Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Energistrategi 2050 - Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En fleksibel strategi<br />
Kernekraft – stadig mange <strong>for</strong>hold som taler imod<br />
Folketinget besluttede i 1985, at kernekraft ikke indgår i<br />
dansk energiplanlægning. Der er <strong>for</strong>tsat <strong>for</strong>hold, som taler<br />
imod dansk kernekraft. Det vil være vanskeligt at finde<br />
placeringer til kernekraftværker i Danmark, og der er et<br />
begrænset dansk vækstpotentiale i teknologien, <strong>for</strong>di<br />
teknologien må købes i udlandet. Endelig er der <strong>for</strong>tsat<br />
ud<strong>for</strong>dringer med hensyn til sikkerhed og deponering af<br />
radioaktivt affald.<br />
Der er meget <strong>for</strong>skellige erfaringer med økonomien i kernekraft.<br />
Der er i mange tilfælde tale om helt eller delvist<br />
statsejede installationer, og der ydes en række <strong>for</strong>skellige<br />
direkte eller indirekte tilskud til kernekraft. Teoretiske<br />
sammenligninger mellem økonomien i kernekraft og<br />
andre produktions<strong>for</strong>mer peger på, at kernekraft giver<br />
relativt billig el. I praksis er der dog mange eksempler på<br />
betydelige budgetoverskridelser <strong>for</strong> kernekraftværker.<br />
Baseret på oplysninger fra det kommende finske kernekraftværk<br />
Olkiluoto-3, der er ramt af store <strong>for</strong>sinkelser<br />
og budgetoverskridelser, er investeringen pr. enhed<br />
elkapacitet omkring 3,5 gange så stor som ved kulkraft,<br />
omkring 8 gange gaskraft og 2-3 gange vindkraft. De<br />
høje investeringsomkostninger <strong>for</strong> kernekraftværker<br />
skal søges tjent hjem over driften, hvilket er muligt, hvis<br />
Boks 2.1 Kernekraft<br />
værkerne får lang drifttid. Under betydelig usikkerhed er<br />
vurderingen vedrørende danske <strong>for</strong>hold, at kernekraft og<br />
havvindkraft koster tilnærmelsesvist det samme, idet det<br />
bemærkes, at økonomien i kernekraftværker er særligt<br />
rentefølsom.<br />
Der vil være systemmæssige ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong>bundet med<br />
at indpasse kernekraft i Danmark i et el-system, der er<br />
domineret af fluktuerende vindkraft og varmebunden elproduktion.<br />
Dertil kommer det <strong>for</strong>hold, at der i Danmark<br />
er relativt store døgnvariationer i el<strong>for</strong>bruget (i <strong>for</strong>hold til<br />
lande med større andel energiintensiv industri og mere<br />
elvarme som f.eks. Finland og Sverige). Kernekraftværker<br />
skal helst af økonomiske og tekniske årsager køre<br />
konstant på fuld last, og er der<strong>for</strong> ikke så velegnede til at<br />
op- og nedregulere, f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med varierende<br />
vindkraftproduktion.<br />
Selvom flere <strong>for</strong>hold taler imod at basere dansk elproduktion<br />
på kernekraft, vil Danmark under alle omstændigheder<br />
<strong>for</strong>tsætte med at udveksle el med udlandet<br />
– og dermed også importere el fra de lande, hvor<br />
kernekraft også fremover vil udgøre en betydelig andel af<br />
elproduktionen.<br />
Observerede klimaændringer<br />
I Danmark er middeltemperaturen steget 1,5 o C og nedbøren øget 15 pct. siden systematiske landsdækkende målinger<br />
startede i 1873. Det danske vindklima har også ændret sig i perioden. Der er observeret flere kraftige storme<br />
og orkaner. Fremadrettet kan der <strong>for</strong>ventes endnu større klimatiske ændringer – med potentielle konsekvenser <strong>for</strong><br />
energisystemet.<br />
<strong>Energi</strong>behovet<br />
Frem mod <strong>2050</strong> <strong>for</strong>ventes vintrene at blive varmere og fyringssæsonen tilsvarende kortere. Der<strong>for</strong> kan behovet <strong>for</strong><br />
rumopvarmning evt. blive lidt mindre. Behovet <strong>for</strong> sommerkøling <strong>for</strong>ventes til gengæld at stige i takt med længere<br />
hedebølger – primært i kontorer, <strong>for</strong>retninger mv. I nye boliger vil de nye bygningsnormer begrænse brugen af køling,<br />
men der kan i eksisterende boliger komme en øget efterspørgsel efter køleanlæg.<br />
<strong>Energi</strong>produktionen<br />
Frem mod <strong>2050</strong> er der chance <strong>for</strong> en længere vækstsæson. Sammen med højere temperaturer og mere nedbør i<br />
sommerhalvåret vil det kunne føre til en øget biomasseproduktion i såvel landbrug som skovbrug. I takt med vådere<br />
og mildere vintre vil der også være gode muligheder <strong>for</strong> stigende energiproduktion fra vandkraft i Norge og Sverige.<br />
Dertil kommer en <strong>for</strong>ventet beskeden stigning i vindenergipotentialet.<br />
Ekstremer<br />
Frem mod <strong>2050</strong> kan flere og kraftigere orkaner medføre <strong>for</strong>styrrelser på elnet og infrastruktur, dels medføre at vindmøller<br />
kortvarigt slår fra. Det er dog vurderingen, at disse effekter kun vil få marginal betydning <strong>for</strong> sikkerheden og<br />
stabiliteten af elsystemet. Derimod kan flere og kraftigere orkaner i sammenhæng med øget nedbør medføre øget<br />
sandsynlighed <strong>for</strong> massive stormfald, hvilket kan påvirke de internationale markeder <strong>for</strong> flis og træpiller.<br />
Konsekvenser<br />
Samlet set er konklusionen, at fremtidens <strong>for</strong>ventede mildere vintre vil få beskedne, men <strong>for</strong>trinsvis positive effekter<br />
på det danske energisystem og mulighederne <strong>for</strong> at omstille til uafhængighed af fossile brændsler, om end der er stor<br />
usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter køling.<br />
Med strategien <strong>for</strong> uafhængighed af fossile brændsler <strong>for</strong>eslås en række nye energipolitiske initiativer, som vurderes<br />
robuste over <strong>for</strong> fremtidens klimaændringer. Dertil kommer den løbende overvågning og evaluering af klima- og energipolitikken,<br />
som også må tage højde <strong>for</strong> faktiske klimaændringer.<br />
Boks 2.2 Potentielle ændringer af dansk klima og mulig<br />
påvirkning af energisystemet<br />
20 <strong><strong>Energi</strong>strategi</strong> <strong>2050</strong> – fra kul, olie og gas til grøn energi <strong><strong>Energi</strong>strategi</strong> <strong><strong>Energi</strong>strategi</strong> <strong>2050</strong> – fra <strong>2050</strong> kul, – olie farvel og gas til kul, til grøn olie og energi gas 21