DIGITALE KOMPETENCER
Eksempler på udgivelser, der
bringer digitale kompetencer
ind i undervisningen
Forventes
primo
2018
Udkommer
skolestart
2017
Idéhistorie
Digitale kompetencer omhandler
evnen til på faglig kompetent og
etisk forsvarlig vis at anvende digitale
medier i undervisningen. Den
dimension vil blive indtænkt i udgivelsen,
der baseres på en bred vifte
af kilder, herunder digitale kilder.
Informatik
Informatik er i sagens natur gennemsyret
af digitalt arbejde. Med
udgangspunkt i læreplanen for det
nye fag lancerer vi ved reformstart
en iBog ® , der dækker behovene på
de gymnasiale uddannelser.
NaturgeografiGrundbogen
Denne iBog ® indeholder blandt
andet en lang række interaktive
øvelser, der gør det nemt at anvende
GIS-data i undervisningen.
iBog ®
idehistorie.systime.dk
iBog ®
informatik.systime.dk
iBog ®
ng.systime.dk
Exoplaneter
Exoplaneter giver elev erne mulighed
for at arbejde med data fra NASA's
Keplersatellit og med data fra jordbaserede
teleskoper. Dette sker
gennem interaktive redskaber, der
netop er udviklet til, at elev erne selv
kan arbejde med de videnskabe lige
data.
Programmering
Udgivelsen indleder med en introduktion
til få grundlæggende elementer
i kombination med en
systematisk proces, som skal støtte
elev erne i at lave programmer fra
bunden. Elev erne kan se eksempler
på kode, og de bliver introduceret til
den systematiske proces STREAM
via et gennemgående eksempel.
I efterfølgende kapitler får de en
grundigere gennemgang af fagets
kernestof.
Netværker
I kapitlet Mediedannelse lader udgivelsen
Netværker. Digitale medier i
dansk elev erne koble blandt andet
sproglige, narrative og æ ste tis k e
iagttagelser i forskellige digitale
tekstgenrer og kommunikationsformer
sammen med iagttagelser
vedrørende virkeligheds- og sandhedsbegrebet
og, mere konkret,
elev ernes kildekritiske kompetencer.
iBog ®
exo.systime.dk
iBog ® programmering.systime.dk
iBog ® netvaerker.systime.dk
Læs mere på gymreform17.dk
23

Lene Tanggaard, professor, ph.d.,
centerleder og vidensgruppeleder,
Institut for Kommunikation,
Aalborg Universitet.
”Kreativ tænkning sættes
ofte først for alvor i
gang, når vi snubler over
et eller andet, så vi overraskes
og forundres.
Lov om de gymnasiale
uddannelser
§
29, stk. 4. Undervisningen
skal indeholde forløb og
faglige aktiviteter, hvor der
arbejdes målrettet med at udvikle
elev ernes evne til at arbejde kreativt
og innovativt i fagene. Det skal
udvikle elev ernes evne til at forholde
sig til og finde løsninger på
faglige problemstillinger, de ikke
har mødt før. Evnen til at være
problemløsende skal prioriteres i
både fag og faglige samspil, hvor
elev erne reflekteret og analyserende
skal anvende faglig viden og
faglige metoder til at undersøge
og løse konkrete problemer.

LAD DE UNGE
SNUBLE OG UNDRES
Vores verden udvikler sig i rasende fart. Det, der i går var det eneste rigtige, er i dag absolut forældet. Forandringer
sker med lynets hast, og når de unge, som i år starter på en gymnasial uddannelse, kommer på arbejdsmarkedet,
kommer de ud i jobs, som endnu ikke eksisterer. Det er nogle af grundene til, at den nye reform sigter
mod, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle
elev ernes evne til at arbejde innovativt og krea tivt i fagene.
Af Mette Sabroe Bitsch
INNOVATIVE OG
krea tive kompetencer drejer sig ikke
om at finde et problem og så lave en
forretningsplan. Det drejer sig om at
lade sig overraske og undre sig. Vi har
talt med professor i pædagogisk psykologi,
Lene Tanggaard, som forsker i
læring og kreativitet.
Hvordan arbejder man med elev ernes
krea tive og innovative kompetencer?
For mig at se så handler det krea tive
og innovative om at invitere eleverne
til at eksperimentere. Elev erne
skal involveres, de skal blive medskabere.
Det handler om at lære eleverne
at tænke abduktivt. At lære dem
at tænke hvis A hvad så B, når der er
noget, de ikke forstår. De skal så at sige
snuble og undre sig. Kreativ tænkning
sættes ofte først for alvor i gang, når vi
falder over et eller andet, som får os til
at stille spørgsmål.
>

I gymnasieskolen er det vigtigt, at vi
ikke ender i den merkantile faldgrube,
hvor det hele handler om at lave produkter
og løsninger, der kan sælges til
en kunde. For mig at se er det krea tive
og det innovative meget bredere end
den klassiske handelsmæssige forståelse
af kreativitet og innovation, hvor
man lærer elev erne at få idéer, lave forretningsplan
og pitche deres idéer.
kompetencer kræver i matematik,
i samfundsfag, i musik etc. For det
skal ikke være de samme. Det skal
ikke være uniforme kompetencer, der
bare skal plaskes ned over alle fag
på samme måde. De videnskabelige
discipliner, som danner grundlaget for
de enkelte fag, er i sig selv skabende
og krea tive, fordi de er baseret på
teori er, begreber, modeller – udviklet
af mennesker, som har tænkt innovativt
værksmæssig kunnen og faglig indsigt
i det, de arbejder med.
Har du nogle konkrete eksempler på,
hvordan man som underviser kan
bringe de her kompetencer i spil i
undervisningen?
Jeg synes faktisk, at gymnasieskolen
allerede gør rigtig meget i nogle af de
faglige forløb. Det kan være i mediefag,
hvor elev erne producerer en kampagnefilm
Reformen lægger meget vægt på den
løsningsorienterede tilgang.
Hvad synes du om det?
Det er fint at lægge vægt på at løse
eksisterende problemer, men det at
være kreativ og innovativ er også at
identificere nye problemer, ikke kun at
løse dem. I krea tive processer kan det
være vigtigt at holde problemformuleringen
åben længere, end man
har lyst til. For måske skal den
omformuleres, før vi finder
på løsninger. Problemet kan
og krea tivt.
Ligger der et dannelsesideal i de nye
kompetencer?
Der ligger på en måde en ny form for
dannelse i de her kompetencer, der
handler om at forstå sig selv som en
aktiv medborger, der involverer sig,
er skabende og bidrager på mange
om et fagligt tema som
eksempelvis alkoholproblemer. Det er
en klassisk kreativ aktivitet, hvor eleverne
er skabende samtidig med, at
de skal forholde sig til en samfundsmæssig
problemstilling. I samfundsfag
kunne man for eksempel læse
noget af en velkendt sociolog eller
filosof. Her kunne en kreativ tilgang
være at gå undersøgende til
værks: Ham her Bourdieu for
eksempel, hvordan kom han
på den her teori? Man kan
måske ligge et andet sted, end
man først ser. For eksempel
har vi mange sted er problemer
med for meget affald. Det
skal vi løse, og så finder vi på
nogle smarte beholdere, som
vi kan stoppe affaldet ned
i. Men måske skulle vi snarere
kigge på, hvorfor vi producerer så
meget affald?
Det at tænke innovativt er at træde
et skridt tilbage og overveje, om vi kan
finde roden til, hvorfor tingene er, som
de er. Omvendt kan man nogle gange
skabe flere problemer, når man er
innovativ og kreativ. Helt konkret så er
smartphonen en fantastisk teknologisk
opfindelse. Men den skaber også
problemer for os. For vi kan ikke finde
ud af at lægge den fra os.
Hvordan kan man arbejde med
krea tive og innovative kompetencer i
de forskellige fag?
Det er ret godt, at der står så meget
om faglighed i § 29, stk. 4. Det er
meget, meget vigtigt at forstå de her
såkaldte kompetencer som nogle, der
bedst udfolder sig i fagene og med
fagene. De er ikke metakompetencer,
som kan udfolde sig uafhængigt af
fagene.
Jeg tror, det er vigtigt, at der bliver
udviklet nogle fagspecifikke forståelser
for, hvad innovative og krea tive
”I krea tive processer kan det være
vigtigt at holde problemformuleringen
åben længere, end man har lyst til. For
måske skal den omformuleres, før vi
finder på løsninger.
måder. Det ideal står lidt i kontrast
til den mere almene, klassiske dannelsesforståelse,
hvor man dannes
i forhold til noget, som for eksempel
en litterær eller en musikalsk kanon.
Her vil kritikerne nok sige, at det nye
dannelsesideal er mere abstrakt, mere
indholdsløst. Det giver undervisere en
ekstra opgave med at få koblet noget
indhold på, så elev erne ikke oplever
de her kompetencer som noget ydre,
noget der bliver påduttet dem, og som
ikke har relation til det, de brænder
for, nemlig fagene. Hvis vi virkelig vil
det krea tive og innovative, så skal vi
bevare respekten for fagene og fordybelsen
for fordybelsens egen skyld,
fordi nogle gange er det den, der leder
til det store gennembrud. Vi ved jo
aldrig, hvornår der kommer noget nyt,
og hvad der kommer. For de færreste
er startet med at sige, nu skal jeg
være innovativ, nu jeg skal løse det her
problem og bruge den her metode.
De virkelig krea tive og innovative har
et drive, som kommer et sted fra, og
mange bygger på en stærk hånd-
forsøge at give elev erne et
indblik i, hvordan teorier er
blevet skabt på et bestemt
tidspunkt af nogle mennesker,
som har villet løse nogle
problemer eller forstå noget.
Bourdieu har jo ikke løst nogle
konkrete problem er, men
han har undret sig over nogle forhold
i samfundet og forsøgt at forstå,
hvordan de er opstået. Så i stedet for
bare at blive præsenteret for Bourdieu
og hans begreber, så kunne elev erne
prøve at søge oprindelsen til de her
teorier, tanker og idéer. Elev erne kunne
sætte sig i Bourdieus sted, og spørge
sig selv, hvordan ville han se på Danmark
i dag? Kan vi bruge de her tanker
og den måde, han udviklede dem på i
dag, eller er der behov for at modificere
dem? I naturfagene er der masser
af eksempler på, at kombinationer af
en eksperimenterende tilgang og den
faglige fordybelse, som er forudsætninger
for udvikling af elev ernes kreative
kompetencer, går hånd i hånd. Det
er ikke nødvendigt at tænke det kreative
og det innovative som en særskilt
kompetence – det er en del af fagene
allerede. Det kan konkret handle om
at synliggøre det og i perioder dyrke
et særligt fokus på det, men det kreative
udvikles i et arbejde ind igennem
fagene og i et samspil med omverden
en og elev ernes forudsætninger. •
26 GYMREFORM17 | SYSTIME

INNOVATIVE KOMPETENCER
Eksempler på udgivelser, der
bringer skriftlige kompetencer
ind i undervisningen
Idræt C
Til denne iBog ® er knyttet flere interaktive
værktøjer – for eksempel den
digitale boldspils designer. Eleven
kan vælge underlag, indtegne bane
og spillere og på den måde få hjælp
til det krea tive arbejde med at konstruere
et nyt spil.
iBog ® ibog-idraetc.systime.dk
El deporte rey
Med forslag om tværfaglige forløb
hvor man undersøg er fodboldens
rolle, blandt andet økonomisk og
erhvervsmæssigt, og fankulturen og
kan analysere sig frem til innovative
løsninger ved at kombinere fag som
erhvervsøkonomi, marketing og
psykologi.
iBog ® eldeporterey.systime.dk
Musikalsk produktion
Musikalsk produktion giver bud
på, hvordan elev erne kan arbejde
krea tivt med musik og lyd via computeren.
For eksempel kan eleverne
selv lave remix via originalfiler
fra bandet Turboweekend. Eller de
kan arbejde med foley og suspense
ved at lægge lyd på en video.
iBog ® musikalskproduktion.systime.dk
Forventes
sommer
2017
i.systime.dk
Ud over innovationsteorier rummer
udgivelsen en lang række værktøjer,
som kan give ethvert undervisningsforløb
et innovativt tvist, så
elev ernes innovative kompetencer
fremmes. Udgivelsen indeholder
også en række innovationsforløb
målrettet stx, htx, hhx, eud og andre
retninger. Udgivelsen udkommer
i en ny udgave til C- og B-niveau,
som følger de nye læreplaner.
Innovation i alle fag
Udgivelsens omdrejningspunkt er
innovationshjulet, der hjælper lærer ­
en med at tænke innovative kompetencer
ind i undervisningsforløb i
alle fag. Innovationshjulet indeholder
fem rum, som tilsammen giver
læreren en pædagogisk platform for
at arbejde med innovationskompetencer
i alle uddannelser.
Digital dannelse
Digital dannelse har fokus på de
muligheder og dilemmaer som nye
medier og teknologier fører med
sig. Udgivelsen indeholder mange
aktuelle cases om for eksempel
virtual reality, sociale medier, deleøkonomi,
wearables og big data.
Der er i alle kapitlerne lagt op til
dilemmadiskussioner, så elev erne
opnår digital dannelse og innovative
kompetencer på en aktiv måde.
iBog ® i.systime.dk
iBog ®
innovationifag.systime.dk
iBog ®
digitaldannelse.systime.dk
Læs mere på gymreform17.dk
27

Laila Melgaard Agerholm er Senior Consultant
i Arla Foods' talentprogram, F15 ® , som står for
Future 15.
”Når en virksomhed ikke har fokus på, hvilken
farve passet har, så kommer flere af de danske unge
på bagkant. Vi har haft årgange på talentprogrammet,
hvor vi ikke har haft en eneste dansker, fordi
andre nationaliteter var bedre rustet fagligt og
sprogligt.

GLOBALE
KOMPETENCER
STARTER MED ÅBENHED
Sprog og kulturforståelse er indgangen til elev ernes forståelse for globale sammenhænge. Men
først og fremmest kræver globale kompetencer en åbenhed og en imødekommenhed over for andre
måder at gøre tingene på. Vi har talt med Laila Melgaard Agerholm, Senior Consultant for Arlas
talentprogram Future 15.
Af Mette Sabroe Bitsch
HVIS VI
vil konkurrere på det glo bale
marked, ska be bedre økonomiske
sammenhænge og bære dygtige
løsninger på globale udfordringer, så skal vi ud af vores
natio nale komfortzone, tage på udlandsophold og satse på
fremmedsprog og kulturforståelse, for globale kompetencer
er afgørende for fremtidens med arbejder.
Vi har talt med Laila Agerholm, der arbejder som Senior
Consultant for Arla Foods' talentprogram Future 15, som
er et særligt program for nyuddannede kandidater og
bachelorer, der ønsker en international karriere.
"Globale kompetencer betyder, at de unge har en fornemmelse
for, hvad der foregår rundt om i verden. Politisk,
økonomisk og socialt. At de forstår dynamikkerne, så de
kan begå sig ude i verden og kan kommunikere på tværs af
kulturer. Der er væsentlig forskel på at kommunikere med
en fra USA og en fra Taiwan" , fortæller Laila Agerholm,
"og de forskelle skal de unge have for øje" .
Global matrix
Arla Foods er en af Danmarks største virksomheder med
afdelinger og kunder overalt i verden. Og derfor vejer globale
kompetencer tungt, når der skal vælges medarbejdere.
>

"Vi ser os selv som en global virksomhed,
der arbejder på kryds og tværs
af landegrænser. Jeg har for eksempel
base i Aarhus, men har teamkollegaer i
syv forskellige lande fra Sverige og UK til
Tyskland, Polen og Dubai. Så vi arbejder
i en slags global matrix uafhængigt af
landegrænser" , fortæller Laila Agerholm,
"og det kræver en vis kulturforståelse
og respekt for forskelligheder" .
Af de mange tusinde, der hvert år
søger ind på Arlas talentprogram, er det
normen for de få, der kommer igennem
nåleøjet, at de taler flere sprog og har
kultur, du befinder dig i. I USA møder
man for eksempel ikke op mandag
morgen i jeans. Og selv i vores naboland
Sverige har de en helt anden måde
at samarbejde og forhandle på. Beslutningsprocessen
tager længere tid, og
der skal skabes konsensus, før der
tages en beslutning. Det skal man have
forståelse for" , forklarer Laila Agerholm,
"og tager man ikke hensyn til de forskelle,
så kan man gå helt galt af hinanden
og miste muligheder for vigtige
samarbejder lande imellem" .
stå på egne ben, har skullet klare sig
og finde ud af tingene langt væk fra de
vante rammer. Det giver en forståelse
for andre måder at leve på.
Hvis danske unge vil være med i
kampen om de internationale stilling er,
så er det ifølge Laila Agerholm vigtigt, at
de ikke kun bruger sommerferien på at
ligge ved stranden. Der skal også være
plads til summer schools og internships
i udenlandske virksomheder.
"Når en virksomhed ikke har fokus
på, hvilken farve passet har, så kommer
flere af de danske unge på bagkant. Vi
boet i flere lande. Alligevel mener Laila
har haft årgange på talentprogrammet,
Agerholm, at en af de vigtigste egenskaber
Fremmedsprog
hvor vi ikke har haft en eneste dansker,
for en karriere på det globale
marked er at være åbensindet.
"Nøglen til samarbejde med andre
kulturer er, at man har en forståelse for
Sprog spiller en stor rolle i en global
virksomhed. Engelsk er et krav, da det
er Arlas koncernsprog.
"Sprog åbner døre, og jo flere sprog
fordi andre nationaliteter var bedre
rustet fagligt og sprogligt" , fortæller
Laila Agerholm.
vores forskelligheder" , siger Laila Agerholmsomhed,
det er" , fortæller Laila Ager-
du kan, jo bedre, synes vi som virkholm,
Cases og rollespil
"det giver dig mange flere jobmulighed
er, hvis du for eksempel kan
tale kinesisk, fransk eller arabisk, for
virksom hederne går efterhånden langt
ud over de danske grænser" .
Kulturelle koder
Med kunder på alle kontinenter og i
alle kulturer har det afgørende betydning
for en forretning, om man forstår
de kulturelle koder, der eksisterer i det
pågældende land. Det kan være svært
at forstå for mange danskere, fordi vi
generelt har en ret afslappet holdning
til for eksempel påklædning og kommunikation.
"Et budskab er ikke bare et budskab.
Alt skal ses i sammenhæng med den
Internationale erfaringer
Det er et krav til de unge i talentprogrammet,
at de har været mindst seks
måneder i en virksomhed eller på skole
i udlandet. For hos Arla Foods
mener man, at det er vigtigt,
at en person har prøvet at
Når man skal forberede de unge til
mødet med andre kulturer, tilrettelægger
Arla deres Future 15-program
med cases og rollespil, hvor de unge
kan afprøve forskellige realistiske
situation er.
"Vi arbejder med forskellige kulturers
stereotyper og med forskellige
mulige reaktionsmønstre. Det er
naturligvis unuanceret, men det giver
en fornemmelse for nogle generelle
tendenser, som man skal være
opmærksom på" , siger Laila
Agerholm. •
Arla Foods er en af Danmarks
største internationale virksomhed
er og med afdelinger over hele
verden, er globale kompetencer
en nødvendig del af de ansattes
bagage, når de bliver en del af
virksomheden.
Lov om de gymnasiale
uddannelser
§
29, stk. 5. Undervisningen
skal tilrettelægges, så eleverne
opnår kundskaber og
kompetencer gennem målrettet
arbejde med sprog og kulturforståelse
i undervisningen. Det
skal gøre elev erne dygtigere til
at anvende sprog og give dem
indsigt i globale problemstillinger.

GLOBALE KOMPETENCER
Eksempler på udgivelser, der
bringer globale kompetencer
ind i undervisningen
Alle sprogudgivelser
Fokus på sprog og kulturforståelse
i de enkelte lande med særligt blik
for nogle af de problemstillinger,
der karakteriserer de pågældende
lande.
iBog ®
fransknu.systime.dk
eldeporterey.systime.dk
usa.systime.dk
dd.systime.dk
pandilla.systime.dk
Billeder på integration
Udgivelsen sætter fokus på tre
hovedområder for integration, nemlig
i samfundet, i hjemmet og på
arbejdspladsen. Denne iBog ® giver
elev erne metodiske redskaber til
selv at foretage et feltarbejde og
deltage i debatten om integration.
iBog ®
bpi.systime.dk
Områdestudier
Udgivelserne giver elev erne et globalt
udsyn til at arbejde intensivt
med et andet lands historie, samfund
og kultur og reflektere over
selvsamme.
iBog ®
tyrkiet.systime.dk
iran.systime.dk
groenland.systime.dk
ispa.systime.dk
usa.systime.dk
Udkommer
skolestart
2017
NV – Global opvarmning
En iBog ® til det naturvidenskabelige
grundforløb. Indeholder fire
delforløb samt opgaver af forskellig
sværhedsgrad: Indikatorer, Drivhuseffekten,
Transport og Energiforbrug.
Materialet introducerer elev en for
de naturvidenskabelige fag og giver
samtidig indsigt i en global problemstilling.
Kultur og samfund
Udgivelsen har blandt andet fokus
på emner som kulturmøde, velfærd
og globalisering og indeholder casestudier
om blandt andet den globale
ulighed og identitetsdannelse i forskellige
samfundstyper. Elev erne
udfordres til selv at arbejde med
problemstillingerne og ikke mindst
reflektere over dem.
Radikalisering og terrorisme
Denne iBog ® fokuserer på højre- og
venstreorienteret radikalisering og
terrorisme samt på radikalisering
inden for verdensreligionerne – alt
sammen del af den moderne globale
verdensorden, som elev erne skal
forholde sig til og reflektere over.
iBog ®
nv.systime.dk
iBog ®
ks.systime.dk
iBog ® radikaliseringogterrorisme.
systime.dk
Læs mere på gymreform17.dk
31

H STORIE
EFTER REFORMEN
”Helt overordnet skal
elev erne i faget historie
arbejde med den politiske,
økonomiske og kulturelle
udvikling i – og med – et
nationalt og globalt per ­
spektiv.
Den 27. december 2016 underskrev dronningen på Marselisborg Slot loven om de gymnasiale
uddannelser. Loven giver fælles juridiske rammer for de fire ungdomsuddannelser hf, hhx, htx
og stx generelt og medfører specifikt en række forandringer i de forskellige historiefag, som gør
uddannelserne mere ensartede.
Af Michael Klos, Carl-Johan Bryld og
Nikolaj Petersen
ARBEJDET
læreplanerne
MED
er i skrivende stund ikke
afsluttet, men der tegner
sig allerede nu nogle
centrale konturer, som næppe bliver
ændret. Helt overordnet skal elev erne
i faget historie arbejde med den politiske,
økonomiske og kulturelle udvikling
i – og med – et nationalt og globalt perspektiv.
Deres forståelse for fortidige
sammenhænge, for fagets metoder og
for brugen af historie skal udvikles, så
de kan bruge disse kompetencer i deres
hverdagsliv nu og i fremtiden.
Desuden bliver der krav om at udfordre
elev ernes innovative og formidlingsmæssige
evner, ligesom elev erne
i historie skal arbejde med at udvikle
deres digitale kompetencer, blandt
andet ved at arbejde med en kritisk tilgang
til materialer fra nettet og formidling
af viden.
På den måde bliver historiefaget
fremadrettet et centralt fag i udvikling
en af elev ernes almendannelse,
herunder den demokratiske dannelse,
der kommer til udtryk i gymnasielovens
nye formålsformulering § 1, stk. 4:
"Undervisningen og hele institutionens
dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,
ligeværd og demokrati og styrke
elev ernes kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder lige stilling
mellem kønnene. Elev erne skal derigennem
opnå forudsætninger for aktiv
medvirken i et demokratisk samfund
og forståelse for mulig hederne for
individuelt og i fællesskab at bidrage til
udvikling og forandring samt forståelse
af såvel det nære som det europæiske
og det globale perspektiv" . (Forfatternes
fremhævning)
Når lærerne skal løfte opgaven med
at realisere de ambitiøse mål inden for
de nye faglige rammer, er der god hjælp
at hente i Systimes mange historieudgivelser.
Frihedsrettigheder og
ligestilling
Formålsparagraffens nye, værdibaserede
mål om "grundlæggende frihedsrettigheder,
herunder ligestilling mellem
kønnene" kan for eksempel smukt
dækkes af Dorthe Chakravarty og
Hanne Mortensens De danske kvinders
historie. Og hvad de "grundlæggende
frihedsrettigheder" angår, kan historiefaget
dels behandle emnet ud fra en
europæisk idéhistorisk synsvinkel, dels
i sammenhæng med kulturmøder og
kultursammenstød. For som bekendt
er opfattelserne af disse rettigheder
forskellige i forskellige kulturer. Det kan
forlagets mange udgivelser om Mellemøsten
og Kina belyse.
Globalisering på mange planer
Det globale perspektiv er i fokus i
adskillige af forlagets udgivelser, for
eksempel i Martin Husteds Globalisering
1850-1914 – da verden blev mindre.
Ligesom den kommende udgivelse om
industrialisering af Helle Folkersen Industrialiseringen
– da verden blev moderne
behandler industrialisering i både et
'nært' , et europæisk og et globalt perspektiv,
idet den inddrager både Storbritannien,
USA, Japan og Danmark.
Den forventes at udkomme til starten
af de historieforløb, der begynder efter
grundforløbet i november 2017. Endelig
behandler Civilisationernes verdenshistorie
af Carl-Johan Bryld, planlagt til
udgivelse i efteråret 2017, Europas,
Kinas og det muslimske Mellemøstens
historie fra 1500 til i dag i et globalt og
komparativt perspektiv.
Digitale, skriftlige, metodiske
og innovative kompetencer
I forhold til at håndtere det øgede fokus
på digitale og skriftlige kompetencer
kan arbejdet med forlagets interaktive,
multimodale materialer i sig selv
være en god indgang for elev erne til
at anvende netmedier i en faglig kontekst.
Og har skolen købt adgang til
hele Systimes iBibliotek ® , kan det med
fordel bruges til at træne elev ernes
kompetencer inden for informationssøgning
og -vurdering. Når det gælder
kritisk tilgang til netmedier, giver
en lang række af forlagets udgivelser
desuden en hjælpende hånd i form af
målrettede metodeafsnit. I den nye
udgave af Verdens historie til hhx bliver
metodeafsnittet og vej ledning en
i opgaveskrivning opgraderet og
moderniseret, og lignende revision er
planlægges i andre af de digitale
udgivelser. Blandt andet i Verden før
1914 og Verden efter 1914, der begge
kommer i helt nye, gennemarbejdede
udgaver. Henrik Bonne Larsen og
Thorkil Smitts Introduktion til historie,
som er udkommet i anden udgave
32 GYMREFORM17 | SYSTIME

Michael Klos, forfatter, redaktør
og underviser i historie på Aarhus
Handelsgymnasium
Carl-Johan Bryld, forfatter, redaktør
og tidligere underviser i historie på
Kolding Gymnasium
Nikolaj Petersen, forfatter, redaktør
og underviser i historie på Egaa
Gymnasium
(trykt bog og eBog, ikke iBog ® ), er desuden
et oplagt redskab i alle de gymnasiale
uddannelser i denne henseende.
Ønsker man inspiration til, hvordan
man kan træne elev ernes innovative
kompetencer i historie, kan man for
eksempel tage fat i Rasmus Pöckels
iBog ® om Terror eller frihedskamp eller i
Ane Hejlskov Larsens Museumsgrundbogen
– Kunsten at læse et museum.
Som nævnt i faktaboksen vil der
efter reformen, være forskelle på kravene
til historiefaget på de forskellige
uddannelser. Det ses for eksempel i det
nyindførte krav om antal læste sider;
i historie A på stx skal elev erne læse
500-700 sider, mens de i historie B på
hhx skal læse 300-500 sider.
Ældre historie på hhx
For historie B på hhx betyder det, at
faget fremover skal dække en større del
af historien og gå tilbage til middelalderens
afslutning. Faget fortsætter dog
med at have et krav om nutidsperspektiver.
Den ændrede periodisering fører
til, at vi ajourfører den allerede nævnte
Verdenshistorie til hhx, så den følger
krav ene. Som følge af det udvidede
kerne område vil elev er og undervisere
på hhx dog også kunne få gavn af en
lang række andre udgivelser, fordi faget
på hhx nu går længere tilbage i tiden.
Forlaget udgav i 2001 De store opdagelser
af Thomas Ohrt. Af samme forfatter
bliver den nu fulgt op af Verden efter de
store opdagelser, 1500-1750 (udkommer
2017), som passer fint både til
historie A og B. Et andet eksempel på
en kommende (forår 2017) udgivelse,
der vil kunne bruges på tværs af uddannelser,
er Henrik Wiwe Mortensens
Israel – En stat i Mellemøsten.
Idéhistorie på htx
Faget idéhistorie på htx bliver en virkelig
nyskabelse, som kommer til at rumme
elementer af almen historie, idéhistorie
og teknologihistorie. Her er der oplagt
behov for undervisningsmateriale, der
specifikt retter sig mod at dække dette
fags særlige indhold. Derfor er Alex
Young Pedersen og Carsten Andersen
i gang med at udarbejde en grundbog
til faget, der planlægges til udgivelse
1. jan. 2018.
Grundbog og aktuelle
hf-udgivelser
Specifikt til hf tilbyder forlaget som
bekendt ikke alene en grundig grundbog,
Kultur og samfund, der for nyligt
er blevet opdateret og også opdateres
i forhold til den nye strukturering af
hf-uddannelsen og de ændrede eksamensformer,
men også en række smallere
udgivelser af høj aktualitet, blandt
andet til områdestudier i Grønland, Iran,
Tyrkiet og USA. •
De største forandringer
sker på hhx og htx
stx: historie forbliver et A-niveau
fag.
hhx: samtidshistorie B ændres til
historie B, og timerammen
udvides med 20 timer.
htx: teknologihistorie C nedlægges,
mens faget idéhistorie B
videre føres og skal indeholde
både teknologi-, idé- og
almenhistoriske elementer.
hf: historie B indgår fortsat i
kultur- og samfundsfaggruppen,
som også består af
religion C og samfundsfag C.
Selvom hhx og hf begge vil have historie
på B-niveau, vil der være to forskellige
læreplaner, da fagene tones
af uddannelserne og deres forskellige
formål (§ 3-6).

SPROGFAGENE
SKAL KÆMPE FOR
DERES VÆRD
Den nye gymnasiereform slår
et slag for sprogfagene, der de
seneste år har oplevet dramatisk
faldende elevtal. Sproglige
kompetencer bliver vigtigere
og vigtigere i en globaliseret
verden, og det skal skolerne
blive bedre til at fortælle. Det
mener professor Hanne Leth
Andersen.
Af Mette Sabroe Bitsch
ANTALLET AF
studen ter, der vælger sprog på højt
niveau, er styrtdykket de seneste ti år,
og den prestige, der tidligere omgærdede
folk, der kunne begå sig sprogligt
ude i verden, er mindsket væsentligt.
Det er på tide, at sprogfagene kommer
ud af busken og viser deres relevans.
Vi har talt med professor Hanne Leth
Andersen.
"Det er et problem, at så få vælger
tre fremmedsprog, for fremmedsprog
er utrolig vigtige i en globaliseret verden,
der står overfor en række fælles udfordringer.
Vi har behov for at kunne samarbejde
med resten af verden om handel,
kultur, migration, klima og meget
mere" , siger Hanne Leth Andersen.
Hun ser det dog som et skridt i den
rigtige retning, at den nye gymnasiereform
fokuserer på, at eleven fortsætter
med tysk eller fransk, som han eller
hun har haft i folkeskolen frem for at
afbryde disse for at begynde på et nyt
sprog. Det resulterer nemlig ofte i, at
eleven ikke behersker nogen af sprogene
særlig godt.
"Det giver god mening, at man vil
styrke fortsættersprog, så elev erne ud
over engelsk har mindst et andet sprog
i længere tid. Det øger elev ernes mulighed
for kunne begå sig rigtig fint på i
hvert fald to fremmedsprog" , siger hun.
Fravalg eller tilvalg?
Men ifølge Hanne Leth Andersen burde
mange flere vælge tre fremmedsprog,
fordi sprog er en væsentlig kompetence
på fremtidens arbejdsmarked. Sådan
som det danske uddannelsesvalg er
skruet sammen, er det udelukkende
op til den enkelte elev at vælge fag og
studieretning. Og det har de seneste
år været til fordel for matematikfaget,
fordi mange uddannelser stiller krav til
matematik på B-niveau.
Om den nye reform kan vende den
udvikling, vil tiden vise. Men Hanne
Leth Andersen er ikke helt tilfreds med
forholdet mellem tilvalg og fravalg. For
den nye gymnasiereform lægger nemlig
op til, at alle elev er skal have matematik
på B-niveau, medmindre eleven
vælger tre fremmedsprog. Og det kan
gå hen at blive et fravalg af matematik
B snarere end et tilvalg af et tredje
fremmedsprog.
"Det er kedeligt og en omvendt
gulerod, at elev er, der vælger et tredje
fremmedsprog, om jeg så må sige,
slipper for matematik på B-niveau. Det
kan give indtryk af, at sprog og matematik
er modsatrettede kompetencer.
Og det er de jo ikke. Sprog og logisk
sans hænger på mange måder sammen"
, forklarer hun.
Hvis det stod til hende, skulle eleverne
kunne vælge mellem sprog på højt
niveau, matematik på højt niveau eller
begge dele på højt niveau.
Dobbeltkompetencer
Når elev erne, sådan som den nye
reform lægger op til, skal "kunne træffe
valg om egen fremtid i et studie-karriere
perspektiv" , så mener Hanne Leth
Andersen, at skolerne bør vejlede eleverne
i, at også sproglige kompetencer
på højt niveau er afgørende kvalifikationer
nu og i fremtiden. For der bliver
rift om studerende med dobbeltkompetencer.
"En ingeniør eller en kandidat i virksomhedsøkonomi
med tysk på højt
niveau vil for eksempel være godt
rustet til fremtidens arbejdsmarked" ,
understreger hun.
Naturfagene har erobret
arenaen
Der er i de seneste år blevet gjort
en stor indsats for at få flere til at
vælge naturvidenskabelige fag. Sci -
ence-gymnasier, flotte laboratoriefaciliteter
og samarbejder med virksomheder
og universiteter har været
med til at fremme antallet af elev er,
der vælger naturfagligt. Den samme
opmærksomhed kunne Hanne Leth
34 GYMREFORM17 | SYSTIME

Hanne Leth Andersen er professor
i sprogdidaktik og rektor
på RUC. Desuden er hun formand
for regeringens arbejdsgruppe
for en national sprogstrategi,
som blev nedsat i
oktober 2016. Gruppen skal
blandt andet give bud på, hvordan
elev ernes sprogkompetencer
fastholdes og udvikles
gennem bedre overgange fra
folkeskolen til ungdomsuddannelser
og mellem gymnasiet og
de videregående uddannelser.
”Det giver god mening,
at man vil styrke fortsættersprog,
så elev erne ud over
engelsk har mindst et andet
sprog i længere tid. Det øger
elev ernes mulighed for kunne
begå sig rigtig fint på i hvert
fald to fremmedsprog" , siger
hun.
Andersen godt tænke sig, at sprogfagene
fik.
"Hvis vi virkelig ønsker at styrke de
unges fremmedsproglige kompetencer
og sende signaler om, at sprog er vigtige
nu og i fremtiden, så skal gymnasierne
gøre endnu mere opmærksom
på, at de mener det, og at de vil sprog" ,
siger hun.
Sprog skal spille sammen med
andre fag
Hun mener, at gymnasierne blandt
andet bør vise, hvordan sprogfagene
støtter hinanden og understøtter de
andre fag.
"Skolerne skal vise, at sprog er relevant
i de andre fag. Opdyrker man
sprog som en silo i et lukket rum med
grammatik, så får man nok ikke fat i
mange elev er. I stedet skal man vise,
at sprog er relevant i alle fag. Arbejder
man for eksempel med politik og øko-
nomi i samfundsfag, så er det oplagt, at
elev erne læser nyheder, undersøgelser,
hjemmesider på de pågældende landes
sprog" , forklarer Hanne Leth Andersen,
og refererer tidligere uddannelses- og
forskningsminister Søren Pind, der har
sagt, at man umuligt kan være en seriøs
litteraturhistoriestuderende, hvis man
ikke kan læse teksterne på originalsproget.
For man kan ikke lave kildekritik
på en oversættelse.
"Selvfølgelig kan vi ikke være dan nede
eller dygtige humanister, hvis vi kun
kan læse tekster på dansk og engelsk, "
fastslår Hanne Leth Andersen.
Vi bør stille krav
Fra alle sider lyder det "sørg nu for at
få matematik på højt niveau, for så kan
du komme ind på mange uddannelser"
. Det er medvirkende til, at mange
viger uden om sprog. Ifølge Hanne Leth
Andersen er det på tide at tage skeen
i den anden hånd og tydeligt vise, at
fremmedsprog er en væsentlig kompetence
som studerende og som kommende
arbejdskraft.
"Vi kan godt sige det. Men så længe
vi ikke gør det til et optagelseskrav til
de videregående uddannelser, så viser
vi ikke, at vi mener det" , understreger
Hanne Leth Andersen, der påpeger,
at flere videregående uddannelser
burde gøre det til et optagelseskrav
at have to fremmedsprog på A-
ni veau eller tre fremmedsprog.
"Det ville give respekt omkring
sprogfagene" , slutter Hanne Leth
Andersen. •
De seneste år er andelen af studenter
med tre fremmedsprog
faldet fra 33 procent i 2007 til fire
procent i 2015, og kun otte procent
af studenterne havde i 2015 tysk
som fortsættersprog på A-niveau.

MÅLRETTET
MATEMATIK FOR ALLE
Matematik bliver et centralt fag for alle gymnasieelev er. En opgradering
og modernisering af faget skal dels sikre, at flere får
en dybere forståelse for faget og dets samspil med andre fag,
dels sikre at matematik er ét fag hele skolelivet igennem. Vi har
talt med formanden for matematikkommissionen, professor
Niels Grønbæk.
Af Mette Sabroe Bitsch
VED
de seneste gymnasiereformer
har intentionen
været at styrke matematikfaget.
Også denne gang med et
krav om, at stort set alle elev er skal
have matematik på B-niveau.
Faktisk vælger de fleste elev er i forvejen
matematik på B-niveau. Men
kun tre ud af fire opnår en karakter på
02 eller derover. Så når 25 procent af
de elev er, der i dag vælger matematik
B, ikke består faget, så er et nærmere
eftersyn af læreplanerne påkrævet.
Blandt andet derfor nedsatte tidligere
undervisningsminister Ellen Trane
Nør by i september en matematikkommission,
som skulle give input til
ændringer i fagets læreplaner og til
initiativer, der generelt kunne styrke
matematiske kompetencer i uddannelsessystemet.
Midt i januar offentliggjorde kommissionen
så sin rapport med en
række anbefalinger, som det var op
til fagkonsulenterne at indarbejde i de
nye læreplaner.
Mindstekrav og basale
færdigheder
En af årsagerne til den høje andel af
elev er, der ikke gennemfører matematik,
er, at det har været for diffust for
fagligt svage elev er, hvad der skal til
for at klare sig i faget. Kommis sionen
anbefaler derfor, at undervisningen i
fremtiden skal have fokus på basale
færdigheder. Dette understøttes af, at
der indføres et mindstekrav til, hvad
elev en skal kunne for at få 02.
"Vi har forsøgt på en faglig forsvarlig
måde at pege på nogle områder af
matematikken, som er uundgåelige.
Hvis elev erne skal forstå, hvad der
foregår på tavlen eller i elevsamarbejde,
skal de som et minimum have
styr på de her områder. Derfor skal de
også indgå i eksamen" , fortæller Niels
Grønbæk, professor og formand for
matematikkommissionen.
"Vi skal ikke tilbage til udenadslære,
men der er nogle færdigheder, der skal
sidde på rygraden, og som er afgørende
for at kunne begå sig i faget" ,
forklarer han.
Faglig dybde
Ifølge Niels Grønbæk er der forholdsvis
stor enighed om, hvad man skal
kunne for at begå sig i faget. For at få
plads til en større faglig dybde, opfordrer
kommissionen til at tynde lidt ud
i stoftrængslen. Og det betyder blandt
andet, at et emne som integralregning
ikke længere skal indgå i pensum på
B-niveau.
"Det er et stort emne. I læreplan er -
ne fylder det ikke mange ord. Men det
er et kompliceret og tidskrævende
område at
sætte sig ind i" ,
forklarer Niels Grønbæk.
Til gengæld bliver der plads
til nogle af de områder, som er oppe
i tiden. For de unge skal også lære det,
som de kan bruge, når de skal videre i
deres studieliv. Og her kommer blandt
andet sandsynlighedsteori og diskret
matematik på banen.
Statistik hviler på et sandsynlighedsbegreb.
Det begreb, som eleverne
har med fra grundskolen, er
ikke udelukkende intuitivt. De tidligere
læreplaner forudsatte dog kun
et intuitivt begreb, så det intuitive er
oftest, hvad der bliver tilbage, når det
bliver aktuelt i gymnasiet. Men ifølge
Niels Grønbæk er 'sandsynlighed' et
utilstrækkeligt begreb, hvis ikke det er
funderet i en teoridannelse. Så at indføre
sandsynlighedsteori er et forsøg
på at opgradere statistik.
"Vi vil gerne genoplive sandsynlighedsteori
og diskret matematik. Det
giver et bedre fundament, og samtidig
får de to områder stadig større
betydning ude i virkeligheden. Diskret
matematik hører i høj grad med i
en moderne matematikanvendelse.
Computere er i deres natur opbygget
diskret. Inden for biologi bruges
diskrete vækstmodeller etc. Der er
mange anledninger til at inddrage
aspekter af diskret matematik" , fortæller
Niels Grønbæk.
Tværfagligt samarbejde skal
tone studieretningen
Grunden til at matematik overhoved et
findes på skoleskemaet, er fagets evne
til at beskrive sammenhænge i omverdenen.
Matematik er også et værktøjsfag,
og derfor vil det ifølge Niels
Grønbæk være oplagt at planlægge og
gennemføre matematikundervisningen
36 GYMREFORM17 | SYSTIME

i samspil med de centrale studieretningsfag.
"Det kræver et meget tæt samarbejde
mellem de to faglige positioner,
og det kræver, at fagene skal spille
sammen på lige fod. Vi vil opfordre
skoler til at støtte op om et tættere
samarbejde fagene imellem" , siger
Niels Grønbæk, der mener, at det er
vigtigt, at fagligt samspil også prøves
til eksamen.
Fra B til A
Kommissionen opererer med matematik
på to ledder: på langs og på tværs.
Matematik på langs har fokus på matematikkens
sammenhængskraft. Den
er koncentreret om, hvordan faget er
bygget kumulativt op. Matematik på
tværs fokuserer på, hvordan matematik
agerer i samspil med andre fag. Selvom
der vil være fokus på samspillet på både
niveau A og B, så vil samspilsdimension
en få større fokus på B-niveauet.
Det sker, at elev er i løbet af 2. g finder
ud af, at de vil ændre niveau fra B til A.
Det kan lade sig gøre på særlige opgraderingshold,
der typisk består af elev er
sammenbragt fra forskellige studieretninger.
"Da matematik på tværs har stor
vægt på B-niveauet, har man her
mulighed for at nedtone samspillet
med andre fag og i stedet sætte spot på
det kumulative. Det vi kalder matematik
på langs. Man skal jo op på samme A-
niveau – og det kan man også" , understreger
Niels Grønbæk.
CAS må ikke erstatte tænkning
Danmark er et af de lande i verden, der
bruger de digitale værktøjer allermest.
De spiller en stor rolle i matematikundervisningen,
men de er så slagkraftige,
at de næsten kan erstatte tænkning.
Dette er yderst problematisk,
som påpeget i Matematikudredningen
fra 2015.
"Det dur ikke, at elev erne kan
arbejde med det faglige bare ved at
trykke på de rigtige taster. Matematiske
opgaver skal ikke reduceres til
et spørgsmål om at vælge den rigtige
skabelon. Det er vigtigt at undgå
denne trivialisering af faget" , siger
Niels Grønbæk, der mener, at det er
vigtigt, at der skelnes skarpere mellem,
hvad CAS er godt til, og hvor det
gør mere skade end gavn.
"Brugen af CAS skal ikke begrænses,
men de uheldige virkninger ved
at bruge CAS skal forhindres. Det er
vigtigt, at man har fokus på, hvordan
man faktisk opnår en styrkelse af de
matematiske kernefagligheder" , understreg
er Niels Grønbæk.
Matematik er ét fag hele
skolen igennem
Niels Grønbæk føler sig overbevist om,
at lærere vil komme til at opleve, at
elev erne får en faglig styrkelse, som de
kan arbejde med. Ikke mindst fordi en af
grundtankerne i kommissionens rapport
er, at matematik skal opleves som
det samme fag fra grundskolens mellemtrin
til de videregående uddannelser.
Kommissionen har derfor gjort sig
mange tanker om, hvordan man styrker
samarbejdet og overgangen mellem
grundskolen og gymnasiet.
"I dag har mange en oplevelse af,
at matematik ikke er det samme fag i
grundskolen og gymnasiet og videre til
de videregående uddannelser. Vi anbefaler,
at der samarbejdes lokalt grundskoler
og gymnasier imellem for at lette
overgangen mellem de to skoler" , siger
Niels Grønbæk.
Nye læremidler?
Nye fokusområder og nye emner
betyder, at stoffet i de forskellige
læremidler sandsynligvis skal ændres
og omorganiseres med større vægt på
matematik på langs og på tværs.
"Der er nok nogle lærebøger, der
skal ændres lidt. Men jeg tror da, at
meget stadig kan fungere. For eksempel
skal sandsynlighedsteori jo ind i
lærebøgerne igen, hvis det ikke står
der i forvejen" , slutter Niels Grønbæk.
Læs mere om nye og nyreviderede
læremidler til matematik på næste
side. •
Niels Grønbæk er professor, ph.d, på Institut for Matematiske Fag på Københavns
Universitet. Han har været formand for den matematikkommission, som blev nedsat
af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling som en del af gymnasiereformen.
Kommissionen skulle give input til ændringer i fagets læreplaner og til initiativer,
der kunne styrke matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet.
Find kommissionens rapport på uvm.dk.

MATEMATIK
EFTER REFORMEN
Af Klaus Marthinus Christensen, projektleder
på Systime
”Det eksemplariske handler om, at
elev ens formidling af sine analyser, beregninger
og løsninger er i centrum, ikke demonstrationen
af elev ens it-færdigheder.
Hvordan kan en lærebog
i matematik understøtte,
at elev er på grundforløbet
vælger den rigtige
studieretning?
Foruden at udvikle gode lærebøger,
der imødekommer et behov for tydelig
matematik, har nogle af Systimes
forfattere fokus på at udvikle tests,
der understøtter processen fra elev til
studerende. Testmaterialet skal hjælpe
elev en frem mod den afsluttende test
på grundforløbet, hvor elev en skal
vælge niveau og studieretning.
Én af idéerne er at koble den konkrete
læringssituation sammen med
et batteri af små tests, der motiverer
elev en til at få fat om de basale matematiske
færdigheder på grundforløb et.
For eksempel kan mange grafiske
spørgsmål om aflæsning af skæringspunktet
mellem to rette linjer gøre det
muligt at træne og repetere samtidig
med, at elev en får selvindsigt i sin
aktuelle viden.
Forfattere til flere af Systimes grundbøger
i matematik udvikler dette forår
materiale til selve grundforløbet. Én
af de bærende idéer er, at eksempler
på kernestoffet undervejs skal gøre
elev en bevidst om forskelle på A-, B-
og C- niveau. For eksempel
vil arealberegninger mellem
rette linjer og koordinatakser
kunne eksemplificere kommende
teorier om infinitesimalregning (Aniveau)
kontra et anvendelsesorienteret
aspekt (B-niveau).
Hvordan kan en lærebog i matematik
understøtte, at elev en opnår mindstekravet?
En lærebog kan først og fremmest
gøre sig umage med at gøre mindstekravene
tydelige. Både som mål og
som proces. For faget matematik
handler det blandt andet om måden,
emnerne afgrænses på, og det handler
om præsentationen af, hvordan
argumentation og ræsonnement spiller
en hovedrolle i det gymnasiale fag.
For både den teoretiske og den
anvendelsesorienterede matematik
gælder, at der er fokus på processen
i matematik. At elev en er i stand til at
argumentere for valget af matematiske
komponenter og deres indbyrdes sammenhæng
for at løse en given problemstilling.
Til de reformklare lærebøger udvikles
der blandt andet opgaver, der er mere
procesorienterede end facitorienterede,
og eksemplariske løsninger, der skal
hjælpe elev en til at forstå sammenhænge
mellem præmisser, analyser og
løsninger.
Tests og online-øvelser i grundbøg
erne skal være med til at synliggøre
progression og indsatsområder for den
enkelte elev.
På forlaget mærker vi en generel
opmærksomhed mod, at lærebogen
skal være i stand til at formidle den rene
genuine matematik. Ind til benet, eller
den lidt kedelige matematik vil nogle
måske sige. Denne fokus på det kernefaglige
i ordets egentlige betydning
medvirker til at skabe synlighed om
mindstekravene.
Udgivelsen Mat123 (udkommer foråret
2017) af Louise Pold Kruse og
Signe Stougaard er ét af tiltagene, der
skal hjælpe de svageste elev er med at
højne deres bundniveau med målet at
opnå mindst 02.
Hvordan understøtter en lærebog i
matematik en fornuftig anvendelse
af CAS?
Gymnasiereformen har til hensigt,
at brugen af CAS skal understøtte
det genuint faglige og ikke skabe et
afhængighedsforhold hos elev en, så
denne ikke løser sine opgaver alene
'med teknikkens hjælp' – ukritisk og
uden at udnytte CAS som et læringspotentiale.
Om den formidlingsmæssige side af
CAS-temaet siger en forfatter: "Med
hensyn til CAS så er der i læreplanerne
krav om, at elev erne kan bruge it
til dokumentation. Vi bør i udgivelsen
vise eksemplarisk, hvordan sådan en
dokumentation kan se ud, uden at
binde os op på bestemte CAS-programmer"
.
Det eksemplariske handler om, at
elev ens formidling af sine analyser,
beregninger og løsninger er i centrum,
ikke demonstrationen af elev ens itfærdigheder.
Den digitale lærebog kan understøtte
et fornuftigt komplementært
forhold til 'blyant og papir' ved for
eksempel at stille opgaver, som fordrer
tænkning, læsning og ræsonnement.
•
38 GYMREFORM17 | SYSTIME

Systimes Forløbsbygger
forlobsbygger
i
fotokopi
Forlobsbyggeren er frit
tilgaengelig pa konto.systime.dk
i

Et helt iBibliotek ®
Ledelsen på Lyngby Gymnasium var
på udkig efter en all-in-one aftale med
et forlag om digitale bøger. Og målet
var at finde en ordning, hvor hverken
elev er eller lærere skulle have mange
forskellige logins til deres materialer.
Her passede Systimes iBibliotek ® som
fod i hose med én indgang til samtlige
320 iBøger ® .
"Jeg regnede på, hvad det ville koste,
hvis vi skulle købe bøger fra bunden,
og hvad det ville koste at købe iBiblioteket.
Der havde Systimes digitale
løsning store økonomiske – og admiiBØGER
® ER EN
NATURLIG DEL AF ET
NYT GYMNASIUM
Camilla Rye Jørgensen
På Lyngby Gymnasium gør de ikke tingene, som man plejer. Som
et innovativt og nyskabende gymnasium forsøger ledelsen at
nytænke undervisning og læring. Det betyder blandt andet, at
elev erne har deres bøger på iPads.
Af Mette Sabroe Bitsch
INGEN
kender fremtidens
arbejdsmarked.
Men ét er
sikkert. Der bliver brug for unge mennesker
med innovative kompetencer.
Af den grund har Lyngby Gymnasium
valgt en projektorienteret, moderne
tilgang til undervisning. Den indebærer
blandt andet, at alle elev er får udleveret
en iPad, som de bruger aktivt i
undervisningen.
Ledelsen har således fravalgt papirbøger.
I stedet får alle elev er adgang til
et bredt udvalg af interaktive iBøger ® ,
som de kan tilgå på deres iPads. Med
andre ord har elev erne fri og ubegrænset
adgang til Systimes iBibliotek ® , som
indeholder mere end 320 iBøger ® , der
dækker alle fag bredt og dybt.
"Som nyt gymnasium skulle vi finde
en løsning, der både økonomisk og
pædagogisk kunne give mening for os.
Og vi var ret hurtigt sikre på, at vi ikke
skulle ud og etablere en bogkælder, "
fortæller Camilla Rye Jørgensen, rektor
på Lyngby Gymnasium.
nistrative – fordele" , fortæller Camilla
Rye Jørgensen.
Nyt og opdateret materiale
Også fagligt var Systimes undervisningsmaterialer
et godt bud, fordi
Systimes iBøger ® passede til de
niveauer, som Lyngby Gymnasium
havde behov for, da skolen blev etableret
for få år siden.
Den grundlæggende it-strategi på
Lyngby Gymnasium er, at elev erne bruger
iPads. Og det betyder ifølge Camilla
Rye Jørgensen, at iBøgerne er blevet en
naturlig del af den pakke. Hun synes,
det hænger godt sammen.
"Sidst men ikke mindst, sikrer vi med
Systimes iBibliotek, at det faglige materiale
hele tiden er nyt og opdateret. Vi
synes, at der ligger et vigtigt dannelseselement
i, at elev erne lærer at søge og
læse den nyeste viden" , slutter Camilla
Rye Jørgensen. •
40 GYMREFORM17 | SYSTIME

iBI BLIOTEKET UNDER-
STØTTER AMBITIONERNE
PÅ NIELS BROCK
Niels Brock er den skole i Danmark, der er den største bruger af
Systimes iBibliotek ® . Skolen har et klart mål om at være digital. Vi
har talt med Anya Eskildsen, administrerende direktør for Niels
Brock, om skolens digitale ambitioner.
Anya Eskildsen
Af Mette Sabroe Bitsch
HVORDAN
arbejder Niels Brock med elev ernes
digitale dannelse?
På Niels Brock arbejdes der meget
målrettet med netop elev ernes digitale
dannelse. Der afholdes blok-dage
om digital dannelse, hvor vi entrerer
med eksterne foredragsholdere
fra virksomheder og organisationer,
hvor fokus netop er på de forskellige
aspekter af digital dannelse – lige fra
it-sikkerhed til it-etik. Vi har også allieret
os med IT-Universitetet og organisationen
Digital Dannelse, så digital
dannelse har absolut vores fokus, og
vi prioriterer det.
Er der tegn på, at den digitale strategi på
skolen styrker elev ernes læring og skolens
løfteevne?
Det er nok lidt tidligt at påstå det. Vi har
igangsat et større strategisk arbejde
om digitalisering af hele skolen, altså
en re-tænkning af institutionen som en
reel digital virksomhed. For nuværende
har vores tilgang været mere emergerende
– altså vi har primært udviklet
os der, hvor behovet er og helt tæt på
kerne ydelsen. Vi har været fokuserede
på at have et godt LMS og har brugt en
del ressourcer på kompetenceudvikling i
netop vores LMS; Moodle, vi har implementeret
EASY-correct til at kvalitetssikre
arbejdet med feedback, og vores
pædagogiske principper sikrer, at vi altid
arbejder IKT-baseret og innovativt.
Seneste skud på stammen er vores
samarbejde med Labster, som er
førende på markedet inden for Virtual
Reality i kemi/fysik-undervisningen.
Forskningen på området viser netop,
at elev ernes læring styrkes, når digitale
værktøjer kombineres med praksisnær
og problemorienteret læring. Så det
glæder vi os rigtig meget til at få implementeret.
For som bekendt er marked et
for digitale lærebøger de seneste år
eksploderet. Men selvom mange forlag
er nået langt i deres digitaliseringsproces,
så er der fortsat meget materiale,
hvor der alene er 'sat strøm til' . På Niels
Brock glæder vi os til at se den interaktive
udvikling, der nødvendigvis må
komme i hele branchen.
Indretningen på Innovationsgymnasiet
og Det internationale gymnasium
er tilpasset brugen af computere og
digitale undervisningsmaterialer.
Hvad er baggrunden for dette?
Vi har bestræbt os på at indrette vores
gymnasier til formålet – ganske som
det fremgår af vores vision, nemlig at
vi professionelt optimerer og faciliterer
elev ernes læringsproces, og anvendelse
af netop computere og digitale
læringsmaterialer tjener dette formål.
Niels Brock var den første skole, som fik
iBi blioteket, og alle lærere og elev er på
skolen har siden sommeren 2014 haft
adgang til mere end 320 iBøger ® . Hvordan
har det styrket Niels Brocks ambition om
at være Danmarks mest internationale og
innovative handelsskole?
Jo, på mange måder har brugen af iBiblioteket
understøttet Niels Brocks
ambition om at være Danmarks mest
internationale og innovative handelsskole.
Men vi har fortsat udfordringer
og store ønsker til iBi blioteket. Vi er
jo super internationale, og iBøgerne
leveres alene på dansk, ligesom vi på
Elitegymnasiet har udfordringer med
at finde relevant materiale på højt nok
niveau – så der er fortsat udfordringer,
både fagligt og sprogligt.
iBøgerne hos Systime er i vores
optik det bedste produkt på markedet,
og vi håber naturligvis, at Systime i
fremtiden kan levere én samlet lærebogsplatform
integreret i Niels Brocks
eget digitale læringsunivers, hvor det
sågar også kunne være muligt at købe
materiale fra andre forlag.
Niels Brock har et mål om innovativ,
professionel og bæredygtig
institutions drift. Hvad betyder digitale
undervisnings materialer set i relation til
institutionsdrift?
På Niels Brock ønsker vi at have en
innovativ, professionel og bæredygtig
institutionsdrift. iBøgerne har været
et godt værktøj, når det drejer sig om
at effektivisere bogadministrationen.
Men der er fortsat en lang række forhold,
der kan gøre os mere innovative
og professionelle, også på dette
område omkring læringsmateriale
– og her spiller forlagsbranchen jo en
stor rolle. Vi ser gerne en endnu mere
fleksibel adgang til digitalt læringsmateriale
og en højere grad af customization
i forhold til den enkelte
uddannelsesinstitution. •
41

SYSTIME ARBEJDER
I ÅBEN PROCES
MED BRUGERNE
Som det transparente og samarbejdende forlag lægger vi på
Systime stor vægt på at være i tæt dialog med lærere og elever,
som bruger vores undervisningsmaterialer. Vi arbejder med
partner skaber, co-creation og brugerinddragelse på mange
forskellige måder.
Af Birte Ravn Østergaard, key account
manager på Systime
VORES
vigtigste rolle
som forlag i dag
er at opbygge
og pleje pulserende fællesskaber mellem
forfattere og deres brugere, så
udgivelserne hele tiden udvikles og forbedres.
Læring og udvikling bliver dermed
ikke længere et individuelt anliggende;
det bliver en social handling.
En udgivelsesproces
Hos Systime ser vi ikke en udgivelse
som et færdigt produkt, men som en
dynamisk og løbende proces – et fælles
mødested for brugere og forfattere.
Vores digitale platform gør det samtidig
muligt for os at opsamle data om
brugen af iBøger ® og iBi blioteket, så vi
kan bruge læreres og elev ers adfærdsmønstre,
når vi prioriterer it-udvikling
og opdatering af indhold. Vi har naturligvis
også en lang række samarbejder,
hvor vi møder gymnasielærere og
elev er face-to-face og lader vores brugere
blive medskabende i udviklingen af
vores digitale platform.
10.000 brugere giver deres
mening til kende om året
På en hvilken som helst iBogsside findes
der en ‘sig din mening’-knap. Den
trykker gymnasielærere, elev er og
andre brugere på mere end 10.000
gange hvert år. Systime får på den
måde værdifulde input til udvikling af
indhold, idéer til nye funktionaliteter –
ja ris og ros i en skøn blanding. Nogle
gange kan vi implementere brugerens
idé straks eller ændre indholdet på en
iBogsside. Andre gange kan der være
tekniske hindringer eller andre grunde
til, at vi ikke kan reagere på brugerhenvendelsen
straks.
Når vi får idéer til nye kapitler, nye
opgavetyper eller større redaktionelle
input, sker det af og til, at vi indleder et
samarbejde med brugeren om udvikling
af idéen til et egentligt undervisningsmateriale.
Den gymnasielærer, som
kommer med idéen, har måske netop
den viden og den didaktiske indsigt,
som gør ham eller hende til den bedste
forfatter på det nye indhold. Derfor
udvikler en brugermelding sig nogle
gange til starten på en forfatterkarriere.
Vi bestræber os på at give alle brugere
en personlig tilbagemelding på
mail, hvor vi fortæller, hvordan vi vil
anvende den mening, som brugeren
har delt med os. Vi ved hvilken side, som
brugeren kommenterer på, og vi samler
kommentarerne op og bruger blandt
andet input fra denne kilde, når vi prioriterer
vores it-udviklingsprojekter.
Big data-projekter
Helle Rootzén, professor og leder af
DTU Compute, og en gruppe studerende
fra DTU arbejder sammen med
Mads Nicolai Bach fra vores Big datagruppe
om at finde gode måder at
bruge de mange data, som genereres,
når gymnasieelev er og lærere bruger
iBøger ® og iBi blioteket. Vi arbejder på
at omsætte brugerens søgemønstre
til brugbar viden for brugeren selv.
Projektet er i sin indledende fase, og vi
er spændte på, hvor det vil føre os hen.
Projekt om podcasts i iBøger ®
og lyd som medie
Lucas Jalles Hansen, Frederikke Sofie
Hartung Tast og Laura Fabricius Trangeled
Kristensen, som går i 3. g på
Aarhus Katedralskoles innovationslinje,
arbejder sammen med os om
at udvikle lydformater i iBogen. Elevernes
idé er at teste podcasts som
læringsobjekt. Deres analyser viser,
at det ikke kun er elev er med auditiv
læringsstil, som får udbytte af podcast
og talesyntese, men lydformatet giver
også elev erne nogle frihedsgrader, når
de skal forberede sig, da de kan lytte
til podcasts i bussen, når de dyrker
motion eller laver mad.
Elev er som medskabere af
indhold i iBøger ®
David Bakker Nielsen, Mathias Kingo
Madsen og Magnus Emil Madsen fra
Tietgen Handelsgymnasium i Odense
arbejder på et projekt, hvor de vil gøre
elev erne til producenter af læringsind-
42 GYMREFORM17 | SYSTIME

Samarbejde er vejen til
bedre undervisningsmaterialer
På Systime foregår en typisk udgivelsesproces
i åben dialog med
brugerne.
Forfatterne Lasse Gammelgaard og
Thomas Søgaard Boström har netop
indledt skrivearbejdet på deres
kommende udgivelse, Galskab i litteraturen.
Den forventes at udkomme
i slutningen af 2017 som iBog ® og
papirbog.
Første step i processen er, at forfatterne
har delt lærebogens synopsis
med Systimes ajourPlus-lærere,
for at åbne op for kommentarer til
struktur, indhold og didaktisering.
Meget tidligt i processen oprettes
en url på udgivelsen, og snart lægges
materialets struktur og et første
prøvekapitel ind i iBogen, der står
åben i hele tilblivelsesprocessen.
Dansklærerne informeres om, at
udgivelsen er på vej, og at idéer og
kommentarer er velkomne. Ganske
ofte vil man som forfatter på
Systime modtage feedback fra
lærere, som kan nå at tænkes ind i
udgivelsen, inden den udkommer.
Som underviser kan man afprøve
materialet i sin undervisning i processen
og på den måde bidrage
med feedback. Det sker også, at
en bidragsyder ender med at blive
medforfatter på en udgivelse.
Følg med i udviklingen på
galskabilitteraturen.systime.dk
Birte Ravn Østergaard
hold enten i en egenudviklet app eller i
iBøger ® i samarbejde med Systime.
Efter deres opfattelse sidder gymnasieelev
er alt for meget på en stol og er
passive i løbet af en skoledag. Derfor
vil de udvikle elevaktiverende undervisningsmateriale,
hvor gymnasieelev
er producerer billedserier inden
for nærmere definerede teoretiske
emner. Billedserierne deles med andre
klasser og elev er, som kan arbejde
videre med billederne.
Fokusgrupper
I en lang række fag har vi fokusgrupper,
som løbende mødes med vores forfattere
på forlaget. Vi har for eksempel en
samfundsfagstænketank, der består
af både erfarne og toneangivende
samfundsfagslærere og unge, idérige
lærere, der vurderer vores nuværende
materialer og kommer med nye idéer.
Inden for sprog har vi både fokusgrupper,
der følger enkelte udgivelser, og
fokusgrupper som samles og ser på
behov og trends inden for undervisningsmaterialer
til deres fag. Har du lyst
til at være med i vores fokusgrupper, så
skriv til os på systime@systime.dk.
Samarbejdsseminarer for
iBiblioteksskolerne
Når en skole får adgang til iBi blioteket,
får skolens ledelse og lærere også
adgang til et tæt samarbejde med
forlaget. To gange årligt inviterer vi til
samarbejdsseminar på forlaget, hvor
vi præsenterer nye udgivelser og itfeatures.
iBiblioteksskolerne er dem,
som kender vores platform allerbedst,
og derfor er det naturligt for os at invitere
dem indenfor til en snak om vores
it-udviklingsprojekter og for at lytte
til deres ønsker og behov. Det tætte
samarbejde, hvor lærerne bliver en del
af udviklingsarbejdet, er afgørende for,
at forlaget fortsat kan levere de bedste
læremidler og imødekomme lærernes
behov. Den oprindelige idé til selve
iBi blioteket stammer faktisk fra Niels
Brock, som gerne ville give lærere og
elev er adgang til alle Systimes iBøger
® . Læs mere om iBi blioteket på side
45-47.
Forløbsbyggeren er udviklet i
samarbejde med lærere
Da Systime sidste forår præsenterede
lærerværktøjet Forløbsbyggeren,
havde den først været præsenteret
for fokusgrupper bestående af erfarne
og digitale gymnasielærere, ligesom
funktionaliteterne var blevet blindtestet
af en række gymnasielærere.
Vi samler løbende idéer op til udvikling
af Forløbsbyggeren og har tilføjet en
række features, siden værktøjet blev
lanceret.
Systime Innovation Hack 2017
Den 22. og 23. marts samler vi 200
deltagere til Systime Innovation Hack,
der afholdes i både Aarhus og København.
Gymnasielærere og -elev er skal
sammen med studerende, medarbejdere
fra Systime og andre interessenter
udvikle idéer til fremtidens
undervisningsmaterialer i en intensiv
og struktureret proces. Vi har store
forventninger til eventen, og det er
planen, at de idéer, som udvikles på
Systime Innovation Hack 2017 skal
munde ud i en række såkaldte acceleratorprojekter,
som vi vil invitere
studerende og gymnasieklasser til at
udvikle yderligere sammen med os. •
43

SYSTIME ER
REFORMKLAR 1. AUG. 2017
Systimes dynamiske produktionssetup sikrer, at indholdet i iBøger ® og papirbøger
hurtigt og effektivt kan redigeres og ændres i forhold til aktuelle læreplaner, politiske
og samfundsmæssige forhold.
iBøger ®
Af Gitte Færch Nielsen, salgschef på systime
Forskellige
eBøger
Dynamisk
database med
alt indhold
Bøger printet
'on demand'
FOR
godt ti år siden besluttede
vi at udvikle en helt
ny digital platform til
produktion af undervisningsmaterialer.
Siden har vi sat alle ressourcer ind
på at videreudvikle denne platform.
iBibliotek ®
Det betyder, at vi nu:
• har alt indhold organiseret i en
dynamisk database
• sikrer løbende ajourføringer og
opdateringer af materialerne
• garanterer oppetid på 99,9 procent
• i stigende omfang anvender lyd,
video med mere
• producerer interaktive tests og
screeninger
• laver interaktive læringsobjekter
• tilbyder lærerne en digital Forløbsbygger
• udbyder et iBibliotek ® med muligheder
for at bookle på kryds og
tværs i indholdet
• ikke sælger gamle bøger fra lager,
men opdaterede papirbøger
'on demand' .
Vi har samtidig sikret et enkelt og effektivt produktionsflow til udgivelse
af materialer i høj kvalitet på print såvel som i digital form.
Derfor kan vi nu love reviderede og moderne undervisningsmaterialer
til gymnasiereformen 2017 klar til august. •
Systimes platform, som vi kalder 'SinglePub' , sælger
vi til andre virksomheder i den store verden. Vi arbejder
på denne forretningsudvidelse for fortsat at kunne
være på digital forkant, for fortsat at kunne udvikle de
bedste undervisningsmaterialer og for at blive yderligere
inspireret til bedre læring.
Læs mere på solutions.systime.dk.
44 GYMREFORM17 | SYSTIME

ALLE BØR HAVE ET
DIGITALT BIBLIOTEK
I RYGSÆKKEN
”Indholdet opdateres
løbende, så elev erne
altid har adgang til
den nyeste viden,
de mest aktuelle
cases og de
bedste digitale
værktøjer.
Systimes iBibliotek ® giver ubegrænset adgang
til mere end 320 iBøger ® – lige ved hånden,
et bredt og dybt udvalg af altid opdaterede
undervisnings materialer til alle fag.
Af Mette Sabroe Bitsch
SLUT
med forældede, tunge bøger, løse ark og
dårligt kopierede kompendier. Digitale
læremidler har indtaget klasserummet, og
det har givet elev er, lærere og administration en lettere og
mere lærerig hverdag.
Både den nuværende og den tidligere undervisningsminister
er enige om, at de unge skal lære at bruge digitale
redskaber i undervisningen. Digitale læremidler rummer
nemlig et væld af pædagogiske potentialer. Desuden skal
de unge have teknologien ind under huden, så de lettere
kan se hvilke muligheder, den giver.
Database af didaktiseret undervisningsmateriale
I iBi blioteket kan lærere og elev er bookle emner, begreber,
personer, fag, hvad som helst – på tværs af alle iBøgerne.
Det vil sige, at de har mulighed for at søge i udgivelser til
andre fag, uddannelsesretninger og niveauer.
Alle fag, retninger og pakker
iBi blioteket dækker alle fag på ungdomsuddannelserne
bredt og dybt. Og skal du for eksempel undervise i fag, der
tones af de nye hf-fagpakker eller af en studieretning, kan
du altid bookle materialer, og med Forløbsbyggeren selv
designe målrettede undervisningsforløb.
Altid opdateret
Indholdet opdateres løbende, så elev erne altid har adgang
til den nyeste viden, de mest aktuelle cases og de bedste
digitale værktøjer.
For workshops i iBøger ® og iBibliotek ® – kontakt os på:
systime@systime.dk. •

iBI BLIOTEKET
UDVIDER LÆRINGSPOTENTIALET
Allerede nu har lærere og elev er på 60 skoler adgang til iBiblioteket.
Mere end 60.000 elev er bookler dagligt på kryds og
tværs i mere end 320 dynamiske og interaktive iBøger ® .
Sine Dalsgaard
Af Mette Sabroe Bitsch
OGSÅ
på Aarhus Katedralskole
har lærere og
elever fået adgang
til et komplet digitalt bibliotek med
mere end 320 digitale lærebøger målrettet
ungdomsuddannelserne.
Sine Dalsgaard Kristensen, der
underviser i religion og dansk, har brugt
iBøger ® i sin undervisning i mange år,
men det er først inden for det seneste
år, at hun har haft adgang til hele iBiblioteket.
"I dansk henviser jeg ofte elev er til
iBi blioteket, hvis de for eksempel skal
holde oplæg om et forfatterskab eller
et andet emne og har brug for
uddybende materiale. Desuden
er det en stor fordel i forbindelse
med vejledning i tværfaglige
forløb som SRP og AT og andre
større skriftlige opgaver at kunne
henvise elev erne til at bruge 'søg
i materialer' , hvor de kan finde
stof om et emne. Mange lærebøger
i iBi blioteket har et tværfagligt
fokus. Og nogle gange er den
litteratur, man finder i iBi blioteket rigeligt,
" siger Sine Dalsgaard.
Byg dine egne forløb
Selv søger hun ofte i andre udgivelser,
end dem hun normalt underviser efter.
De forskellige materialer lægger hun
ind i Forløbsbyggeren, som giver eleverne
en oversigt over og adgang til de
materialer, tekster, videoer, quizzer og
så videre, som de skal bruge til undervisningsforløbet.
"iBi blioteket giver frihed til at afprøve
nye lærebøger og sammensætte forløb
fra mange forskellige lærebøger.
Det har jeg netop gjort i et forløb til
kristendom, og det fungerer fint, og så
kan man lægge forløbene direkte ind i
den undervisningsbeskrivelse, vi som
undervisere løbende skal lave" , fortæller
Sine Dalsgaard.
Grundforløb og ny reform
Når elev erne efter sommerferien
skal i gang med det nye tremåneders
grundforløb, er det på Katedralskolen
i Aarhus besluttet, at samtlige elev er i
for eksempel dansk skal igennem det
”I dansk henviser jeg ofte
elev er til iBi blioteket, hvis de for
eksempel skal holde oplæg om
et forfatterskab eller et andet
emne og har brug for uddybende
materiale.
samme stof, da studieretningsklasserne
først dannes efter grundforløbet.
Sine Dalsgaard Kristensen mener, at
iBi blioteket kan blive et velegnet redskab
i forbindelse med den nye reforms
grundforløb.
"Her har vi et bredt udvalg af grundbøger,
tekstantologier med mere, som
vil være ens for alle elev er og dermed
give alle elev er det samme udgangspunkt.
Desuden vil elev erne fortsat
have adgang til materialet efter grundforløbet"
, siger Sine Dalsgaard.
Understøttende undervisning
Sine Dalsgaard er også læsevejleder.
Hun synes, at iBibliotek ® og iBøger ® er
velegnede til at differentiere undervisningen.
Især, synes hun, at der er god
støtte til læsesvage elev er gennem
talesyntese, videoer og interaktiviteter.
"I læsevejledningen henviser jeg ofte
elev er med læsevanskeligheder til iBiblioteket,
hvor de har talesyntesen og
NemLæs-funktionen" .
Fra basis til A
Med adgang til et helt bibliotek af
undervisningsmaterialer, der dækker
alle fag og niveauer på ungdomsuddannelserne,
er der
altid hjælp at hente, hvis en elev
trænger til et brush-up inden for
et bestemt fagligt emne. I Systimes
iBibliotek ® kan man søge og
finde materialer, der behandler
lige netop det emne, der trænger
til at blive frisket op, og på
lige netop det niveau, der passer
eleven. For iBi blioteket indeholder
undervisningsmaterialer, der dækker
fra basis til A.
"iBi blioteket kan på den måde løfte
elev ernes læring. Undersøgelser viser
for eksempel, at de skoler, der har
adgang til iBi blioteket, ikke oplever, at
elev ernes karaktergennemsnit falder
de tre år, de går i gymnasiet" , fortæller
Birte Ravn Østergaard, key account
manager på Systime. •
46 GYMREFORM17 | SYSTIME

INGEN SRP
UDEN iBI BLIOTEKET
iBi blioteket er en søgbar database af didaktiseret viden målrettet
elev er på ungdomsuddannelserne. Frieda og Lucas, der går på
Aarhus Katedralskole, har blandt andet brugt Systimes iBibliotek ®
til at søge efter materialer, da de skrev SRP-opgaver før jul.
Frieda Skov Peter og Lucas Jalles Hansen
Af Mette Sabroe Bitsch
DA
Frieda Skov Peter og Lucas
Jalles Hansen i efteråret
skul le finde litteratur til deres
SRP, var Systimes iBi bliotek ® deres
for etrukne kilde til mat eriale, for iBiblioteket
indeholder stort set alt den
litteratur, som elev erne har brug for.
"Vi brugte nærmest kun iBi blioteket
til at søge i, fordi indholdet er målrettet
os, og så kan vi være helt trygge ved
resultaterne. Vi vil hellere
bruge Systimes iBibliotek ®
end Wikipedia og Google" ,
fortæller Lucas.
Til forskel fra nogle af de
andre digitale læremidler,
som elev erne har adgang
til, er alle iBøger ® i iBi blioteket
skrevet til skærm
og struktureret og bygget
op på samme måde. På
den måde lærer elev erne
hurtigt at navigere rundt i
materialet.
"Det er virkelig rart, at iBøgerne er
bygget op på samme måde. Det gør dem
nemme at overskue og finde rundt i" ,
siger Lucas.
Fra én bog til flere hundrede
Frieda har innovation. Et fag hun synes
er spændende, og som hun gerne vil
gå mere i dybden med. Derfor bruger
hun iBi blioteket til at bookle yderligere
materialer.
"Vores bog om innovation er målrette
stx og derfor ikke så omfattende,
som udgivelser til innovation, der er
målrettet hhx. Jeg har for eksempel
fundet rigtig meget stof om innovation
blandt andet i udgivelser til virksomhedsøkonomi
til hhx.
Det er fantastisk, at vi kan søge i
andre udgivelser end dem, vi bliver
undervist i" , siger Frieda.
Alt-i-en bog
iBibliotek ® og iBøger ® er meget mere
end papirbøger på skærm. iBøger ® er
også videoer, interaktive illustrationer,
opsamlingssider, quizzer, graftegner,
lommeregner, ordforklaringer, Nem-
Læs, talesyntese, native speak af
kilde tekster og meget mere.
"Alt det udenom teksten giver os
rigtig meget. De interaktive tests, for
eksempel. Det er super motiverende
at være aktiv i timerne, og det er godt
at kunne teste sig selv derhjemme.
Det giver en tryghed at vide, at man
har styr på det faglige" , siger Lucas.
Show it
”Fysik handler om at danne sig en intuitiv
forståelse, og det kan være virkelig svært,
når man læser om det. Derfor er det guld
værd at kunne gå ind og se animationer af
det på iBøgerne. Det så meget nemmere at
forstå sammenhænge.
Eline Baad-Hansen, Albert Freud Abildgaard
og Anna Colding Godsk går også i
3. g. på Aarhus Katedralskole.
Eline og Albert, der begge har en
naturvidenskabelig studieretning, er
enige om, at iBøgernes interaktiviteter
især kommer til deres ret i matematik
og fysik.
"Fysik handler om at danne sig en
intuitiv forståelse, og det kan være
virkelig svært, når man læser om det.
Derfor er det guld værd at kunne gå
ind og se animationer af det på iBøgerne.
Det er så meget nemmere at
forstå sammenhænge. Og
når vi arbejder med statistik
er det en stor støtte at
kunne se det, vi læser om
og lave simulationer direkte
i iBogen" , fortæller de.
Anna har en sproglig studieretning.
Hun er ret godt
tilfreds med iBøgernes ordforklaringer
og tekstoplæsninger.
"Når man har mange forskellige
sprog, kan det nogle
gange være uoverskueligt
at skulle læse mange, lange tekster.
Så fungerer det bare så godt, at man
kan få teksterne læst op af native
speakers" , siger hun og tilføjer, at de
interaktive ordforklaringer er til stor
hjælp, når man arbejder med begrebstunge
fag. •
47

DIT GR NNE FORLAG
Systime er dit grønne forlag. Vi bekymrer os om klimaet, passer på miljøet og arbejder bevidst på
at nedsætte CO 2
-udslippet. Vores iBøger ® , for eksempel, belaster miljøet betydeligt mindre end
almindelige papirbøger, og vores bogproduktion er blevet forenklet, så vi i dag kun producerer de
papirbøger, vi sælger.
Papirforbrug
CO 2
-udledning
Transport
Supplerende
værktøjer
iBog ®
Ingen brug af
papir.
E-nøgle-adgang
til iBøger ® sendes
digitalt.
Værktøj er
integreret
i iBøger ® .
FØR NU
Book on demand *
Ingen papirspild
Tryk til lager
Læs mere på grøn.systime.dk
Kilde: Bachelor projektet af Jan T. S. Sviggum & Poul M. Mikkelsen, september 2016.
*
Tallene er estimerede.

Sonnesgade 11,
Aarhus
”
Systimes iBog ® har mange
læringsmæssige fordele. Nu viser
en ny undersøgelse, at iBøger ® også
har store miljømæssige fordele.
Af Mette Sabroe Bitsch
®
SYSTIMES iBOG
har mange lærings mæssige for dele.
Nu viser en ny undersøgelse, at iBøger
® også har store miljømæssige fordele.
Produktion og anvendelse af iBøger
® udleder nemlig betydeligt mindre
CO 2
end produktion og anvendelse af
papirbøger.
Det koster på miljøkontoen, når
man producerer papirbøger. Der skal
fældes træer, produceres papir, trykkes
bøger, som skal lagres. Og hele
processen kræver store transportomkostninger.
En iBog ® , derimod,
produceres, distribueres og anvendes
digitalt udelukkende ved hjælp af
elektricitet, som i Danmark primært
kommer fra vedvarende energikilder.
Vi har fået analyseret livscyklussen
for henholdsvis en konventionelt produceret
papirbog og en iBog ® , og det
viser sig, at papirbogen udleder mere
end fem gange så meget CO 2
som
iBogen.
Digitale bøger
Det er godt nyt for Systime, hvis salg
af iBøger ® er støt stigende. Systime
sælger nemlig mere end fire gange så
mange iBøger ® som papirbøger – til
gavn og glæde for både elever og miljø.
"Vi er rigtig glade for undersøgelsens
konklusion, for den bekræfter,
at vi også miljømæssigt er på rette vej
med vores digitale udgivelser og vores
digitale produktionssetup" , siger Poul
Henrik Mikkelsen, Systimes direktør.
Bæredygtig bogproduktion
Systime producerer naturligvis stadig
bøger på papir. Bogproduktionen er
bare blevet helt digital og langt mere
grøn end tidligere. Vi producerer nemlig
kun de bøger, der rent faktisk er blevet
solgt. Vi printer 'book-on-demand', og
det har en positiv effekt på miljøet. Så
nu er det slut med papirspild, makulering,
lager og forældede bøger.
Altid opdaterede
Ikke alene belaster den nye produktionsform
miljøet mindre, Systime er
også blevet i stand til at levere bøger,
der altid er opdaterede og reviderede.
Det nye print-setup, 'book-on-demand'
, spiller nemlig perfekt sammen
med Systimes digitale databasepublicering,
hvor indholdet opdateres
løbende, fejl kan rettes og nye afsnit
og kapitler tilføjes.
Læs mere om Systimes digitale databasepublicering
på side 44. •
I næsten et år har Systime boet i
et topmoderne hus bygget efter
tidens mest energibesparende
principper. Og det kan mærkes på
vores grønne regnskab.
Automatisk lys- og varmeregulering,
genvinding af varme, energiglas
og solceller på taget er nogle
af de miljø- og energivenlige tiltag,
der har været med til at mindske
vores energiforbrug markant den
seneste tid.
Her er masser af dagslys, store
luftige rum, behagelig temperatur
og en ro, der skyldes, at her både
er lyddæmpende gulv og loft. Kontrasten
til de tidligere lokaler er
slående, og det samme er bundlinjen
på vores energiudgifter.
Huset er forsynet med et automatisk
vandbåret opvarmnings- og
nedkølingsanlæg, som giver en
optimal udnyttelse af energien og
et fantastisk indeklima. Så ud over
et væsentligt bedre indeklima, er
vores årlige varmeregning mere
end halveret fra 50.000 kroner til
24.000 kroner, der dækker varme,
køling og frisk luft.
Sonnesgade 11 er et såkaldt lavenergi
2020-hus. Det betyder, at
det er energimæssigt fremtidssikret
og lever op til de højeste
energi- og miljømæssige krav til
nybyggeri.

GYMREFORM17.DK
MARTS 2017