Gymreform17
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
CHARLOTTE RØNHOF<br />
Bliver gymnasiereformen en evergreen? s. 3<br />
STEEN NEPPER LARSEN<br />
Gymnasiereformen taler med to tunger, s. 5<br />
HARRY HAUE<br />
Almendannelse – en joker i senmoderniteten? s. 8<br />
STEEN HILDEBRANDT<br />
Livskundskab og verdensborgerskab, s. 10<br />
PETER HOBEL<br />
Man lærer ved at skrive om det, s. 16<br />
JEPPE BUNDSGAARD,<br />
CHRISTIAN DALSGAARD<br />
De unge skal styre digitaliseringen, s. 20<br />
LENE TANGGAARD<br />
Lad de unge snuble og undres, s. 24<br />
LAILA MELGAARD AGERHOLM<br />
Globale kompetencer starter med åbenhed, s. 28<br />
MICHAEL KLOS, CARL-JOHAN BRYLD,<br />
NIKOLAJ PETERSEN<br />
Historie efter reformen, s. 32<br />
HANNE LETH ANDERSEN<br />
Sprogfagene skal kæmpe for deres værd, s. 34<br />
NIELS GRØNBÆK<br />
Målrettet matematik for alle, s. 36<br />
CAMILLA RYE JØRGENSEN<br />
iBøger ® er en naturlig del af et gymnasium, s. 40<br />
ANYA ESKILDSEN<br />
iBiblioteket understøtter ambitionerne på Niels Brock, s. 41<br />
BIRTE RAVN ØSTERGAARD<br />
Systime arbejder i åben proces med brugerne, s. 42<br />
GITTE FÆRCH NIELSEN<br />
Systime er reformklar 1. aug. 2017, s. 44
Redaktør:<br />
Mette Sabroe Bitsch<br />
msb@systime.dk<br />
Grafiker:<br />
Maria Fulton Kjærgaard Sørensen<br />
mks@systime.dk<br />
Forsidefotos: Charlotte Rønhof, Steen Nepper<br />
Larsen, Harry Haue, Steen Hildebrandt, Peter<br />
Hobel, Jeppe Bundsgaard, Christian Dalsgaard,<br />
Lene Tanggaard, Laila Melgaard Agerholm,<br />
Michael Klos, Carl-Johan Bryld, Nikolaj Petersen,<br />
Hanne Leth Andersen, Niels Grønbæk, Camilla Rye<br />
Jørgensen, Anya Eskildsen, Birte Ravn Østergaard<br />
og Gitte færch Nielsen.<br />
Foto: Systime<br />
Baggrundsfoto s. 20-21: iStockPhoto.com/lovro77<br />
Foto af Ellen Trane Nørby og Merete Riisager<br />
Andersen s. 20: Flemming Leitorp<br />
Tryk: Specialtrykkeriet<br />
Oplag: 25.000 stk.<br />
Særligt tak for hjælpen til Lei Frisdahl og Kristian<br />
Jørgensen.<br />
Magasinet er ikke til salg, men kan erhverves så<br />
længe lager haves.<br />
Sonnesgade 11<br />
8000 Aarhus C<br />
Tlf.: +45 70 12 11 00<br />
systime.dk<br />
systime@systime.dk<br />
INDHOLD<br />
01 Velkommen til gymreform17<br />
02 To markante debattører anmelder gymnasiereformen 2017<br />
03 Bliver gymnasiereformen anno 2017 en evergreen?<br />
05 Gymnasiereformen taler med to tunger<br />
08 Almendannelse – en joker i sen moder niteten?<br />
10 Livskundskab og verdensborgerskab<br />
14 Karrierekompetencer<br />
15 <strong>Gymreform17</strong>.dk<br />
16 Man lærer ved at skrive om det<br />
19 Skriftlige kompetencer<br />
20 De unge skal styre digitaliseringen<br />
23 Digitale kompetencer<br />
24 Lad de unge snuble og undres<br />
27 Innovative kompetencer<br />
28 Globale kompetencer starter med åbenhed<br />
31 Globale kompetencer<br />
32 Historie efter reformen<br />
34 Sprogfagene skal kæmpe for deres værd<br />
36 Målrettet matematik for alle<br />
38 Matematik efter reformen<br />
39 Systimes Forløbsbygger<br />
40 iBøger ® er en naturlig del af et nyt gymnasium<br />
41 iBi blioteket understøtter ambitionerne på Niels Brock<br />
42 Systime arbejder i åben proces med brugerne<br />
44 Systime er reformklar 1. aug. 2017<br />
45 Alle bør have et digitalt bibliotek i rygsækken<br />
46 iBi blioteket udvider læringspotentialet<br />
47 Ingen SRP uden iBi blioteket<br />
48 Dit grønne forlag
VELKOMMEN TIL<br />
GYMREFORM17<br />
Vi har på Systime længe diskuteret og vurderet vores muligheder<br />
for at udvikle de bedste undervisningsmaterialer til<br />
reform en. Nu er vi i fuld gang!<br />
Som led i processen har vi lavet dette magasin, hvis primære<br />
mål er at stille skarpt på reformen, dens mål og konsekvenser<br />
for undervisningen på de gymnasiale uddannelser.<br />
Sammen med vores mange forfattere og redaktører udvikler<br />
vi iBøger ® og papirbøger til alle fagene, og vi gør det transparent<br />
og gerne i samarbejde med dig. Vi arbejder nemlig i åbne<br />
og demokratiske udgivelsesprocesser. Det kan du læse om på<br />
side 42-43. Du kan også læse om vores agile, digitale platform,<br />
der gør det muligt at have udgivelser klar til de nye læreplaner til<br />
skolestart. Læs mere på side 44.<br />
Med mere end 35 år i forlagsbranchen har vi været vidne til<br />
mange uddannelsesreformer. Hvad adskiller denne fra andre?<br />
Hvad er godt? Hvad er mindre godt? Til at sætte reformen<br />
i perspektiv har vi bedt to skarpe debattører give hver sit syn<br />
på reformen. Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof<br />
og lektor på DPU Steen Nepper Larsen har fået frie tøjler til at<br />
anmelde gymnasiereformen 2017.<br />
Globale kompetencer, digitale kompetencer, innovative kompetencer.<br />
Der er mange kompetencer i spil i den nye reform. Men<br />
hvorfor er disse kompetencer vigtige at fremme hos de unge,<br />
og hvordan inddrages de i undervisningen? Det har en række<br />
forskere og eksperter gjort sig tanker om. Læs interviewene fra<br />
side 10.<br />
Dr.phil. Harry Haue har desuden reflekteret over begrebet<br />
almen dannelse. Læs hans indlæg på side 8-9.<br />
Vi ser Systimes iBibliotek ® som en naturlig del af gymnasiereform<br />
ens formålsparagraf, der, foruden almendannelse og<br />
kompetencer, indbefatter viden. Elev erne skal tilegne sig viden.<br />
iBiblioteket er en kilde til viden. Vi har bedt en række brugere<br />
fortælle om deres oplevelser og erfaringer med iBøger ® og<br />
iBibliotek ® .<br />
Sidst men ikke mindst har vi valgt at sætte særligt fokus på<br />
tre fagområder: historie, fremmedsprog og matematik. Læs<br />
mere på side 32-38.<br />
Karrierekompetencer<br />
Skriftlige<br />
kompetencer<br />
Vi takker de mange forskere, eksperter og brugere, der har<br />
bidraget til magasinet.<br />
Vi ønsker dig god læselyst.<br />
Bedste hilsner<br />
Poul Henrik Mikkelsen<br />
Forlægger<br />
Læs mere på gymreform17.dk. Her samler vi alt, hvad der er<br />
relevant for dig at vide om gymnasiereformen. •<br />
Globale<br />
kompetencer<br />
Innovative<br />
kompetencer<br />
Digitale<br />
kompetencer<br />
iBibliotek ® Almendannelse<br />
1
TO MARKANTE<br />
DEBATTØRER ANMELDER<br />
GYMNASIEREFORMEN<br />
2017 ><br />
Charlotte Rønhof,<br />
underdirektør i Dansk Industri<br />
Steen Nepper Larsen,<br />
lektor, DPU, Aarhus Universitet<br />
2 GYMREFORM17 | SYSTIME
BLIVER GYMNASIEREFORMEN<br />
ANNO 2017 EN EVERGREEN?<br />
Normalt er det først efter premieren, at der gives anmeldelser. Men i lyset af den offentlighed, der<br />
har været omkring forhandlingen af drejebogen for reformen – fra udspil, over aftale til udmøntning<br />
i lovtekst – så er der et ganske udmærket grundlag for allerede nu at anmelde reformens styrker<br />
og svagheder, og i samme omgang gøre opmærksom på de rolleindehavere, som man skal være<br />
særligt opmærksom på, når premieren ruller ud over landet.<br />
Af Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk<br />
Industri<br />
HANDLINGEN<br />
i reformen tager udgangspunkt i en<br />
gymnasiesektor, der gennem flere<br />
år har oplevet en stadig større tilgang<br />
af elev er fra folkeskolen. Alligevel<br />
er der stadig stor uenighed blandt<br />
anmelderne om det forrige afsnit af<br />
gymnasieføljetonen – den såkaldte<br />
2005-reform. Spørgsmålet er, om det<br />
er et succestegn, at gymnasierne bliver<br />
stadig mere populære, eller om kvalitet<br />
en af studenteruddannelsen presses<br />
af, at næsten tre af fire unge søger<br />
ind på gymnasiet.<br />
Det er ikke 2005-reformen, der skal<br />
anmeldes her. Denne anmeldelse vender<br />
sig imod det kommende afsnit af<br />
gymnasiereformen – den, som nu bliver<br />
kaldt 2017-reformen.<br />
Trailere for 2017-reformen har slået<br />
en god tone an i forhold til at genskabe<br />
den klare profil for gymnasiet. Fra titlen<br />
på regeringens udspil Fra elev til studerende<br />
til formålsparagraffen for den nye<br />
gymnasielov, der lyder § 1 “Formålet<br />
med uddannelserne omfattet af denne<br />
lov er at forberede elev erne til videregående<br />
uddannelse…" . Der har med<br />
andre ord været et ønske om at tydeliggøre,<br />
at de gymnasiale uddannelsers<br />
rolle er at kvalificere til videregående<br />
uddannelse.<br />
Adgangsbegrænsninger<br />
Intentionerne i reformen hænger godt<br />
sammen med mit syn på de gymnasiale<br />
uddannelser, som skal være<br />
et tilbud til de unge, der har evner<br />
og forudsætninger for videregående<br />
uddannelse. Det bringer et område af<br />
manuskriptet i fokus, som kommer til<br />
at stille meget store krav til publikum<br />
– nemlig afsnittet om adgangsbegrænsningerne.<br />
Reglerne om adgang fylder fem<br />
sider i loven. Til sammenligning fylder<br />
adgangskravet til de 106 erhvervsuddannelser<br />
kun lidt mere end en side<br />
i erhvervsuddannelsesloven. Manuskriptforfatterne<br />
har haft utrolig meget<br />
på sinde, og manuskriptet bærer<br />
måske også på dette punkt lovlig<br />
meget præg af, at man har valgt en<br />
konstruktion med forfattere fra syv<br />
partier. Det taler dog til forfatternes<br />
ros, at de har fundet en gylden<br />
middelvej, selvom interesserne har<br />
trukket i hver sin retning. Men der er<br />
ingen tvivl om, at de mange gymnasietilhængere<br />
vil opleve store frustrationer<br />
i deres tolkning af netop dette<br />
punkt. Spøgefulde sjæle har allerede<br />
ment, at en forståelse af adgangsbegrænsningerne<br />
i sig selv berettiger<br />
til optagelse på et gymnasium.<br />
De unge skal vælge<br />
ungdomsuddannelse tidligere<br />
Adgangsbegrænsningerne giver et<br />
uven tet tvist i plottet. Modsat adgangskravet<br />
på erhvervsuddannelserne<br />
hand ler det ikke alene om karakterer<br />
opnået ved den sidste prøve i<br />
folke skolen. Nej, i stedet skal elev erne<br />
allerede i 8. klasse begynde at være<br />
sig bevidste om, hvilken ungdomsuddannelse<br />
de vil arbejde hen imod.<br />
Det betyder, at elev erne tidligt skal<br />
begynde at overveje deres valg, men<br />
også at der er resten af 8. klasse og<br />
hele 9. klasse til at kvalificere sig, hvis<br />
elev erne finder ud af, at der er områder<br />
med behov for yderligere faglig<br />
kvalificering.<br />
Det bliver særligt spændende at se,<br />
hvordan elev erne og de voksne, som<br />
elev erne har omkring sig i de sidste<br />
år i folkeskolen, kommer til at udfylde<br />
denne rolle. Det ville være glædeligt,<br />
hvis vi ser et øget fokus på, at eleverne<br />
skal træffe bevidste reflekterede<br />
uddannelsesvalg, hvor egne faglige<br />
evner og ambitioner fylder mere end<br />
forældrenes og vennernes forventninger.<br />
><br />
3
Gymnasiet er en blockbuster<br />
Desværre rejser følgende spørgsmål<br />
sig i kølvandet på 2005-reformen: er<br />
de gymnasiale uddannelser et aktivt<br />
bevidst tilvalg, eller er det i højere grad<br />
et fravalg af erhvervsuddannelser eller<br />
endnu værre et forsøg på at udskyde<br />
valget?<br />
I 2005 udgjorde publikum til de<br />
gymnasiale uddannelser 61,1 procent<br />
af de elev er, som forlod folkeskolen.<br />
Ti år senere var det tal steget til 73,9<br />
procent. Samtidig er søgningen til<br />
erhvervsuddannelserne faldet fra 29,3<br />
procent til 18,5 procent. Vi må altså<br />
erkende, at mens gymnasierne efter<br />
2005-reformen er blevet en blockbuster,<br />
så har det været på bekostning<br />
af erhvervsuddannelserne. Som jo vel<br />
at mærke er uddannelser, der engang<br />
var store danske publikumsmagneter.<br />
Set med nutidens briller virker<br />
2005-reformen frygtelig umoderne.<br />
Eller for at være mere præcis faldt<br />
den over sine egne ben i forsøget på<br />
at gribe tidens ånd. Bare se på nogle<br />
af de undertitler, som blev knyttet til<br />
reformen: tværfaglig, styrket og fornyet<br />
almendannelse, fleksibilitet, indholdsmæssig<br />
fornyelse af fagene. Med<br />
så mange buzzwords er det måske ikke<br />
mærkeligt, at den reform ikke blev en<br />
klassiker.<br />
Vi må afvente premieren for at se,<br />
om 2017-reformen får flere blandt<br />
publikum til at tænke over, hvad det er,<br />
de går ind til.<br />
Glædeligt med færre<br />
studieretninger<br />
Udfordringerne med de unges valg af<br />
ungdomsuddannelse går også igen<br />
i valget af studieretning. Intentionen<br />
med 2005-reformen var<br />
ikke, at elev erne skulle<br />
vælge studieretning ud fra<br />
strategiske overvejelser<br />
om, hvordan det højeste<br />
snit blev opnået. Desværre<br />
er der tydelige indikationer<br />
på, at det netop er det, der<br />
er sket. Omfanget af GSK er vokset fra<br />
591 årselev er i 2005 til 1.267 i 2015.<br />
Igen giver drejebogen grund til at<br />
glæde sig: antallet af studieretninger<br />
reduceres til 49 fra de cirka 300, der var<br />
vokset ud af 2005-reformen. Samtidig<br />
fremgår det af aftalen, at "studieretningerne<br />
skal pege tydeligt frem mod<br />
de videre uddannelsesmuligheder, de<br />
forbereder til" .<br />
Der er med andre ord rigtig gode<br />
intentioner i reformen. Men igen<br />
afhænger meget af, hvordan elev erne<br />
udfylder deres rolle i uddannelserne.<br />
Der er ikke i reformen taget stilling til,<br />
hvad der skal ske, hvis alle elev erne<br />
vælger den samme studieretning. Som<br />
ved ethvert godt skuespil eller litterært<br />
”Spøgefulde sjæle har allerede ment, at en<br />
forståelse af adgangsbegrænsningerne i sig<br />
selv berettiger til optagelse på et gymnasium.<br />
værk er det uinteressant, hvis alle rollerne<br />
er identiske. Det samme gør sig<br />
gældende i uddannelsessystemet og<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Derfor afhænger meget også af,<br />
hvad der sker efter premieren. Vil eleverne<br />
ændre adfærd og i første omgang<br />
være mere reflekterede over deres valg<br />
Charlotte Rønhof, Dansk Industri<br />
af ungdomsuddannelse? Og for dem,<br />
der vælger en gymnasial retning, vil de<br />
vælge en retning, som retter sig imod<br />
de videregående uddannelser, som<br />
det danske erhvervsliv hungrer efter?<br />
Og hvis alle elev erne vælger studieretning<br />
er, som, vi kan forudse, vil betyde,<br />
at mange skal supplere eller vil blive<br />
afvist på de videregående uddannelser<br />
– hvad gør vi så?<br />
Manuskriptet lægger op<br />
til en rigtig spændende, men<br />
også meget svær, efterfølger<br />
til 2005-reform en.<br />
Hvor 2005-reformen nok<br />
blev lanceret som et markant<br />
nybrud i de gymnasiale<br />
uddannelser, så<br />
var resultatet over tid ikke det, man<br />
kunne ønske. 2017-reformen skal derfor<br />
tage fat i de elementer fra 2005-<br />
reformen, som fungerede, men også<br />
markere en klar ny profil, som de gymnasiale<br />
uddannelser kan indtage i de<br />
kommende år. Især hvis dramaet skal<br />
få en lykkelig slutning. •<br />
4 GYMREFORM17 | SYSTIME
GYMNASIEREFORMEN TALER<br />
MED TO TUNGER<br />
Læringsmålstyringen af gymnasiet risikerer at ødelægge fagligheden. Gymnasieelev ernes frihed<br />
indskrænkes, og der kommer til at ske en alt for tidlig selektion af de unge. Får fremtidens gymnasium<br />
mulighed for at være en dannelsesinstitution, eller bliver gymnasiet transformeret til alene<br />
at skulle fungere som en effektiviseret og alt for kortåndet overgang mellem folkeskolen og de<br />
arbejdsmarkedsrettede uddannelser?<br />
Af Steen Nepper Larsen, lektor ved<br />
Danmarks institut for Pædagogik og<br />
Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet<br />
DET<br />
ved gymnasiereformen,<br />
der blev vedtaget af et<br />
bredt flertal i Folketinget<br />
VÆRSTE<br />
19. dec.<br />
2016, er,<br />
at gymna<br />
sieuddannelsen, som mere end<br />
halvdelen af de danske unge frekventerer<br />
i disse år, tænkes som et middel<br />
til noget andet og ikke som en undervisnings-,<br />
uddannelses-, samværs- og<br />
livsform, der har en værdi i og for sig<br />
selv. Gymnasiet tales ikke op, men<br />
ned, når det blot ses som et stoppested<br />
på vejen fra folkeskolen til de<br />
efterfølgende og gerne videregående<br />
uddannelser, alt sammen tilpasset<br />
og underordnet den anmassende og<br />
altforheksende arbejdsmarkedsrettethed.<br />
Gymnasiet bliver i stigende<br />
grad fremmedbestemt og underlagt<br />
en række styringsrationaler, der ikke<br />
har det minds te at gøre med at pleje<br />
omsorg for og gøde det gymnasium,<br />
som mange af os 'gamle' husker som<br />
en skelsættende, eksistentielt udfordrende<br />
og fagligt kvalificerende (ud)<br />
dannelses institution.<br />
Den unge skal uden svinkeærinder<br />
placeres på den rette hylde fra<br />
start en, så der ikke tabes tid og penge<br />
på omvalg og frafald. "Det er vigtigt,<br />
at de unge vælger den uddannelse,<br />
der passer bedst til dem og deres faglige<br />
forudsætninger" . De skærpede<br />
adgangskrav skal bidrage til at sortere<br />
elev erne i de rette kasser. Således bliver<br />
hf erhvervsakademi- og bacheloruddannelsesrettet.<br />
Der sker en tidlig<br />
selektion af de unge, og mulighederne<br />
indskrænkes. Tænk også i denne forbindelse<br />
på, at de færdig uddannede<br />
gymnasieelev er senere i deres forløb<br />
vil rende ind i det såkaldte uddannelsesloft<br />
(forbuddet mod dobbeltuddannelser).<br />
Fra alle sider lyder det unisone<br />
refræn: Vælg rigtigt første gang.<br />
Gå den lige vej!<br />
Dogmet om synlig læring<br />
De helligt-profane køer i åbenbaring en<br />
hedder: målretning, synlighed og klarhed.<br />
Der hersker en tyrkertro (man<br />
burde skrive: danskertro) på synlig<br />
læring og målstyrede læreplaner. Der<br />
skal designes klart tonede fagpakker<br />
ud fra devisen, at alt for mange<br />
frie valg gør de unge forvirrede. Ud en<br />
det mindste forskningsmæssige be -<br />
læg forestiller reformens politiske<br />
fædre og mødre sig, at synlige og<br />
forpligtende læringsmål kvalificerer<br />
læring en, og at læring er noget, der<br />
kan planlægges for andre. De forestiller<br />
sig, at læring, der involverer tænkende<br />
kroppe, synaptisk-neuronale<br />
forbindelser i hjernen, sociale dynamikker,<br />
sproglig fantasi og en evne til<br />
at arve og kritisere fagtraditioner, kan<br />
gøres til et synligt fænomen, der ikke<br />
bare kan fordres, men også måles<br />
og evalueres. Der levnes ingen plads<br />
til produktive omveje, overraskende<br />
erkendelser, tålmodige mellemværende<br />
med udfordrende fagligt stof<br />
endsige til kåde ungdommelige kritikker<br />
af de nye læringsautoriteter<br />
i det nye gymnasium. Snarere end<br />
at forestille sig erkendelse, viden og<br />
kundskab som noget, der udspringer<br />
af risikofyldte begivenheder og dynamiske<br />
tilegnelses- og fortolkningsprocesser,<br />
der principielt ikke kan forudses,<br />
konstrueres der et småtskårent<br />
bogholderi for måling af allerede<br />
kendte størrelser og dokumentation<br />
for de ønskede resultater. Hvis gymnasiet<br />
derimod havde mod på at være<br />
en ambitiøs statslig institution, ville<br />
det slet ikke have behov for at overbeskrive<br />
sig selv med alle disse krav om<br />
minutiøse indløsninger og kortåndede<br />
afkrydsninger af læringsmål. Dertil<br />
kommer, at der i formålsparagraf 1,<br />
stk. 3 i reformen tales om " elev ernes<br />
><br />
5
personlige myndighed" og "kritiske<br />
sans"; men man leder forgæves efter<br />
bud på en styrkelse af elev ernes karakterdannelse<br />
og træning af deres dømmekraft<br />
længere nede i teksten.<br />
Gymnasiereformens<br />
tvetungede tale<br />
Teksten til gymnasiereformen er i splid<br />
med sig selv. På den ene side tales<br />
der varmt om formålsparagraffens<br />
betoning af de gymnasiale uddannelsers<br />
almendannende sigte. På den<br />
anden side sættes der fokus på elevernes<br />
innovative, digitale og globale<br />
kompetencer – og i denne<br />
sammenhæng serveres der<br />
en meget omdiskuteret og i<br />
sandhed diskutabel neologisme:<br />
karrierekompetencer.<br />
Som læser føler man sig<br />
derfor hensat til at bivåne en<br />
strid mellem højskolevenstre<br />
på den ene side (hyldende<br />
begreber som almendannelse,<br />
værdier og historie)<br />
og handelshøjskolevenstre<br />
på den anden (celebrerende<br />
selvavlende og unødigt servile<br />
begreber som global konkurrencedygtighed,<br />
innovation, karrierelæring,<br />
karriereperspektiv og karrierekompetencer).<br />
Som forarbejde til gymnasiereformen<br />
skrev regeringen i april 2016 et strategi-<br />
og visionspapir på 56 sider Fra<br />
elev til studerende. Klædt på til videre<br />
uddannelse. På side 43 besynges de<br />
"konkrete og målbare resultatmål" og<br />
"klare nationale mål" (mimende de<br />
krav, der også er væltet ned over folkeskolen<br />
i kølvandet på folkeskolereformen<br />
fra 2013). Men der tales også<br />
om et "behov for en opdatering af<br />
fagligheden og almendannelsen" (s. 6),<br />
og begrundelsen er tilsyneladende,<br />
at "den traditionelle dannelsestænkning<br />
er udfordret af samfundsudviklingen<br />
og den enorme strøm af viden<br />
og information" (s. 23). Det eksplicitte<br />
mål er at skabe entreprenante individer<br />
til arbejdsmarkedet og at gøre<br />
”I virkelighedens verden bliver det<br />
nok vanskeligt at skulle give elev erne<br />
mere feedback og tættere vejledning<br />
med 1.000 færre lærere i gymnasieskolen<br />
til et uændret antal elev er og en<br />
bebudet nedskæring på finans loven på<br />
to procent næste år.<br />
gymnasieelev en "mere klar til at være<br />
studerende, arbejdstager, iværksætter<br />
og medborger" (s. 24). Der tegner<br />
sig et omstillingsparat menneskeideal<br />
med fire hoveder.<br />
Efter min mening er opdateringssproget<br />
utåleligt og krænkende. Faglighed,<br />
der er noget værd, skal ikke<br />
opdateres, men undersøges, udforskes<br />
og dvæles ved. Fag som dansk,<br />
matematik, fysik, biologi, samfundsfag<br />
og historie er ikke computerprogrammer<br />
eller mobiltelefoner. Dertil<br />
kommer, at dyb historisk og bred<br />
samfundsmæssig viden, herunder<br />
sprogkritik og begrebs- og evolutionshistorie,<br />
vil kunne ruste mennesket<br />
langt bedre til at forstå og håndtere<br />
sam- og fremtidens udfordringer end<br />
pop- og hurraord som karrierekompetencer<br />
og innovative kompetencer.<br />
Styring ved hjælp af 'frihed'<br />
I forbindelse med udsendelsen af den<br />
46 siders Aftale mellem regering en, S,<br />
DF, LA, RV, SF og KF om styrkede gymnasiale<br />
uddannelser 3. juni 2016 blev<br />
der luftet krav om en intensivering<br />
af den "løbende evaluering og feedback"<br />
af elev erne (s. 29 f.). Der tales<br />
om, at "eksisterende mål skal bruges<br />
i den løbende feedback til elev erne" og<br />
om "synliggørelse af elev ernes fremskridt"<br />
. I brødteksten proklameres det<br />
med direkte adresse til landets gymnasielærere:<br />
"Kravene til den løbende<br />
evaluering skærpes…" , og lidt senere<br />
fremgår det, at omsorgen for "elevernes<br />
psykiske sundhed" (s. 30) også<br />
lander på gymnasielærernes bord.<br />
I virkelighedens verden bliver det nok<br />
vanskeligt at skulle give elev erne mere<br />
feedback og tættere vejledning med<br />
1.000 færre lærere i gymnasieskolen til<br />
et uændret antal elev er og en bebudet<br />
nedskæring på finansloven på to procent<br />
næste år. Dertil kommer, at det<br />
er politisk omkostningsfrit at kræve, at<br />
gymnasiet også skal tage sig af alverdens<br />
ikke-faglige problemer såsom<br />
mobning, sundhed, trivsel, motivation,<br />
adfærdsregler på de sociale medier etc.<br />
Der bør også bides mærke i formuleringer<br />
om øgede krav, om en<br />
implementering af retningsgivende<br />
mål, trivselsundersøgelser<br />
og dataindsamlinger<br />
(s. 41). Dertil kommer også et<br />
'tilsyn' med det enkelte gymnasium<br />
af "Det gymnasiale<br />
læringskonsulentkorps" (s. 42).<br />
I reg eringsudspillet tales der<br />
under overskriften Frihed og<br />
faste rammer om vigtigheden<br />
af, "at den enkelte skole tager<br />
ejerskab over de nye, klare<br />
mål" (s. 43). Gymnasielærerne<br />
kommer hermed direkte til<br />
at skulle 'implementere' regeringens<br />
politik, og gymnasieskolerne underlægges<br />
manifeste evalueringsmaskin er<br />
i form af krav om at levere en lind strøm<br />
transparente data for præsta tioner,<br />
frafald, trivsel etc. til en national portal<br />
(af stor interesse for ministeriet,<br />
embedsmændene, forældrene, eleverne,<br />
offentligheden).<br />
I dag styrer det politiske system<br />
gymnasieskolen ved hjælp af 'frihed'<br />
og 'centraliseret decentralisering' på<br />
det samfundsmæssige makroniveau.<br />
Gym nasiereformens mål ligger<br />
fast, men gym nasieskolerne er helt<br />
'frie' til at implementere og honorere<br />
dem på deres egen måde på mesoniveau.<br />
Gym nasieskolerne skal blot<br />
gøre sig kommensurable, effektive og<br />
konkur rencedygtige. Det samme skal<br />
gymnasielærerne og ikke mindst eleverne<br />
– snedigt og pudsigt nok også på<br />
mikroniveau. •<br />
6 GYMREFORM17 | SYSTIME
Steen Nepper Larsen,<br />
DPU
Harry Haue, professor<br />
emeritus, dr.phil., har blandt<br />
andet forsket i almendannelse i<br />
de gymnasiale uddannelser.<br />
”Almendannelse bruges i modsætning til<br />
kompetencer altid i ental og postulerer dermed en<br />
helhed. Der skal mange kompetencer til for at skabe<br />
almendannelse, og almendannelsen skal sikre, at disse<br />
kompetencer bliver hånd teret med ansvarlighed.
ALMENDANNELSE<br />
– EN JOKER I SEN MODER NITETEN?<br />
Med almendannelsen som joker i senmoderniteten kan de nye generationer af gymnasieelev er gøre<br />
sig parate til som reflek terende og in nova tive samfundsborgere at skabe ikke blot et vækst samfund,<br />
men også et socialt og bæredygtigt samfund. Med almendannelsen som joker kan netop danske<br />
gymnasieelev er få en heldig hånd i det globale samspil.<br />
Af Harry Haue, professor emeritus, dr.phil.,<br />
Institut for Kulturvidenskaber, SDU<br />
DEN<br />
netop afdøde sociolog<br />
Zygmunt Bauman<br />
intro ducerede i 1990'-<br />
erne begrebet 'flydende modernitet' .<br />
Dette indebærer, at sociale relationer i<br />
tiltagende grad bliver forvandlet til fragmenterede,<br />
kortfristede og flydende<br />
bekendtskaber. Det er derfor af stor<br />
betydning, at den nye gymnasiereform<br />
har fastholdt almendannelse som det<br />
overordnede formål for de fire gymnasiale<br />
uddannelser. Hvorfor nu det?<br />
I en tid hvor traditionen ustandselig<br />
bliver udsat for ny- og omfortolkning,<br />
er det hensigtsmæssigt at se det specielle<br />
i et alment perspektiv. Ellers vil<br />
der ikke være inspiration og vilje til at<br />
danne sig en begrundet helhedsopfattelse.<br />
Elev erne på de gymnasiale<br />
uddannelser må vænnes til at se det<br />
fagspecifikke i en bredere sammenhæng.<br />
Derfor er fagsamspil blevet en<br />
perspektivrig måde at lære på, når<br />
målet er at blive bevidst om at forklare<br />
og håndtere den flydende modernitets<br />
globale udfordring er, for eksempel<br />
klimaproblemerne.<br />
Almendannelse historisk set<br />
Begrebet almendannelse er et barn af<br />
den tidlige modernitet, hvor gymnasiet<br />
for at bevare sin funktion som elitens<br />
grunduddannelse måtte indføre en<br />
række nye fag ud over de gamle<br />
hovedfag græsk og latin. Men<br />
da det var umuligt at få plads<br />
til en hel videnskabs indhold<br />
i et skoleskema, måtte der træffes<br />
nogle valg. Målestokken blev naturligt<br />
nok, at for eksempel skolefaget fysik<br />
måtte omfatte de mest almene dele<br />
af dette fag. For at karakterisere denne<br />
særlige skoledannelse, var det nødvendigt<br />
at konstruere et supplerende<br />
dannelsesbegreb, som den preussiske<br />
filosof J.F. Herbart i 1806 formulerede i<br />
sit pædagogiske hovedværk. I Danmark<br />
introducerede H.C. Ørsted begreb et<br />
almindelig dannelse i 1824. Han kunne<br />
bruge begrebet til at sikre blandt andet<br />
fysik og kemi en plads i gymnasieundervisningen,<br />
men det skete først i<br />
1850, da det moderne gymnasium<br />
blev til. Professor og kultusminister<br />
J.N. Madvig skrev formålsparagraffen<br />
og understregede, at det overordnede<br />
formål var 'almindelig dannelse' som<br />
garant for en hensigtsmæssig studieforberedelse.<br />
I disputatsen Almendannelse som<br />
ledestjerne fra 2003 definerede jeg<br />
almendannelse som et princip for<br />
udvælgelse af fag og stof, dernæst som<br />
et udgangspunkt for elev ernes refleksion<br />
over dette stof til at afklare deres<br />
eget forhold til medmennesker, natur og<br />
samfund. Disse forestillinger dannede<br />
grundlag for 2005-reformens formålsparagraf,<br />
og for forligspartiernes aftale<br />
om gymnasiereformen i 2016, hvor det<br />
blandt andet hedder: "Almendannelse<br />
har i 150 år været ledestjerne for de<br />
gymnasiale uddannelser – og sådan<br />
Almendannelse<br />
skal det fortsat være" . Og hvorfor, kunne<br />
man spørge, skal det stadig være<br />
sådan, hvis skolen skal tilpasse sig den<br />
flydende modernitet?<br />
En tidssvarende almendannelse<br />
Danmark er et af de få lande i verden,<br />
der har almendannelse som det overordnede<br />
formål for de boglige ungdomsuddannelser.<br />
Heldigvis for de 70<br />
procent af unge danskere, der har valgt<br />
en af de gymnasiale uddannelser. De vil<br />
nemlig, hvis underviserne er tilstrækkeligt<br />
opmærksomme på ikke blot at<br />
satse på en afgrænset faglig forståelse,<br />
men inddrager det fagfaglige i et<br />
alment og tværfagligt perspektiv, i dialog<br />
med de skiftende globale signaler,<br />
opfylde kravene til en hensigtsmæssig<br />
og tidssvarende almendannelse. Det<br />
stiller krav til nye, fleksible læremidler.<br />
Men hvordan forholder almendannelse<br />
sig til kompetencer, som også<br />
bliver brugt som målestok for elevernes<br />
læring? Jo, almendannelse bruges<br />
i modsætning til kompetencer altid<br />
i ental og postulerer dermed en helhed.<br />
Der skal mange kompetencer til for at<br />
skabe almendannelse, og almendannelsen<br />
skal sikre, at disse kompetencer<br />
bliver håndteret med ansvarlighed.<br />
Med almendannelsen som joker i<br />
senmoderniteten kan de nye generationer<br />
af gymnasieelev er gøre sig<br />
parate til som reflekterende og innovative<br />
samfundsborgere at skabe ikke<br />
blot et vækstsamfund, men også et<br />
socialt og bæredygtigt samfund. Med<br />
almendannelsen som joker kan<br />
netop danske gymnasieelev er<br />
få en heldig hånd i det globale<br />
samspil. •<br />
9
Steen Hildebrandt, ph.d., professor<br />
emeritus, Aarhus Universitet. Adjungeret<br />
professor, CBS, Handelshøjskolen<br />
i København og Aalborg Universitet.<br />
”Det er ikke alle gymnasieelev er, der<br />
skal studere videre i den traditionelle<br />
betydning af disse ord. De skal alle leve et<br />
liv, men hvad dette liv er, og under hvilke<br />
betingelser og omstændigheder, deres liv<br />
vil og kan blive levet, henstår i dag i meget<br />
stor uvished.
LIVSKUNDSKAB OG<br />
VERDENSBORGERSKAB<br />
Det er ikke tilfældigt, at vi allerede nu i mange lande ser en debat om borgerløn vokse frem; det<br />
skyl des blandt andet, at det karriere- og arbejdsbegreb, som gymnasieelev ernes forældre og<br />
bedste forældre er vokset op med og har taget som en selvfølge – og har givet videre til deres unge<br />
– bliver anfægtet og til dels undermineret af udviklingen på blandt andet robotområdet.<br />
Af Steen Hildebrandt, ph.d., professor<br />
emeritus og adjungeret professor<br />
DE<br />
industri- og vidensamfund<br />
har igennem de seneste 50<br />
år gennemløbet en acceleration<br />
MODERNE<br />
(The<br />
Great<br />
Acceleration) så kraftig, at den er uden<br />
sidestykke i menneskehedens historie.<br />
Den har været så voldsom, at hverken<br />
mennesker eller natur har kunnet følge<br />
med. Og den har haft overvældende<br />
konsekvenser overalt i naturen og<br />
samfundene. Det mest markante og<br />
samlende udtryk for denne udvikling<br />
finder vi i antagelsen om, at kloden er<br />
ved at bevæge sig fra den Holocæne<br />
(The Holocene) til den Antropocæne<br />
(The Anthropocene) epoke. Hvis denne<br />
antagelse er rigtig, bliver den vigtigste<br />
fremtidige kompetence for alle mennesker<br />
på kloden at forstå det nye antropocæne<br />
som fænomen og dernæst ud<br />
fra dette at medvirke til at tage vare på<br />
den klode, der nu ikke længere – sagt<br />
stærkt forenklet – kan tage vare på sig<br />
selv, fordi vi mennesker har udsat den<br />
for så hårde pres, som vi har. Man kan<br />
godt indtage det standpunkt, at dette<br />
ikke kommer danske gymnasieelev er<br />
ved; de må først og fremmest tage<br />
vare på sig selv. Det kan man sige, men<br />
man kan også indtage et andet standpunkt,<br />
nemlig at det i meget høj grad<br />
kommer alle ved, herunder danske<br />
lovgivere og gymnasieelev er, fordi alt<br />
på kloden er forbundet. Hvad danske<br />
gymnasieelev er lærer, tænker og gør,<br />
kommer verden ved, og verden kommer<br />
elev erne ved.<br />
Uden at overdramatisere er det<br />
nok rigtigt at sige, at den verden, som<br />
de fremtidige unge gymnasieelev er<br />
kommer til at leve i som voksne, altså<br />
årene efter 2030, bliver en fuldstændig<br />
og ganske anden verden, end den<br />
deres forældre er vokset op i og har<br />
været med til at forme. Ikke at alt bliver<br />
dårligt og fyldt med katastrofer, men<br />
hvis man skal være realistisk, tyder<br />
intet på, at det bliver let at være borger<br />
i den nye verden. Let er et upræcist<br />
udtryk, men der sigtes med dette<br />
udtryk til, at de unge vil vokse op i en<br />
verden, hvor der konstant vil være stadig<br />
flere mennesker på kloden, og hvor<br />
der, blandt andet som følge deraf, vil<br />
være enorme pres på alle former for<br />
både naturgivne ressourcer og menneskeskabte<br />
produkter og ydelser.<br />
Den kraftigste befolkningstilvækst vil<br />
finde sted i Afrika, hvor der forventes<br />
en befolkningstilvækst på tre milliard er<br />
mennesker inden næste århundredeskifte.<br />
Det er den periode, hvor de<br />
nærmeste generationer af danske<br />
gymnasie elev er vil leve, virke – og<br />
blive gamle. En del af den udvikling,<br />
som de unge vil opleve, er en teknologisk<br />
og naturviden skabelig udvikling,<br />
der efter alt at dømme vil betyde én<br />
>
eller flere revolutioner, for eksempel<br />
inden for robotteknologiområdet.<br />
Det er ikke tilfældigt, at vi allerede nu<br />
i mange lande ser en debat om borgerløn<br />
vokse frem; det skyldes blandt<br />
andet, at det karriere- og arbejdsbegreb,<br />
som gymnasieelev ernes forældre<br />
og bedsteforældre er vokset<br />
op med og har taget som<br />
en selvfølge – og har givet<br />
videre til deres unge – bliver<br />
anfægtet og til dels undermineret<br />
af udviklingen på blandt<br />
andet robot området. Karriere<br />
er ikke karriere. Arbejde<br />
ikke arbejde. Det er svært at<br />
tale om og lægge op til karrierevalg i en<br />
periode, hvor mange karrierer ser ud til<br />
at forsvinde eller blive totalt ændret.<br />
Ligeledes er det vanskeligt at fastholde<br />
forestillingen om ét karriereforløb, når<br />
man tager i betragtning, at man må<br />
regne med, at adskillige af de gymnasieelev<br />
er, som dette handler om, både vil<br />
gennemføre flere og forskellige uddannelser<br />
og have flere og meget forskellige<br />
jobs og arbejdsforløb i deres liv.<br />
Vi bør ændre retning<br />
Jeg siger ikke, at man på den baggrund<br />
skal bortdømme alle jobs og karriereforestillinger.<br />
Verden består, og der vil<br />
fortsat være gymnasielærere og rektorer;<br />
buschauffører og ekspedienter i<br />
nogle forretninger. Der vil fortsat være<br />
forskere og it-konsulenter; der vil være<br />
parlamentarikere og embedskvinder og<br />
-mænd. Der vil være skue-, håndboldog<br />
fodboldspillere. Der vil være kunstmalere<br />
og præster. Men, men, men.<br />
Det vil være en anden verden, de unge<br />
vil komme til at agere i, og jeg vil gerne,<br />
at dette bliver meget tydeligt i de unge<br />
gymnasieelev ers dagligdag – i gymnasiet.<br />
Og det kan det godt blive med<br />
den nye lov, hvis jeg forstår og for tolker<br />
den rigtigt. Var det ikke Asger Jorn, der<br />
engang sagde: "Hvis man ikke går til<br />
yderligheder, er der ingen grund til at<br />
gå?" Jeg tror, man skal gå til yderlighed<br />
er, herunder være forsigtig med at<br />
tro, at vi kan tage de nuværende forståelser<br />
af begreber som fag, arbejde,<br />
studier, arbejdsliv, karriere etc. med ind<br />
i fremtiden. "Hvis vi ikke ændrer retning,<br />
ender vi dér, hvor vi er på vej hen" , siger<br />
et gammelt kinesisk ordsprog. Min<br />
forståelse og vurdering er, at vi på en<br />
række områder kan og bør ændre retning,<br />
og gymnasieårene er nogle meget<br />
vigtige år for unge mennesker, hvor de<br />
voksne og ældre generationer skal<br />
hjælpe med at gøre de unge egnede<br />
til at forstå deres eget liv og livsmulighed<br />
er inden for en meget bred historisk<br />
og samfundsmæssig kontekst og forståelse,<br />
men uden at lægge alt for sikre<br />
”Karriere er ikke karriere. Arbejde ikke<br />
arbejde. Det er svært at tale om og lægge<br />
op til karrierevalg i en periode, hvor mange<br />
karrierer ser ud til at forsvinde eller blive<br />
totalt ændret.<br />
fremtidsspor ud. Vi skal være forsigtige<br />
med at tage for meget fra historien for<br />
givet. For mig ser det ud som om, den<br />
retning, vi lige nu følger på en række<br />
områder, er forkert, faretruende, måske<br />
katastrofal, og derfor skal vi ændre retning.<br />
Tak fordi du kommer for sent<br />
På ét eller andet tidspunkt i processen<br />
med den nye gymnasielov er der ét<br />
menneske eller nogle mennesker i et<br />
møde, der har skrevet ordet 'karriere'<br />
ind i et forslag til en lovtekst. Det kunne<br />
være interessant at vide, hvad det eller<br />
de mennesker har tænkt, da ordet karriere<br />
kom ind i forslaget til en paragraf.<br />
Når jeg læser formuleringen om "egen<br />
fremtid i et studie-karriere perspektiv" ,<br />
så tænker jeg blandt andet på titlen på<br />
journalisten og forfatteren T.L. Friedmans<br />
nye bog: Thank you for being late.<br />
An optimist's guide to thriving in the age<br />
of accelerations. Jeg synes, vi skal tænke<br />
os grundigt om. Vi skal holde tænkepauser.<br />
Vi lever i en så stresset verden,<br />
at intet kan gå hurtigt nok. Det er, som<br />
om vi alle deltager i et kæmpemæssigt<br />
væddeløb, hvis mål og regler, vi næppe<br />
kender. Vi siger alle sammen vækst,<br />
men vi ved ikke hvorfor, hvordan og til<br />
hvad. Vi måler alt i penge, hastigheder<br />
og karriere – tal, kroner og rekord er. Det<br />
er ved at gå galt for os – mange steder.<br />
Vi skal virkelig tænke os om, når vi som<br />
voksne taler til de unge og oven i købet<br />
stiller forslag og krav til de unge. Vi har<br />
måske selv haft ansvaret for nogle af<br />
de største fejlvurderinger i historien –<br />
os, der har haft ansvaret for accelerationens<br />
tidsalder, som Friedman taler<br />
om, og som de unge meget klart mærker<br />
effekterne af, nemlig blandt andet<br />
nogle enormt stressede og nervøse<br />
forældre, der både i job-, privat- og fritidssfæren<br />
gør alt op i regneark og key<br />
performance indikatorer; de voksne<br />
er så bange og stressede, at de sætter<br />
politi og advokater, psykologer og<br />
psykiatere på folkeskoler og gymnasier,<br />
hvis deres børn ikke opnår tilstrækkelige<br />
karakterer; vi har drevet<br />
udviklingen op på så sygelige<br />
højder og hastigheder, at der<br />
nu kræves et gennemsnit på<br />
over 12 for at komme ind på<br />
visse overeksponerede studier.<br />
Det er vildt, og det stresser<br />
de unge ud over alle rimelige<br />
grænser. Over halvdelen<br />
af unge piger og kvinder lider ifølge en<br />
ny rapport fra Psykiatrifonden af angst,<br />
stress og depression. Og tallet vokser.<br />
Unge drenge klarer sig i stigende grad<br />
dårligt i både folkeskoler og på ungdomsuddannelser.<br />
Jeg ved ikke, om jeg<br />
er i stand til at forstå denne angst hos<br />
pigerne og forvirringen hos mange af<br />
drengene, men jeg tror det – for hvad<br />
er det for en verden, vi har skabt, og<br />
hvad er det for rollemodeller, som vi<br />
voksne er for de næste generationer?<br />
Vi skal give de unge<br />
livskundskab<br />
Det er ikke alle gymnasieelev er, der skal<br />
studere videre i den traditionelle betydning<br />
af disse ord. De skal alle leve et liv,<br />
men hvad dette liv er, og under hvilke<br />
betingelser og omstændigheder, deres<br />
liv vil og kan blive levet, henstår i dag<br />
i meget stor uvished. Vi bør gøre alt,<br />
hvad vi formår, for at give de unge livskundskab;<br />
vi kan – med henvisning til et<br />
dokument fra en igangværende proces<br />
i FN – tale om bæredygtige mennesker,<br />
og videre kan vi ud fra det tale om den<br />
bæredygtige globale udvikling, som<br />
disse unge mennesker vil få som en del<br />
af deres hovedansvar og beskæftigelse.<br />
Derfor skal vi efter min vurdering være<br />
mere optagede af livskundskab og livsretning,<br />
end af studie- og karrierevalg.<br />
Alle de livsbeslutninger, som elev erne<br />
træffer i løbet af deres uddannelse på<br />
gymnasiet, er selvfølgelig vigtige, og<br />
skal – i så vid udstrækning som muligt<br />
– understøttes af det, de unge lærer på<br />
gymnasiet.<br />
Bæredygtig udvikling<br />
I regi af FN's Population Fund, UNFPA,<br />
foregår der i øjeblikket en debat og<br />
12 GYMREFORM17 | SYSTIME
et arbejde, der handler om bæredygtig<br />
udvikling betragtet som et såkaldt<br />
transformativt spirituelt fænomen.<br />
Man taler i et dokument direkte om<br />
en overlevelseskrise for menneskeheden<br />
på baggrund af en situation i<br />
verden, der er karakteriseret ved krige,<br />
socio-økonomiske uligheder, fattigdom,<br />
dogmatisk fundamentalisme, flygtningekrise,<br />
naturkatastrofer med mere.<br />
Selve FN-systemet, siges det i dokumentet,<br />
der hedder Enhancing Human<br />
Flourishing Within the 2030 Development<br />
Agenda, var et spirituelt projekt,<br />
der blev skabt som et resultat af og på<br />
baggrund af Anden Verdenskrig. Selve<br />
forestillingen om transformation som<br />
spiritualitet, hedder det, er klart en<br />
del af den oprindelige forestilling om<br />
FN. Essensen i det nævnte arbejde i<br />
UNFPA -regi er at fokusere på spørgsmålet:<br />
Hvad er, for det enkelte menneske,<br />
dyb transformation inden for<br />
den kontekst af bæredygtig udvikling,<br />
som FN- organisationen i øvrigt arbejder<br />
med. Hovedkonklusionen i dokument<br />
et er, at dyb transformation inden<br />
for rammerne af idéen om bæredygtig<br />
udvikling kræver et indre skift i mennesker,<br />
som bredt formuleret bedst kan<br />
beskrives som en spirituel transformation.<br />
Hvad denne spirituelle transformation<br />
mere præcist skal handle<br />
om, og hvorledes medlemslandene i<br />
praksis kan og bør arbejde med dette,<br />
er nogle af de opgaver og spørgsmål,<br />
der skal præciseres i det videre arbejde.<br />
For de gymnasiale uddannelser er dette<br />
eksempler på spørgsmål, som man i det<br />
fremtidige arbejde bør interessere sig<br />
for. På den baggrund vil jeg gerne minde<br />
om filosoffen Peter Kemp og den tyske<br />
sociolog Ulrich Becks begreb, 'verdensborger'<br />
, der tilsyneladende kan spores<br />
tilbage til den græske filosof Diogenes<br />
fra Sinope, der levede cirka 400 år f.Kr.,<br />
og som på spørgsmålet: Hvor kommer<br />
du fra, skulle have svaret: "Jeg er en verdensborger"<br />
.<br />
Globale mål<br />
Det er verdensborgere, der har formuleret<br />
FN's 17 verdensmål for en bæredygtig<br />
global udvikling. Målene indeholder<br />
meget skrøbelige, ambitiøse og<br />
smukke formuleringer. Deres grundprincip<br />
er: Leave no one behind! Målene<br />
er for alle mennesker i alle lande. De<br />
er også for danskere. Danske gymnasier<br />
er et oplagt sted at formidle viden<br />
om og forståelse af disse mål og deres<br />
betydning for verden. Målene er i virkeligheden<br />
et svar på det antropocæne.<br />
Den antropocæne epoke kræver mål<br />
at navigere efter, ikke bare konkrete<br />
og lokale mål, men også, og først og<br />
fremmest, globale mål. Verdens målene<br />
handler om bæredygtig udvikling på<br />
kloden; målene refererer til alle fag i<br />
gymnasiet, eller omvendt: alle fag refererer<br />
sig ind i ét eller flere af verdensmålene,<br />
og derfor kan verdensmål ene<br />
meningsfyldt og med stor vægt inddrages<br />
i de gymnasiale uddannelser<br />
– eventuelt i forlængelse af en mere<br />
preliminær og overfladisk præsentation<br />
og behandling af målene i nogle af<br />
folkeskolens klasser. Verdensmålene<br />
kan betragtes som en overordnet og<br />
konkret referenceramme for konkretiseringen<br />
af begreberne verdensborger<br />
en og verdensborgerskab.<br />
Vi ældre lærte ikke om det antropocæne,<br />
for begrebet blev først formuleret<br />
og fremført af nobelprismodtager<br />
en Paul Crutzen i 2002 og senere<br />
af Jan Zalasiewicz og Mark Williams i<br />
2008. Meget er nyt, og vi skal træde<br />
varsomt og ydmygt på disse områder,<br />
og alligevel skal vi stå frem med den<br />
sikkerhed og autenticitet, der karakteriserer<br />
den, der lige netop nu har<br />
lederansvaret. Og det har vi – Folketinget,<br />
rektor og den enkelte gymnasielærer.<br />
Ordet karriere burde ikke have<br />
været en del af den nye lovtekst. Forfatterne<br />
bag loven har glemt, at loven<br />
fremsættes af en regering, der er så<br />
optaget af begrebet disruption, at de<br />
vil nedsætte et disruptionsråd. I dette<br />
råd, antager jeg, vil man tænke og tale<br />
anderledes om begreberne arbejde og<br />
karriere, end man gør i den nye lovtekst<br />
om gymnasierne. •<br />
Lov om de gymnasiale<br />
uddannelser<br />
§<br />
29, stk. 2. Undervisningen<br />
skal, hvor det er relevant,<br />
indeholde forløb og faglige<br />
aktiviteter, der styrker elevernes<br />
evne til at håndtere valg<br />
og overgange i uddannelsessystem<br />
et. Elev erne skal gennem<br />
undervisningen opnå viden om og<br />
erfaring er med fagenes anvendelse,<br />
der modner deres evne til at<br />
reflektere over egne muligheder<br />
og at træffe valg om egen fremtid<br />
i et studie-karriere perspektiv og et<br />
personligt perspektiv.
KARRIEREKOMPETENCER<br />
Eksempler på udgivelser, der<br />
bringer karrierekompetencer<br />
ind i undervisningen<br />
Dramatik<br />
Blandt meget andet indeholder<br />
denne iBog ® en række interviews<br />
med teaterpersonligheder som<br />
Morten Grunwald, Maria Rossing og<br />
Mette Wolf. De fortæller om deres<br />
virke og giver et indblik i arbejdet<br />
som henholdsvis instruktør, skuespiller<br />
og dramaturg.<br />
Dansk på ny<br />
Dansk på ny markerer elev ernes<br />
overgang fra folkeskolens danskfag<br />
til gymnasiets (alle fire gymnasieretninger).<br />
Nogle tilegnede kundskab er<br />
og færdigheder kan uden videre<br />
anvendes og udbygges, andre skal<br />
indtænkes i nye rammer. Udgivelsen<br />
kobler ikke et større metarefleksionslag<br />
om fag og fagtraditioner<br />
herpå, men lægger op til, at de kan<br />
komme senere.<br />
Sprog i brug<br />
På hvilken måde bruger vi sproget<br />
i dagligdagen, og hvad siger vores<br />
sprog(brug) om os og vores relation<br />
er til dem, vi taler med og om? I<br />
et øvelsesorienteret afsnit gengives<br />
en ansættelsessamtale og en MUS<br />
med forslag til, hvordan sprogbrugen<br />
i disse dialoger kan ses blandt andet<br />
i relation til begrebet 'magt' . Interessante<br />
perspektiver i mangt et karriereperspektiv.<br />
iBog ®<br />
dramatik.systime.dk<br />
iBog ®<br />
dpn.systime.dk<br />
iBog ®<br />
sprogibrug.systime.dk<br />
Culture at work<br />
Via cases gøres elev erne bevidste<br />
om vigtigheden i at kunne begå sig<br />
interkulturelt i arbejdsøjemed.<br />
Erhvervscase<br />
Interview med virksomhedskonsulent,<br />
der fortæller om, hvordan<br />
man som konsulent netop arbejder<br />
med virksomhedsanalyse og strategiarbejde,<br />
som er kernen i faget<br />
erhvervscase.<br />
Afsætning 1<br />
Markedsanalyse er en central del<br />
af stoffet i faget afsætning. Der er<br />
interviews med Rambøll, hvor en<br />
medarbejder fortæller om, hvordan<br />
man i praksis indsamler og bearbejder<br />
data.<br />
iBog ® culture.systime.dk<br />
iBog ®<br />
ecase.systime.dk<br />
iBog ®<br />
afs1.systime.dk<br />
14 Læs mere på gymreform17.dk
GYMREFORM17.DK<br />
Undervisningsmaterialer til gymnasiereformen 2017<br />
– følg med og bliv en del af processen<br />
Karrierekompetencer<br />
Skriftlige<br />
kompetencer<br />
Globale<br />
kompetencer<br />
Innovative<br />
kompetencer<br />
Digitale<br />
kompetencer<br />
iBibliotek ® Almendannelse
Peter Hobel, lektor, ph.d. på SDU, forsker i<br />
skrive- og fagdidaktik samt skriverudvikling.<br />
Han har flere forskningsprojekter bag<br />
sig. Blandt andet har han deltaget i et netværks-<br />
og interventionsprojekt i skoleåret<br />
2015-2016, hvor forskere fra SDU arbejdede<br />
sammen med lærere fra 11 gymnasier.<br />
Peter Hobel arbejdede sammen med<br />
lærere fra Københavns åbne Gymnasium<br />
om et projekt, hvoraf det blandt andet<br />
fremgik, at elev erne blev mere motiverede<br />
for skriftligt arbejde, når responsen<br />
kom fra sidekammeraten fremfor<br />
fra læreren. Den såkaldte peer<br />
respons.
MAN LÆRER VED<br />
AT SKRIVE<br />
OM DET<br />
At skrive er en erkendelsesproces, og derfor<br />
ligger der en væsentlig læringsfremmende<br />
effekt i at skrive i de forskellige fag. Vi har<br />
talt med Peter Hobel, som forsker i skriveog<br />
fagdidaktik. ><br />
Lov om de gymnasiale uddannelser<br />
§<br />
29, stk. 3. Elev erne skal opnå skriftlige kompetencer<br />
og almene studiekompetencer, der sætter<br />
dem i stand til at honorere de krav til korrekt<br />
skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden,<br />
selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de<br />
videregående uddannelser.
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
KAN<br />
du skrive fysiksk, matematiksk<br />
og samfundfagsk?<br />
Skriftlige kompetencer<br />
er langt mere end at kunne<br />
skrive et korrekt og fejlfrit dansk.<br />
Skrivning er nemlig et redskab til at<br />
udtrykke noget i og om de enkelte fag,<br />
og gennem at skrive lærer elev erne<br />
faget, og hvad det vil sige at være faglig<br />
på et gymnasialt niveau.<br />
Skriftlige kompetencer og de forskellige<br />
fags substans er som forbundne<br />
kar. For skriftlige kompetencer er en forudsætning<br />
for, at elev en kan omsætte<br />
læring om faget til en dybere forståelse<br />
af faget. Med andre ord så<br />
lærer elev en faget ved at<br />
skrive om det.<br />
"Skriftlige aktiviteter<br />
skal ned i de enkelte fag,<br />
for det er her, elev erne<br />
lærer at forstå faget, dets<br />
begreber og metoder, og<br />
derved fremmes deres<br />
skriftlige kompetencer<br />
og omvendt. Skriftlige<br />
ak tiviteter skal foregå i<br />
de enkelte fag med den<br />
enkelte faglærer. Det er<br />
ved at skrive i faget, at man lærer<br />
faget, " understreger Peter Hobel.<br />
Generelle aspekter omkring strukturering,<br />
stavning, kommatering og så<br />
videre er dansklærerens faglige område,<br />
men den faglige diskurs er den enkelte<br />
faglærers ansvarsområde. Det er ikke<br />
dansklæreren, der kan lære elev erne at<br />
skrive fysikrapport eller historieopgave.<br />
Det er fysiklæreren og historielæreren.<br />
Skriveridentitet<br />
Men faktisk starter mange gymnasieelev<br />
er deres skrivekarriere i gymnasiet<br />
på et usikkert grundlag. Peter Hobels<br />
undersøgelser af gymnasieelev ers skrivekompetencer<br />
viser nemlig, at det<br />
kniber for rigtig mange elev er at forstå<br />
den skriveridentitet, der tilbydes i gymnasiet.<br />
"Pointen er, at det at skrive er domænespecifikt.<br />
Selvom du er en god<br />
skriver i folkeskolen, bliver du det ikke<br />
automatisk i gymnasiet. Skrivekompetencer<br />
skal så at sige genlæres i den<br />
nye skrivekultur, fordi genrer og formål<br />
ændrer sig efter konteksten. Skrivning<br />
er et redskab med et formål, og det<br />
formål er ikke det samme i folkeskolen,<br />
på gymnasiet eller på de videregående<br />
uddannelser" , forklarer Peter Hobel.<br />
Skriverudvikling forud for<br />
skriveudvikling<br />
Det, der i virkeligheden er problemet,<br />
er, at elev erne ikke får at vide, at der<br />
forventes en særlig skriveridentitet i<br />
gymnasiet.<br />
"Mange elev er er ikke klar over, at de<br />
skal identificere sig som skrivere på en<br />
ny måde i gymnasiet. Og samtidig forventer<br />
gymnasierne, at elev erne kender<br />
rammerne for de enkelte faggenrer.<br />
Det er noget, gymnasierne og lærerne<br />
skal være meget opmærksomme på" ,<br />
siger Peter Hobel, og tilføjer, at det først<br />
”Men for overhovedet at kunne skrive<br />
reflekteret om et fag, må elev erne tage et<br />
såkaldt erkendelsesspring. Det er springet<br />
fra at have læst en faglig tekst til at skrive<br />
en selvstændig og perspektiverende tekst<br />
omkring det læste, og det er en proces, der<br />
ikke sker automatisk.<br />
er, når elev erne ser sig som gymnasiale<br />
skrivere, at de kan begynde at udvikle<br />
deres evne til at skrive som sådanne.<br />
Og i den forstand går skriverudvikling<br />
forud for skriveudvikling.<br />
Dekonstruktion af tekster<br />
Elev erne skal vide, hvilke kriterier, der<br />
skal opfyldes, for at en fysikrapport er<br />
god, en historieopgave fyldestgørende<br />
og en matematikaflevering tilfredsstillende.<br />
"En idé kunne være, at faglærer og<br />
elev er dekonstruerer autentiske elevtekster<br />
og sammen opstiller kriterier<br />
for de forskellige faglige genrer. Og det<br />
skal ikke kun gøres i de fag, hvor der er<br />
skriftlige afleveringer. Det skal gøres<br />
i alle fag og hele tiden. Elev erne skal<br />
kunne mærke en progression i forløb<br />
et" , forklarer Peter Hobel.<br />
"Derigennem får de et indblik i, hvad<br />
det vil sige at være en god, faglig skriver<br />
på gymnasialt niveau, og de kan prøve<br />
kræfter med at skrive tekster, der lever<br />
op til de krav, de selv har stillet" .<br />
Erkendelsesspring og<br />
skrivepraktik<br />
Men for overhovedet at kunne skrive<br />
reflekteret om et fag, må elev erne<br />
tage et såkaldt erkendelsesspring. Det<br />
er springet fra at have læst en faglig<br />
tekst til at skrive en selvstændig og<br />
perspektiverende tekst omkring det<br />
læste, og det er en proces, der ikke<br />
sker automatisk.<br />
I den daglige undervisning bliver<br />
skriftlige aktiviteter ofte brugt til at<br />
afrapportere, registrere og dokumentere.<br />
Det man kalder en kundskabsdokumenterende<br />
skrivepraktik. Det<br />
kundskabsudviklende, alt så det perspektiverende<br />
og analyserende, er<br />
derimod i timerne oftest knyttet til<br />
mundtlige aktiviteter. Skal elev erne<br />
blive i stand til at tage<br />
et erkendelsesmæssigt<br />
spring fra at læse en tekst<br />
til at kunne skrive reflekteret<br />
om tekster, skal der<br />
i langt højere grad end nu<br />
indgå skriftlige aktivitet er i<br />
den daglige undervisning.<br />
"De unge skal blive i<br />
stand til at bruge deres<br />
skriftlige kompetencer til<br />
at udvikle faglige kundskaber.<br />
Men når de i den<br />
daglige undervisning ikke<br />
får trænet det kundskabsudviklende,<br />
så forråder vi i en vis forstand eleverne.<br />
Det er jo de kundskabsudviklende<br />
kompetencer, vi vil have dem til<br />
at anvende i de store skriftlige svendestykker<br />
som SRP" , slutter Peter<br />
Hobel. •<br />
Peer respons<br />
Peter Hobel peger på, at forskningen<br />
viser, at det er mere<br />
læringsfremmende, når en klassekammerat<br />
giver kriteriebaseret<br />
respons end en lærer – og<br />
endnu mere lærende er det at give<br />
respons end at modtage. For det<br />
at kunne gennemskue, hvad man<br />
skal give af respons til en bestemt<br />
tekst, kræver en stor indsigt og et<br />
godt overblik.<br />
18 GYMREFORM17 | SYSTIME
SKRIFTLIGE KOMPETENCER<br />
Eksempler på udgivelser, der<br />
bringer skriftlige kompetencer<br />
ind i undervisningen<br />
From Where You Are 1+2<br />
Med fokus på små skrive øvelser,<br />
hvor der øves skriftlige delelement er<br />
som del af tekstlæsningen.<br />
iBog ®<br />
fromwhereyouare.systime.dk<br />
fromwhereyouare2.systime.dk<br />
Skriv økonomisk<br />
De tre økonomiske fag er alle A-fag<br />
og tager afsæt i de samme økonomiske<br />
kompetencer. Udgivelsen<br />
styrker elev ers skrivekompetencer<br />
på tværs af de tre økonomiske fag<br />
gennem en række sjove og autentiske<br />
øvelser og opgaver.<br />
iBog ®<br />
skriv.systime.dk<br />
Livretter<br />
Livretter leger – med veldoserede<br />
benspænd – skrivning i mange genrer<br />
og former ind i elev erne på overraskende<br />
og motiverende måder<br />
– ikke mindst med fokus på samarbejde<br />
om skrivning, så det ikke bliver<br />
så ensom en beskæftigelse.<br />
iBog ®<br />
livretter.systime.dk<br />
Studievaner-serien<br />
Samtlige udgivelser i studievanerserien<br />
guider elev en gennem de<br />
forskellige skrivegenrer og opgavetyper<br />
fra det første til det sidste år<br />
på uddannelsen. Elev erne vejledes<br />
i faglig formidling i et godt og klart<br />
skriftsprog.<br />
iBog ® studievanerhf.systime.dk<br />
studievanerhhx.systime.dk<br />
studievanerhtx.systime.dk<br />
studievanerstx.systime.dk<br />
Den ny skriftlighed<br />
En guide til elev ernes skriftlige<br />
arbejde gennem hele ud dannelsesforløbet<br />
med de sig ende kapitler<br />
Kom i gang , Kom videre og Kom i mål .<br />
Udgivelsen lader elev erne arbejde<br />
sig fra krea tive opgaver og sprogleg<br />
over sproglig og genremæssig<br />
præcisering til egentlig faglig<br />
sammenhængende formidling.<br />
iBog ®<br />
denns.systime.dk<br />
Litteraturens huse<br />
Vejen frem mod skrivelyst, skrivemotivation<br />
og skriveevne kan for<br />
nogle elev er blandt andet gå via<br />
fiktionsskrivningen. Kan man finde<br />
sin(e) skrivestemme(r) i fiktionsgenr<br />
er, kan man nemmere finde den<br />
også i faglige skolegenrer. Litteraturens<br />
huse rummer en introduktion til<br />
fiktionsskrivning, som kan supplere<br />
og herigennem kvalificere også den<br />
mere formelle skrivetræning.<br />
iBog ®<br />
litteraturenshuse.systime.dk<br />
Læs mere på gymreform17.dk<br />
19
Jeppe Bundsgaard, professor MSO,<br />
DPU, Aarhus Universitet<br />
Ellen Trane Nørby,<br />
tidligere undervisningsminister<br />
Christian Dalsgaard, lektor, Center for Undervisningsudvikling<br />
og Digitale Medier, Aarhus Universitet<br />
Merete Riisager Andersen,<br />
undervisningsminister<br />
Anders Skov,<br />
internetsociolog, cand.scient.soc.
DE UNGE SKAL<br />
STYRE DIGITALISERINGEN<br />
Den teknologiske og digitale udvikling drøner derudaf med 220 kilometer i timen, og hvis vi vil<br />
være dem, der sætter fart og retning, så skal vi også have kompetencerne til at gøre det. Det<br />
mener tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby. It, teknologi og digitale redskaber skal<br />
tænkes helt ind i fagenes kernestof og i de forskellige arbejds- og prøveformer.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
Digitale<br />
kompetencer<br />
Hvad betyder begrebet<br />
digitale kompetencer?<br />
Ifølge internetsociolog, cand.scient.<br />
soc. Anders Skov fra Center for Digital<br />
Dannelse er begrebet digital dannelse<br />
opstået i takt med den teknologiske<br />
udvikling, og efterhånden som samfundet<br />
har anerkendt de nye kompetencebehov.<br />
"Udvikling af teknologier muliggør og skaber hele tiden<br />
nye aktiviteter og mål, og betydningen af digitale kompetencer<br />
er derfor under konstant forandring og må altid<br />
ses i relation til vor tids teknologi og anvendelsen deraf" ,<br />
siger Anders Skov.<br />
Han mener, at en af de bedste definitioner på digitale<br />
kompetencer stammer fra et større EU-forskningsprojekt<br />
efter at EU-kommissionen anerkendte digitale kompetencer<br />
som en af de otte vigtigste kernekompetencer<br />
for livslang læring.<br />
"Digitale kompetencer er en kombination af viden, evner<br />
og holdninger til via teknologi at udføre opgaver, løse<br />
problemer, kommunikere, håndtere information, samarbejde,<br />
skabe og dele indhold effektivt, hensigtsmæssigt,<br />
sikkert, kritisk, krea tivt, selvstændigt og etisk" .<br />
DER BLIVER<br />
længere og længere<br />
mellem byens<br />
posthuse, banker<br />
og rejsebureauer. Aviser, boghandlere og forlag kæmper for<br />
at overleve. Og plade- og radioforretninger er kommet på<br />
museum. Og det skyldes ikke, at skrive-, læse- eller rejselysten,<br />
musikinteressen eller nyhedsstrømmen er blevet<br />
mindre. Tværtimod. Der er bare gået digitalisering i den.<br />
I og med at flere og flere områder af samfundet bliver<br />
digitale, øges behov et for at kunne beherske denne teknologi.<br />
Digitale kompetencer er vigtig ere end nogensinde, og<br />
derfor er de fra næste skoleår skrevet direkte ind i gymnasieloven.<br />
Den nuværende undervisningsminister Merete Riisager<br />
havde dårligt fået installeret sig i sit nye ministerkontor,<br />
inden hun var i medierne for at fortælle, at digitale kompetencer<br />
er en nødvendighed – ikke et måske.<br />
"Vi har som samfund brug for, at børns nysgerrighed<br />
til teknologien bliver omsat til stærke digitale kompetencer,<br />
som der er stigende efterspørgsel efter. Ikke blot<br />
på det danske arbejdsmarked, men også globalt hvor vi<br />
skal være konkurrencedygtige" , skrev Merete Riisager på<br />
Uddannelses information.dk i december 2016.<br />
Lov om de gymnasiale uddannelser<br />
§<br />
29, stk. 6. Elev erne skal opnå digitale kompetencer,<br />
så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale<br />
medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene<br />
skal elev erne lære at søge information og forholde sig<br />
kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier,<br />
og gennem undervisningen skal elev erne opnå erfaring<br />
med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af<br />
digitale produkter.<br />
Digitalt indfødte?<br />
Selvom de fleste unge efterhånden bevæger sig rundt i<br />
verden med blikket rettet mod mobilen i håndfladen, mens<br />
tommelfingeren bevæger sig hurtigt hen over den glatte<br />
overflade, så er mange unge menneskers digitale kompetencer<br />
ikke særligt avancerede.<br />
"Vi har haft en forestilling om, at de unge var digitalt indfødte.<br />
Det er de i den forstand, at de er født ind i et digitalt<br />
samfund, hvor computeren fylder det hele, men deres kompetencer<br />
er ikke ret avancerede" , fortæller Jeppe Bundsgaard,<br />
professor MSO, på DPU. >
CAS<br />
Til alle Systimes iBøger ® til matematik,<br />
fysik og kemi medfølger adgang<br />
til et netbaseret CAS værktøj. CAS<br />
bliver også under den nye reform<br />
en del af matematikundervisning en<br />
på de gymnasiale uddannelser.<br />
Muligvis med en anden vægt end<br />
i dag, men der vil blive arbejdet<br />
med CAS også fremover. Se mere på<br />
cas.systime.dk.<br />
Sociale medier kan bruges elevaktiverende.<br />
Et nyt kapitel i udgivelsen<br />
Rod i sproget, Rod i formidlingen,<br />
opfordrer for eksempel elev er til at<br />
gå på jagt efter sjove, skæve eller<br />
ukorrekte måder at udtrykke sig på.<br />
Tag et billede af teksten, hashtag<br />
med #risrif og del på Instagram.<br />
Vidste du, at dine elev er kan arbejde<br />
digitalt og interaktivt med materiale<br />
fra Danmarks Statistik direkte i iBøgerne?<br />
Indtil videre er denne feature<br />
implementeret i udgivelsen Tal og<br />
køn. På sigt skal den integreres i alle<br />
de iBøger ® , hvor det er relevant.<br />
><br />
Derfor peger han på, at det er ret<br />
basale ting, man som underviser skal<br />
have fokus på og undervise i, hvis de<br />
unge skal kunne begå sig i den nuværende<br />
og fremtidige digitale verden.<br />
"Der er ikke tvivl om, at de unge har<br />
behov for digitale kompetencer nu og<br />
senere i livet. Men det er ret<br />
grundlæggende kompetencer,<br />
de mangler. Det kan være<br />
at søge på nettet, at producere<br />
tekster og andre multimodale<br />
meddelelser, såsom<br />
film. Desuden bør de lære om<br />
fordele og ulemper ved digital<br />
kommunikation, lære at samarbejde<br />
ved hjælp af digitale<br />
værktøjer, forholde sig til hvad<br />
teknologi gør ved samfund et,<br />
hvad det betyder at sætte digitale fodspor,<br />
hvordan man forholder sig til, at<br />
nogen manipulerer med falske nyhed er<br />
på nettet, og så videre og så videre" ,<br />
siger Jeppe Bundsgaard.<br />
Digitale læremidler<br />
Ifølge Jeppe Bundsgaard skal digitale<br />
kompetencer integreres i de enkelte<br />
fag. Han mener, at digitale læremidler<br />
bør være tilgængelige for de unge,<br />
men påpeger at digitale læremidler<br />
alene ikke rykker elev ernes læring.<br />
For problemet med de fleste digitale<br />
læremidler er, at de fastholder en<br />
traditionel måde at lære på. Stof, der<br />
skal læses, forstås og præsenteres.<br />
"Forskning viser, at det, elev erne<br />
virkelig lærer af, er at få et reelt problem<br />
at arbejde med. Altså en projektorienteret<br />
tilgang til læring. Det kunne<br />
for eksempel være at lave et turistsite<br />
i et sprogfag eller på tværs af flere fag.<br />
Pointen er, at man lærer noget, som<br />
knytter sig til det problem, man har,<br />
mens man arbejder med det. Vi kalder<br />
det scenariedidaktik" , fortæller Jeppe<br />
Bundsgaard.<br />
Også undervisningsminister Merete<br />
Riisager mener, at digitale læremidler<br />
skal være en naturlig del af elev ernes<br />
”Selvom de fleste unge efterhånden<br />
bevæger sig rundt i verden med blikket<br />
rettet mod mobilen i håndfladen, mens<br />
tommelfingeren bevæger sig hurtigt hen<br />
over den glatte overflade, så er mange<br />
unge menneskers digitale kompetencer<br />
ikke særligt avancerede.<br />
undervisning. For ifølge hende har<br />
digitale læremidler store læringsmæssige<br />
potentialer. Digitale læremidler<br />
er dynamiske, interaktive, og<br />
stoffet formidles multimodalt. Og<br />
det giver ifølge Edgar Dale, der er<br />
ophavsmand til The Cone of Experience,<br />
de bedste betingelser for en<br />
bred, dyb og fyldestgørende formidling<br />
af stoffet.<br />
Digitale kompetencer<br />
Christian Dalsgaard er lektor og forsker<br />
på Center for Undervisningsudvikling<br />
og Digitale Medier. Han forsker<br />
i, hvordan it og digitale medier kan<br />
medvirke til at understøtte læring.<br />
Ifølge ham er digitale kompetencer<br />
også de kompetencer, der følger<br />
med det, at vi bruger digitale medier.<br />
For eksempel er der på det seneste<br />
opstået en særlig form for gruppearbejde,<br />
hvor elev erne laver lektier<br />
hjemme ved at skrive sammen<br />
i et Google Doc, mens de chatter på<br />
Facebook om den fælles opgave.<br />
"Her handler det jo ikke så meget<br />
om teknologi, for alle kan skrive i et<br />
tekstbehandlingsprogram. Det handler<br />
om at kunne finde ud af at samarbejde.<br />
Så i det her tilfælde er det elev ernes<br />
samarbejdskompetence, der<br />
skal trænes" , forklarer Christian<br />
Dalsgaard.<br />
Fagspecifikke<br />
praksisser<br />
Ifølge Christian Dalsgaard<br />
er det vigtigt at lede efter<br />
de fagspecifikke praksisser,<br />
hvor det vil være relevant at<br />
bruge digitale redskaber, og<br />
så træne de afledte kommunikative<br />
kompetencer.<br />
I matematik har man i flere år brugt<br />
digitale hjælpemidler, hvilket har<br />
æn dret faget markant. For eksempel<br />
er det at lægge et budget meget<br />
anderledes end tidligere, hvor man<br />
sad med lommeregner, papir og blyant.<br />
I dag bruger man et regneark. Så i<br />
matematik drejer det sig blandt andet<br />
om at udvikle sin budgetlægningskompetence.<br />
I sprogfagene drejer det sig om,<br />
hvordan elev erne mestrer de forskellige<br />
kommunikationsgenrer på de forskellige<br />
sprog. Hvordan chatter man på<br />
tysk, sms'er på fransk eller begår sig i en<br />
italiensk Facebookgruppe?<br />
"Vi har bevæget os ud i flere genrer<br />
end tidligere. Og det drejer sig<br />
ikke om, at der er noget, der er bedre<br />
end andet. Det drejer sig om, at vi<br />
skal kunne mestre at bruge sproget<br />
i mange forskellige kommunikative<br />
rum" , fortæller Christian Dalsgaard. •<br />
22 GYMREFORM17 | SYSTIME
DIGITALE KOMPETENCER<br />
Eksempler på udgivelser, der<br />
bringer digitale kompetencer<br />
ind i undervisningen<br />
Forventes<br />
primo<br />
2018<br />
Udkommer<br />
skolestart<br />
2017<br />
Idéhistorie<br />
Digitale kompetencer omhandler<br />
evnen til på faglig kompetent og<br />
etisk forsvarlig vis at anvende digitale<br />
medier i undervisningen. Den<br />
dimension vil blive indtænkt i udgivelsen,<br />
der baseres på en bred vifte<br />
af kilder, herunder digitale kilder.<br />
Informatik<br />
Informatik er i sagens natur gennemsyret<br />
af digitalt arbejde. Med<br />
udgangspunkt i læreplanen for det<br />
nye fag lancerer vi ved reformstart<br />
en iBog ® , der dækker behovene på<br />
de gymnasiale uddannelser.<br />
NaturgeografiGrundbogen<br />
Denne iBog ® indeholder blandt<br />
andet en lang række interaktive<br />
øvelser, der gør det nemt at anvende<br />
GIS-data i undervisningen.<br />
iBog ®<br />
idehistorie.systime.dk<br />
iBog ®<br />
informatik.systime.dk<br />
iBog ®<br />
ng.systime.dk<br />
Exoplaneter<br />
Exoplaneter giver elev erne mulighed<br />
for at arbejde med data fra NASA's<br />
Keplersatellit og med data fra jordbaserede<br />
teleskoper. Dette sker<br />
gennem interaktive redskaber, der<br />
netop er udviklet til, at elev erne selv<br />
kan arbejde med de videnskabe lige<br />
data.<br />
Programmering<br />
Udgivelsen indleder med en introduktion<br />
til få grundlæggende elementer<br />
i kombination med en<br />
systematisk proces, som skal støtte<br />
elev erne i at lave programmer fra<br />
bunden. Elev erne kan se eksempler<br />
på kode, og de bliver introduceret til<br />
den systematiske proces STREAM<br />
via et gennemgående eksempel.<br />
I efterfølgende kapitler får de en<br />
grundigere gennemgang af fagets<br />
kernestof.<br />
Netværker<br />
I kapitlet Mediedannelse lader udgivelsen<br />
Netværker. Digitale medier i<br />
dansk elev erne koble blandt andet<br />
sproglige, narrative og æ ste tis k e<br />
iagttagelser i forskellige digitale<br />
tekstgenrer og kommunikationsformer<br />
sammen med iagttagelser<br />
vedrørende virkeligheds- og sandhedsbegrebet<br />
og, mere konkret,<br />
elev ernes kildekritiske kompetencer.<br />
iBog ®<br />
exo.systime.dk<br />
iBog ® programmering.systime.dk<br />
iBog ® netvaerker.systime.dk<br />
Læs mere på gymreform17.dk<br />
23
Lene Tanggaard, professor, ph.d.,<br />
centerleder og vidensgruppeleder,<br />
Institut for Kommunikation,<br />
Aalborg Universitet.<br />
”Kreativ tænkning sættes<br />
ofte først for alvor i<br />
gang, når vi snubler over<br />
et eller andet, så vi overraskes<br />
og forundres.<br />
Lov om de gymnasiale<br />
uddannelser<br />
§<br />
29, stk. 4. Undervisningen<br />
skal indeholde forløb og<br />
faglige aktiviteter, hvor der<br />
arbejdes målrettet med at udvikle<br />
elev ernes evne til at arbejde kreativt<br />
og innovativt i fagene. Det skal<br />
udvikle elev ernes evne til at forholde<br />
sig til og finde løsninger på<br />
faglige problemstillinger, de ikke<br />
har mødt før. Evnen til at være<br />
problemløsende skal prioriteres i<br />
både fag og faglige samspil, hvor<br />
elev erne reflekteret og analyserende<br />
skal anvende faglig viden og<br />
faglige metoder til at undersøge<br />
og løse konkrete problemer.
LAD DE UNGE<br />
SNUBLE OG UNDRES<br />
Vores verden udvikler sig i rasende fart. Det, der i går var det eneste rigtige, er i dag absolut forældet. Forandringer<br />
sker med lynets hast, og når de unge, som i år starter på en gymnasial uddannelse, kommer på arbejdsmarkedet,<br />
kommer de ud i jobs, som endnu ikke eksisterer. Det er nogle af grundene til, at den nye reform sigter<br />
mod, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle<br />
elev ernes evne til at arbejde innovativt og krea tivt i fagene.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
INNOVATIVE OG<br />
krea tive kompetencer drejer sig ikke<br />
om at finde et problem og så lave en<br />
forretningsplan. Det drejer sig om at<br />
lade sig overraske og undre sig. Vi har<br />
talt med professor i pædagogisk psykologi,<br />
Lene Tanggaard, som forsker i<br />
læring og kreativitet.<br />
Hvordan arbejder man med elev ernes<br />
krea tive og innovative kompetencer?<br />
For mig at se så handler det krea tive<br />
og innovative om at invitere eleverne<br />
til at eksperimentere. Elev erne<br />
skal involveres, de skal blive medskabere.<br />
Det handler om at lære eleverne<br />
at tænke abduktivt. At lære dem<br />
at tænke hvis A hvad så B, når der er<br />
noget, de ikke forstår. De skal så at sige<br />
snuble og undre sig. Kreativ tænkning<br />
sættes ofte først for alvor i gang, når vi<br />
falder over et eller andet, som får os til<br />
at stille spørgsmål.<br />
>
I gymnasieskolen er det vigtigt, at vi<br />
ikke ender i den merkantile faldgrube,<br />
hvor det hele handler om at lave produkter<br />
og løsninger, der kan sælges til<br />
en kunde. For mig at se er det krea tive<br />
og det innovative meget bredere end<br />
den klassiske handelsmæssige forståelse<br />
af kreativitet og innovation, hvor<br />
man lærer elev erne at få idéer, lave forretningsplan<br />
og pitche deres idéer.<br />
kompetencer kræver i matematik,<br />
i samfundsfag, i musik etc. For det<br />
skal ikke være de samme. Det skal<br />
ikke være uniforme kompetencer, der<br />
bare skal plaskes ned over alle fag<br />
på samme måde. De videnskabelige<br />
discipliner, som danner grundlaget for<br />
de enkelte fag, er i sig selv skabende<br />
og krea tive, fordi de er baseret på<br />
teori er, begreber, modeller – udviklet<br />
af mennesker, som har tænkt innovativt<br />
værksmæssig kunnen og faglig indsigt<br />
i det, de arbejder med.<br />
Har du nogle konkrete eksempler på,<br />
hvordan man som underviser kan<br />
bringe de her kompetencer i spil i<br />
undervisningen?<br />
Jeg synes faktisk, at gymnasieskolen<br />
allerede gør rigtig meget i nogle af de<br />
faglige forløb. Det kan være i mediefag,<br />
hvor elev erne producerer en kampagnefilm<br />
Reformen lægger meget vægt på den<br />
løsningsorienterede tilgang.<br />
Hvad synes du om det?<br />
Det er fint at lægge vægt på at løse<br />
eksisterende problemer, men det at<br />
være kreativ og innovativ er også at<br />
identificere nye problemer, ikke kun at<br />
løse dem. I krea tive processer kan det<br />
være vigtigt at holde problemformuleringen<br />
åben længere, end man<br />
har lyst til. For måske skal den<br />
omformuleres, før vi finder<br />
på løsninger. Problemet kan<br />
og krea tivt.<br />
Ligger der et dannelsesideal i de nye<br />
kompetencer?<br />
Der ligger på en måde en ny form for<br />
dannelse i de her kompetencer, der<br />
handler om at forstå sig selv som en<br />
aktiv medborger, der involverer sig,<br />
er skabende og bidrager på mange<br />
om et fagligt tema som<br />
eksempelvis alkoholproblemer. Det er<br />
en klassisk kreativ aktivitet, hvor eleverne<br />
er skabende samtidig med, at<br />
de skal forholde sig til en samfundsmæssig<br />
problemstilling. I samfundsfag<br />
kunne man for eksempel læse<br />
noget af en velkendt sociolog eller<br />
filosof. Her kunne en kreativ tilgang<br />
være at gå undersøgende til<br />
værks: Ham her Bourdieu for<br />
eksempel, hvordan kom han<br />
på den her teori? Man kan<br />
måske ligge et andet sted, end<br />
man først ser. For eksempel<br />
har vi mange sted er problemer<br />
med for meget affald. Det<br />
skal vi løse, og så finder vi på<br />
nogle smarte beholdere, som<br />
vi kan stoppe affaldet ned<br />
i. Men måske skulle vi snarere<br />
kigge på, hvorfor vi producerer så<br />
meget affald?<br />
Det at tænke innovativt er at træde<br />
et skridt tilbage og overveje, om vi kan<br />
finde roden til, hvorfor tingene er, som<br />
de er. Omvendt kan man nogle gange<br />
skabe flere problemer, når man er<br />
innovativ og kreativ. Helt konkret så er<br />
smartphonen en fantastisk teknologisk<br />
opfindelse. Men den skaber også<br />
problemer for os. For vi kan ikke finde<br />
ud af at lægge den fra os.<br />
Hvordan kan man arbejde med<br />
krea tive og innovative kompetencer i<br />
de forskellige fag?<br />
Det er ret godt, at der står så meget<br />
om faglighed i § 29, stk. 4. Det er<br />
meget, meget vigtigt at forstå de her<br />
såkaldte kompetencer som nogle, der<br />
bedst udfolder sig i fagene og med<br />
fagene. De er ikke metakompetencer,<br />
som kan udfolde sig uafhængigt af<br />
fagene.<br />
Jeg tror, det er vigtigt, at der bliver<br />
udviklet nogle fagspecifikke forståelser<br />
for, hvad innovative og krea tive<br />
”I krea tive processer kan det være<br />
vigtigt at holde problemformuleringen<br />
åben længere, end man har lyst til. For<br />
måske skal den omformuleres, før vi<br />
finder på løsninger.<br />
måder. Det ideal står lidt i kontrast<br />
til den mere almene, klassiske dannelsesforståelse,<br />
hvor man dannes<br />
i forhold til noget, som for eksempel<br />
en litterær eller en musikalsk kanon.<br />
Her vil kritikerne nok sige, at det nye<br />
dannelsesideal er mere abstrakt, mere<br />
indholdsløst. Det giver undervisere en<br />
ekstra opgave med at få koblet noget<br />
indhold på, så elev erne ikke oplever<br />
de her kompetencer som noget ydre,<br />
noget der bliver påduttet dem, og som<br />
ikke har relation til det, de brænder<br />
for, nemlig fagene. Hvis vi virkelig vil<br />
det krea tive og innovative, så skal vi<br />
bevare respekten for fagene og fordybelsen<br />
for fordybelsens egen skyld,<br />
fordi nogle gange er det den, der leder<br />
til det store gennembrud. Vi ved jo<br />
aldrig, hvornår der kommer noget nyt,<br />
og hvad der kommer. For de færreste<br />
er startet med at sige, nu skal jeg<br />
være innovativ, nu jeg skal løse det her<br />
problem og bruge den her metode.<br />
De virkelig krea tive og innovative har<br />
et drive, som kommer et sted fra, og<br />
mange bygger på en stærk hånd-<br />
forsøge at give elev erne et<br />
indblik i, hvordan teorier er<br />
blevet skabt på et bestemt<br />
tidspunkt af nogle mennesker,<br />
som har villet løse nogle<br />
problemer eller forstå noget.<br />
Bourdieu har jo ikke løst nogle<br />
konkrete problem er, men<br />
han har undret sig over nogle forhold<br />
i samfundet og forsøgt at forstå,<br />
hvordan de er opstået. Så i stedet for<br />
bare at blive præsenteret for Bourdieu<br />
og hans begreber, så kunne elev erne<br />
prøve at søge oprindelsen til de her<br />
teorier, tanker og idéer. Elev erne kunne<br />
sætte sig i Bourdieus sted, og spørge<br />
sig selv, hvordan ville han se på Danmark<br />
i dag? Kan vi bruge de her tanker<br />
og den måde, han udviklede dem på i<br />
dag, eller er der behov for at modificere<br />
dem? I naturfagene er der masser<br />
af eksempler på, at kombinationer af<br />
en eksperimenterende tilgang og den<br />
faglige fordybelse, som er forudsætninger<br />
for udvikling af elev ernes kreative<br />
kompetencer, går hånd i hånd. Det<br />
er ikke nødvendigt at tænke det kreative<br />
og det innovative som en særskilt<br />
kompetence – det er en del af fagene<br />
allerede. Det kan konkret handle om<br />
at synliggøre det og i perioder dyrke<br />
et særligt fokus på det, men det kreative<br />
udvikles i et arbejde ind igennem<br />
fagene og i et samspil med omverden<br />
en og elev ernes forudsætninger. •<br />
26 GYMREFORM17 | SYSTIME
INNOVATIVE KOMPETENCER<br />
Eksempler på udgivelser, der<br />
bringer skriftlige kompetencer<br />
ind i undervisningen<br />
Idræt C<br />
Til denne iBog ® er knyttet flere interaktive<br />
værktøjer – for eksempel den<br />
digitale boldspils designer. Eleven<br />
kan vælge underlag, indtegne bane<br />
og spillere og på den måde få hjælp<br />
til det krea tive arbejde med at konstruere<br />
et nyt spil.<br />
iBog ® ibog-idraetc.systime.dk<br />
El deporte rey<br />
Med forslag om tværfaglige forløb<br />
hvor man undersøg er fodboldens<br />
rolle, blandt andet økonomisk og<br />
erhvervsmæssigt, og fankulturen og<br />
kan analysere sig frem til innovative<br />
løsninger ved at kombinere fag som<br />
erhvervsøkonomi, marketing og<br />
psykologi.<br />
iBog ® eldeporterey.systime.dk<br />
Musikalsk produktion<br />
Musikalsk produktion giver bud<br />
på, hvordan elev erne kan arbejde<br />
krea tivt med musik og lyd via computeren.<br />
For eksempel kan eleverne<br />
selv lave remix via originalfiler<br />
fra bandet Turboweekend. Eller de<br />
kan arbejde med foley og suspense<br />
ved at lægge lyd på en video.<br />
iBog ® musikalskproduktion.systime.dk<br />
Forventes<br />
sommer<br />
2017<br />
i.systime.dk<br />
Ud over innovationsteorier rummer<br />
udgivelsen en lang række værktøjer,<br />
som kan give ethvert undervisningsforløb<br />
et innovativt tvist, så<br />
elev ernes innovative kompetencer<br />
fremmes. Udgivelsen indeholder<br />
også en række innovationsforløb<br />
målrettet stx, htx, hhx, eud og andre<br />
retninger. Udgivelsen udkommer<br />
i en ny udgave til C- og B-niveau,<br />
som følger de nye læreplaner.<br />
Innovation i alle fag<br />
Udgivelsens omdrejningspunkt er<br />
innovationshjulet, der hjælper lærer-<br />
en med at tænke innovative kompetencer<br />
ind i undervisningsforløb i<br />
alle fag. Innovationshjulet indeholder<br />
fem rum, som tilsammen giver<br />
læreren en pædagogisk platform for<br />
at arbejde med innovationskompetencer<br />
i alle uddannelser.<br />
Digital dannelse<br />
Digital dannelse har fokus på de<br />
muligheder og dilemmaer som nye<br />
medier og teknologier fører med<br />
sig. Udgivelsen indeholder mange<br />
aktuelle cases om for eksempel<br />
virtual reality, sociale medier, deleøkonomi,<br />
wearables og big data.<br />
Der er i alle kapitlerne lagt op til<br />
dilemmadiskussioner, så elev erne<br />
opnår digital dannelse og innovative<br />
kompetencer på en aktiv måde.<br />
iBog ® i.systime.dk<br />
iBog ®<br />
innovationifag.systime.dk<br />
iBog ®<br />
digitaldannelse.systime.dk<br />
Læs mere på gymreform17.dk<br />
27
Laila Melgaard Agerholm er Senior Consultant<br />
i Arla Foods' talentprogram, F15 ® , som står for<br />
Future 15.<br />
”Når en virksomhed ikke har fokus på, hvilken<br />
farve passet har, så kommer flere af de danske unge<br />
på bagkant. Vi har haft årgange på talentprogrammet,<br />
hvor vi ikke har haft en eneste dansker, fordi<br />
andre nationaliteter var bedre rustet fagligt og<br />
sprogligt.
GLOBALE<br />
KOMPETENCER<br />
STARTER MED ÅBENHED<br />
Sprog og kulturforståelse er indgangen til elev ernes forståelse for globale sammenhænge. Men<br />
først og fremmest kræver globale kompetencer en åbenhed og en imødekommenhed over for andre<br />
måder at gøre tingene på. Vi har talt med Laila Melgaard Agerholm, Senior Consultant for Arlas<br />
talentprogram Future 15.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
HVIS VI<br />
vil konkurrere på det glo bale<br />
marked, ska be bedre økonomiske<br />
sammenhænge og bære dygtige<br />
løsninger på globale udfordringer, så skal vi ud af vores<br />
natio nale komfortzone, tage på udlandsophold og satse på<br />
fremmedsprog og kulturforståelse, for globale kompetencer<br />
er afgørende for fremtidens med arbejder.<br />
Vi har talt med Laila Agerholm, der arbejder som Senior<br />
Consultant for Arla Foods' talentprogram Future 15, som<br />
er et særligt program for nyuddannede kandidater og<br />
bachelorer, der ønsker en international karriere.<br />
"Globale kompetencer betyder, at de unge har en fornemmelse<br />
for, hvad der foregår rundt om i verden. Politisk,<br />
økonomisk og socialt. At de forstår dynamikkerne, så de<br />
kan begå sig ude i verden og kan kommunikere på tværs af<br />
kulturer. Der er væsentlig forskel på at kommunikere med<br />
en fra USA og en fra Taiwan" , fortæller Laila Agerholm,<br />
"og de forskelle skal de unge have for øje" .<br />
Global matrix<br />
Arla Foods er en af Danmarks største virksomheder med<br />
afdelinger og kunder overalt i verden. Og derfor vejer globale<br />
kompetencer tungt, når der skal vælges medarbejdere.<br />
>
"Vi ser os selv som en global virksomhed,<br />
der arbejder på kryds og tværs<br />
af landegrænser. Jeg har for eksempel<br />
base i Aarhus, men har teamkollegaer i<br />
syv forskellige lande fra Sverige og UK til<br />
Tyskland, Polen og Dubai. Så vi arbejder<br />
i en slags global matrix uafhængigt af<br />
landegrænser" , fortæller Laila Agerholm,<br />
"og det kræver en vis kulturforståelse<br />
og respekt for forskelligheder" .<br />
Af de mange tusinde, der hvert år<br />
søger ind på Arlas talentprogram, er det<br />
normen for de få, der kommer igennem<br />
nåleøjet, at de taler flere sprog og har<br />
kultur, du befinder dig i. I USA møder<br />
man for eksempel ikke op mandag<br />
morgen i jeans. Og selv i vores naboland<br />
Sverige har de en helt anden måde<br />
at samarbejde og forhandle på. Beslutningsprocessen<br />
tager længere tid, og<br />
der skal skabes konsensus, før der<br />
tages en beslutning. Det skal man have<br />
forståelse for" , forklarer Laila Agerholm,<br />
"og tager man ikke hensyn til de forskelle,<br />
så kan man gå helt galt af hinanden<br />
og miste muligheder for vigtige<br />
samarbejder lande imellem" .<br />
stå på egne ben, har skullet klare sig<br />
og finde ud af tingene langt væk fra de<br />
vante rammer. Det giver en forståelse<br />
for andre måder at leve på.<br />
Hvis danske unge vil være med i<br />
kampen om de internationale stilling er,<br />
så er det ifølge Laila Agerholm vigtigt, at<br />
de ikke kun bruger sommerferien på at<br />
ligge ved stranden. Der skal også være<br />
plads til summer schools og internships<br />
i udenlandske virksomheder.<br />
"Når en virksomhed ikke har fokus<br />
på, hvilken farve passet har, så kommer<br />
flere af de danske unge på bagkant. Vi<br />
boet i flere lande. Alligevel mener Laila<br />
har haft årgange på talentprogrammet,<br />
Agerholm, at en af de vigtigste egenskaber<br />
Fremmedsprog<br />
hvor vi ikke har haft en eneste dansker,<br />
for en karriere på det globale<br />
marked er at være åbensindet.<br />
"Nøglen til samarbejde med andre<br />
kulturer er, at man har en forståelse for<br />
Sprog spiller en stor rolle i en global<br />
virksomhed. Engelsk er et krav, da det<br />
er Arlas koncernsprog.<br />
"Sprog åbner døre, og jo flere sprog<br />
fordi andre nationaliteter var bedre<br />
rustet fagligt og sprogligt" , fortæller<br />
Laila Agerholm.<br />
vores forskelligheder" , siger Laila Agerholmsomhed,<br />
det er" , fortæller Laila Ager-<br />
du kan, jo bedre, synes vi som virkholm,<br />
Cases og rollespil<br />
"det giver dig mange flere jobmulighed<br />
er, hvis du for eksempel kan<br />
tale kinesisk, fransk eller arabisk, for<br />
virksom hederne går efterhånden langt<br />
ud over de danske grænser" .<br />
Kulturelle koder<br />
Med kunder på alle kontinenter og i<br />
alle kulturer har det afgørende betydning<br />
for en forretning, om man forstår<br />
de kulturelle koder, der eksisterer i det<br />
pågældende land. Det kan være svært<br />
at forstå for mange danskere, fordi vi<br />
generelt har en ret afslappet holdning<br />
til for eksempel påklædning og kommunikation.<br />
"Et budskab er ikke bare et budskab.<br />
Alt skal ses i sammenhæng med den<br />
Internationale erfaringer<br />
Det er et krav til de unge i talentprogrammet,<br />
at de har været mindst seks<br />
måneder i en virksomhed eller på skole<br />
i udlandet. For hos Arla Foods<br />
mener man, at det er vigtigt,<br />
at en person har prøvet at<br />
Når man skal forberede de unge til<br />
mødet med andre kulturer, tilrettelægger<br />
Arla deres Future 15-program<br />
med cases og rollespil, hvor de unge<br />
kan afprøve forskellige realistiske<br />
situation er.<br />
"Vi arbejder med forskellige kulturers<br />
stereotyper og med forskellige<br />
mulige reaktionsmønstre. Det er<br />
naturligvis unuanceret, men det giver<br />
en fornemmelse for nogle generelle<br />
tendenser, som man skal være<br />
opmærksom på" , siger Laila<br />
Agerholm. •<br />
Arla Foods er en af Danmarks<br />
største internationale virksomhed<br />
er og med afdelinger over hele<br />
verden, er globale kompetencer<br />
en nødvendig del af de ansattes<br />
bagage, når de bliver en del af<br />
virksomheden.<br />
Lov om de gymnasiale<br />
uddannelser<br />
§<br />
29, stk. 5. Undervisningen<br />
skal tilrettelægges, så eleverne<br />
opnår kundskaber og<br />
kompetencer gennem målrettet<br />
arbejde med sprog og kulturforståelse<br />
i undervisningen. Det<br />
skal gøre elev erne dygtigere til<br />
at anvende sprog og give dem<br />
indsigt i globale problemstillinger.
GLOBALE KOMPETENCER<br />
Eksempler på udgivelser, der<br />
bringer globale kompetencer<br />
ind i undervisningen<br />
Alle sprogudgivelser<br />
Fokus på sprog og kulturforståelse<br />
i de enkelte lande med særligt blik<br />
for nogle af de problemstillinger,<br />
der karakteriserer de pågældende<br />
lande.<br />
iBog ®<br />
fransknu.systime.dk<br />
eldeporterey.systime.dk<br />
usa.systime.dk<br />
dd.systime.dk<br />
pandilla.systime.dk<br />
Billeder på integration<br />
Udgivelsen sætter fokus på tre<br />
hovedområder for integration, nemlig<br />
i samfundet, i hjemmet og på<br />
arbejdspladsen. Denne iBog ® giver<br />
elev erne metodiske redskaber til<br />
selv at foretage et feltarbejde og<br />
deltage i debatten om integration.<br />
iBog ®<br />
bpi.systime.dk<br />
Områdestudier<br />
Udgivelserne giver elev erne et globalt<br />
udsyn til at arbejde intensivt<br />
med et andet lands historie, samfund<br />
og kultur og reflektere over<br />
selvsamme.<br />
iBog ®<br />
tyrkiet.systime.dk<br />
iran.systime.dk<br />
groenland.systime.dk<br />
ispa.systime.dk<br />
usa.systime.dk<br />
Udkommer<br />
skolestart<br />
2017<br />
NV – Global opvarmning<br />
En iBog ® til det naturvidenskabelige<br />
grundforløb. Indeholder fire<br />
delforløb samt opgaver af forskellig<br />
sværhedsgrad: Indikatorer, Drivhuseffekten,<br />
Transport og Energiforbrug.<br />
Materialet introducerer elev en for<br />
de naturvidenskabelige fag og giver<br />
samtidig indsigt i en global problemstilling.<br />
Kultur og samfund<br />
Udgivelsen har blandt andet fokus<br />
på emner som kulturmøde, velfærd<br />
og globalisering og indeholder casestudier<br />
om blandt andet den globale<br />
ulighed og identitetsdannelse i forskellige<br />
samfundstyper. Elev erne<br />
udfordres til selv at arbejde med<br />
problemstillingerne og ikke mindst<br />
reflektere over dem.<br />
Radikalisering og terrorisme<br />
Denne iBog ® fokuserer på højre- og<br />
venstreorienteret radikalisering og<br />
terrorisme samt på radikalisering<br />
inden for verdensreligionerne – alt<br />
sammen del af den moderne globale<br />
verdensorden, som elev erne skal<br />
forholde sig til og reflektere over.<br />
iBog ®<br />
nv.systime.dk<br />
iBog ®<br />
ks.systime.dk<br />
iBog ® radikaliseringogterrorisme.<br />
systime.dk<br />
Læs mere på gymreform17.dk<br />
31
H STORIE<br />
EFTER REFORMEN<br />
”Helt overordnet skal<br />
elev erne i faget historie<br />
arbejde med den politiske,<br />
økonomiske og kulturelle<br />
udvikling i – og med – et<br />
nationalt og globalt per-<br />
spektiv.<br />
Den 27. december 2016 underskrev dronningen på Marselisborg Slot loven om de gymnasiale<br />
uddannelser. Loven giver fælles juridiske rammer for de fire ungdomsuddannelser hf, hhx, htx<br />
og stx generelt og medfører specifikt en række forandringer i de forskellige historiefag, som gør<br />
uddannelserne mere ensartede.<br />
Af Michael Klos, Carl-Johan Bryld og<br />
Nikolaj Petersen<br />
ARBEJDET<br />
læreplanerne<br />
MED<br />
er i skrivende stund ikke<br />
afsluttet, men der tegner<br />
sig allerede nu nogle<br />
centrale konturer, som næppe bliver<br />
ændret. Helt overordnet skal elev erne<br />
i faget historie arbejde med den politiske,<br />
økonomiske og kulturelle udvikling<br />
i – og med – et nationalt og globalt perspektiv.<br />
Deres forståelse for fortidige<br />
sammenhænge, for fagets metoder og<br />
for brugen af historie skal udvikles, så<br />
de kan bruge disse kompetencer i deres<br />
hverdagsliv nu og i fremtiden.<br />
Desuden bliver der krav om at udfordre<br />
elev ernes innovative og formidlingsmæssige<br />
evner, ligesom elev erne<br />
i historie skal arbejde med at udvikle<br />
deres digitale kompetencer, blandt<br />
andet ved at arbejde med en kritisk tilgang<br />
til materialer fra nettet og formidling<br />
af viden.<br />
På den måde bliver historiefaget<br />
fremadrettet et centralt fag i udvikling<br />
en af elev ernes almendannelse,<br />
herunder den demokratiske dannelse,<br />
der kommer til udtryk i gymnasielovens<br />
nye formålsformulering § 1, stk. 4:<br />
"Undervisningen og hele institutionens<br />
dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,<br />
ligeværd og demokrati og styrke<br />
elev ernes kendskab til og respekt for<br />
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,<br />
herunder lige stilling<br />
mellem kønnene. Elev erne skal derigennem<br />
opnå forudsætninger for aktiv<br />
medvirken i et demokratisk samfund<br />
og forståelse for mulig hederne for<br />
individuelt og i fællesskab at bidrage til<br />
udvikling og forandring samt forståelse<br />
af såvel det nære som det europæiske<br />
og det globale perspektiv" . (Forfatternes<br />
fremhævning)<br />
Når lærerne skal løfte opgaven med<br />
at realisere de ambitiøse mål inden for<br />
de nye faglige rammer, er der god hjælp<br />
at hente i Systimes mange historieudgivelser.<br />
Frihedsrettigheder og<br />
ligestilling<br />
Formålsparagraffens nye, værdibaserede<br />
mål om "grundlæggende frihedsrettigheder,<br />
herunder ligestilling mellem<br />
kønnene" kan for eksempel smukt<br />
dækkes af Dorthe Chakravarty og<br />
Hanne Mortensens De danske kvinders<br />
historie. Og hvad de "grundlæggende<br />
frihedsrettigheder" angår, kan historiefaget<br />
dels behandle emnet ud fra en<br />
europæisk idéhistorisk synsvinkel, dels<br />
i sammenhæng med kulturmøder og<br />
kultursammenstød. For som bekendt<br />
er opfattelserne af disse rettigheder<br />
forskellige i forskellige kulturer. Det kan<br />
forlagets mange udgivelser om Mellemøsten<br />
og Kina belyse.<br />
Globalisering på mange planer<br />
Det globale perspektiv er i fokus i<br />
adskillige af forlagets udgivelser, for<br />
eksempel i Martin Husteds Globalisering<br />
1850-1914 – da verden blev mindre.<br />
Ligesom den kommende udgivelse om<br />
industrialisering af Helle Folkersen Industrialiseringen<br />
– da verden blev moderne<br />
behandler industrialisering i både et<br />
'nært' , et europæisk og et globalt perspektiv,<br />
idet den inddrager både Storbritannien,<br />
USA, Japan og Danmark.<br />
Den forventes at udkomme til starten<br />
af de historieforløb, der begynder efter<br />
grundforløbet i november 2017. Endelig<br />
behandler Civilisationernes verdenshistorie<br />
af Carl-Johan Bryld, planlagt til<br />
udgivelse i efteråret 2017, Europas,<br />
Kinas og det muslimske Mellemøstens<br />
historie fra 1500 til i dag i et globalt og<br />
komparativt perspektiv.<br />
Digitale, skriftlige, metodiske<br />
og innovative kompetencer<br />
I forhold til at håndtere det øgede fokus<br />
på digitale og skriftlige kompetencer<br />
kan arbejdet med forlagets interaktive,<br />
multimodale materialer i sig selv<br />
være en god indgang for elev erne til<br />
at anvende netmedier i en faglig kontekst.<br />
Og har skolen købt adgang til<br />
hele Systimes iBibliotek ® , kan det med<br />
fordel bruges til at træne elev ernes<br />
kompetencer inden for informationssøgning<br />
og -vurdering. Når det gælder<br />
kritisk tilgang til netmedier, giver<br />
en lang række af forlagets udgivelser<br />
desuden en hjælpende hånd i form af<br />
målrettede metodeafsnit. I den nye<br />
udgave af Verdens historie til hhx bliver<br />
metodeafsnittet og vej ledning en<br />
i opgaveskrivning opgraderet og<br />
moderniseret, og lignende revision er<br />
planlægges i andre af de digitale<br />
udgivelser. Blandt andet i Verden før<br />
1914 og Verden efter 1914, der begge<br />
kommer i helt nye, gennemarbejdede<br />
udgaver. Henrik Bonne Larsen og<br />
Thorkil Smitts Introduktion til historie,<br />
som er udkommet i anden udgave<br />
32 GYMREFORM17 | SYSTIME
Michael Klos, forfatter, redaktør<br />
og underviser i historie på Aarhus<br />
Handelsgymnasium<br />
Carl-Johan Bryld, forfatter, redaktør<br />
og tidligere underviser i historie på<br />
Kolding Gymnasium<br />
Nikolaj Petersen, forfatter, redaktør<br />
og underviser i historie på Egaa<br />
Gymnasium<br />
(trykt bog og eBog, ikke iBog ® ), er desuden<br />
et oplagt redskab i alle de gymnasiale<br />
uddannelser i denne henseende.<br />
Ønsker man inspiration til, hvordan<br />
man kan træne elev ernes innovative<br />
kompetencer i historie, kan man for<br />
eksempel tage fat i Rasmus Pöckels<br />
iBog ® om Terror eller frihedskamp eller i<br />
Ane Hejlskov Larsens Museumsgrundbogen<br />
– Kunsten at læse et museum.<br />
Som nævnt i faktaboksen vil der<br />
efter reformen, være forskelle på kravene<br />
til historiefaget på de forskellige<br />
uddannelser. Det ses for eksempel i det<br />
nyindførte krav om antal læste sider;<br />
i historie A på stx skal elev erne læse<br />
500-700 sider, mens de i historie B på<br />
hhx skal læse 300-500 sider.<br />
Ældre historie på hhx<br />
For historie B på hhx betyder det, at<br />
faget fremover skal dække en større del<br />
af historien og gå tilbage til middelalderens<br />
afslutning. Faget fortsætter dog<br />
med at have et krav om nutidsperspektiver.<br />
Den ændrede periodisering fører<br />
til, at vi ajourfører den allerede nævnte<br />
Verdenshistorie til hhx, så den følger<br />
krav ene. Som følge af det udvidede<br />
kerne område vil elev er og undervisere<br />
på hhx dog også kunne få gavn af en<br />
lang række andre udgivelser, fordi faget<br />
på hhx nu går længere tilbage i tiden.<br />
Forlaget udgav i 2001 De store opdagelser<br />
af Thomas Ohrt. Af samme forfatter<br />
bliver den nu fulgt op af Verden efter de<br />
store opdagelser, 1500-1750 (udkommer<br />
2017), som passer fint både til<br />
historie A og B. Et andet eksempel på<br />
en kommende (forår 2017) udgivelse,<br />
der vil kunne bruges på tværs af uddannelser,<br />
er Henrik Wiwe Mortensens<br />
Israel – En stat i Mellemøsten.<br />
Idéhistorie på htx<br />
Faget idéhistorie på htx bliver en virkelig<br />
nyskabelse, som kommer til at rumme<br />
elementer af almen historie, idéhistorie<br />
og teknologihistorie. Her er der oplagt<br />
behov for undervisningsmateriale, der<br />
specifikt retter sig mod at dække dette<br />
fags særlige indhold. Derfor er Alex<br />
Young Pedersen og Carsten Andersen<br />
i gang med at udarbejde en grundbog<br />
til faget, der planlægges til udgivelse<br />
1. jan. 2018.<br />
Grundbog og aktuelle<br />
hf-udgivelser<br />
Specifikt til hf tilbyder forlaget som<br />
bekendt ikke alene en grundig grundbog,<br />
Kultur og samfund, der for nyligt<br />
er blevet opdateret og også opdateres<br />
i forhold til den nye strukturering af<br />
hf-uddannelsen og de ændrede eksamensformer,<br />
men også en række smallere<br />
udgivelser af høj aktualitet, blandt<br />
andet til områdestudier i Grønland, Iran,<br />
Tyrkiet og USA. •<br />
De største forandringer<br />
sker på hhx og htx<br />
stx: historie forbliver et A-niveau<br />
fag.<br />
hhx: samtidshistorie B ændres til<br />
historie B, og timerammen<br />
udvides med 20 timer.<br />
htx: teknologihistorie C nedlægges,<br />
mens faget idéhistorie B<br />
videre føres og skal indeholde<br />
både teknologi-, idé- og<br />
almenhistoriske elementer.<br />
hf: historie B indgår fortsat i<br />
kultur- og samfundsfaggruppen,<br />
som også består af<br />
religion C og samfundsfag C.<br />
Selvom hhx og hf begge vil have historie<br />
på B-niveau, vil der være to forskellige<br />
læreplaner, da fagene tones<br />
af uddannelserne og deres forskellige<br />
formål (§ 3-6).
SPROGFAGENE<br />
SKAL KÆMPE FOR<br />
DERES VÆRD<br />
Den nye gymnasiereform slår<br />
et slag for sprogfagene, der de<br />
seneste år har oplevet dramatisk<br />
faldende elevtal. Sproglige<br />
kompetencer bliver vigtigere<br />
og vigtigere i en globaliseret<br />
verden, og det skal skolerne<br />
blive bedre til at fortælle. Det<br />
mener professor Hanne Leth<br />
Andersen.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
ANTALLET AF<br />
studen ter, der vælger sprog på højt<br />
niveau, er styrtdykket de seneste ti år,<br />
og den prestige, der tidligere omgærdede<br />
folk, der kunne begå sig sprogligt<br />
ude i verden, er mindsket væsentligt.<br />
Det er på tide, at sprogfagene kommer<br />
ud af busken og viser deres relevans.<br />
Vi har talt med professor Hanne Leth<br />
Andersen.<br />
"Det er et problem, at så få vælger<br />
tre fremmedsprog, for fremmedsprog<br />
er utrolig vigtige i en globaliseret verden,<br />
der står overfor en række fælles udfordringer.<br />
Vi har behov for at kunne samarbejde<br />
med resten af verden om handel,<br />
kultur, migration, klima og meget<br />
mere" , siger Hanne Leth Andersen.<br />
Hun ser det dog som et skridt i den<br />
rigtige retning, at den nye gymnasiereform<br />
fokuserer på, at eleven fortsætter<br />
med tysk eller fransk, som han eller<br />
hun har haft i folkeskolen frem for at<br />
afbryde disse for at begynde på et nyt<br />
sprog. Det resulterer nemlig ofte i, at<br />
eleven ikke behersker nogen af sprogene<br />
særlig godt.<br />
"Det giver god mening, at man vil<br />
styrke fortsættersprog, så elev erne ud<br />
over engelsk har mindst et andet sprog<br />
i længere tid. Det øger elev ernes mulighed<br />
for kunne begå sig rigtig fint på i<br />
hvert fald to fremmedsprog" , siger hun.<br />
Fravalg eller tilvalg?<br />
Men ifølge Hanne Leth Andersen burde<br />
mange flere vælge tre fremmedsprog,<br />
fordi sprog er en væsentlig kompetence<br />
på fremtidens arbejdsmarked. Sådan<br />
som det danske uddannelsesvalg er<br />
skruet sammen, er det udelukkende<br />
op til den enkelte elev at vælge fag og<br />
studieretning. Og det har de seneste<br />
år været til fordel for matematikfaget,<br />
fordi mange uddannelser stiller krav til<br />
matematik på B-niveau.<br />
Om den nye reform kan vende den<br />
udvikling, vil tiden vise. Men Hanne<br />
Leth Andersen er ikke helt tilfreds med<br />
forholdet mellem tilvalg og fravalg. For<br />
den nye gymnasiereform lægger nemlig<br />
op til, at alle elev er skal have matematik<br />
på B-niveau, medmindre eleven<br />
vælger tre fremmedsprog. Og det kan<br />
gå hen at blive et fravalg af matematik<br />
B snarere end et tilvalg af et tredje<br />
fremmedsprog.<br />
"Det er kedeligt og en omvendt<br />
gulerod, at elev er, der vælger et tredje<br />
fremmedsprog, om jeg så må sige,<br />
slipper for matematik på B-niveau. Det<br />
kan give indtryk af, at sprog og matematik<br />
er modsatrettede kompetencer.<br />
Og det er de jo ikke. Sprog og logisk<br />
sans hænger på mange måder sammen"<br />
, forklarer hun.<br />
Hvis det stod til hende, skulle eleverne<br />
kunne vælge mellem sprog på højt<br />
niveau, matematik på højt niveau eller<br />
begge dele på højt niveau.<br />
Dobbeltkompetencer<br />
Når elev erne, sådan som den nye<br />
reform lægger op til, skal "kunne træffe<br />
valg om egen fremtid i et studie-karriere<br />
perspektiv" , så mener Hanne Leth<br />
Andersen, at skolerne bør vejlede eleverne<br />
i, at også sproglige kompetencer<br />
på højt niveau er afgørende kvalifikationer<br />
nu og i fremtiden. For der bliver<br />
rift om studerende med dobbeltkompetencer.<br />
"En ingeniør eller en kandidat i virksomhedsøkonomi<br />
med tysk på højt<br />
niveau vil for eksempel være godt<br />
rustet til fremtidens arbejdsmarked" ,<br />
understreger hun.<br />
Naturfagene har erobret<br />
arenaen<br />
Der er i de seneste år blevet gjort<br />
en stor indsats for at få flere til at<br />
vælge naturvidenskabelige fag. Sci -<br />
ence-gymnasier, flotte laboratoriefaciliteter<br />
og samarbejder med virksomheder<br />
og universiteter har været<br />
med til at fremme antallet af elev er,<br />
der vælger naturfagligt. Den samme<br />
opmærksomhed kunne Hanne Leth<br />
34 GYMREFORM17 | SYSTIME
Hanne Leth Andersen er professor<br />
i sprogdidaktik og rektor<br />
på RUC. Desuden er hun formand<br />
for regeringens arbejdsgruppe<br />
for en national sprogstrategi,<br />
som blev nedsat i<br />
oktober 2016. Gruppen skal<br />
blandt andet give bud på, hvordan<br />
elev ernes sprogkompetencer<br />
fastholdes og udvikles<br />
gennem bedre overgange fra<br />
folkeskolen til ungdomsuddannelser<br />
og mellem gymnasiet og<br />
de videregående uddannelser.<br />
”Det giver god mening,<br />
at man vil styrke fortsættersprog,<br />
så elev erne ud over<br />
engelsk har mindst et andet<br />
sprog i længere tid. Det øger<br />
elev ernes mulighed for kunne<br />
begå sig rigtig fint på i hvert<br />
fald to fremmedsprog" , siger<br />
hun.<br />
Andersen godt tænke sig, at sprogfagene<br />
fik.<br />
"Hvis vi virkelig ønsker at styrke de<br />
unges fremmedsproglige kompetencer<br />
og sende signaler om, at sprog er vigtige<br />
nu og i fremtiden, så skal gymnasierne<br />
gøre endnu mere opmærksom<br />
på, at de mener det, og at de vil sprog" ,<br />
siger hun.<br />
Sprog skal spille sammen med<br />
andre fag<br />
Hun mener, at gymnasierne blandt<br />
andet bør vise, hvordan sprogfagene<br />
støtter hinanden og understøtter de<br />
andre fag.<br />
"Skolerne skal vise, at sprog er relevant<br />
i de andre fag. Opdyrker man<br />
sprog som en silo i et lukket rum med<br />
grammatik, så får man nok ikke fat i<br />
mange elev er. I stedet skal man vise,<br />
at sprog er relevant i alle fag. Arbejder<br />
man for eksempel med politik og øko-<br />
nomi i samfundsfag, så er det oplagt, at<br />
elev erne læser nyheder, undersøgelser,<br />
hjemmesider på de pågældende landes<br />
sprog" , forklarer Hanne Leth Andersen,<br />
og refererer tidligere uddannelses- og<br />
forskningsminister Søren Pind, der har<br />
sagt, at man umuligt kan være en seriøs<br />
litteraturhistoriestuderende, hvis man<br />
ikke kan læse teksterne på originalsproget.<br />
For man kan ikke lave kildekritik<br />
på en oversættelse.<br />
"Selvfølgelig kan vi ikke være dan nede<br />
eller dygtige humanister, hvis vi kun<br />
kan læse tekster på dansk og engelsk, "<br />
fastslår Hanne Leth Andersen.<br />
Vi bør stille krav<br />
Fra alle sider lyder det "sørg nu for at<br />
få matematik på højt niveau, for så kan<br />
du komme ind på mange uddannelser"<br />
. Det er medvirkende til, at mange<br />
viger uden om sprog. Ifølge Hanne Leth<br />
Andersen er det på tide at tage skeen<br />
i den anden hånd og tydeligt vise, at<br />
fremmedsprog er en væsentlig kompetence<br />
som studerende og som kommende<br />
arbejdskraft.<br />
"Vi kan godt sige det. Men så længe<br />
vi ikke gør det til et optagelseskrav til<br />
de videregående uddannelser, så viser<br />
vi ikke, at vi mener det" , understreger<br />
Hanne Leth Andersen, der påpeger,<br />
at flere videregående uddannelser<br />
burde gøre det til et optagelseskrav<br />
at have to fremmedsprog på A-<br />
ni veau eller tre fremmedsprog.<br />
"Det ville give respekt omkring<br />
sprogfagene" , slutter Hanne Leth<br />
Andersen. •<br />
De seneste år er andelen af studenter<br />
med tre fremmedsprog<br />
faldet fra 33 procent i 2007 til fire<br />
procent i 2015, og kun otte procent<br />
af studenterne havde i 2015 tysk<br />
som fortsættersprog på A-niveau.
MÅLRETTET<br />
MATEMATIK FOR ALLE<br />
Matematik bliver et centralt fag for alle gymnasieelev er. En opgradering<br />
og modernisering af faget skal dels sikre, at flere får<br />
en dybere forståelse for faget og dets samspil med andre fag,<br />
dels sikre at matematik er ét fag hele skolelivet igennem. Vi har<br />
talt med formanden for matematikkommissionen, professor<br />
Niels Grønbæk.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
VED<br />
de seneste gymnasiereformer<br />
har intentionen<br />
været at styrke matematikfaget.<br />
Også denne gang med et<br />
krav om, at stort set alle elev er skal<br />
have matematik på B-niveau.<br />
Faktisk vælger de fleste elev er i forvejen<br />
matematik på B-niveau. Men<br />
kun tre ud af fire opnår en karakter på<br />
02 eller derover. Så når 25 procent af<br />
de elev er, der i dag vælger matematik<br />
B, ikke består faget, så er et nærmere<br />
eftersyn af læreplanerne påkrævet.<br />
Blandt andet derfor nedsatte tidligere<br />
undervisningsminister Ellen Trane<br />
Nør by i september en matematikkommission,<br />
som skulle give input til<br />
ændringer i fagets læreplaner og til<br />
initiativer, der generelt kunne styrke<br />
matematiske kompetencer i uddannelsessystemet.<br />
Midt i januar offentliggjorde kommissionen<br />
så sin rapport med en<br />
række anbefalinger, som det var op<br />
til fagkonsulenterne at indarbejde i de<br />
nye læreplaner.<br />
Mindstekrav og basale<br />
færdigheder<br />
En af årsagerne til den høje andel af<br />
elev er, der ikke gennemfører matematik,<br />
er, at det har været for diffust for<br />
fagligt svage elev er, hvad der skal til<br />
for at klare sig i faget. Kommis sionen<br />
anbefaler derfor, at undervisningen i<br />
fremtiden skal have fokus på basale<br />
færdigheder. Dette understøttes af, at<br />
der indføres et mindstekrav til, hvad<br />
elev en skal kunne for at få 02.<br />
"Vi har forsøgt på en faglig forsvarlig<br />
måde at pege på nogle områder af<br />
matematikken, som er uundgåelige.<br />
Hvis elev erne skal forstå, hvad der<br />
foregår på tavlen eller i elevsamarbejde,<br />
skal de som et minimum have<br />
styr på de her områder. Derfor skal de<br />
også indgå i eksamen" , fortæller Niels<br />
Grønbæk, professor og formand for<br />
matematikkommissionen.<br />
"Vi skal ikke tilbage til udenadslære,<br />
men der er nogle færdigheder, der skal<br />
sidde på rygraden, og som er afgørende<br />
for at kunne begå sig i faget" ,<br />
forklarer han.<br />
Faglig dybde<br />
Ifølge Niels Grønbæk er der forholdsvis<br />
stor enighed om, hvad man skal<br />
kunne for at begå sig i faget. For at få<br />
plads til en større faglig dybde, opfordrer<br />
kommissionen til at tynde lidt ud<br />
i stoftrængslen. Og det betyder blandt<br />
andet, at et emne som integralregning<br />
ikke længere skal indgå i pensum på<br />
B-niveau.<br />
"Det er et stort emne. I læreplan er -<br />
ne fylder det ikke mange ord. Men det<br />
er et kompliceret og tidskrævende<br />
område at<br />
sætte sig ind i" ,<br />
forklarer Niels Grønbæk.<br />
Til gengæld bliver der plads<br />
til nogle af de områder, som er oppe<br />
i tiden. For de unge skal også lære det,<br />
som de kan bruge, når de skal videre i<br />
deres studieliv. Og her kommer blandt<br />
andet sandsynlighedsteori og diskret<br />
matematik på banen.<br />
Statistik hviler på et sandsynlighedsbegreb.<br />
Det begreb, som eleverne<br />
har med fra grundskolen, er<br />
ikke udelukkende intuitivt. De tidligere<br />
læreplaner forudsatte dog kun<br />
et intuitivt begreb, så det intuitive er<br />
oftest, hvad der bliver tilbage, når det<br />
bliver aktuelt i gymnasiet. Men ifølge<br />
Niels Grønbæk er 'sandsynlighed' et<br />
utilstrækkeligt begreb, hvis ikke det er<br />
funderet i en teoridannelse. Så at indføre<br />
sandsynlighedsteori er et forsøg<br />
på at opgradere statistik.<br />
"Vi vil gerne genoplive sandsynlighedsteori<br />
og diskret matematik. Det<br />
giver et bedre fundament, og samtidig<br />
får de to områder stadig større<br />
betydning ude i virkeligheden. Diskret<br />
matematik hører i høj grad med i<br />
en moderne matematikanvendelse.<br />
Computere er i deres natur opbygget<br />
diskret. Inden for biologi bruges<br />
diskrete vækstmodeller etc. Der er<br />
mange anledninger til at inddrage<br />
aspekter af diskret matematik" , fortæller<br />
Niels Grønbæk.<br />
Tværfagligt samarbejde skal<br />
tone studieretningen<br />
Grunden til at matematik overhoved et<br />
findes på skoleskemaet, er fagets evne<br />
til at beskrive sammenhænge i omverdenen.<br />
Matematik er også et værktøjsfag,<br />
og derfor vil det ifølge Niels<br />
Grønbæk være oplagt at planlægge og<br />
gennemføre matematikundervisningen<br />
36 GYMREFORM17 | SYSTIME
i samspil med de centrale studieretningsfag.<br />
"Det kræver et meget tæt samarbejde<br />
mellem de to faglige positioner,<br />
og det kræver, at fagene skal spille<br />
sammen på lige fod. Vi vil opfordre<br />
skoler til at støtte op om et tættere<br />
samarbejde fagene imellem" , siger<br />
Niels Grønbæk, der mener, at det er<br />
vigtigt, at fagligt samspil også prøves<br />
til eksamen.<br />
Fra B til A<br />
Kommissionen opererer med matematik<br />
på to ledder: på langs og på tværs.<br />
Matematik på langs har fokus på matematikkens<br />
sammenhængskraft. Den<br />
er koncentreret om, hvordan faget er<br />
bygget kumulativt op. Matematik på<br />
tværs fokuserer på, hvordan matematik<br />
agerer i samspil med andre fag. Selvom<br />
der vil være fokus på samspillet på både<br />
niveau A og B, så vil samspilsdimension<br />
en få større fokus på B-niveauet.<br />
Det sker, at elev er i løbet af 2. g finder<br />
ud af, at de vil ændre niveau fra B til A.<br />
Det kan lade sig gøre på særlige opgraderingshold,<br />
der typisk består af elev er<br />
sammenbragt fra forskellige studieretninger.<br />
"Da matematik på tværs har stor<br />
vægt på B-niveauet, har man her<br />
mulighed for at nedtone samspillet<br />
med andre fag og i stedet sætte spot på<br />
det kumulative. Det vi kalder matematik<br />
på langs. Man skal jo op på samme A-<br />
niveau – og det kan man også" , understreger<br />
Niels Grønbæk.<br />
CAS må ikke erstatte tænkning<br />
Danmark er et af de lande i verden, der<br />
bruger de digitale værktøjer allermest.<br />
De spiller en stor rolle i matematikundervisningen,<br />
men de er så slagkraftige,<br />
at de næsten kan erstatte tænkning.<br />
Dette er yderst problematisk,<br />
som påpeget i Matematikudredningen<br />
fra 2015.<br />
"Det dur ikke, at elev erne kan<br />
arbejde med det faglige bare ved at<br />
trykke på de rigtige taster. Matematiske<br />
opgaver skal ikke reduceres til<br />
et spørgsmål om at vælge den rigtige<br />
skabelon. Det er vigtigt at undgå<br />
denne trivialisering af faget" , siger<br />
Niels Grønbæk, der mener, at det er<br />
vigtigt, at der skelnes skarpere mellem,<br />
hvad CAS er godt til, og hvor det<br />
gør mere skade end gavn.<br />
"Brugen af CAS skal ikke begrænses,<br />
men de uheldige virkninger ved<br />
at bruge CAS skal forhindres. Det er<br />
vigtigt, at man har fokus på, hvordan<br />
man faktisk opnår en styrkelse af de<br />
matematiske kernefagligheder" , understreg<br />
er Niels Grønbæk.<br />
Matematik er ét fag hele<br />
skolen igennem<br />
Niels Grønbæk føler sig overbevist om,<br />
at lærere vil komme til at opleve, at<br />
elev erne får en faglig styrkelse, som de<br />
kan arbejde med. Ikke mindst fordi en af<br />
grundtankerne i kommissionens rapport<br />
er, at matematik skal opleves som<br />
det samme fag fra grundskolens mellemtrin<br />
til de videregående uddannelser.<br />
Kommissionen har derfor gjort sig<br />
mange tanker om, hvordan man styrker<br />
samarbejdet og overgangen mellem<br />
grundskolen og gymnasiet.<br />
"I dag har mange en oplevelse af,<br />
at matematik ikke er det samme fag i<br />
grundskolen og gymnasiet og videre til<br />
de videregående uddannelser. Vi anbefaler,<br />
at der samarbejdes lokalt grundskoler<br />
og gymnasier imellem for at lette<br />
overgangen mellem de to skoler" , siger<br />
Niels Grønbæk.<br />
Nye læremidler?<br />
Nye fokusområder og nye emner<br />
betyder, at stoffet i de forskellige<br />
læremidler sandsynligvis skal ændres<br />
og omorganiseres med større vægt på<br />
matematik på langs og på tværs.<br />
"Der er nok nogle lærebøger, der<br />
skal ændres lidt. Men jeg tror da, at<br />
meget stadig kan fungere. For eksempel<br />
skal sandsynlighedsteori jo ind i<br />
lærebøgerne igen, hvis det ikke står<br />
der i forvejen" , slutter Niels Grønbæk.<br />
Læs mere om nye og nyreviderede<br />
læremidler til matematik på næste<br />
side. •<br />
Niels Grønbæk er professor, ph.d, på Institut for Matematiske Fag på Københavns<br />
Universitet. Han har været formand for den matematikkommission, som blev nedsat<br />
af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling som en del af gymnasiereformen.<br />
Kommissionen skulle give input til ændringer i fagets læreplaner og til initiativer,<br />
der kunne styrke matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet.<br />
Find kommissionens rapport på uvm.dk.
MATEMATIK<br />
EFTER REFORMEN<br />
Af Klaus Marthinus Christensen, projektleder<br />
på Systime<br />
”Det eksemplariske handler om, at<br />
elev ens formidling af sine analyser, beregninger<br />
og løsninger er i centrum, ikke demonstrationen<br />
af elev ens it-færdigheder.<br />
Hvordan kan en lærebog<br />
i matematik understøtte,<br />
at elev er på grundforløbet<br />
vælger den rigtige<br />
studieretning?<br />
Foruden at udvikle gode lærebøger,<br />
der imødekommer et behov for tydelig<br />
matematik, har nogle af Systimes<br />
forfattere fokus på at udvikle tests,<br />
der understøtter processen fra elev til<br />
studerende. Testmaterialet skal hjælpe<br />
elev en frem mod den afsluttende test<br />
på grundforløbet, hvor elev en skal<br />
vælge niveau og studieretning.<br />
Én af idéerne er at koble den konkrete<br />
læringssituation sammen med<br />
et batteri af små tests, der motiverer<br />
elev en til at få fat om de basale matematiske<br />
færdigheder på grundforløb et.<br />
For eksempel kan mange grafiske<br />
spørgsmål om aflæsning af skæringspunktet<br />
mellem to rette linjer gøre det<br />
muligt at træne og repetere samtidig<br />
med, at elev en får selvindsigt i sin<br />
aktuelle viden.<br />
Forfattere til flere af Systimes grundbøger<br />
i matematik udvikler dette forår<br />
materiale til selve grundforløbet. Én<br />
af de bærende idéer er, at eksempler<br />
på kernestoffet undervejs skal gøre<br />
elev en bevidst om forskelle på A-, B-<br />
og C- niveau. For eksempel<br />
vil arealberegninger mellem<br />
rette linjer og koordinatakser<br />
kunne eksemplificere kommende<br />
teorier om infinitesimalregning (Aniveau)<br />
kontra et anvendelsesorienteret<br />
aspekt (B-niveau).<br />
Hvordan kan en lærebog i matematik<br />
understøtte, at elev en opnår mindstekravet?<br />
En lærebog kan først og fremmest<br />
gøre sig umage med at gøre mindstekravene<br />
tydelige. Både som mål og<br />
som proces. For faget matematik<br />
handler det blandt andet om måden,<br />
emnerne afgrænses på, og det handler<br />
om præsentationen af, hvordan<br />
argumentation og ræsonnement spiller<br />
en hovedrolle i det gymnasiale fag.<br />
For både den teoretiske og den<br />
anvendelsesorienterede matematik<br />
gælder, at der er fokus på processen<br />
i matematik. At elev en er i stand til at<br />
argumentere for valget af matematiske<br />
komponenter og deres indbyrdes sammenhæng<br />
for at løse en given problemstilling.<br />
Til de reformklare lærebøger udvikles<br />
der blandt andet opgaver, der er mere<br />
procesorienterede end facitorienterede,<br />
og eksemplariske løsninger, der skal<br />
hjælpe elev en til at forstå sammenhænge<br />
mellem præmisser, analyser og<br />
løsninger.<br />
Tests og online-øvelser i grundbøg<br />
erne skal være med til at synliggøre<br />
progression og indsatsområder for den<br />
enkelte elev.<br />
På forlaget mærker vi en generel<br />
opmærksomhed mod, at lærebogen<br />
skal være i stand til at formidle den rene<br />
genuine matematik. Ind til benet, eller<br />
den lidt kedelige matematik vil nogle<br />
måske sige. Denne fokus på det kernefaglige<br />
i ordets egentlige betydning<br />
medvirker til at skabe synlighed om<br />
mindstekravene.<br />
Udgivelsen Mat123 (udkommer foråret<br />
2017) af Louise Pold Kruse og<br />
Signe Stougaard er ét af tiltagene, der<br />
skal hjælpe de svageste elev er med at<br />
højne deres bundniveau med målet at<br />
opnå mindst 02.<br />
Hvordan understøtter en lærebog i<br />
matematik en fornuftig anvendelse<br />
af CAS?<br />
Gymnasiereformen har til hensigt,<br />
at brugen af CAS skal understøtte<br />
det genuint faglige og ikke skabe et<br />
afhængighedsforhold hos elev en, så<br />
denne ikke løser sine opgaver alene<br />
'med teknikkens hjælp' – ukritisk og<br />
uden at udnytte CAS som et læringspotentiale.<br />
Om den formidlingsmæssige side af<br />
CAS-temaet siger en forfatter: "Med<br />
hensyn til CAS så er der i læreplanerne<br />
krav om, at elev erne kan bruge it<br />
til dokumentation. Vi bør i udgivelsen<br />
vise eksemplarisk, hvordan sådan en<br />
dokumentation kan se ud, uden at<br />
binde os op på bestemte CAS-programmer"<br />
.<br />
Det eksemplariske handler om, at<br />
elev ens formidling af sine analyser,<br />
beregninger og løsninger er i centrum,<br />
ikke demonstrationen af elev ens itfærdigheder.<br />
Den digitale lærebog kan understøtte<br />
et fornuftigt komplementært<br />
forhold til 'blyant og papir' ved for<br />
eksempel at stille opgaver, som fordrer<br />
tænkning, læsning og ræsonnement.<br />
•<br />
38 GYMREFORM17 | SYSTIME
Systimes Forløbsbygger<br />
forlobsbygger<br />
i<br />
fotokopi<br />
Forlobsbyggeren er frit<br />
tilgaengelig pa konto.systime.dk<br />
i
Et helt iBibliotek ®<br />
Ledelsen på Lyngby Gymnasium var<br />
på udkig efter en all-in-one aftale med<br />
et forlag om digitale bøger. Og målet<br />
var at finde en ordning, hvor hverken<br />
elev er eller lærere skulle have mange<br />
forskellige logins til deres materialer.<br />
Her passede Systimes iBibliotek ® som<br />
fod i hose med én indgang til samtlige<br />
320 iBøger ® .<br />
"Jeg regnede på, hvad det ville koste,<br />
hvis vi skulle købe bøger fra bunden,<br />
og hvad det ville koste at købe iBiblioteket.<br />
Der havde Systimes digitale<br />
løsning store økonomiske – og admiiBØGER<br />
® ER EN<br />
NATURLIG DEL AF ET<br />
NYT GYMNASIUM<br />
Camilla Rye Jørgensen<br />
På Lyngby Gymnasium gør de ikke tingene, som man plejer. Som<br />
et innovativt og nyskabende gymnasium forsøger ledelsen at<br />
nytænke undervisning og læring. Det betyder blandt andet, at<br />
elev erne har deres bøger på iPads.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
INGEN<br />
kender fremtidens<br />
arbejdsmarked.<br />
Men ét er<br />
sikkert. Der bliver brug for unge mennesker<br />
med innovative kompetencer.<br />
Af den grund har Lyngby Gymnasium<br />
valgt en projektorienteret, moderne<br />
tilgang til undervisning. Den indebærer<br />
blandt andet, at alle elev er får udleveret<br />
en iPad, som de bruger aktivt i<br />
undervisningen.<br />
Ledelsen har således fravalgt papirbøger.<br />
I stedet får alle elev er adgang til<br />
et bredt udvalg af interaktive iBøger ® ,<br />
som de kan tilgå på deres iPads. Med<br />
andre ord har elev erne fri og ubegrænset<br />
adgang til Systimes iBibliotek ® , som<br />
indeholder mere end 320 iBøger ® , der<br />
dækker alle fag bredt og dybt.<br />
"Som nyt gymnasium skulle vi finde<br />
en løsning, der både økonomisk og<br />
pædagogisk kunne give mening for os.<br />
Og vi var ret hurtigt sikre på, at vi ikke<br />
skulle ud og etablere en bogkælder, "<br />
fortæller Camilla Rye Jørgensen, rektor<br />
på Lyngby Gymnasium.<br />
nistrative – fordele" , fortæller Camilla<br />
Rye Jørgensen.<br />
Nyt og opdateret materiale<br />
Også fagligt var Systimes undervisningsmaterialer<br />
et godt bud, fordi<br />
Systimes iBøger ® passede til de<br />
niveauer, som Lyngby Gymnasium<br />
havde behov for, da skolen blev etableret<br />
for få år siden.<br />
Den grundlæggende it-strategi på<br />
Lyngby Gymnasium er, at elev erne bruger<br />
iPads. Og det betyder ifølge Camilla<br />
Rye Jørgensen, at iBøgerne er blevet en<br />
naturlig del af den pakke. Hun synes,<br />
det hænger godt sammen.<br />
"Sidst men ikke mindst, sikrer vi med<br />
Systimes iBibliotek, at det faglige materiale<br />
hele tiden er nyt og opdateret. Vi<br />
synes, at der ligger et vigtigt dannelseselement<br />
i, at elev erne lærer at søge og<br />
læse den nyeste viden" , slutter Camilla<br />
Rye Jørgensen. •<br />
40 GYMREFORM17 | SYSTIME
iBI BLIOTEKET UNDER-<br />
STØTTER AMBITIONERNE<br />
PÅ NIELS BROCK<br />
Niels Brock er den skole i Danmark, der er den største bruger af<br />
Systimes iBibliotek ® . Skolen har et klart mål om at være digital. Vi<br />
har talt med Anya Eskildsen, administrerende direktør for Niels<br />
Brock, om skolens digitale ambitioner.<br />
Anya Eskildsen<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
HVORDAN<br />
arbejder Niels Brock med elev ernes<br />
digitale dannelse?<br />
På Niels Brock arbejdes der meget<br />
målrettet med netop elev ernes digitale<br />
dannelse. Der afholdes blok-dage<br />
om digital dannelse, hvor vi entrerer<br />
med eksterne foredragsholdere<br />
fra virksomheder og organisationer,<br />
hvor fokus netop er på de forskellige<br />
aspekter af digital dannelse – lige fra<br />
it-sikkerhed til it-etik. Vi har også allieret<br />
os med IT-Universitetet og organisationen<br />
Digital Dannelse, så digital<br />
dannelse har absolut vores fokus, og<br />
vi prioriterer det.<br />
Er der tegn på, at den digitale strategi på<br />
skolen styrker elev ernes læring og skolens<br />
løfteevne?<br />
Det er nok lidt tidligt at påstå det. Vi har<br />
igangsat et større strategisk arbejde<br />
om digitalisering af hele skolen, altså<br />
en re-tænkning af institutionen som en<br />
reel digital virksomhed. For nuværende<br />
har vores tilgang været mere emergerende<br />
– altså vi har primært udviklet<br />
os der, hvor behovet er og helt tæt på<br />
kerne ydelsen. Vi har været fokuserede<br />
på at have et godt LMS og har brugt en<br />
del ressourcer på kompetenceudvikling i<br />
netop vores LMS; Moodle, vi har implementeret<br />
EASY-correct til at kvalitetssikre<br />
arbejdet med feedback, og vores<br />
pædagogiske principper sikrer, at vi altid<br />
arbejder IKT-baseret og innovativt.<br />
Seneste skud på stammen er vores<br />
samarbejde med Labster, som er<br />
førende på markedet inden for Virtual<br />
Reality i kemi/fysik-undervisningen.<br />
Forskningen på området viser netop,<br />
at elev ernes læring styrkes, når digitale<br />
værktøjer kombineres med praksisnær<br />
og problemorienteret læring. Så det<br />
glæder vi os rigtig meget til at få implementeret.<br />
For som bekendt er marked et<br />
for digitale lærebøger de seneste år<br />
eksploderet. Men selvom mange forlag<br />
er nået langt i deres digitaliseringsproces,<br />
så er der fortsat meget materiale,<br />
hvor der alene er 'sat strøm til' . På Niels<br />
Brock glæder vi os til at se den interaktive<br />
udvikling, der nødvendigvis må<br />
komme i hele branchen.<br />
Indretningen på Innovationsgymnasiet<br />
og Det internationale gymnasium<br />
er tilpasset brugen af computere og<br />
digitale undervisningsmaterialer.<br />
Hvad er baggrunden for dette?<br />
Vi har bestræbt os på at indrette vores<br />
gymnasier til formålet – ganske som<br />
det fremgår af vores vision, nemlig at<br />
vi professionelt optimerer og faciliterer<br />
elev ernes læringsproces, og anvendelse<br />
af netop computere og digitale<br />
læringsmaterialer tjener dette formål.<br />
Niels Brock var den første skole, som fik<br />
iBi blioteket, og alle lærere og elev er på<br />
skolen har siden sommeren 2014 haft<br />
adgang til mere end 320 iBøger ® . Hvordan<br />
har det styrket Niels Brocks ambition om<br />
at være Danmarks mest internationale og<br />
innovative handelsskole?<br />
Jo, på mange måder har brugen af iBiblioteket<br />
understøttet Niels Brocks<br />
ambition om at være Danmarks mest<br />
internationale og innovative handelsskole.<br />
Men vi har fortsat udfordringer<br />
og store ønsker til iBi blioteket. Vi er<br />
jo super internationale, og iBøgerne<br />
leveres alene på dansk, ligesom vi på<br />
Elitegymnasiet har udfordringer med<br />
at finde relevant materiale på højt nok<br />
niveau – så der er fortsat udfordringer,<br />
både fagligt og sprogligt.<br />
iBøgerne hos Systime er i vores<br />
optik det bedste produkt på markedet,<br />
og vi håber naturligvis, at Systime i<br />
fremtiden kan levere én samlet lærebogsplatform<br />
integreret i Niels Brocks<br />
eget digitale læringsunivers, hvor det<br />
sågar også kunne være muligt at købe<br />
materiale fra andre forlag.<br />
Niels Brock har et mål om innovativ,<br />
professionel og bæredygtig<br />
institutions drift. Hvad betyder digitale<br />
undervisnings materialer set i relation til<br />
institutionsdrift?<br />
På Niels Brock ønsker vi at have en<br />
innovativ, professionel og bæredygtig<br />
institutionsdrift. iBøgerne har været<br />
et godt værktøj, når det drejer sig om<br />
at effektivisere bogadministrationen.<br />
Men der er fortsat en lang række forhold,<br />
der kan gøre os mere innovative<br />
og professionelle, også på dette<br />
område omkring læringsmateriale<br />
– og her spiller forlagsbranchen jo en<br />
stor rolle. Vi ser gerne en endnu mere<br />
fleksibel adgang til digitalt læringsmateriale<br />
og en højere grad af customization<br />
i forhold til den enkelte<br />
uddannelsesinstitution. •<br />
41
SYSTIME ARBEJDER<br />
I ÅBEN PROCES<br />
MED BRUGERNE<br />
Som det transparente og samarbejdende forlag lægger vi på<br />
Systime stor vægt på at være i tæt dialog med lærere og elever,<br />
som bruger vores undervisningsmaterialer. Vi arbejder med<br />
partner skaber, co-creation og brugerinddragelse på mange<br />
forskellige måder.<br />
Af Birte Ravn Østergaard, key account<br />
manager på Systime<br />
VORES<br />
vigtigste rolle<br />
som forlag i dag<br />
er at opbygge<br />
og pleje pulserende fællesskaber mellem<br />
forfattere og deres brugere, så<br />
udgivelserne hele tiden udvikles og forbedres.<br />
Læring og udvikling bliver dermed<br />
ikke længere et individuelt anliggende;<br />
det bliver en social handling.<br />
En udgivelsesproces<br />
Hos Systime ser vi ikke en udgivelse<br />
som et færdigt produkt, men som en<br />
dynamisk og løbende proces – et fælles<br />
mødested for brugere og forfattere.<br />
Vores digitale platform gør det samtidig<br />
muligt for os at opsamle data om<br />
brugen af iBøger ® og iBi blioteket, så vi<br />
kan bruge læreres og elev ers adfærdsmønstre,<br />
når vi prioriterer it-udvikling<br />
og opdatering af indhold. Vi har naturligvis<br />
også en lang række samarbejder,<br />
hvor vi møder gymnasielærere og<br />
elev er face-to-face og lader vores brugere<br />
blive medskabende i udviklingen af<br />
vores digitale platform.<br />
10.000 brugere giver deres<br />
mening til kende om året<br />
På en hvilken som helst iBogsside findes<br />
der en ‘sig din mening’-knap. Den<br />
trykker gymnasielærere, elev er og<br />
andre brugere på mere end 10.000<br />
gange hvert år. Systime får på den<br />
måde værdifulde input til udvikling af<br />
indhold, idéer til nye funktionaliteter –<br />
ja ris og ros i en skøn blanding. Nogle<br />
gange kan vi implementere brugerens<br />
idé straks eller ændre indholdet på en<br />
iBogsside. Andre gange kan der være<br />
tekniske hindringer eller andre grunde<br />
til, at vi ikke kan reagere på brugerhenvendelsen<br />
straks.<br />
Når vi får idéer til nye kapitler, nye<br />
opgavetyper eller større redaktionelle<br />
input, sker det af og til, at vi indleder et<br />
samarbejde med brugeren om udvikling<br />
af idéen til et egentligt undervisningsmateriale.<br />
Den gymnasielærer, som<br />
kommer med idéen, har måske netop<br />
den viden og den didaktiske indsigt,<br />
som gør ham eller hende til den bedste<br />
forfatter på det nye indhold. Derfor<br />
udvikler en brugermelding sig nogle<br />
gange til starten på en forfatterkarriere.<br />
Vi bestræber os på at give alle brugere<br />
en personlig tilbagemelding på<br />
mail, hvor vi fortæller, hvordan vi vil<br />
anvende den mening, som brugeren<br />
har delt med os. Vi ved hvilken side, som<br />
brugeren kommenterer på, og vi samler<br />
kommentarerne op og bruger blandt<br />
andet input fra denne kilde, når vi prioriterer<br />
vores it-udviklingsprojekter.<br />
Big data-projekter<br />
Helle Rootzén, professor og leder af<br />
DTU Compute, og en gruppe studerende<br />
fra DTU arbejder sammen med<br />
Mads Nicolai Bach fra vores Big datagruppe<br />
om at finde gode måder at<br />
bruge de mange data, som genereres,<br />
når gymnasieelev er og lærere bruger<br />
iBøger ® og iBi blioteket. Vi arbejder på<br />
at omsætte brugerens søgemønstre<br />
til brugbar viden for brugeren selv.<br />
Projektet er i sin indledende fase, og vi<br />
er spændte på, hvor det vil føre os hen.<br />
Projekt om podcasts i iBøger ®<br />
og lyd som medie<br />
Lucas Jalles Hansen, Frederikke Sofie<br />
Hartung Tast og Laura Fabricius Trangeled<br />
Kristensen, som går i 3. g på<br />
Aarhus Katedralskoles innovationslinje,<br />
arbejder sammen med os om<br />
at udvikle lydformater i iBogen. Elevernes<br />
idé er at teste podcasts som<br />
læringsobjekt. Deres analyser viser,<br />
at det ikke kun er elev er med auditiv<br />
læringsstil, som får udbytte af podcast<br />
og talesyntese, men lydformatet giver<br />
også elev erne nogle frihedsgrader, når<br />
de skal forberede sig, da de kan lytte<br />
til podcasts i bussen, når de dyrker<br />
motion eller laver mad.<br />
Elev er som medskabere af<br />
indhold i iBøger ®<br />
David Bakker Nielsen, Mathias Kingo<br />
Madsen og Magnus Emil Madsen fra<br />
Tietgen Handelsgymnasium i Odense<br />
arbejder på et projekt, hvor de vil gøre<br />
elev erne til producenter af læringsind-<br />
42 GYMREFORM17 | SYSTIME
Samarbejde er vejen til<br />
bedre undervisningsmaterialer<br />
På Systime foregår en typisk udgivelsesproces<br />
i åben dialog med<br />
brugerne.<br />
Forfatterne Lasse Gammelgaard og<br />
Thomas Søgaard Boström har netop<br />
indledt skrivearbejdet på deres<br />
kommende udgivelse, Galskab i litteraturen.<br />
Den forventes at udkomme<br />
i slutningen af 2017 som iBog ® og<br />
papirbog.<br />
Første step i processen er, at forfatterne<br />
har delt lærebogens synopsis<br />
med Systimes ajourPlus-lærere,<br />
for at åbne op for kommentarer til<br />
struktur, indhold og didaktisering.<br />
Meget tidligt i processen oprettes<br />
en url på udgivelsen, og snart lægges<br />
materialets struktur og et første<br />
prøvekapitel ind i iBogen, der står<br />
åben i hele tilblivelsesprocessen.<br />
Dansklærerne informeres om, at<br />
udgivelsen er på vej, og at idéer og<br />
kommentarer er velkomne. Ganske<br />
ofte vil man som forfatter på<br />
Systime modtage feedback fra<br />
lærere, som kan nå at tænkes ind i<br />
udgivelsen, inden den udkommer.<br />
Som underviser kan man afprøve<br />
materialet i sin undervisning i processen<br />
og på den måde bidrage<br />
med feedback. Det sker også, at<br />
en bidragsyder ender med at blive<br />
medforfatter på en udgivelse.<br />
Følg med i udviklingen på<br />
galskabilitteraturen.systime.dk<br />
Birte Ravn Østergaard<br />
hold enten i en egenudviklet app eller i<br />
iBøger ® i samarbejde med Systime.<br />
Efter deres opfattelse sidder gymnasieelev<br />
er alt for meget på en stol og er<br />
passive i løbet af en skoledag. Derfor<br />
vil de udvikle elevaktiverende undervisningsmateriale,<br />
hvor gymnasieelev<br />
er producerer billedserier inden<br />
for nærmere definerede teoretiske<br />
emner. Billedserierne deles med andre<br />
klasser og elev er, som kan arbejde<br />
videre med billederne.<br />
Fokusgrupper<br />
I en lang række fag har vi fokusgrupper,<br />
som løbende mødes med vores forfattere<br />
på forlaget. Vi har for eksempel en<br />
samfundsfagstænketank, der består<br />
af både erfarne og toneangivende<br />
samfundsfagslærere og unge, idérige<br />
lærere, der vurderer vores nuværende<br />
materialer og kommer med nye idéer.<br />
Inden for sprog har vi både fokusgrupper,<br />
der følger enkelte udgivelser, og<br />
fokusgrupper som samles og ser på<br />
behov og trends inden for undervisningsmaterialer<br />
til deres fag. Har du lyst<br />
til at være med i vores fokusgrupper, så<br />
skriv til os på systime@systime.dk.<br />
Samarbejdsseminarer for<br />
iBiblioteksskolerne<br />
Når en skole får adgang til iBi blioteket,<br />
får skolens ledelse og lærere også<br />
adgang til et tæt samarbejde med<br />
forlaget. To gange årligt inviterer vi til<br />
samarbejdsseminar på forlaget, hvor<br />
vi præsenterer nye udgivelser og itfeatures.<br />
iBiblioteksskolerne er dem,<br />
som kender vores platform allerbedst,<br />
og derfor er det naturligt for os at invitere<br />
dem indenfor til en snak om vores<br />
it-udviklingsprojekter og for at lytte<br />
til deres ønsker og behov. Det tætte<br />
samarbejde, hvor lærerne bliver en del<br />
af udviklingsarbejdet, er afgørende for,<br />
at forlaget fortsat kan levere de bedste<br />
læremidler og imødekomme lærernes<br />
behov. Den oprindelige idé til selve<br />
iBi blioteket stammer faktisk fra Niels<br />
Brock, som gerne ville give lærere og<br />
elev er adgang til alle Systimes iBøger<br />
® . Læs mere om iBi blioteket på side<br />
45-47.<br />
Forløbsbyggeren er udviklet i<br />
samarbejde med lærere<br />
Da Systime sidste forår præsenterede<br />
lærerværktøjet Forløbsbyggeren,<br />
havde den først været præsenteret<br />
for fokusgrupper bestående af erfarne<br />
og digitale gymnasielærere, ligesom<br />
funktionaliteterne var blevet blindtestet<br />
af en række gymnasielærere.<br />
Vi samler løbende idéer op til udvikling<br />
af Forløbsbyggeren og har tilføjet en<br />
række features, siden værktøjet blev<br />
lanceret.<br />
Systime Innovation Hack 2017<br />
Den 22. og 23. marts samler vi 200<br />
deltagere til Systime Innovation Hack,<br />
der afholdes i både Aarhus og København.<br />
Gymnasielærere og -elev er skal<br />
sammen med studerende, medarbejdere<br />
fra Systime og andre interessenter<br />
udvikle idéer til fremtidens<br />
undervisningsmaterialer i en intensiv<br />
og struktureret proces. Vi har store<br />
forventninger til eventen, og det er<br />
planen, at de idéer, som udvikles på<br />
Systime Innovation Hack 2017 skal<br />
munde ud i en række såkaldte acceleratorprojekter,<br />
som vi vil invitere<br />
studerende og gymnasieklasser til at<br />
udvikle yderligere sammen med os. •<br />
43
SYSTIME ER<br />
REFORMKLAR 1. AUG. 2017<br />
Systimes dynamiske produktionssetup sikrer, at indholdet i iBøger ® og papirbøger<br />
hurtigt og effektivt kan redigeres og ændres i forhold til aktuelle læreplaner, politiske<br />
og samfundsmæssige forhold.<br />
iBøger ®<br />
Af Gitte Færch Nielsen, salgschef på systime<br />
Forskellige<br />
eBøger<br />
Dynamisk<br />
database med<br />
alt indhold<br />
Bøger printet<br />
'on demand'<br />
FOR<br />
godt ti år siden besluttede<br />
vi at udvikle en helt<br />
ny digital platform til<br />
produktion af undervisningsmaterialer.<br />
Siden har vi sat alle ressourcer ind<br />
på at videreudvikle denne platform.<br />
iBibliotek ®<br />
Det betyder, at vi nu:<br />
• har alt indhold organiseret i en<br />
dynamisk database<br />
• sikrer løbende ajourføringer og<br />
opdateringer af materialerne<br />
• garanterer oppetid på 99,9 procent<br />
• i stigende omfang anvender lyd,<br />
video med mere<br />
• producerer interaktive tests og<br />
screeninger<br />
• laver interaktive læringsobjekter<br />
• tilbyder lærerne en digital Forløbsbygger<br />
• udbyder et iBibliotek ® med muligheder<br />
for at bookle på kryds og<br />
tværs i indholdet<br />
• ikke sælger gamle bøger fra lager,<br />
men opdaterede papirbøger<br />
'on demand' .<br />
Vi har samtidig sikret et enkelt og effektivt produktionsflow til udgivelse<br />
af materialer i høj kvalitet på print såvel som i digital form.<br />
Derfor kan vi nu love reviderede og moderne undervisningsmaterialer<br />
til gymnasiereformen 2017 klar til august. •<br />
Systimes platform, som vi kalder 'SinglePub' , sælger<br />
vi til andre virksomheder i den store verden. Vi arbejder<br />
på denne forretningsudvidelse for fortsat at kunne<br />
være på digital forkant, for fortsat at kunne udvikle de<br />
bedste undervisningsmaterialer og for at blive yderligere<br />
inspireret til bedre læring.<br />
Læs mere på solutions.systime.dk.<br />
44 GYMREFORM17 | SYSTIME
ALLE BØR HAVE ET<br />
DIGITALT BIBLIOTEK<br />
I RYGSÆKKEN<br />
”Indholdet opdateres<br />
løbende, så elev erne<br />
altid har adgang til<br />
den nyeste viden,<br />
de mest aktuelle<br />
cases og de<br />
bedste digitale<br />
værktøjer.<br />
Systimes iBibliotek ® giver ubegrænset adgang<br />
til mere end 320 iBøger ® – lige ved hånden,<br />
et bredt og dybt udvalg af altid opdaterede<br />
undervisnings materialer til alle fag.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
SLUT<br />
med forældede, tunge bøger, løse ark og<br />
dårligt kopierede kompendier. Digitale<br />
læremidler har indtaget klasserummet, og<br />
det har givet elev er, lærere og administration en lettere og<br />
mere lærerig hverdag.<br />
Både den nuværende og den tidligere undervisningsminister<br />
er enige om, at de unge skal lære at bruge digitale<br />
redskaber i undervisningen. Digitale læremidler rummer<br />
nemlig et væld af pædagogiske potentialer. Desuden skal<br />
de unge have teknologien ind under huden, så de lettere<br />
kan se hvilke muligheder, den giver.<br />
Database af didaktiseret undervisningsmateriale<br />
I iBi blioteket kan lærere og elev er bookle emner, begreber,<br />
personer, fag, hvad som helst – på tværs af alle iBøgerne.<br />
Det vil sige, at de har mulighed for at søge i udgivelser til<br />
andre fag, uddannelsesretninger og niveauer.<br />
Alle fag, retninger og pakker<br />
iBi blioteket dækker alle fag på ungdomsuddannelserne<br />
bredt og dybt. Og skal du for eksempel undervise i fag, der<br />
tones af de nye hf-fagpakker eller af en studieretning, kan<br />
du altid bookle materialer, og med Forløbsbyggeren selv<br />
designe målrettede undervisningsforløb.<br />
Altid opdateret<br />
Indholdet opdateres løbende, så elev erne altid har adgang<br />
til den nyeste viden, de mest aktuelle cases og de bedste<br />
digitale værktøjer.<br />
For workshops i iBøger ® og iBibliotek ® – kontakt os på:<br />
systime@systime.dk. •
iBI BLIOTEKET<br />
UDVIDER LÆRINGSPOTENTIALET<br />
Allerede nu har lærere og elev er på 60 skoler adgang til iBiblioteket.<br />
Mere end 60.000 elev er bookler dagligt på kryds og<br />
tværs i mere end 320 dynamiske og interaktive iBøger ® .<br />
Sine Dalsgaard<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
OGSÅ<br />
på Aarhus Katedralskole<br />
har lærere og<br />
elever fået adgang<br />
til et komplet digitalt bibliotek med<br />
mere end 320 digitale lærebøger målrettet<br />
ungdomsuddannelserne.<br />
Sine Dalsgaard Kristensen, der<br />
underviser i religion og dansk, har brugt<br />
iBøger ® i sin undervisning i mange år,<br />
men det er først inden for det seneste<br />
år, at hun har haft adgang til hele iBiblioteket.<br />
"I dansk henviser jeg ofte elev er til<br />
iBi blioteket, hvis de for eksempel skal<br />
holde oplæg om et forfatterskab eller<br />
et andet emne og har brug for<br />
uddybende materiale. Desuden<br />
er det en stor fordel i forbindelse<br />
med vejledning i tværfaglige<br />
forløb som SRP og AT og andre<br />
større skriftlige opgaver at kunne<br />
henvise elev erne til at bruge 'søg<br />
i materialer' , hvor de kan finde<br />
stof om et emne. Mange lærebøger<br />
i iBi blioteket har et tværfagligt<br />
fokus. Og nogle gange er den<br />
litteratur, man finder i iBi blioteket rigeligt,<br />
" siger Sine Dalsgaard.<br />
Byg dine egne forløb<br />
Selv søger hun ofte i andre udgivelser,<br />
end dem hun normalt underviser efter.<br />
De forskellige materialer lægger hun<br />
ind i Forløbsbyggeren, som giver eleverne<br />
en oversigt over og adgang til de<br />
materialer, tekster, videoer, quizzer og<br />
så videre, som de skal bruge til undervisningsforløbet.<br />
"iBi blioteket giver frihed til at afprøve<br />
nye lærebøger og sammensætte forløb<br />
fra mange forskellige lærebøger.<br />
Det har jeg netop gjort i et forløb til<br />
kristendom, og det fungerer fint, og så<br />
kan man lægge forløbene direkte ind i<br />
den undervisningsbeskrivelse, vi som<br />
undervisere løbende skal lave" , fortæller<br />
Sine Dalsgaard.<br />
Grundforløb og ny reform<br />
Når elev erne efter sommerferien<br />
skal i gang med det nye tremåneders<br />
grundforløb, er det på Katedralskolen<br />
i Aarhus besluttet, at samtlige elev er i<br />
for eksempel dansk skal igennem det<br />
”I dansk henviser jeg ofte<br />
elev er til iBi blioteket, hvis de for<br />
eksempel skal holde oplæg om<br />
et forfatterskab eller et andet<br />
emne og har brug for uddybende<br />
materiale.<br />
samme stof, da studieretningsklasserne<br />
først dannes efter grundforløbet.<br />
Sine Dalsgaard Kristensen mener, at<br />
iBi blioteket kan blive et velegnet redskab<br />
i forbindelse med den nye reforms<br />
grundforløb.<br />
"Her har vi et bredt udvalg af grundbøger,<br />
tekstantologier med mere, som<br />
vil være ens for alle elev er og dermed<br />
give alle elev er det samme udgangspunkt.<br />
Desuden vil elev erne fortsat<br />
have adgang til materialet efter grundforløbet"<br />
, siger Sine Dalsgaard.<br />
Understøttende undervisning<br />
Sine Dalsgaard er også læsevejleder.<br />
Hun synes, at iBibliotek ® og iBøger ® er<br />
velegnede til at differentiere undervisningen.<br />
Især, synes hun, at der er god<br />
støtte til læsesvage elev er gennem<br />
talesyntese, videoer og interaktiviteter.<br />
"I læsevejledningen henviser jeg ofte<br />
elev er med læsevanskeligheder til iBiblioteket,<br />
hvor de har talesyntesen og<br />
NemLæs-funktionen" .<br />
Fra basis til A<br />
Med adgang til et helt bibliotek af<br />
undervisningsmaterialer, der dækker<br />
alle fag og niveauer på ungdomsuddannelserne,<br />
er der<br />
altid hjælp at hente, hvis en elev<br />
trænger til et brush-up inden for<br />
et bestemt fagligt emne. I Systimes<br />
iBibliotek ® kan man søge og<br />
finde materialer, der behandler<br />
lige netop det emne, der trænger<br />
til at blive frisket op, og på<br />
lige netop det niveau, der passer<br />
eleven. For iBi blioteket indeholder<br />
undervisningsmaterialer, der dækker<br />
fra basis til A.<br />
"iBi blioteket kan på den måde løfte<br />
elev ernes læring. Undersøgelser viser<br />
for eksempel, at de skoler, der har<br />
adgang til iBi blioteket, ikke oplever, at<br />
elev ernes karaktergennemsnit falder<br />
de tre år, de går i gymnasiet" , fortæller<br />
Birte Ravn Østergaard, key account<br />
manager på Systime. •<br />
46 GYMREFORM17 | SYSTIME
INGEN SRP<br />
UDEN iBI BLIOTEKET<br />
iBi blioteket er en søgbar database af didaktiseret viden målrettet<br />
elev er på ungdomsuddannelserne. Frieda og Lucas, der går på<br />
Aarhus Katedralskole, har blandt andet brugt Systimes iBibliotek ®<br />
til at søge efter materialer, da de skrev SRP-opgaver før jul.<br />
Frieda Skov Peter og Lucas Jalles Hansen<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
DA<br />
Frieda Skov Peter og Lucas<br />
Jalles Hansen i efteråret<br />
skul le finde litteratur til deres<br />
SRP, var Systimes iBi bliotek ® deres<br />
for etrukne kilde til mat eriale, for iBiblioteket<br />
indeholder stort set alt den<br />
litteratur, som elev erne har brug for.<br />
"Vi brugte nærmest kun iBi blioteket<br />
til at søge i, fordi indholdet er målrettet<br />
os, og så kan vi være helt trygge ved<br />
resultaterne. Vi vil hellere<br />
bruge Systimes iBibliotek ®<br />
end Wikipedia og Google" ,<br />
fortæller Lucas.<br />
Til forskel fra nogle af de<br />
andre digitale læremidler,<br />
som elev erne har adgang<br />
til, er alle iBøger ® i iBi blioteket<br />
skrevet til skærm<br />
og struktureret og bygget<br />
op på samme måde. På<br />
den måde lærer elev erne<br />
hurtigt at navigere rundt i<br />
materialet.<br />
"Det er virkelig rart, at iBøgerne er<br />
bygget op på samme måde. Det gør dem<br />
nemme at overskue og finde rundt i" ,<br />
siger Lucas.<br />
Fra én bog til flere hundrede<br />
Frieda har innovation. Et fag hun synes<br />
er spændende, og som hun gerne vil<br />
gå mere i dybden med. Derfor bruger<br />
hun iBi blioteket til at bookle yderligere<br />
materialer.<br />
"Vores bog om innovation er målrette<br />
stx og derfor ikke så omfattende,<br />
som udgivelser til innovation, der er<br />
målrettet hhx. Jeg har for eksempel<br />
fundet rigtig meget stof om innovation<br />
blandt andet i udgivelser til virksomhedsøkonomi<br />
til hhx.<br />
Det er fantastisk, at vi kan søge i<br />
andre udgivelser end dem, vi bliver<br />
undervist i" , siger Frieda.<br />
Alt-i-en bog<br />
iBibliotek ® og iBøger ® er meget mere<br />
end papirbøger på skærm. iBøger ® er<br />
også videoer, interaktive illustrationer,<br />
opsamlingssider, quizzer, graftegner,<br />
lommeregner, ordforklaringer, Nem-<br />
Læs, talesyntese, native speak af<br />
kilde tekster og meget mere.<br />
"Alt det udenom teksten giver os<br />
rigtig meget. De interaktive tests, for<br />
eksempel. Det er super motiverende<br />
at være aktiv i timerne, og det er godt<br />
at kunne teste sig selv derhjemme.<br />
Det giver en tryghed at vide, at man<br />
har styr på det faglige" , siger Lucas.<br />
Show it<br />
”Fysik handler om at danne sig en intuitiv<br />
forståelse, og det kan være virkelig svært,<br />
når man læser om det. Derfor er det guld<br />
værd at kunne gå ind og se animationer af<br />
det på iBøgerne. Det så meget nemmere at<br />
forstå sammenhænge.<br />
Eline Baad-Hansen, Albert Freud Abildgaard<br />
og Anna Colding Godsk går også i<br />
3. g. på Aarhus Katedralskole.<br />
Eline og Albert, der begge har en<br />
naturvidenskabelig studieretning, er<br />
enige om, at iBøgernes interaktiviteter<br />
især kommer til deres ret i matematik<br />
og fysik.<br />
"Fysik handler om at danne sig en<br />
intuitiv forståelse, og det kan være<br />
virkelig svært, når man læser om det.<br />
Derfor er det guld værd at kunne gå<br />
ind og se animationer af det på iBøgerne.<br />
Det er så meget nemmere at<br />
forstå sammenhænge. Og<br />
når vi arbejder med statistik<br />
er det en stor støtte at<br />
kunne se det, vi læser om<br />
og lave simulationer direkte<br />
i iBogen" , fortæller de.<br />
Anna har en sproglig studieretning.<br />
Hun er ret godt<br />
tilfreds med iBøgernes ordforklaringer<br />
og tekstoplæsninger.<br />
"Når man har mange forskellige<br />
sprog, kan det nogle<br />
gange være uoverskueligt<br />
at skulle læse mange, lange tekster.<br />
Så fungerer det bare så godt, at man<br />
kan få teksterne læst op af native<br />
speakers" , siger hun og tilføjer, at de<br />
interaktive ordforklaringer er til stor<br />
hjælp, når man arbejder med begrebstunge<br />
fag. •<br />
47
DIT GR NNE FORLAG<br />
Systime er dit grønne forlag. Vi bekymrer os om klimaet, passer på miljøet og arbejder bevidst på<br />
at nedsætte CO 2<br />
-udslippet. Vores iBøger ® , for eksempel, belaster miljøet betydeligt mindre end<br />
almindelige papirbøger, og vores bogproduktion er blevet forenklet, så vi i dag kun producerer de<br />
papirbøger, vi sælger.<br />
Papirforbrug<br />
CO 2<br />
-udledning<br />
Transport<br />
Supplerende<br />
værktøjer<br />
iBog ®<br />
Ingen brug af<br />
papir.<br />
E-nøgle-adgang<br />
til iBøger ® sendes<br />
digitalt.<br />
Værktøj er<br />
integreret<br />
i iBøger ® .<br />
FØR NU<br />
Book on demand *<br />
Ingen papirspild<br />
Tryk til lager<br />
Læs mere på grøn.systime.dk<br />
Kilde: Bachelor projektet af Jan T. S. Sviggum & Poul M. Mikkelsen, september 2016.<br />
*<br />
Tallene er estimerede.
Sonnesgade 11,<br />
Aarhus<br />
”<br />
Systimes iBog ® har mange<br />
læringsmæssige fordele. Nu viser<br />
en ny undersøgelse, at iBøger ® også<br />
har store miljømæssige fordele.<br />
Af Mette Sabroe Bitsch<br />
®<br />
SYSTIMES iBOG<br />
har mange lærings mæssige for dele.<br />
Nu viser en ny undersøgelse, at iBøger<br />
® også har store miljømæssige fordele.<br />
Produktion og anvendelse af iBøger<br />
® udleder nemlig betydeligt mindre<br />
CO 2<br />
end produktion og anvendelse af<br />
papirbøger.<br />
Det koster på miljøkontoen, når<br />
man producerer papirbøger. Der skal<br />
fældes træer, produceres papir, trykkes<br />
bøger, som skal lagres. Og hele<br />
processen kræver store transportomkostninger.<br />
En iBog ® , derimod,<br />
produceres, distribueres og anvendes<br />
digitalt udelukkende ved hjælp af<br />
elektricitet, som i Danmark primært<br />
kommer fra vedvarende energikilder.<br />
Vi har fået analyseret livscyklussen<br />
for henholdsvis en konventionelt produceret<br />
papirbog og en iBog ® , og det<br />
viser sig, at papirbogen udleder mere<br />
end fem gange så meget CO 2<br />
som<br />
iBogen.<br />
Digitale bøger<br />
Det er godt nyt for Systime, hvis salg<br />
af iBøger ® er støt stigende. Systime<br />
sælger nemlig mere end fire gange så<br />
mange iBøger ® som papirbøger – til<br />
gavn og glæde for både elever og miljø.<br />
"Vi er rigtig glade for undersøgelsens<br />
konklusion, for den bekræfter,<br />
at vi også miljømæssigt er på rette vej<br />
med vores digitale udgivelser og vores<br />
digitale produktionssetup" , siger Poul<br />
Henrik Mikkelsen, Systimes direktør.<br />
Bæredygtig bogproduktion<br />
Systime producerer naturligvis stadig<br />
bøger på papir. Bogproduktionen er<br />
bare blevet helt digital og langt mere<br />
grøn end tidligere. Vi producerer nemlig<br />
kun de bøger, der rent faktisk er blevet<br />
solgt. Vi printer 'book-on-demand', og<br />
det har en positiv effekt på miljøet. Så<br />
nu er det slut med papirspild, makulering,<br />
lager og forældede bøger.<br />
Altid opdaterede<br />
Ikke alene belaster den nye produktionsform<br />
miljøet mindre, Systime er<br />
også blevet i stand til at levere bøger,<br />
der altid er opdaterede og reviderede.<br />
Det nye print-setup, 'book-on-demand'<br />
, spiller nemlig perfekt sammen<br />
med Systimes digitale databasepublicering,<br />
hvor indholdet opdateres<br />
løbende, fejl kan rettes og nye afsnit<br />
og kapitler tilføjes.<br />
Læs mere om Systimes digitale databasepublicering<br />
på side 44. •<br />
I næsten et år har Systime boet i<br />
et topmoderne hus bygget efter<br />
tidens mest energibesparende<br />
principper. Og det kan mærkes på<br />
vores grønne regnskab.<br />
Automatisk lys- og varmeregulering,<br />
genvinding af varme, energiglas<br />
og solceller på taget er nogle<br />
af de miljø- og energivenlige tiltag,<br />
der har været med til at mindske<br />
vores energiforbrug markant den<br />
seneste tid.<br />
Her er masser af dagslys, store<br />
luftige rum, behagelig temperatur<br />
og en ro, der skyldes, at her både<br />
er lyddæmpende gulv og loft. Kontrasten<br />
til de tidligere lokaler er<br />
slående, og det samme er bundlinjen<br />
på vores energiudgifter.<br />
Huset er forsynet med et automatisk<br />
vandbåret opvarmnings- og<br />
nedkølingsanlæg, som giver en<br />
optimal udnyttelse af energien og<br />
et fantastisk indeklima. Så ud over<br />
et væsentligt bedre indeklima, er<br />
vores årlige varmeregning mere<br />
end halveret fra 50.000 kroner til<br />
24.000 kroner, der dækker varme,<br />
køling og frisk luft.<br />
Sonnesgade 11 er et såkaldt lavenergi<br />
2020-hus. Det betyder, at<br />
det er energimæssigt fremtidssikret<br />
og lever op til de højeste<br />
energi- og miljømæssige krav til<br />
nybyggeri.
GYMREFORM17.DK<br />
MARTS 2017