Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nye ud<strong>for</strong>dringer og muligheder <strong>for</strong> energipolitikken<br />
Forsyningssikkerheden under pres<br />
Verdens befolkning vokser til op imod 9 mia. i <strong>2050</strong>.<br />
Mange mennesker bliver rigere og efterspørger mere<br />
og mere energi til el, varme, transport og industri. Bare<br />
i løbet af de næste 25 år <strong>for</strong>ventes verdens samlede<br />
energi<strong>for</strong>brug at vokse med ca. 34 pct. ifølge beregninger<br />
fra det Internationale <strong>Energi</strong>agentur (IEA). Udviklingen<br />
er primært drevet af efterspørgsel fra de store udviklingslande<br />
og vækstøkonomier som Kina og Indien.<br />
18.000<br />
16.000<br />
14.000<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035<br />
mio. ton olieækvivalent<br />
Kina<br />
USA<br />
EU<br />
Indien<br />
Mellemøsten<br />
Japan<br />
Int. marine bunkring<br />
Øvrige verden<br />
Figur 1.2. Udvikling i efterspørgsel efter energi frem mod<br />
2035 (fremskrivning baseret på nationale klima- og energipolitiske<br />
mål) .<br />
(World Energy Outlook © OECD/IEA, 2010)<br />
Mens behovet <strong>for</strong> energi går op, bliver der færre fossile<br />
brændsler til rådighed. Særligt oliereserverne bruges<br />
hurtigere, end der opdages nye oliefelter. Og <strong>for</strong> en del<br />
af den tilbageværende olie er indvinding <strong>for</strong>bundet med<br />
store miljømæssige ud<strong>for</strong>dringer. Det gælder f.eks. olie<br />
fra arktiske områder eller dybhavsfelter. Og det gælder<br />
olieproduktion fra naturgas og kul, tjæresand og olieskifer.<br />
For produktionen af naturgas ser situationen mindre<br />
kritisk ud – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Og<br />
<strong>for</strong> kul er der tale om så store globale <strong>for</strong>ekomster, at det<br />
i højere grad er andre faktorer, primært hensynet til det<br />
globale klima, som gør, at det er nødvendigt at begrænse<br />
anvendelsen.<br />
Parallelt med trækket på reserverne er der en stigende<br />
koncentration af verdens olie- og til dels også gasressourcer<br />
på få lande. Det betyder, at OPEC-landene<br />
kommer til at tegne sig <strong>for</strong> en stadigt voksende del af det<br />
globale udbud af olie, som det også fremgår af figur 1.3.<br />
Saudi Arabia<br />
Iraq<br />
Brazil<br />
Kazakhstan<br />
Canada<br />
Venezuela<br />
UAE<br />
Kuwait<br />
Iran<br />
Qatar<br />
Nigeria<br />
Libya<br />
Algeria<br />
0 1 2 3 4 5<br />
OPEC Ikke OPEC<br />
mio. tønder pr. dag<br />
Figur 1.3. Olieproduktionstilvækst 2009-2035 <strong>for</strong>delt på<br />
lande.<br />
(World Energy Outlook © OECD/IEA, 2010)<br />
Forsyningssikkerhed kan udtrykkes ved sandsynligheden<br />
<strong>for</strong>, at der er energitjenester til rådighed til konkurrencedygtige<br />
priser, når de efterspørges af <strong>for</strong>brugerne – uden<br />
at Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængigheds<strong>for</strong>hold<br />
til andre lande.<br />
Kilde: <strong>Energi</strong><strong>for</strong>syningssikkerhed – Redegørelse om<br />
<strong>for</strong>syningssikkerheden i Danmark, 2010<br />
Boks 1.1. Definition af energi<strong>for</strong>syningssikkerhed<br />
Den øgede koncentration af olie- og gasressourcerne på<br />
relativt få lande og få transitruter øger sårbarheden over<br />
<strong>for</strong> uheld, krig og terror. Det truer <strong>for</strong>syningssikkerhed og<br />
prisstabilitet. Og det øger producentlandenes mulighed<br />
<strong>for</strong> at udøve politisk magt og markedsmagt og dermed<br />
presse priserne op. Konsekvensen af en sådan udvikling<br />
er voksende afhængighed af de olie- og gasproducerende<br />
lande. Konsekvensen er også, at der overføres<br />
velstand fra olie- og gasimporterende lande til olie- og<br />
gaseksporterende lande. Denne overførsel af velstand<br />
mindskes alt andet lige, når <strong>for</strong>brugerlandene reducerer<br />
deres <strong>for</strong>brug og import ved i stedet at investere i effektiviseringer<br />
og vedvarende energi.<br />
Omvendt er et skifte til en energi<strong>for</strong>syning baseret på<br />
vedvarende energi heller ikke uden <strong>for</strong>syningssikkerhedsmæssige<br />
ud<strong>for</strong>dringer. F.eks. er der en teknisk ud<strong>for</strong>dring<br />
i at indpasse store mængder fluktuerende elproduktion<br />
fra vindkraft. Og <strong>for</strong> biomasse og biobrændsler kan der<br />
også opstå et pres på de tilgængelige ressourcer i ind-<br />
og udland. Alt tyder dog på, at det er <strong>for</strong>syningssikkerhedsmæssige<br />
ud<strong>for</strong>dringer, som Danmark kan håndtere,<br />
men som <strong>for</strong>udsætter <strong>for</strong>tsat integration, udbygning og<br />
liberalisering af det europæiske marked <strong>for</strong> energi.<br />
På baggrund af IPCCs anbefalinger har<br />
EU tilsluttet sig et mål om at reducere<br />
udledningerne med 80-95 pct. i <strong>2050</strong>.<br />
12 <strong><strong>Energi</strong>strategi</strong> <strong>2050</strong> – fra kul, olie og gas til grøn energi <strong><strong>Energi</strong>strategi</strong> <strong>2050</strong> – fra kul, olie og gas til grøn energi 13