AFGHANISTAN B LIVET BAG KRIGEN - UNESCO Samlingerne

Moesgård Museum • Unesco Samlingerne – Afghanistan B 

AFGHANISTAN B 

LIVET BAG KRIGEN 

Klaus Ferdinand & Asta Olesen 

1966 (1975, 1980) 

Ny indsamling og revision ved Kristian Dall 1998-2000 

Revideret af UNESCO Samlingerne 2012 

Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle nyheder på: 

www.moesmus.dk/unesco 

seneste opdatering 22. oktober 2012 

Til læreren ........................................................................................................................................................ 2 

Generel introduktion til Afghanistan ......................................................................................................... 8 

Geografi ......................................................................................................................................................... 8 

Etniske grupper ............................................................................................................................................. 9 

Baggrunden for situationen i Afghanistan omkring år 2000 ................................................................. 12 

Afghanistan i en regional sammenhæng ................................................................................................ 15 

Forholdet mellem land og by .................................................................................................................... 17 

Kultur ............................................................................................................................................................ 19 

Afghansk tidslinje ........................................................................................................................................ 22 

Interview med Mohammed Younus ......................................................................................................... 26 

Børns dagligdag ........................................................................................................................................... 28 

11-årig dreng i Deh Hamza ....................................................................................................................... 28 

11-årig pige i Deh Hamza ......................................................................................................................... 30 

Introduktion til det afghanske køkken .................................................................................................... 32 

Rollespil .......................................................................................................................................................... 37 

Hilsener ........................................................................................................................................................ 37 

Måltidet......................................................................................................................................................... 37 

Genstandsliste .............................................................................................................................................. 40 

Tekster til store fotostater ......................................................................................................................... 70 

Tekster til billedserier ................................................................................................................................. 71 

Generel serie om Afghanistan .................................................................................................................. 71 

Landsbybilleder, vinter ............................................................................................................................... 75 

Flygtningeliv i Pakistan .............................................................................................................................. 77 

Side 1 af 83

Til læreren 


Samlingens historie og udvikling 

Afghanistan-samlingen er en af de første UNESCO Samlinger, der blev etableret. 

Samlingen er oprindeligt fra 1966 og blev skabt på baggrund af etnograf Klaus 

Ferdinands mangeårige arbejde i og med Afghanistan. Klaus Ferdinand var første 

gang på feltarbejde i Afghanistan 1953-55. I 1957 blev Ferdinand den første leder af 

De Etnografiske Samlinger på det daværende Aarhus Museum, og i 1963 stiftede 

han ligeledes universitetsfaget Etnografi på Aarhus Universitet. 

Under Klaus Ferdinands mangeårige ledelse blev samlingen opdateret flere gange 

på baggrund af nye feltarbejder i Afghanistan, hvor etnograf og medindsamler Asta 

Olesen deltog sammen med andre etnografistuderende og senere Afghanistaneksperter 

som Gorm Pedersen, Birthe Frederiksen og Inger Boesen. 

I 1998 blev Afghanistan-samlingen suppleret med nye indkøb og fotografier fra både 

Afghanistan og flygtningelejrene i den pakistanske grænseby Peshawar, hvor mange 

afghanske flygtninge bor. Dette arbejde blev varetaget af etnograf Kristian Dall og 

fotograf Hans Christian Jacobsen med glimrende assistance af den lokale 

medhjælper, Naimullah. 

I 2011 og 2012 har UNESCO Samlingerne foretaget en gennemgribende revidering 

af samlingen. Dette er ikke sket på baggrund af nyt feltarbejde, men for at gøre 

samlingen mere overskuelig. Samlingen er blevet reduceret til fem kasser. En del 

genstande er taget ud, primært dubletter og slidte genstande, og samlingens helhed 

og tematiske sammenhænge er bibeholdt. Samtidig er en del ældre litteratur taget 

ud, mens enkelte nyere bøger og hæfter er vedlagt samlingen, så brugerne kan få en 

opdateret introduktion til Afghanistan. Selve samlingsteksten, som er skrevet af 

Kristian Dall i år 2000, er bibeholdt. I lånermappen er desuden vedlagt ældre artikler 

af Asta Olesen, Gorm Pedersen mfl., som er skrevet i forbindelse med samlingen. En 

del af materialet i lånermappen er opdateret af UNESCO Samlingernes 

studentermedhjælp Samir Yaqoubi, der kom til Danmark fra Afghanistan i 2008. 

I forbindelse med denne revidering er samlingen omdøbt fra ’Dagligliv’ til ’Livet bag 

krigen’. 

Side 2 af 83 - Til læreren


Livet bag krigen 

Samlingen giver i sin helhed en god baggrund til kulturelle forhold og 

samfundsmæssig udvikling i Afghanistan fra 1960’erne og frem. Afghanistan har 

været plaget af uro og krig i mange årtier. Før den NATO-ledede invasion i 

Afghanistan var der borgerkrigen i 1990’erne, hvor Taliban-bevægelsen opstod, og 

før det Sovjetunionens invasion og krigen 1979-1988. Denne krig kom som følge af 

interne stridigheder mellem forskellige grupperinger, især islamiske over for 

kommunistiske, i Afghanistan i 1960’erne og 1970’erne. For at belyse denne historie 

har vi i 2012 valgt at beholde noget af den ældre litteratur (fx bogen Mellem Mekka 

og Moskva fra 1980) og samtidig supplere med nyt (fx bogen Afghanistan og 

Taleban fra 2010). Disse bøger kan give læreren baggrund til Afghanistans nyere 

historie og kan efter skøn også bruges af ældre skoleelever. 

Udover bogen Afghanistan og Taleban, som er skrevet af den verdenskendte 

norske etnograf Fredrik Barth på baggrund af hans livslange forskning i Afghanistan, 

og som blandt andet bliver givet til norske soldater som forberedelse på at blive 

udsendt til Afghanistan, har vi vedlagt to nye hæfter: Dels et hæfte i serien Lande i 

Lommeformat, der giver en nyere og kortere generel introduktion til Afghanistan, og 

dels magasinet Zapp med et særnummer om Afghanistan. Nummeret er lavet af 

Mellemfolkeligt Samvirke i 2010 som et undervisningstilbud om Afghanistan beregnet 

til 7.-10. klasse. Nummeret kan i øvrigt bestilles i klassesæt på: 

http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse/. 

Materiale: 

Samlingen indeholder: 

216 genstande fordelt på 5 kasser. 

3 diasserier - med i alt 195 lysbilleder. 

22 små og store fotostater. 

1 lånermappe med tekster til samlingen, cd’er med billeder, musik og højtlæsning 

samt 1 DVD-film (bøger og hæfter ligger blandt genstandene) 


Samlingens idé 

Kristian Dall og Klaus Ferdinand (2000) 


Samlingen forsøger at formidle den kulturelle og religiøse virkelighed, som 

mennesker i Afghanistan må forholde sig til. 

Men samtidig har vi naturligvis ambitioner om, at eleverne gennem arbejdet med 

samlingen kan identificere sig med de levede liv, der aldrig kan reduceres til at være 

produkter af traditioner og religion. 

Videnssystemerne anviser blot normer og adfærd, som mennesker må forholde 

deres oplevelse af virkeligheden til. 

Hovedvægten i samlingen er derfor lagt på beskrivelsen af dagligdagen, som man 

kan møde den i Afghanistan. 

Da materialet spænder over alt fra ganske almindelige hverdagsting til tekstmateriale 

om abstrakte politiske og religiøse forhold, håber vi at samlingen vil kunne anvendes 

på mange forskellige klassetrin. Det synes derfor også oplagt, at samlingen kan 

anvendes til tværfaglige emneområder. 

Didaktiske overvejelser: 

Arbejdet med en UNESCO-samling kræver, at læreren/lærerne aktivt er med til at 

fortolke undervisningsmaterialet og bestemme den vinkel, man vil lægge i sin 

undervisning. 

Det følgende er derfor blot overvejelser, som vi fra UNESCO Samlingerne har gjort 

om, hvordan materialet eventuelt kan anvendes. 

Genstande: 

Samlingen åbner mulighed for, at man kan diskutere de forskellige genstande hver 

for sig ud fra genstandslisten. 

Med baggrund i genstandslisten kan man fx forsøge at kategorisere genstandene i 

forhold til forskellige modsætningspar (mænd/kvinder - voksne/børn - religiøse/ikkereligiøse) 

eller i forhold til deres funktion (skole/leg/hjemmet etc.). 

Man kunne også bede eleverne vælge hver deres genstand og derefter fortælle om 

den (materiale, anvendelse, alder - hvordan de oplever den). 

I samlingen er der endvidere vedlagt oplæg til rollespil, der tager udgangspunkt i 

brug af genstandende (vil man forsøge at udvikle sit eget rollespil kan man hente 

inspiration til scenografien i lysbillederne og fotostaterne). 

Endelig er der også mulighed for at anvende tingene til at bygge en bazar. 

Man kunne inspirere eleverne med lysbillederne, og derefter give dem til opgave at 

stille genstandene op som i en bazar. Salget i bazaren er kendetegnet ved, at 

butikkerne er meget specialiserede i at sælge bestemte produkter (fodtøj, 

skoleartikler, husholdningsartikler, legetøj etc.). 



Diasserierne: 

Der indgår tre diasserier i samlingen. 

Serien Flygtningeliv er lavet, så den kan vises uden for mange kommentarer. 

Serien viser mange mennesker, og vil derfor måske lettere fængsle yngre elever. 

Vinter i en afghansk landsby er også forholdsvis let tilgængelig. 

Den generelle serie om Afghanistan er derimod noget tungere, og egner sig 

måske derfor bedre til ældre klasser. 

Samlingens billedmateriale kan fx lægge op til, at eleverne skriver et lille essay om et 

billede, de har set i samlingen (fotostat, et fotografi i artikelsamlingen eller et 

lysbillede). 

Film: 

Der er vedlagt en dvd med en film i samlingen. Filmen Mændene i Deh Hamza er 

lavet af Kristian Dall i forbindelse med indsamlingen i 1998. Filmen er meget 

informationsmættet og givetvis bedst egnet til de ældre klasser. 

Siden 2000 er der blevet lavet en række danske film og dokumentarer om 

Afghanistan, ikke mindst om den danske deltagelse i krigen. Blandt disse er 

Armadillo (Janus Metz, 2010) og Den Hemmelige Krig (Christoffer Guldbrandsen, 

2006) de mest kendte. Begge film egner sig også bedst til de ældre klasser og som 

oplæg til diskussion om krigen i Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Begge 

film kan streames fra filmstriben.dk, og til ’Den Hemmelige Krig’ kan også hentes 

undervisningsmateriale på samme side. 

På filmstriben.dk kan man også finde filmen Afghan Muscles der er lavet af etnograf 

og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard i 2006. Den prisvindende dokumentar 

handler om en gruppe unge mænd, der er bodybuildere. Bodybuilding er den mest 

populære sport i nutidens Afghanistan og filmen viser et billede af landet og unges 

vilkår som er mere nuanceret end krig alene. 

Samlingens tematikker 

Samlingens genstande, billedserier, film og tekstmateriale giver mulighed for at 

arbejde med en lang række forskellige tematikker, fx: 

� Krigen i Afghanistan (politiske, historiske og regionale forhold). 

� Fremstillinger af krigen i Afghanistan 

� Historie. Undersøg for eksempel hvad en 'mujahedin' og 'taleban' er for noget - 

og hvilken rolle har de spillet i landets historie. Eller find svar på hvorfor 

Sovjetunionen invaderede Afghanistan? Og hvorfor USA og den vestlige 



koalition invaderede landet i 2001? - Hvem er Ahmed Shah Massoud? - 

Mullah Omar? – Hamid Karzai? Hvornår blev Afghanistan et muslimsk land? - 

Beskriv situationen i Afghanistan nu – etc.. 

� Opiumsproduktion i Afghanistan. 

� Kønsroller i Afghanistan. 

� Afghansk stammetradition (hvad betyder fx 'pashtu', 'pashtunwali' og 'purdah') 

� Islam i Afghanistan (højtider, daglig praksis, profeten Mohammed) 

� Børn i Afghanistan (arbejde/lege – se tekst og lege i lånermappen) 

� Afghanske eventyr og digte – og sammenlign med vores 

� Lav afghansk mad (se opskrifter nedenfor) 

� Lav rollespil - Prøv at lade nogle elever klæde sig ud i tøj fra samlingen og lad 

dem udvælge et par relevante genstande som rekvisitter og lad dem læse 

rollespillet. Efterfølgende kan de opføre rollespillet som et lille teaterstykke for 

klassen. 

� Beklædning (hvad siger tøjet om den person, der bærer det) 

� Flygtninge 

En del af denne opgave kunne bestå i selv at opsøge mere information på internettet 

og på biblioteker. 

Efter at have arbejdet med emnet et par dage kunne grupperne fremlægge deres 

resultater - gerne ved at inddrage de genstande, de synes, der relaterer sig til emnet. 

Et stykke henne i arbejdet med samlingen kunne man endvidere anspore eleverne til 

at begynde at sammenligne deres nye viden om Afghanistan med erfaringer fra en 

dansk dagligdag. Man kunne diskutere: 

� Hvordan vi forholder os til religion og tradition i Danmark? 

� Hvad bestemmer vores opfattelse af rigtigt og forkert? 

� Kønsroller i henholdsvis Afghanistan og Danmark. 

En god måde at nuancere diskussionerne kunne være at bede eleverne om at 

nævne fem gode ting og fem dårlige ting ved måden, man gør tingene på - både i 

Afghanistan og Danmark. 

Eksempel - Afghanistan: 

Man har en fast placering i verden i kraft af sin familie og gennem sin tro. Til gengæld 

er individet pålagt mange restriktioner - især kvinderne, der kan risikere at skulle leve 

sammen med en ondskabsfuld mand og/eller svigermor! 

Ingen ensomhed, (næsten) ingen forurening, mange miner og ikke mange skoler. 



I samlingen er der endvidere vedlagt en tekst om det afghanske køkken. I teksten er 

der skrevet tre opskrifter på afghansk mad. Derudover er vedlagt en engelsk bog 

med flere afghanske madopskrifter. Ud fra disse opskrifter er det muligt at afprøve 

det afghanske køkken. 

________ 

Internetsider om Afghanistan: 

(opdateret 2012) 

1. http://www.afghan-web.com/ 

En side om afghansk kultur. 

2. http://afghansite.net – en side som forsøger at skabe et netværk for afghanere 

over hele verden, og hvor man foruden at læse om Afghanistan kan streame tv og 

musik samt se billeder af afghanere og fra Afghanistan uploaded af brugerne. 

3. http://dkiafghanistan.um.dk/ 

en side om det danske engagement i Afghanistan siden 2001, som også rummer 

landefakta, tidslinie, introduktion til Afghanistan og undervisningsmateriale – 

blandt andet magasinet Zapp, som i 2010 udgav et særnummer om Afghanistan. 

Nummeret kan bestilles i gratis klasesæt på siden, hvor en pdf-version også kan 

downloades (vedlagt i samlingen, se AFG. B 347). 

___________ 

Efter arbejdet med samlingen: 

Vi opfordrer brugerne til at skrive kommentarer om og forslag til brugen af samlingen 

på UNESCO Samlingernes webportal. Et link til portalen kan findes på 

www.moesmus.dk/unesco. På den måde kan brugerne inspirere hinanden, og vi kan 

fortsat udvikle idéen med samlingerne. 

God fornøjelse! 


Generel introduktion til Afghanistan 

Kristian Dall (2000) 


(se http://dkiafghanistan.um.dk/ for opdaterede landefakta, samt ’lande i 

lommeformat’ (AFG.B 345) for en nyere introduktion) 

Geografi 

Afghanistan ligger i det område vi kalder Centralasien. I dag er Afghanistan omgivet 

af staterne: Iran, Pakistan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kina. 

Afghanistan er et bjergrigt land og har ingen kyststrækninger. 

Afghanistan er med et areal på 650.000 km 2 ca. 15 gange større end Danmark. 

Det anslås, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i Afghanistan. 

Langt hovedparten af befolkningen bor på landet. I de største byer bor der omkring 3- 

4 millioner mennesker. 

En lille del af befolkningen i Afghanistan lever som nomader – vel omkring 1-1½ 

million mennesker. I takt med årstidernes skiften vandrer de langs de samme ruter år 

efter år, for derved hele tiden at kunne finde græsning til deres husdyr. 

Det anslås, at 85 % af befolkningen er analfabeter. Blandt kvinder er analfabetismen 

på over 95 %. 

Den gennemsnitlige levetid er på omkring 45 år. Afghanistan er et af de eneste 

lande i verden, hvor kvinder dør tidligere end mænd. Den meget lave gennemsnitlige 

levetid hænger sammen med, at hvert 5. spædbarn dør inden toårs-alderen – det 

svarer til 200 ud af 1000 nyfødte. I Danmark dør der til sammenligning 3-4 spædbørn 

ud af hver 1000 fødte. 

Store byer: 

De største byer i Afghanistan er: Kabul er hovedstad; Kandahar i syd, Herat i vest, 

Mazar-i-Sharif i nord-vest, og Jalalabad i øst. 

Klima: 

Afganistan har tempereret fastlandsklima de fleste steder. Desuden er klimaet 

præget af de store højdeforskelle. 

Det betyder at der kan være meget store forskelle på vejret forskellige steder i landet. 

De varmeste egne er dalområderne i øst, der grænser op til Pakistan, mens de 

koldeste områder naturligvis findes i det centrale bjergmassiv. 

Kabul er beliggende på en højslette i 1800 meters højde. Således ligger byen på 

vejen fra dalområderne i øst mod bjergene i det centrale Afghanistan. 

Side 8 af 83 – generel tekst


Landets beliggenhed har også stor betydning for nedbøren. Afghanistan påvirkes af 

den indiske monsun, og størstedelen af nedbøren falder om foråret. Da smeltevandet 

fra bjergene endvidere når lavlandsområderne om foråret, er det ofte en våd årstid 

med stor betydning for agerbruget. 

Landbrug: 

Selvom 85 % af befolkningen lever af landbrug, er det kun 10 % af landet, der kan 

opdyrkes. Hovedparten af landbrugsjorden dyrkes som tørlandbrug. Her kan man 

kun dyrke én afgrøde om året. Oftest hvede eller byg. 

Det kunstvandede landbrug foregår ved, at man enten afleder vand fra floderne 

direkte til sine marker, eller ved at man finder højtbeliggende grundvand i 

bjergsiderne og derefter fører vandet ned til landbrugsjorden gennem underjordiske 

vandkanaler, de såkaldte 'karezer' (se tegning af princippet i karezerne i appendiks 

A) 

På de kunstvandede marker kan der høstes en eller to afgrøder om året. 

De hyppigste afgrøder er: Hvede, ris, majs, bomuld, sukkerrør, sukkerroer, frugt, 

citrusfrugter, druer, mandler, melon, bananer og nødder. 

Naturligvis er udbudet af afgrøder afhængigt af det lokale klima. 

Foruden de her nævnte afgrøder bliver der også dyrket mange valmuer. Valmuen 

bruges til fremstilling af opium, der forarbejdes til heroin. Man regner med, at 

Afghanistan producerer omkring 2/3 af den råopium, der ender som heroin i Europa. 

Husdyr: 

De vigtigste husdyr i Afghanistan er: Geder, får, kvæg, kameler, æsler og - i de 

nordlige områder - heste. Derudover har man vagthunde og jagthunde – de såkaldte 

afghanske mynder. 

Desuden er det ikke unormalt at holde fugle i bur. Fuglene værdsættes – som 

herhjemme – for deres kvidder og sang. 

Etniske grupper 

Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske 

tilhørsforhold betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en 

lang række praksisser. Alligevel kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene 

er afgørende for folks selvforståelse. 

Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste 

hundrede års politiske udvikling, bevirket at alle afghanere føler et stærkt 

tilhørsforhold til deres fædreland. 



Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske 

grupper i Afghanistan. 

For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at 

deres traditionelle tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser 

og ind i nabostaterne. Eksempelvis bor der uzbekere både i Afghanistan og i 

Uzbekistan, pashtunere findes bade i Afghanistan og Pakistan og en gruppe som 

baluch findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran (et kort over de etniske gruppers 

geografiske placering i Afghanistan kan ses i lånermappen). 

Pashtunere: 

Denne gruppe består af ca. 10 millioner mennesker, og er således den største 

enkeltgruppe i Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder 

vi også den største gruppe af nomader. 

Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper 

(afstamningsgrupper). Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor 

pashtunerne traditionelt har været den dominerende gruppe. Kongedynastierne har 

alle været pashtunere. 

Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden 

1940'erne har de i stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den 

økonomiske og administrative sektor. 

Taliban-militsener næsten udelukkende en pashtunsk milits (om pashtunsk levevis – 

se afsnittet 'Pashtunwali' nedenfor). 

Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer. 

Tadjikker 

Tadjikkerne er en rent bofast befolkningsgruppe på 5-6 millioner mennesker. De er 

fremherskende i byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning 

til pashtunerne har de ingen stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en 

lettere tilpasning af fremmede. 

Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration. 

Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunnimuslimer, 

mens andre tadjikker bekender sig til shia-islam. 

Hazara 

Denne befolkningsgruppe på ca. 2 millioner er den eneste større gruppe, der er shiamuslimer 

(mens hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor 

området Hazarajat i Afghanistans centrale højland. De er traditionelt bofaste agerbrugere 

og har tillige ofte en dyreavl baseret på 'sæterdrift'. Jordmangel i det 

bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende grad er er flyttet 

til Kabul. 



Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt 

erobret og underlagt den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig 

krig' mod hazara'erne på grund af deres forskellige opfattelse af islam. Dette 

medførte bl.a. at de efter nederlaget udgjorde den mest ringeagtede gruppe i 

Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de andre 

større byer. 

Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994, har hazaraerne til 

stadighed stået i opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om, 

at Talebans leder, den enøjede mullah Omar, skulle have betegnet hazaraerne som 

hedninge. Dette muliggør, at kampen mod hazaraerne igen kan begrundes som en 

hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en spændt atmosfære 

mellem hazaraer og Taleban. 

Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer. 

Uzbekere 

Uzbekerne udgør ca. 1 million mennesker. De har en nomadisk baggrund, men er i 

dag overvejende bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med 

den politiske og økonomiske interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske 

handels- og magtcentre Bokhara og Samarkand. 

Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede, at en del uzbeker 

(og turkmener) i 1920'erne flygtede til Afghanistan. 

Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbeker er sunni-muslimer. 

Turkmenerne 

Turkmenerne i Afghanistan udgør ca. 500.000. De er nomader, halvnomader og 

bofaste i forskellige grader. Ligesom uzbekerne var også turkmenerne tidligere 

orienteret mod de gamle centre i nord, og de havde ikke meget at gøre med folk på 

den sydlige side af Hindu Kush-bjergene. 

Det er blandt uzbekerne (og specielt turkmenerne), man knytter de kendte røde 

afghanske tæpper til. Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden 

turkmenske stammenavne. 

Turkmenere taler turkmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunnimuslimer. 

Baluch 

Der er måske op mod 150.000 baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige 

og vestlige Afghanistan samt i de sydlige lavlandsområder, der grænser op til 

provinsen Baluchistan i Pakistan. 

Som blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste baluch. 

Baluch taler baluchi, der er et iransk sprog, og er sunni-muslimer. 



Nuristanere 

Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af 

agerbrug og kvægavl. De udgør ca. 100.000, men er underopdelt i en række mindre 

grupper med betydelige sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine 

steder ikke forstår sproget, der tales i nabodalen. 

Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskere, og man har 

endnu ikke nogen sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle 

være efterkommere efter Alexander den Stores hær. 

Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige 

århundrede - og først på dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til Islam. 

Andre etniske grupper 

Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud 

over landet. Blandt disse er: 

Kirghizere, aimaqere, arabere, hinduer, sikher, qizelbash. 

Den sidste jøde skulle ifølge avisartikler have forladt Afghanistan i 1999. 

Baggrunden for situationen i Afghanistan omkring år 2000 

Der har været krig i Afghanistan siden 1979. 

I løbet af halvfjerdserne oplevede man en stigende utilfredshed blandt den afghanske 

befolkning. En fejlslagen høst og hungersnød var blandt årsagerne. 

Blandt de intellektuelle i universitetsmiljøet i Kabul var man i øvrigt bekymret over 

mangel på udvikling af den offentlige administration. En begyndende arbejdsløshed 

blandt de universitetsuddannede medvirkede til, at man i stigende grad lod sig 

inspirere af marxistiske og maoistiske idéer. 

I april 1978 blev præsident Daoud styrtet ved et kommunistisk kup støttet af 

venstreorienterede officerer i hæren. 

Den nye kommunistiske regering havde blandt andet som sit projekt at omfordele 

jorden, så de mange fattige bønder kunne få mere jord. Jordreformerne var imidlertid 

i opposition til den islamiske arvelovgivning, der godt kan legitimere forskelle i 

omfanget af besiddelser. 

Konsekvensen blev, at religiøse ledere og stammeledere forenede sig mod 

regeringen. 

De mange jordløse bakkede naturligvis op om oprøret, der jo kunne legitimeres ved 

både islam og tradition. 

Efterhånden som oprørerne truede med at overvinde regeringsstyrkerne, blev de 

interne problemer mellem de to fraktioner i kommunistpartiet større. 



På trods af den kommunistiske ideologis fokus på alle menneskers ligeværd blev 

partiet delt i forhold til etnisk tilhørsforhold snarere end i forhold til politiske 

meningsforskelle. 

For at undgå, at det kommunistiske Afghanistan skulle kollapse, invaderede 

Sovjetunionen i 1979 landet. 

Nu fulgte 10 års sovjetinvasion og en ekstremt grusom krig. 

Sovjettropperne og de afghanske kommunister havde kontrollen med de større byer, 

mens oprørerne havde kontrollen med landområderne. 

Oprørerne ville ofte angribe kommunisterne om natten i små overraskelsesangreb. 

Regeringstropperne hævnede sig ved at minere oprørsstierne i bjergene, forgifte 

vandkanaler og kaste - miner forklædt som kuglepenne - ud over landsbyerne. 

I løbet af krigen flygtede omkring 4-5 millioner afghanere til udlandet; de fleste til 

nabolandene Iran og Pakistan. 

Yderligere 1-2 millioner afghanere flygtede til andre områder af landet. 

De mest uddannede afghanere flygtede til USA, Canada, Tyskland og Australien. I 

disse vestlige lande stod dørene altid åbne for læger, tandlæger, ingeniører og 

universitetslektorer. 

Mange uddannede kommunistiske afghanere flygtede dog også til Sovjetunionen, 

hvor de blev betragtet som kommunistiske kammerater. 

Man regner med at op mod 1½ million mennesker døde på grund af krigen. 

De sovjetiske soldater levede ofte under forfærdelige vilkår – mange solgte deres 

udrustning for at kunne købe lidt mad. De fleste hadede at udkæmpe denne krig mod 

en befolkning, de ikke kendte. Der døde omkring 15.000 sovjetiske soldater i 

Afghanistan. 

Oprørshæren var styret fra Pakistan, hvor en lang række kommandanter oprettede 

politiske partier, som så hvervede soldater i flygtningelejrene i grænseområderne. 

Overordnet blev modstandskampen koordineret af den pakistanske 

efterretningstjeneste ISI og CIA. 

I midten af firserne besluttede CIA så at sende stinger-missiler til oprørsgrupperne - 

de såkaldte mujahediner – hellige krigere. 

De varmesøgende missiler viste sig at være særdeles velegnede til at bekæmpe de 

sovjetiske kamphelikoptere, der indtil da havde kunnet terrorisere oprørsgrupperne 

fra luften. Og missilerne blev et vendepunkt i krigen. 

Krigen kostede Sovjetunionen enorme ressourcer, og i forbindelse med perestrojka 

og glasnost besluttede Gorbatjov at trække Sovjetunionen ud af Afghanistan i 1989. 

I Afghanistan fortsatte krigen mellem den svækkede kommunistregering og 

oprørsgrupperne, der begyndte at bekæmpe hinanden indbyrdes i forventning om, at 

netop deres oprørsparti ville kunne vinde regeringen, når kommunisterne endelig ville 

falde i Kabul. 



På grund af disse indbyrdes stridigheder, og en formindsket støtte fra USA og Saudi- 

Arabien, kunne kommunisterne holde stand i Kabul fra 89-92. Herefter tilfaldt 

hovedstaden så endelig oprørerne, der straks begyndte at bekrige hinanden i 

forskellige skiftende konstellationer. 

Et gennemgående mønster var dog, at hovedfjenderne var tadjikkernes gruppe 

under ledelse af kommandanten Massoud og en pashtungruppering under ledelse af 

Hekmatyar. 

Hazaraerne og uzbekerne skiftede ofte side i denne borgerkrig, som primært 

udkæmpedes omkring Kabul. 

Resultatet var, at hovedstaden - et af de eneste områder i landet, der havde klaret 

sig uskadt gennem sovjetinvasionen - blev ødelagt. 

I resten af landet udbredte der sig en generel lovløshed. Lokale kommandører 

terroriserede befolkningen med voldsomme afgifter på handel, med røverier og 

kidnapninger. 

Travlt optaget af krigen omkring Kabul kunne de overordnede hærledere ikke stille 

noget op overfor deres underordnede kommandanter. 

Som et resultat af denne lovløshed blev en ny milits med navnet Taleban oprettet. 

Taleban er arabisk og betyder religiøse studenter. Med et fundament af unge mænd 

fra koranskoler i flygtningelejrene i Pakistan, lykkedes det i 94 bevægelsen at erobre 

kontrollen med den sydlige by Kandahar. Bevægelsen indførte straks lov og orden, 

og henrettede den berygtede lokale kommandant. Med sit stærke fokus på koranen 

lovede militsen at bekæmpe lovløsheden. Da talebanernes unge krigere samtidig 

opretholdt en høj moral og virkede ubestikkelige blev bevægelsen hilst velkommen i 

det sydlige Afghanistan. Talebanerne var næsten alle pashtunere og deres strenge 

fortolkning af koranen passede fint med den pashtunske tradition, Pashtunwali. 

Mange unge pashtunere sluttede sig til den religiøse og lovlydige taleban-bevægelse 

og mange af kommandanterne fra de andre partier, blev købt eller truet til at slutte 

sig til den fremstormende milits. 

En anden forklaring på bevægelsens succes synes at være en massiv støtte fra 

Pakistan i form af penge og moderne pick-up trucks, der viste sig at være yderst 

velegnede til hurtige overraskelsesangreb. 

I efteråret 1996 lykkedes det Taleban at erobre hovedstaden Kabul. 

Siden 1996 har Taliban erobret kontrollen med 85 % af landet – Det er kun den 

såkaldte Panjshir-dal, der stadig kontrolleres af Massouds tadjikkere. 

Og her fortsætter kampene så stadig. 


Afghanistan i en regional sammenhæng 


Når der nu har været krig i Afghanistan siden 1979, så kunne man forledes til at tro at 

afghanerne er et specielt krigerisk folkefærd. På trods af traditionens betoning af ære 

og hævn, er intet imidlertid mere forkert. 

De fleste analytikere synes at være enige om, at den fortsatte tragedie skyldes 

fortsatte udenlandske interesser i afghanske affærer. Nødhjælpsarbejdere vurderer, 

at for hver 10 amerikanske dollar, der investeres i Afghanistan, er de 9 til våben og 

fortsat krigsførelse, mens kun 1 dollar går til genopbygning. 

Det er en udbredt vurdering, at de kommandører, der fører krigen, fortsætter 

kampene for at kunne tjene penge til at udbetale løn til deres soldater og derved 

opretholde deres personlige magt og prestige. 

Men hvilke interesser har udlandet så i Afghanistan? 

USA: 

Under kampen mod Sovjetunionen kunne USA bruge krigen i Afghanistan til at 

dræne Sovjetunionen for ressourcer. USA støttede derfor massivt oprørsgrupperne 

med penge, våben og træning. 

Efter Sovjetunionens tilbagetrækning, mener man, at USA har været med til at støtte 

Taleban i de første år af bevægelsens levetid. 

Ved at støtte Taleban kunne USA styrke Pakistans regionale indflydelse på 

bekostning af ærkefjenden Iran. Da Pakistan traditionelt set har været en god allieret 

af USA, synes denne forklaring meget fornuftig. Ydermere kunne man håbe på en 

kæmpe kontrakt om opbygning af en olieledning fra Turkmenistan til Karachi i 

Pakistan. Denne ledning skulle gå gennem Afghanistan og indbringe milliarder af 

dollars til et amerikansk oliefirma. 

Efter at Taleban imidlertid har givet ophold til den formodede terrorist Osama bin 

Laden, der tidligere kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan, er forholdet mellem 

USA og Taleban imidlertid på nulpunktet. 

Dette blev eksemplificeret, da amerikanerne i efteråret 98 sendte krydsermissiler 

mod formodede terrorist-træningslejre i Afghanistan. 

Betydningsfulde kvinde- og menneskerettighedsgrupper i USA lægger endvidere 

pres på den amerikanske regering for at få lagt en hård kurs overfor Taleban. I 

efteråret 1999 fik USA (med støtte fra Rusland) indført en FN-resolution, der 

indefryser afghanske tilgodehavender i udlandet. 

Rusland: 

Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan synes Ruslands regionale politik at have som 

hovedformål at holde islamiske ekstremister så langt fra russisk territorium som 

muligt. Derfor er der meget, der tyder på, at russerne nu støtter deres tidligere 

hovedfjende Massoud, der synes mere moderat end Taleban. 



Ved at holde krigen gående i Afghanistan undgår russerne også, at afghanerne 

begynder at involvere sig i Tadjikistan og eksempelvis Tjetjenien, hvor russerne 

allerede har massive problemer med islamiske oprørere. 

I januar 2000 anerkendte emiratet Afghanistan (dengang under ledelse af Taleban), 

som det første land i verden de tjetjenske oprøreres regering i Tjetjenien. 

Pakistan: 

Pakistans hovedinteresse i Afghanistan er at sikre sig en loyal regering i Kabul. 

En loyal regering er i pakistanske øjne en regering, der ikke tager grænsedragningen 

mellem Pakistan og Afghanistan op til diskussion. 

Den kunstige grænse (den såkaldte Durrand-linje) markerede tidligere grænsen for 

den britiske indflydelse i Indien indtil 1947. Derfor skærer grænsen tværs gennem de 

pashtunske områder mellem Afghanistan og Pakistan. Tidligere nationalistiske 

regeringer i Afghanistan har gjort krav på disse pashtunske områder i Pakistan og 

har dermed gjort krav på pakistansk territorium. 

En loyal regering i Kabul vil samtidig kunne begrænse det shia-muslimske Irans 

indflydelse og være en god støtte mod Indien i kampen om Kashmir. 

Iran: 

Iran forsøger at sikre sig maksimal indflydelse i Afghanistan ved hovedsageligt at 

støtte den shiamuslimske minoritet, hazaraerne. Derudover vil man med en ikkepashtunsk 

regering i Kabul kunne begrænse pakistansk indflydelse. I en ikkepashtunsk 

regering vil man i kraft af det persiske sprog også ganske naturligt 

orientere sig mod Iran. 

En sådan regering ville være afhængig af hjælp udefra – hvis Iran kunne levere 

denne hjælp, kunne man også få garantier for indflydelse i afghansk politik. 

Indien: 

Støtter formodentlig nord-alliancen for at begrænse pakistansk indflydelse. I 

forbindelse med flykapringen af et indisk passagerfly, der blev fløjet til Kandahar i 

Sydafghanistan i december 1999, blev Talebans håndtering af affæren dog rost af 

den indiske regering. Talebans anerkendelse af de tjetjenske oprørere har dog igen 

kølet forholdet mellem Indien og Taleban. Indien hævder endvidere, at afghanske 

krigere kæmper sammen med pakistanske soldater og muslimske oprørere i 

Kashmir. 

Turkmenistan: 

Har begrænset indflydelse, men ønsker øjensynligt fred i Afghanistan, da man så 

ville kunne bygge en olieledning, der ville kunne skabe afsætning for de massive 

olieforekomster i Turkmenistan. 



Det virker som om, at Turkmenistan primært tror på, at Taleban kan skabe denne 

fred. 

Uzbekistan: 

Støtter uzbekerne i Afghanistan. Den uzbekiske general Dostum, spillede tidligere en 

væsentlig rolle i kampen mod Taleban. Det virker imidlertid som om, at han nu er ved 

at have udspillet sin rolle i landet. 

Tadjikistan: 

Landet er selv plaget af borgerkrig og lovløshed. Talebans hovedfjende, Ahmed 

Shah Massoud, har baser i landet. Herfra kan han så planlægge kampen mod 

Taleban. Tadjikkerne i Afghanistan og tadjikkerne i Tadjikistan deler det persiske 

sprog, men tilhører ikke en stamme, som pashtunerne gør det. 

Kommentar: 

På grund af disse nationalistiske interesser blandt nabolandene synes det desværre 

utænkeligt, at krigen kan løses, uden at man i selvsamme lande begynder at 

prioritere den afghanske befolknings velfærd højere end egne nationale interesser. 

Mange afghanerne føler derfor, at de er taberne i et større regionalt magtspil. 

Forholdet mellem land og by 

På landet: 

Håndhævelsen af de mange regler, som Taleban-militsen har indført i Afghanistan, 

varierer meget i forskellige områder af landet. I de fleste landområder har lovene ikke 

medført reelle forandringer. På landet har man traditionelt levet meget i 

overensstemmelse med de talebanske påbud. 

I landsbyen er der endvidere tradition for at de ældre mænd, selv træffer beslutninger 

i forhold til eventuelle interne problemer i landsbyen. 

Det er derfor sjældent at bevægelsen indfinder sig i de afsides landsbyer. 

For landbefolkningen har Taleban derfor hovedsaligt medført forbedret sikkerhed i 

forhold til transport af landbrugsprodukter til byerne. 

Dog er der på landet en spirende utilfredshed med, at Taleban synes at modarbejde 

hjælpearbejde – specielt i forhold til undervisning af piger. 

I byen: 

De større byer – hovedsaligt Kabul, Herat og Mazar-i-Sharif - har traditionelt været 

meget mere liberale end de pashtunske landområder. 



Under kommunismen oplevede man i de større byer, at kvinder og mænd officielt 

blev ligestillet. 

Kvinder gik i vestligt tøj og bar make-up (se de ældre modeblade i Afghanistan B- 

samlingen), kvinder arbejdede i offentlige stillinger og læste på universitetet - i 

samme klasser som mændene (se lysbilledserierne). 

I byerne kunne man se vovede indiske kærlighedsfilm i biograferne, og i enkelte 

tilfælde blev kærlighedsægteskaber endog accepteret. 

I byen blev landbefolkningen opfattet som værende lidt primitiv og simpel, og i 

30’erne forsøgte kongen endog at forbyde traditionel beklædning i byen. 

For landbefolkningen synes byen til gengæld at være et eksempel på dekadence og 

sædernes forfald. 

På denne baggrund giver det mening at opfatte taleban-bevægelsens hårde kurs 

mod bybefolkningen som en form for hævn for den ringeagt, deres leveform har 

været genstand for i byen. 

Med den brutale fremfærd i specielt Kabul, siger man i én eller anden forstand tak for 

sidst for de ydmygelser, som bønderne tidligere har følt sig udsat for. 

Det spiller naturligvis også ind, at bybefolkningen i langt højere grad støttede 

kommunisterne end landbefolkningen. 

Den brutale fremfærd medfører dog blot et forstærket had til bevægelsen blandt 

bybefolkningen. 

I byen reagerer man eksempelvis ved at lave vittigheder om nye love, som Taleban 

efter sigende skulle have fundet på. 

Under undertegnedes ophold i Kabul i 1998, blev jeg eksempelvis bildt ind, at 

Taleban havde påbudt landmænd at de skulle sørge for, at deres æsler bar bukser, 

som skjulte dyrenes kønsorganer. 

Selv om påbudet var en vittighed, vidner episoden om, hvor latterlig Talebans politik 

tager sig ud blandt byboere. 

Resultatet af talebanernes kompromisløse stil i byen har derfor været forøgede 

lidelser for bybefolkningen – i ekstremt høj grad blandt kvinderne i byen – og et deraf 

følgende had til talebanerne. 

Hadet er naturligvis særligt stærkt blandt ikke-pashtunere, der ofte mistænkes for 

spionage og diskrimineres på anden vis. 

Hjælpearbejdet: 

I 1990’erne var de eneste vesterlændinge i Afghanistan stort set hjælpearbejdere og 

en lille håndfuld journalister. 

Hjælpearbejdet udføres af en lang række forskellige organisationer, der arbejder ud 

fra en mængde forskellige principper og idéer. FN forsøger i et begrænset omfang at 

koordinere hjælpeaktiviteterne og står får uddeling af akut nødhjælp. 



Hjælpearbejdet fokuserer på fødevarer, sygdomsbekæmpelse, landbrug, 

vejkonstruktion, vandforsyning og skolebyggeri. 

Generelt forsøger hjælpearbejderne at være neutrale i forhold til politiske 

anliggender, men Talebans menneskefjendske politik har flere gange resulteret i 

uoverensstemmelser med myndigheder. På lokalplan er det dog ofte lykkedes for 

hjælpearbejdere at forhandle aftaler med lokale kommandører, der således ender 

med at se gennem fingre med drift af eksempelvis pigeskoler, selv om de officielt 

ikke accepteres af bevægelsen. 

Kultur 

Den afghanske kultur er domineret af religionen og stammetraditionen. Naturligvis 

påvirkes kulturen løbende af andre videnssystemer. Det giver selvfølgelig ikke 

mening, at henføre konkrete handlinger til bestemte videnstraditioner. Alligevel kan 

det være perspektiverende for forståelsen af den daglige praksis, at beskrive 

videnstraditioner som abstrakte systemer. 

Islam 

Islam er beskrevet udførligt og selvstændigt i teksten Islam i Afghanistan af Gorm 

Pedersen og Asta Olesen (1980), som findes i lånermappen. UNESCO Samlingen 

Afghanistan A handler mere specifikt om religion i Afghanistan, men teksten er 

vedlagt begge samlinger. 

Kommentar til materialet (Kristian Dall 2000): 

Materialet dækker stadig forholdene i Afghanistan, selv om forventningen om, at øget 

skolegang vil modificere forståelsen af religion og folketro, ikke er blevet indfriet på 

grund af krigene. 

Endvidere må man bemærke, at Taleban, med den meget korannære fortolkning af 

islam, skriver sig ind i en tradition, der står i opposition til folketro og sufisme. 

Pashtunwali: 

Som begrundelse for handling finder vi ved siden af islam også stammetraditionen. 

De fleste etniske grupper i Afghanistan bekender sig grundlæggende til de samme 

adfærdsnormer, som er angivet i den pashtunske tradition, pashtunwali. 

Pashtunwali betyder ”at følge pashtu”, der er navnet på det pashtunske sprog, men 

også betyder ”at følge den rette vej”. 

Pashtunwali udgør derfor de regler, man skal overholde for at følge den rette vej. 

Det helt centrale begreb i pashtunwali er ære – og ære er noget, som kun mænd kan 

have. 

En mands ære er nemlig funderet i hans evne til at beskytte sin jord og den 

ærbarhed, samt de kvinder, han har ansvaret for, er i besiddelse af. 



Hvis æren krænkes skal manden eliminere årsagen til krænkelsen for at kunne 

genoprette sin ære. 

Som et led i beskyttelsen af kvindens ærbarhed (namues), skal hun bære en dragt 

(burqa), der fuldstændig dækker hendes krop og ansigt, når hun færdes offentligt 

(det gælder dog ikke, hvis hun eksempelvis skal hjælpe til med markarbejdet). 

Derudover skal hun fortrinsvis færdes bag de høje mure, der omgiver hjemmet. 

Dette regelsæt for kvinders færden hedder 'purdah'. 

Kvinden skal leve i purdah, der altså betyder beskyttelse eller tildækning. 

Denne beskyttelse er både mod kvindens egne tilbøjeligheder (kvinder anses ikke for 

at have lige så meget viljestyrke som mænd) men også mod andre mænd. 

I vestlige øjne er dette system groft undertrykkende – men man må samtidig huske 

på, at det også gør kvinden meget vigtig ved at tillægge hende betydningen for 

mandens og familiens ære. 

Ærekrænkelser forekommer således oftest i forbindelse med kvinder og jord. 

En situation, som ofte er årsag til æreskrænkelser i Afghanistan, drejer sig om tyveri 

af jord. På grund af de muslimske arveregler (alle brødre arver lige meget af 

faderens jord - døtre arver halvt så meget som sønner (i Afghanistan arver døtre dog 

ingenting!)) vil jordstykkerne være delt af en række fætre efter blot to generationer. 

Således vil store marker efter forholdsvis kort tid blive inddelt i små og ineffektive 

havebrug. Når det sker, oplever man ofte, at fætre begynder at diskutere om 

rettighederne til bestemte jordstykker. Disse diskussioner kan hurtigt føre til 

æreskrænkelser, som kræver blodhævn. 

Det pashtunske ord for fætter, ´taboor', betyder således også fjende eller rival. 

Hvis man ikke aktivt udviser vilje til at genoprette sin ære, mister man enhver 

anseelse og bliver regnet for en skamplet på klanens ære. En mand har derfor både 

en individuel ære og en anpart i hele klanens ære, der igen har en andel i hele 

stammens ære. På stammeniveau kan ære krænkes, hvis repræsentanter (ældre 

betydningsfulde mænd – 'hvidskæggede') fra en klan fornærmes i en større 

forsamling af forskellige klanledere. Derved kan der opstå fjendskab mellem 

klanerne, som kan resultere i skyderier. 

Foruden blodhævnen kan æren genoprettes ved, at landsbyens ældre mænd 

diskuterer sagen i et ældreråd (jirga) og anbefaler et forlig, der tilgodeser den 

krænkede part. 

Ære handler dog ikke alene om hævn og mord. Et vigtigt element i pashtunwali er 

således også påbudet om gæstfrihed. En pashtun kan vinde megen respekt og 

derved understøtte sin ære/anseelse ved at udvise gavmildhed. 

Læs mere om pashtunwali i bogen ’Afghanistan og Taleban’ som er vedlagt i 

samlingen (AFG.B 346). 



Vestlig videnskab 

Den grundlæggende tro, som gælder indenfor vestlig videnskab (vestlig kultur i det 

hele taget), handler om, at man først accepterer forklaringer, når de kan bevises. 

Med forklaringer om atomer, molekyler og tyngdekraft, har man i vores del af verden 

udviklet en række teknologier, som vi kan fremstille ting med. Ting, som vi indretter 

vores verden med, selv om de færreste af os til fulde kan forklare de komplicerede 

processer, der får en bil til at køre, eller hvorfor penicillin kan kurere betændelse. 

Vi ved bare, at bilen kan køre og at penicillinen får betændelsen til at forsvinde. 

Det ved man naturligvis også de fleste steder i Afghanistan. 

Men på grund af de andre videnssystemer - traditionen og islam - er det sværere at 

have ubegrænset tillid til videnskaben. 

Når piller eksempelvis virker, så er det for troende afghanere kun fordi Gud har 

besluttet, at de skal virke. 

Hvor vi i Vesten ofte ser videnskaben som stående i modstrid med religionen, så 

bekræfter videnskaben egentlig kun Guds eksistens for afghanerne. 

Det faktum, at videnskaben har medført en lang række avancerede teknologier i 

Vesten og ikke i muslimske lande, fortolkes som Guds prøvelse af de rettroende. 

Gud har givet de vantro teknologien for at teste muslimernes rettroenhed. 

Der har eksisteret universitet, militærakademi og ingeniørskole i Kabul fra 1930’erne 

indtil begyndelsen af 90’erne. 

Her har mange af de afghanere, som arbejder for hjælpeorganisationerne, fået deres 

uddannelse. 

Men også blandt disse veluddannede afghanere tror man på, at Gud kan forårsage 

mirakler. 

Undertegnede oplevede under opholdet i Afghanistan i 1998, at uddannede 

afghanere forklarede, at en mand havde overlevet et år i en sammenstyrtet 

vandkanal, fordi Gud havde sørget for vand og mad. Og jeg er ganske overbevist 

om, at mine afghanske venner opfattede historien som pålydende. 

Opsummerende kan man sige, at afghanerne i det store hele ikke opfatter noget 

modsætningsforhold mellem religion, tradition og videnskab. 

Naturligvis er disse videnssystemer også så selvfølgelige, at afghanerne ikke tænker 

på, hvorfor de handler, som de gør. I forhold til almindelige praktiske gøremål (som 

eksempelvis at lappe et punkteret bildæk) er det mere en almindelig praktisk fornuft, 

som er baggrunden for, hvordan man håndterer problemet. 



Afghansk tidslinje 

Opdateret i 2011 af UNESCO Samlingerne, i særdeleshed studentermedhjælp Samir 

Yaqoubi 

330-327 f. Kr. Alexander den Store drager gennem Afghanistan på vej til 

Indien. 

100-450 e. Kr. Buddhistiske Kushan-emperium. Handelen mellem øst og 

vest intensiveres: Silkeruten går gennem Afghanistan. 

ca. 700 Arabisk invasion. Islam spredes i Afghanistan. 

977-1186 Ghaznavide-dynasti med erobringstogter mod Indien. 

1155-1227 Djenghiz Khan's mongolske invasion. 

1370-1405 Timur Lenk's mongolske invasion. 

1500-1747 Det persiske Safavide og det indiske Moghul dynasti 

kæmper om det afghanske område. 

1747 Ahmad Shah Durrani vælges til Amir af pashtun-stammerne. 

1839-1842 Første anglo-afghanske krig. 16.500 mand fra den britiskindiske 

hær dræbes under tilbagetoget fra Kabul. 

1878-1880 Anden anglo-afghanske krig. 

1880-190l Amir Abdur Rahman på tronen. 

1893 Durand-linien bliver fastlagt som grænse mellem 

Afghanistan og Britisk Indien. 

1901-1919 Amir Habibullah Khan 

1919-1929 Kong Amanullah 

1919 Tredie anglo-afghanske krig. Afghanistan vinder fuld 

selvstændighed. 

1929 Kong Amanullah afsættes og 9 måneders borgerkrig følger. 

1929-1933 Kong Nadir Shah. 

1933-1973 Kong Zahir Shah. 

1953-1963 Mohammad Daoud som premierminister. 

Side 22 af 83 – tidslinie


1961-1963 Afghansk-pakistanske grænse lukket pga. stridigheder over 

Pashtunistan. 

1964 Ny forfatning, der lægger rammerne for et parlamentarisk 

demokrati. 

1964 Første parlamentsvalg. 

1969 Andet parlamentsvalg. 

1971-1972 Tørke, hvor flere hundrede tusinde folk dør. 

1973-1978 Mohammad Daoud styrter kongen ved et kup og udnævner 

Afghanistan til republik med sig selv som præsident. 

1978 Præsident Daoud afsættes ved et kup (aprilrevolutionen) og 

det socialistiske Afghanske Demokratiske Folkeparti tager 

magten med Noor Mohammed Taraki som præsident 

1979 September. Taraki trækker sig tilbage og dør kort efter. 

Hafizullah Amin bliver den anden præsident i Afghanistan i 

perioden med den socialistiske Demokratiske Republik. 

Hafizullah Amin var uddannet i USA, men vendte tilbage til 

Afghanistan for at tage del i ledelsen af det Demokratiske 

Folkeparti. 

1979-89 Sovjetunionen sender troppestyrker til Afghanistan. Det bliver 

indledningen til ti års brutal krig mellem sovjetstyrkerne og 

den afghanske regeringshær på den ene side og de 

afghanske mujahedinere (hellige krigere) på den anden. 

1979 Hafizullah Amin henrettes og Babrak Karmal indsættes som 

præsident. 

1986 Karmal afløses af Mohamad Najibullah som afghanistans 

præsident. Najibullah har tidligere været chef for det forhadte 

hemmelige politi 'Khad'. 

1989 De sidste sovjetiske styrker forlader Afghanistan. Kampen 

mellem regeringsstyrkerne og mujahedinerne fortsætter. 

1992 April - Najibullah træder tilbage og overlader regeringen til 

en overgangsregering under ledelse af Sibghatullah Al- 

Mojaddedi, som var professor i islamiske studier ved 

universitet i Kabul, og som tidligere havde været fængslet for 

sine anti-sovjetiske aktiviteter. Najibullah søger herefter 



tilflugt i FN's bygninger i Kabul. Det kommunistiske styre er 

besejret. 

1992-96 De tidligere allierede mujahedin-partier begynder at 

bekæmpe hinanden for at få magten i Kabul. Kampene får i 

stigende grad et etnisk præg. Tadjikkerne er under ledelse af 

Ahmed Shah Massoud. Pashtunerne ledes af Hekmatyar. 

Usbekerne og resterne af den tidligere regeringshær anføres 

af Dostum, mens hazaraerne selv var indbyrdes splittede. 

Hovedmodstanderne i denne 'kampen om Kabul' forblev 

Hekmatyar og Massoud, mens Dostum og hazaraerne 

skiftede side flere gange. 

1992 Juli - Mojaddedi træder tilbage og overdrager magten til 

lederen af 

Jamiat-i Islami, Burhanuddin Rabbani. Jamiat-i Islami er et 

islamisk politisk parti, som var den mest aktive mujahedingruppe 

i krigen mod Sovjet. De fleste i partiet er etniske 

tadjikker. Udover Rabbani er et andet ledende medlem af 

partiet Ahmed Shah Massoud, der bliver forsvarsminister og 

dermed kontrollerer de militær styrker. 

1994-1996 Taleban-bevægelsen erobrer kontrollen med byen Kandahar 

i det sydlige Afghanistan. 

1994-1997 Taleban-bevægelsen erobrer kontrollen med en række af 

landets sydlige provinser. Mange steder bliver bevægelsens 

unge krigere mødt som befriere. Ofte lykkedes det 

bevægelsen at overtage magten uden kamp, da lokale 

kommandører enten trues eller købes til loyalitet mod 

bevægelsen. I Kabul forener de tidligere fjender Massoud og 

Hekmatyar sig i en alliance mod Taleban. 

1995-2001 Mullah Mohammad Omar er leder af Taleban og leder af 

landet. 

1996 September – Det lykkes Taleban at erobre både Jalalabad 

og Kabul i løbet af kun tre uger. Hekmatyar har hermed 

foreløbigt udspillet sin rolle i kampen om Afghanistan. Med 

sine traditionelle magtbaser kontrolleret af Taleban søger 

han så vidt vides i eksil i Iran. Massoud søger tilbage til sin 

traditionelle magtbase i Pansjir-dalen og Dostum flytter sit 

hovedkvarter til Mazar-i-Sharif. Massoud og Dostum forbliver 

i den Nordlige Alliance mod Taleban. 

1997 Maj - Dostums næstkommanderende, Abdul Malik, skifter 

side til fordel for Taleban, der derefter kan overtage 

kontrollen med Mazar i Sharif. Fire dage senere skifter 



Maliks loyalitet dog igen side til fordel for Dostum. Derefter 

overrumples Taleban-styrkerne af Maliks og Dostums styrker 

og af utilfredse civile beboere i byen. Man mener, at op mod 

to tusinde Taleban-soldater bliver slået ihjel. 

1998 August - Taleban generobrer Mazar-i-Sharif. I forbindelse 

med erobringen bliver omkring 4000-5000 mennesker dræbt 

af Taleban i tilfældige nedskydninger og ved regulære 

massakrer. Hovedparten af de dræbte er hazaraer. 

Hazaraerne formodes af Taleban at have været meget 

aktive i drabene på Taleban-soldater i 1997. 

2000 Jan. - ca. 90 % af Afghanistans territorium kontrolleres af 

Taleban. Den eneste regulære modstander af Taleban er 

Massoud, der holder til i Pansjir-dalen. Der kæmpes fortsat 

ved frontafsnit omkring Pansjir-dalen og i de 

omkringliggende dalområder. 

2001 Massoud dræbes af Taleban 9. september. To dage senere 

udføres angrebet på World Trade Centre i New York, som 

Osama bin Laden og hans al-Qaeda bevægelse tager 

ansvaret for. Man mener, at bin Laden skjuler sig i 

Afghanistan. I oktober angribes Afghanistan af en 

international koalition under ledelse af USA, i forsøget på at 

finde Osama bin Laden og uskadeliggøre både al-Qaeda og 

Taleban. Det bliver begyndelsen på mange års international 

krig i Afghanistan. 

2001-2002 Hamid Karzai indsættes af USA som overgangsleder. Karzai 

er leder af en gruppe der bekæmper Taleban - med USA's 

hjælp. 

2002-2004 Hamid Karzai er leder af en overgangsregering. 

2004-2009 Hamid Karzai vælges som præsident ved det første folkelige 

valg i Afghanistan efter årtiers krig. Mange er optimistiske 

omkring Afghanistans nye situation som et frit land, og 

mange flygtninge vender tilbage ikke mindst fra 

nabolandene. Regeringsfjendtlige grupper som Taleban og 

al-Qaeda er mindre aktive i begyndelsen af denne periode, 

men fra circa 2006 stiger deres terrorvirksomhed igen. 

2009 Hamid Karzai genvælges som præsident for en ny periode 

indtil 2014, men samtidig er Taleban og al-Qaeda aktive i 

alle dele af Afghanistan. 


Interview med Mohammed Younus 

Kristian Dall (1998) 


Interview med Mohammed Younus, der er ingeniør og arbejder for den danske 

hjælpeorganisation, DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

April måned 1998 har netop meldt sin ankomst. Vinteren er ved at være forbi i den 

lille afghanske landsby Deh Hamza. Den danske hjælpeorganisation DACAAR er så 

småt ved at genoptage det stort anlagte landbrugsprojekt efter vinterpausen. 

Jeg sidder i organisationens nyligt opførte staff-hus sammen med den afghanske 

ingeniør Mohammed Younus og nyder en varm kop te. Som så ofte før fortæller han 

historien om landets mange problemer. 

Værelset vi sidder i er spartansk udstyret med et gammelt skrivebord, en plasticstol 

og to drømmesenge, som ingeniørerne kan sove på, når de i flere uger ad gangen 

arbejder udstationeret i landsbyen. 

Væggene er lerklinede (som resten af huset) og den varme te får dugdråberne til at 

sætte sig på vinduerne. Der hænger et stort kort over lokalområdet på væggen. 

Yonus ser sig om i værelset og kommenterer: 

"I Afghanistan er der ikke 1 ud af hver 100 mennesker, der har så fint et værelse, 

mens I i Europa og USA ikke engang lader jeres dyr bo sådan" 

Det er næsten en nationalsport i Afghanistan at overdrive. Jeg siger dog ingenting, 

for der er alt for megen sandhed i hans udtalelse til, at det er morsomt. 

Da en 12-årig dreng kommer med endnu en kande te, fortsætter Yonus: 

"Jeg bliver gammel, når jeg tænker på, at denne dreng sikkert er sulten døgnet rundt 

og passer kvæg i stedet for at gå i skole". 

Yonus fik selv sin eksamen ved landbrugsskolen i Kabul i 1984. 

Dengang var hovedstaden kontrolleret af Sovjetunionen og de afghanske 

kommunister. Her mærkede man ikke meget til den voldsomme borgerkrig, der 

herskede i resten af landet. 

"Før 1978, hvor kommunisterne i april måned kuppede præsidenten, kunne alle dem, 

som bestod deres eksamen ved universitetet, få et stipendium til fortsatte studier i 

udlandet, efter blot at have arbejdet to år for regeringen. Efter den kommunistiske 

magtovertagelse eksisterede denne mulighed fortsat, men nu kunne man dog kun 

studere i andre øst-lande. 

Side 26 af 83 – Mohammed Younus


Jeg arbejdede to år for regeringen, men nåede aldrig at få et stipendium til 

udlandsstudier på grund af krigen". 

Yonus ser træt ud, da han fortsætter: 

"Dengang jeg arbejdede for regeringen tjente jeg 3000 afghani (møntfoden i 

Afghanistan) om måneden. Det kunne jeg forsørge min familie for og samtidig spare 

200 afghani op hver måned. Og så havde vi alligevel råd til at spise kød en gang 

ugentligt. 

Nu tjener jeg 5 millioner afghani om måneden (ca. 1000 kr.) og har aldrig råd til kød" 

Krigen har medført en enorm inflation, hvilket bevirker, at importerede varer bliver 

dyrere. Samtidig gør forsyningsproblemer, at efterspørgslen på en del varer, er større 

end udbuddet. Derfor stiger priserne. Og selv om Yonus tjener det 4-dobbelte af 

eksempelvis en daglejer, så har han svært ved at få økonomien til at hænge 

sammen. 

Jeg tier. Yonus kigge længe ud gennem de duggede ruder, og han fortsætter uden at 

dreje hovedet: 

"Hvis jeg havde penge, så ville jeg rejse væk i morgen for at få al elendigheden på 

afstand. 

Og tænk sig, at FN har regnet ud, at Afghanistan er så velegnet til landbrug, at landet 

burde kunne brødføde 200 millioner mennesker". 

Der bor 20 millioner mennesker i landet, og mange af dem er afhængige af direkte 

nødhjælp for at kunne overleve. 

Yonus fortsætter: 

"Andre steder tænker folk på, hvordan de kan skaffe sig en bedre fremtid. Her er det 

eneste folk bekymrer sig om, hvordan de skal blive mætte i morgen!" 

Inden vi stopper samtalen, imødegår Yonus eventuelle bemærkninger, om den 

uspolerede skønhed som landet har bevaret, ved aldrig at være blevet moderniseret: 

"Chefen for CARE (en anden international organisation, der arbejder i Afghanistan), 

hvor jeg arbejdede før, plejede at sige, at Afghanistan havde en fantastisk frisk luft. 

Men til det, vil jeg bare svare:” Hvad nytter det, når man ikke bliver mæt af den!" 

Side 27 af 83 – Mohammed Younus

Børns dagligdag 


I samlingen er vedlagt eksempler på børns legetøj og på genstande, der fortæller om 

børns arbejde. 

I diasserien om flygtningeliv er det endvidere muligt at se, hvordan drenge i 6-12 årsalderen 

arbejder med tæppefremstilling i nærheden af flygtningelejrene i Peshawar. 

En enkel lysbilledtekst i serien om den danske hjælpeorganisation, DACAAR, 

fortæller lidt om Fazl Ahmad, der er 18 år og arbejder som portner. 

I diasserien om 'Vinter i en afghansk landsby' er der endvidere mulighed for at se 

fotografier af børn, der spiller mølle med småsten og cigaretskodder. De ældre børn 

spiller volleyball i udkanten af landsbyen. 

På de følgende sider er angivet et dagsskema for henholdsvis drenge og piger. 

Skemaet viser, hvordan en dag kunne foregå i landsbyen. 

Derefter følger et fotokopieret materiale fra en engelsk bog, der fortæller om 

pashtunske børnelege. Måske kunne læreren hjælpe med en oversættelse, så 

klassen selv kan prøve de pashtunske lege. 


11-årig dreng i Deh Hamza: 

Vinter: 

Solopgang: Vasker sig / bøn. 

7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza"). 

8.30: Morgenmad: te og brød. 

9 - 12: Skole i nabolandsbyen. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad. 

12.30 - 14: Passer 9 får og 6 lam. (fodring etc. ). 

: Vasker sig og beder bøn. Læser lektier og leger (rundbold, 

drageflyvning, skyder småfugle med slynge eller slangebøsse, 

spiller med nødder). De ældre drenge går på jagt eller spiller 

volleyball. 

Side 28 af 83 - Børns dagligdag


19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad. 

19.30 - 21.30: Læser lektier /varter faderen og eventuelle gæster op. 

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn. 

21.30: Går i seng. 

Sommer: 


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning. 

8.30: Morgenmad. 

9 - 12: Hjælper faderen med markarbejdet, høster græs til 

vinterfoder/brændsel. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad. 

12.30 - 14: Hjælper fortsat med at gå til hånde eller leger (Fårene passes af 

en hyrde). 

14-19: Vasker sig og beder bøn. Leger / hjælper til med markarbejdet. 

19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad. 

19.30 - 21.30: Varter faderen og eventuelle gæster op. 

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn 



11-årig pige i Deh Hamza: 

Vinter: 



7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza"). 

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser morgenmad 

9 - 12: Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende, 

tøjvask, rengøring, madlavning. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser 

middagsmad. 

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med 

husholdning 

14-19: Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) / 

kigger på afstand på drengenes leg 

Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser 

aftensmad 

19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op 



Sommer: 


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning. 

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser 

morgenmad. 

9 - 12: Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende, 

tøjvask, rengøring, madlavning. 



12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser 

middagsmad 

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med 

husholdningen. 

14-19: Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) / 

kigger på drengenes leg. 

19.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser 

aftensmad 

19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op 




Introduktion til det afghanske køkken 


Generelt: 

De fleste afghanere opfatter kød som en guds gave til mennesket. Det var således et 

tilbagevendende problem for Hans Christian Jacobsen, der var fotograf under 

indsamlingsprojektet, at skulle forklare at han ikke spiste kød. Da det var helt umuligt 

at få lokalbefolkningen til at forstå, at han ikke kunne lide kød, forsøgte han at 

forklare, at han ikke kunne tåle kød. Denne forklaring lød dog heller ikke plausibel for 

vores værter. De opfattede Hans Christian som værende syg, og opfordrede ham 

derfor i endnu højere grad til at spise kød, som menes at give fornyede kræfter. 

Foruden fjerkræ, kalv, okse, får og lam spiser man ænder og eventuelt andet vildt 

såsom harer og kaniner. Derudover byder floder og vandløb sine steder på 

muligheder for frisk fisk. 

Som grundelement i det afghanske køkken finder vi det rektangulære naan brød eller 

det cirkelformede og meget flade og sprøde chiapati brød. Begge typer brød er lavet 

af hvede. 

Ved mere festlige lejligheder er brødet suppleret med kartofler og ris. 

Som tilbehør iøvrigt findes hjemmelavet yoghurt og kogt spinat. 

Derudover serveres ofte forårsløg, kinaradisser og frisk chilli i små separate skåle. 

I hjemmet er det altid kvinden, der står for madlavningen. Hvis hun har døtre eller 

svigerdøtre, vil hun have en mere overordnet rolle i forhold til at uddelegere og 

koordinere opgaverne. 

På restauranter og ved grillstederne i bazaren er det derimod altid mænd, der laver 

maden. 

Krydderier: 

Krydderierne i det afghanske køkken er fortrinsvis salt og chilipeber (der serveres i 

salt- og peberbøsserne), spidskommen, kardemomme, sort peber og kanel. 

Morgenmåltidet: 

Som oftest består morgenmåltidet alene af brød og thé (og eventuelt småkager). 

Ved festlige lejligheder og blandt mere velhavende afghanere serveres der dog også 

spejlæg til morgenmåltidet. 

Side 32 af 83 - det afghanske køkken


Middagsmåltidet: 

Middagsmåltidet er ofte baseret på levninger fra dagen før. Det kan enten bestå af en 

brødsuppe kogt op på resterne af gårsdagens brød. Som tilbehør vil der være lidt 

koldt kød, forårsløg og en kinaradisse. 

Hvis ikke middagsmåltidet er baseret på levninger, så serveres de samme retter som 

til aften. 

Aftensmåltidet: 

Aftensmåltidet er det vigtigste for afghanerne. 

Nu er familien igen samlet efter dagens gøremål (hvis der er gæster spiser konen 

dog i køkkenet!). 

Hvis husholdningsbudgettet muliggør det, er det således til aftensmåltidet, at man vil 

servere kødretterne. 

Som eksempel på sådanne afghanske kødretter har vi nedenfor oversat tre 

afghanske opskrifter. 

Desserter og mellemmåltider: 

Som dessert serveres gerne egnens frugt: æbler, appelsin eller banan. 

Til théen spiser man forskellige typer nødder og rosiner kombineret med sukkerslik. 

Efter théen afsluttes pausen med at tobaksbrugerne indtager deres tobak 

(snustobak, cigaretter eller en sjælden gang en vandpibe). 

Kager spises kun meget sjældent. Det meste bagværk indeholder pistacie og 

nødder. 

Måltidets forløb: 

Inden måltidet vaskes og tørres hænderne. Det foregår ved at den tilstedeværende 

mand (hvis det er et herreselskab) fra værtsfamilien med mindst social prestige (i 

forhold til alder eller anseelse) vil gå rundt med et vaskefad, en kande med vand og 

et håndklæde over den ene arm. 

Man sætter sig omkring den dug, der er rullet ud på gulvet. Man vil sætte sig, så den 

tilstedeværende med mest prestige vil sidde længst fra døren på de bedste puder. 

Inden man får sig sat omkring dugen, vil der ofte foregå en række diskussioner om, 

hvem der skal sidde hvor. Ved at opfordre andre til at sætte sig på den plads 

længere fra døren, som man selv er nærmest, udviser man ærbødighed og 

anerkender sin sidemand som ligemand. 

Som oftest vil diskussionerne dog ende med, at man får sig sat således at 

placeringen tydeligt afspejler det sociale hierarki i gruppen. 

Tættest ved døren vil 'håndvaskeren' være placeret. Han vil så under måltidet skulle 

sørge for at hente mere mad og vand. Efter måltidet vil han igen skulle gå rundt med 

vaskefadet og sidenhen sørge for at servere dessert, te og slik. 

Under måltidet spiser de tilstedeværende med højre hånd af de fælles fade. 



I hjemmet foregår måltiderne naturligvis mere afslappet - selv om det naturligvis er 

kvinden og børnene, der skal sørge for manden. 

Information om afghansk madlavning iøvrigt: 

Hvis man har interesse i at afprøve det afghanske køkken i et omfang, der ikke kan 

indfries af de her nævnte opskrifter, så er der mulighed for at finde flere opskrifter i 

den vedlagte bog Afghan Cookery (AFG. B 356). Bogen er på engelsk men 

forholdsvis let læst. Selv om den er fra 1972, så er opskrifterne stadig gældende. 

Den indeholder - foruden opskrifter på flere kødretter - også anvisninger på bagning 

af det afghanske brød samt kageopskrifter. 

Hvis det heller ikke skulle være nok, så søg mere information om afghansk 

kogekunst på www.afghancooking.net – som foruden opskrifter er en blog om 

kulturelle forhold i Afghanistan generelt. 

Her er et par eksempler på afghanske kødretter (4-5 personer): 

Kabuli Palau 

Forberedelsestid: ca. 2 timer 

Ingredienser: 

1 kg lammekølle, okseklump eller kylling 

3 kopfulde ris (basmati eller lignende) 

¾ kop majsolie 

¾ kop olie 

3 gulerødder (skåret på langs) 

2 ½ salt 

2 ½ tsk sort peber 

1 tsk rosiner 

2 tsk fulde kanel 

1 tsk stødt kardemomme 

1 løg 

Forberedelse: 

Skræl et middelstort løg og brun det i 1/2 kop olie. Tilfør derefter 1 kg kød 

(okseklump/lammekølle/kylling) skåret i stykker. 

Når kødet er brunt tilføres 2 kopper vand, 1 tsk salt, 1 tsk kanel, 1 tsk stødt 

kardemomme, 1 tsk peber, 1 tsk spidskommen. Dæk gryden og lad retten simre indtil 

kødet er mørt (omkring en time). 

Hæld derefter væden (kødsovsen) over i en separat gryde. 



Tilfør 3 kopfulde basmatiris, 1 1/2 tsk salt og vand nok til at risene kan dækkes med 

ca. 5 cm væde. 

Kog indtil væden er absorberet og risen er blød og fast uden at være blevet klæg. 

Sautér 3 gulerødder og 1 tsk sukker i 1/4 kop olie indtil de er let brunede. Fjern dem 

derefter fra olien. 

Rosinerne steges derefter i den resterende olie, indtil de svulmer op. 

Arrangér kød, ris, gulerødder og rosiner sådan at kødet er gemt inde i risen, mens 

rosiner og gulerødder anvendes til at pynte retten. 

Når retten er arrangeret kan den med fordel bages ved 150 grader i 30 minutter 

inden den serveres. 

Retten serveres i ovale fade. 


Kufta (afghanske kødboller) 

Forberedelsestid: ca. 3/4 time 

Ingredienser: 

1 kg hakket oksekød 

½ kg tomater 

4 stk hakkede løg 

salt, peber efter ønske 

100 ml majsolie 

friske røde chilier efter ønske 

2 spsk mel 

2 stk mellemstore æg 

½ bundt frisk koriander 

stødt ingefær, stødt kanel og stødt koriander efter ønske 

vand efter forgodtbefindende 

Forberedelse: 

Hak tomaterne og skær chilierne i meget fine skiver. Bland tomater og chilier med 

kød, løg, salt, peber, mel, æg, koriander, ingefær og kanel. 

Når blandingen har nået en fin sammenhængende og ikke alt for klistret konsistens 

(juster med mel og vand) formes blandingen til små kødboller (ca. 3x3 cm). 

Majsolien opvarmes på panden, og kødbollerne steges i ca. 15 - 20 min ved lav til 

middel temperatur. 



Sørg for at kødbollerne ikke ligger for tæt på panden! 

Kødbollerne serveres med basmatiris og/eller brød. 

God appetit! 

Murgh Shorowa (hønsekødssuppe) 

Forberedelsestid: ca. 1 t. 

Ingredienser: 

½ - ¾ kg kyllingebryst 

1 ½ liter vand 

30-40 ml majsolie 

1 stk hakket løg 

1 - 1½ stk hvidløg 

1 stk jalapeno peber 

1 tsk sort peber 

2 tsk salt 

3 stk tomater 

1-3 'blokke' ægnudler 

2 tsk stødt koriander 

Forberedelse: 

Hæld vand og olie i en stor suppegryde. Tilfør kyllingebrystet (uden fedt), det 

hakkede løg, hvidløg, jalapeno peber, salt og sort peber. Dæk gryden og lad retten 

koge indtil kødet er mørt (ca. 25-30 min). 

Tag derefter kyllingebrystet op af gryden og skær det i fine stykker, før det igen 

lægges tilbage i gryden. 

Hak tomaterne fint og hæld dem i suppen sammen med den stødte koriander. 

Efter fem minutter tilføres ægnudler (1-3 blokke - alt efter forgodtbefindende). 

Lad retten koge indtil nudlerne er bløde. 

Retten serveres med brød, der med højre hånd bruges til at 'samle'/suge suppen op. 

God appetit! 


Rollespil 


I det følgende er beskrevet nogle hændelsesforløb, der forhåbentlig kan inspirere til 

rollespil. 

Lærere, der har haft erfaringer med at udvikle rollespillene, opfordres hermed til at 

skrive deres erfaringer i denne lånermappe eller på hjemmesiden 

(moesmus.dk/unesco) - eventuelt vedlagt en mere udførlig drejebog! 

Hilsener: 

Når man møder bekendte eller bliver introduceret til andre af samme køn, så hilser 

man altid ved først at give hånd med højre hånd. 

"Hvordan har du det?", siger man så nærmest i munden på hinanden. 

Derefter giver man hinanden en række hurtige knus, mens man siger: 

"Godt at se dig" 

”Tak" 

"Hvordan går det med dit 'hus' (familie)?" 

"Godt - tak" 

"Hvordan går det med dit helbred?" 

"Godt - tak" 

"OK!" 

Hilsenerne foregår stadig så hurtigt, at man nærmest taler i munden på hinanden. 

Måltidet: 

De tilstedeværende ved måltidet er altid bevidste om deres sociale position. 

Uddannelse, alder, rigdom og personlige egenskaber er med til at definere den 

sociale position. 

Inden måltidet hilser man naturligvis på hinanden (se ovenfor). 

Side 37 af 83 - rollespil


På gulvet er en stor dug bredt ud. Maden er serveret på dugen. 

1) 

De tilstedeværende taler først om, hvor de skal sidde. 

Det foregår på den måde, at dem, der har den højeste sociale position, diskuterer 

med hinanden om, hvem der skal sidde på den bedste plads - længst fra døren. 

De tilstedeværende med den laveste sociale position diskuterer de resterende 

pladser. 

Under diskussionen opfordrer man hele tiden sidemanden til at indtage den mest 

fordelagtige plads. 

Derved viser man sin sidemand respekt og værdighed. 

Samtalen kan således foregå således: 

"Du skal sætte dig her!" 

"Nej! - det skal du" 

"Nej, sæt du dig her" 

"Nej, jeg sætter mig her" 

- mens denne forhandling foregår, kan man godt forsigtigt forsøge at placere 

hinanden ved at tage blidt fat i hinanden. Efterhånden får alle sat sig ved/på puderne 

omkring dugen. 

2) 

Når alle har fået sig sat omkring dugen, skal man vaske hænder. 

Det yngste medlem af værtsfamilien - eller kokken/tjeneren, hvis måltidet foregår på 

en arbejdsplads - kommer med vaskefad, kande med varmt vand, et håndklæde over 

armen og eventuelt et stykke sæbe. 

Vaskefadet gives derefter til den nærmeste person ved dugen. Denne placerer fadet 

mellem benene. Nu hælder kokken så langsomt vand ud over personens hænder, 

imens personen vasker hænderne. 

Når dette er overstået, sendes fadet videre til den næste person, og den første 

person tørrer sine hænder i håndklædet. 

Kokken følger derefter vaskefadet hele forsamlingen rundt, indtil alle de 

tilstedeværende har vasket deres hænder. 

Side 38 af 83 - genstandsliste


3) 

Under måltidet er fadene placeret således, at de fade, hvor der er mest kød, er 

placeret i den ende af dugen, hvor de mest betydningsfulde personer sidder. 

Kokken kommer med brød, som han deler rundt blandt de tilstedeværende. 

Derefter spiser man med højre hånd af de fælles fade. 

Man taler naturligvis om dagens hændelser, lokale forhold og udviklingen i landet. 

Efterhånden som kødet forsvinder, begynder man at opfordre hinanden til at tage de 

bedste stykker. 

Det er igen en måde, man viser respekt overfor sine medmennesker. 

4) 

Når måltidet er forbi, rydder kokken af dugen. 

5) 

Derefter henter han igen vaskefadet. 

Vaskeritualet foregår som under punkt 2 med undtagelse af, at man efter måltidet 

også skyller sin mund. Det gøres ved, at man samler vand i hænderne og fører det til 

munden. 

Med højre hånd gnubber man så lidt på sine tænder, inden vandet igen spyttes ud. 

Man afslutter igen med at tørre hænderne i håndklædet. 

6) 

Når man så igen har fået vasket hænder, skal man have te. 

Kokken skænker teen for de tilstedeværende. De søde bolcher eller nødder bliver 

serveret på små bliktallerkener. 

I forbindelse med teen, bliver der røget cigaretter eller taget snus. 

Når snusen er blevet doven, spyttes den ud i spytbakkerne på dugen. 


Genstandsliste 


AFG.B. 1 

Træsigte 

Sigte med net lavet af gedeskindsstrimler – det traditionelle materiale. Bruges til 

rensning af korn o. lign. Fremstilles af omvandrende håndværkere. Denne sigte er fra 

1975. 

AFG.B. 2 

Blikfad 

Blikfad til madlavning. Blikfade med samme form fås i flere størrelser, og de 

anvendes eksempelvis også til tøjvask. 

(Peshawar 1998). 

AFG.B. 3 

Pande 

Rund pande med metalring så den kan hænges på væggen. Panden anvendes til 

brødbagning. 


AFG.B. 4 a-b 

Blikgryde med låg 

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i. 

(Peshawar 1998) 

AFG.B. 5 a-b 

Blikgryde med låg 

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i. 


AFG.B. 6 

Flettet taburet 

Når man befinder sig udendørs, sidder man normalt med korslagte ben direkte på 

jorden eller på en flettet seng. Hvis man befinder sig i det indendørs opholdsrum, 

hvor man modtager gæster (hujraen), så sidder man på en flad aflang hynde, der er 

lagt langs væggen ovenpå et tæppe. I byområder er det dog også ganske normalt at 

benytte stole og sofaer. I landområder anvendes taburetten i forbindelse med 

madlavning, hvor kvinden således ikke behøver at sidde direkte på det lerklinede 

gulv. Derudover anvendes taburetten eksempelvis ved udendørs spisesteder i 

bazaren. 




AFG.B. 8 

Vaskesæbestykke 

Vaskesæbestykket anvendes til tøjvask. Tøjet bæres til den nærmeste vandkilde, 

enten en brønd eller en bæk med rindende vand. Her vaskes/skrubbes tøjet i et 

blikfad med vand og enten vaskepulver eller et vaskesæbestykke. Når tøjet er sæbet 

ind, skylles det, og sæbe og vand slås ud af tøjet med en trækæp, mens det ligger på 

en sten. Herefter hænges tøjet til tørre på en tørresnor. Fremstillet i Rusland. I dag 

anvendes ofte også vaskepulver som vi kender det i Danmark. 


AFG.B. 11 

Palietter 

Palietterne påsyes kvindekjoler som pynt. 


AFG.B. 12 

Skræddersaks 

Saksen er indkøbt i 1975, men samme model anvendes stadig af kvinder i 

forbindelse med håndarbejde. Bladene er fremstillet af fjederstål fra lastbiler, mens 

håndtaget er støbt i messing. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 18 a-h 

Serveringssæt i plast 

Serveringssæt til salt/peber/tandstikker. Sættet benyttes til at servere salt, chilipeber 

og tandstikkere i forbindelse med måltiderne. Det ses oftere anvendt på restauranter 

end privat. 


AFG.B. 19 a-b 

Tepotte m. låg 

Gul emaljepotte med låg. Benyttes til servering af te for en enkelt person. Tekanden 

er importeret fra Kina. Den er købt i 1975, men er stadig den mest udbredte på 

restauranter og i tehuse. Den anvendes dog også privat. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 20 

Glas 

Glas som dette benyttes til servering af te i private hjem, hvor teen enten bringes ind 

i en termokande eller i en tekedel. Fremstillet i Sovjet (USSR). 




AFG.B. 21 

Sukkerske af blik 

Teskeen anvendes til at øse sukker i teen. Afghanere bruger gerne 3-4 teskefulde 

sukker i deres te. Hører sammen med sukkerdåsen af blik (AFG.B. 65). 

(Købt brugt i en landsby nær Ghazni, 1998). 

AFG.B. 23 

Spiseske 

Spiseskeer anvendes i forbindelse med måltider. Normalt vil alle deltagere i måltidet 

have deres egen ske, hvormed man vil spise direkte af de fælles fade med ris. Når 

man spiser suppe bruges brød i rigelige mængder til at suge suppen op, så den kan 

føres til munden uden brug af ske. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 24 

Gaffel 

I landområderne anvendes gaflen sjældent. I de større byer spiser rigere familier dog 

med kniv og gaffel som herhjemme. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 25 

Stor ske 

Skeen benyttes i forbindelse med madlavning. Denne type ske anvendes til at fjerne 

overflødigt fedtstof fra suppen, til at håndtere ris og til eventuel omrøring. 


AFG.B. 26 

Risske 

Den brede korte ske anvendes til at håndtere ris i forbindelse med anretning af 

risretter på de ovale serveringsfade (Se: AFG.B. 34). 


AFG.B. 27 

Kniv 

Kniven benyttes eksempelvis til at skrælle æbler, der i nogle områder ofte serveres 

som dessert efter hovedmåltidet. Mange afghanere bryder sig ikke om at spise 

æbleskrællen. Kniven er fremstillet i Brasilien. 




AFG.B. 28 

Krydderiskål 

3-delt skål til servering af krydderier på tehuse – almindeligvis salt, chilipeber og 

tørret, stødt morbær. Købt i 1975, men er stadig meget udbredt. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 29 a-c 

Emaljeskåle (3 stk.) 

Emaljeskålen benyttes til servering af små sideretter til risretten Pilaw eller andre 

risretter. Bruges både i tehuse og i hjemmet. Købt i 1975 men stadig udbredte. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 30 

Lille flad bliktallerken 

Den lille flade bliktallerken benyttes til servering af sukkerslik, karameller eller 

nødder. Kan dog også anvendes som askebæger. 


AFG.B. 31 

Lille dyb blikskål 

Den lille dybe blikskål anvendes som AFG.B. 30. 


AFG.B. 33 a-b 

Plasttallerkener 

Plasttallerkenerne benyttes til servering af kød, rå løgringe, kartofler, peberfrugt eller 

andet tilbehør. Hver deltager i måltidet har således ikke sin egen tallerken, men tager 

direkte fra de fælles ovale fade med risretter og de runde tallerkener med tilbehør. 

Tallerkenerne fås i både glas, porcelæn og plast. 


AFG.B. 34 

Ovalt plastfad 

Det ovale serveringsfad bruges til at servere pilaw og andre risretter. De ovale 

serveringsfade fås også i porcelæn. 


AFG.B. 35 

Kagerulle 

Kagerulle drejet i træ. Købt i 1975 men anvendes stadig. 


AFG.B. 36 a-b 

2 Tekopper fremstillet af glas 

Disse tekopper af glas er fremstillet i Frankrig. 



AFG.B. 37 

Rundt plastfad med 3 ”rum” 

Det runde plastfad er delt i 3 rum, så det muliggør servering af tre typer tetilbehør på 

samme tid (fx karameller, sukkerslik, nødder, glaserede mandler, se krydderikassen 

AFG.B. 235). 


AFG.B. 38 

Muse/rottefælde 

Muse-/rottefælden er fremstillet af blikrester. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 39 

Gul plastlommelygte 

Lommelygten er fremstillet i Kina eller Taiwan. I mange afghanske flygtningelejre i 

Pakistan er der indført elektricitet. I Afghanistan (med undtagelse af Kabul og 

eventuelt et par andre store byer) er der ingen central elforsyning, og al elektricitet 

må derfor fremskaffes ved hjælp af en generator. I hjemmet anvendes enten 

petroleumslamper (se AFG.B. 61, men også flagermuslygter) eller olielamper. 

Lommelygten anvendes derfor primært, hvis man har udendørs ærinder efter 

solnedgang. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 40 

Indrammet billede af Kabaen i Mekka 

Billedet viser Kabaen i Mekka, der er målet for muslimernes pilgrimsfærd (hadj). 

Pilgrimsfærden udgør en af islams fem søjler, og er således en pligt for enhver 

rettroende muslim, der har mulighed for at realisere rejsen. Motivet er klassisk, og 

det er udbredt blandt alle muslimer. 

(Indrammet og købt i Kabul 1974) 

AFG.B. 41 

Rund glastallerken 

Glastallerkenen anvendes på samme måde som plasttallerkenerne (Se: AFG.B. 33). 




AFG.B. 43 

Termobeholder 

Blå plastiktermobeholder som anvendes til at hindre, at vand opvarmes for hurtigt. 

Samtidig muliggør beholderen at opbevare vand i køkkenet. Den nærmeste 

vandkilde vil på landet ofte udgøres af en bæk eller en brønd i landsbyen. Den 

danske hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan 

Refugees) har eksempelvis forsynet landsbyer i et meget stort område af 

Østafghanistan med brønde. Termobeholderen er fremstillet i Iran. 


AFG.B. 45 

Trykkoger 

Trykkogeren anvendes til at koge ris i. Trykkogeren forbruger mindre energi end 

åben ild, og er derfor meget påskønnet blandt flygtninge, der ofte kun har begrænset 

råd til brændsel. Fremstillet i Iran. 

(Købt brugt i Peshawar 1998) 

AFG.B. 46 

Ildsted (grill) 

Ildsted til trækul lavet af genbrugsblik. Ildstedet er købt i 1975, men samme model er 

stadig meget udbredt i Afghanistan. 

AFG.B. 47 

Spytbakke/skål 

Spytbakken/skålen benyttes til det snustobak, som man ikke længere ønsker at 

holde i munden. Snustobak er meget udbredt blandt ældre mænd. Denne model er 

meget almindelig. 


AFG.B. 48 

Koranhylde 

Træhylden anvendes hyppigt til at opbevare et eksemplar af koranen. Koranen 

svøbes ind i et klædestykke og lægges på hylden, så den er højt hævet over jorden. 


AFG.B. 49 

Spand 

Spanden er lavet af gummi, der stammer fra gamle bildæk. Gummispande anvendes 

primært til landbrugsarbejde. Denne spand er købt i 1975, men gummispande og 

andre produkter fremstillet af gamle dæk sælges stadig i butikker, der har 

specialiseret sig i netop disse produkter. 



AFG.B. 50 

Strygejern 

Strygejernet er fremstillet af jern. Man opvarmer en sten og lægger den ind i 

strygejernet, hvorefter det kan anvendes. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 55 

Mat Kedel 

Kedelen anvendes til at tilberede og servere te i. Vandet bringes til kogning, hvorefter 

teen kommes i. Denne kedel anvendes primært udendørs, mens blanke kedler 

anvendes indendørs. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 56 a-c 

Samovar 

Samovaren anvendes til at opvarme vand ved større gæstebud, hvor man har brug 

for meget kogende vand. Denne samovar er af blik, og den bliver hurtigt utæt, da 

blikket udvider sig ved opvarmning. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 57 a+b 

a) Metalkande m. låg 

b) Drikkekrus af metal 

Kanden anvendes til at skænke koldt drikkevand ved måltiderne. Vandet skænkes i 

metalkruset, som deltagerne i måltidet deles om. Når man drikker, undgår man, at 

munden rører kruset. Drikkevand serveres altid i metalkrus, aldrig i glas. 


AFG.B. 58 a-b 

a) Flettet fuglebur med metalkrog 

Fugleburet hænges op i metalkrogen. Mange afghanere sætter pris på fuglesang og 

de anskaffer sig derfor en lokal fugl. 


AFG.B. 59 

Lerbæger 

Lerbægeret spændes (ved hjælp af elastikker) fast til fugleburets inderside. Her kan 

det så anvendes til fuglefrø eller vand. 



AFG.B. 60 

Lerbæger 

Se: AFG.B. 59. (Peshawar 1998) 


AFG.B. 61 

Petroleumslampe 

Petroleumslampen anvendes til indendørs belysning. Den giver et noget kraftigere 

lys end olielampen. Det kræver en smule øvelse at betjene lampen, der kan være 

farlig at anvende, hvis man ikke ved, hvordan den skal håndteres. Denne lampe er 

ikke længere funktionsdygtig, så det anbefales, at man lader være med at 

eksperimentere med den. På filmen ”Mændene i Deh Hamza” kan man i scenen, 

hvor der synges lovsang, se hvilken type belysning lampen giver. Om belysning i 

øvrigt – Se: AFG.B. 39. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 62 

Termokande 

Termokanden anvendes til at bevare teen varm. Denne termokande er fremstillet i 

Kina. Generelt anser afghanerne termokander fremstillet i Tyskland for at være bedre 

end de kinesiske. 


AFG.B. 63 

Knagerække 

Knagerækken benyttes til at hænge tøj, paraply og eventuelt hat (pakohl) på. Det er 

meget udbredt at have en knagerække på væggen i sit hjem. 

AFG.B. 65 

Blikdåse med låg 

Blikdåsen anvendes til opbevaring/servering af sukker. Til at øse sukkeret op i teen 

anvendes en lille ske (AFG.B. 21). 

(Brugt, Ghazni 1998) 

AFG.B. 66 

Tekop 

Glaseret keramik-tekop, egentlig kinesisk-japanske risskåle. At tedrikning er kommet 

til Afghanistan fra Kina gennem Centralasien ses ved, at ordet te i det nære og 

mellemste Østen kan føres tilbage til nordkinesiske dialekter. I Afghanistan, i Indien 

og på russisk hedder te chai (tjai) (og på arabisk shai (sjai)). I Vesteuropa hedder det 

tea, the, te o. lign., hvilket viser at teen er kommet til os fra Sydkina (ad søvejen). 

Disse kopper er nu i vid (1998) udstrækning blevet erstattet af almindelige russiske 



eller franske glas – eller i mere velhavende hjem – af porcelænskopper med hank. 

Dog anvendes de stadig ofte, når man i bazaren drikker en kop te ovenpå 

veloverstået handel. 

(Kabul 1966) 

AFG.B. 69 

Grøn vaskesten 

Hjerteformet, grønglaseret vaskesten. Bruges til gnubning af hænderne og føddernes 

overside i forbindelse med afvaskning. Købt udenfor en offentlig badeanstalt i Kabul i 

1964, men anvendes også i almindelige hjem. Vaskestenen er dog ikke længere så 

udbredt som tidligere. 

(Kabul 1964) 

AFG.B. 70 

Tallerken i metal (rusten) 

Tallerken til tilberedning af mad direkte over trækulsild. Tallerkenen er banket ud af 

genbrugsblik. Tallerkenen er købt i Kabul 1975, men samme type ses stadig ofte 

anvendt ved spisestederne i bazaren (1998). 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 72 

Øseske i metal (rusten) 

Flad øseske til madlavning – bl.a. til friturestegning. Lavet af genbrugsblik. Hører 

sammen med AFG.B. 70. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 73 

Paletkniv m. rødt plasthåndtag 

Paletkniven anvendes i forbindelse med madlavning. 


AFG.B. 74 

Øse af aluminium 

Øsen anvendes eksempelvis til at fjerne overskydende fedtstof fra supper. 


AFG.B. 75 

Blank serveringsbakke 

Serveringsbakken anvendes til at servere te på. Det er altid det tilstedeværende 

medlem af værtsfamilien med den laveste sociale position, der sørger for håndvask 

og serverer teen for resten af selskabet. (Peshawar 1998) 



AFG.B. 76 

Fejebakke i plast 

Fejebakken er købt brugt i en butik, der har specialiseret sig i køb og salg af brugte 

plastvarer. 


AFG.B. 77 

Kort stråkost 

Stråkosten anvendes til den daglige rengøring af hjemmet. Det er kvindens og pigens 

arbejde at stå for rengøring af hjemmet. 


AFG.B. 80 

Vifte af plantemateriale 

Viften anvendes til at holde ild i trækullene, hvor man rister kød. Kan også bruges til 

at holde fluerne borte med. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 81 

Bedetæppe rødt 

Bedetæppet benyttes i forbindelse med de fem daglige bønner. Det bredes ud, så 

den bedende har ansigtet rettet mod Mekka under bønnen. I mangel af et 

bedetæppe anvendes et sjal. 


AFG.B. 82 a-d 

Vaskesæt af messing 

Vaskekanden med tilhørende messingbækken med løst låg bruges ved vask af 

hænder og ved mundskylning før og efter hvert måltid. Sættet er købt i Ghazni i 

1965 og forhandles ikke længere. I dag benyttes oftest vaskesæt fremstillet af blik. 

Det er altid det tilstedeværende medlem af værtsfamilien med laveste sociale 

position, der betjener vandkanden. 

(Ghazni 1965) 

AFG.B. 83 a-b 

Koran og koranklæde 

Koranen indeholder Allahs (Guds) budskab til menneskene. Bogen behandles derfor 

altid med stor respekt. Man kysser bogen før og efter brug, ligesom man aldrig 

lægger den på jorden. I hjemmet lægges bogen gerne indsvøbt i et klædestykke på 

en hylde, der er højt hævet over jorden. 

(Kabul 1968) 



AFG.B. 84 

Vægur 

Uret har været anvendt i et hjem i en landsby nær Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 86 

Voksdug 

Voksdugen bredes ud på tæppet i forbindelse med måltidet, og den tjener dermed 

som dug. 


AFG.B. 88 

Herresjal ”Patou” 

Sjalet benyttes af alle afghanske mænd. Det slynges om skuldrene og kan både 

benyttes udenpå skjorter, veste og jakker. Sjalet kan også benyttes til at bede på. 


AFG.B. 90 

Udgangsslør for kvinder (Burqa) 

”Burqa”, blå. Udgangssløret er påbudt afghanske kvinder at bære af den regerende 

Taleban-milits. Påbuddet implementeres dog kun i byerne, og det associeres af 

uddannede mennesker med primitive landsbyforestillinger om anstændighed. Det 

karakteristiske slør har altid været meget symbolladet. Tidligere fungerede det 

således også i en periode som en tilkendegivelse af at kvinden bag sløret, ikke 

behøvede at arbejde. Sløret syes i Peshawar af kvinder i flygtningelejrene, før det 

sælges videre i bazaren. 


AFG.B. 95 

Sort kvindesjal 

Sjalet benyttes til at dække hoved og skulder. Den regerende Taleban-milits har 

påbudt kvinder at bære den såkaldte burqa (AFG.B. 90), men i landsbyen er den for 

upraktisk i forhold til kvindens mange gøremål og påbuddet implementeres ikke. 


AFG.B. 96 

Hvidt kvindesjal 

Se: AFG.B. 95 




AFG.B. 97 

Kvindesjal af chiffon 

Hvidt, sjalet hører til bukserne AFG.B. 110 og kjolen AFG.B. 113. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 100 

Pudebetræk til stor pude. 

Puden benyttes som rygstøtte ved måltider og almindelig sammenkomst i 

opholdsrummet. 


AFG.B. 103 

Grøn kvindebluse 

Kunststof, blusen hører sammen med nederdelen AFG.B. 104. Dette sæt anvendes 

udelukkende af moderne orienterede kvinder i byerne, og de anses for at være et 

symbol på vestlig/kommunistisk dekadence af landbefolkningen. 


AFG.B. 104 

Nederdel til kvinder 

Brun/grøn, nederdelen hørere sammen med blusen AFG.B. 103. 


AFG.B. 105 

Kvindekjole 

Grøn, guldtrådsbroderier, på forsiden. Kvindekjolen hører sammen med bukserne 

AFG.B. 106 og sjalet AFG.B. 107. Dragten benyttes ved festlige lejligheder, og de 

ville kunne anvendes både i byer og på landet. 

(1982) 

AFG.B. 106 

Kvindebukser 

Bukserne hører sammen med kjolen AFG.B. 105 og sjalet AFG.B. 107. 

AFG.B. 107 

Chiffon sjal 

Grønt, sjalet hører sammen med kjolen AFG.B. 105 og bukserne AFG.B. 106. Den 

regerende Taleban-milits (1998) har påbudt kvinder at bære den såkaldte burqa (se 

AFG.B. 90 og AFG.B. 102), når de færdes offentligt. Dette påbud implementeres dog 

ikke på landet, hvor kvinderne blot dækker håret med et sjal. 



AFG.B. 110 

Kvindebukser 

Ensfarvede, hvide. Kvindebukser af god kvalitet. Anvendes ved særlige lejligheder. 

Hører sammen med kjolen AFG.B. 113 og sjalet AFG.B. 97. Sættet er både 

almindeligt på landet og i byen. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 113 

Kvindekjole 

Rød/guld. Kjolen er syet som et sæt sammen med de hvide bukser AFG.B. 110 og 

det hvide sjal AFG.B. 97 af en skrædder i Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 114 

Rød dametaske/pung 

m. indlagte spejle. Tasken er fra 1975, og den er sjælden i dag, dog anvendes 

samme type sandsynligvis stadig i nogle landområder. Tasken kan bruges til at 

opbevare en mindre taske med antimon og sværtepind til at sværte øjnene, men kan 

naturligvis også benyttes som pung. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 120-122 

Sæt med kvindeundertøj 

Lyserødt. Sættet med kvindeundertøj anvendes primært af mere moderne indstillede 

bykvinder. På landet er det ikke så udbredt at anvende undertøj. 


AFG.B. 131 

Grøn herrevest 

Armygrøn. Vesten påskønnes på grund af de mange lommer. Det er meget udbredt 

for afghanske mænd at bære vest – både praktiske veste som denne og mere pæne 

veste til festlige lejligheder. Denne vest har været brugt af en afghaner, der 

arbejdede som vagt/praktisk medhjælper hos hjælpeorganisationen DACAAR 

(Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 134 

Turbanklæde 

Blåt, bomuld. Turbanklædet vikles om en lille rund hat (kulaa) og danner derved en 

turban. Turbanen anses af landbefolkningen for at være den fornemmeste og mest 

hellige hovedbeklædning en mand kan bære. Turbanklædet behandles derfor med 



respekt og lægges ikke på gulvet. I dag (1998) er de fleste turbaner fremstillet af 

kunststof. Det er mest ældre mænd, der bærer turbaner af bomuld. (se 

beklædningsvejledning i lånermappen). 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 135 a-b 

Herresokker 

Brune. Sokkerne anvendes i koldt vejr eller ved festlige lejligheder, ellers bærer de 

fleste afghanske mænd deres fodtøj uden sokker. Det gælder dog ikke kondiskoene, 

som altid benyttes sammen med sokker. 


AFG.B. 139 

Brun uldhue til mænd 

”Pakohl”. Pakohlen er fremstillet af kameluld. Huen stammer oprindeligt fra Nuristan 

og omkringliggende egne. Den blev under modstandskampen mod kommunisterne et 

symbol på frihedskæmperne (mujahedin – hellige krigere). Omkring år 2000 blev den 

symbol for tadjikkiske kommandant ”Massoud”s milits. Militsen, der har base i 

Pansjir-dalen, er i øjeblikket den eneste tilbageværende modstander mod Talebanmilitsen. 

Taleban-soldater bærer altid turban. Huen er dog også meget udbredt 

blandt afghanere, der arbejder i hjælpeorganisationerne. Denne pakohl er købt i 

1975 og adskiller sig en smule fra de nye pakohl-huer. 

(Kabul 1975) 


Kvindesko, plast 

Skoene er fremstillet på Kabuls plastikfabrik i 1975. Fabrikken blev ødelagt i 

forbindelse med krigen i Afghanistan, og den fungerer således ikke længere (1998) 

(Kabul 1975) 


Kvindesko 

Hvide, lak. Skoene ses ofte i brug i afghanske byer, men er ikke anvendelige i 

landsbyerne. Associeres derfor med mere moderne afghanske kvinder. 


AFG.B. 146 

Herresandaler 

Sorte, læder og gummi. Sandalerne er meget typiske for det subtropiske område 

omkring Peshawar. 




AFG.B. 150 a-b og 151 a-b 

Øreringe, forgyldte 

Øreringe anvendes af kvinder. Naturligvis foretrækkes smykker af guld. Selv fattige 

mænd vil gøre meget for at kunne forsyne deres koner med guldsmykker. 

Guldsmykkerne kan også opfattes som en økonomisk reserve. 


AFG.B. 154 og 155 

Kohlpung og pind til at påsmøre kohl 

Kohlsættet anvendes til at opbevare og påsmøre kohl. Kohl anses for at pynte, og 

det bruges af både kvinder og mænd. Nogle afghanere hævder, at kohl endvidere 

modvirker, at øjnene bliver trætte – eksempelvis hvis de arbejder foran en 

computerskærm i et kontor i en af hjælpeorganisationerne. 


AFG.B. 156 

Fingerring til kvinder 


AFG.B. 157 og 158 

Fingerringe til mænd 


AFG.B. 160 

Pincet 

Anvendes eksempelvis til at fjerne uønskede ansigtshår. 


AFG.B. 164 

Halssmykke 

Farvede perler. Halssmykket af denne type (men af bedre kvalitet!) anvendes 

primært af landbefolkningen og blandt nomader. 


AFG.B. 165 

Halssmykke, imiterede mønter 

Smykker af denne type anvendes af landbefolkningen, og de opfattes i byen som 

gammeldags. 




AFG.B. 166 

Barberkost 

I Afghanistan er det forbudt for mænd at barbere sig. I flygtningelejrene er 

afghanerne dog under pakistansk lovgivning, og de kan derfor barbere deres skæg. 


AFG.B. 167 a-d 

Barberskraber 

I grøn plastæske med spejl. Se AFG.B. 166. 


AFG.B. 168 

Toiletspejl 


AFG.B. 169 

Creme. Niwa 

Cremen er en kinesisk kopi af det velkendte Niveaprodukt. 


AFG.B. 170 

Vaseline 

Vaselinen benyttes blandt andet som læbepomade. 


AFG.B. 174 

Kvindeparfume i æske 


AFG.B. 175 

Henna 

Henna anvendes af både mænd og kvinder til at farve hænderne i forbindelse med 

festlige lejligheder. Det er dog kun kvinderne, der laver mønstre. 


AFG.B. 177 

Papæske med kohlflaske 



AFG.B. 178 

Mascara 


AFG.B. 179 

Make-up 



AFG.B. 180 

Øjenvippesaks 

Saksen anvendes af kvinder til at bøje øjenvipperne opad. 


AFG.B. 181 

Plastarmbånd (4 stk.) 

Armbånd er meget populære blandt afghanske kvinder. 


AFG.B. 182 

Herreur 

Forgyldt herreur af denne type er udbredt blandt landbefolkningen. De ses også ofte 

blandt taleban-soldater. Ure af guld er et typisk investeringsobjekt blandt afghanere, 

der har arbejdet i golfstaterne. 


AFG.B. 184 

Hårspænde 

Plast 


AFG.B. 185 

Mavebælte til piger 


AFG.B. 186 

Halskæde 

Plast 



AFG.B. 189 

Halskæde 

Blodsten. Forgyldt metal 




Pimpsten med sølvdække. 

Pimpsten benyttes til at fjerne hård hud under fødderne. Problemet er meget 

almindeligt i Afghanistans tørre klima, hvor man sædvanligvis går uden strømper. 

Strømper hører traditionelt kun hjemme i koldere egne af Afghanistan – til vinterbrug 

især. Pimpsten er stadig meget udbredt. 

(Kabul 1966) 

AFG.B. 196 

Hårbørste 


AFG.B. 197 

Tandbørste af plast 

Tandbørster af plast anvendes fortrinsvis af moderne orienterede afghanere. 

Blandt landbefolkningen foretrækkes tandrensning med specielle rødder og grene 

(AFG B. 198). 


AFG.B. 198 

Tandbørste 

Tandbørste af rod/gren. Tandbørster af rødder/grene er fortrinsvis udbredt blandt 

landbefolkningen. Enkelte afghanere foretrækker også denne type, da de 

repræsenterer sunnat (profetens sædvane). 


AFG.B. 199 

Hårkam 

Forgyldt plast 


AFG.B. 200 

Hårkam 

Røde blomster 



AFG.B. 201 

Lusekam af træ 

(Kabul 1982) 

AFG.B. 202 

Hårbøjle 

Sølvfarvet. Glimtende 



AFG.B. 204 

Beskæringssaks 

Saksen anvendes til at beskære frugttræer, der er meget almindelige i området 

omkring Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 205 

Pudsebræt 

Pudsebræt anvendes i forbindelse med husbyggeri. Det er meget almindeligt, at 

husbyggeriet foregår i flere etaper og således står på over mange år. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 206 

Segl 

Seglet anvendes til at høste korn (hvede og byg), lucerne og andet grønfoder. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 207 

Sav 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 209 a-c 

Hængelås 

Hængelåsen er fremstillet i Kina. Hængelåsen er ofte den eneste låsetype, man 

finder anvendt på landet i Afghanistan. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 211 

Radio 

Radioen hører til i alle afghanske hjem. I radioen følger man dels med i regionale 

nyheder, men også i de meget populære radioteaterudsendelser produceret af BBC i 



Peshawar. Hørespillene tager udgangspunkt i velkendte situationer fra den 

afghanske dagligdag. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 212 

Snusdåse 

Snusdåsen benyttes af alle mænd, der bruger snus. Snus er meget udbredt blandt 

ældre mænd – og enkelte ældre kvinder. 


AFG.B. 213 

Snusdåse 

Snusdåsen her med sølvstjerner på grøn baggrund er købt i Kabul 1968. I dag er den 

i nogen grad fortrængt af den fladere ensfarvede model: AFG.B. 212. 

(Kabul 1968) 

AFG.B. 214 

Snustobak. Presset 

Snustobakken købes i de små plasticposer. 


AFG.B. 215 og 216 

Snustobak. Løs 

Snustobakken købes i posen og puttes derefter i snusdåsen. 


AFG.B. 218 

Herrepung af plast 


AFG.B. 219 

Amulet til bil 

Plast. Biludsmykningen hænges eventuelt i bakspejlet. De fleste afghanere mener, at 

det er godt at have religiøse ord omkring sig. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 220 

Amulet til bil 

Plast. Se: AFG.B. 219 

(Ghazni 1998) 



AFG.B. 221 

Nøglering 

Denne type nøglering er mest anvendt blandt landbefolkningen. På nøgleringen er 

kabaen i Mekka afbildet. På den anden side står: ”Allah!”. 


AFG.B. 223 

Bedekrans 

Hvide plastperler. Bedekranse har traditionelt 99 eller 101 perler, der hver 

symboliserer et af Guds 99 eller 101 navne - navn nummer 100 er skjult for 

mennesker. Bruges til at tælle bønner eller blot som tidsfordriv. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 224 

Plastkort m. koranvers 

På kortet er trykt koransuraen ”Yaseen”, der opfattes som koranens hjerte, der 

sammenfatter Allahs retningslinjer for mennesket. Mange afghanere tillægger det 

positiv betydning at have Guds ord omkring sig. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 225 

Plastkort med religiøst motiv. 

Plastkortet viser moskeen i Medina og kabaen i Mekka. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 228 

Plastkort med religiøst motiv 

Kortet viser kabaen i Mekka og moskeen i Medina, samt en koran på en koranstol. 

AFG.B. 229 


Kortet viser Kabaen i Mekka. 

AFG.B. 230 


Kortet viser Kabaen i Mekka. 



AFG.B. 231 


Kortet viser en sura fra koranen. Denne sura anses for at have helbredende virkning, 

hvis den læses højt. Man kunne således forestille sig, at man havde kortet i lommen 

på sin vest og læste det op ved lejlighed. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 235 

Krydderikasse 

Krydderikasse med krydderier, teer og teslik. Sort te er sammen med grøn te de to 

typer te, der drikkes i Afghanistan. Teen drikkes med rigeligt sukker. Afghanske 

mænd holder af at drille hinanden med at den type te, de ikke selv drikker, men som 

drikkes af deres venner, er kvindete. Ligeledes mener mange afghanere, at specielt 

den grønne te er godt for helbredet. De glaserede mandler og karamellerne serveres 

i forbindelse med tedrikning. 

Herudover er der i kassen forskellige krydderier mm som kan købes i bazaren. 

Kastanjerne har en helbredende effekt. De opvarmes og lægges derefter på det syge 

sted på kroppen. 

AFG.B. 256 a-d 

Vandpibe. Messing 

Vandpiben benyttes primært af ældre mænd som et alternativ til snustobak. Yngre 

mænd foretrækker cigaretter. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 261 

Landkort 

Landkort med afghanske navne 

AFG.B. 262 

Landkort 

Landkort med engelske navne 

AFG.B. 263 

Plakat for CDAP 

Plakat med børn der får undervisning som del af hjælpeprogrammet CDAP – 

Comprehensive Disabled Afghans’ Program, der særligt hjælper handicappede. 

Mange afghanere – både børn og voksne – har fået handicaps på grund af krigene i 

Afghanistan. 



AFG.B. 264 


En væsentlig del af CDAPs hjælpeprogram er at forbedre livsvilkårene for folk, der 

har fået handicaps på grund af krigene. 

AFG.B. 265 


Se ovenfor 

AFG.B. 266 

Kalender (plakat) 

Kalender med billeder af den store moske i Mazar-i-sharif. Moskeen er særlig kendt 

fordi Ali, profetens fætter og svigersøn, siges at ligge begravet her (dog regner de 

fleste af verdens muslimer Najaf i Irak for at være Alis gravplads). 

AFG.B. 267 

Plakat om landminer 

Plakaten er del af en oplysningskampagne om landminer, som på grund af krigene er 

et stort problem i Afghanistan 

AFG.B. 269 

Kalender (plakat) 

Kalender med billeder fra Afghanistan – Salang-passet i Hindu Kush, som forbinder 

det nordlige Pakistan med Kabul, Zarnegar parken i Kabul og kongeslottet i Kabul. 

AFG.B. 270 

Religiøs plakat 

AFG.B. 271 

Religiøs plakat 

AFG.B. 272 


Se AFG.B 263-265 

AFG.B. 273 

Plakat 

Plakaten illustrerer det afghanske folks kamp mod Sovjet og opfordrer folk til at støtte 

kampen. Øverst på plakaten er en islamisk tekst (der begynder med en bismillah, en 

påkaldelse af Allah, der stammer fra Koranen, hvor denne formulering starter hver 

sura (del) 



AFG.B. 274 

Foto i ramme 

Foto i ramme af præsident Hamid Karzai. Karzai blev i december 2001 udpeget som 

præsident for Afghanistan, støttet af den amerikansk-ledede internationale styrke i 

landet. Karzai har siden genvundet præsidentposten to gange, senest i 2009. Hans 

etniske baggrund er pashtunsk. 

AFG.B. 275 

Flag 

Det afghanske nationalflag som det har set ud siden 2002. Det er det samme flag 

som under monarkiet 1930-1973, men med tilføjelsen af den islamiske 

trosbekendelse øverst i nationalvåbenet i midten. Siden 1700-tallet har Afghanistan 

haft 20 forskellige flag. Det vidner om den konstant ustabile politiske situation i 

landet. 

AFG.B. 278 

Skoletaske 

AFG.B. 279 

Lineal 

AFG.B. 280 

Penalhus 

Penalhus med 2 små linealer, 2 passere, 2 blyanter, 1 blyantspidser og 1 viskelæder 

(knækket). 

. 

AFG.B. 284 

Matematikbog 

Matematikbog til 5. klasse. 

AFG.B. 285 

Skolebog 

Bog om tro og lov til 5. klasse. 

AFG.B. 290 

Matematikbog 

Hæftet er købt i Baard Bazar, Peshawar. Det anvendes til undervisning i matematik. 

På bagsiden af hæftet er der en tegning af en mine. 


AFG.B. 291 

Læsebog 

Læsebog til 5. klasse. 


AFG.B. 293 

Skolebog 

Hæftet er købt i Baard Bazar, Peshawar. Intercom-systemet er det mest populære 

undervisningsmateriale til engelskundervisning blandt afghanske børn (primært 

drenge!). Systemet er støttet af International Red Cross. Gode kundskaber i engelsk 

opfattes af de fleste afghanere som en forudsætning for et godt job. 

AFG.B. 294 

Hæfte med alfabetøvelser 

Hæfte med tegning af moské. Hæftet bruges til læse- og skriveøvelser i de første 

klasser. På første side er et skema med det arabisk-persiske alfabet, som også 

bruges i Afghanistan. Til sidst er der et stykke fra koranen. Alfabetet og bøger læses 

fra højre mod venstre. 

AFG.B. 297a-b 

Bold og bat 

Hjemmelavet cricketsæt. Cricket er Pakistans nationalsport. Sættet, der er købt af 

afghanske flygtninge i Pakistan, afspejler derfor, hvordan flygtningene har ladet sig 

inspirere af deres nye opholdssted. 

AFG.B. 298 

Proppistol 

Anvendes af drenge i forbindelse med leg. Proppistolen er købt i Ghazni og 

fremstilles lokalt. 

AFG.B. 299 

Propgevær 

Anvendes af drenge i forbindelse med leg. Propgeværet er købt i Ghazni og 

fremstilles lokalt. 

AFG.B. 301 

Dukke 

En typisk traditionel dukke fra Afghanistan. Denne dukke er købt i Kabul i 1964. 

AFG.B. 302 

Bil 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Bilen er et eksempel på "moderne" legetøj. 



AFG.B. 303 

Legetøjstusindben 

Købt i Baard Bazar. Endnu et eksempel på "moderne" legetøj. 

AFG.B. 304 

Plastikpistol 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Pistolen er et eksempel på "moderne" legetøj. 

AFG.B. 305 

Slangebøsse 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Slangebøsserne er fremstillet lokalt af afghanske 

flygtninge. De anvendes til jagt på små fugle. Skal behandles forsigtigt. 

AFG.B. 306 

Rickshaw (trehjulet - taxi) 

Købt i University Town, Peshawar. Rickshawen er håndbygget af en afghansk 

flygtningefamilie, der har specialiseret sig i fremstillingen af meget detaljerede og 

nøjagtige miniaturemodeller af lokale køretøjer. Den 3-hjulede rickshaw er et udbredt 

syn i gadebilledet i Peshawar såvel som i den østafghanske by Jalalabad. Købes 

(næsten) udelukkende af vesterlændinge, der opfatter modellerne som souvenirs. 

Mange afghanske flygtninge i Peshawar arbejder indenfor transportsektoren. 

OBS - Rickshawen er ikke legetøj og skal behandles forsigtigt. 

AFG.B. 307 

Kam 

Tidligere var kammene altid lavet af træ. Kammen kan derfor opfattes som et 

eksempel på, hvordan plastic efterhånden fortrænger andet materiale. 

AFG.B. 308 

Hårnåle 

Anvendes af piger i forbindelse med leg. Hårnålene har ikke traditionelt set været 

anvendt i Afghanistan. 

AFG.B. 309 

Make-up boks 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Beautyboksen anvendes af piger i forbindelse med 

leg. Fremstillet i Taiwan. 



AFG.B. 311 

Sut 

Sutter anvendes hovedsageligt i uddannede og mere vestligt orienterede familier. 

AFG.B. 312 

Æske med 6 fingerringe 

Ringene er til små piger, der bruger dem til leg. 

AFG.B. 313 

Skopudsersæt m. 18 dele 

Skopudsersættet er købt i Baard Bazar, Peshawar, af en afghansk dreng, der 

opsøgte gæsterne ved spisestederne i bazaren for at foretage sin forretning. 

Plastsandalerne anvendes af kunden, mens drengen pudser skoene. 

AFG.B. 314 

Cigaretbakke med 9 pakker cigaretter 

Købt i Baard-bazar, Peshawar, af en afghansk dreng, der solgte cigaretterne til de 

handlende i bazaren. 

AFG.B. 317 

Taske 

Broderet taske fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 318 

Bogmærke 

Broderet bogmærke fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 319 

Klokkestreng 

Broderet klokkestreng fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 321a-b 

Pigesko 

Plastikskoene er et alternativ til gummisandaler for pigerne. Skoene er designet som 

typiske "voksne" kvindesko. 

AFG.B. 324-325 

Kalot 

Den hæklede 'kulaa' benyttes specielt blandt uddannede afghanske mænd (jvf 

lysbillederne af ingeniørerne 'Flygtningeliv - DACAAR'). Oftest foretrækkes den hvide 



farve. Anvendes gerne i forbindelse med bøn. Denne type kalot foretrækkes ofte i 

forbindelse med bønnen. 

AFG.B. 327 

Tørklæde 

S/H tørklæde. Tørklædet anvendes blandt andet af drenge til at vikle om hovedet 

eller eventuelt som klud. 

AFG.B. 328 

Vest 

Vest med "guldbroderi". De meget pyntede beklædningsgenstande er mest udbredte 

blandt pashtuner og balusch i Sydafghanistan. 


Skjorte og bukser 

Shalwar kamees (bukser + skjorte) til dreng. I flygtningelejrene omkring Peshawar er 

det vel kun omkring halvdelen af børnene, der får syet deres eget tøj. Den anden 

halvdel af børnene går i genbrugstøj. 

AFG.B. 330a-b 

Skjorte og bukser 

Som ovenfor. 

AFG.B. 336 

Sjal 

Sjalet anvendes af kvinder. 

AFG.B. 339 

Vævet bånd 

Brikvævet bånd. Købt i Baard bazar, Peshawar. De vævede bælter købes separat og 

sættes i løbegangen i de brede pyjamasbukser. Tages ud af bukserne ved vask. 

Oftest anvendes hvide ensfarvede bælter. 

AFG.B. 340 a-h 

Pengesedler 

10.000 afghanske afghani-pengesedler. 10.000 afghani svarer til 3 danske kroner 

(forår 1998). I kan handle med pengene, hvis I laver en bazar. 


Litteratur i samlingen 


AFG.B. 344 

”Afghanistan – bag overskrifterne”. Særnummer af det etnografiske tidsskrift 

Jordens Folk i forbindelse med Moesgård Museums udstilling om Afghanistan 2001. 

AFG.B. 345 

"Afghanistan" 

af Gert Holmertz (2011). Del af serien 'lande i lommeformat' som udgives løbende af 

Udenrigspolitisk Selskab. 

AFG.B. 346 

”Afghanistan og Taleban” 

af Fredrik Barth (2010). Bogen er en glimrende indføring i Afghanistans nyere historie 

og pashtunske kulturelle forhold. Fredrik Barth er en norsk etnograf med et 

indgående kendskab til Afghanistan. Bogen er blandt andet skrevet for norske 

soldater, der kan bruge den som forberedelse til at blive sendt ud til Afghanistan. 

AFG.B. 347 

Magasinet Zapp 

Nummeret er lavet af Mellemfolkeligt Samvirke i 2010 som et undervisningstilbud om 

Afghanistan beregnet til 7.-10. klasse. Nummeret kan i øvrigt bestilles i klassesæt 

eller downloades som pdf på http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse 

AFG.B. 348 

"Afghanistan - mellem Mekka og Moskva" 

af C.J. Charpentier, 'Mellemfolkeligt Samvirke' - 1980 

AFG.B. 350 

"Flugten til Pakistan” 

af Henrik Thomsen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1984 

AFG.B. 351 

"Afghanistan - genopbygning i et minefelt" 

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1990 

AFG.B. 352 

"Rejsen til Pakistan" 

redigeret af Jeremy Watts, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1987 



AFG.B. 354 

"Indus Pumpen" 

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1988 

AFG.B. 355 

"Introduktion til Islam - Historien" 

af Jørgen Mentz & Karl-Johann Hemmersam. Udgivet i forbindelse med 

’Islamudstillingerne - 1996' på Nationalmuseet, Moesgård Museum og Davids 

Samling. 

AFG.B. 356 

"Afghan Cookery" 

af Doris McKellar, Kabul, Afghanistan - 1972 

AFG.B. 384-387 

Afghanske aviser 

AFG.B. 389-391 

Afghanske magasiner 

med engelsk resumé 


Tekster til store fotostater 


1 Vandpiben er især populær blandt ældre mænd på landet (Ghazni 1997) 

2 Sovjetunionen efterlod sig en mængde krigsmateriel i Afghanistan 

(Jalalabad 1997) 

4 Gravplads uden for en flygtningelejr ved Peshawar i Pakistan. Grøn er et 

symbol på islam 

5 Te hører altid med til enhver sammenkomst (Ghazni 1997) 

8 Børn omkring en DACAAR-pumpe i en flygtningelejr ved Peshawar 

10 Hovedvejen mellem Kabul og Ghazni en vinterdag lige inden solen går 

ned 

11 Pigerne har kohl om øjnene for at beskytte dem mod onde øjne (Ghazni 

1997) 

12 Man skal altid hæve sig over jorden under bønnen. Denne unge mand 

gør det ved at bede på ladet af en lastbil (Ghazni 1997) 

13 To drenge forsøger at tjene en skilling ved at sælge forfriskninger og 

cigaretter (Peshawar 1998) 

14 I klasseværelset i en skole for flygtninge (Peshawar 1998) 

Side 70 af 83 - fotostater


Tekster til billedserier 

Tekster af Kristian Dall 2000. Fotos af flere fotografer under forskellige feltarbejder i 

Afghanistan. 

Generel serie om Afghanistan 

1. Nyere moske i Kabul fotograferet i 1976. I dag er de fleste bygninger i Kabul 

beskadigede eller ødelagte. 

2. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar-i-Sharif. Dette er det vigtigste valfartsted i 

Afghanistan først og fremmest i forbindelse med nytår - Naw roz, 21.marts. 

3. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar-i-Sharif. Tilslørede kvinder på vej ind i den indre 

gård. Inden Taliban overtog kontrollen med størstedelen af landet var det 

almindeligt at kvinder valfartede til helligdommene i lige så høj grad som 

mændene. Nu må kvinder imidlertid kun færdes offentligt i følgeskab med deres 

bror eller mand. 

4. Ældre boligkvarter i Kabul ved vintertide. Husene er af ringe standard og 

opvarmes med træfyret kakkelovn eller et trækulsbækken. Vinterens 

brændselsudgifter er en stor økonomisk belastning for alle. Billedet er taget i 1976, 

men situationen er ikke blevet bedre i hovedstaden efter mere end 20 års krig. 

Specielt de mange interne flygtninge lider under den kolde vinter. 

5. Gadebillede fra Kabul i halvfjerdserne. I dag har Talibanmilitsen pålagt mændene 

at have langt skæg, hvilket tidligere (som billedet viser) var ganske usædvanligt i 

den mere moderne indstillede by. 

6. Tilsløret kvinde i bazargade i Kabul i 1974. 

7. I halvfjerdserne forsøgte regeringen at modernisere landet ved at opbygge en 

egentlig industri. Her ser vi et smedeværksted i Mazar-i-Sharif fotograferet i 1978. 

8. Legeplads udenfor Kabul fotograferet sidst i halvfjerdserne. De mere end tyve års 

krig har gjort tilværelsen meget meget sværere for børnene i byen, der nu kaldes 

for verdens mest minerede hovedstad. 

9. En typisk afghansk mujahed (hellig kriger): De afghanske frihedskæmpere blev 

støttet af USA og Pakistan i deres kamp mod regeringen og de sovjetiske styrker 

(1980’erne) 

10.Det var et gennemgående mønster i modstandskampen, at mujahedinerne 

kæmpede i tre måneder inde i Afghanistan, før de tog tilbage til flygtningelejrene i 

Pakistan eller Iran. Her lod de sig afløse af et andet familiemedlem, således at alle 

familier hele tiden stillede med mindst én våbenfør mand. Under den besværlige 

vej ind og ud af landet fik krigerne mad og husly hos landsbyboerne. Ofte 

overnattede krigerne i landsbymoskeerne. 

11.Det lykkedes regeringen og sovjettropperne at opretholde kontrollen med Kabul 

indtil 1992. Herefter begyndte mujahedinerne at bekæmpe hinanden indbyrdes i 

en borgerkrig. Det er således de tidligere afghanske frihedskæmpere, der i deres 

Side 71 af 83 - billedserier


indbyrdes kampe har ødelagt hovedstaden. På billedet kan man ane skudhuller i 

den karakteristiske silo i byens vestlige område (1997). 

12.En stor del af Kabuls befolkning er afhængig af direkte nødhjælp. Her er en FNkonvoj 

på vej gennem Khyber-passet, der udgør den afghansk-pakistanske 

grænse. 

13.Størstedelen af de afghanske veje er ødelagte. Man ser derfor overalt de 

vuggende lastbiler, der slæber sig gennem de hullede hjulspor. 

14.Tørlandbrug i det centrale højland. De mørke rektangulære felter er opdyrket jord. 

Hvede dyrket på disse marker regnes for særligt godt brødkorn. I det samme 

område har nomaderne sommergræsgange (1975). 

15.Kun få steder i det centrale højland findes store brede dale - som her Bamiandalen. 

I forgrunden ses en mark forarbejdet i mønster, således at 

kunstvandingsvandet løber roligt gennem hele marken uden at forårsage erosion. 

Denne vandingsteknik (med småvolde) bruges på grøntsagsmarker og er ikke 

nødvendig på kornmarker (1975). 

16.Efterårspløjning - her ved Jalalabad i Østafghanistan - skal forberede jorden til 

såning af vinterhvede. 

17.Markarbejdet foregår stadig ved håndkraft. Selv om billedet er fra halvfjerdserne 

er traktorer stadig meget sjældne de fleste steder. 

18.Udsigt ud over landsbyer ved Ghazni. Her går hovedvejen mellem Kabul og 

Kandahar (1997). 

19.Udsigt ud over landsby ved Ghazni. Læg mærke til at husene (qala’erne) er 

omgivet af høje mure (1997). 

20.Landsbyliv. Mændene slapper af i læ ved en solbeskinnet mur og underholder sig 

med snak og fuglefløjt (Ghazni 1996). 

21.Hus ved hovedvejen mellem den pakistanske grænse og Jalalabad (1996). 

22.En typisk større ‘qala’ (landejendom) i Bamian, Centralafghanistan. Qalaen er 

bygget som et lille fort med høje mure og hjørnetårne. Når qalaen bygges, er der 

normalt en åben plads i midten. I takt med at familien udvides, bygges der ekstra 

rum inden for qalaens mure. Denne qala er opdelt i to adskilte halvdele med fælles 

indgang og med fælles gæsterum i det firkantede tårn i midten. Gæsterne kan 

ledes til deres afdeling uden at krænke familiernes privatliv (1975). 

23.Det er ganske normalt at hver familie råder over et skydevåben. Den sovjetiske 

kalashnikov repræsenterer mandeverdenen, mens den fornemt broderede pude er 

et resultat af kvindernes færdigheder. 

24.Symaskiner var tidligere et ret udbredt statussymbol blandt landbokvinder. Mange 

piger fik af forældrene en symaskine med i medgift. Det var et betydeligt plus i 

svigerfamiliens øjne. I dag er symaskinerne mere almindelige, så kvinderne har 

lidt lettere ved selv at sy familiens tøj (1975). 

25.Mor med børn i en sommerlejr af omvandrende småhandelsfolk. Kvinderne blandt 

disse folk forestår normalt udelukkende de huslige aktiviteter, mens mændene 

Side 72 af 83 - billedtekster


driver deres småhandelsvirksomhed fra en bylt på ryggen. Billedet er fra 1975. I 

dag er meget af småhandelen blevet udkonkurreret af importerede plasticvarer. 

Når man blot kan købe en ny blikgryde, er der ingen brug for folk, der kan samle 

potteskår. 

26.Det er altid kvindens opgave at stå for madlavningen i familien. Her er en ung pige 

i gang med at forme dejen. 

27.I den runde ovn i baggrunden af billedet bages brødene (1979). 

28.Efter at risen er afskallet må kvinderne ved hjælp af en sigtebakke rense den 

omhyggeligt for avner, småsten og andre urenheder, inden den kan koges til 

afghanernes nationalspise, pilaw. (1975). 

29.Spinding og vævning af uld hører til kvindernes traditionelle arbejde. Kvinden her 

væver en æsel-saddeltaske af uld fra familiens egne får (1979). 

30.Mens kvinderne varetager det meste arbejde i hjemmet, er det kun mænd, der 

arbejder offentligt. Her ses en skomager i bazaren i Ghazni (1996). 

31.På grund af de restriktioner, der er pålagt kvindernes bevægelsesfrihed, er det 

ofte mændene, der forestår familiens daglige indkøb af fødevarer m.v. (1975). 

32.Handelen med klæder, syartikler og bijouteri varetages også af mændene (1975). 

33.I bazaren er der mange muligheder for at få sig et hurtigt varmt måltid. Ofte er det 

lynstegt kalve-eller lammekød. Her ser vi en ‘grill’ i Ghazni (1996). 

34.Eventuelt kan kebaben spises med hjemmelavet tilbehør (Ghazni 1996). 

35.Typisk købmandsbutik. Her er et udvalg af trykkogere (til ris), flåede tomater og 

koste - enten de traditionelle i forgrunden - eller de mere moderne i baggrunden. 

Når butikken lukker, pakkes varerne hurtigt sammen og ‘garageporten’ klappes 

ned og låses med en hængelås (Ghazni -1997). 

36.Unge mænd ‘hænger ud’. Motorcyklen er fremstillet i Sovjetunionen (Ghazni 

1997). 

37.Smed i arbejde. Flere steder i Afghanistan forsøger man at genanvende stålet fra 

gamle kampvogne og afskudte projektiler (Ghazni 1997). 

38.Børnene får smurt kohl på øjnene, fordi det anses som en beskyttelse mod onde 

øjne, og fordi det menes at beskytte mod øjensygdomme. Onde øjne er 

forestillingen om, at andres misundelse kan skade dét, misundelsen er rettet mod. 

Misundelsen behøver ikke at være bevidst for at kunne volde skade. For at 

beskytte sig mod at få kastet onde øjne på sig, kan man smøre kohl om øjnene, 

bære amuletter med koran-inskriptioner eller forsøge at forvirre det skadevoldende 

blik ved at hænge kulørte bånd om halsen på sine bedste husdyr. (Ghazni 1997) 

39.Turbaner og lange skæg er karakteristiske for taliban-militsen. Dette udseende 

har traditionelt været kendetegnende for den pashtunske landbefolkning. Talibans 

gøren brug af netop denne måde at klæde sig på afspejler derfor militsens nære 

tilknytning til den pashtunske levevis. Pashtunerne taler pashtu og er sunnimuslimer 


40. ( – eksisterer ikke - ) 



41.Pakohlen (uldhatten) bruges fortrinsvis blandt tadjikkerne. Under kampen mod 

Sovjetunionen blev hatten et symbol på frihedskampen. I dag (2000) associeres 

pakohlen med den tadjikkiske kommandør, Massoud, der altid bærer pakohl. Den 

mandlige hovedbeklædning bærer dog ikke alene disse etniske og politiske 

konnotationer. Blandt de afghanske ingeniører og teknikere, der arbejder i 

nødhjælpsorganisationerne, er pakohlen også den foretrukne hovedbeklædning, 

da den associeres med et højere uddannelsesniveau. Man skal dog være varsom 

med at fremstille tingene alt for firkantet, da mange afghanske mænd skifter 

mellem pakohl og turbanen. Tadjikkerne er sunni-muslimer og taler persisk. 

42.Den tredjestørste etniske gruppe (efter pashtunere og tadjikker) udgøres af 

hazaraerne. Hvor både pashtuner og tadjikker er sunni-muslimer, så bekender 

hazaraerne sig til shia-islam. Foruden deres trosretning adskiller hazaraerne sig 

ved deres mongolske ansigtstræk. Hazaraerne er altid blevet ringeagtet af 

pashtuner og tadjikker, og de har traditionelt ernæret sig som daglejere, hvilket 

også gør sig gældende for de to unge mænd, som her på fotografiet i Ghazni 

bazar i 1996. Hazaraerne bor primært i det bjergrige centrale Afghanistan. 

Hazaraerne taler persisk. 

43.De mongolske ansigtstræk finder vi dog ikke alene hos hazaraerne. Her er en ung 

usbekisk mand - i færd med at farve uld til tæppevævning. Usbekerne adskiller sig 

fra hazaraerne ved at bekende sig til sunni-islam. Usbekerne lever primært i de 

nordlige områder, der grænser op mod Usbekistan. Usbekerne taler usbekisk 


44.Nomaderne er ikke en selvstændig etnisk gruppe. Betegnelsen dækker over en 

levevis, selv om man i overvejende grad oplever, at det er pashtunere, der lever 

som nomader. Nomadernes levevis består i at følge årstidernes skiften og flytte 

langs de samme ruter år efter år. Om foråret flytter man mod sommerlejrene i 

bjergegnene, og om efteråret vandrer man mod de varmere dalegne. Bemærk tre 

amuletter i en snor om barnets hals samt påsyede sølvmønter og skaller på 

barnets hovedtøj. De tjener allesammen det formål at beskytte barnet mod onde 

øjne, ånder og andet uvæsen (1976). 

45.Kvindelige nomader danser til et bryllup i deres traditionelle klædedragter (1975). 

46.Sommerlejr for Østafghanske pashtun-nomader. Fotografiet er taget i det centrale 

højland nær Bamian i 1975. På trods af krigene fortsætter mange nomadegrupper 

stadig deres traditionelle levevis. Enkelte steder har deres ruter dog måtte lægges 

om på grund af minefarer. 

47.Her ser vi en vinterlejr for pashtun-nomader i Laghman-provinsen i 1975. Boligen 

er det sorte gedehårstelt. 



Landsbybilleder, vinter 

(Billederne er fra landsbyen, Deh Hamza, der ligger ca. 10 km. nordvest for Ghazni. 

Filmen i samlingen er optaget i samme landsby.) 

1. Hovedvejen mellem Kabul og Ghazni kort før solnedgang. 

2. Landevej lidt uden for Ghazni. Flagene i forgrunden markerer gravsteder. 

3. Det er god skik og brug at give andre rejsende et lift! (mellem Kabul og Ghazni) 

4. Snefaldet om vinteren har stor betydning for det kommende års høstudbytte. 

Her marker udenfor landsbyen Deh Hamza ved Ghazni. 

5. Transport foregår som hovedregel med håndkraft – her transporteres brændstof. 

6. Sneboldskamp! 

7. De større drenge har ryddet et areal i udkanten af landbyen og spiller volleyball. 

8. Officielt er drageflyvning forbudt i Afghanistan, da legen fratager de unges 

opmærksomhed fra religiøse studier. De fleste steder ser man dog gennem 

fingrene med denne form for underholdning. 

9. Koncentrationen er stor, når der spilles mølle med cigaretskodder og småsten. 

10.De unge mænd fordriver vintertiden med at gå på jagt. Man jager fortrinsvis fugle 

(eksempelvis ænder) og kaniner. Men man går dog heller ikke af vejen for en 

eventuel ulv. I området omkring Ghazni går der endvidere rygter om en mand, 

som skulle have skudt en sneleopard. 

Det er dog sjældent, at jagtlykken står de unge bi. 

11.Et typisk lerklinet hus i landsbyen, Deh Hamza, der ligger 10 kilometer fra Ghazni. 

Ofte oplever man at flere familier beslægtet gennem fædrene bor sammen i 

husene. 

12.En vandkanal løber gennem landsbyen. Herfra dirigerer landsbyboerne vandet ud 

på deres marker. 

13.På bakkedragene, der ligger mellem landsbyen og bjergene, løber vandkanalerne 

under jorden. For at holde kanalerne rene er det nødvendigt at kravle ned i 

kanalerne og fjerne mudder fra sammenstyrtninger. 

Arbejdet ledes af en omrejsende specialist, der rejser fra landsby til landsby. Til at 

hjælpe sig har specialisten nogle unge mænd fra landsbyen. Arbejdssjakket 

aflønnes i forhold til, hvor mange meter kanal, de har renset. 

14.Lønnen afhænger af jordlagenes karakter. Da der er større risiko for 

sammenstyrtninger i sand, giver dette arbejde den største løn. Lønnen for at 

arbejde i stenlag tilsvarer naturligvis dets besværlige karakter. 

15.Det mudder, som fjernes nede i kanalen, fyldes i spande (lavet af brugte bildæk) 

og hejses op til jordoverfladen, hvor de tømmes. 

16.Når arbejdet foregår udendørs, er det nødvendigt med termokande for at holde 

den vigtige te varm. 

17.Det er typisk et børnearbejde at holde styr på husdyrene. Her går det ud over 

kalkunflokken. 



18.Mændene samles udenfor den lokale købmand. Om vinteren er det kun rensning 

af vandkanalerne, som kræver arbejde. Så der er derfor god tid til en snak. 

19.Et kig ind i købmandsforretningen i Deh Hamza. 

20.Der er et typisk kvindearbejde at vaske tøj. Her ser vi nogle af landsbyens piger 

vaske tøjet i en af de vandkanaler, som løber gennem landsbyen. 

21.Der findes ingen plejehjem i Afghanistan, så familierne tager sig af dem, som ikke 

kan klare sig selv. Her er det ’landsbytossen’ i Deh Hamza. 

22.Ligesom andre håndværk foretages hårklipning som hovedregel ved at 

omrejsende specialister besøger landsbyerne. 

23.Næsten al socialt samvær foregår over en kop te med masser af sukker. Teen 

ledsages næsten altid af tobak – enten i form af snus eller som cigaretter. 

24. Typisk diskuteres lokale forhold, men den politiske situation i landet får dog også 

gerne et par ord med på vejen. 



Flygtningeliv i Pakistan 

(hvor andet ikke er angivet er fotografierne taget omkring Peshawar i 1996-1998) 

Serien er omfattende, men den kan eventuelt deles op i mindre enheder. 

Billederne 20-26 fortæller en lille historie om Ahmadullah, der er afghansk flygtning 

og bor i Nasir Bagh lejren. 

Billederne 27-33 viser en bryllupsmiddag i lejren. 

Billederne 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren. 

Billederne 83-89 er om et lille bageri i Peshawar. 

Billederne 90-95 handler om drenge, der arbejder med tæppefremstilling. 

Billederne 96-103 fortæller om flygtninge, der arbejder med at få nye tæpper til at se 

ældre ud. 

Billederne 104-124 fokuserer på hjælpearbejde og beretter om den danske 

hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

Der skulle således være mulighed for at springe lidt i serien - God fornøjelse! 

1. Udsigt over flygtningelejren Nasir Bagh nær Peshawar i Pakistan. 

2. I lejren bor omkring 60.000 mennesker. 

3. Flygtningelejren blev oprettet i begyndelsen af 1980’erne, da de første afghanere 

begyndte at flygte fra den sovjetiske invasionsstyrke. 

4. Der kommer stadig nye flygtninge til lejrene i Pakistan. Her har en far og søn lige 

fået bygget et enkelt rum til hele familien. 

5. For de nye flygtninge er livet ofte hårdt, og man lever på et absolut 

eksistensminimum. 

6. --- 

7. Badende børn udenfor lejren. 

8. --- 

9. Selv om legetøjet er primitivt, kan man godt ha’ det sjovt. 

10.Husene ligger tæt op af hinanden, når man skal bo mange på et lille område. 

11.I flygtningelejrene er der elektricitet (hvilket der ikke er på landet i Afghanistan). 

Derfor ser man også pakistansk TV. De afghanske flygtningebørn er blevet 

inspireret af den pakistanske nationalsport, cricket. 

12. --- 

13. --- 

14. --- 

15.Døden er altid nærværende i flygtningelejren. Her leger børnene lige ved siden af 

en af de mange gravpladser, der ligger lige rundt om lejren. 

16.I flygtningelejren er der en selvstændig bazar, med en række forretninger. Her 

kigger vi ind hos skrædderen. 



17.Enkelte flygtninge tjener penge ved at fremstille lersten, som de kan sælge til de 

nye flygtninge, der har råd til at bygge hus. 

18.Lerstenene stilles til soltørring. 

19.Her afvejes brændsel, der bl.a. anvendes til madlavning. 

20.(Billede 20-26 er om Ahmadullah) Ahmadullah er computeroperatør hos den 

danske organisation, DACAAR. Her sidder Ahamadullah og skriver noter i sit hjem 

i flygtningelejren. Ahmadullahs famile var blandt de første flygtninge, der bosatte 

sig i Pakistan. 

21.Inden middagsbønnen vasker Ahmadullah hænder og fødder. 

22.Her er vi på gårdspladsen (hujra’en) i Ahmadullahs families hjem. Ahmadullah bor 

sammen med tre farbrødre og en lang række fætre og brødre, samt deres koner 

og børn i det samme boligkompleks. 

23.Ahmadullahs fætter kommer med vaskefadet inden middagsmåltidet. 

24.Her ser vi to senge i den såkaldte ‘hujra’, som er betegnelsen for gæsterummet. 

Her sover gæster og familiens ugifte unge mænd. Familiens kvinder må ikke vise 

sig i dette område af hjemmet, når der er gæster. På samme måde må gæsterne 

ikke bevæge sig i andre områder af familiekomplekset. 

25.Samme gård (hujraen) set om aftenen. 

26.Ahmadullah på arbejde i kontoret hos DACAAR. 

27.Så er der gjort klar til bryllupsfest i flygtningelejren. (Billede 27-33) 

28.Gæsterne begynder at indfinde sig. 

29.Mændene hilser på hinanden ved at give knus. 

30.Man spiser med højre hånd af de fælles fade. 

31.Jo mere betydningsfuld man er, jo længere sidder man fra indgangen. De ældre 

mænd bærer turban og sidder inde i selve gæsterummet. 

32.--- 

33.Selv om det er en god fest, kan man jo godt blive træt! 

34.(Billede 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren). Udkanten af Nasir Bagh 

flygtningelejren. Her bor de nyankomne flygtninge i telte. 

35.a) Lille pige i en skole i udkanten af flygtningelejren. Her tillader man også piger at 

gå i skole, hvilket er forbudt af taliban-militsen i Afghanistan. 

35.b) Skoledreng i 'turtles-trøje'. 

36.Skolelæreren i skolegården. 

37.Generte piger i skolegården. 

38.Klasseværelset 

39.Oplysningsplakat ved indgangen til skolen. Plakaten oplyser, at det ikke er godt at 

dyrke opium, fordi opium kan ødelægge livet for andre mennesker. 

40.Skolegårdens rutschebane. 

41.---- 

42.Her er vi i en anden skole i den ældre del af flygtningelejren. Denne skole er kun 

for drenge. Skolen er finansieret af en schweizisk hjælpeorganisation. 



43.Her har vi skolegården. 

44.Plakaten advarer mod miner. Der ligger mange miner i Afghanistan. 

45.En elev læser højt for klassen. 

46.--- 

47.Interesserede elever ved at det er vigtigt at lytte til læreren. Det gælder både i 

Danmark og i en flygtningelejr i Pakistan. 

48.Man tager fodtøjet af inden man går ind i klassen. 

49.I udkanten af den pakistanske by, Peshawar, finder man et marked, der næsten 

udelukkende er forbeholdt afghanske flygtninge. 

50.--- 

51.--- 

52.--- 

53.(høns). 

54.Det er fortrinsvis mænd, der handler i bazaren. Det er helt umuligt, at kvinder kan 

drive selvstændig forretning. Men i enkelte tilfælde kan flere kvinder godt købe ind 

sammen. 

55.Børnene sælger forfriskninger, cigaretter, plasticposer eller pudser sko. 

56.Her sælges friskpresset saft fra sukkerrør. 

57.Kunne det friste med en kreaturklov? 

58.Eller hvad med friskslagtet høne? 

59.I bazaren er der også rig lejlighed for lidt spidsstegt lammekød. 

60.Kvinderne syer selv familiens tøj, men det er mændene, der sælger og køber 

tekstilerne. 

61.Skosælger, der har specialiseret sig i handel med genbrugssko fra Vesten. 

62.Ostehandler. 

63.Fugle værdsættes for deres kvidren. Derfor er der også et marked for salg af 

fuglebure. 

64.Vi er igen i afdelingen for slagtervarer. Her hænger et friskslagtet fedthalefår. 

65. På grund af den omskiftelige politiske situation i Afghanistan skifter 

valutakurserne ofte fra dag til dag. Der er derfor et marked for at veksle mellem 

pakistanske rupees og afghanske afghani. 

66.I et område af bazaren ligger markedet for vestligt genbrugstøj. 

67.Man finder naturligvis også rigtige restauranter i bazaren. Forhænget i 

baggrunden adskiller mandeafdelingen fra familieafdelingen. Bag forhænget kan 

man således spise uforstyrret med sin kone. Kvinder må ellers ikke spise i samme 

rum som mænd. 

68.Restauranten tilbyder forskellige risretter og lamme- eller oksekød. Af drikkevarer 

tilbydes vand eller cola. 

69.Det er vigtigt for mænd at demonstrere styrke i den afghanske og den pakistanske 

kultur. En stærk handlekraftig mand kan beskytte sin familie og derved opretholde 

familiens ære og anseelse. 



70.Reklame for tandlægen. 

71.Her er der mulighed for at få taget røntgenbilleder. 

72.De to mørkklædte mænd midt i billedet er sandsynligvis afghanske 

talibansoldater. Den afghanske milits forsøger at påvirke livet blandt de afghanske 

flygtninge i Pakistan med deres meget fundamentalistiske opfattelse af islam. 

73.På vejen mod den afghanske grænse møder vi endnu en bazar. ‘Kar Khranobazaren’ 

har specialiseret sig i handel med smuglervarer. Området mellem 

Peshawar og den afghanske grænse er et såkaldt stammeområde, hvor den 

pakistanske lovgivning kun gælder i meget begrænset omfang. 

74.--- 

75.De handlende beskyttes af bevæbnede vagter. 

76.Det er muligt at købe meget avanceret elektronik i smuglerbazaren. Varerne 

sendes officielt til salg i Afghanistan. Når varerne kommer fra eksempelvis Japan, 

indskibes de i Karachi i Pakistan og køres derefter ind i Afghanistan. Efter at være 

blevet kørt gennem hele det sydøstlige Afghanistan køres de igen over grænsen til 

Pakistan ved Peshawar. Her kan de så sælges uden pakistansk told og afgift. 

77.--- 

78.Transporten gennem Afghanistan foregår som oftest med lastbil. Men i mangel af 

bedre kan man jo også forsøge at tjene lidt penge ved at smugle et par cykler over 

grænsen. 

79.Transportsektoren i Peshawar er næsten totalt domineret af de afghanske 

flygtninge. Den unge mand, der står i døråbningen foran, opfordrer folk til at tage 

med ved at råbe og banke på bussen. Manden i bagenden hjælper folk op i 

bussen og tager i mod betalingen. 

80.Både busser og lastbiler er altid flot udsmykkede. 

81.Den trehjulede ‘rickshaw’ er en taxi med plads til en enkelt eller maksimalt to 

passagerer. 

82.De afghanske flygtninge i Pakistan holder - ligesom pakistanerne - meget af 

indiske film. Man kunne således sagtens forestille sig, at billedet forestiller en 

indisk filmhelt. 

83.(Billederne 83 - 89, handler om et lille bageri). Vi kigger nu inden for i et lille bageri 

i Kar Khrano-(smugler)-bazaren. Bageriet laver blandt andet de friske brød, som 

serveres overalt på restauranterne i bazaren. De afghanske flygtninge, der 

arbejder i bageriet, er alle tadjikker. Hver dag producerer de 15 ansatte ca. 2500 

brød. Lønnen afhænger af den jobfunktion, man har. Først skal dejen dog laves af 

mel og vand. 

84.Dernæst deles dejen op i passende portioner. 

85.--- 

86.Så formes dejen. Det karakteristiske prikkemønster laver man med fingrene. 

87.Når brødet er forme, lægges det op på en våd aflang pude, der er lavet af hårdt 

presset strå. 



88.Ved hjælp af denne pude kan brødet klaskes op på indervæggen af gasovnen. 

89.Når brødet er færdigbagt, tages det op af ovnen med en metalstang. 

90.(Billederne 90-95 handler om en drengs arbejde på en tæppefabrik) Børnearbejde 

er forbudt af FN’s konvention om børns rettigheder. I Pakistan og andre u-lande er 

der dog talrige eksempler på, at børn sættes til forfærdeligt tvangsarbejde. 

Billedserien viser, hvordan afghanske flygtningebørn arbejder med at producere 

tæpper. Vi oplevede ikke, at drengene blev udsat for tvang eller nogen form for 

mishandling på denne fabrik. De fleste af drengene var blevet sat til at arbejde på 

fabrikken for at kunne hjælpe til med at forsørge familien. Drengene var således i 

en slags mesterlære og deres yderst beskedne løn afhang af, hvor langt henne de 

var i deres læreproces. Drengene på tæppefabrikken var alle tadjikker, og de gav 

alle udtryk for, at arbejdet var meget hårdt, og at de meget hellere ville gå i skole. 

91.--- 

92.--- 

93.Pause! 

94.Efter en kort rygepause er det igen tid til at arbejde. 

95.--- 

96.(Billederne 96 - 103 handler om arbejdet på et ‘tæppevaskeri’. Der er et stort 

marked for tæpper i Pakistan. Tæpperne er især efterspurgte af vesterlandske 

hjælpearbejdere og af den pakistanske overklasse. Men der eksporteres 

naturligvis også mange tæpper til udlandet. De ældste tæpper er de mest 

efterspurgte, og er derfor også de dyreste. På billederne kan man se, hvordan en 

gruppe afghanske flygtninge har specialiseret sig i at få nye tæpper til at se ældre 

ud. Flygtningenes mongolske ansigtstræk viser, at de er uzbekere fra det nordlige 

Afghanistan). 

97.--- 

98.--- 

99. (- eksisterer ikke-) 

100.Foruden arbejdet med tæpperne, har flygtningene også specialiseret sig i at 

farve uld. 

101.--- 

102. Den farvede uld hænger til tørre. 

103.... 

104.(Billederne 104 - 124 handler om den danske hjælpeorganisation, DACAAR 

(Danish Committee for Aid to Afghan Refugees)). Lige siden den sovjetiske 

invasion af Afghanistan har den pakistanske by Peshawar været udgangspunkt for 

modstandskampen og nødhjælpen til de afghanske flygtninge og frihedskæmpere. 

I dag er byen stadig centrum for hjælpearbejdet i Afghanistan. Der findes en lang 

række organisationer, som udfører hjælpearbejde. 

105.Her er vi udenfor et FN-kontor, der arbejder for bedre vilkår for mineskadede 

afghanere. 



106.De fleste organisationer er primært finansieret af de lande, de kommer fra. Her 

ser vi indgangen til hjælpeorganisationen ‘Røde Halvmåne’ fra Saudi-Arabien. 

107.Her ser vi porten til sycentret, der drives af den danske hjælpeorganisation, 

DACAAR. Idéen med sycentret er, at afghanske flygtningekvinder kan tjene penge 

ved at sælge deres meget fornemme traditionelle broderier. De fleste kvinder syer 

i deres hjem, men enkelte sidder også og udfører deres håndarbejde i huset bag 

porten. Der er vedlagt eksempler på flygtningekvindernes broderier i samlingen. 

108.Her ser vi indgangen til DACAAR’s kontor i Peshawar. Man har altid en portner 

til at kontrollere, at det kun er ansatte, der bevæger sig ind på kontorerne. Det er 

næsten udelukkende afghanske flygtninge, der er beskæftiget i den danske 

organisation. Og næsten alle ansatte er naturligvis mænd. 

109.Her ser vi Dad Mohammed, der er chefsekretær. Arbejdet planlægges naturligvis 

på computeren. 

110.Et hurtigt kig ind på lønkontoret. 

111.Her er afghanske ingeniører i landmålings-enheden i gang med at studere et kort 

over et projektområde i Afghanistan. 

112.Fazl Ahmad er portner ved sycentret. Hans dag starter med skolegang fra kl. 8- 

13. Dernæst gør han rent i sycentret fra kl.14-16. Så følger et engelsk kursus fra 

kl. 16-18. Derefter er der igen rengøring på sycentret fra kl. 19-23. Fazl bor på sit 

eget værelse på sycentret. Fazl Ahmads forældre bor inde i Afghanistan, og de er 

begge analfabeter. Som løn får Fazl kost, logi og skolepenge. Fazl’s største drøm 

er at blive uddannet til læge i USA, for så at komme tilbage og hjælpe til med at 

genopbygge sit fædreland. 

113.DACAAR har specialiseret sig i at bygge brønde og sørge for vandforsyning i 

Afghanistan. Her støbes brøndelementer på en fabrik i Peshawar. 

114.--- 

115.Færdige pumpehoveder til brøndene. 

116.Brøndringe bliver læsset af en lastbil udenfor Kandahar i Sydafghanistan. 

117.DACAAR har stået for størstedelen af vandforsyningen i de afgahnske 

flygtningeljre i Pakistan. Denne brønd er fotograferet i Nasir Bagh lejren ved 

Peshawar. 

118.--- 

119.--- 

120.DACAAR arbejder dog også med andre aktiviteter end vandforsyning. På billedet 

forsøger en DACAAR-ingeniør at forcere indgangen til et landbrugsprojekt, der har 

til hensigt at effektivisere dyrkningsmetoder (Ghazni 1997). 

121.DACAAR ingeniører inspicerer en brønd (Kandahar 1997). 

122.En ingeniør demonstrerer, hvor let det er at montere pumpen (Kandahar 1997). 

De lokale skal selv sørge for det fysisk krævende gravearbejde, inden DACAAR 

leverer brøndelementer og pumpesystemet. 

123.DACAAR-ingeniører under et internt seminar i staff-huset i Kandahar (1997). 



124. Et måltid i staff-huset i Ghazni. Retten består af sammenkogte ris serveret med 

tørret mælk/ost og brød. ‘Kuruth’, som retten hedder, anses ikke for at være et 

festmåltid. Ingeniøren, der leder staff-huset - sidder længst fra døren, hvorfra 

fotografiet er taget. I forgrunden med ryggen til (nærmest døren) sidder den unge 

kok/hushjælp. Det er ham, der har den laveste sociale position i gruppen. Det er 

hans opgave at sørge for at hente mere brød, sørge for håndvask før og efter 

måltidet, samt at sørge for at hente den uundværlige te efter måltidet (1997).

AFGHANISTAN B LIVET BAG KRIGEN - UNESCO Samlingerne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?