BioTiTi

NUCLEUS·

Biologi til tiden
© Lone Als Egebo, Paul Paludan.Mtiller,
Kresten Cresar Torp, Steen Ussing
og Nucleus Foriag ApS
Redaktion: Marianne Fr0sig
Graftsk tilretteJregnillg og tegninger:
Det Danske ldeselskab
Fotos: se side 189
I. udgave. t. optag 2005
ISBN , 87-90)6)-29- 9
Udgivet afNucleus - Foreningen afDanske Biologers Forla g ApS
Lundingsgade 33. 8000 Arhus C
T 86 19 0 4 55- F 86 19 6) 55
e-mail: nudeus@nudeus.dk
www.nucleus.dk
Trykl hos Clemenstrykkeriet, Arhus
Trykt med vegetabilsk trykfarve pa klorfrit papir
Printed in Denmark 2005
Kopiering fra denne bog rnA kun fi nde sled pa
institutioner der har indgAet aftale med Copy-Dan
og kun indcn for de i aftalen n.evnte rammer.
Bogens hjemmeside: www.biologitiltiden.dk
Forfattere
Lone ALs Egebo, lektor. Hasseris Gymnasium. Forfatter til kapitlerne
Hvad er biologi?, Nar vi v

1
LONE ALS EGEBD
PAUL PAlUDAN-MOLLER
I
•
KR ESTE N CJESAR TORP
STEEN USSING
•
I
•

4
Indhold
Forord . ........... .. ... ....... ........ .... 6
Hvad er biologi? . . . . .. .. .. . .. .. . .. .. .. . .. 7
Levende organismer .... , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 13
Virus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 13
Arter ...... .... .. " ... ....... . .... , . .. . ,.. .. .... .. 13
Faktas ide: Celler ....... ... ... .. ....... ...... . ... . .... 14
Faktaside: Kroppens organsystemer . . . . . . . . . . .. .. . . . .. 16
Kost og sundhed .... ... .. ....... ..... . ... 19
Nar det unormale bliver normalt . . . .. . . . . . . . . . . . . . .. 20
Kroppens BMI . .......... .... . .... . . ... . ... ....... 21
Dyrt for samfundet ... ........ ......... ....... . . .. 21
Kroppens energibalance .... .. . . ... ,.,...... ......... 22
Basalstofskiftet ..... .......... ......... ... . ... . .. ,. 22
Kostens energiindhold og energifordeling ........ .. .. 22
Danskernes kostvaner ............ . .......... . . .... 23
Syv gode kastrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 24
Ford0jelse - fra bard til celie . . . ...... . . ... .. . ...... 24
Fa ktaside: Ku lhydrater ..... ......... . ... ... . .. . . . . .. . . 26
Faktaside: Fedtstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Fal

................ . .............. 86
Fra stamceller til blastocyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 87
K£'nscellernes st0rreise ......... .... . .. . . ........ ... . 87
Faktaside: Meiose - k0nscelledannelse .. .. .•......... 89
Implantation ................. . . ... ........ .. ...... 90
Graviditet og fosterudvikli ng ......................... 90
Hormoner . ................... . ................... 90
Fosterudvikling ................. . . . ... . . ... . . . ...... 92
Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 92
Jern, folsyre og A-vitamin ....... . . . . . . . . . . . . . . . . .. 92
Rygning og alkohol ........... .. . . .. ... .. ........ 92
Ufrivillig barnloshed ....... .. ..... . . . .. .. . . . . . . . . . .. 93
Arsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 93
Kvindens alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 94
Livsstilens indflydelse ...... . .. .... ...........•.... 94
Behandling af barnloshed ......... . ... ... ...... ... .. 94
Reagensglasbefrugtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 95
Insemination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 95
Pramatal diagnostik . .. , .......... ...... ............. 96
Proeimplantations Genetisk Diagnostik ....... . . . ... 96
Kromosomsygdomme .. . .. .......... ............. .. 96
Faktasi de: Fejl i meiosen .. . .............. ,.... . ..... 97
Ultralydsscanning ................................. 98
Doubletest ........... ...... ........... . . . ......... 99
Fostervands- og moderkagepr0Ver .................. 99
Tripletest ......................................... 99
Reproduktion og selektion ............ . . . .......... 99
Den genetiske arv ........... .......... ......... 101
Gener og kromosomer ..... . .... .. . ... . . ........... 101
Kromosomerne .......... , ..... , ... . ...... , . . . . . .. 102
Mutationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. J04
Mutationer og sygdomme ............ , .. , . . . . . . . .. 104
Nedarvning af monogene sygdomme. . . . . . . . . . . . . . .. 105
Faktaside: Genetiske grundbegreber .... , . . . ... ...... 106
Faktaside: Nedarvn ingsm0'nstre
for autosomale egenskaber .. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .. J08
Faktaside: Nedarvningsm0nstre
for k'lInsbundne egenskaber ........... .. . .... ....... J09
Kensbundne egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 110
I

Forord
•
6
Biologi til tiden er slaevet til 2005·reformen pa de gym·
nasiale uddannelser, og daekker bekendtgmelsen til bio·
logi C for bade stx og htx.
I kapitlerne om menneskets fysiologi er der lagt vaegt
pa den gode livsstil med mange data for danskernes og
specielt de unges sundhedsvaner.
Del er lagt en ny vinkel pol. menneskets seksualitet.
Selvom seksualitet og reproduktion i h0j grad er adskilt
hos moderne mennesker, anskues vores adf

Hvad er biologi ?
S"'t dig godt til rette. Du sidder nu med en biologibog i
handen, og det betyder at du har mulighed for at fa et
indblik i de levende organismers fascinerende verden.
Ordet biologi betyder netop l",ren om det levende.
Det er derfor hensigten at du ved at ]",se bogen dels far
indsigt i hvordan et udpluk aflevende organismer fungerer,
og dels far indsigt i det samspil der er mellem de
levende organismer og det omgivende milj0. Billederne
viser eksempler pa nogle levende organismer. 0
7
•
Figur 2. Dinoflagellater er enedlede organismer du kan opiore
sig bade sam planter og dr r. De kan enten selv producere deres jode
ved hjalp af soUys som planter ger, eUer de kan optage Jode Iigesom
dyr g£lr. Mange aJ dinoflagellaterne gur begge dele.
Figur I. Hjuldyret er et mikroskopisk flercellet drr med bade ka:-
her og et primitivt mave-tarmsystem. Det lever af encellede alger
og bakterier. Det viste hjuldyr lever sam de fieste andre hjuldyr i
ferskvand.
Figur 3- Martsviol er en gammel haveplante sam blev ind!ort i
Danmark i 12oo-tallet. I dag ser man den ofte i skovkanter og krat
ved jonirstide. Man bruger bl.a . planten i parfumeindustri.en.
H VAD ER BIOLOGI

&
Figur 4- Brunstokket rorhat anses for at veere en god spisesvamp.
Man kan veere heldig at finde store mrengder af den i naleskove.
Figur 5- Kejserkaben er en op til 7 em stor sommerfugl som man
isar finder i skovlysninger, da dens larver lever pa violer. Den er
endnu almindeligpd Lolland-Falster, Mons Klint, Sydsjrelland og
Bornholm, mens den side» 197o'erne er gaet voldsomt tilhage iresten
aflandet.
Figur 7- Gedden er en stDr rovfisk sam kan blive op til 1,5 m lang.
Man trrefJer den i de fieste danske sper, i vandleb og i brakvand.
Den er et rovdyr der ader fisk som kan vare halvt sa store som
den se/v, allinger og vandrotter. Den er en popular sports fisk.
Figur 6. Leven findes pa den afrikanske savanne hvor den lever
af at jage metlemstore pattedyr scm zebraer, gnuer og sterre antitoper.
Det er fortri nsvis hwehunnerne der gar pa jagt, og de Jager i
flok.
Figur 8. Boeages murfirben er ca. 7 em langt og lever i det nord·
vestlige Spanien og nordlige Portugal. Det lever isrer af insekter.
H VA D ER B I O LOGI

Figur 9. Nar man er lille, er verdelt stor, og der er me·
get man skallcere. Vide» om menneskekroppens struktur
ogfunktion er vigtig nar man skal forholde sig til
sundhed, sygdom og livsstil.
Figur 10. Patient der lider af den arvelige bledersygdom, hre:mojili. Sygdommen
ger at blodet ikke nar der gar hul pa et blodkar. Personer der
lider at sygdommen, er derfor i risiko for at forblede. Den viste patient er
med i et forseg med afprevning af medicin mod sygdommen.
9
Viden om de levende organismer kan imidlertid ikke
sta alene. Derfor viI bogens indhold ogsa i h0j grad V

10
Figur 13. Malinger pa prydplanter i drivhus. Det tr vigtigt at de
planter man udvikler, kan trives i det varme torre klima man har
i dagligstuen.
FigUT 14 . Sdkaldte plantevrevskulturer. Moderne bioteknologiske
metoder gor at man ved hjatp af plalltehormoner kan gendanne
planter ud Jra fo uspecialiserede planteceller som man evt. har
rendret genetisk.
Gamle naturbaserede erhverv som fx landbrug og fiskeri
og de tilknyttede f"devareindustrier benytter sig i h"i
grad af moderne biologiske og bioteknologiske metoder.
Det samme g0r gartnerierhvervet. Disse metoder er ogsa
udviklet gennem intens forskning inden for omrMet. 0
Figur .). Mejetrersker. Det moderne landbrug bruger store eJJektive
maskiner nar kornet skai hf'stes.
Figur 16. Kf'er der reder i en moderne kosta/d.
Figur 17. Frilandsgrise. Danmark er en af vtrdens stDrste ekspor.
tDrer af svinekDd, men moderne svineavt i store stalde har vist sig
at have negative konsekvenser for grisenes adfard. Som et alternativt
produktionssystem har man frilandsgrise, hvor grisene lever
i mindre fioHt: med adgang til at rode ijorden.
HVAD ER SIO L OG I
'

••• • -.:;!
,;tl"
11
Figur 18. Brunch i Danmark. Der ligger stor biologisk lIiden bag
fremstilling of disse fodellarer.
Figur 19. Indsamling af vandpreve fra S8. Vandets gnmne farve
skyldes rigelige mcengder af alger.
De fleste mennesker 0n sker udvikling inden for aUe de
viste omrader fordi de har betydning for vores tilvce:relse.
Men samtidig "nsker de Beste ogsa en spce:ndende
natur og et rent m ilj0 at f"'rdes i, da det ogs:i har stor
indflydelse p:i vores velbefindende. Derfor forsker m an
i milj0beskyttende foranstaltninger. Desuden laves der
studier af de negative konsekvenser af vores livsstil og
ievevis, bade poi vores egen sundhed og milj0 og poi andre
levende organismers. Denne type forskning er ogsa
nJ1ldvendig for at sikre en hJ1Ij biologisk mangfoldighed
og et b"'redygtigt naturgrundlag fremover, se figur
'9 - 24·
-
Figur 2 0 . Mdling af lIandforing i a. Mrengden af
lIand der bliller transporteret af sted i tit ti Oller tid,
bruges bl.a. til at vurdere hvor stor en vand· og
nceringsstofafstromning der sker fra et opland.
Figur 21. OptreUing og artshestemmdser
af planter pa et overdrev. Kvaliteten afbeskyttede
naturtyper vurderes i he) grad pa
grundlag afbotaniske undersogelser.
HVAD ER BI O L OG I

12
Figur 22. Vores sam fund k,rever en stor og stabil forsyning med
energi. Kraftvarmevrerket ved Viborg producerer el og varme, og
det bruger naturgas sam bramdsel. Afbrrending af naturgas og
andre fossile brrendstoffer giver luftforurening, som dog bliver reducertt
vresentligt gennem srerlige tiltag i produktionen.
Figur 23- Parti fra en regnskov. Regnskoven er et unikt og meget
gammelt Dkosystem med en stor biologisk mangfoldighed. Regnskoven
er stadig et af verdens mest truede ekosystemer. Arligt ryddes
eller omdannes et areal der 5varer til ca. ]em gange Danmarks
areal. 0delreggelserne har vidtrcekkende konsekvenser. Pa globalt
plan bidrager afbrrending af regnskov til drivhuseffekten, og planter
dey kunne va:re tit nytte fx i medicinproduktion udryddes. LokaIt
cendres klimaet,jorden eroderer og udpines sa den bliver uegnet
til produktion.
Figur 24. Miljuskibet Limgrim.
Skibet fulger LimJ]ordens miljotilstand
Met rundt.
H VAD ER BIOLOGI

,
o Levende organismer
Vi kalder levende v",sner for organismer, og de levende
organismer har en r",kke tr",k som gor dem forskellige
fra ikke-Ievende ting. Levende organismer optager n",-
ring (fode), de udf",er
(respiration)
og udskillelsesprocesser (ekskretion), og de vokser og
formerer sig. Ofte bev"'ger de sig, og de kan som regel
sanse eller reagere i forhold til deres omgivelser. Aile
disse tr",k kalder man livsytringer.
Livsytringer kommer af at aile levende organismer
af celler. Mikroorganismer, som man ser figur
I og 2, side 7 bestar af en eller ganske celler. De
er del for sa sma at man kun kan se dem i et mikro·
skop. Andre organismer af utrolig mange celler.
Mennesket, som jo ikke er den st0rste levende organisme
der findes, bestar fx af ca. 100.000.000.000.000
(dvs. 10") celler.
F"'lles for aile celler er at de har et stofskifte. Oet betyder
at der kemiske reaktioner idem hvor stoffer
bliver omdannet. Det viser sig hos organismen som
nceringsoptagelse. respiration og ekskretion. @
Alle celler indeholder arvemateriale, der er lavet af det kemiske
stofONA. DNA gor at de Oeste celler kan reproducere
sig. Oet vil sige at de laver en kopi af sig selv. Oet ser
man tegn pa nar organismerne vokser og formeIer sig.
De f",lles livsytringer kommer altsa af de grundl"'ggende
egenskaber som celler har.
Pa faktasiden Celler kan man se opbygningen af forskellige
celletyper, og pol faktasiden Kroppens organsysterner
far man en oversigt over menneskets bygning.
Virus
Et virus er ikke en selvst",ndig organisme da det ingen
cellestruktur har. Man kalder det i stedet en partikel,
fordi det blot af noget arvemateriale der er omgivet
af en kappe af protein, se figur 25.
Den simple struktur gef at et virus ikke selv kan reproducere
sig. [ stedet angriber det celler af levende organismer
og fa! disse eelIer til at producere nyt virusmateriale.
Arter
Aile mennesker tilhorer arten Homo sapiens. Aile hunde
tilhorer arten CanisJamiliaris, se figur 26.
lndivider der tilherer den samme art, kan formere
sig med hinanden og fertilt afkom , det vil sige afrotein
Figur 25. Tvrermit af en viruspartikel.
Arvemateriale DNA eller RNA
kom der er i stand til som voksne at formere sig. En hestehoppe
og en ",selhingst kan fx godt parre sig med
hinanden og fa afkom, et muldyr. Men da muldyret er
sterilt, tilhorer hest og ",sel hver sin art, og et muldyr er
ikke nogen selvst",ndig art. Afkom af en ",selhoppe og
en hestehingst kalder man et mul",se!. Oet er ogsa sterilt
og i 0vrigt ikke sa omg"'ngeligt og anvendeligt som
tr",kdyr som et muldyr.
Oette kapitel har vist nogle billeder af et ganske lille udpluk
af de knap 2 millioner arter som man indtil i dag
har navngivet. Faktisk mener man at der findes et sted
mellem 10 og 50 millioner forskellige arter aflevende
organismer. Mange af clem har man ikke beskrevet
grundigt nok til at man er sikker pol at de ikke blot er
varianter af en allerede eksisterende art, mens andre
slet ikke er opdaget endnu.
Figur 26. Dansk-svensk
gardhund og labrador.
Selv om hundene tilh",-
rer to meget forskellige
racer, er de begge af
samme art.
13
HVAD ER BIOLOG I >

FAKTAS ID E
Celler
Den eukaryote celie
Bade dyreceller, pla nteceller og svampeceller er sakaldte
eukaryote celler. Det betyder at de indeholder en kerne hvori
arvematerialet befinder sig. Kernen er omgivet af en kernemembran
der er opbygget af fedtstoffer og protein.
Arvematerialet styrer cel lens funktion. Nar ce ll en ikke lige
er ved at dele sig, ligger arvem aterialet scm lange usynlige
trade i kernen. Man ka lder, tradene for kromosomer.
Mennesket har 46 kromosomer sam h0rer sam men i par.
Lees mere o m menneskets arvemasse i kapitlet
14 Den genetiske ary, si de 101.
Bakterie
."
Figur 27. a. Celler fra mundhuleskrab set i lysmikroskop. Cellerne
er farvet med stoffet methylenblat, som isrer farver eellekernen. b.
Forstorrelse af en enkelt celie fra mundhulen. Man ser tydeligt den
fa rvede eellekerne. Ovenpa og omkring eellen liggu en del bakterier,
der ogsa er farvet bid. Disse bakterier lever naturligt i menneskets
mundhule.
Eukaryote celler besta.r ogsa af
et cytoplasma der er omgivet
af en cellemembran. Cytoplasmaet
bestar af en
tyktftydende v;eske med
en rcekke strukturer i. eel-
Cel lemembran
Mitokondrie
lemembranen er ligesom
kernemembranen opbygget
af fedtstoffer og protein.
Den afgrcenser ce llen
mod omverdenen.
Pa en celie fra menneskets
mundhule kan man
ved hi;elp af et Iysmikroskop
ret let se nogle af de ncevnte
strukturer, se figur 27 a
og b.
Et Iysmi kroskop kan
normalt forst0rre op til
1.000 gange (skrives
1000 x). Hvis man havde
et elektronmikroskop
som kan forsterre op til
o
Q
• ,
•
•
- "
Cellekerne
•
-
•
•
•
• •
· .
.-
• , • • o
. -
=
•
Q
Kernemembran
Cytoplasma
Ribosomer
en million gange, ville
man kunne se flere strukturer
i cellen. Figur 28 viser
en tegning af de
strukturer man sA ville
kunne se.
De fleste eukaryote eeller
har mitokondrier fordi det
o
o 0
Figur 28.
Elt typisk dyreeelle.
Sma vakuoler
er der cellen frigiver energ;
•
HVAD ER BIOLOG I >
Ribosomer pa ER
0,5 fl m ER
•

Vakuole
Kloroplast
Cellev::eg
Figur 2.9. Celler Ira vandplanten vandpest, Elodea canadensis,
set i lysmikroskop. CcHerne er ikke blevet farvet. Man kan derfor
ikke se cellekernen.
fra foden. Energien er n!Zldvend ig for at cellen kan bevcege
sig og vokse. Ene rgien bl iver frigivet nar organiske stoffer
fra f0de n reagerer med ilt (0 2 ) ved en proces som man ka l-
der aerob respiration eller anding, se side 36 og faktasiden
Fotosyntese, respiration og vcekst, side 122. Jo mere aktiv
en celie er, des flere mitokondrier har den.
Celler har mange ribosomer. Ved hja:: lp af disse strukturer
bliver der dan net protein, og produktionen bliver styret af
kernens DNA, se faktas iderne DNA, side 150, og Proteinsyntese,
side 152. Prpteinerne blive r bl.a. brugt som byggemateriale,
og som hormoner og enzymer, se side 147. Enzymerne
er vigtige for cellens stofskifte. Nogle ribosomer producerer
proteiner som bliver brugt uden for cellen. Disse ribosomer
sidder pa ER der er et netvcerk af hulrum omgivet af membran.
ER s0rger for transporten af proteiner ud af ce llen. Vakuoler
i en dyrecelle indeholder ofte f0de e ller vand.
De strukturer i cellen der er o mgivet af membraner, ka J-
der man for organeller. Organel betyder et lille organ. Saledes
er kernen, mitokondrier, ER og vakuoler organeller. Ribosomer
er ikke organeller.
Man ka n ogsa se pa planteceller i et mikroskop, se figur 29.
Planteceller har de samme cellebestand dele som dyreceller.
Men sam man kan se af figur 29, ads killer planteceller
sig fra dyreceller ved ogsa at indeholde kloroplaster
(gmnkorn) , samt ved at vcere omgivet af en stiv cellevceg.
Kloroplasterne er organeller der indeholder det gr0 nne fa r-
vestofk lorofyl. Farvestoffet g0r at planter kan lave fot05yntese.
Celleva::ggen der 5idder uden for cellemembranen,
fungerer som en slags skelet for planten. Den be star hovedsalig
af cell u10se og ger at planteceller er mere kantede
end dyreceller.
Figur 30. En typisk bakteriecclle
.
Man kan ogsa se at
plantecellers vakuo ler er
meget st0rre end dyrecellers.
Faktisk udg0r de op
m od go % af plantecellers
volumen. H os planter indeholder
de forskellige op-
10ste stoffer og medvirker
t il at regulere cellernes
tryk i fo rhold til omgivelserne.
Svampeceller har den
samme opbygning som
dyre- og planteceller. Ligesom
dyreceller har de ingen
kloroplaster. Men ligesom
planteceller har de en
cellevceg, som dog er helt
anderledes opbygget end
planternes.
Den prokaryote celie
Bakterieceller er saka ldte
prokaryote celler. De adski
ller sig fra eukaryote celler
dels ved at vcere 10-100
ga nge mindre, og dels ve d
at vcere mere simpelt opbygget,
se fi gur )0.
Som man kan se indeholder
den prokaryote celie ikke
kerne, mitokondrier elle r
,
.... . .. .
• •
• •• _._ til til til ..
til til til .. til til :
,. til til til til til til til
til 'til til til til til til til
til til.. til til
:'
, "
•••
,
,
••
• •
.'
• •
•
til
..
til •• til
• til •• tII._4I
til .... til
til til til • tI. til
,
, "
•
'..
"· ...
•• * til
,
•' ..
, til
•
.'
·
til til
..
'
.:
• •
• tI.. .. til.
·-..... . "
... ...
' .
, " ., ............
'- · til.·
'
til".
........
.. ..........
Cellevceg
Cellemembra n
Plasmider
• • ••• '. 15
, .
,
, .. '
0 ,5 ).lm
,
•
•
•
andre organeller. Men den indeholder ribosomer og arvemateriale
som ligger frit i cellens cytoplasma. Arvematerialet e r
organiseret i et ringformet kromosom. Udover kromosomet
har bakterier ofte nogle mindre DNA-ringe, som man kalder
plasmider. Plasmiderne indeholder ikke livsvigtigt arvemateria
Ie, og ofte udveksler bakterier plasmider med hinanden.
Den prokaryote celie har en celleva::g uden om cellemembranen.
Den er fo rskellig fra bade planters og svampes
cellevceg.
,
Bakteriekromosom
Cytoplasma
med ribosomer
HVAD ER BIOLOGI

FAKTASIDE
Kroppens organsystemer
Menneskekroppen kan scm has aile andre pattedyr opdeles
i ti forskellige organsystemer. Hvert organsystem varetager
et funktionsomrade og g0r tilsammen hele "projekt
liv" muligt. Det enkelte organsystem bestar af flere organer
eller vrev sam alt sam men er opbygget af celler. I alt rummer
menneskekroppen saledes fle re tusind milliarder celler
sam i et mesten ufatteligt kemisk sa mspil far kroppen til at
h.:enge sam men og g0r li vet mul igt. Evnen til at forplante
sig og pA den made give livet videre, er hovedsigtet med
kroppens udformning og i sig selv definitionen pa liv.
Hormonsystemet udg0res af en rcekke hormonproducerende
kirtler rundt omkring i kroppen, fx hypofysen, bugspytkirtlen
og binyrerne. Den enkelte kirtel producerer bestemte
hormoner scm sendes rundt i kroppen med
blodkredsl0bet. De enkelte hormoner povirker
bestemte veev og organer.
•
Kredsl0bet bestar afhjertet og blodkarnettet
med dets indhold af blod. Det
udgmr tilsammen kroppens transportog
forsyningsnet. Hjertet fungerer som
en pumpestation der pumper iltet blod
ud i kroppens vidt forgrenede blodkarnet.
Derved fa r aile celler i kroppen adgang
til il t og nceringsstoffer.
Urinvejssystemet bestar afkroppens
to nyrer, urinlederen, blc:eren
og urinr0ret. Nyrernes vigtigste
funktion er at regulere kroppens
indhold af vand og salte samt udskille
urinstof. Det hele opsamles
i blceren og udskilles som urin.
Forplantningssystemet bestar af de ydre og indre
k0nsorganer. Forplantningsorganerne har t il opgave
at videref0re livet. I den ene afkvindens to ceggestokke
modnes en gang om maneden en cegcelle. I
mandens testikler udvikles cirka 100 mi ll ioner seedceller
i d0gnet. Et nyt liv opstar nar en seedcelle treenger
ind i eegcellen, og det befrugtede ceg scetter sig
fast i livmoderen.
HVAD ER B I O L DG I
-
I
\ -
../; ' ,\
t... __ ... H/

Nervesystemet udg0res af hjernen, rygmarven, sanseorganer samt nerveforbindelser ud til aIle
kroppens vre.v og organer. Hjernen modtager hele tiden millioner af nerveimpulser fra vores
sanseorganer, de bearbejdes i forskellige omrader af hjernen og bliver til en del af vores bevidsthed.
Samtidig styrer hjernen aile kroppens funktioner. mange af dem er vi slet ikke bevidste
om - fx hjertets slagrytme og andedra!ttet.
Hud bestar af forskellige lag af celle-
Va!V. Huden beskytter kroppen mod
det ydre milj0 og spiller en vigtig rolle
i kroppens temperaturregulering.
Desuden indeholder huden overalt
forskellige sanseceller som er felsomme
over for temperatur, tryk og berering.
Skelettet afstiver kroppen, og musklerne skaber bevre.gelse. Den enkelte
skeletmuskelligger hen over et knogleled fx albueleddet.
Musklen ha:::fter til knoglerne via sener. og ledband afstiver selve
knogleleddet. Nar musklen tr

HVAD ER BIOLOGI )

Kost og sundhed
I Danmark er sundhed blevet et sp0rgsm,i1 om Iivssti!.
For 100 ar siden drejede det sig om at undga fejlern",-
ring og alvorlige infektionssygdomme som tuberkulose
og lungebet.,nde!se. Dengang var langt flere ogsa ramt
Kvinder
500
af arvelige sygdomme som fx mongolisme, muske!-
svind og andre former for fysiske og psykiske handicaps.
Stort set ingen danskere d0r af de d0de!ige infektionssygdomme
i dag pa grund af antibiotika og vacciner.
Antallet af alvorlige arvelige sygdomme er ogsa
bragt ned ved hj"'lp fosterdiagnostik og abort. I stedet
d0r vi afhjerte-kar-sygdomme og kr"'ft, og blandt unge
er se!vmord og trafikdrab desv",rre de vigtigste d0dsarsager,
se figur 31. 0
19
100
Mrend
5 00 1930 '940 '950 '970
1970
1990 2000 Ar
Den gennemsnitlige levealder er samtidigt steget betydeligt
fra cirka 50 ar i ar '900 til cirka 80 i ar 2002, Iidt
h0jere for kvinder, se figu r 32. Men hvad med Iivskvalite
ten? Forud for en d0delig blodprop i hjertet eller ondartet
lungekr"'ft gar ofte flere ar m ed sygdomme som
fedme, sukkersyge, hjerteproblemer og rygerlunger.
Sygdomme som hcenger sammen med vores valg af
livssti!. Det vil sige kostvaner, motion , alkoholforbrug
og cigaretter m.m., selvom arvelige faktorer ogsa spiller
ind. Sygdommene dukker som regel f0rst op efter man
har rundet de 45 ar. Men grunden til dem I"'gger man
II Blodprop i hjernen, senilitet,
senildemens og areforkalkn ing
II Hjertesygdomme
Krceft
Infektioner
Voldsom d0d
Figur 31. Dedsarsager for kvinder ogior mand i Danmark 1920-
2000, angivet som antal dgdsfald pro 100.000 borgert. Statens
lnstitut for Foikesulldhed, 2004.
1880 1900 '920 ' 940 1960 1980
2000
Ar
,860
•
Kvinder II M.:end
Figur 32. Den gennemsnitlige levealder for hinder og mcend i
Danmark 1840-2000. Statens Institut for Folkesundhed, 2004.
1990 2000 Ar
KDS T DC SUNDHED

ofte i barndommen, og mens man er ung. Dertil
mer at stress, angst og depressioner er blevet langt mere
almindeligt, og synes at felge i kelvandet pa den trav-
Ie vestlige forbrugs- og karrierekultur. Det gadder om
at v;elge nogle sunde livsvaner, og det kan v;ere svcert i
et samfund fuldt af fristelser. Omvendt skal det heller
ikke udvikle sig til fanatisme, sa man forsager alt det
usunde. Is;er ungdomsarene er afg0rende, for her
ger man sin egen bane gennem livet, ogsi nir det g;elder
livsstilsvaner. Miske star man over for at skulle bryde
med den sociale arv. Fx ved at skulle v;enne sig af
med usunde madvaner og cigaretr0g, som man har
ret omgivet af hele sin barndom. Miske synes man ens
for;eldre er for frelste og v;elger modsa!. Og maske t;en-
20 ker man bare ikke over det, og der er maske heller ikke
grund til det.
I det felgende kapitel ser vi n;ermere pa danskernes
kost og sammenh;engen mellem kost og sundhed_ Men
ferst et kig pi det som ern;eringsforskerne har kaldt
fedmeepidemien.
o Nar det unormale bliver normalt
Det er fede tider i Danmark. 40 % af voksne danskere
er overvcegtige, og cirka 7 % har svcer overv;egt eller
fedme som det ogsa kaldes. Det svarer til at 400.000
danskere lider af fed me. For 50 ilr siden var tallet cirka
!O.ooo. Blandt bern og unge er udviklingen ogsa gaet
den tunge vej. Tal fra milit;ersessioner viser at i
og 6o-erne var der blot en enkelt ud af IOOO som var
sv;ert overv;egtig. I dag er tallet cirka 45. Samlet set er
%
16
14
12
10
8
6
4
2
o L......!O.l
16-24 ar
%
16
'4
12
10
8
6
4
2
o '-----"-
16-24 ar
Mcend
Kvinder
2000
45-66 or > 66 ar
Figur 33. Procentdel af den danske befolkning med svrer overvcegt
iforskellige aldersgrupper i arene 1987, 1994 og 2000. Kilde: 5tatens
Institut for Folkesundlled, 2002.
antallet af overv;egtige og sv;ert overv;egtige unge i
Danmark tredoblet gennem de sidste 30 ar, det svarer
nu til over IS % af en argang, se figur 34.
Tendensen er den samme i alle Europas lande med
Kvinder
,6-24 ar
Underva:gt (BMI < 18,5) 9,4
Normal vBoAr I ak
3,8 2,9 5,1 10,1 4,7
66,5 56,7 47,6 54,2 61,4
20,6 29 ,8 35,2 27,2 24,8
9,1 10,6 12,1 8,5 9,1
67-79 Ar >BoAr lak
0,6 0,5 0,7 1,5 1,0
53.9 37,2 43,5 53,0 49.4
37.7 48,5 45,5 4 1,2 39,8
Figur 34. Procentvis fordeling afbody mass index (8MI) for hinder og mrend i forskellige atdersgrupper i Danmark. De forholdsvis
mange hinder i alderen 16·24 ar med underva:gt skyldes nerves spiseva:gring. Stattlts Institut for Folkesultdhed, 2004.
KO ST OG S UNDHED

Graekenland, Malta og England som svaervaegtere. I
USA er epidemien endnu mere fremskreden. Godt 60
% er overvcegtige, og 27 % afbefolkningen er i kategorien
svcert
Overvcegt er med andre ord bIevet
det normale, og normalvcegtig det unormale. Verdenssundhedsorganisationen
WHO forudsiger at det
samme vii ske i Danmark i 10bet af det nceste arti eller
to, med mindre vi far vendt udviklingen.
Kroppens B M I
Fedme og overvaegt definerer man ud fra kroppens
BMI-tal (body mass index), som udregnes vha. folgende
formel
BMl vaegt / hojde'
En BM I-vcerdi pa 18,5-25 angiver at man er normalvaegtig,
se figur 34.
For en person pa fx I.75 m svarer det til at 58-78 kg anses
for normalvaegtigt. Ved en BM! po 25-30 er man
overvcegtig, og er den starre end 30, lider man af sv

at deltage i deres del afkroppens liv, se side 36. Behovet
for byggesten er iscer stort i barndommen og puberteten,
det vil sige nar vi vokser. Kroppen har dog hele livet brug
for byggesten til at reparere celler eller udskifte de d"de.
Fx lever de ",de blodlegemer kun i fire maneder, og hudcellerne
udskiftes ogsa jrevnligt. De f"lgende afsnit
handler om kroppens energibalance og kostens forskellige
energigivende stoffer og byggesten.
o Kroppens energibalance
Kroppens energibalance angiver om cler er ligevcegt
mellem energiindtaget og kroppens energiforbrug. Er
22 energiindtaget strust, tager man pa i vregt, og er det
mindre, sa taber m an sig. Begge dele tager tid. En effektiv
slankekur giver sjreldent mere end et kilo vregttab
om ugen. Og et ekstra kilo sniger sig normalt pa i l"bet
af mange u ger.
Som tommelfingerregel har en ung kvinde pa 60 kilo
brug for cirka 9000 kilojoule dagligt og en ung
m and po 70 kilo har brug for cirka 11.500 kilojoule. Det
grelder ogsa i voksenalderen. Tallet falder dog lidt nar
man bliver reldre, fordi kroppen efterhimden bruger
frerre resurser po vedligeholdelse. Tallene drekker over
store forskelle der afhrenger af ens kropssl0nelse og fysiske
aktivitetsniveau, se figur 36. @
Fx indtager cykelrytterne under Tour de France cirka
30.000 kilojoule dagligt, alligevel har de fleste tabt
sig, nelr de nar Paris.
Basalstofskiftet
Det reelle energibehov kan man udregne ud fra kroppens
basalstofskifte og ved at tage h"jde for den daglige
fysiske aktivitet. Basalstofskiftet definerer man sam
den mrengde energi kroppen bruger i liggende stilling
ved stuetemperatur efter 12 timers faste. Basalstofskiftet
er 100 kilojoule pI. kilo kropsvregt pro d"gn for kvinder
og 108 kilojoule for mrend. Mrend har et lidt st"rre
behov fordi muskelceller bruger mere energi end fedtceller,
og maend har st0rre muskelmasse end kvinder.
Mens kvinder derimod har st"ne fedtdepoter. Denne
forskel pa mrend og kvinder er sty ret af vores gener.
Den Mjere fedtprocent g"r at kvindekroppen er godt
forberedt pa dens sWrste opgave i livet: at udvikle et foster,
f0de et barn og amme det. Mens m andens sten e
muskier har rustet ham til at ga pa jagt, samle fonad
og klare sig i kampen am kvindernes gunst.
Aktivitet
Basalstofskiftet 70 kg mand (hvile)
Basalstofskiftet 60 kg kvinde (hvile)
Sidde passivt fx se tv og Ia::se
Stillestaende arbejde fx opvask
Gang ()-3 ,5 km/t)
Rengming
Gymnastik
Ridning
H avearbejde
Dans
Brystsvra: mning
Cykl ing (20 km/t)
Tennis
Ga op ad trappe r
Badminton, fodbold og basket (evede)
L0b (12 km/t)
Langrend
Lob (16 km/t)
kJ/time
310
250
370 (300- 500)
530 (400-650)
700 (500-950)
900 (550- 1250)
'300 (600-2800)
1500 (750 - 2500)
1800 (1000- 2500)
,800 (1000-3000)
2000 (1000-2500)
2000 (' 5°0-25°0)
2000 ('5°0-3°00)
3000 (2500- 3500)
3000 (2000-4000)
3500 (3000- 4000)
3800 (2500- 5500)
4800 (4500-5100)
Figur 36. Kroppens energiforbrug i hvile og ved forskellige former
for fysisk aktivitet for en gennemsnitlig mand og hinde. Spred.
ningen pa de enkette vrerdier drekker over at det faktiske energiforbrug
viI afhrenge af arbejdets intensitet.
Til bas.lstofskiftet skallregges . It det vi foret.ger as i
l"bet af en dag ud over at vrere i hvile. PO figur 36 kan
man se hvor meget energiforbruget stiger ved forskellige
former for daglig aktivitet.
Skriver man sine aktiviteter ned for en dag, kan man fa
en ide am hvor stort ens reelle energiforbrug er. Det
kan ogsa geres med et pulsur sam registrerer pulsen i
et d"gn. Uret omregner derefter pulsvrerdierne til et tilsvarende
dagligt energiforbrug. Det var energiforbruget,
nu til den anden side af balancen, energiindtaget.
o Kostens energiindhold
og energifordeling
Pa de fieste fedevarer kan man lc.ese hvor meget energi
der er i 100 gram .f varen, se figur 37.
Energien findes i de stoffer den pagreldende f"devare
bestar af. De tre energigivende stoffer er: kulhydrater,
K O S T OG SUND H ED

fedtstoffer og proteiner. De fleste fodevarer indeholder
en blanding af aile tre stofgrupper samt en he! del
vand. Hvert gram kulhydrat og protein i maden tilforer
kroppen I7 kilojoule, mens fedtstof tilfMer 38 kilojoule
pro gram. Et stort glas planteolie (rent fedtstof) kan saledes
d",kke det daglige energibehov. Det samme kan
seks liter cola. Det drikker man selvfolgelig ikke, og ern",ringsm",ssigt
er det ogsa en meget darlig ide, hvis
man overhovedet kan fa det ned.
2001
Den
I
I
max
30 %
Den ideelle fordeling af de tre typer stof i vores kost er
at 10-15 % af energien kommer fra protein, maksimalt
30 % fra fedt og 55-60 % fra kulhydrater. Afkulhydrater
bor kun en mindre del best. af tilsat sukker, nemlig
hojst IO % af det totale energiindhold, se figur 38.
23
Sadan en energifordeling viI normalt give en 6"lelse af
mcethed som svarer til ens behov, samtidig med at
kroppen far tilfort de nodvendige byggesten. Proteiner
er cellemes vigtigste byggesten, is",r i muskelv",v. Cel-
Ierne bruger ogsa fedtstoffer som byggemateriale, bl.a. i
cellemembranen og som isolering omkring nervetrade.
Kulhydrater bruger kroppen derimod stort set kun til
energiproduktion sammen med fedtstof. Vita m iner og
mineraler er ogsa livsvigtige byggesten, men i sa lille
m"'ngde at det kan v",re i en enkelt pille. Man far vita·
miner og mineraler nar man spiser en varieret kost
med is",r mange gronsager, frugt, k0d og mrelkeprodukter.
Danskernes kostvane,
Danskernes kost har generelt et for hojt indhold af fedtstof
og for fa kulhydrater i forhold til den anbefalede
energifordeling, se fi gur 38. I gennemsnit indeholder
den J4 % fedt og 47 % kulhydrat hvor tallene burde vrere
hojst 30 % og 55-60 %. De senere ar er tallene gaet
den rigtige vej. I I985 udgjorde fedtindholdet 44 % og
kulhydrater 40 %. Danskerne er isrer blevet bedre til at
Big Burger
. - .
• 2165 kt . ,
Fedt 45,5 E %
- heraf udg0r mrettet fedt ' 5,4 E %
Kulhydrat 34,5 E %
- heraf udg0r sukker 6,5 E %
Protei n 20 E %
Figur 37. F6devaredeklaration for en "Big Burger", der vejer 225
gram.
3% 6 %
• Fedt
Kulhydrat inkl. sukker
Protein
Alkohol
Figur 38. Energiindhold og procentvis fordeling af energigivende
stoffer i dcmskernes kost i 1985 og 2001. Danmarks Fodevare- og
Veterinrerforskning, 2004.
spise mere frugt og gmnt og magre mrelkeprodukter
som erstatning for noget af den fede mad. Forbruget af
alkohol er derimod steget til det dobbelte i samme periode.
Alkohol indeholder 30 kilojoule pro gram, sa i forhold
til overvregt er det ikke godt. Dertil kommer at alkohol
er vanedannende, og det er skadeligt nar forbruget
overstiger 2'3 genstande om dagen, se ogsa side 62.
Tallene for danskernes kostvaner virker maske ikke sa
alarmerende. Men de er gennem snitstal som da::kker
over at cirka 700.000 danskere spiser en kost rued en
fedtenergiprocent pa over 40 %. Unders0gelser har
samtidig vist at de darlige livsstilsvaner [

· Spis frugt og mange gn:Zln sager hver dag
· Spis groft brl2Jd og andre ko rnproduk ter dagligt
· Spis ofte fisk og
· Va::lg og ost med lavt fedtindhold
· V«lg ked og med lavt fedtindhold
· Spar pa margarine, planteolier og isa::r sml2Jr, og pas pa
med fo r meget sukker
· Afstem energiindtag med behov og brug fire timer pel
fysisk aktivitet am ugen
Figur 39. Syv gode kostrad. Kostrdaene er baseret pa Ernreringsrdaets
anbefalinger.
deling, men derfor kan et stykke med leverpostej godt
v:ere sundt. Det afh:enger af tykkelsen pa rugbmdet,
m:engden af sm"r og hvilken leverpostej man v:elger,
mens en roastbeefmad star og falder med typen af remulade
og m:engden af ristede 10g. Og sa begynder det
at blive sv:ert at bevare overblikket i supermarkedet eller
hjemme i k0kkenet. En made at fa et pr:ecist indblik
i sin kost, er at skrive ned hvad man spiser i lehet af en
dag og indtaste oplysningerne i et kostprogram_ Til
hverdag er det selvf"lgelig for besv:erligt, og sa kan det
v:ere en god ide at st"tte sig til gode kostrad. 9
Syv gode kostrad
Kostradene i figur 39 er opstillet i forhold til danskernes
nuvoerende kostvaner. De sigter mod at fA bragt
m:engden af fedt og sukker ned og "get m aen gden af
komplekse kulhydrater for derved at forebygge fedme
og de medf01gende livsstilssygdomme. Hensigten er
ogsa at sikre en varieret kost, sa man fAr aUe de vitaminer
og mineraler man beh0ver.
Kostradene er j:evnligt genstand fordiskussion, ogsa fordi
der knytter sig store 0konomiske interesser til mad. For
eksempel er holdningen til sukker forskellig, hvis man
sp"rger producenter af sodavand og chokopops eller Ern:eringsradet.
Der star mere om sukker pa side 31. Bag kostradene
gem m er sigen storviden om kulhydrater, fedtstoffer
og proteiner og hvad der sker med dem i kroppen.
Se de tre faktasider Kulhydrater, Fedtstoffer og Proteiner.
o Ford0jelse - fra bord til celIe
Den m ad vi spiser skal ind i kroppen og frem til hver
eneste celie. Nar m aden ligger nede i maven og tarmsystemet,
er det ikke sket endnu. Faktisk er ford"jelseskanalen
bare et langt snoet r0r der begynder med spisemret
som, cirka 30 em nede, poser ud i mavesoekken. Ne·
derst udmunder mavesoekken i den cirka seks meter
lange tyndtarm som gar over i tyktarmen og slutter
med endetarmen, se figur 40.
Kunststykket er at fa kostens bestanddele fra tyndtarmens
hulrum gennem tarmvoeggen og over i blodba·
nen. F"rst da er maden inde i kroppen. Det kr:ever et
ford0jelsessystem , som kan splitte maden op i sma molekyler
der kan tr:enge gennem tyndtarmv:eggen.
Ferst grovhakker vi maden med vores Kirtler i
munden udskiller samtidig spyt som sm"ring, sa vi lettere
kan synke maden ned i maven.
er
omgivet af et lag af glat muskulatur. Det g"r at den kan
tr:ekke sig sammen og dermed :elte maden. Kirtelceller
i maves:ekkens v:eg udskiller imens en saltsyreholdig
Den sure mavesaft stort set aUe mikroorganismer
i maden, og sikrer os derved mod mave- og
tarminfektioner. Enkelte bakteriearter taler dog turen
gennem syrebadet, og slar sig ned i tyndtarmen, fx salmonella-
og kolerabakterier. Og sa far man alvorlig
diarre. og kalder
man for mekanisk ford"jelse. Men der er ogsa brug for
kemi. Det vil sige ford"jeisesenzymer som kan splitte
store molekyler til sma. Stivelse skal skilles ad i glukosemolekyler,
proteiner i aminosyrer og fedtstofferne i
9
fedtsyrer og glycerol, se figur 40 .
Den enzymatiske fordejelse starter i munden, hvor ceIler
i spytkirtlerne udskiller enzymet, spytamylase. Dette
enzym spalter stivelsen i vores mad til kortere glukodekstriner.
Fra kirtler i mavescekken kommer enzymet pepsin
som sk:erer proteinmolekyler i mindre stykker, polypeptider.
Nede i den "verste del aftyndtarmen gar den
enzymatiske ford"jelse for alvor i gang. Her tils:etter
bugspytkirtlen en r:ekke enzymer som hver har deres
opgave i spaltningen af stivelse, proteiner og fedtstoffer.
Bugspytamylase og maltase spalter dekstrinerne til glukose,
peptidase spalter polypeptiderne til aminosyrer
og lipase spalter triglyceriderne til glycerol og fedtsyrer.
Po den made g"res arbejdet f:erdigt.
KOST OG SUNDHED

Mundhule
Spytkirtel
Spisemr
)
Spytamylase
Ku lhydrat 34.5 E %
(stivelse)
Protein 20 E %
Fedt 45,5 E %
Bugspytkirtel
Galdebl.:ere
••••••••
Korte stivelseskceder
Pepsin
Fedtpartikler
bestar af
t' ;glyw;de,
25
Mave
Bugspytamylase
Lever
Peptidase
Li pase
Tyktarm
Endetarm
Maltase
••
••
••
Ma ltose
••
• •
• Glukose
• •
o 00 0
o 0 Aminosyrer 0
o 0
00
I
c:?
0=
Fedtsyrer
Glywol AfJ 0 '0
lit' =
'0 c:::::,
c:::::,
Tyndtarm
Blodkar
Figur 40. Kroppens fordejelsessystem - fordejelse af en burger. Enzymer
fra. spytkirtler i munden. mavesrekken. bugspytkirtlen og tyndtarmvreggen
spatter kostens indhold afkulhydrater, proteiner ogftdtstof
Kulhydrater (stivelse) bliver derved til glukose, proteiner til ami·
nosyrer ogfedtstof (triglycerid) til glycerol ogfedtsyrer. Disse stoffer optages
nu gennem tyndtarmvreggen og kommer herfra over i blodbanen.
E % er energiprocenten.
KOS T OG S UNDH ED

26
FAKTAS I DE
Kulhydrater
Kulhyd rater finder man i de f0devarer scm
stammer (ra eller er baseret pa plantevcekst.
Det vii sige gmnsager, frugt, bnad og pasta,
sodavand og slik. Alt ku lhydrat stammer fra
planternes produktion af glukose i de gmnne
blades fotosyntese, se fak tasiden om Fotosyntese,
respiration og vcekst side 122. Glukosen
har de bl.a. brugt pa at opbygge stivelse i kerner
og rod knolde samt plantefibre i blade og
stcengler. Kulhydrater o pdeler man i de simple
og de kom plekse. Simple ku lhydrater er glukose,
fruktose og hvidt 5ukker, mens de komplekse
er stivelse og plantefibre. Pa figur 4' ses
hvordan de forskell ige kulhydrater er opbygget
og hvilke f0devarer de findes i.
Glukose
CH,OH
C;>}
I
H
I I I
H
I OH H I
I+-t-H
HN
I
H
'OH
I
OH
Fruktose CH,OH OH
Sukrose
H 0
CH,OH
,
OH
OH
HO
'!---t' CH,OH
OH
CH,OH
A
./ "-
HO
C H,OH
OH
Fcelles for aile kulhydrater er at de bestar af et
antal kul stofringe. sam ud over kulstofbestar af
ilt- og brintatomer. Kulhydrater sam bestar af
en kulstofring, kalder man for monosakkarider.
De to vigtigste monosakkarider er glukose, ogsa
ke ndt som druesukker e ller blodsukker, og
fruktose.
Ku lhydrater med to kulstofringe kaldes for
disakkarider. Ko stma!ssigt drejer det sig om
sukrose (hvi dt su kker), maltose og laktose
(m

FAKTASIDE
Fedtstoffer
Alt fedt har et h0jt energiindhold, 38 kilojoule pro gram uan -
set om maden indeholder animalsk fedt som i Sml

28
FAKTA S IDE
Proteiner
Den vigtigste kilde til proteiner i kosten er k0d. En md b0f
indeholder cirka 25 gram protein pro 100 gram. Resten er
vand bart set (ra nogle fa gram fedt, samt en Iille mcengde
vitaminer og mineraler. Andre fl2ldevarer med h0jt proteinindhold
er

Der findes mange farske llige typer protein. Fiest finder man
i muskelcellerne som indeholder bundter afto lange trad-
c
Et fcerdigt enzym
formede proteiner, sam man kalder aktin og myosin. Tilsammen
ger de muskelcellen i stand til at trcekke sig sammen.
To andre vigtige vcevsproteiner er kollagen som findes
j sener ag led band, og keratin som hud. har og negle for en
star del bestar af. Den stmste gruppe proteiner er enzymer.
Hver celie indeholder hundredvis af forskellige enzymer
sam hver igangscetter en be stemt kemisk proces i cellen. Fx
er mere end 30 forskellige enzymer involveret i cellens
energipradukti on. En tredje type er membranproteiner sam
bl,a. styrer transporten af bestemte stoffer ud og ind af cellen.
I immunsystemet indgar ogsa mange forskellige proteiner
bl.a . i form af antistoffer. Endelig er mange hormoner
et proteinstaf, fx insulin og de overordnede kenshormoner
FSH og LH .
29
o
E
E 6
,
g
o
"'
2
of' Indtagelse af mAltid
Glukose i blodet
Insulin i blodet
c
3
a
.
40 "
. it
""-
;20
Figur 44. lndhold aJ glukose og insulin i
blodet gennem et dDgn hos en normal person.
Forsegspersollens mciltider er angivet
med pile.
0 ' !
KI. 8
•
12
•
16 20 24
4 8
Styr pa blodsukkeret
Glukose. fedtstoffer og aminosyrer transporteres nu i
en lind slmm gennem Iyndlarmv"'ggen over i blodel.
De f"rsle glukosemolekyler nar frem Iii blodbanen fa
minutter efter el maItid. Typisk gar der 10 til Ire limer
inden maves",kken er 10m og ford"jelsesen zymerne i
Iyndtarmen har rael spallel del sidsle Slore molekyle. I
blodbanen kan sloffeme selvf"lgelig ikke blive. De skal
videre ud IiI kroppens celler. Del slyrer bugspylkirllen
som udskiller insulin IiI blodel nar blodsukkerel stiger,
se figur 44.
Insulin er et hormonstof, som signalerer til kroppens
celler al der nu er rigeligl med glukose. Ved lavI blodsukker
er glukosen derimod forbeholdl hjemecellerne
sam, i mods",lning Iii aile andre celler, ikke kan bruge
fedtsyrer som energikilde. I praksis aktiverer insulin
nogle srerlige transportproteiner i cellernes membran.
som derefler lader glukose komme ind i cellen. Tilsvarende
"ger insulin ogsa cellernes oplagelse af aminosyrer
og fedlsyrer. Muskelcelleme optager efter et m,Htid
mere glukose end de lige okal bruge IiI energiproduktion.
Overskuddet oplagrer de som stoffet glykogen. Glykogen
er el polysakkarid som beslar af flere lusinde
glukosemolekyler pakkel i en 1",1 kugleformel slruklur.
I alt kan muskelcellerne oplagre 400-600 gram glykogen.
Det svarer til, al den enkelte muskelcelle har glukose
nok Iii 2-3 limers hardl fysisk arbejde. Forud for fx
el maralhonl"b er del vigligl al fa fyldl musklernes glykogenlager
op ved al spise el slorl kulhydralrigl maltid.
KOS T OG SUNDHED

Suit
M!ltid
Fordl

% 88rn og unge
)0
20
2)
20
1995 11 2001
Figur 46. Energiprocent sukker i bern og unges kost i 1995 og
2001. Energiprocenten angiver hvor stor en del sukker udger af
det totale energiindtag. Sundhedsmyndighedeme anbefaler at
sukker maksimalt udger lO % af det totale daglige energiindtag.
Danmarks Fodevare- og Veterinrerforskning, 2004.
Det er derfor vigtigt at erstatte en del af de fede f0devarer
med mad som har et h0jt indhold afkulhydrater
is",r fibre. Derved falder energjt"'theden. Fibrene giver
ingen energi til kroppen, og suger samhdig va nd sa de
fylder godt i maven og giver m"'thed. De 0vrige kulhydrater
giver en j",vn tilf0rsel af glukose og bevirker at
glykogendepotet i leveren fyldes op. Begge dele 0ger f0-
lelsen af m"'thed. I praksis betyder det at der b0r v",re
godt med gr0nsager, frugt og groft bmd til et maltid.
Der har v",ret forsket meget i hvilken rolle hvidt sukker
har i den forbindelse, og meningerne er delte. Hvidt
sukker er et kulhydrat som ligesom shvelse ender med
at blive hI blodsukker. I forhold til overv"'gt er det derfor
bedre at erstatte den fede mad med sukker. For eksempel
er vingummi og bolsjer bedre en chokolade og
chips. Alligevel har b0rn og unges stigende forbrug af
sukker og iscer sodavand vist sig at kunne give problemer
med overv"'gt og fejlern"'ring.
i blodet. Tom mave og lavt blodsukker fremkalder saledes
en st",rk f01else af suit. Mange andre ting spiller dog
ogsa indo Fra leveren kommer der besked om m"'ngden
af oplagret glykogen, og adskillige hormoner indvirker
ogsa pa m",thedscentret ved enten at fremme eller
d::empe trangen til mad. Samtidig spiller vores sanser
indo Synet, duften og smagen af]",kker mad kan hurhgt
give en ekstra trang til mad, og ser det hele lidt trist ud,
kan appetitten hurtigt forsvinde igen. De mere lystbetonede
indtryk kan g0re det sv",rt for m"'thedscentret at
holde styr pa kroppens reelle behov. Den n",rmeste cola
og kage er sj",ldent langt v",k, tv-reklamer lokker med
en ny chokoladebar, og i gadebilledet har burgerkulturen
bidt sig fast. Det g0r det vanskeligt at skelne f01elsen
af sult fra lysten til noget l",kkert. Det store udbud af
l::ekker mad d0gnet rundt er en vigtig arsag hI den 0gede
forekomst af overv"'gt og fedme. Det er de energit"'tte
maltider som snyder m"'thedscentret. Dem med et
Mjt energiindhold pro 100 gram, fordi de indeholder
meget fedt. Det er fx chokolade, kager, de olietyngede
pommes frites og det luftige lyse br0d med sm 0r og den
fede spegep0lse. I maven fylder sadanne f0devarer forholdsvis
lidt i forhold h i hvor meget energi de indeholder.
Hjernens m"'thedscenter nar ikke at sla over pa f0-
lelsen af m"'thed f0r energiindtaget er for stort. Den
l::ekre og ofte s0de smag g0r ogsa at f01elsen af m"'thed
glemmes, og der ryger et par ekstra bidder ned.
o De sede bern og unge
H"jst 10 % af det daglige energiindtag b0r if"lge Ern",-
ringsradet kommer fra sukker. Fire ud af fern b0rn og
unge i Danmark far mere end det, og hver ottende far
mere end 20 % af deres daglige energiindtag fra sukker.
I 1995 var det hvert tolvte barn og ung, se figur 46.
En halv liter cola svarer til 10 % (935 kilojoule), sa ikke
mere s0dt den dag. Det er is",r forbruget af sodavand
som er steget. Unge drikker i dag cirka dobbelt sa meget
sodavand som i starten af 9o-erne. Det 0gede forbrug
falder sammen med at bryggerierne i '99' lancerede
, 1/2 litersflasken og i ' 995 halvlitersflasken. En
k"'mpe salgssucces, men ogsa en raket under de unges
sukkerforbrug.
Fors0g med rotter tyder pa at den s0de smag af sukker
er vanedannende. Trangen til noget s"dt blander sig
med en f"lelse af t0rst, og bliver til en automatreaktion
hvor man tcenker "cola", selvom det er et glas vand.
kroppen har brug for.
Det store sodavandsforbrug giver nemt et for stort energiindtag,
fordi en halv liter sodavand kun m",tter kortvarigt.
Den s0de v""ske passerer hurtigt ned i tyndtarmen
og efterlader n",sten ingen fornemmelse af fylde i
maven. Blodsukkeret stiger derefter brat, men falder
ogsa hurtigt igen - og tit til under det norma Ie. Sa
m",thedssignalet bliver kort og svagt.
KOS T OG S UNDH ED

3 2 Figur 47. Ilal1devejscykell0b er sukkerholdig va:ske l1odvendigfor at. man som rrtter ka/l opretholde blodsukkeret undervejs.
Det store udsving pa blodsukkeret skyldes at bugspytkirtlen
reagerer pa den bratte stigning ved at udskille
meget insulin. Unders0gelser har da ogsa vist at
der er direkte sammenhaeng mellem unges store sodavandforbrug
og overvaegt. Andre kulhydratrige maltider,
fx br0d, pasta og for den sags skyld slik, giver en
langsommere stigning i blodsukkeret som passer bedre
med kroppens behov.
Et stort sukkerforbrug kan ogsa give problemer pa
grund af for mange tomme kalorier. Sodavand og slik
indeholder kun energi i form af sukker samt nogle
smags- og farvestoffer. Der er ingen vigtige byggesten.
Risikoen er fejlernaering, dvs. mangel pa vigtige vitaminer,
mineraler og i nogle tilfaelde ogsa proteiner. De typiske
mangelsymptomer er traethed, nedsat koncentrationsevne
og flere sygedage med fx fork01else. Og sa er
der jo taenderne. Sukker 0ger ogsa risikoen for huller i
tcenderne markant.
Som en konsekvens af disse sundhedsproblemer anbefaler
Ernceringsradet at man fjerner sodavandsautoma·
ter fra skoler og andre steder, hvor b0rn og unge faerdes
meget. Ligesom radet gerne sa at virksomhederne var
mere tilbageholdende med at reklamere for de sukkerholdige
laeskedrikke.
Sukkervand og sport
Sodavand og sukker kan til gengaeld vaere meget nyttigt
i forbindelse med hard traening og konkurrencesport af
mere end I -2 timers varighed. Under et cyke1l0b forbruger
kroppen konstant blodsukker og taerer pa glykogendepoterne,
se figur 47.
Den bedste made at holde blodsukkeret oppe er vha.
sukkerholdige drikke. Efter et 10b er sukkerholdig vaeske
ogsa den hurtigste made at fa fyldt glykogendepoterne
op igen. Det er vigtigt hvis man skal i konkurrence
eller traene igen naeste dag. Under etapel0b far cykel-
KOST OG SUNDHED

ytteme ofte drop med glukoseholdig v

34
Fsdevare
Havregryn, ra 42
H avregr0d 42
Kellogg's Corn Flakes 77
Pasta, fettuccine )2
Spaghetti, gennemsnit )8
Basmati ri s 58
Groft rugbr0d 50
Groft hvid t br0d 45
Hvidt bmd 70
Banankage 47
Vafler 76
Kartofler, kogte 88
Majs 55
Bru ne bl1m ner 27
Kikcerte r ))
Appelsin 4'
Banan 52
Ro si ner 64
IEble )8
Appelsinjuice 46
Coca cola 6)
Fanta 68
Lucozade 95
CI
kraftig en blodsukkerstigning forskellige fodevarer giver,
se figur 49. g
Indekseter en god ve jIedning, men det ska l bruges med
omtanke. Der indgar ofte flere fodevarer i et maltid. Og
sa er det maltidets samlede blodsukkerstigning der t",1-
Ier. Kogte kartofler giver fx en hoj GI-v",rdi, hvis man
spiser dem alene. Men sammen med ked, sovs og salat
bliver blodsukkerstigningen vCEsentlig lavere.
GI-v",rdien kan ogsa v",re en hj",Ip til folk som onsker
at tabe sig. En lav GI-v",rdi betyder at fodevaren m ",tter
godt fordi den bliver I",ngere i maves",kken og tyndtarmen
og giver en j",vn tilf0rsel af glukose til blode!. Mens
fodevarer med en hoj G I -v",rdi ofte gor det sv"'rere at tabe
sig, fordi folelsen af sult hurtigere kommer igen.
Figur 49. Glykremisk indeks (CI -vardi) far udvalgte fodevarer.
GI angiver hvar meget bladsukkeret stiger i procent efter indtagelse
af 50 gram kulhydrat i en fodevare sammenlignet med 50 gram
yen glukase.
\
KOST OG SUNDHED

Motion
Bev"'g dig - bevar dig, Iyder et godt sundhedsmotto. EIler
sagt pa en anden made: Bruger man sin krop fysisk.
sa holder den I",ngere, bliver st",rkere, og man far det
bedre med sig selv. Men det kniber med at fa tilstr"'kkeligt
motion for mange danskere. Unders"gelser af danskernes
motionsvaner viser at cirka 30 % af danskerne
far for lidt motion, og de udsaetter sig derved for "get risiko
for livsstilssygdomme som sukkersyge, hjerte-karsygdomme
og muskel- og skeletsygdomme. Samtidig
ved man at motion pavirker hum0ret positivt og styrker
folelsen afvelv",re og selvv"'rd. En unders"gelse af danske
skoleborn viser at der blandt dem som ikke dyrker
motion, er flere som har det darligt og har sv",rt ved at
fa venner end blandt dem som dyrker motion. En anden
undersogelse viser at mange b"rn holder op med at dyrke
motion nar de kommer i teenagealderen. Frafaldet er
is",r stort i r6-r9-ars-alderen og blandt piger. Det bekymrer
sundbedsmyndighederne, for det er i ungdomsarene
man vcelger sin livsstil og former sin identitet, og
fx gor motion og kropsudfoldelse til en fast del af sin
livsudfoldelse. Dermed nedsaetter man ogsa risikoen for
alvorlige livsstilssygdomme senere i livet, se figur 50.
a %
70
60
50
4 0
30
20
10
0
b %
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
16 17 18 19 20 ar 16 17 18 '9 20 ar
Orenge
Piger
Drenge
Piger
35
Vores krop er skabt til bev"'gelse og har vaeret det siden
de [erste mennesker levede som joegere og samlere for
30.000 ar siden. I den moderne kultur er kroppen blevet
mere og mere QVer fi0dig, og det geI, at vi selv rna
beslutte om den skal vaere en aktiv del af vores liv. Nogle
v"'lger at f"lge kroppens behov, og nogle tr",ner kroppen
til at praestere de mest fantastiske ting, mens andre
i den anden ende af skalaen star helt af. I det ["Igende
ser vi mermere pa hvordan kroppen fungerer i forbin·
delse med fysisk aktivitet, hvordan tr",ning pavirker
kroppen, og hvorfor det er vigtigt at bruge den.
Figur So. a. Andel j procent af16-zo arige piger ogdrenge med god
fysisk form. h. Andel med darlig kondition. Samme unders"gelse
vise,. at gymnasieelever er mere aktive end elever fra erhvervsskolerne,
at muslirnske piger er de mindst aktive, at rygere er mindre aktive
end ilke rygere og at unge, hvis foraldre ingen uddannelse har, er
mindst aktive. Kraftens Bekampelse og Sundhedsstyrelsen 2004.
o Fra energi til bevcegelse
Vores krop indeholder cirka 450 muskIer, som g"r os i
stand til alt lige rra at binde en sl"jfe til at I"be et mara-
MOTION

strukturer og funktioner i cellen, og for eventuelt at dele
sig og blive til to celler. Celleme har altid et lille lager
af ATP i sig som de bruger af. Slipper lageret op, d .. r
de. Det g"r det normalt ikke, for cellen gendanner hele
tiden ATP via respirationsprocessen.
Biceps
Sene
Albueled
Figur 51. Den tohovede armbejer, muscuLus biceps brachii.
thon og sla flikflak, i hvert fald hvis vi "ver os. Vores
muskier bestar af muskeleeller, som er lange slanke celler
pa op til 30 cm, disse celler kan traekke sig sarrimen.
En muskel udspringer altid pa en knogle og I .. ber hen
over et led og faestner pa en anden knogle. Fx udspringer
biceps pa skulderbladet med to kraftige sener. 0verst pa
overarmsknoglen gar senerne over i en tyk muskel som
igen ender i to sener, der gar hen over albueledet og
faestner pa hver side af underarmsknoglen, se figur 51.
Respirationsprocessen foregar inde i cellernes kraftvaerk,
de sakaldte m itokondrier, se figur 28. Glukosen
nedbrydes her gennem en raekke kemiske trin til kuldioxid
og vand ligesom olie og kul pa et kraftvaerk bliver
det. Energien i glukose bruger celleme til at opbygge
ATP, og en stor del bliver ogsa til varme. Kuldioxiden siver
fra celleme ud i blodet og op tillungem e, hvor vi
udander den. Vandet indgar i kroppens vaeskebalance
og kommer ud som sved, som urin via nyrerne eller udandes.
Celleme kan ogsa bruge fedtstof som braendstofkilde,
og evt. proteiner i form af aminosyrer. En stor del
af den mad vi spiser forbra::nder vi sa.ledes i vores celler.
Respirationsprocessen foregar i 0vrigt pa samme made
i aile celler.
Biceps bestar af ca. en million muskeleeller, og hjemen
giver via nervesignaler besked til hver enkelt celie om at
traekke sig sammen. Derved b"jer vi armen, og biceps
fremstar tykkere ford i den nu er trukket sammen. Bevaegelsen
sker dog kun hvis muskeleelleme har energi
til radighed, og hertil beh .. ver de to ling: Braendslof og
ilt. - Har de ikke del, sa misler de deres funktionsevne
og visner borl. Det er blodkredsl .. bet der I"ser den opgave,
ved at transportere glukose og ilt ud til kroppens
flere hundrede milliarder celler sa laenge vi lever. Men
f .. rsl et kig pa selve energiproduktionen.
., Blodkredslobet
Blodkredsl .. bet er kroppens transportnet. Det s .. rger for
at transportere ilt og braendstof ud til hver eneste celie i
Respiration
KapilliEr med iltet blod 0 1
og glukose
KapillCEr med afiltet blod
og hajt indhold af COl
Cellernes energiproduktion
Vi ved det godt nar vi taenker efter: Uden ilt bliver vi
kvalt og d .. r. Men hvorfor er den ilt sa vigtig, hvad skal
kroppen med den? Svaret er den enkelte celles energiproduktion,
som sker via en proces man kalder for respiration.
Gennem denne proces producerer cellerne
kemisk energi i form af stoffet ATP, se fi gur 52.
Celleme beh .. ver ATP for at kunne udfylde deres funktion
i kroppen. For eksempel forbruger en hjem ecelle
ATP pa at danne og sende nerveimpulser af sted, celler
i immunsystemet pa at producere antistoffer, og muskeleeller
skal have ATP for al traekke sig sammen. Ligesom
aile celler bruger meget energi pa at opbygge forskellige
stoffer, som de beh0ver for at vedligeholde
-+I(ulc "'"+vand + energi
1
til genopbygning afATP
6(0, 6 H,0
)0 ADP + )0 P-+ )0 ATP
C ;;I
Energi til beva!gelse
Muskelcelle
Figur 52. En. celie skajJer sig energi via sin respirationsproces.
Under processen nedbrydes glukose til kuldioxid og vand ved
hj"'lp af ilt, og der frigives 'nergi til g'nopbygning af ATP. Cell,n
bruger ATP som energistoJ i dens Jorskellige geremal, herved spal.
tes ATP pa ny til ADP (a d,nosin-di:fosfat) og P (fosfat).
MOT I O N

kroppen, og det har ogsa til opgave
at nerne kuldioxid og andre affaldsstoffer
fra cellerne. Blod·
kredslebet bestar af fire hoved·
komponenter: Lungerne, hjertet,
blodet og blodkarnettet. I lungerne
optager blodet ilt og afgiver kul·
dioxid. Hjertet er pumpen i systemet.
Hjertets venstre side pumper
det iltede blod fra lungerne ud i
kroppens blodkarnet, mens den
hejre side pumper det iltfattige
blod, som kommer tilbage fra
kroppen, ind i lungerne hvor det
iltes pa ny, se figur 53.
Arme
Lunger
Hoved
37
!1
Blodet stmmmer konstant rundt i
kroppen i et lukket kredsleb fra vi
udvikles som foster, til vi d,". Vi
kan lade turen starte i den 0vre
hulvene, som er det fingertykke
blodkar der f"rer ind i hjertets h"jre
forkammer, og hvori blod fra
overkroppens blodkarnet strmnmer.
Mens den tilsvarende nedre
hulvene ferer bIod retur til hjertet
fra underkroppen. Blodet i de to
hulvener er t0mt for itt, sa
der er behov for at fa det en tur op
gennem lungekredsl0bet, sa det
kan blive iltet pa ny.
Oet sker ved at hojre forkammer
troekker sig sammen og presser
blodet ned i hejre hjertekammer
som et "jeblik efter ogsa traekker
sig sammen. Derved
blodet ud gennem den store lungearterie
der deler sig i to grene,
en til hver afvores to lunger.
0vre hulvene
Nedre hulvene
lever
Hjerte
Fo rd0jelsessystem
Ben
Figur 53. Blodkrt:ds/",bet.
MOTION

Figur 54. Alveoler.
Det samlede overfladeareal
svarer til en
tennisbane.
lit - fra luft til blod
Inde i lungen deler lungearterien sig i et meget fintmasket
kapilhernet som er v

,
lit - fra blod til celler
Rytmen i venstre side afhjertet er den samme
som i h0jre. Venstre forkammer tr.:ekker sig
sammen og presser det iltede blod ned i venstre
hjertekammer, som derefter trykker blodet
ud gennem den store
aorta.
Denne spalter ud i store arterier som forsyner
de enkelte vrev og organer med blod. Arterierne,
eller pulsareme som de kaldes, forgrener
sig i det enkelte organ eller muskel i
talrige mindre kar, som kaldes arterioler, som
igen forgrener sig i et fint spundet net af meget
blodkar, kapillrereme. Det nrermeste
kapillrer er aid rig mere end nogle fa mikromillimeter
vrek, sa aile celler har altid ilt lige i
na'!rheden, se figur 55.
1" Mod hjertet
Veneklap
Vene
L:egmuskel
39
Ilten diffunderer nu af sig selv fra blodet og
ind i celleme, da iltindholdet er lavt her.
Transporten sker ekstra hurtigt i muskelcel-
Ierne idet de har det iltbindende stof myoglobin
i sig, som trrekker ilten til sig. Blodet forsyner
ved samme lejlighed ogsa celleme med
nreringsstoffer bl.a. glukose. Opgaven med at
fa ilt ud til hver eneste celie er nu ved at vrere
lost. Kapillrereme lober sammen i lidt sWrre
kar, som man kalder venoler, som igen lober
sam men i vener, der forer blodet til en af de to
store hulvener - der hvor turen startede, se figur 53.
Det sidste stykke kan dog vrere noget trregt, sa der kan
vrere brug for venepumpen.
Hjrelp fra venepumpen
Blodets tryk er faldet kraftigt undervejs pga. pas sagen
gennem det snrevre og fintmaskede kapillremet i kroppens
vrev og organer. Her hjrelper veneklapper og den
sakaldte venepumpe til. Veneklapper er sma Happer
som sidder pa indersiden af venevreggene og forhindrer
blodet i at Hyde med tyngdekraften ned i underbenene
og faddeme. Venepumpen presser samtidig blodet opad,
nar man bruger den. Og det g .. r man, nar man bruger
sine lregmuskler ved at eller blot vippe lidt op og
ned. Derved klemmer lregmusklen pa veneme og trykker
blodet opad, mens veneklapperne forhindrer tilbageleb,
se figur 56.
Figur 56. Ven.epumpen.
trykker pa venerne i underbenet
nar den trrekker sig sammen, og vi IDfter os op pa treer.
Kuldioxid - fra luft til blod
Mens ilten skal ind, skal kuldioxid vrek fra celleme og
ud afkroppen. Hver dag udander man ca. 500 gram
kulstof i form af kuldioxid. Eller mere end '50 kg om
aret. Kuldioxiden stammer fra den mad vi har spist og
ford0jet, og som celleme har brrendt af for at skaffe sig
energi via respirationsprocessen. Mcengden afkuldioxid
i celie m e er h .. j i forhold til i blodet. Kuldioxiden siver
derfor af sig selv over i blodet, hvor en del binder sig
til de ",de blodeeller, og resten opl .. ses i blodvresken -
ligesom kuldioxid i en danskvand. Oppe i lungeme gar
transporten den modsatte vej. Koncentrationen i alvea-
Ierne er meget lav (0,°36 %), sa kuldioxid diffunderer
hurtigt gennem karvreggen og ind i alveolens hulrum.
Og sa er der kun tilbage at afslappe mellemgulvsmusklen.
Brystkassen srenker sig, og luften med nu eirka 4
% ku ld ioxid suser ud i atmosfa:ren.
M OT I 0 N
I(APITEL
2

Bronkiole
FAKTAS I DE
Andedrcettet
Pandehule
Ncesehule
Svaelg
Alveolescek
med alveoler
40
I hvile treekker man typisk vejret
12-,6 gange pro minut. Antallet af
vejrtrlEkninger pro minut kalder
man for andedrcetsfrekvens.
Ved hver indanding traekker
man ci rka en halv liter luft
ned i lungerne. Den samlede
meengde luft man
ventilerer pro minut kal·
Ri bben
des for lungeventilationen, " 0 0
og den er lig med ande- 0
dra!tsfrekvensen gange andedreetsdybden.
Det giver
0 0 0
en lungeventilation i hvi- 0 \)
Ie pa cirka 6-8 liter pro
minut afheengig af ens
st0rrelse.
Ved hardt fysisk arbejde
stiger andedrcetsdybden
0
0
0
0
IJ
\)
0
0
Mundhule
Strubelag
Luftn:net
Bronkie
AJveoler
til 4-6 liter og andedrcetsfrekvensen
til 20-30 gan-
ge pro minut. Dermed kan den
Mellemgulv
Lungekapi llaernet
maksimale lungeventilation komme op pa 80-180 liter pro minut, afhcengig
af personens st0rrelse og kondition. Jo bedre kondition jo stGrre
maksimallungeventilation. Det skyldes at trcening styrker mellemgulvsmusklen,
som derved kan udspile brystkassen mere og hurtigere.
Alveole
lungeventilation iLl min. = andedrztsfrekvens x andedrretsdybde
••
Ren luti i lungerne
Luftvejene er et udsat sted, for her m0"des det ydre milj0 og kroppens
indre. Virus, bakterier, St0V og sod m.m. smutter nemt med ind nar vi
trrekker vejet. Luftvejene, det vii sige luftrer, bronkier og bronkioler er
udformet, sa vi far en vis beskyttelse. Indersiden af bronkier og bronkioler
bestar af slimproducerende celler og er beklcedt med sma fimrehar.
Slimen opfanger urenheder i luften, og ftmreharene transporterer den
snavsede slim op ti l svcelget nar vi hoster. Nogle gange er det ikke ti l-
stra::kkeligt, og sa er der risiko for en infektion i luftvejene og lungebetrendelse.
Tobaksmg har luftvejene det heller ikke godt med. Tjrerestofferne
i tobaksr0g skader hen over arene bronkiolerne sa andedrcettet bliver
mere stift og besvreret, og mange rygere udvikler som f01ge heraf rygerlunger
og bron kiti s.
Alveolevceg ------t-rl+ ,,--
R.0dt blodlegeme----t-t
0,5 J1m
Figur 57. Luftvejene og lungernes opbygning.
Ndr mellemguLvsmtlslden trrekker sig sammen
suser atmosfa:risk luft ned i lungerne. IndandingsluJten
indeholder 20,9 % itt og 0,0)6 %
kuLdioxid, mens udandingsluften indeholder
17-18 % itt og 3-4 %
KAPITEL
2
M OTI 0 N

Kontrol med iltforsyningen
Det er hjemen som styrer hvor meget blod som I .. ber
gennem de enkelte v:£v i kroppen, og dermed hvor meget
ilt det pag:£ldende v:£v har ti l radighed. Det sker
vha. et tyndt lag af glat muskulatur omkring de blodkar
man ka lder for arterioler. En type af signaler fra hjernen
far muskulaturen til at klemme sammen sa blodstrommen
bliver mindre eller h elt oph0rer i den pag:£ldende
arteriole. En anden type signal far muskulaturen
til at slappe af sa blodet flyder frit igennem. Vi kender
det fra henholdsvis at ""dme og blegn e. Den glatte muskulatur
omkring arteriolerne i huden slapper af naf
man roomer og trcekker sig sammen nar man blegner.
Tilsvarende vii der ved hard fysisk aktivitet blive frit
flow afblod til de arbejdende muskier, mens der vii blive
skruet ned for blodtilf .. rslen til ford0jelsessystemet,
lever og nyrer imens, se figur 58.
De to typer af nervesignaler kommer fra den del af nervesystemet
som man kalder for henholdsvis det sympatiske
og det parasympatiske nervesystem, se ogsa side 56.
• I hvile
• Under arbejde
Hjerne Hjerte Muskier Hud Nyrer Ford0jelses- Andet
organer 4'
Figur 58. Kroppens blodforsyning i liter blod pro minut til forskeLlige
vre v og organer i hvile og under hardt fysisk arbejde.
FAK TAS IDE
Blodets bestanddele
Blod besUr af blodv:£ske og blodeeller. Blodv:£sken ka ldes
ogsa for blodplasma og er en gul lig vceske, den bestar af
cirka 93 % vand med en rcekke forskellige livsvigtige stoffer
i, se figur 59.
Hovedparten af stofferne er no:eringsstoffer pa vej ud til krop -
pens celier, for eksempel glukose, aminosyrer og vi taminer.
Men blodplasmaet indeholder ogsa hormoner, affaldsstof·
fer og foreksempel antistoffer som er en vigtig del afkroppens
immunforsvar.
Blodce llerne omfatter tre typer af cel ler, de r0de og de hvide
blodeeller samt blodplader. De rede blodeeller udger
langt st0rstedelen og er
skiveformede celler. Den r"de
Farve skyldes deres indhold af det jernholdige stofhcemoglobin,
som kan binde ilt og dermed transportere ilt ud til
kroppens ewrige celler. R0de blodce ller har en kor t levetid
pA cirka fire maneder, men der produce res hele tid en nye i
knoglemarven, iscer i rygs0jlen.
De hvide blodceller udg0r st0rstedelen afkroppens immunforsvar
og bestAr af mange forskellige celletyper. Nogle er
cedeceller der hartil opgave at ned bryde alt fremmed de opdager
pA deres vej. Mange afdisse celler kan ogsA trcenge ud i hudens
vcev og "rydde op" efter sar og infektioner. En anden type
er plasma celler som er i stand
til at producere antistoffer mod
fremmedstoffer pa overfladen
affx bakterier og virus. SAdanne
fremmedstoffer kaldes antigenero
An ti stofferne scetter sig pA
disse antigener. Dermed bliver
det nemmere for cedecellerne
at nedk:£mpe de pag:£ldende
bakterier ogvirus. De hvide
blodeeller dannes ogs. i knoglemarven
samt i milten.
Den sidste celletype i blodet er
blodplader som i virkeligheden
er cellestykker afsn0ret fra nog-
Ie store celler i knoglemarven.
Blodpladerne klumper sammen
der hvor et blodkarer beskadiget
og stopper dermed en bl0dnin
g. 1 denne proces medvirker
ogsa fors kellige proteinstoffer i
blodv",sken, bl.a. stoffet fibri -
nogen. Blodplasma hvorfra
man harfjernet indholdet affibrinogen,
kaldes blodserum.
Plas ma
55 %
Vand 93 %
Naeringsstoffer (bl.a.
glukose og aminosyrer
Salte
Hormoner
Figur 59. Blodets bestanddde. Centrifugerer man en blodprDve,
adskiller den sig i blodplasma foroven og blodceller forneden.
Proteiner (bl.a. fibrinogen
og antistoffer)
lit
Affaldsstoffer
(kuldioxid og urinstof
Hvide blodceller
- 7 mio. pro ml
Bl odplader
- 250 mio. pro ml
R0de blodceller
- 5 mia. pro ml
Hcematokritvcerdi
ca. 44 %
MOTION
KAPIT
2

.,,---
42
o Et sundt hjerte
Det svigter aldrig. Sa l;en ge vi lever, pumper hjertet blodet
rundt i kroppen. Stopper det, d0r vi - som regel. [
nogle tilf",lde kan hjertet dog godt ga i sta og bringes til
at sl. igen med hjertemassage. I hvile slar hjertet cirka
60 gange pI. minut, og det sender cirka 50-80 mL blod
ud i kredsl0bet pI. slag. AntaHet afhjerteslag pr. minut
kalder man for pulsen og m;engden afblod pr. slag for
slagvolumen. De to st0rrelser ganget med hinanden angiver
hjertets minutvolumen, og det er i hvile hos de
Reste voksne mennesker pi 300-500 mL pro m inut.
puIs x slagvolumen = minutvolumen
Under hardt arbejde, fx 10b og cylding,
kan pulsen stige til maxpu ls, som
cirka er 220 minus alder, men m ed
store individuelle forskeHe. Slagvolumen
stiger ogs;l, og kan hos veltr",nede
personer komme op p;l
over 150 mL pr. slag. De mest veltr;enede
atleter kan derved fa sendt
mere end 30 liter iltet blod rundt i
kroppen pro minut.
[ 10bet af et d0gn nar hjertet at
sl:" over 100.000 gange og pumpe
mere end 700 liter blod, hvad bliver
det ikke til pa et ir eHer et helt
liv? /0, den arbejder hardt og uh y-
re stabilt den line pumpe. Men
hjertet slides ogsa og bliver med
arerne mere stift, ligesom deT kan
opst. defekter sam i v",rste fald
kan f0re til d0den. Det g",lder derfor
om at passe godt pa det. Sund mad,
motion, ingen sm0ger og ikke for meget
stress er den bedste opskrift po. et
sundt hjerte i et langt li v. De mest
sarbare dele er hjerteklapperne og
kranspulsaren.
Fra hayed
og h0jre arm
Tillunger
Via
lungearteri er
0vre hulvene
Fra lunger
Via
lungevener
Til h!2ljre arm
H0jre forkammer -+
H jerteklapper =+
Nedre hulvene --+-
Slappe hjerteklapper
Hjertet bestar som n;:evnt af fire kamre. Forkammer og
hjertekammer er i hver side af hjertet adskilt af et s;et
hjerteklapper som har til opgave at lede blodet den rigtige
vej gennem hjertet. se figur 60.
Hjerteklapperne meHem de to kamre abner sam en
svingd0I nar forkammeret tra:::kker sig sammen. Derved
er der fri passage for blodet til at 10be ned i hjertekammeret.
Klapperne sm;ekker til geng;eld i igen. i det
0jeblik hjertekammeret tr",kker sig sammen. Derved
forhindres blodet i at 10be tilbage til forkammeret. og
fosser i stedet ud gennem aorta. Tilsvarende sidder deT
hjerteklapper sam sikrer at blodet ikke 10ber tilbage fra
henholdsvis aorta og lungearterien nar hjertet afslappes.
Med alderen kan hjerteklapperne godt blive slappe
Til hoved
Til venstre arm
,_... Fra hoved og ve nstre ar'
Aorta
Ti l lunger
via
lungearterier
Fra lunger
Via
lungevener
+ -\- Venstre forkammet
--\c+- Venstre
hjertekammt
H0jre hjertekammer
Figur 60. Hjertets opbygning.
Fra krop og ben
Til krop og ben
KAPITEl
2
MOT I ON

Diastolisk blodtryk mm Hg
100
9Sf------------,
80
Normalt blodtryk
Behandling
FigUT 61. Fedtaflejring i hjertets kranspulsare. Fedtajlejringer
skyldes mangel pa motion, rygning, overvregt ogfed mad.
sa de ikke lukker ordentlig. Det betyder at der bliver et
vist tilbageleb afblod, og hjertes arbejdsevne bliver
nedsat. En operation kan udbedre defekten i nogle ar,
men som nye bliver de aldrig. ' '''vnlig motion hele livet
er den bedste forebyggelse.
En tilfedtet kranspulsare
Kranspulsaren er den arterie som forsyner hjertet med
blod gennem et rigt forgrenet kapill",rnet i hele h jertemuskulaturen.
Kranspulsaren forgrener sig fra aorta lige
efter denne udspringer fra venstre hjertekammer, og
den er hjertecellernes garanti for altid at have ill og
br",ndstof til radighed. Men nogen gange gar det galt.
Kranspulsaren kan som andre blodkar i kroppen stoppe
til med en blanding af fedtsyrer, kalk og kolesterol, sadan
at blodet ikke kan passere, se figur 61. Det er meget
alvorligt nar det sker her, for sa er der dele af hjertet
som ikke l",ngere far ilt og n",ring, og et omrMe af
hjertet cler. Hvis blodproppen opstar i den ferste del af
kranspulsaren, sa kan det betyde at hjertet holder op
med at sla. Mens et d0dt omrMe betyder at hjertets arbejdsevne
bliver nedsat, og dermed at ens fysiske formaen
bliver ringere. L"'gerne er i mange tilf",lde i
stand til at udbedre skaden. [ nogle tilf",lde g0res det
ved at en lille ballon f0res ind i kranspulsaren og pustes
op, sa kanet udvides. En anden og mere vidtgaende metode
er en by-pass operation, se figur II side 9, hvor 1",-
geme fjerner et stykke af et venekar i fx laret og inds"'tter
det, sa det erstatter det tilfedtede stykke af kranspulsaren.
100 110 120 130 140 150 160 170 180
Systolisk blodtryk mm Hg
Figur 62. Vrerdier for systolisk og diastolisk blodtryk.
Blodtryk
1I0 over 75 siger I"'gen, og pakker blodtryksmaleren
v",k. Tallene vidner om et hjerte og kredsleb i god
form. De to tal angiver det h0jeste og laveste tryk blodet
har i arterierne m alt i trykenheden mm Hg (kvikselv).
De kaldes ogsa for det systoliske og diastoliske blodtryk.
De to navne henviser til hjertes arbejdsrytme, hvor systolen
er den fase hvor hjertet tr",kker sig sammen, og
diastolen er hjertets afslapningsfase. Det Iwjeste blodtryk
opstar lige nar systolen slutter. Det vii sige nar venstre
hjertekammer har trukket sig sammen og derved
har sendt en trykbelge af blod ud i aorta og de arterielle
forgreninger. Det laveste tryk har blodet lige nar diastolen
slutter, og hjertet er helt afslappet.
For unge mennesker regner man et systolisk blodtryk
pa 100-120 mm Hg for normalt, mens et pa 140 er pa
gr",nsen til at v"'re for hejt, og det ber man snakke
med sin l"'ge om. Det diastoliske ber v",re pa 70-80
mm Hg. Hvis blodtrykket gennem l",ngere tid oversti·
ger 140/90, far man stillet diagnosen forhejet blodtryk.
Er blodtrykket over 160/95, vii man ofte fa tilbudt medicinsk
behandling, se figur 62. Cirka hver 20. dansker
lider af for hejt blodtryk. Det 0ger risikoen for en hjernebledning
og blodpropper. Et blodtryk pa under
no/60 anses for lavt og kan skyldes blodmangel og medicinbrug,
men er normalt ikke et problem.
43
MOT ION
KAPITEL
2

Figur 63. Blodtryksmaling. Mdlingen foretages siddende, efter nog·
Ie mill utters hvile og pa hejre arm med denne i hjertehejde.
44 Et for h0jt blodtryk kan skyldes flere faktorer. Isaer rygning,
overvaegt, for lidt motion og stress far blodtrykket
til at stige med arene. Det er en advarsel om at ens blodkar
kan vaere ved at snaevre til pga_ fedtaflejringer, og dermed
"ges risikoen for en blodprop senere i livet. Daglig
motion virker i den forbindelse forebyggende ved at mindre
fedt aflejres og ved at blodkarrene forbliver smidige.
Blodtrykket mAIer man ved at laegge en oppustelig manehet
med en tryksensor omkring armen. Manehetten
pustes op, at den klemmer sammen om arterier·
ne, og blodet ikke kan passere. Derefter lukker man langsom
luft ud af manchetten, sa den strammer mindre.
Sensoren registrerer nu ved hvilket tryk, blodet lige akkurat
igen kan begynde at 10be gennem de sammenklemte
arterier i huden, svarende til det systoliske blodtryk.
Det diastoliske tryk registrerer apparatet pa det tidspunkt
hvor man lige akkurat har 10snet manchetten sA
megetat blodet hele tiden kan passere, se figur 63. @
o Kondition
Nej !, kondi er ikke noget man drikker. - Det er noget
man opnar ved at trc:ene eller pi anden vis bruge sin
krop, se figur 64.
Figur 64. 0get kondition krrever regelmassig traning, hvor man
bruger kroppws store muske/gruppe sam ved lob og cykling. Der·
ved belaster man hjertet og kredslobet som forbedres.
Kondition er et udtryk for hvor effektiv ens krop er til at
optage ill. Eller mere praecist, hvor gode lungerne er til
at ilte blodet, hvor effektivt hjertet er til at pumpe blodet
rundt i kroppen, og hvor gode muskelcellerne er til tage
ilten til sig og udnytte den til energiproduktion.
Som udtryk for hvor god kondition man er i, benytter
man konditallet. Tallet angiver hvor meget ilt man er i
stand til at optage pr. minut pr. kg man vejer. Dermed
kan man sammenligne to personer af forskellig swrrelse
med hinanden. Et kondital pa fx 50 betyder at ens
krop er i stand til at optage 50 mL ilt pr. minut pr. kg
kropsvaegt. I figur 65 ses det typiske kondital for unge
mennesker. @
Kondital: mL 0 1 pro min. pro kg
Lav
Under middel Middel Over middel H0j
Mcend '5-19 ar s 39 40-44
45-49 50-53 54
Kvinder 15-19 ar s 35 36- 40
41-45 46-51 52
Figur 65. Tabel til vurdering afkondital for hinder og mand i alderen 15- 19 tir.
APITEl
2
MOTION

De h"jeste kondital finder man blandt e1iteidrretsud"vere
inden for langrend. m arath on og cykelsport. Det vii sige
inden for sportsgrene hvor man bruger kroppens store
muskelgrupper i lang tid og med h"j intensitet. Sa man
kan godtvcere verdensmester i Ioo-meterl0b, dressurridning
eller spydkast uden at have et specielt h"jt kondita!.
Drenge i IS -I9-ars-alderen har i gennemsnit et h0jere
kondital end piger. Det skyldes to ting:
• at drenge via deres gener bliver bygget med et lidt
st0fre hjerte. lidt mere blod. st"rre muskIer og Iidt
mindre fedtdepoter end piger
• at drenge i ungdomsarene er mere aktive end piger
@ Ens kondital falder Iige sa langsomt med alderen
selvom man bliver ved med at tr

46
Liter O 2 pro min.
5.5
on
•
" c
•
0
w
"
5.0
'"
•
on
•
0
•
E
•
).5
••
• •
••
• •
••
•
•
• Resultat for testpersoner
::; o L-__ ____ L-__ __ ____ -"
o 3.5 5.0 5.5
Liter 02 pro min.
Maksimal iltoptagelse f0r EPO.indtagelse
Figur 67. Effekten af EPO er blevet undersegt ved at male den
maksimale iltoptagelse fer og efter brug af EPO. I
oges iltoptagelsen med 10 %. Det svarer tit 5 % oget prcestationsevlte.
For m ange gar det af sig selv fordi m an f01er glaede ved
at bevaege sig og slet ikke kan lade vaere. For nogle er
det svc:ert at fi ncle tiden, og sa rna m an nak til at s

47
Figur 68. 1 100 meter sprint er hurtighed, teknik og kOllcentration afglilrende.
tioner hos de nyrepat.ienter. som EPO f.efrst og fremmest
er udviklet til. For dopingkontrollen kan det betyde at
testmetaden pludselig ikke virker over for aile ty per af
EPO-pr",parater_
o Hurtighed og styrke
Mindre end 10 sekunder tager det verdens bedste
mandlige sprintere at lebe 100 meter, og kvinderne er
blot nagle fa tiendedele sekunder efter_ Undervejs tr",kker
loberne kun vejret en enkelt gang eller to, og bage£.
ter er de n",sten ikke forpustede. I hvert fald ikke sam -
menlignet med deres kollegaer pa fx '500 eller IO.OOO
meter, som hiver desperat efter vej ret.
Det er abenbart en meget begr",nset m"'ngde ilt musk-
Ier beh.ver under et IOo-meterl.b trods det at de yder
deres absolut maksimale. Farklaringen er at musklerne
agsa er i stand til at producere energi (ATP) uden at have
ilt til radighed. Det kaldes anaerob energiproduktion
i mods"'tning til .erob energiproduktion, hvor ilt jo
indg,\r i respiratiansprocessen, se side 36. Ved den
anaerobe m etode er glukose ogs. br",ndstofkilde, men
her bliver glukosen omdannet til m",lkesyre, og der frigores
energi til at opbygge to ATP-molekyler :
C. H" O. + 2 (ADP + P) 2 CH)CHOHCOOH + 2 ATP
ATP er som nc:evnt det eneste staf vores muskelceller
kan bruge til at fa energi til at tr",kke sig sammen. Loberne
har kun ATP i musklerne til fa sekunders spurt
nar de starter, sa det gadder om hurtigst mulig at kunne
gendanne ATP under lobet. Her er den anaerobe
m etode god fordi muskelcellerne meget hurtigt kan
spalte store m"'ngder glukose til m",lkesyre. Det betyder
at de ikke skal vente pa, at der kommer ilt via lunger
og kredslob som ved den aerobe metode. Hjernen
skalnemlig forst na at registrere at der er behov for ilt,
for den s",t1er hjertet til at pumpe hurtigere og oger
lungeventilationen. Typisk tager det et par minutter for
kredsl.bet at indstille sig, sa det leverer tilstr",kkeligt
MOTION
'.
KAPITEL
2

'-
Liter O 2 pro m in.
4
Iftfri energioverfcHsel
IItkr

0get indhold af ATP og h0jere koneentration af de
enzymer sam spalter ATP og dermed en mere eksplosiv
energiproduktion.
ROOe muskelfibre
Mange
pro mm 2
H!2ljt indhold af myoglobin
Hvide muskelfibre
Hojt indhold af ATP
Hojt indhold af glykogen
H0jere koncentration af de enzymer sam spa Iter
glukose til mcelkesyre og dermed en mere
effektiv anaerob energiproduktion. ,
0get antal natrium-kalium-pumper og dermed\
bedre mulighed for at opretholde musklens kaliJrindhold.
1_ o.JSedre styring af muskekellerne via nervesystemet,
sa de kan prcestere en stmre samlet kraft.
Figur 71. Fysiologiske forandringer i muske/eel/erne sam JlJlge af
styrketraming.
Den tunge tr;ening g"r at den enkelte muskelcelle danner
flere af de proteintrade som den bruger til at traekke
sig sammen med. Muskelceller kaldes ogsa for muskelfibre.
)0 tykkere fiberen og den samlede muskel er, jo
stane kra ft kan den prCEstere. Trceningen bevirker ogsa,
at den anaerobe energiproduktion bliver mere effektiv
og at musklerne bedre modst'r den harde belastning.
Det skyldes forandringer i den enkelte muskelcelle, se
figur 7I.
Anabolske steroider
Inden for de styrkebetonede idraetsgrene findes der desogsa
en velkendt dopinggenvej til sejrspodierne.
Brugen af anabolske steroider er saledes et stort problem
blandt fx sprintere, kuglest0dere og vaegtl0ftere.
Anabolske steroider er en faellesbetegnelse for stoffer
som i deres kemiske opbygning og funktion minder
om det mandlige k"nshormon, testosteron. Stofferne er
designet, sa de is;er stimulerer muskelcellerne til at
producere mere muskelprotein end de naturligt ville
gme som felge af trreningen. Det sker ved at hormonerne,
ligesom testosteron, gar ind i cellens arvemasse og
aktiverer de gener, der koder for muskelprotein. Resultatet
er bade sWrre muskelfibre og at musklerne restituerer
hurtigere, sa man kan trrene oftere. Knogler og ledbind
vokser dog ikke i samme tempo, sa risikoen for
skader er stor. Samtidig har stoff erne ogsa mange af de
0vrige virkninger som testosteron har. Mrend far efter
nogle maneders forbrug problemer med fedtet hud,
Mange mitokondrier
H0j koncentration af enzymer
til aerob energiproduktion
H!2lj koncentration af
enzymer til anaerob
energiproduktion
0get antal natrium-kaliumpumper
i cellemembranen
Figur 72. Forskellen pa rode og hvide muskelfibre.
bumser og aggressiv adf;erd. Sam tidig falder potensen
og testiklerne skrumper indo Kvinder udvikler mere
maskuline kenstrrek, sasom skregvCEkst, dybere stem- 49
me, hartab og sWrre klitoris. Pa lidt laengere sigt har
begge k0n desuden alvodig "get risiko for blodpropper,
sa brugen kan, som det ogsa er sket, ende fatalt.
Dopingkontrollen kan forholdsvist nemt pavise brugen
af anabolske steroider via en urinpmve og evt. blodpreve.
Men opfindsomheden er desvrerre stor, sa der
bruges ogs. forskellige m edikamenter der kan sl",e
stoff erne.
Et saedigt problem er vaegltraening i motionscentre.
Her har dopingkontrollen ikke krav pa at komme, men
kan aftale det. De fleste motionscentre er imidlertid ikke
interesserede. Bivirkningerne ved brug af anabolske
steroider er selvf01gelig de samme her, og de burde vaere
en alt for Iwj pris at betale for at have den st"rste
overarm og det m est tydelige vaskebr';'t.
o Trcening og talent
Benhard og malrettet traening i mange ar er ikke nok
hvis man vil vcere i verdenseliten inden for en bestemt
sportsgren. Et arveligt talent er ogsa n0dvendigt. I nog-
Ie sportsgrene er det fx vigtigt at vaere h"j som i volleyball
og h0jdespring, m ens det i redskabsgymnastik er
en fordel at vCEre liUe. Inden for mange sportsgrene har
typen af muskelfibre ogsa stor betydning. Lidt forenklet
bestar vores muskier af to typer celler, de r0de og hvide,
eller som de ogsa kaldes de langsomme og de hurtige.
De mde eeller eller fibre kan arbejde i lang tid uden at
blive traelte. De har en rig blodforsyning, h0jt indhold
af myoglobin og en effektiv aerob energipioduktion.
Det g"r dem velegnede til udholdenhedssport som fx
langdistancel"b, se figur 72.
MOTION
KAPITEL
2

50
De hvide fibre er tykkere. ag kan meget hurtigere udvikle
h0j kraft. De har en effektiv anaerab energiproduktian.
til gengoeld bliver de hurtigt troette. De er isoer
velegnede til idroetsdiscipliner hvar styrke ag hurtighed
er vigtig. fx voeglmtning ag spydkast.
Hos de fieste mennesker er fordelingen af muskelfibre
nogenlunde 50 % afhver. Men def kan vc:ere store forskelle
bade mennesker imellem, og naf man sammenligner
forskellige muskIer i den sammen person. Fx har
triceps (armstroekkeren) en avervoegt afhvide fibre.
mens den dybe loegmuskel har flest af de I0de. Da hvide
fibre er tykkere end de I0de. fremstar personer med
mange hvide fibre normalt mere muskulese.
Sammenligner man eliteidrc:etsudefVere inden for forskellige
sportsgrene finder man meget store forskeHe.
De bedste marathonl0bere i verden har omkring 95 %
r0de fibre i loegmusklerne. mens de bedste sprintere
har omkring 75 % hvide. Boldspillere har derimod ofte
en ligelig fordeling. da boldspil stiller krav om bade udholdenhed.
hurtighed og springstyrke. se figur 73.
Ved hard konditionstroening kan man 0ge andelen af
I0de muskelfibre. og ved hard styrketr",ning andelen af
hvide. Men kun i begraenset amfang. Sa hvis man fra
naturens side har mange r0de fibre. sa kan man aldrig
styrketr",ne sig til at fa avervaegt af de hvide. eHer amvendt.
Mange r0de fibre g0r det dag ikke alene hvis man vii til
tops i fx langdistancel0b, ens kropsdimensioner hac ogsa
star betydning. Fx har det vist sig at de meget vindende
kenyanske 10bere har usaedvanligt tynde underbensknagler.
Derved har de mindre v"'gt i under benet
at svinge frem ved hvert afsaet. Inden far cykelspart har
% r.ede muskelfibre i
Cykling
Utrcenede
Handbold
V::egtllilftning
Ishockey ....
Sprint (100 m)
% 60%
m)
I
I I
I
80% 60% 40% 20%
R0de mus kelfibre
% hvide mu skelfibre i
Hvide muskelfibre
Figur 73. Den procentvise fordelil1g aj redt og hvide muskelfibre i
ltirmusklen hos forskellige eliteidratsudovere.
den mangedabbelte Taur de France vinder. Lance Armstrang
forhaldsvis lange larben. ag det giver en farde!
nar han skal drive pedalerne rundt. Desuden har han et
udsaedvanligt stort hjerte og dermed basis for en ekstraordin",r
h0j iltoptage]se. Men tag ikke fejl. Det er malrettet
hard i arevis dec hac lagt grunden til disse
topatleters succes, kombineret med at de hac valgt
den sportsgren. deres gener har givet dem talent for.
KAPITEL
2
MOTION

Nervesystemet
- nikotin og alkohol
Forestil dig en klat hjernevaev pa storrelse med et lille
knappenalshoved. Den viI udgore cirka 100.000 hjerneceller.
I alt bestar menneskets hjerne af m ere end
100 milliarder nerveceller og et endnu st0rre antal st0'1-
teceller.
51
Hver nervecelle er via tynde nervetrade forbundet med
flere hundrede andre nerveceller, og udveksler herigennem
nervesignaler med hinanden i et uendeligt neuralt
netvaerk, se figur 74. Samlet set giver det en kompleksitet
som ligger uden for vores fatteevne og som selv den
mest taetpakkede datachip kommer til kort overfor.
Hjerneforskere er dog noet langt i forstaelsen af hjernens
opbygning og afhvordan den styrer aile kroppens
funktioner. Den gor os fx i stand til pa en gang at cykle,
fl0jte en melodi, flirte med en pa den anden side af vejen
og samtidig registrere en modsat korende bil i hoj
fart - og handle fornuftigt pa det. Milliarder af sanseindtryk
og tanker bliver hver dag behandlet i hjernen og
omsat i nye nerveimpulser som g0r os til det handlende
menneske, vi hver er.
Det f0lgende handler om nervesystemets opbygning og
funktion, og hvordan n ikotin og alkohol indvirker her-
,
pa.
o Nervesystemets opbygning
ogfunktion
Vores nervesystem opdeles i to dele, centralnervesystemet
og det perifere nervesystem . Centralnervesystemet
udg.res af hjernen og rygmarven. Den per if ere del bestar
af nerveforbindelser fra kroppens sanseorganer til
Figur 74- Nerveceller i Ileuralt Iletvrerk.
centralnervesystem et, og af nerveforbindelser fra centralnervesystemet
til kroppens skeletmuskler, organer
og kirtler.
NERVESYSTEMET

Hjernebjcelken
Forbinder h0jre og venstre
hjernehalvdel gennem
cirka 250 millioner nerver.
Storhjernen
Omrader for bLa. bevidsthed, indla::ring, hukommeise,
sprog og overordnet motorisk kontrol.
Hjernebark
Den yderste del af storhjernen.
Thalamus
Modtagercentral for
nervesignaler (ra
kroppens sanseorganer
og sansecel -
ler, herfra sendes
signalerne videre
til forskellige
omrader af
storhjernen.
Hypothalamus
Regulering af k0nsdrift,
stofskifte, appetit, temperatur
og vandba lance.
Hypofysen
Kirtel som producerer bLa. de overord
nede k0nshormoner FSH og LH_
Midthjernen
Lillehjernen
Koordi natio n af
muskelbeva::gelser
og balan ce.
Hjernestammen
Regulerer bLa. hjertets sammentra::kn
ing, vejrtra::kni ng, blodtryk,
ford0jelse og vagenhed.
Hjernebroen
Forlcengede rygmarv
Rygmarv
Figur 75- Hjernens opbygning. Figuren viser hojre hjernehalvdel
set fra siden.
Selve hjernen kan opdeles i forskellige omrMer med
hver deres funktionelle betydning, se figu r 75.
Den st0rste del er storhjernen sam udg0r cirka 90 % af
hjernens samlede vaegt pa knap halvandet kilo. Storhjernen
bestar yderst af hjernebarken som med sine folder
og furer oppefra mest ligner en kaempe valn0d. En
dyb fure deler storhjernen i en venstre og h0jre del som
dybt inde er forbundet via hjernebjaelken. Storhjernen
hv,,,)ver hen over thalamus og et lille omrMe man kalder
hypothalamus. Laengere bagtil sidder lillehjernen.
Den dybeste del afhjernen kaldes hjernestammen, den
best:1r af midthjernen, hjernebroen og den forlaengede
marv, der gar over i rygmarven. Rygmarven bestar bade
af bundter af nervetrade fra hjernen og af endnu flere
nerveceller.
•
N ERVESYSTEM ET

Cellekrop rmpuls Figur 76. Nervecellens ophygning.
Nervecellens akson er omgivet af en
myelinskede (fedtstofJ , som iso/erer
nervetraden og hevirker en hurtigere
udbredelse af et nervesignallaugs aksoutt.
Dendrit Akson Myelinskede
Nervecellens anatomi
Aile dele af nervesystemet er opbygget af nerveceller, eller
neuroner, som de ogsa kaldes. Som aUe andre eeller
i kroppen er en nervecelle omgivet af en cellemembran,
og den indeholder mitokondrier til energiproduktion og
en kerne med arvemasse. Men nervecellernes form er
speciel, se figur 76. En nervecelle bestar af en lille cellekrop
og to typer af udl"bere som man kalder aksonet
og dendritter. En nervecelle har altid kun et akson, og
of test flere dendritter. Aksonet er en lang tynd udl0ber
som i enden er vidt forgrenet. Dendritterne er korte udv

Figur 78. Rejleksbevregelser.
T il hjernen
T 1 - smerte
Fra hjernen
- vi lje
..--?
)
T
o
Interneuron
54
Rygmarv
Signal fra sanseceller i hu den til rygmarven,
signalet sendes ogsa til hjernen
Signal fra motoriske nerveceller i rygmarven
ti l biceps om at boje armen
Hcemmende signal til triceps om at slap pe
af sa armen ka n bojes
1
varme
Efterf0 1gende signaler fra hjernen om
viljestyrede bevcegelser
vcevet er, og dermed giver centralnervesystemet styr pa
kroppens placering i rummet.
Det motoriske system aktiverer vores skeletmuskler.
Det sker via millioner af nerveceller i rygmarven og
nerver herfra. De mest simple bevcegelser er vores reflekser.
Her modtager celler i rygmarven for eksempel
besked fra sanseceller i h"jre pegefinger om at man [0-
rer ved noget br",ndende varm!. 0jeblikkeligt sender de
besked til muskIer i armen om at tr",kke fingrene v",k,
uden vi overhovedet nar at tcenke over det, se figur 78.
Samtidig gar der besked til hjernen om den par"rte
smerte, hvorefter vi reagerer, og ffiaske beslutter at fa
handen i koldt vand. Det er hjernebarken som s",tler
gang i vores viljestyrede bev"'gelser, mens lillehjernen
koordinerer og finjusterer bevcegelserne. Det sker via
forbindelser til de motoriske nerveceller i rygraden.
Fra rygraden udgar nerver fra bestemte hvirvler i ryg·
s"jlen til de enkelte muskIer. Nerverne er bundter af
aksoner fra de motoriske nerveceller. Nerver til armene
og overkroppen udspringer fra de nederste nakkehvirvler
og 0verste brysthvirvler. Nerver til benene udspringer
fra I",ndehvirvlerne. Nervernes forskellige udspring
fra rygs"jlen er forklaringen pa at en br",kket ryg giver
forskellig grad aflammelse. /0 h"jere oppe jo f1ere nervekabler
i rygs"jlen bliver revet over.
Det autonome nervesystem styrer, uden vi er os det bevidst,
kroppen s indre organer og v"'v. Autonom betyder
da ogsa selvstyre. Det autonome system bestar af to dele,
den sympatiske og den parasympatiske del. De sym·
patiske nerver udspringer fra rygs"jlens bryst- og I",n·
dehvirvler, mens de parasympatiske udspringer fra
hjernestammen og fra korsbenet, se figur 79.
NERVESYSTEMET

Hjerne
Figur 79. Det autonome nervesystem. Den sympatiske del
(5) og den parasympatiske del (P) pavirker de samme orga·
ner, men med forskellig effekt.
Hjernestamme
Parasympatiske nervesystem
Sensoriske neIVer
Motoriske neIVer
Hals hvirvler
Sympatiske ne rvesystem
Spytkirtler
S Produkt ion af tykt
klcebrigt sekret
P Produktion aftyndt
sekret
0je
S Fokusering pa genstand langtvcek, pupillen udvides
P Fokusering pa genstand teet pa, pupil len treekkes
sammen
/'"
Bronkier og lunger
S Bronkier og lungekapillaerer udvides
p Bronkier og lungekapillaerer klemmes
sammen
55
Hjerte
S 0get puis og slagvolumen
P Nedsat
I
BrysthviIVler
Mave og tarmsystem
S Nedsat flZldetransport og
udskillelse af ford0jelses·
enzymer
p 0get f0detransport og
udskillelse af ford0jelses.
enzymer
Binyrer
S Produktion af stresshormo·
nerne adrenalin. og korti sol
00
Korsben
Urinblrere
S Lukkemusklen
traekker sig sammen
P Lukkemusklen afslappes
Kmnsorganer
S Nedsat blodtilf0rsel og afslapning
P 0get blodtilf0rsel (rejsnin g hos ma nden)
og udskillelse af sekreter
NERVESYSTEMET

De Beste organer og vcev i kroppen modtager information
fra begge systemer. Oet sympatiske nervesystem g"r
kroppen beredt po kamp og situationer med stress. Oet
sker bl.a. ved at "ge hjertets puIs og blodtilf"rslen til
musklerne. Oet parasympatiske nervesystem indstiller
derimod kroppen pa hvile og afslappethed. Oet aktiverer
bl.a. ford"jelsessystemet og "ger blodtilf"rslen til
k"nsorganerne ved seksuel stimulering.
Det autonome systems vigtigste virkemade er at sende
nervesignaler til kroppens glatte muskulatur. Glat muskulatur
finder man is",r rundt om de lidt mindre blodkar,
man kalder arterioler, og omkring ford"jelseskanalen.
Muskulaturen er i stand til at klemme sammen om
56 en arteriole, sa stwmmen afblod n",sten gar i sta. Oet
sker fx i huden nar vi fryser eller bliver blege. Et signal
om at slappe af "ger derimod blodtilf"rslen og dermed
aktiviteten i det pag"'ldende V"'V.
En andet vigtigt aspelet ved det auto nome system er at
det indvirker pa kroppens kirtler. Sekretion af spyt, mavesyre
og ford0jelsesenzymer styres po den made. Oet
samme g"r vores svedproduktion og udskillelsen af forskellige
sekreter hos mand og kvinde under et samleje.
Lees om hvordan nerveceller kommunikerer pa faktasiden
Nervesignalet.
o Pavirkning af hjernen
Hjernen er et dynamisk vcev under konstant forandring.
Hjernecellerne danner hele tiden nye synapser
Antal dagligrygere i den danske befolkning 1950 - 2004
% rygere
90
Mrend
Kvinder
Mandlige storrygere
Kvindelige storrygere
C:::Jl====_
Figur 80. Udviklingen i antallet aJ dagligrygere og storrygere i
Danmark. Storrygere har et forbrug pa mindst 20 cigaretter om
dagen. Sundhedsstyrelsen.
med hinanden. Oet sker nar langtidshukommelsen stimuleres
el1er Dar man preyer at leere nye bevcegelser.
Andre synapser falder bort fordi vi oph"rer med at bruge
bestemte f",rdigheder. Oet sker fx nar man holder op
med at bruge et sprog, eller nar skateboardet ender med
at samle st"v i k",lderen. En anden made at pavirke nervesystemet
er gennem indtagelse af rusmidler. I det f"lgende
ser vi n"'rmere pa unges rygevaner og forbrug af alkohoI,
samt hvordan disse to rusmidler pavirker kroppen.
25
Drenge
Piger
20
15
10
5
o
10 11 12 '3 ' 4
1 0
'5 17 18 19
Debutalder i ar
Figur 81. Debutalder blandt dagligrygere. Figuren viser hvor stor en procentdel af 16-20 drige rygere der begyndte at ryge i en bestemt
alder. Krreftens Bekrempelse.
N ERVESYSTEM ET

FAKTASIDE
Nervesignalet
En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000
andre nerveceller via sine dendritter. Sum men og typen af
impulser afg!2lir om nerveceJlen selv sender et nervesignal
videre hen langs sit akson. Et sad ant nervesignal vii brede
sig scm en elektrisk impuls langs aksonet til det nar aksonets
endeknopper. Her skal signalet til et kemisk
signal, ffiH det kan passere den kl0ft sam er i sy napsen mellem
afsender- og modtagercelle.
Det sker ved at den elektriske impuls far calcium til at
stwmme ind i aksonets endeknop, og det pavirker nogle
vesikler. Vesikler er sma blcerer som indeholder et kemisk
stof scm kan pavirke modtagercelien. Et sad ant stof kaldes
et trans mitterstof. Vesiklerne bevreger sig hen til endeknoppens
ydermembran og t0mmer indholdet af transmitterstof
ud i synapsekl0ften, se figur 82.
Transmitterstoffet diffunderer nu den korte vej hen over
kl0ften og scetter sig pa specifikke rece ptorer pa modtagerceilens
membran. Oermed er nervesignal et givet videre.
Hvorvidt modtagercellen selv afsender et signal, afhcenger
af aile de signaler cellen modtager.
Nervesignal eller ej
Derfindes to typer aftransmitterstof. De der fremmer udbredel
sen af et nervesignal i modtagercellen. Og dem som hrem-
Indstn3mn ng af Ca'"
@
o
° o °
';
@o
o 0
o 0 00
'----' ° ° .':----,;;-=---,::\1;'
o
Synapsespalte
Acetylkolinreceptor
V
IndstrGm ning afNa"'
Figur 82. OverffJrsel
af en nerveimpuls i en
synapse mellem to
nerveceller.
Vesikel med
acetyl kolin 0
Figur 83. Nervesignalet. Et nervesignal er en kortvarig rendring i
den elektriske sprending Over nervecellens membran. Nervesignalet
opstar nM sprendingsforskellen bliver mindre end tcerskelvcerdien
pa - 55 mv. Det udliJser et sdkaldt aktionspotentiale, hvor
natrium et kort 6jeblik strDmmer ind i allen og spandingsforskellen
andres til + 45 mv. Natriumkanalerne lukker og der sker en
repolarisering. Dette sker langs hele aksonet, sadan at aktionspotentialet
ndr frem til aksonets endeknopper.
mer. Begge virker ved at rend re den elektriske spcending gen -
nem modtagerceilens membran. Det krcever en forklaring.
En nervecelle fors0ger altid at oprette en elektrisk sprendingsforskel
pa -70 mY (milli , volt) gennem , sin membran, , ogsa
kaldet membrarJpotentialet. Det g0r den ved at pumpe
natriumioner ud af cellen og kaliu mioner Ind. Derved bl iver
cellen mere negativt ladet i forhold til uden for ce llen. En nerveimpuls
opstar hvis cell ens membranpotentiale bUYer mindre
end -55 mY. Oet er her transmitterstofferne kommer ind i
billedet. Et fremmende transmitterstof som for eksempel
acetyl kolin mi ndsker membranpotentialet. Acetylkoli n fa r et
kort 0jeblik nogle natriumkanaler i modtagercellen ti l at abne
sig, sa natrium stmmmer ind i ce llen. Derved bliver cellens
indre mindre negativt. Hvis trerskelvrerdien pa de -55 mY
nas, fyrer modtagercellen et nervesignal af sted, se £igur 83.
I alt rader nervesystemet over mere end SO forskell ige
transmitterstoffer. Stofferne er specifikke. De kra::ver en bestemt
receptor pa modtagercellen for at vi rke. De nerveceller
som styrer og igangscetter vores bevcegelser, benytter
altid transmitterstoffet acetylkolin. En del af cellerne i hjernens
limbi ske system benytter stoffet dopamin. Det limbiske
system rummer vores f0lelser. Dopamin bevirker her en
fslelse af gla::de og velvcere og frigives bLa. i forbindelse
med latter, orgasme og efter fysisk aktivitet.
Det mest al mindelige transmitterstof med dcempende effekt
er GABA. Cirka 30 % af nervecellerne i hjernen har GA-
BA·receptorer. GABA bevirker at disse celler et kort 0jeblik
abner for deres klorkanaler i cel lemembra nen. Derved
stmmmer klor ind o Cellens indre bliver mere negativt og
kommer endnu lcengere fra trerskelvrerdien.
57
N ERVESYSTEM ET

Nikotins indvirkning poi blodtrykket
I "" 160
E
E '40
120 .,.
-U
0
m 100
80
0 10 20 30 40 50 60 70 min.
Nikotins indvirkning p;l pulsen
c 110
-. Ē
go
"" - ro
0
"- 50
70 .,.
30
0 5 10 '5 20 25 30 35 40 45 min.
Nikotins indvirkn ing p;l hudtemperaturen
u
0
38
...
36 4vv "-' v v
34
32
30
28
V
26
c 0 20 40 60 80 100 120 '40 min.
0
, ro
-c
- 20
• u
c-
16
o....J 12
c_
. - ""
-0 c 8
-
c
4
-u •
0
0
m 0 30 60 go 120 min.
Figur 84. Koncentrationen af nikotin i blodet efter rygning af en
cigaret og indvirkningen pa blodtryk, puis og hudtemperatur. Pilen
angiver rygestart. Kraftens Bekrempelse.
Rygning
"Det er livsfarligt at ryge". Budskabet pa eigaretpakkerne
er ikke til at tage feil af Risikoen for alvorlige sygdomme
som blodprop, lungekr",ft og rygerlunger stiger
for hvert ar med rygning. Rygerne m ister i gennemsnit
syv ;irs levealder, og hvert ar dar cirka 12.000
danskere som f"lge af rygning. Dertil kommer smating
som gule t",nder, darlige ande og rynket hud. AIligevel
er 26 % af voksne danskere rygere, mens tallet
for de 16-20 arige er 21 % for bade piger og drenge.
Forklaringen er stoffet nikotin. Nikotin fremkalder en
f"lelse af velv",re og afslappethed som overdover de dystre
budskaber. Siden midten af 80-erne er antallet af
bade mandlige og kvindelige rygere dog gaet st",rkt tilbage.
Tendensen er fortsat de seneste ar, se figur 80.
Oet skyldes if"lge rygerne i hoi grad de markante advarsler
pa pakkerne. Antallet af unge rygere er derim
od u

Figur 85. Effekt af nikotin pa centralnervesystemet. Nikotin bin"
der sig til receptorer for acetylkoiin i et omrade afhjernestammen
man kalder VTA. Omradet er forbundet med nerveceller i det
limbiske system som udskiller transmitterstoffit dopamin. Det
fremkalder flldsen af afslappethed og veLvrere.
%
Dren ge
Piger
virkningen af nikotin pa det autonome nervesystem
dog ikke.
Nikotin pavirker samtidig et megetcentralt omrade i hjernestammen
som man kalder VTA. Dette omrade er forbundet
med detlimbiske system , der som n",vnt star for
vores falelser. Kommunikationen mellem nervecellerne i
de to omrader sker ogsa her ved hj",lp af acetylkolin. 1gen
virker nikotin ved at tr",nge ind i synapsekl0ften ogvirke
ligesom acetylkolin. Det far celler i detlimbiske system til
)0
20
10
o
Figur 86.16-20 ariges alkoholforbrug pa en uge.
Antal genstande
NERVESYS TE MET

FigUT 87- Spritkersel
kan koste menneskeliv og
ikke bare en smadret hi!.
----
60
og 14 % af pigerne mere end 14 genstande, se ligur 86.
Dermed Dverstiger de den genstandsgrcense, som sundhedsmyndighederne
har fastsat for voksne. Grcensen angiver
hvorni!r alkohol anses for skadeligt for helbredet.
Vnges indtagelse af alkohol sker for det m este i weekenden.
For en del unge er der tale om meget store
m"'ngder pi! en enkelt dag. 20 % af drengene an giver at
de drak m ere en 15 genstande sidst de var fulde, mens
24 % af pigerne drak 8-14 genstande. Drikker en
dreng pa 70 kg 15 genstande pa 5 timer, giver det en alkoholpromille
i blodet pa cirka 2,7. Samme alkoholprocent
far en pige pa 60 kg, hvis hun drikker II gens tande.
Ved en alkoholprocent pa over 2,5 er hjernen sa pavirket,
at der er risiko for bevidstl0shed, se ligur 88.
Drenge taler mere alkohol end piger ford i de er sWrre,
og fordi de har forholdsvis meget blod og anden
v",vsv",ske, som alkoholen kan fordele sig i. fi
Mellem fest og alvor
Forbruget af alkohol blandt danske unge er det h0jeste i
Europa. Det store forbrug giver grund til en del bekym -
ringer. Problemet er ikke at de unge drikker, men
m ",ngden. Med alkoholen forsvinder h",mningerne, og
ens sanser og reflekser bliver nedsat. For de fl este bUYer
det til godt hum"r og en fesdig aften med vennerne.
Men for nogle ogs; til aggressiv adf",rd, seksuelle
kr"'nkelser og livsfarlig adf

Fra cedru ti l d0d
0,0"0,4
0,5 og derover
fEdru
:::;-,.
• ,
Farlig i trafikken
1,0-1,5
0,7"1,0
Fuld
Lettere beruset
,
,f!,
r
, '-'.,.,
-
1,5-2,0
Meget fuld
2,0-2,5
Kraftigt beruset
2,5"3,5
BevidstlO's af druk
4,0-5,0
Dod
Ved indtagelse af alkohol kan man ud regne sin alkoholpromi lle ud
fra fO'lgende formel
Kvinder:
cA"n::ta",l ... g"e.::n::. st"a"n"d"e"''-':':':Jg",.::a"m:.:a"l",ko"h"o,,l-'-.: :;d"e"'"fo::.,::b.::"=.::"n,,d',,,e = al kohol 0/00
Kropsvcegt x 0,55
Mcend:
CA"nc.'a"l.Egc:e"n;cs '::a"n::d::e-c,.:.,::,,,g,,',,a,,m,,a::l,,ko,,h-,:o,,I-'-.:.:d::e;c' f::o"'"b" ,,=,,nd,,':..;:e = al ko ho I 0/00
Kropsvcegt x 0,68
Formlen bygger pa folgende:
• En genstand indeholder 12 gram alkohol svarende ti l en aim indelig
0'1
• Alkohol fo rdeler sig i kroppens vandfase, det vii sige i alt det
som ikke er fedtvcev og knogler. Det svarer til 68 % ag 55 % af
kropsvcegten for henholdsvis mrend og kvi nder
• Forbrcen dingen udgor 1 - 1 1/2 gram alkohol pro time fa r hver
10 kilo legemsvregt afhrengig afhvar vrennet leveren er til at
nedbryde alkohol
Fi gur 88_ Udregning af alkoholpromille og alkohols effekt pa kroppen.
N E R VES Y S TE MET

a
svc.erere ved at styre vores bevcegelser, balanceevnen
falder, og det kniber m ed koncentrati·
onsevnen.
62
0
0
@
®
0 00
@
0 0
Synapse
o GABA
Nar GA BA bindes til
receptoren, str0mmer
CI- ind, det har en afslappende
effekt pa
nerven
Forklaringen pa disse effekter er at alkohol pa·
virker de sakaldte GABA·receptorer. ISa':r er der
mange GABA·receptorer i lillehjernen. Pra':cis
hvordan alkohol pavirker GABA'receptoren ved
man ikke. Alkohol binder sig dog ikke direkte
til GABA·receptorerne. Forseg har vist at alko·
hal pavirker cellemembranen i omradet omkring
receptoren, sa der sker en 0get indsivning
af klorioner. Dermed bliver cellens indre
mere negativt ligesom det er tilfa':ldet nar cel·
len pavirkes direkte med GABA, se figur 89.
De paga':ldende nerveceller far vanskeligere ved
at sende et signal af sted. Det gar ud over kon·
trollen med kroppen og isc.er vores bevcegelser.
Tilsvarende er der mange GABA-receptorer i
hjernebarken, og det gar ud over hukommel·
sen.
b
Alkohol pavirker ogsa mere generelt cellernes
membraner overalt i kroppen. Populc.ert sagt
ger alkohol cellemembranen mere flydende. I
det lan ge leb belaster det kroppens Va':V og or·
ganer og er forklaringen pa at alkoholikere ty·
pisk far skader pa leveren, bugspytkirtlen, hjer·
tet og h jernen.
r60\
\!29'
@
Synapse
o GABA
Den berusende effekt af alkohol er samtidig va·
nedannende. Gra':nsen mellem alkoholforbrug
og misbrug er svcer at angive. Men en test kunne
vcere om man engang imellem kan have en
rar weekend uden alkohol.
Alko hol
(I'
(I'
Figur 89. Alkohol nger indstrnmningen af Clog
dermed afslappes nerven .
N ERVESYSTEM ET

Sex
- en nyttig opfindelse
Hvad er egentlig meningen med sex? Sex er et af naturens
underva:=rker, men det er samtidig et af de st0Iste
mysterier. Den kemnede formering - sex - er ikke den
eneste made at fa nyt afkom pa. Ved den uhmnede formering
bliver en n0jagtig kopi af aile geneme f0rt vide-
Ie til afkommet, def dannes rene kopier som kaldes en
klon, se fig ur 91.
Sex er maske den sjoveste made at fa b0m pa, men som
sagt, ikke den eneste. Sex kra::ver to ken - en han og en
hun - som hver bidrager med halvdelen af det antal gener
der skal bruges i en unge eller et barn. Hvorfor findes
der overhovedet sex med kennet formering? Den
k0nnede formering er ret dyr i forbrug af resurser. For
at opretholde det samme antal individer skal hver hun
have to unger. Ideelt set skal det v

Figur 93- Vidafuglen, Vidua regia, lever i Sydafrika.
Figur 92. Elritse er en liUe ferskvandsfisk som lever i smd damme
i Mexico. Fiskene i in dam kan have konnet formering mens ft -
skene i en anden dam har uhmnet formering. De der bruger
ukfmnet formering er angrebet af flere parasitter end dem som
formerer sig hmnet.
lille ferskvandsfisk i Mexico, som skifter fra uhmnet til
hmnet formering nar den bliver udsat for para sitter, se
figur 92.
Ride hos arter med uk0nnet og hmnet formering opstar
dey mutationer, se faktasiden Mutationer, side 162.
De fleste mutationer er skadelige, m en nogle forbedrer
overlevelsesevnen . Et eksempel pa det kan ses hos mennesker
der ved hj",lp af mutationer i deres gener er blevet
modstandsdygtige over for hiv-virus, sa de ikke udvikler
AIDS. Denne egenskab har sandsynligvis v",ret
der I"'nge f0r AIDS blev et problem for mennesker,
men dengang havde den blot ingen betydning.
o Sex-strategier
For alle levende organismer g,dder det om at fa afkom
som overlever til de selv faI afkom. Det kan ske ved at
fa mange un ger, eller det kan ske gennem at fa unger
KAPITEl
4
S EX -
EN N Y T T IG QP F I N DEL S E

med en stor overlevelsesevne. For - og aIle andre
hanner - kan del derfor vaere en fordel al fa afkom med
sa mange kvinder eller hunner som muligt. Der rna
derfor vaere nogle egenskaber i deres gener der gar dem
gode til at fa spredt disse gener videre til naeste genera·
tion.
For kvinderne er situationen anderledes. de har normalt
kun el aeg at gare godt med ad gangen, og n'r de
farst er gravide, sa er det vigtigt at have en til at hjaelpe
sig med at opfostre barnet. Kvinder ma altsa vaere kraes·
ne med hvem de far til at befrugte det ene aeg der skal
videref0re deres gener.
Vi er selvfaigelig ikke kun hvad vores gener dikterer,
selvom generne styrer en god del af vores liv uden at vi
er bevidste om det. I de sidste 50-100 ar er der i takt
med samfundsudviklingen sket meget store aendringer
i mange menneskers holdninger til sex. For eksempel
vcelger en del unge karrieremennesker et liv som single,
og op mod 5 % af befolkningen er homoseksueL For
begge gruppers vedkommende gaelder, at de udsender
og reagerer pa seksuelle signaler og har et aktivt sexliv,
men mange af dem fravaelger bevidst barn.
o Sexsignaler
Hunner vil foretraekke at parre sig med hanner der har
gode gener. Det giver den ste-rste chance for at afkommet
ogs

66
Figur 95. Huli-mand Ira Papua Ny Guinea.
Vores signaler og reaktionerne pa dem har sandsynligvis
ikke ::endret sig siden menneskets oprindelse, sa
selvom de ikke ane sammen passer ind i en moderne
verden , sa virker de stadig, se figur 95 .
Bade m",nd og kvinder kan selvf0lgelig ogsa imponere
med cleres intellektuelle evner, ved at v;:ere morsomme,
spille musik, holde taler osv. Det er alt sammen noget
der kan virke ligesom de lan ge halefj er hos fugle - det
signalerer overskud og dermed en stor sandsynlighed
for at de ogsa har man ge andre gode egenskaber.
Udseende
Udseendet er det f0rste vi kan reagere pa, og der er da ogsa
her en del inform ationer at hente om vores helbred og
reSUTser som kan aft ceses direkte.
Ungdom forbindes med frugtbarhed. Det er derfor
Figur 96. Opfattelse afsk,nhed. Dette billede er fremstillet kunstigt
pa en computer ud Ira 15 billeder af attraktive kaukasiske
hinder. I sammentigning med et gennemsnitligt ansigt foretrak
de fiest e personer, fra mange forskellige kulturer, det attraktive ansigt
med tnek der reprasenterer ungdom ogfrugtbarhed. Skonhed
ser ud til at have en biologisk funktion som gar pa tvrers afkulturelIc
grrenser.
ikke m"'rkeligt at mange gO! meget for at fa kroppen til
at se ung ud. I dag er det faktisk blevet en livsstil.
Ungdom er ingen garanti for at kvinden er frugtbar.
Derfor vii manden ubevidst fors0ge at all",se om kvinden
har tilstr",kkelig stor produktion afk0nshormoner,
fordi det er en af foruds"'tningerne for at der dannes
"'g. En stor produktion af de kvindelige k0nshormoner
vii 0ge de kvindelige tr",k som store ejne, smalle 0jenbryn,
fyldige l",ber, lille n",se og hage, se figur 96. -
Og de kvindelige tr",k kan yderligere forst",rkes med
makeup.
U nderS0gelser viser at m",nd pa tv",rs afkul turel og
social baggrund foretr",kker de samm e grundl",ggende
tr",k, sa opfattelsen af sk0nhed ser ud til at v",re genetisk
bestemt.
Tilsvarende kan mcend vise deres maskulinitet ved fx
KAPITEl
4
SEX -
EN NYTTI G O P F I NDELSE

\
at opbygge deres muskIer. I dag er det ikke nogen garanti
for at de har succes i livet. Ikke desta mindre er
det et virkningsfuldt signal fordi det siger noget om
stenaldermandens evne til at forsvare familien. Mange
kvinder reagerer da ogsa pa dette signal. selvom nogle
af dem maske vii benregte at det virker pa demo
I de senere ar er den metroseksuelle mand blevet et
begreb. Han signalerer ungdom og succes ilcke bare ved
at holde sig i form og vrere velkl",dt. men ogsil vha. hilrog
hudpleie. Den f"rste makeup-serie til m",nd har for
I"'ngst set dagens Iys.
Kvinders fedtdepoter er ogsa signal til m"'nd. Fedt po.
lar og hofter er en reserve der kan t",res pa i I"bet af
graviditeten og under amningen, sa moren kan forsyne
sit barn med n",ring. For meget fedt viI til geng",ld give
en st"rre risiko for sygdomme
Brede hofter vii signalere at b",kkenknoglerne er sa
langt fra hinanden at det vii vcere nemt for et barn at
komme igennem under f"dslen_ Det kan v",re med til
at forklare hvorfor mcend gennem tiderne, uanset moden.
foretr",kker et forhold mellem talie og hofte pa ca.
0.7. se figur 97.
Unders"gelser har vist at en anderledes fedtfordeling
kan g"re det sv"'rt at blive gravid. Kvindelige sportsud-
"vere der taber meget fedt. vii ofte opleve at deres menstruationscyklus
oph"rer. Forklaringen kan ligge i at
fedtv",vet indeholder hormoner der bruges til at danne
loonshormonerne estrogen og progesteron, som stYIer
menstruationscyklussen, se faktasiden Menstruationscyklus
og negaliv feedback.
Lugte
En anden milde at sende sexsignaler pa er at sende duftstoffer
gennem luften. som kan af andre. Det er
velkendt at kvinder der bor sammen nogen gange er i
stand til at synkronisere deres menstruatiopscyklus, sa
de far menstruation pil samme tid. Det skyldes dufthormoner.
ogsa kaldet feromoner. og kan maske ligestilles
med dyr der lever i flok. her har hunneme ogsa "'gl"sn
ing pa samme tid. Det betyder at de far unger samtidigt.
sa de kan v",re f",lIes om at forsvare demo eventuelt
med hi",lp fra hanneme. Rovdyrene viI allid have sv"'rere
ved at angribe en flok end et enkelt individ. 67
M"'nds lugte har ogsil vist sig at have indflydelse pa
kvinder. Deres feromoner kan fei menstruationscyklus
til at blive mere regelm",ssig. og de kan virke afslappende.
De kan desuden give Iyst til sex pil det mest frugtbare
tidspunkt ved "'gl"sningen. I et fors"g hvor m",nd
har svedt har man ladet kvinder lugte til de T-shirts
som mrendene havde pa. Det viser sig her at kvinder tiltr",kkes
aflugte fra m",nd der har et anderledes immunsystem
end deres eget. Et f"'lIes barn vii sa fa et
immunsystem der er en blanding. og dermed en sammens",tning
der har en anderledes og maske bedre
modstandskraft end for",ldrenes.
,
• • •
• •
..
-
•
•
.---,.
• •
'\
• • . • "
o
•
(tI
Ij)
THF _ 0 ,6 THF =o,7 THF - 0.7 THF = o,7 THF "" 1,0
"0
Figur 97. Kvinder m,d forsk'lIig kropsva:g' og '.lje-hof" forhold (TH F).
SEX -
EN NYTTIG OPFINDELSE
KAPITEl
4

det kan vaere bade uromantisk og i modsaetning til al·
mindelige moralbegreber.
Mennesker lader sig ikke kun styre af f01elser og in·
stinkter, sA i de fleste tilfaelde bliver vores seksuelle re·
aktioner en blanding afhvad vores gener siger og sam·
fundets nor mer. I det f01gende skal vi se m ulige forkla·
ringer pa nogle udvalgte seksuelle reaktioner.
68
Figur 98. Lt'gte ogferomoner giver vigtige informationer til an·
dre individer.
Hos dyr er feromoner meget udbredt og har en stor be·
tydning. Lugtene hj.dper insekter til at finde det mod·
satte k0n og de bruges til at afmaerke territorier. Han·
hundes urin indeholder feromoner der kan lugtes af an·
dre hunde, som pA den made bliver advaret om at de er
inde pa en andens omrade, se figur 98.
Forelskelse
Forelskelse er en midlertidig tilstand, og forma let med
den er nok at pardannelse og paning kan begynde. F0'
lelsen er euforisk men ikke saerlig praktisk i hverdagsli·
vet. Den euforiske f .. lelse skyldes at der dannes et sig·
nalstof PEA (fenylethylamin) i hjernen, som virker som
en naturlig form for amfetamin som modstAr traethed
og stress samt giver et stemningsl0ft, se figur 99. PEA
dannes ogsA ved kraftig idraetsud0velse fx 10b og findes
ogsA i chokolade, sa det er m Aske en grund til at sA
mange elsker chokolade?
Hjernescanninger af forelskede personer har vist at
bestemte dele af deres hjerner har "get blodgennem·
str0mning. De dele afhjernen indeholder vores instink·
ter - sa forelskelse rna anses for at va::re et behov, en
drift Iigesom sex. Sexdriften sty res af k0nshormonet te·
stosteron.
Pa samm e made kan lugte ubevidst pavirke menne·
skets handlinger. uden at vi overhovedet beh0ver at benytte
tankeaktivitet til at gennemskue hvad der sker.
Det betyder selvf01gelig ikke at vi blindt lader os styre af
hormoner og instinkter. Mennesker har sociale regler
og handlem0nstre der fortaeller os hvad der er tilladte
og u.emskede handlinger. Disse sodale, religif2Jse og
samfundsmaessige forhold er forskellige fra samfund
til samfund.
o Seksuelle reaktioners funktion
De mange seksuelle signaler g0r os i stand til bevidst
eller ubevidst at reagere. Hos de fleste dyr giver disse
seksuelle reaktioner mening fordi de individet i
stand til sa effektivt som muligt at videref0re arvemassen.
En vcesentlig grund til sex mellem mennesker er
nok ogsA at styrke sammenholdet. Der findes altsA en
biologisk forklaring pa de seksuelle reaktioner selvom
Hypothalamus
Regul ering af kon sdrift,
stofskifte, appetit, temperatur
og va ndbalance
Kirtel som producerer
bl.a. de overordnede
k0nshormoner FS H og u-
Figur 99. PEA - fonylethylamin pavirker den del aJ/yemen der
hedder hypothalamus. Her sidder hL.a. centeret for flere. seksuelle
reaktioner.
KAPITEl
4
S E X -
EN N YTTIG OPFI NDELSE

69
Figur 100. Modre kan va:re sikre pa at det er deres barn men kan fce.dre ?
Utroskab
Der er fordele ved at bega utroskab, rent genetisk. Selv·
om samfundet sjeeldent accepterer det, har utroskab aItid
eksisteret. Unders0gelser viser at et sted mellem en
fJerdedel og halvdelen af aile personer i faste par har
haft sides pring, andelen er lid! h0iere for m

Figur 101. Testikelsterrelse
i Jorhold til hoppen
hos chimpanse, menneske
og gorilla.
Chimpanse
70
Menneske
Gorilla
saed til at tage konkurreneen op med andre maend. Der
er pavist en sammenhaeng mellem testikelvaegt og seksuel
aktivitet hos mange forskellige arter af aber. 10
st0rre vcegt ;0 st0rre seksuel aktivitet og desto stene
produktion af saedeeller.
Gorillaer har mindre testikler end mennesker. Dominerende
hanner hos gorillaer er i stand til at holde andre
hanner vaek fra en flok af hunner som han sa alene kan
parre sig med. Han er derfor ikke i konkurrenee med
de ""rige hanner, og beh"ver ikke at produeere sa mange
saedeeller for at sikre sig at en af dem befrugter aegeellen.
Chimpanser har forholdsvis store testikler og
det passer godt med at hunnerne ofte parrer sig med
naesten aile hanner i flokken pa en enkelt dag. Sa her
skal der produeeres mange saedeeller som kan konkurrere
med aile de andre hanners. Maends testikler ligger
i st"rrelse midt imellem gorillaer og ehimpansers, se figur
IOI. Maend har normalt ikke sa mange partnere, og
de kan altsa ogsa risikere konkurrenee.
o Seksuel stimulering
Aile kender den kildrende fornemmelse en let bewring
fx en fingerspids der glider ned ad ryggen kan fremkalde.
Vi ved ogsa at mange dele af vores krop ud over
Figur 102. Kys og le:tte bereringer er en del af den seksuelle stimu·
tering.
k"nsorganerne er modtagelige for ber"ringer der bliver
registreret som behagelige og som kan vaere indledningen
til sex. Disse dele af kroppen som kaldes de erogene
zoner, kan ved benning sende nervebeskeder til
hjernen og andre dele afkroppen, og det kan udl"se en
produktion afhormoner og andre stoffer. Det sker fx
ved et kys, se figur 102.
Laeberne er forsynet med flere nerveceller end noget andet
sted pa kroppen og kan derfor registrere selv lette
ber0ringer af nerver der giver besked om at frigive den
cocktail af stoffer som giver os en IUS.
Kvinders nerveceller er mindst IO gange sa f"lsomme
for ber0ring som maends, og det kan forklare at de
laegger st"rre vaegt pa bewring i deres omgang med andre
mennesker.
Oxytocin er et hormon der udl"ses ved ber0ring. Det
sker fx ved amning hvor det far maelkekirtlerne til at
KAPITEL
4
SEX -
EN NYTTIG OPFINDELSE

Venusbjerget
Kl itori sforh uden
Kl itorishovedet
Store I ydre k0nslreber ---.:--.
,--- Urinr0rsabnin ge n
Sma I indre "",,,hebo
Skedeind gangen
7 1
Mellemk0det
Endetarmsabningen
Figur 103. De erogene zoner omkring kvindens kensarganer. Has begge ken er huden en star erogen zone, og specielt brystvorterne, hal-
Sell, ldrenes inderside samt mellemkedet erfelsomme omrdder.
ud10mme sig. Oxytocin frig"res ogsa ved orgasme og
medferer
som hos manden
presser s",den ud, og hos kvinder far skeden og livmoderen
til at tr",kke sig sammen. Oxytocin far blodet til
at stremme til huden og til de erogene zoner. Her lukker
muskIer omkring veneme sig sa blodet ophobes og
omrMet svulmer op. Det er det der far fx brystvorter
has begge k0"ll til at vokse og va::re endnu mere modtagelige
for benlring.
I virkeligheden er hele kroppen en stor erogen zone,
men nogle omrader er klart mere pavirkelige end andre.
K0nsorganernes mest f0lsomme omrader er penishovedet
og klitoris som begge er udstyret med ekstra
mange nerveender, der kan fa de 0vrige seksuelle reaktioner
til at forl0be. Figur 103 viser de f01somme omrader
omkring kvinders k0nsorganer.
Ved seksuel stimulering "ges hjerterytmen og dermed
blodets cirkulation. Som n",vnt vil blodet prim",rt blive
di rigeret til huden hvor varme fra kroppens indre afgives.
Kropstemperaturen stiger og svedkirtlerne i huden
afgiver en typisk duft der kan indeholde feromoner
M"'ngden afhmshormon 0ges ogsa under det seksuelle
forspil, sa her vil en "get blodgennemstr0mning
hj",lpe med til at k"nshormonerne hurtigt kan pavirke
hele kroppen. Pa denne made er der flere forskellige
seksuelle reaktioner der tilsammen pavirker kroppen
med det formal at fa en s",dcelle til at befrugte en ",gcelIe.
Denne udvikling kra::ver et ta::t samspil mellem
manden og kvinden.
Seksuelle reaktioner
Seksuellyst kan opsta pa mange forskellige mader. En
partners bewring af de mest f"lsomme dele afkroppen
- de sakaldt erogene zoner - vil udlese en nervebesked
sam ender i et omdde i hjernen, der opfatter signalet
som behageligt. Ligesom med stimulerende stoffer opstar
der et behov for mere af samme slags signaler. Lyst
kan ogsa startes af tanker, billeder, tekst, dufte m.m.
Hos begge hm vil lysten udl"se en r",kke af seksuelle
reaktioner.
Hos piger "ges blodtilf"rslen til k"nsl",ber og klitoris,
sa indgangen til skeden abnes, og klitoris tr",der mere
frem og er parat til stimulering_ Brystvorterne fyldes
ogs. med blod, og er ogs. parat til at modtage sanseindtryk.
SEX -
EN NYTT I G OPF I NDE L SE
KAPITEl
4

Hos mrend medferer den seksuelle stimulering erektion
- det at penis bliver stiv, se figur 104. Erektionen
skyldes en blodfyldning af de sakaldte svulmelegemer
der udg"r det meste af penis. Nerveimpulser far musk·
ler omkring arterierne til at slappes sa blodet kan fylde
svulmelegemerne i l"bet afkort tid. Denne reaktion
styres af en reReks, dvs. at viljen ikke har kontrol over
forl0bet. Blodtrykket fra svulmelegemerne vil samtidig
klemme pa venerne, sa de ikke kan f"re blodet
igen. F0Tst Oaf musklerne omkring arterierne igen
strammes og der ikke tilf"res st"rre m"'ngder blod end
der kan l"be bort, falder erektionen.
Orgasme
72 Stimuleringen kan til sidst f"re til orgasme der ud over
en behagelig f0lelse medf"rer rytmiske sammentr",k·
ninger i musklerne i og omkring k.0osorganerne. Hos
mcend er sammentrc:ekningerne med til at presse sa::-
den fremad fra bitestiklerne gennem s",dlederne sa
den kan spr0jtes ud. Pa den made kan s",den placeres
sa t",t pa livmodermunden som muligt.
Orgasmens funktion hos kvinder har hid til ikke v",ret
lige sa abenlys. Nyere unders0gelser med videokamera
viser dog at livrnodermunden under orgasmen bevc:eger
sig som en snabel der dyppes ned i den s" af s",d der
K!Zmslceber
Urinblcere
1---Uvmoder
Seeds"
Figur 105. Tvrersnit afkvindens kensorganer set fra siden. Under
og lige efter orgasme srenker livmodermunden sig ned mod bunden
aJ skeden. Her kan den fo kOtltakt med sreden som ligger i en
sredse.
dannes !werst i skeden. P;l denne made kommer s",d·
cellerne i na!rkontakt med indgangen til livrnoderen.
Fra livrnoderen svammer de op i a!ggelederne hvor en
befrugtning kan ske, se figur 105.
Det er dog ikke en foruds"'tning for befrugtning at
kvinden far orgas me, men det kan mAske ege chancerne.
Selvom ma!nds orgasmer ofte kommer lettere end
kvinders kan de opleves meget forskelligt, alt efter hvil·
ke f"lelser der er i forholdet. Et godt sexliv med gode or·
gasmer er abenbart ogsa noget der kommer med erfa·
ringen. Blandt '9-20·arige kvinder uden fast k",reste,
er det ca. halvdelen der har oplevet en orgasme, men
tallet stiger med alderen og nar der er tale om faste for·
hold. En del af erfaringen kan ogsa komme uden at der
beh0ver at va:!re en partner indblandet. Hver anden
kvinde oplever saledes orgasme ved hj"'lp af onani.
o K0nsorganernes funktion
hos mrend
Figur 104. Erektionen gOY at penis kan Jeres ind i skeden. Uanset
sterreLsen i slap tilstand for alit flresten samme storrelse i erigtret
tiLstand.
Mcendenes yd re kemsorganer er penis og pungen. Pungen
indeholder testiklerne hvor s",dcellerne produceres
og lagres, indtil udl"sningen. For at komme sa langt
skal sa:!dcellerne transporteres fra testiklerne gennem
s",dlederen til urinmrets abning, og undervejs tils",ttes
vGesker med stoffer der giver sa::dcellerne ekstra energi
og et passende milj'"
KAPITEl
4
SEX -
EN NYTTIG OP F INDELSE

Figur 106. Mandlige kfJnsorganer.
Tvcersnit set fra siden.
Urinbfcere _ _ ___ _
...------- -
•
Sredblrere
K0nsben ----- ---";
S",dleder ------J'I---.
73
Svulme--
fegemer
Endetarm
Urinni'Jr
Bitestikel
Pung
Testikel
Produktion af s.ed
Dannelsen af s",dceller sker i testiklerne. Stamcellerne
modnes til s",dceller bl.a. ved at gennemga en meiose
hvorved antallet afkromosomer i de
halveres, se faktasiden Meiose, side 89. Produktion
sker hele tiden Sa der viI a!tid v"'re et lager af s",dceller
klar til brug, se figur 107.
S",dproduktionen skal ske ved en temperatur der er
nogle grader lavere end kroppens 37 "c. Det problem klares
ved at testiklerne flyttes ned i pungen allerede inden
Figur 107. Scedceller fotograferet med et scanning elektrolt mikroskop.
Forstnrret 4000 gange.
drengen bliver f0dt. Indtil da har de ligget inde i kroppen,
omtrent samme sted som pigen har sine
ke. I pungen er temperaturen lidt lavere pa grund afluftafl

FAKTAS I DE
Mcends kenshormoner
Ilg testosteron /100 ml blod
0,8
74
Mrend producerer - ligesom kvinder - overordnede
k0nshormoner sam udskilles (ra hypofysen i hjernen, se fi·
gur 99, side 68. De overordnede k0nshormoner kaldes FS H
og LH, og de transporteres med bladet ti l k0nsorganerne. I
testiklerne bliver der ud over sa!dceller produceret det
mandlige k0nshormon testosteron, se figur 108. Nar der er
produceret en tilstrcekke lig stor mrengde af testosteron, vii
hormonet gennem bladet pavirke hypofysen ti l at hcem me
udskillelsen af de overordnede k0nshormoner. Det bevirker
sa igen at der ikke dannes sa meget testosteron. Denne
virk ning der kaldes negativ fee dback, er uddybet
faktasiden
Me nstruationscyklus og negativ feedback.
Mrengden af k0nshormon stiger meget kraftigt i begyn -
delsen af puberteten, og er med til at udvikle k0nsorganerne
- de pri mcere k0nskarakterer, som vokser noget. Desuden
udvikles de sakaldte sekundcere kanskarakterer som
beharing, skceg, dybere stemme m.m. Testosteron som er
ansvarlig for sexdriften hos begge k0n, aftager langsomt
med alderen.
K0nshormonerne har ogsa en indflydelse pa de mentale evnero
Saledes viser en dansk undersagelse at evnen til at dreje
en figur i tankerne er nogenlunde lige god hos piger og
drenge f0r puberteten, men den stiger markant hos drenge
i puberteten. Pa mange andre amrader er der tydelige fa r-
skelle i piger og drenges evner. Generelt er piger bedst til
sprog hvarimod drengene kla rer sig bedst i matematik. Det
er ikke sikkert at det er harmanerne der forklarer det hele,
eller om saciale fo rhald ogsa spi ller en rol le. Men efter
avergangsalderen hvor kvinders produktion af " strogen falder,
og de stadig producerer en lille mcengde testosteron,
bliver deres rumlige sans igen bedre.
0,7
0,6
0,5
0,3
0 ,2
0, ,
Mre:nd
,6-43 Ar
Maend
>43 Ar
Kvinder
Figur 108. Testosteronkoncentrationen i blodet hos normale
mrend 16- 43 ar, normale mrend over 43 ar og normale hinder.
KAPITEL
4
SEX -
EN NYTTIG OPF I NDELSE

o K0nsorganernes funktion
hos kvinder
Hos kvinder er det mest f01somme omrade for seksuel
stimulering klitoris. Der er et organ hvor det meste ligger
skjult inde i kroppen, og kun en ganske lille del er
synlig mellem den overste del af konsl

FAK T ASIDE
Menstruationscyklus og
negativ feedback
1-
Menstruation
LH
Menstruation
--
Menstruationscyklus
En cyklus beskriver noget der gentager sig med ja::vne mellemrum.
Derfar benyttes betegnelsen menstruationscykl us
om kvinders ti lbagevendende menstruationer. Der vii normal
t ga ca. 28 dage mellem en kvindes bl0dninger, men i
de f0rste ar kan der va::re star farskel mellem de enkelte perioder,
og Ia::ngden af period erne kan variere meget.
Progesteror1/'-'"
Under menstruationscyklus er det k0nshormonerne 0strogen
og progesteron der s0rger far at livmoderen bliver gjort
klar til en mu lig befrugtning. Signa let til at producere disse
k0nshormoner kommer fra hypofysen i hjernen, den udsender
de overordnede k0nshormoner FSH og LH. FS H star
for follikel-stimulerende hormon, og LH star for luteiniserende
hormon efter det gule legeme Corpus Luteum. FSH
og LH transporteres med blodet fra hypofysen til aeggestokkene.
Hvis der produceres meget 0strogen og progesteron
i a::ggestokkene, vi i disse k0nshormoner med blodet
komme tilbage til hypofysen hvor de gennem negativ feedback
bremser produktionen af FS H og LH . Produktionen af
k0nshormoner stiger kraftigt i begyndelsen af pu berteten,
og er med til at fa::rdigudvikle k0 nsorganerne - de prima::re
k0nskarakterer. Desuden udvi kles de sekunda::re k0nskarakterer
som bryster og kvindelig fedtfordeling.
Negativ feedback
Den mest almindelige regulering af hormonma::ngden foregar
ved negativ feedback hvor produktionen af et hormon
udl0ser et andet hormon som sa kan ha::mme produktionen
af det f0rste hormon.
Det sker fx med FS H som s0rger for at der bliver produceret
0strogen. Nar der er produceret nok 0strogen, kommer
det med blodet tilbage ti l hjernen hvor det ha::mmer
produktionen af FSH. Nar der nu ikke produceres sa meget
FSH , vii der heller ikke blive udl0st 0strogen. N,h denne situation
fortsa::tte r vi i der ikke va::re 0strogen nok til at hc:emme
produktionen af FSH, sa derfor sti ger ma::ngden af FSH
igen - og sa kan hele forl0bet starte forfra, se figur 111.
De ferste 14 dage - forberedelse til befrugtning
Hormonet FSH sa::tter gang i modningen af et reg fra en af
a::ggestokkene. Derefter produceres hormonet 0strogen i
Morgentemperatur
·c
36,8
7
6
36,5
4
3L-__ ________________
23 28 7 14 21 28
A:ggestokke
Follikel
. 00 0 (}
livmoderslimhinde
23 7
•
/Eglosning
Gult legeme
'4 21
Oage i cyklus
Figur 110 . .-Endringer gennem menstruationscyklus. Selve menstruationen
ses som btmd lodret gennem figuren. Dag 1 i
cyklus regnes fra menstruationens begyndelse.
CEggestokken. Det f,3;r ce llerne i livmoderslimhinden til at
dele sig sa de kan udvikle sig til en moderkage. 0strogen
vii ogsa lette adgangen for sCEdcelier ved at g0re slimen i
livmodermunden mindre sej, se figur 112.
Nar der er produceret en st0rre mCEngde 0strogen, vii
det gennem blodet give besked til hjernen om at frigive en
stor mCEngde af hormonet LH. Nar et hormon pa denne
made far mCEngden af et andet hormon ti l at stige, kaldes
det positiv feedback. Den store ma::ngde LH giver ligeledes
gennem blodet besked til a::ggestokken om at frigive det
modne reg - der sker en a::gI0sning.
KAPITEl
4
SEX -
EN NYTTIG OPFI N DE L SE

·c
De ferste '4 dage
1 Termostaten er stillet til 2' 0c. Da rumtemperaturen
er 20 · C, vii termostaten abne for tilforslen
af varmt vand
22
21
20
1
JEggeleder
A:ggestok _
Follikel --
Sl imhinde
,
r
22
·c
2
I 21
20
fEgl0sni ng
2 Termostaten er flben, og radiatorens va rme vand
afgiver varm e til rummet.
,
/"
•
22
·c
3 lEg
De sidste '4 dage
77
21
20
3 Termostaten er stadig aben, men den h0je rum·
temperatur far den til at lukke for tilf0rslen af
varmt vand.
·c
4
22
21
20
4 Te rmostaten er lukket, og temperaturen i rummet
falder. Cyklus kan starte for fTa.
Figur III. Negativ fee dback kan sammenlignes med en radiator
med termostat der kan stilles til at holde rumtemperaturen nastell
konstant.
IEgl0sningen sker omtrent'4 dage efter sidste menstruations
begyndelse. og midt i menstruationscyklussen. For de
f1este kvinder kan det
svreTt at mrerke hvorn,h det
sker, men en made at registrere det pa er ved at male kropstemperaturen
som stiger ca. en halv grad ved cegl0sningen.
De sidste '4 dage - graviditet eller ny menstruation
Efter at aegget har forladt folliklen, omdannes den til det
gule legeme som producerer bade 0strogen og progesteron.
0strogenet far celledelingerne i slimhinden til at fortscette,
og progesteronet giver signal t il de yderste celler i
slimhinden om at begynde en produktion af sl im der skal fa
et befrugtet ceg til at scette sig fast. Den stigende maengde
Menstruation
Figur 112. I stadierne 1 og 2 vokser slimhinden ved mitoser. I stadium
3 producerer eel/erne i slimhinden slim. I stadium 4 afs tg.
des slimhinden ved menstruationen.
af progesteron giver ogsa besked om at slimen i li vmodermunden
skal vaere sej igen, sa der er lukket af for infektioner
der kan skade et foster, se figur 112.
Menstruationscyklus afsl uttes med at cellerne i det gule legeme
der. Dermed sc:enkes m;:engden af estrogen og progesteron
kraftigt sa slimhinden ikke lcengere vedli geholdes, og
den afstedes. De inderste cel ler slipper deres fo rbindelse ti l
livmodervc:eggen, og blodkarrene der er vokset op i sl im hinden,
brister. Resultatet er en bl0dning - me nstruationen.
Hvis der s ker en befrugtning, sa giver fosteret hormonbesked
til det gule legeme om atdet skal fortsaette s in aktivitet. @
SEX - E N N Y TT r GOP F r N DE L S E
KAPITEL
4

.,- --
7
o Prrevention
Der er mange forskellige metoder til at undga en graviditet,
i det f0Igende er metoderne inddelt efter deres virkemilde.
Yderligere informationer kan fx findes p. internettet,
hos lreger, pa prreventionsklinikker og pa alle
apoteker. Figur n6, side 80, viser nogle af prceventionsmidlerne.
Sikre og usikre perioder
Metoden, som ogsa kaldes sikre perioder eller naturlig
familieplanlregning, bygger pa en viden om hvornar
der er sWrst mulighed for at blive gravid. I den tid skal
kvinden sa undga samleje. Sredeeller kan overleve i op
til 5 d0gn inde i kvinden, men regget kan kun Ieve i
h0jst et d0gn. Ud fra den viden skal kvinden ikke have
samleje fra 4-5 dage f0f regI0sning og til ca. en dag ef
ter. Hertil skal sa lregges nogle dage ekstra for at vrere
pa den sikre side, i alt anbefales det at den usikre periode
omfatter 10 dage.
S""dcellerne standses
For at forhindre at sreden udt0mmes i skeden, kan
manden anvende et kondom, se figur II5. Det skal pa
inden samlejet da den vreske som 10ber gennem urinr£lret
f0f selve udl0sningen, kan indeholde aktive sredeelleI.
Del rna ikke bruges oliebaseret glidecreme som va·
seline og bodylotion sammen med kondom, da det kan
udt0rre gummiet, sa det kan gii i stykker. 9
Pessar
Et pessar bestar af en gummiskal der sreUes 0verst i
skeden sa den drekker for livmodermunden_ Pessaret
sm£lres med sceddrcebende creme som en ekstra sikkerhed.
Det skal blive siddende 6- 8 timer efter samlejet
for at sikre at alle sredeeller er d"de. Det kan srettes op
nogle timer f"r brug og skal blot skylles bagefter, sa er
det klar til brug igen. For at fa et pessar skal pigen have
taget mal hos sin lrege.
Afbrudt samleje
Drengen skal trrekke sig ud af skeden inden udI0sning.
Det krcever sa meget koncentration at det kan vane
svrert at nyde samlejet, og desuden forhindrer det ikke
aktive scedceller i at komme ud sammen med den tidli·
ge vceske fIa
Kemisk krigsfereise
Hvis der benyttes sreddrrebende creme eller skum i skeden
vil sredeellerne d0. Da der kan v",re helt op til 800
mio. sredeeller i en enkelt sredudt0mning, kan man
langt fra vrere sikker pa at alle sredeeller bliver uskadeliggjort.
Metoden kan dog fint anvendes i kombination
med andre metoder.
Procent
60
De aktive piger bruger denne prcevention
• Af og til • Ofte
40
I 20
30
10
o
Kondom
Kondom
+ andet
Kondom
+ P-piller
P-piller Minipiller Spiral Sikre perioder A(brudt
samleje
Ingen
prcevention
Figur II} De seksuelt mest aktive piger bruger disse prceventionsmetoder. "Ung 99-undersDge/sen", Frederiksberg Kommune.
KAPITEL
4
SEX -
EN NYTTIG OPFINDELSE

Metod. Kraever henvendelse Beskyttelse Bivirkning Anvendes oRe
till.,ge mod graviditet i % eller .f 08 til i %
1999 (19891
Kondom Nej ca. 97 Ingen 57 (8)1
Kondom + andet Nej Ingen ) (ingen data)
P-pille eller mini-pille Ja P-pille ncesten 100 Kvalme, hovedpine, 66 (60)
Minipille ca. 98 brystspcending -
fo rsvinder normalt
efter et stykke tid
Kondom + p.pi lle Ja 2) (ingen data)
Sceddrcebende middel Nej 70- 80 Evt.overf.0lsom hed Inge n data
Spiral )a ca·98 2 (5)
Pessar )a ca. 97 Ingen 2 (8)
Sikre perioder Nej Meget usikkert 6 (17)
Afbrudt samleje Nej Meget usikkert (24)
15
I ngen prcevention Nej Meget usikkert 12 (19)
i
j
79
Figur 114. Prreventionsmetoder. De mest anvendte prreventionsmetoder blandt seksuelt aktive unge i Danmark. Ca. 25 % benytter ingen
prrevention ved den:s jf)rste sa mleje. Kolonnen med anvendelse giver i alt mere end 100 % fordi en person kan tlnvende JIere forskellige
metoder. Metoder og sikkerhed opgores hvert 10. dr. 0
IEgget afstedes
En spiral som anbringes i livmoderen, virker ved at den
irriterer livmoderens slimhinde sa meget at et befrugtet;eg
ikke ka n s;ette sig fast. Spiraler fas i forskellige
former. med kobber der h;emmer enzymer som er n"d·
vendige for ;eggets udvikling. eller hormoner som pa·
virker livmoderslimhinden og slimen i livmoderhalsen.
Pr3!vention med hormoner
P·piller indeholder "strogen og gestagen. Gestagen vir·
ker ligesom progesteron. Begge hormoner virker med
negativ feedback sa der ikke udvikles follikler med ;eg.
og der sker ikke "'g10sning. Desuden vii gestagen give
en sej slim der standser sGedceller i livmodermunden
og forhindrer et befrugtet "'g i at s",tte sig fast i livmo·
)
Figur U5. Nar penis er stiv, trrekkes forhuden helt tilbage. Kondomet rulles pa sa. glat som mutigt. Har kondomet reservoir (den lille tut
som ses pa tegningen), holder man om reservoiret med den ene hand, sa der ikke Kommer luft i. Nar kondomet nar til forhuden, skubbes
Jorhuden lidt frem Jor man mller helt ned til penisroden. Hvis kondomet rulles forkert pa med indersiden udad, kan det ikke bruges -
smid det vrek og tag et nyt. Husk at holde om kondomet sa langt nede som muligt efter udlosning, og trrek penis ud mens den stadig er
lidt stiv, sa kondomet iHe Jalder af
SEX -
E N NYTTI G OP F I ND E LS E
KAPITEl
4

derens slimhinde. De fleste p-pille-pakninger indeholdec
2 1 piller. For at fa en normal menstruation holder
man syv dages pause f,,, man starter pa pillerne igen.
80
Minipiller indeholder kun gestagen, sa de forhindrer
ikke at aegget frigives, m en derimod forhindrer de en
graviditet som naevnt under p-piller. Da gestagen nedbrydes
ret hurtigt, er det vigtigt at tage pillerne p' samme
tidspunkt hver dag. Hvis de tages fx tre timer for
sent, kan maengden i blodet fa lde sa meget at der ikke
er nagen virkning.
Ved at indoperere en hormonstav med gestagen under
huden, opncic man samme virkning som ved minipillerne,
men her frigives hor monet langsomt til kroppen.
Staven kan virke i tre al. Sam m e princip kan bIUges
ved at indspmjte hormonet hver 3. m aned. Det benyttes
hvis andre prceventionsmetoder ikke kan anveudes.
Sterilisation
Ved sterilisation forhindres saed eller aeg i at komme
frem. Hos m aend sker det ved at et stykke af saedlederne
klippes ud. Manden kan stadig fa udl"sning som indeholder
saedvaesken, men uden saedceller som blot d"r og
nedbrydes i kroppen.
Hos kvinder lukkes aeggelederne med clips. Hormonproduktionen
og m enstruationerne kan fortscette
som f"r indgrebet. De aeg der stadig frigives, vii d" og
nedbrydes i kroppen.
o U0nsket graviditet
Det sker at man glemmer prceventionen eller at dec gar
hul pa et kondom, sa kan man blive u"nsket gravid. Det
kan der g"res noget ved uan set om man reagerer lige
efter et ubeskyttet samleje, eller man f"rst opdager at
man er gravid, nar m enstIuatione n udebliver.
Fortrydelsespiller eller spiral
Hvis man tree at dec kan vcere sket en befrugtning, kan
man benytte fortrydelsespiller, ogsa kaldet "dagen-derpa-piller".
De kan fas pa apoteket uden recept. Fortrydelsespillerne
be star af to piller som indeholder store
maengder af "strogen og progesteron. Den f"rste pille
skal tages sen est 72 timer efter et ubeskyttet samleje og
den anden 12 timer derefter. Kroppen vil sa reagere Iigesom
ved et kraftigt fald i k"nshormonerne - nemlig
Figur 116. Prreventionsmidler. Creme, pessar, kondom, spiral og
p-piller.
med en menstruation. Sa udst"des et eventuelt befrugtet
aeg ogsa. Et alternativ til fortrydelsespillen er at saette
en spiral op inden fern dage efter samlejet. Det kraever
dog et bes"g hos en laege.
Abort
Loven om fri abort har fungeret siden 1974. Den giver
adgang til abort indtil den 12. uge i graviditeten. Hvis
pigen er under 18 ar, skal hun have sine foraeldres tilladelse.
I saedige tilfaelde kan der gives lov til abort efter
12. uge af graviditeten, fx hvis der er tale om voldtaegt,
eller hvis pigen er sa ung eller umoden at hun ikke kan
drage omsorg for barnet.
Den normale m etode er en udsugning af fosteret
som sker med lokal eller fuld bed"velse. De srerste
komplikationer er underlivsbetaendelse som optraeder
hos ca. 5 % af dem der fin abort. )0 senere indgrebet
foretages jo sWrre er risikoen for komplikationer. En
underlivsbetaendelse kan give problemer med at blive
gravid igen.
En nyere metode er den medicinske abort med en
abortpille, den kan bruges inden der er gaet ni uger af
graviditeten . Abortpillen indeholder et stof der hindrer
k0nshormonet progesteron i at vedligeholde moderkagen
som forsyner fosteret med naering, og bade moderkage
og foster udst"des. Metoden er billigere og mere
smertefuld end udsugning, men den giver mindre risiko
for underlivsbetaendelse.
KAPITEL
4
SEX -
EN NYTT I G OPFINDELSE

FAKTAS I DE
Sexsygdomme
Mange unge kender det - svie, kl0e og 0mhed i og omkring
k0nsorganerne og maske udflad, sa r og lidt feber. Ait sammen
symptomer de r kan tyde pa at man er smittet med en
sexsygdom, se figur "7 pa nreste si de. En sexsygdom kal -
des netop sadan fordi den kan overf0res ved et almi ndeligt
eller analt samleje. Nogle sexsygdomme kan ogsa overf0-
res pa andre mader.
Klamydia - et eksempel poi en sexsygdom
I dag er den mest udbredte sexsygdom klamydia, sam kan
f0re til steri litet hvis den ikke behandles. Sygdommen skyldes
en bakterie der scetter sig i livmoderh als elle r urinmret,
og den kan vandre til ceggelederne hvor den ka n give beteendelse.
En underliysbetcendelse kan foru den ufrivillig
barnl0shed ogsa f0re til gravid itet uden for livmoderen hvilket
er livsfarligt. Betcendelsen kan flZlre til tilbagevendende
smerter i underlivet og betcendelse hos en nyf0dt der er
blevet smittet af sin mor.
Oet kan vaere vanskeligt at opdage symptomern e pa at man
er smittet, og de viser sig ofte f0rst efter 2-3 uger. Har man
blot et af dem b0r man ga tillcege for at blive testet. Selve
teste n e r meget enkel - man tager blot e n pr0ve med slim
fra livmodermund og urinr0r vha. en vatpind.
Smit ikke din partner
Oet e r vigtigt at vcere opmaerksom pa om man har faet e n
seksuelt overf0rt sygdom. For det fmste kan man nemt gi -
ve smitten videre, for det andet findes der behandlinger for
de fleste sexsygdomme. Ende li g gcelder det for mange af
sygdommene at det kan blive vaerre, hvis de ikke behandles
i tide. Man kan selvfolgelig godt have fx kl0e og udflad
uden at man har e n sexsygdom.
Hvis man e r testet positiv, e r det vigtigt at man fortreller
sin (e) partner(e) om at de ogsa kan vaere smittet, sa smitten
kan bremses. Behandlingen bestar af a ntibiotika der
slar bakterierne ihjel i 10 bet af 1- 2 uger. I den periode skal
man selvf01geli g afholde sig fra sex. Efter 3- 4 maneder bm
man testes igen, da det er meget alminde ligt at fa kla mydia
en gang til selvom man lige e r blevet behandlet.
For at undga smitte ma man.
sikker se.x, dvs. brug
af kondom fra start t il sl ut pa samlejet. At krele og kce rtegne
hinandens kroppe og at onanere hinanden h0 re r ogsa til
sikke r sex, nar blot s li mhinderne ik ke kommer i benaring
med hinanden. Mundsex og analsex er ikke sikker sex. Hvis
man vaelger ikke at benytte kondom, sa b0r man vaere sikke
r pa at partneren ikke er smittet. Det sikreste er at begge
lader sig teste for om de er smittefri. 9
Smitteveje
De f1 este sexsygdomme har i virke li ghede n meget svaert
ved at blive overfmt fra en person til en ande n. For at blive
smittet skal der vaere rigtig mange bakterier eller virus t il
stede, og de skal have mulighed for at komme ind i kroppen
uden at b live udsat for kulde og udt0rring. Huden er
normalt et godt vcern mod bakterier, men omkri ng kropsabningerne
som klZlnsorganer, endetarm, naese og mund er
der slimhinder der er meget tyndere end huden, og de bliver
holdt fugtige fo r at kunne fungere godt. Det give r gode
muligheder for fx bakte ri er til at sla sig ned her - de t0rrer
ik ke ud, og de kan nemt komme ind i kroppen til de ncermeste
sma blodkar som sa ka n f0re dem videre rundt. Oerfor
vi i en teet kontakt mellem to s li mhinder give optimale
betingelser for overf0rsel af smitte. Har man allerede faet
e n sexsygdom, smittes man nemmere med en ny, da s limhind
erne er mere modtagelige i den s ituation.
Nar fe rst smitte n er overfert, ka n der ske en formering inde
i kroppen. Kroppe ns immunsystem vii hele tiden fors0ge at
bekcempe denne infektion, men da det tager noget tid inden
immunsystemet e r blevet aktiveret, kan der nemt ga
flere dage og m aske uger f0r infektionen bliver bekaempet
og den s mittede maske bliver rask igen.
SEX -
EN NYTTIG OPFINDELSE
KAPITEL
4

SYCDOM
Arsag
Antal nye tilf.elde
p'. A,
Symptome,
opt,aede, eft.,
Kan medfore
Behandling
Klamydia
Keln5Vorter
Bakterie
Vi rus
'4.000 rscer
' S-30-arige
Ca.lO% er smittet
10- 15% af de 20-
30-arige er smittet,
fcerre

.
Nar vi vcelger at fa bern
En kvinde tager pa apoteket og k0ber en graviditetstest.
Hjemme igen viser testen at pC0ven er positiv, et nyt liv
er for f0rste gang begyndt at vokse i kvindens livmoder.
Hvis graviditeten er planlagt, er visheden om at skul-
Ie v",re for",lder som regel en dejlig f0lelse.
Men at v"'re gravid uden at have planlagt det, kan opleves
meget forskelligt alt efter kvindens sociale situation.
Er hun i et fast forhoid, kan en positiv graviditetspmve
en overraskelse for bade
den og hendes partner. Men selv i et fast forhold kan
det v"'re s",rdeles ubelejligt at skulle have et barn. Maske
f01er man sig for ung, man synes m aske ikke man
har rad, maske er man slet ikke sikker pa at m an har
fundet den rigtige partner. Maske beslutter kvinden sig
til sidst for en abort.
Den frie adgang til abort blev indf0rt i Danmark i
r974. Selv om man kan diskutere de etiske problemer
der kan v",re forbundet med at afbryde en graviditet,
har man [I a samfundets side erkendt at mange livssituationer
kan v;;ere sa vanskelige at den eneste rigtige beslutning
for en kvinde er at fa en abort.
Fedsels- og .bortt.1
Figur 1I8 viser hvor mange graviditeter, fedsler og aborter
der har v;;eret i Danmark i arene 1974- 2001.
Som man kan se af figuren (gren kurve), er aborttallet
faldet st0t og roligt siden aborten blev legaliseret i '974 .
F0dselstallet (gul kurve) har derimod svin get en del, og
det var lavest i '98o-erne. Siden '99o-erne har f"dselstaHet
ligget sa nogenlunde stabilt omkring godt 65 .000
f0dsler om aret, dog med en svagt faldende tendens fra
slutningen af 90-erne.
DeI kan v;;ere flere arsager til at tallene bevceger sig
som de g0r. Mange forskellige forhold som fx landets
"konomiske situation, antal kvinder i den f"dedygtige
alder, kvinders alder ved f"rste graviditet og samfundets
og skolens oplysning til unge om praevention aendrer
sig til stadighed.
Bern eHer b.rnleshed
Det er meget forskelligt hvor mange b0rn den enkelte
kvinde f"der. Der er en tendens til at de kvinder som
far b"rn, ogsa far flere b"rn end kvinder fik for relativt
fa ar siden. Saledes er antallet af familier med et barn
faldet efter '990, mens antallet af familier med to, tre
eller flere b0rn er steget, se figur 1I9.
Fedsler og aborter '974- 2001
100.000
90 .000
80.000
70.000
-
60.000
50 .000
40.000
Jo.OOOt:===========
20.000
10.000
19741977198019831986 19891992 1995 19982001
II Antal aborter Antal f0dsler Sum
Arstal
Figur 1I8. Fedsels· og aborttal i Danmark, 1974-2001. Talmate·
riale bliver hurtigt gammell, men fig uren kan ajourferes via
Sundhedsstyrelsens og Danmarks Statistiks hjemmesider, www.
sst.dk og www.statistikbanken.dk.
NAR VI VA'LGER A T FA B0RN

,-----
Familier og deres oornetal
q:;
35 0 .000
300.000 I
E 250.000
""iii 200.000
«-C
150 .000
_
>00.000
1980 1985 1990 ' 995 2000 Arstal
Familier med et barn
Familier med to b0rn
Familier med tre eller flere b0rn
tidsrum befinder "'gee lien sig i den 0verste tredjedel af
"'ggelederen.
Den befrugtede "'gcelle kalder man en zygote. En zygote
er saledes den f0rste celie i begyndelsen til et nyt
individ_ Hos dyr kan man ogsa kalde cellen et fostera n-
l"'g.
Inden for et d0gn begynder fosteranl",gget at dele sig
og vandre videre mod livmoderen . Cellerne kopierer deres
kromosomer, og de deler sig pa en made der sikrer
at aile celler kommer til at indeholde de samme kromosomer.
De er altsa genetisk ens. Denne type celledeling
kalder man en mitose, se faktasiden Mitose. Kun nar
kroppen danner k0nsceller, altsa "'g- eller s",dceller,
skef delingen pa en anden made.
Figur IJ9. Antallet affamilier i Danmark i arene 1980- 20°4
med it, to, tre eller flue bern.
Samtidig med at familier i gennemsnit far flere b0rn,
findes der par som mod deres 0llske ikke kan fa b0rn,
enten fordi kvindens ellers mandens fertilitet, det viI sige
forplantningsevne, er lav. Siden r978 har disse par
kunnet fa foretaget kunstig befrugtning, sa kvinden efterf01gende
kan gennemf0re en graviditet I dag (2005)
er ca . 4 % af de b0rn der bliver f0dt i Danmark, blevet
til ved hj",lp af kunstig befrugtning.
o Befrugtning og implantation
a
Hinde
Celler i h;nden
Zona pellucida
JEgcelJe
ScedceJle
::l---- Ke rne
IEgcellemembran
Uanset om en kvinde er blevet gravid ad naturens vej
eller ved hj",lp af kunstig befrugtning, er der ved selve
befrugtningen sket en sammensmeltning af en
fra kvinden med en scedcelle fra en mand.
Figur I20 viser hvorclan forholdene er omkring cegcellen
lige inden den bliver befrugtet.
Som man kan se pa figuren, har "'gcellen en hinde
uden om sig. Inderst bestar hinden af et lag der er opbygget
af kulhydrater og proteiner. Man kalder dette lag
zona pellucida, og det svarer til "'ggeskallen pa et h0nse"'g.
Yderst bestar hinden af nogle lag der er opbygget
af celler som er v",sentlig mindre end selve "'gee lIen.
Disse lag er med til at sikre at der nor m alt kun er en
s",dcelle der befrugter "'gcellen. Sa snart en s",dcelle er
tr"'ngt ind i "'gcellen, lukker "'gget sig og forhindrer
flere s",dceller i at tr",nge ind.
En "'gcelle er normaIt befrugtningsdygtig i omkring
et d0gn efter at kvinden har haft "'gI0sning. Idette
b
• • •
• •
,
•
•
..
,
Figur 120. a. Tegning af med udenom.
b. Samme situation som den ser ud, set gennem et lysmikroskop.
NAR V I VA' L G ER AT FA B OR N

FAKTASIDE
Mitose - almindelig celledeling
Scm nzvnt er mitose den type celledeling der (oregar, nar et
fosteran lceg udvikler sig (fa en zygote ti l et fcerdigt individ. I
a fnterfase
labet af menneskets fostertilvcerelse, der varer ca. 270 d0gn,
bliver der ved mitoser dan net omkring 5000 milliarder celler
(5 x 10"). Hver mitose resulterer i at en ce lie bliver til to nye
celler de r er identiske med den oprindelige celie hvad angar
arvematerialet (D NA). Oa arvematerialet styrer aile individets
funktioner, er det helt afg0rende for individets overlevelse at
mitosen sikrer denne genetiske ensartethed mellem celle rne.
Lees mere om arvematerialets betydni ng j kapitlet Den genetiske
arv.
Vceksten ved hjcelp af mitoser fortscetter efter f0dslen, og
mens man er barn og ung.
Bade fostre, b0rn og voksne udskifter ogsa gamle celler med
mellemrum. Fx fornyr vi hele tiden vores hudceller og
blodceller. Nye celler der kan erstatte de gamle, bliver dannet
ved mitose.
Nar man skal unders"'ge hvordan en mitose forleber, iagttager
man iscer kromosomerne. Pa det gru ndlag inddeler man
mitosen i en rrekke delfaser, der er vist pa figur 12 1 .
I interfasen, (a) er cellen endnu ikke i del ing og kromosomerne
er ikke synlige. Kromosomerne fordobler sig i denne fase.
I profasen, (b), er cellens kromosomer blevet fordob lede. De
har trukket sig sammen og er derfor blevet synlige. Hver kro -
mosomhalvdel ka lder man et kromatid. Det sted kromatiderne
sam men ka lder man et centromer.
I metafasen , (c) , lcegger de fordoblede kromosomer sig i eellens
midterplan. I hver sin en de af cellen sidder der nogle
strukturer der hedder centrioler. I disse centrioler er der fastgjort
elastiske trade som man kalder tentrade. Disse trade bli- .
ver nu fastgjort til kromosomernes centromer.
I anafasen, (d) , bliver kromatiderne i et fordoblet kromosom
adski lt, idet tentrade trce kker dem ti l hver sin ende af cellen.
I telofasen, (e), deler cel len sig ved indsn",ring pc'!. midten.
I interfasen, (f) , bliver kromoso mern e igen usy nlige. De to
datterce ller er nu klar til at fo rd oble deres kromosomer og
evt. fortscette med en ny mitose.
Som man kan se pa figuren , har den viste celie to eksemplarer
afhvert kromosom, tegnet i hver sin Farve. Det ene kromosom
i hvert par ha r man arvet fra sin mar, og det andet
kromosom har man arvet fra sin far.
b Profase
Kromatider
Centromer
Tentrade
Centrioler
c Metafase
d Anafase
e Telofase
f Interfase
0-
•
•
• .
•
---',
Figur I 2I. Mitose i en menneskecdle. For overskuelighedetlS skyld
er der kun vist fi re af ntet1lleskets 46 kromosomer.
N A R V I VJE L G ER A T F A B 0RN

86
Figur ]22. Embryonale
stamceiler ca. tre
dage efter en befmgtning.
Fosteranlagget
besttlr pa dette tidspunkt
af JO-12 celler.
Stamceller
De f"rste 16 celler i et fosteranlaeg kan blive til aile eelletyper,
fx blodceller, hudceller eller nerveceller. Man siger
at cellem e er udifferentierede. Man kalder ogsa sadanne
udifferentierede fosterceller for embryonale
stamceller. Embryo betyder foster, se figur 122_
Forskere er meget interesseret i at studere disse celler.
Ved at studere hvordan stamceller forandrer sig i forbindelse
med at de bliver differentierede, kan man maske pa
et tidspunkt blive i stand til at udvikle vaev eller organer
ud fra stamceller. SMan kunstigt dyrkede vaev kunne
maske erstatte syge eller darlige vaev hos men nesket.
De fosteranlaeg man unders"ger, er befrugtede aeg
der er blevet tilovers i forbindelse med kunstig befrugtning,
se sen ere i kapitlet. Man kunne frygte at nogle
forskere viI misbruge deres mulighed for at studere fosteranlaeg.
Fx kunne man forestille sig at skruppell"se
og fantasifulde forskere vil lave identiske kopier af et
bestemt foster, sakaldte kloner; eller fx fors"ge at frem -
bringe menneskelige individer der er blandet med gener
fra andre arter, eller for dens sags skyld lade et
menneskeligt foster udvikle sig i et dyrs livmoder. For
at sikre sig mod den slags har man i Danmark vedtaget
Lov om kunstig befrugtning. I denne loy star det
klart at man h"ist m a holde liv i et fosteranlaeg i 14 dage
efter en befrugtning, og at man kun ma foretage
unders"gelser af foste1anlaegget med henblik pa at forbedre
teknikke1 i tilknytning til kunstig befrugtning_
Nar man studerer differentiering af stamceller, laver
man ikke noget indgreb i celleme. Derfor er det ikke i
strid med Lov om kunstig befrugtning, nar blot m an
afslutter studieme indenfor 14 dage efter befrugtningen.
Da det alligevel kan virke anst"deligt at studere celler
som, hvis de blev anbragt i en livmoder, kunne udvikle
sig til et menneske, anvender man ofte stamceller fra
navlestrengsblod, se figur 161, side "5. Disse celler eksisterer
ved et barns f0dsel, men de bliver nor malt kasseret
sammen med navlestren g og moderkage. Man er
dog i tvivl om disse celler har samme evne til at blive til
aile slags celler eller om de kun kan blive til blodceller.
Forskellige private firmaer tilbyder vordende foraeldre
at opbevare stamceller fra deres barns navlestreng som
en slags sikkerhed mod fremtidige sygdomme. Laeger i
det offentlige sundhedssystem er imod disse firmaer,
dels fordi de tvivler pa anvendeligheden af stamceller
fra navlestrengsblod, dels fordi de synes at en stamcellebank
i givet fald skal vae re tilgaengelig for hele befolkningen,
pa samme m ade som fx blodbanker er det i
Yd re cellemasse
Vreskefyldt hul rum
Indre cellemasse
Figur 123. a Tvarsnit af en blastocyst. b. En blastocyst set i Lysmikroskop ca. seks dage efter kunstig befrugtning.
NAR V I V.

Figur 124 . Et farvet elektronmikroskopisk
billede af
en sadcelle der er i feud med
at tramge ind i en regcelle. I
Man str sa:dcellen meget tat
pa og str sdledes kun et udsnit
af regcellens overjlade.
dag. I kapitlet Den genetiske arv kan man l",se om en
aktuel case, hvor man 0nsker at bruge stamceller fra
navlestrengsblod til behandling af en livstruende sygdom
hos en n"'r sl"'gtning, se side II5.
Fra stamceller til blastocyst
EfterMnden som stamceller deler sig flere gange, udvikler
fosteranl"'gget sig til en klump af delvist differentierede
celler med et v",skefyldt hulrum i midten.
Sadan en struktur kalder man et bl",refoster eller en
blastocyst, blasto betyder kim, cyste betyder bl",re, se figur
12).
De inderste celler i blastocysten viI udvikle sig til selve
fosteret, mens de yderste celler vil blive til moderkagen
og fosterh inden, se senefe.
Det tager omkring 6 degn for fosteranl",gget at na
livmoderen, og i dette tidsrum deler cellerne sig ca. 1-2
gange i degnet inden for zona pellucida. Blastocysten
som til slut bestar af nogle hundrede celler, er saledes
ikke sWrre end den oprindelige "'gcelle var.
Vandringen mod livmoderen sker ved hi"'lp af fimrehar
der sidder pa ",ggelederens v"'gge. De bliver bev",-
get ved hi"'lp af muskelsammentr",kninger i ",ggeledereno
o K0nSceliernes st0rrelse
En "'gcelle er meget srerre end en s",dcelle, se figur
120, side 84, og figur 124.
Faktisk er "'gee lien med en diameter pa ca. ISO !Am
(0,15 mm) menneskets storste celle. En s",dcelles hoved
er fladt og ovalt og har en storrelse pa ca. 4,5 !Am x J !-lm
x I !-lm. Det ger den til menneskets mindste celie. Halen
er til geng",ld relativ lan g, omkring 60 lAm. Den
ger s",dcellen i stand til at bev"'ge sig med en hastighed
pa 1,5 em i minuttet. 9
N AR V I VA' L G E R AT F A B0 R N

-.---
88
Forskellen po

FAKTASIDE
a Interfase
Meiose - kanscelledannelse
Meiose er den type cel ledeli ng der foregar nar der bliver dannet
k0nsceller. Hos mennesket og andre hvirveldyr sker det i ceggestokke
og testikler. Has mennesket resulterer hver meiose i at en
b Profase I
celie, med et normalt kromosomtal pa 46, bliver til fire b:msceller
hver med 23 kromosomer. Kromosomta llet bliver altsa halveret.
Som man kan lcese pa faktasiden Mitose, er resultatet afen
mitose to identiske kopier af modercellen. Det sikrer genetisk
ensartethed. Meiosen resulterer derimod i fire celler sam er genetisk
forskellige. Denne genetiske forskellighed sam saledes
opstar i tilknytn ingtil vores forplantning, har stor overlevelses-
c Metafase I
'>-__ Tentrade
89
meessig betydning for mennesket sam art.
Figur'26 viser hvordan meiosen foregar hos en mand. Som
man kan se, sker derfaktisk to eelledel inger i 10bet afen meiose.
Hve r eelledelinger inddelt i en rrekke delfaser, pa samme made
som mitosen vardet.
d Anafase I
I interfasen, (a), er eel len endnu ikke i deling, og kromosomerneer
ikke synlige. Kromosomerne fordo bier sig i denne fase.
I profase I, (b), ereellens kromosomer blevet fordoblede. De har
trukket sig sam men og er blevet synl ige. Kromosomerne leegger
sig sam men parvis og bytter DNA-stykker. Man ka lder det overkrydsning.
Det medf0rer at kromatiderne, der parvis f0r var genetiskens,
nu blivergenetiskforskellige.
I metafase I, (e) , leegger kromosomerne sig stadig parvis i eel-
[ens midterplan.
I anafase I, (d) , bliver kromosomernefra hvert paradskilt. Det
sker ligesom i mitosen ved hjeelp afeentrioler og tentrade, se fi -
e Metafase :::;:+==::::-
f Anafase II
gUrl21.
I metafase II, (e) , erder blevet dannetto celler. Hvercelle indeholder
to kromosomer, altsa det halve kromosomantal afden
oprindelige celles . Hvert kromosom bestar afto kromatider der
er genetisk forske llige, pa grund afden tidligere overkrydsning.
Kromosomerne laegger sig i cellens midterplan.
I anafase II, (f), bliver de to kromatider i hvert kromosom ads ki lt.
r telofase II, (g), har de to celler delt sig, og resultatet er fire seedceller
der er genetisk forske llige, og hver indeholder det halve anta
l kromosomer af den oprindeJige celles.
Meend produeerer ved meiose ca. 100-200 mi llioner seedceller
om dagen. Kvinder anleegger begyndelsen ti l 1-2 mil lioner
aegceller i 3. maned af deres eget fosterliv. Kun 400-500 af disse
bliver til delvis faerdige eegceller, som kvinden 10sner et ad gangen
ca. hver fJerde uge i sin fertile alder. En eegcelle bl iver f0rst
helt faerdigdannet hvis den bliver befrugtet. 6
g Telofase II
Figur 126. Meiose hos en mand. Processen foregar i mandens
testikelvcev og resulterer i at hver scedmoderceUe bliver tilftre
scedceller der er genetisk forskellige. For overskuelighedens
skyld er du kun vist fire af mandens 46 kromosomer, og nogle
af delfaseme er udeladt.
NAR VI V)E LGER A T FA BORN

Implantation
Ca. syv d0gn efter befrugtningen , det vil sige pa det tidspunkt
hvor blastocysten befinder sig i livmoderen, gar
der hul pa hinden der omgiver den, se figur 127.
Blastocysten udskiller demaest stoffer (enzymer) som
hjaelper den med at nedbryde nogle af celleme i livmoderslimhinden.
Det gru at fosteranlaegget kan synke ned
i slimhinden.
I 10bet af nogle dage er fosteranlaegget begravet i livmoderslimhinden,
idet nye celIer fra livmoderslimhinden
er vokset hen over det. Processen kalder man implantation.
I forbindelse med implantationen danner nogle af
blastocystens ydre celler kontakt med kvindens blodsy-
stem. Kontaktomradet i livmoderslimhinden kalder
man moderkagen.
I moderkagen sker deT en overfeIsel af nceTingsstoffer
og ilt fra kvindens blod til fosterets blod, mens affaldsstoffer
fra fosterets blod frues tilbage til kvindens
blod. Moderkagen fungerer po. denne made bade som
fosterets nyrer, lunger og mave-tarm kanal. Fosterets og
moderens blod har ikke direkte kontakt med hinanden i
moderkagen. Det betyder fx at bakterieinfektioner som
kvinden matte have, normalt ikke pavirker barnet.
Andre af blastocysten s ydre celler danner en hinde
uden om fosteret. Man kalder den fosterhinden. Mellem
fosterhinden og fosteret bliver der dannet fostervand.
Det beskytter fosteret under dets udvikling.
go
Zona pellucida
Blastocyst
c
•"
0
E
0
•"
-u
"
-u
>
0
.0
• >
-•
"
'"
7
4 8 12 16 20 24 28 32 36 F0dsel
Uger f graviditeten
Humant choriongonadotropin HCG
0strogen
Progesteron
Humant cho rionsomatomammotropin HCS
Figur 128. Grafer der viservariationen i blodets koncentration af
HCG , f)strogen , progesteron og HCS i lf1het afen kvindes graviditet.
o Graviditet og fosterudvikling
Ca. IO dage efter befrugtningen har fosteranl"'gget altsa
etableret kontakt med kvindens blodsystem. Frust fra
nogle dage efter dette tidspunkt kan man konstatere om
kvinden er gravid.
Man tester am en kvinde er gravid ved at unders.0ge
om hun har udskilt hormonet HCG (Humant Chorion
Gonadotropin) i urinen. 9
Figur 127. En blastocyst set i lysmikroskop ca. syv dage eiter kunstig
befrugtning. Man ser at blastocysten slipper ud genllem et
hut i zona pellucida. Blastocysten udvider sig derefter voldsomt
ford i den suger vreske til sig.
Hormoner
HCG er et hormon som allerede bliver produceret af fosteranl.::egget
pa sin vej mod livmoderen. Hormonet s.0rger
for at det gule legeme i aeggestokken ikke gar til
grunde. Det betyder at livmoderslimhinden ikke bliver
afstoot som ved en menstruation. Derimod bevares den,
idet koncentrationen af k.0nshormonerne .estrogen og
progesteron forbliver h0je. Det g0! at livmoderslimhinden
er Idar til at modtage fosteranlaegget. Laes om
k.0nshormoner pa faktasiden Menstruationscyklus og
negativ feedback, side 76.
N,h selve implantationen har fundet sted, fortsaetter
moderkagen med at producere HCG, sa livmoderslimhinden
stadig bliver bevaret. Hormonet bliver via mo-
NAR V I VAOL G ER AT FA BORN

9 1
derkagen overf0rt til kvindens blod, og hun udskiller det
derefter via urinen. Derfor kan man teste for graviditet
ved h j"'lp af en urinpmve.
En graviditet yarer ca. 270 dage fra befrugtningen er
sket. Det svarer til 38 1/2 uge. Man har dog vedtaget at
beregne graviditetsuger fra sidste menstruations f.mste
dag, saledes at en almindelig graviditet yarer ca. 40 1/2
uge eller 284 dage. Nar en kvinde saledes fx er gravid i
12. uge, er det faktisk kun ti uger siden at befrugt·
ningen fandt sted.
Figur 128 viser hvordan koncentrationen af nogle
hormoner ",ndrer sig i 10bet af en kvindes graviditet.
Som man kan se, falder koncentrationen afHCG
drastisk ca. otte uger henne i graviditeten. Det er fordi
moderkagen pa dette tidspunkt selv har overtaget pro·
duktionen af 0strogen og progesteron. HCG er derfor
blevet n",sten overflooigt. Produktionen af 0strogen
og progesteron stiger under hele graviditeten. Det
sikrer en god blodforsyning mellem kvinden og foste·
ret, idet livmoderslimhinden bevares og vokser.
I ca. 10. graviditetsuge starter moderkagen en produktion
afhormonet HCS (Humant Chorion Soma·
Figur 129. Etfoster i 8. graviditetsuge. Pdfiguren ser mal1.fosteret
omgivet affostervand ogfosterhinde. Det er via navlestnmgen
forbundet til moderkagen som er til venstre i biLtedet.
to·mammotropin). Hormonet stimulerer udviklingen af
kvindens brystkirtler, sa de bliver til aktive m",lkekirtler
i wbet af graviditeten. Man mener ogsa at hormonet stimulerer
fosterets vcekst.
Figur 130. En nyfndt.
N A R V I VA'LGER A T F A 00RN

kvinden s livsstil og levevilkar ogsa
indflydelse pa fosteret og dets udvikling,
se figur 131.
Gravide skal derfor som aUe andre
s"rge for at fa motion og tilpas med
s"vn og hvile, og i "vrigt folge anbefalingerne
til en sund kost, se side 24.
9 2 Figur IJI. En gravid kvinde der nyder tilvrerelsen.
o Fosterudvikling
Fra 6.-8. graviditetsuge udvikler fosteranlaegget arme,
ben, fingre, taeer, 0jne, mer og naese. Derefter kalder
man det et foster, og det er ca. 3 em langt og vejer 2 g,
se figur 129.
Frem til og med 12. graviditetsuge udvikler fosteret
aUe indre organer. Derefter skal organerne blot vokse og
modne. Ved 12. uge ligger abortgrcensen, og fosteret er
pa det tidspunkt ca. 9 em langt og vejer ca. 25 g.
Ca. fra 28. graviditetsuge anser man fosteret for at vaere
levedygtigt uden for moderens krop. Det viI da veje
omkring 1000 g. B0m f0dt i 24.- 28. graviditetsuge kan
ogsa overleve. Risikoen for clcd ener skader er dog stor for
sa tidligt fodte b0rn. For tidligt f"dte bmn har et meget
tyndt hud- og fedtlag. De rna derfor Iigge i en kuv"se med
en h0j lufttemperatur, og de skal oftest have hjaelp til vej r-
traekningen fordi lungerne ikke er tilstraekkeligt udviklet.
Den normale vaegt for et fuldbarent barn er omkring
3500 g, se figur r30'
Livsstil
En graviditet er i biologisk forstand en symbiose, det vii
sige et samliv, mellem to levende organismer. Samlivet
er helt enestaende, og bade kvinde og foster pavirker
hinanden savel fysisk som psykisk. Af den grund har
Jern, folsyre og A-vitamin
Nogle kvinder far blodmangel i graviditeten
hvis ikke de taenker pa at fa rigeligt
med jernholdige f"devarer, fx
magert k0d og gr0nne gwnsager som
spinat og broccoli. Arsagen - er at de
skal danne ekstra meget af blodets
jemholdige protein haemoglobin
mens fosteret vokser. Hcemoglobin
transporterer ilt i savel kvindens som
fosterets blod.
Gravide kvinder skal ogsa s"rge for
at fa folsyre nok. Det kan de fa ved at spise baelgfrugter,
gr0nne gr0nsager og kornprodukter. Folsyre er et B-vitamin,
og det kan bl.a. forebygge alvorlige skader pa hjerne
og rygmarv hos fosteret.
Til gengaeld skal gravide passe pa ikke at fa for meget
A-vitamin da det 0ger risikoen for misdannelser af £osteret.
Der er scerlig meget A-vitamin i lever. Gravide
skal derfor ikke spise for meget lever, selv om det faktisk
er en god kilde til bade jem og folsyre.
Rygning og alkohol
Hvis en gravid kvinde ryger, pavirker det fosteret, se figur
132.
Nar man tager et sug af en cigaret, sker der en ufuldstaendig
forbraending af tobakken. Derved bliver der
blandt andet dannet kulilte (CO). Kulilte bliver via lungeme
optaget i blodet hvor den binder sig til haemoglobin
. Faktisk binder kulilte sig ca. 200 gan ge bedre til
haemoglobin end ilt g"r. Derfor far man en nedsat iltoptagelse.
Samtidig far nikotin fra r0gen kroppens blodkar
til at trcekke sig sammen.
For en gravid kvinde og hen des foster betyder en
sammentraekning af blodkarrene at moderkagen fungerer
darligere. Nar iltoptagelsen samtidig bliver forringet
pa grund afkulilte, haem mer det fosterets vaeks!. Derfor
vejer born f"dt af rygere i gennemsnit 250 g mindre
end b0rn f"dt af ikke-rygere.
NAR VI VAO L G E R AT FA BORN

•
N",sten alle par med b"rn har v",ret under I 1/2 itr
om at opna graviditet. De fle ste af dem opnar endda
graviditet i I"bet af det f"rste halve ar de fors"ger. Men
ca. 15 % af aile par er ufrivilligt barnl"se.
A.sage.
1 de fleste tilf",lde er arsagen et fysiologisk eller anato·
misk problem der ligger hos manden og/eller kvinden,
fx:
Figur 132. Rygning er ogsa skadeligt for ufodte born.
Alkohol er ogsa skadeligt for fostre. Hvis en gravid
kvinde drikker "I, yin eller spiritus, passerer alkoholen
fra kvindens blod gennem moderkagen til fosteret. Det
betyder at fosteret far samme alkoholpromille som moreno
Man ved at alkohol - selv i sma koncentrationer -
kan pavirke udviklingen af fosterets organer, sa det risikerer
at fa varige skader. Derfor anbefaler man gravide
kvinder helt at undga alkohol.
S"rn der bliver f"dt med lettere alkoholskader, er tit
urolige og har svrert ved at koncentrere sig. Bern med
sv",rere alkoholskader har nedsat f"dselsvaegt og ·Iaeng·
de, nedsat intelligens eller forskellige misdannelser.
Man siger de lider af FAS (F"tal Alkohol Syndrom). F,,·
tal betyder foster, og et syndrom er et sygdomsbillede,
det viI sige at de allerede som nyf"dte viser forskellige
tegn pa en alkoholrelateret sygdom.
o Ufrivillig barnl0Shed
Det at have sex og reproducere sig er en srerdeles natur·
lig del af menneskets biologi. For omkring 100 ar siden
i Danmark var bern ofte noget man bare fik uden sterre
planlaegning. Men den medieinske og teknologiske
udvikling som de vestlige lande har gennemgaet i I"bet
af det 20. og nu 21. 'arhundrede, har haft indflydelse pa
de tanker og forventninger man har til det at fa b"rn. I
dag er det at fa et barn ofte en saerdeles planlagt begi.
venhed, som i tid og sted er pas set ind efter bade kvindens
og mandens arbejde og "konomi, og efter familieforholdene
i "vrigt. Det kan derfor v",re et stort problem
hvis det viser sig at man ikke ad naturens vej kan
fa b"rn.
Misdannede kensorganer
Forandringer i k0nsorganer
Lille s",dm"'ngde eller darlig s",dkvalitet
hos manden
Uregelm",ssig eller manglende aegl"sning 93
hos kvinden
Arsagen til misdannede wnsorganer kan v",re med·
f"dt. En mand kan fx v",re f"dt med misdannede wns·
organer fordi hans mor er blevet pavirket afhormonforstyrrende
stoffer under graviditeten. Efterhanden ved
man at visse miljefremmede stoffer fx i vaskemidler,
maling, plastik, leget"j og kosmetik kan indeholde stof·
fer der virker som det kvindelige k"nshormon "slro·
gen. De pavirker drengefostres udvikling i kvindelig
retning sa deres kensorganer bliver misdannede. Disse
drenge kan fa problemer nar de selv skal v",re faedre.
En mand eller kvinde der har et afvigende antal
k"nskromosomer, kan have haft en ufuldst",ndig udvikling
af sine wnsorganer i puberteten, og kan v"'re
steril af den grund.
Der kan ske forandringer i kensorganerne pA grund
af infektioner. Forskellige wnssygdomme, fx klamydia
eller gonorre, kan blokere ",ggelederne hos kvinder sa et
"'g ikke kan passere, se side 82. Hos manden kan k"ns·
sygdomme blokere bitestiklernes s",dkanaler, sa s",den
ikke indeholder s",deeller, se wnsorganerne pa side 75
og 73. Man mener at for 40 % af de ufrivilligt barnl"se
er en klamydiainfektion hovedarsagen til barnl"sheden.
Hvis kroppens kenshormonbalance bliver forstyrret,
kan det medf",e uregelmaessig eller manglende aegl" s-
ning hos kvinden og nedsat eller manglende saedeelleproduktion
hos manden.
I 1/3 af tilf",ldene afbarnl"shed er det forhold hos
manden der er arsagen , og i 2/3 af tilf",ldene er det for·
hold hos kvinden. Kun i omkring 5 % af tilf",ldene er
;,rsagen til barnl"shed psykisk eller ukendt.
NAR VI V)E L G E R AT FA B0RN

._--
Alder
20-25 ar
30- 34 ar
35 ar og opefter
Graviditetschancer
> 90%
75- 80%
55-65%
Figur 133. Kvindens aldersbetingede sandsynlighed Jor naturlig
graviditet.
Kvindens alder
Is

Reagensglasbefrugtning
Hvis ikke hormonbehandling i sig selv fMer til graviditet,
kan man udtage "'gceller fra kvinden eller fra en
"'gdonor og befrugte dem med s",dceller i en lille sk;ll i
et laboratorium. Denne m etode kalder man reagensglasbefrugtning
eller IVF. IVF er en forkortelse for ,in
vitro fertilisation', som betyder ,befrugtning i et glas',
se figur '35 .
P;I figuren kan man se en sk:i! der indeholder ",gceller
og s",dceller. S",dcellerne er blevel tilsal ved hj"'lp af
pipetten. F0r delle er 2-3 "'g blevel overf0rl Iii del md-
Jige medium. Mediel indeholder en pH-indikator, da
det er vigtigt al bade lemperalur og pH holdes konstan-
Ie. S",dcellerne er opsamlel i forvejen og er evl. blevet
opbevarel i flydende kv",lslof indtil brug. lnden lils",lning
af s",dcellerne til skalen sMger man for at de har
fael samme temperatur som "'ggene. Del hele foregar i
el slerilt milj'" sa der ikke sker forurening med baklerier
0.1.
Efler to Iii fern dages v",ksl placerer man fosleranl"'ggel
i kvindens livmoder hvorefter det gerne skulle
udvikle sig p;l hell normal vis.
I Danmark tilbyder man kun reagensglasmeloden Iii
kvinder under 40 ar. Sammenlagl er der ca. 60-70 %
chance for at disse kvinder f"der el eller to b"rn i I"bet
af de Ire fors"g som del offentlige lilbyder barnl0se par.
Tidligere lagde man Ire til fern fosleranl"'g op i kvindens
livmoder. Men da succesraten med hensyn til implantation
er steget voldsomt, resulterede det en overgang
i en del Irillingef"dsler eller i de v",rste tilf",Jde i
sene aborter eller for tidligt f"dle og handicappede
born. Nu n"jes man i de flesle lilf",lde med at l"'gge I-
2 fosteranlceg op_ Det resulterer i at ca. 25 % af graviditeterne
er med tvillinger.
Par som har fael reagensglasbefruglning, kan fa ned- 95
frossel overskydende befrugtede "'g. Derved slipper
kvinden for ",gudtagning igen hvis parret "nsker flere
born, og hun kan altsa ,n" jes' m ed de hormonbehandlinger
der er n0dvendige for at fa de befrugtede "'g til at
implantere sig.
Figur 135. ReagensglasbeJrugtning.
Insemination
Hvis en nlands scedkvalitet er meget darlig, kan man
kunstigt placere oprenset s",d fra ham eller fra en s",ddonor
direkte i kvindens livmoder. Det kalder man insemination,
inseminare betyder at sa (seed).
Efterh.nden har man udviklet en mere effektiv metode
som m an kalder mikroinsemination. Ved denne
metode kan man indf0re en scedcelle direkte i en cegcel-
Ie der er udtaget fra kvinden, se figur I36.
Figur 136. Foto af mikroinsemination. Man ser IXgget i midten bliver
fastholdt med en holdepipette til venstre j billedet. En slXdcelle
bliver indfort i IXgcellen ved hjlXlp af en meget tynd glaskanyle.
NAR VI VAO L GER AT F A B0RN

96
Meloden foregar, ligesom den mere ,Iradilionelle' reo
agensglasbefruglning, i en sHI i el laboralorium. Efler·
handen foregar ca. 1/3 af aile kunslige befruglninger
ved mikroinsemination. Fordelen ved metoden er at
man kan n0jes med en saedcelle pro aeg.
Hvis mandens saedceller ikke kan Iraenge gennem
hinden uden om cegcellen, kan mikroinsemination agsa
bruges, og metoden kan bruges hvis mandens seed
ikke kommer ud ved udl0sning pa grund af blokerede
saedledere. I sidslnaevnle tilfaelde kan man ved operali·
on udlage saedcellerne direkle fra lestiklerne eller bile·
sliklerne. Da saedceller f0rsl modner helt i forbindelse
med udl0sning og eflerf01gende befruglning af en aeg·
celie, har der vaerel kritik af al bruge saedceller direkle
fra lesliklerne og bilesliklerne. Meloden er endnu sa ny
at man ikke ved om b0rn der er f0dt efter mikroinsemination
med umodne sc:edcel1er, har st0rre risiko for
m isdannelser.
o Prcenatal diagnostik
De flesle der planlaegger gravidilel eller venIer barn, fryg·
ler al barnel skal fejle nogel, del vii sige al del er misdan·
nel eller kommer Iii al lide af alvorlige sygdomme eller
handicaps. Denne frygl kan blive forslaerkel hvis gravidi·
lelen er megel planlagl eller har vaerel megel besv",rlig al
opna som lilfaeldel er for par der har fael forelagel en
kunslig befrugtning. Hos sadanne par kan forvenlnin·
gerne til barnel og dels rolle i familien vaere megel slore.
Fryglen for ikke al fa el raskl barn har f0rl til udvikling
af forskellige meloder til unders0gelse af fosleran·
laeg og foslre. Pa grundlag af unders0gelser kan man
slille en diagnose. Diagnose belyder afg0relse, del vi!
sige man afg0r om del kommende barn har nogle syg·
domme eIler misclannelser. Tilsammen kalder man unders0gelser
af fosleranlaeg og foslre for pr",nalal diag·
noslik, pr'" nalal belyder f0r f0dseL
Praeimplantations Genetisk Diagnostik
Fosteranlceg kan man kun komme i na::rheden af i forbindelse
med kunslig befruglning uden for kvindens
livmoder. Til geng",ld abner kunslig befruglning mu·
lighed for al unders0ge fosleranlaeg for fejl i arvemaleri·
aIel inden de laegges op i en kvindes livrnoder. Princip'
pet er at man - mens fosteranlcegget endnu kun bestar
af slamceller, se figur r22, side 86 - fj erner en eller 10
af disse celIer og unders0ger kromosomerne ncermere.
Man kalder unders0gelser af den Iype for Praeim·
planlations Genetisk Diagnostik eller PGD. Ved PGD
kan man afg0Ie om fosleranl"'ggel har gener der koder
for en arvelig sygdom , fx cystisk fibrose eller bl0dersyg·
dom, se kapillel Den genetiske arv.
Man kan ogs. unders0ge om fosleranl"'ggel har el
afvigende antal kromosomer. Det forekommer hvis cler
er skel en fejl i forbindelse med en af for",ldrenes k0ns·
celledannelse, se faklasiden Fejl i meiosen.
Kromosomsygdomme
Hvis el fosleranlaeg eller fosler har el afvigende kromo·
somantal, siger man det har en kromosom sygdom. Figur
'37 viser en label over de mesl almindelige kromo·
som sygdomme.
Kromosomsygdom
Downs syndrom
- Trisomi 21
Edwards syndrom
- Trisomi 18
Pataus syndrom
- Trisomi 13
Klinefelters syndrom
Tri -X-syn drom
Dobbelt.Y.syndrom
Turners syndrom
Beskrivelse
Et ekstra kromosom nr. 21
Mental retardering
Misdannelser af hjertet
Problemer med
syn og h0relse
Et ekstra kromosom nr. 18
Svcer mental retardering
Mange misdannelser
Et ekstra kromosom nr. 13
Svcer mental retardering
Mange misdannelser
Et ekstra X-kromosom
Mand med feminine
trcek i kropsbygning
Oftest steril
Et ekstra X-kromosom
Kvinde der er lidt h0jere end
gennemsnittet
Ofte normal fertilitet
Et ekstra Y·kromosom
Mand der er h0'jere
end gennemsnittet
Ofte normal fertilitet
Kun et k0nskromosom
(el X)
Kvinde der er lavere
end gennemsnittet
Steril
Forskellige misdannelser
Figur 137. Tabel over kromosomsygdomme. Downs syndrom kat·
der man ogsa mongolisme.
• •
NAR VI VJELGER AT FA BORN

Af disse farer de tre farste syndromer n;evnt i figur '37
til mental retardering. sam ofte er relativ mild hos barn
med Downs syndrom. Downs syndrom er det almindeligste
af syndromerne, og det optr;eder ca. 10 gange sa
hyppigt som Edwards og Pataus syndrom. Nar disse er
sj",ldne, er det sandsynligvis fordi de farer sa mange
misdannelser med sig at fostrene dar tidligt og aborteres.
Fedes bernene, er de sv

Fostervand
Hoved
Arm
Krop
Fosterhinde
98
Ultralydsscanning
Selv om unders"gel5er af fosteranlaeg er ved at blive
mere udbredte, er det dog 5tadig langt mere almindeligt
at fa foretaget forskellige unders"gelser af fosteret
efter det er implanteret i kvindens livmoder, det vii sige
nar kvinden er konstateret gravid.
Den mest udbredte unders"gelsesmetode er ultralydsscanning.
Ved denne metode kan man - ved hjaelp af ultralyd
der i form afb0lger bevaeger sig gennem kvindens
maveskind og videre tillivmoderen - fa dannet et billede
af fosteret, der vises pa en skaerm, se figur '39.
De fleste steder tilbyder det offentlige ultralydsscanning
til aile gravide kvinder der befinder sig i 9.-13.
graviditetsu ge, og nogle gange ogsa til kvinder i 18.-20.
graviditetsuge. De fleste kvinder tager imod tilbudet, og
ofte hjaelper den f"rste scannin g et vordende foraeldrepar
til at blive mere bevidste om graviditeten. De far et
indtryk af fosterets st"rrelse og kan se om de evl. venter
mere end et barn.
Men det egentlige formal med scanningen er at pavise
vaeksth"'mning eller misdannelser hos fosteret. Heldigvis
viser de fleste ultralydsscanninger at for",ldrene
venter sig et helt normalt barn. Det h"'nger bl.a. sammen
med at de fieste fosteranl"'g med alvorlige handi-
Figur 139. UltralydsbiUede affoster der er ca. 10 uger gammelt
(12. graviditetsuge) .
caps d0r af sig selv, enten inden implantationen eller
gan5ke kort tid efter.
Nogle steder i landet m;iler man ved scanningen i
9.-13. uge tykkelsen af fosterets nakke (nakkefoldsscanning).
Hvis fosteret har va::skeansamlinger i nakkeregionen,
er der en risiko for at det !ider af enten
Downs, Edwards eller Pataus syndrom, se figur '37.
Man vil da anbefale for",ldrene at fa foretaget en n",rmere
undersagelse af fosterets kromosomer.
Ved scanningen i r8.-20. graviditetsuge er fosteret
Morens alder (ar)
< 25
25-29
30 -32
33-35
36-38
39-4'
42-50
risiko for at fo et bam »led Downs syn-
Figur 140.
drom.
Risiko for Downs syndrom
1: 1400
1 : 1100
1 :770
, '430
1: 250
, : 120
1 : 20
N A R V I V)£LGER AT FA B0RN

•
blevet sa stort at man nu kan finde misdannelser i form
af svaere hjertefej!, rygmarvs- og bugvaegsbrok, misdannelser
af nyrer eller af arme og ben.
Doubletest
[ kombination med den f0rste ultralydsscanning kan
den gravide kvinde ogs. fa taget en blodpmve til en sakaldt
doubletest. Ved denne test unders0ger man for tilstedevaerelse
af to stoffer i blodet der - i kombination
med kvindens alder - kan sige noget om risikoen for at
fosteret lider af enten Downs, Edwards eller Pataus syndrom.
Kvindens alder har stor betydning for hendes risiko
for at f0de b0rn med disse sygdomme. Figur r40
viser hvad risikoen er med hensyn til Downs syndrom.
Risikoen er ca. ti gange mindre for Edwards og Pataus
syndrom.
Doubletesten giver, nar den kombineres med nakkefolds
scanning, den enkelte kvinde et ret sikkert svar pa
om hun har en risiko eller ej for at fa et barn med en af
de tre naevnte kromosomsygdomme. Kun ca. 3 % af alle
unders0gte har h0je risikota!, og dem tildder man at fa
foretaget en fostervands- eller moderkagepmve.
Fostervands- og moderkageprever
Nar man viI unders0ge fosterets kromosomer na:rmere,
fx efter ultralydsscanning og doubletest, tager man pmverenten
fra fostervandet eller fra moderkagen. Preverne
viI indeholde fosterceller som man unders0ger na:rmere.
Hvis det viser sig at fosteret har kromosomfejl eller
vii udvikle en alvorlig genetisk sygdom, tilbyder man de
vordende foraeldre radgivning, sa de kan tage stilling til
om de vaelger at fa barnet trods dets handicap, eller de
hellere vil vaelge en abort.
Der er en risiko pa ca. I % for at kvinden utilsigtet
aborterer nar man udtager fostervand eller moderkagevaev.
[ndtil 2004 brugte man pa de Reste sygehuse alene
kvindens alder som kriterium for at anbefale fostei--
vands- eller moderkagepr0ver, og alle kvinder over 35
fik tilbud om at fa taget en af pwverne. Men doubletesten,
som indregner mere end kvindens alder i risikotallet,
giver i komhination med nakkefoldsscanning en
bedre risikovurdering end alder alene. F0r doubletestens
og nakkefoldsscanningens risikovurdering blev
indfmt, blev der ved fostervands- og moderkagepr0ver
utilsigtet aborteret Rere raske fostre end man fandt syge
fostre. Det g0r der ikke med den nye risikovurdering.
Man forventer derfor at sygehusene fremover viI bruge
doubletest og nakkefoldsscanning i kombination med
kvindes alder, som kriterier for at anbefale moderkageog
fostervandsunders0gelser, frem for at bruge kvindens
alder som det eneste kriterium.
Tripletest
Kvinder som ved kombineret aldersyurdering, doubletest
og nakkefoldsscanning har faet et h0jt risikota!,
men som nedigt viI have en fostervands- eIJer moderkagepmve,
kan fa en sakaldt tripletest. Som ved doubletesten
unders0ger man for tilstedevcerelse afbestemte
stoffer i kvindens blod, i dette tilfaelde for tre forskellige
stoffer. Tripletesten laver man i 15 .... .1.20. graviditetsuge
og normalt i kombination med en ultralydsscanning.
Tripletesten kan ud over risiko for b0rn med Downs,
Edwards og Pataus syndrom, ogsa indikere risiko for 99
misdannelser som rygmarvs- og bugva:gsbrok.
Reproduktion og selektion
At reproducere sig er en af de mest grundlaeggende
egenskaber ved aIle levende organismer. Trangen til at
fa b0rn ligger ogsa dybt i menneskets biologi, selvom
vores kulturelle udvikling g0r at vi det meste af tiden
undgar at fa b0rn nar vi dyrker sex, se figur 141.
F0r vi kendte til effektiv praevention, fik kvinderne
fiere b0rn end i dag, selvom amninger, aborter, infekti·
oner 0.1. forhindrede graviditet. [kke alle b0rn overleve·
de, de kunne vaere d0df0dte eller do pa grund af en in·
fektion eller et fysisk handicap i 10bet af opv",ksten. I
biologisammenhaeng kalder man det naturlig selektion
eller udvaelgelse.
Det har vaeret barske vilkar, og vi kan i dag vaere lykkelige
over at den medicinske udvikling har gjort det
muligt at forhindre mange d0dsfald pa grund aflungebetaendelser,
blindtarmsbetaendelser eller lignende.
De nye teknikker til undersogelse af tidlige fosteranlaeg
og fostre giver imidlertid mulighed for helt andre
sorteringer i menneskets arvemasse end en mere naturlig
selektion g0r. Vi kan forhindre at der fodes bern
med arvelige sygdomme sam den naturlige selektion
ikke sorterer fra. Det gaelder fx folk der lider af alvorlige
arvelige sygdomme, som f0rst kommer til udtryk senere
i livet efter de har faet b0rn. Omvendt kan vi vaelge at
bevare fostre med arvelige sygdomme som vi pa grund
af medicinsk behandling kan kurere, men som fer i tiden
ville d0. Disse individer har sa mulighed for selv at
fa born, og dermed bringe den arvelige sygdom videre i
befolkningen. 6
NAR V I VlElGER AT FA B0RN

100
Figur 141. Et elskende par.
NAR V I VfElG ER AT FA B0RN

1
Den genetiske arv
I Danmark far aile nyf0dte taget en blodpr0ve fra h;elen
inden for deres 3.-ro. leved0gn, se figur 142.
- --'
101
Man unders0ger om de skulle lide af Fenyl·keton·uri
(PKU), der er en stofskiftesygdom som man ogsa kalder
Follings sygdom. I ubehandlet form f0rer sygdommen
til mental retardering. Sygdommen kan forebygges
med en s;erlig di;et, men kun hvis den bliver pavist in·
den for fa d0gn efter at et sp;edbam har taget sin f0rste
m;elken;ering til sig.
Follings sygdom er et eksempel pa en arvelig syg·
dom. At sygdommen er arvelig, betyder at den kan
overf0res fra for;eldre til b0rn med geneme. Man kal·
der ogsa sMan en type sygdom for en genetisk sygdom.
Genetiske sygdomme smitter ikke. Det g0I kun nogle
af de sygdomme som man far pa grund afbakterier, vi·
rus og lignende, der tr;enger ind i kroppen. Dem kalder
man infektionssygdomme.
o Cener og kromosomer
Mennesket har
gener. Disse gener er
bestanddele afhver eneste celles DNA. Cellens samlede
DNA som ogs. bestar af store omrMer der ikke funge·
rer som gener, Udg.0I arvemassen elier genomet.
Generne i genomet kan man forestille sig som en
samling afkoder der tilsammen rummer opskriften pa
hvordan det enkelte menneskes krop skal se ud og fun·
gere.
Mere prc.ecist virker generne ved at styre dannelsen
af proteiner i vores celler, se faktasiden Proteinsyntese,
side 152. Proteinerne styrer aUe processer i (eHerne, og
de er pa den made ansvarlige for cellers fu nktion og for
udvikling og vedligeholdelse af aile kroppens organer.
• -
Figur 142. Udtagning afblodpreve Ira heelen af spcedbarn. a.
Der laves et 2 mm dybt indstik i spredbarnets had sa det bl"der, og
derefter fyld es et meget tyndt glasrgr med blod. h. Btodet overferes
til nogle aJmcerkede cirkelfelter pa et jilterpapir. Det tf'rre.r og indsendes
derefter til Statens Serum Institut til nrerme.re analyse.
DEN GENETISKE A RV

Figur 143. Karyotype afen mandfarvet
med en ny farveteknik som man kalder
spectral karyotyping (skyJarvning).
Fordelen ved teknikken er at den giver
hvert kromosompar sin egen Jarve sa
parrene er lettere at adskille Ira hinanden.
102
DNA'e! og dermed genomet befinder sig i cellens ker·
ne. Der ligger det som lange usynlige trade, sakaldte
kromosomer. I en almindelig kropscelle har vi 46 kro·
mO$omer de! parvis heifer sammen.
Man kan farve kromosomerne. ordet kromosom betyder
faktisk farvet legeme. Nar en celie skal til at dele
sig. tra!kker kromosomerne sig sam men og bliver derved
synlige. Hvis man farver kromosomerne pa dette
tidspunk!, kan man let sortere dem pa grundlag af st"r·
reIse, og Farve eller farvem0nstre. Derefter kan man opstille
.dem i et skema. Den opstillede r",kke af kromoso·
mer kalder man en karyotype. Figur ' 43 viser en karyo·
type af en mand hvor kromosomerne er farvet med en
ret ny farveteknik der giver hvert kromosompar sin
egen farve.
Figur '44 viser en karyotype af en kvinde hvor kromo·
somerne er blevet farvet med en mere traditionel fa rveteknik.
Den giver aIle kromosomerne den samme farve,
men de kan alligevel adskilles pa grundlag af forskel i
st0rrelse og farvem0nster.
Pa karyotypen er indtegnet placeringen af gener for
nogle fa af menneskets kendte arvelige egenskaber. Ge·
ner for ejenfarve bliver na=rmere omtalt pa faktasiden
Genetiske grundbegreber.
Man har efterh'nden kortlagt de fleste af menne·
skets gener. Det viI sige at man har fundet ud afhvor
de sidder pa kromosom ernes DNA. Arbejdet med dette
har v",ret muligt fordi man siden gensplejsningstek·
nikken blev opfundet i slutningen af '97o·eme, har ud·
viklet en r",kke metoder der kan analysere r"'kkef"l gen
afbaser i DNA. L",s mere om DNA po. faktasiden DNA,
side '50.
Men det at kende strukturen og placeringen af gener·
ne, er ikke det samme som at kende til genem es funk·
tion. Den kender man endnu kun for ca. halvdelen af
generne.
Kromosomerne
To af menneskets kromosomer kalder man k0nskromosomer,
de evrige 44 kalder man autosomer. Hos kvin·
der er de to wnskromosomer ens, og de hedder X·kro·
mosomer. Hos mcend er k0nskromosomerne forskellige.
Det sterste afkromosomerne er ogsa et X·kromo·
sam, mens det mindste afkromosomerne er et Y-kromosom,
se figur '43 og '44 samt figur '45·
DEN GENET I SK E ARV

•
Figur 144. En karyotype for en kvinde. Pti
figuren er indtegnet placeringen £If genu
for nogle £If menneskets kendte arvelige
egenskaber.
103
De 23 afkrolllosomerne i hver celle har vi oprindelig
arvet fra vores mor, og de .0Vrige 23 har vi arvet fra vores
far. Maend har arvet X-kromosomet fra deres mor og
giver det videre til deres d0tre, mens de har arvet Y-kromosomet
fra deres far og giver det videre til deres sanner.
Kvinder har arvet et X-kromosom fra hver for::elder
ag giver sa1edes ogsa et X-kramosam videre til bade
s0nner og d0tre, se figur I46 . 0
Da vi saIedes har arvet et s::et kromosomer fra bade vores
far og vores mor, har vi de Reste gener i to udgaver.
En undtage1se fra dette er gener pa X- og Y-kromosomet
hos manden. Selvom de to kanskromosomer udger et
kramosampar, har de kun et mindre anta1 gener til fae1-
1es. Man ka1der derfor X- og Y-kromosomet for hetero1oge
kramasamer, hetero betyder forske1lig. Aile 0vrige
kromosompar bestir af homologe kromosomer. homo
betyder ens. Homo1oge kromosomer indeho1der ude-
1ukkende gener der parvis koder for de samme egenskaber.
Man ka1der sadanne par af samh0rende gener
far allele gener.
Figur 145. Farvet billede afkenskromosomer fra en mand set i
lysmihoskop. Til vtltstre ses X-kromosomet, og tit he)re ses det noget
mindre Y·kromosom.
DEN GENE T ISKE ARV

II
KropsceJle
44+ XX
Figur 146. Kromosomtal i forskellige
vav has mennesket .
' •,
o , . G
,
,
;---fii-+-
\l;£v i ceggestokke
44 + Xl

1
ter, fx vitaminpiller, skal m aerkes med betegnelsen
"Indeholder en phenylalanin-kilde",
netop afhensyn til mennesker der lider
af Fallings syge, se figur '48.
a Kromosompar nr. 12
med normale FAH-gener
b Kromosompar nr. 12
med muterede FAH-gener
Nar en sygdom er arvelig pa grund af mutation
i et gen, sa kalder man sygdommen
for en monogen sygdom. Follings sygdom
er saledes et eksempel po en monogen sygdom.
FA H
FAH
fah
fah
o Nedarvning af monogene
sygdomme
Som man kan se af figur '47 er det lll.dvendigt
at man har arvet et defekt FAH-gen
fra bade sin far og sin mor for at udvikle
sygdommen. Har man aIvet et normalt
FAH-gen fra en af sine foraeldre, danner
man det enzym som skal omdanne fenyIa-
Ian in, og man viI rask. Nar arvegangen
er sacian, siger man at sygdomm en
nedarves recessivt.
Andre monogene sygdomm e aIver man
nar blot det ene af de allele gener er defekt.
Det gaelder fx Huntingtons sygdom som
medf0rer en gradvis nedbrydning af celler i
nervesystemet. Man siger at sygdommen
nedarves dominant. Genet for Huntingtons
sygdom sidder po kromosom nr. 4.
Pi! faktasiden Genetiske grundbegreber
er begreberne recessiv og dominant forklaret
sammen med en r;:ekke andre begreber
som er praktiske at anvende nar man skal
beskrive nedarvning af genetiske egenskaber
eUer sygdomme.
Faktasiden Nedarvningsm0nstre for
autosomale egenskaber viser hvordan man
via stamtavler kan f01ge arvegangen af en
genetisk egenskab eller sygdom, hvor genet
for den er placeret po et autosom_ Man kalder
dem for autosomale egenskaber eller
autosomale sygdomme.
Fenyl alanin
1 1
FAH·enzym
) Tyrosin
Fenylalanin
Intet FAH·enzym
/7')
Figur 147. Hom%ge kromosomer hos person med a. normale FAH gener og h.
muterede FAH-gener.
Pakket
27052004
024298
Mindst holdbar
. 28022006
forfOS.
:ts0r0g4>1und at A/S.
105
Figur 148. Indholdsdeklaration pd vitaminpilleglas.
DEN GENET I SKE ARV

FAK T ASI DE
Allele gener
106
Genetiske grundbegreber
Dominante og recessive egenskaber
Hvis man betragter et par allele genef, er de ikke n0dvendigvis
ens selv om de koder for den samme type egenskab.
Det er fx velkendt at hvis man betragter egenskaben 0'je n-
Farve hos mennesket, sa fin des der bade et gen for brun
0jenfarve og et for bla 0jenfarve. Disse to gener er allele gener,
og sidder pa kromosom nr. 15, se fig ur 144. Genet for
brun 0jenfarve koder fo r evnen til at danne et brunt farvestefi
Gjets regnbuehinde (i ris). Det bla gen er opstaet ved
en mutation, og det medf0rer en manglende evne til at
danne det brune farvestof, se figur 149.
En person som har faet et gen for bla 0jne (fa den ene forcelder
og et gen for brune 0jne (ra den anden forrelder, vii have
brune 12fjne, da genet far brun 0jenfarve sikrer at der bliver
dannet det brune farvestafi regnbuehinden. Man siger da
at brun 0jenfarve er en daminant egenskab, mens bla 0jen-
Farve er en recessiv egenskab. Recessiv betyder vigende.
Nedarvni ng af 0jenfarve er dag mere kam pliceret end
sam sa. Sam man agsa kan se affigur 144, findes der et gen
for gmn 0jenfarve. Det si dder pa kromasam nr. 19, ag det
dam inerer aver et andet gen de r agsa giver bla 0jne. Som
bekendt fi ndes der en star variatian i 0jenfarve blandt mennesker
lige fra nresten sarte, t il n0ddebrune, gr0nne, ag forskellige
nuancer afbla. Det skyldes at mange gener pavirker
farven. De gener der har betyd ning for hud- og horfarve povirker
fx til en vis grad generne far 0jenfarve. Sa nar vi for
nemheds skyld siger at brun dominerer aver bla, er det kun
en del affarklaringen pa de 0jenfarver der kan fremkomme.
/B
Gen der koder
for brune "'jne
Homologe kromosomer
Gen der koder
for bla 0jne
Figur 150. Et par homologe kromosom.er med de allele gener B og
b indtegnet. B star for brim I1jenfarve der er en dominant egenskab.
b star for bla I1jenfarve der er en recessiv egenskab.
Som vi har set , kan mutatianer agsa fere til at der apstar
sygdamsgener, sam enten kan nedarves sam recessive
e ller daminante egenskaber.
Ofte betegner man gener med et bagstav. Fx kan man kalde
genet far brun 0jenfarve far B, ag genet fa r bla 0jenfarve
far b. Ved at betegne generne med henhaldsvis et start eller
et Iille bagstav, angiver man samtidig hvilket gen der ka -
der for den daminante egenskab, ag hv ilket ge n der koder
for den recessive egenskab, se figu r 150.
Genotype og frenotype
Den sammensretni ng af gener et individ har med hensyn til
en egenskab, kalder man far individets genatype. Fx har
persanen med de hamalage kramosomer i figur 150 genatypen
Bb med hensyn til egenskaben 0jenfarve.
Figur 149. BIll og brune I1jne.
D EN G ENE TIS K E A RV

,
Personen har brune 0jne. Det er personens fcenotype .
Fcenotypen er saledes det faktiske udtryk af generne for en
egenskab.
Figur 151 viser sammenhcengen mellem genotype og
fcenotype fo r egenskaben 0jenfarve.
Homozygot og heterozygot
Et individ der har en genotype hvo r de allele gener er ens,
kalder ma n en homozygot med hensyn ti l egenskaben, fx
BB eller bb. Et ind ivid der har en genotype hvor de allele gener
er forskellige, fx Bb, kalder man en heterozygot.
Genotypen
BB eller Bb
bb
""'notype;;,. n _
Brune 0jne
Bla 0jne
Figur 151. Egenskaben ejenfarve der bestemmes af generne brun
(B) og bid (b).
Krydsningsskema
Ma n ka n beregne sandsynligheden for at fa et barn med en
bestemt genetisk egenskab, hvis man kender forceldrenes
genotyper for egenskaben. En nem made at overskue beregningen
pa er ved at opstille et sakaldt krydsningsskema.
I skemaet opskriver man de kombinationer afforceldrenes
kl'.lnsceller som er mulige, se figur '52.
Som man kan se affigu ren, er sandsynligheden for at fa et
barn med brune 0jne (8b) 100 %, hvis force ldrene har de
genotyper som er vist i figu r 152a. Derimod er sandsynligheden
for at fa et barn med brune 0jne kun 75 % (BB eller
8b), hvis begge fo rceld rene er heterozygoter med hensyn ti l
egenskaben, figur 152b. Til gengceld har disse forceldre ogsa
en sandsynlighed pa 25 % for at fa et barn med blA 0j ne
(bb).
107
a
b
b
b
B
b
B
Bb
Bb
B
BB
Bb
B
b
Bb
Bb
Bb
bb
Figur 152. Nedarvning af egenskabtn Pjenfarve. a. Krydsningsskema mellem BB og bb. b. Krydsningsskema mellem Bb og Bb.
DEN GENETI SK E ARV

108
FAKTASIDE
Nedarvningsmonstre for autosomale
egenskaber
For at kla rlregge arvegangen af en genetisk sygdom laver
man famil ieunders0gelser hvor sa mange individer scm
muligt unders0ges for ti lstedevrerelse eller frav;:er af den
pagceldende sygdom. Hvis det er muligt, unders0ger man
ved gentests hvilke al lele gener individerne har, se side 113-
Pa det grundlag opstiller man en stamtavle der viser arvegangen.
Pa stamtavler er kvinder vist sam cirkler, og mcend er vist
sam firkanter. En vandret linje forbinder dem sam danner
par, og lodrette linjer forbinder parret t il de b0rn de f,k In -
divider scm har sygdommen e r farvet gure. Raske individer
er farvet gr,;:mne.
Figur 1533 viser eksempel pa arvegangen for en autosomal
dominant sygdom, fx Huntingtons sygdom, og figur
153b viser eksempel pa arvegangen for en autosomal recessiv
sygdom, fx Failings sygdom. 0
a Dominant egenskab
1 2
II 1 10
WT'O
b Recessivegenskab
1 2
For den autosomalt dominant nedarvede sygdom gcelder at
• ca. halvdelen af en syg persons b0rn har arvet sygdommen
(fordi personen som regel er heterozygot)
• begge kGn arver sygdommen lige hyppigt
• en syg person har en syg far og/eller mor
For den autosomalt recessivt nedarvede sygdom gaelder at
• e n syg persons foraeldre er faenotypisk normale, men
heterozygote og dermed baerere af et sygdomsgen
• ca. 1/4 afb0rnene i en s0skendeflok har sygdommen
• begge k0n arver sygdommen lige hyppigt
• en syg persons fo raeldre er relativt ofte beslaegtede, fx
faetre og kusiner 0
II 1 2
3 4 5
III 1 '-"2+--:3 C]-T';;
IV
1 ""''''3 -.-!4;-r7 S -'-'-'
Figur 153. Stamtavler for autosomale sygdomme.
D-O
Foraeldre som
er besl.:egtede
DEN GENET I SKE ARV

FAKTASIDE
Nedarvningsmenstre for kensbundne
egenskaber
Nedarvningsmemsteret for recessive eller dominante kensbundne
egenskaber er anderledes end m0nsteret for tilsvarende
autosomale egenskaber.
a K0nsbunden dominant egenskab
, z
Figu r 1543 viser eksempel pa arvegangen for en k0nsbunden
dominant sygdom, fx hudsygdommen Incontinentia pigmenti
og figur 154b viser eksempel pa arvegangen for en
k0nsbunden recessiv sygdom, fx bl0dersygdom (Hcemofili).
Begge sygdomme skyldes sygdomsgener pa X-kromosomet. 0
For at forudsige nedarvningen af den k0nsbundne daminante
sygdom ma man skelne mellem om den syge fora:: l-
der er en mand eller en kvinde.
For en syg kvinde gcelder det samme sam hvis sygdommen
var autosomalt dominant bundet. nemlig at
• ca. halvdelen afhendes b0rn har arvet sygdommen (fordi
hun som regel er heterozygot)
• begge k0n arver sygdommen lige hyppigt (men den kan
vaere dSZldelig for hendes syge drengeb0rn)
" , z 3
"I , ,.-JLz'"
o
5 6
b K0nsbunden recessivegenskab
, z
I
II
III , z
, z [J-,,!(3 :"l 4
109
For en syg mand geelder at
• aile hans d0tre arver sygdommen
• ingen afhans S0nner arver sygdommen
IV ,
3 4
Nedarvning af en k0nsbunden recessiv sygdom, sker som
regel ved at en kvinde, der er heterozygotisk med hensyn til
egenskaben og dermed rask, far b0rn med en mand som
kun i si",ldne tilf",lde er syg.
Figur 154. Stamtavler for konsbundne sygdomme.
For en heterozygot kvinde der far b0rn med en mand der er
rask geelder at
• halvdelen af deres S0nner arver sygdommen
• halvdelen af deres d0tre arver et sygdomsgen, men er
raske (heterozygoter)
For en heterozygot kvinde, der far b0rn med en syg mand
g",lder at
• halvdelen af deres d0tre er syge
• den anden halvdel af d0trene arver et sygdomsgen fra
faren, men er raske (heterozygoter)
• halvdelen af deres s/i1nner er syge
• den anden hal vdel af deres s0nner er raske
DEN GENET I SKE ARV

110
Gen for struktur
af muske!cel ler
Gen for blodets
evne t il at st0rkne -+
Gener for fa rvesyn -+
x
y
SRY-gen
+- Gen for
Figur 155- x- og Y-kromosom med placering aJ nogle fo gener.
K0nsbundne egenskaber
Som n",vnt er hovedparten afX- og Y-kromosomets gener
forskellige_ De egenskaber som disse ikke-allele gener
koder for, kalder man for bmsbundne egenskaber.
Som man kan se af figur '45, side 103, er Y-kromosomet
et meget lille kromosom, og det indeholder relativt
fa gener. Af disse har et gen, SRY-genet, en ganske afg"rende
betydning for personen_ Det er nemlig tilstedev",relsen
af det gen der afg"r at personen er hank"n.
Genet s"rger i den tidlige fosterudvikling for at udviklingen
sker i hanlig retning.
Bortset fra SRY-genet og nogle fa andre gener har de
fleste af de k"nsbundne egenskaber ikke nogen indflydelse
pa k"nsudvikling eller kensmodning. Der er dog
pa Y-kromosomet gener der har indflydelse pa mandens
fertilitet.
Pa X-kromosomet er der fx gener der har betydning
for evnen til at se farver, blodets evne til at sterkne og
strukturen af muskeleeller. Disse egenskaber har betydning
for begge k,m, se figur '55.
K0nsbundne sygdomme
Genetiske sygdomme der er knyttet til gener pa kenskromosomeme,
kalder man for k"nsbundne sygdomme.
Da Y·kromosomet som ncevnt kun indeholder fa
gener, er de fleste kensbundne sygdomme knyttet til x-
kromosomet.
De fleste kendte X-bundne sygdomme hos mennesket
nedarves recessivt. Kvinder skal saledes have arvet
et sygdomsgen fra begge for",ldre for at blive syge. Da
m",nd kun har et X-kromosom, er det uden betydning
for dem om sygdomsgenet har en recessiv elIer en dominant
arvegang. Hvis de har arvet et X-kromosom
med et sygdomsgen, vii de i alle tilf",lde blive syge_ Det
samme g",lder for Y-bundne sygdomsgener_ M",nd har
derfar en sterre risiko end kvinder for at arve kensbundne
sygdomme.
Faktasiden Nedarvningsmel1stre for kensbundne
egenskaber viser nedarvningsffienstre for kensbundne
egenskaber og sygdomme_
Sygdomsgener
Som vi har set i det foregaende, kan et sygdomsgen
nedarves dominant eller recessivt, og det kan evt. vcere
kensbundet. Figur Is6a viser en oversigt over monogene
sygdomme med en velkendt arvegang, og figur '5Gb
viser deres placering kromosomerne.
Flere af disse sygdomsgener er allele gener til nogle
af de almindelige egenskaber som er anfert pa kromosomeme
pa figur '55, idet de er fremkommet ved mutationer
i disse gener.
Y-kromosomet har man fundet ca. 150 gener, mens
man pa X-kromosomet indtil videre har fundet 900 genero
DEN GENET I SKE ARV

•
a
l ygdom
Arvegang
Symptomer
Ganespalte
Autosomalt dominant gen
pit kromosom nr. 2
Spise- og taleproblemer
Huntingtons sygdom
Autosomalt dominant gen
pa kromosom nr. 4
Gradvis nedbrydning af celler i nervesystemet def
medf.0rer tiltagende demens i voksenalderen
Cystisk fibrose
Autosomalt recessivt gen
pa kromosom nr. 7
Sej slim i lunger og bugspytkirteL Det medf0rer ande·
drcetsproblemer, salt sved og fedt i aff0ring
Foll ings sygdom (PKU)
I pa kromosom nr. 12
Autosomalt recessivt gen
Ophobning af fenylalanin.
Ferer i ubehandlet form til mental retardering
Retinoblastom
Autosomalt dominant gen
pa kromosom nr. 13
Krceft i 0jet, tendens til knoglekrceft
111
Arvelig brys t- og
ceggestokskrceft
: Autosomalt dominant gen
pei kromosom nr. 13 og 17
Knuder i brystet, vcegttab,
mavesmerter, knoglebrud
Arvelig tyk- og
endetarmskrreft
Autosomalt dominant gen
pa kromosom nr. '4
Aff0ringsproblemer, vregttab, almen svcekkelse
H",mofili (blodersygdom)
X-bundet recessivt gen
BI0dninger pa grund afblodets nedsatte evne ti l
koagulation (st.0rkning)
Incontinentia pigmenti
X-bundet dominant gen
Pigmentforstyrrelser i huden, misdannelse af 0jne, hjerte
m.m., d0delig for drenge i
fosterti Ivrerelsen
Azoosperm i
Y-bundet gen
Ma nglende sredcelledannelse, sterilitet
b
Cystisk fibrose
Arve lig 6
Retinoblas tom
1
>; j
;/
)( )(
2 J
n
"'
7 8 9 10
M
.. '"
'4 1 5 16
4
(
"'-
11
17
if
\; \.II
5
jill.
12
£rj •
18
Hunti ngtons sygdom
- Faili ng s sygdom
- Arvel ig brystkrceft
Arvelig tarmkrceft
'9
B .... r.t1
2 0 21 2 2
Hcemofi li A
X Y Man glende
scedcelledann else
Figur 156. a. Tabel over monogene sygdomme.
b. Kromosomkort med angivelse af sygdomsgenernes placering.
DEN GENETISKE ARV

112
•
• •
a Blodpletter pa toj
b Blodpletter
ops laemmes og
cell er knu ses
eDNA isoleres og
oprenses vha.
centrifugering
o Gentests
Man kan undersege dele af menneskets genom n

•
Figur 158. Eiev der sretter DNA-prover
pa en gel.
Fremstiliing afDNA-profil
For at analysere en persons DNA bruger man nagle af
de samme vcerkt0jer som man anvender i forbindelse
med gensplejsning, nemlig restriktionsenzymer, se side
155.
Ferst isalerer ag aprenser man DNA'et, ag derefter
klipper man med restriktiansenzym DNA'et i stykker
pa bestemte steder i genomet. Derved far man en samling
af sma DNA-stykker af farskellig laengde. Disse
maerker man enten radiaaktivt eller ved hiaelp af et flualescerende
staf, se figur 157.
Derefter adskiller man blandingen af DNA-stykker efter
sterrelse ved hiaelp af en teknik der hedder gelelektrofarese.
Teknikken gar ud pa at anbringe blandingen i
en fordybning af en stebt gelemasse som man anbringer
i en vaeske, se figur 158.
Nar man sa lader en stram ga gennem vcesken, vil
DNA-stykkerne vandre gennem gelen. Da DNA er et
negativt ladet stof, vii aile DNA-stykkerne vandre mod
den positive pol, og de vii blive adskilt efter stenelse.
Idet DNA-stykkerne er maerkede, kan man bagefter enten
scanne eller affotografere gelen og se DNA-stykkerne
som band pa gelen.
Man kalder det at lave et genetisk fingeraftryk eller
en DNA-profil af personen. Det er som regel kun udvalgte
dele af genomet man bruger til at lave en DNAprofil.
Vores genom er sa stort at man ved at klippe det
med restriktionsenzym Iar dannet Here hundrede tusinde
DNA-stykker. Det er alt for mange til at de kan
blive adskilt pa en gel. Derfor neies man med at anvende
DNA fra dele af genome!.
Det viser sig at forskellige allele gener giver DNAstykker
af forskellig laengde, nar de bliver klippet med
bestemte restriktionsenzymer. Personer med forskellige
genotyper hvad angar en bestemt egenskab, vii derfor
fa forskellige DNA-profiler.
DEN GENETISKE ARV

---
•
linger er en"'ggede. Tests til afklaring af et faderskab
eller om tvillinger er en"'ggede, kan man k0be via intemette!.
Etiske overvejelser
Brug af gentests rejser en r",kke sp0rgsmal af etisk karakter.
For det [0Tste kan man sparge i hvilke sammenh"'nge
man skal bruge disse tests. De fieste vii nok mene
at den retsgenetiske anvendelse af DNA.profiler som
bevismateriale i sager med alvorlige forbrydelser er i orden.
Men brugen af gentests i forbindelse med faderskabssager
eller til afklaring af om tvillinger er en"'ggede.
giver maske informationer som nogle af de invol·
verede parter gerne ville have levet i uvished om.
Hvis man viI teste for tilstedev",relse af et sygdomsgen,
hvomar i et menneskes liv skal man da g0Ie det ?
Nogle genetisk betingede sygdomme udvikler sig f0rst
pa et tidspunkt i livet hvor man selv har raet b0m og
maske allerede har givet sygdommen videre. Det g",lder
fx Huntingtons sygdom, se side lOS .
a
b
Figur 159- Hvcm er far til barnet? a eller b ?
DNA-profi ler som bevismateriale
Nar man skal afg0re et faderskab eller identificere en
forbryder ved hj",lp af en DNA-profil, sa er man n0dt til
at lave profilen po en lidt st0rre del af genomet end hvis
det kun er et sygdomsgen man leder efter. K0rer man
en DNA-profil pa et barn, dets mor, samt en eller fiere
mulige f",dre, vii bamets DNA-profil have ca. halvdelen
af sine band til f"'lles med moren, og ca. halvdelen af
bandene til f",lles med den rigtige fa r, se figur 159.
leg vi i have den
undersogt for tend ens til
nedgroede tlmegle, det ser
altsa bare ikke for
godt ud .
Hvad med fregner?
Kan vi klare det?
Til opklaring af mordsager og s",delighedsforbrydelser
fors0ger man at finde hud-, liar-, blod-, spyt- eller s",drester
fra gerningsmanden pa offeret eller pa gerningsstedet.
Ud fra det tilg"'ngelige materiale laver man sa
en DNA-profil. Ofte rna m an forinden opformere
DNA'et for at have nok, men det findes der ogsa teknikker
til. Finder man dern;est en mistcenkt, tager man en
blodpmve fra vedkommende, isolerer DNA og laver en
DNA-profil. Denne profil sammenligner man med pmven
fundet pa offer eller gemingssted_ Er DNA-profilerne
identiske, sa har man et helt sikkert bevis.
En"'ggede tvillinger har ogsa helt identiske DNA-profiler.
Derfor kan en gentest bruges til at afklare om tvil-
Figur 160. Overvejelser i Jorbitldelse med fremtidig gentest.
D E N GE NET I SKE ARV
•

Man kan sige at hvis et sygdamsgen kader far en alvarlig
sygdam, ville det ideelle v;ere at teste i fastertilstanden,
sa force:ldrene kunne overveje en abort. Men
en abart er agsa farbundet med etiske avervejelser da
man i sadan et tilf;elde fratager et faster retten til at udvikle
sig til et menneske af hensyn til far;eldrene.
Som ncevnt foretager man ogsa gentests i forbindelse
med kunstig befrugtning. Man kalder det pr;eimplantatians
genetisk diagnastik (PGD), se kapitlet Nar vi
v;elger at fa bern, side 96. [ disse tilf;elde underseger
man de befrugtede;eg kart efter befrugtningen ag inden
et eller fiere af ;eggene bliver apsat i kvindens livmader.
Hvis man finder et sygdamsb;erende befrugtet
;eg, bliver det ikke apsat. Dette kunne synes sam en
ideel made at teste far genetiske sygdamme, ag man tilbyder
da agsa kunstig befrugtning til par hvar der aptr;eder
alvarlige genetiske sygdamme i familien.
Det etiske dilemma i sammenh;eng med kunstig befrugtning
apst,r ved sp"rgsmalet am man sa agsa skal
tilbyde PGD til par hvis eneste prablem tilsyneladende
er barn10shed? Og hvilke sygdamsgener skulle man da
teste for?
Det er helt klart at brug af genetiske test i farbindelse
med pr;enatal diagnastik giver mulighed far at sartere i
hvilke egenskaber vi "nsker mennesket skal have. Samtidig
bliver funktianen af fiere ag fiere gener klarlagt,
ag det bliver dermed muligt at teste far fiere ag fiere
egenskaber. Det kan rykke ved vares narmalitetsbegreb
hvis vi ved ;egsartering kan udv;elge de befrugtede ;eg
vi finder mest egnede. Vi kan da fa sv;erere ved at aeceptere
selv mindre arvelige variationer. se figur 160.
Den danske lav am kunstig befrugtning farhindrer
dag indtil videre dette.
Kankret sag :endrer lovgivning
Sp"rgsmalet om hvilke egenskaber man ved gentests
skal teste far, blev meget aktuelt i fararet 2004 i Danmark.
Det skyldtes at nagle far;eldrepar "nskede at fa
fore taget kunstig befrugtning, PGD og efterf"lgende
;egsortering for at f"de et barn med en s;erlig v;evstype.
En persons v;evstype er en samling af farskellige proteiner
der sidder pa overfiaden af eellerne. De hj;elper
krappen til at skeIne mellem hvilke eeller der er krappens
egne ag hvilke der er fremmede.
For;eldrenes "nske am at fede et barn med en s;erlig
v;evstype apstad fardi de i farvejen har et barn som lider
af en livstruende sygdam. Ved at bruge eeller fra et
nyfedt barns navlestreng, de sakaldte stameeller, kan
Figur .61- Tapning afhlod fra navlestreng.
man maske helbrede en sygdom has et ;eldre barn af de
samme far;eldre. Men det er kun en mulighed hvis de
ta s"skende har ensartede v;evstyper, og det er genetisk
bestemt. Figur ,6, viser hvardan man tapper blod fra
en navlestreng.
Laven om kunstig befrugtrung gay pa det aktuelle tidspunkt
kun ret til at lave cegsortering hvis der var risiko
for en veldefineret genetisk sygdom. [ det konkrete tilf;elde
var det altsa ikke en genetisk sygdom man "nskede
at sartere fra blandt de befrugtede "'g, men derimad
en bestemt vGevstype som man ved cegsorteringen .1210-
skede at udv;elge. Folketinget ;endrede laven sa man nu
i konkrete tilf",lde kan give tilladelse til ;egsartering af
hensyn til behandling af et barn i familien med en livstruende
sygdom .
JEndringen har givet anledning til stor offentlig debat.
Nogle mener at det er godt at kunne hj;elpe et barn
med en livstruende sygdam pa denne made og at det
n;esten ingen konsekvenser har far det barn som I"'gger
stameeller til. Andre mener at det er kr"'nkende for
det ufedte barn at det f"rst og fremmest er hlevet til far
at helbrede et andet barn.
Flere eksperter mener at cendringen af Lov om kunstig
befrugtning er i strid med internationallovgivnjng.
De mener derfor at de konkrete sager viI kunne
ende ved Den Europ",iske Menneskerettighedsdomstol.
115
DEN GENETISKE ARV

116
Under aIle omstcendigheder er der indtil videre ingen
garanti for at stamceller vil kunne helbrede sygdom·
men da brugen af stamceller endnu er pei
et. @
Fremtidens menneske
Del er ingen tvivl om at muligheden for at lave genetiske
tests viI cendre vores [remover. Som
nGevnt kan man allerede via internettet k.0be slcegtskabstests,
men ogsa tests for alvorlige genetiske syg·
domme som brystkr

En rig natur
I august 2001 offentliggjorde Wilhjelmudvalget, som
var blevet nedsat af regeringen, rapporten "En rig natur
i et rigt samfund".
I rapporten fore slog udvalget blandt m eget andet, at
der skulle etableres nationale naturomrader, for at sikre
sjaeldne og truede arter samt hele 0kosystemer hvor de
naturlige 0kologiske processer forl0ber mere [rit. I l0bet
af 2002-2004 startede man sa pilotprojekter i omraderne
Lille Vildmose, Laes0, Mols Bjerge, M,m, Kongernes
Nordsjaelland, Thy og Vadehavet. Mange mennesker
har interesser i disse omrcider. Det kan landmcend
eller andre der driver erhverv, det kan va::re be-
17
Figur , 62. Tofte Skov i Lille Vildmose i Nordjylland. Lille Vildmose horer til et af de sammenhrengende naturomnider sam er udpeget
til pilotprojekt for en kommende nationalpark. Det omfatter hl.a. Mellemeuropas stDrste tilbagevrerende hojmose.
E N R I G NATUR
KAPITEL

oerne eller dem cler bruger omr

Blomsten bestl2lves afinsekter, sa vandra nunklen
holder den oven vande med en stiv opadbl2ljet
blomsterstaengel.
Bidende ranunkels delte blade indeholder, som forsva
r mod graessende dyr, stoffer som smager skarpt.
De spalteabninger som pla nten optager C02 igennem
sidder pa bladets k01ige underside, sa fordampningen
af vand ge nnem dem ikke bliver for hl2lj.
Vandranunklen ha r flydeblade og undervandsblade.
Flydebladene, som holdes oppe afluftkamre sikrer
at planten far Iys.
Spalteabnin gerne sidder pc'! oversiden fordi det er
lettere at optage C02 fra luft end fra vand.
De tradform ede undervandsblade bruges til at optage
naeri ngsstoffer fra vandet. Det kan de g0re mere
effektivt nar de har en stor overflade.
o
Styrkevaev i staenglen poi bidende ranunkel sikrer at
den kan sta oprejst og fa bladene op i Iyset.
Styrkevaevet i den meterlange staengel pa vandranunkel
er fortrinsv is pl aceret i staenglens midte.
Det g0r den staerk og b0jelig j str0mmen.
,
Den fintforgrenede trevlerod hos biden de ranunkel
sikrer en effektiv optagelse afvand og naeri ngsstoffer
fra jorden.
Rodtrade fra vandranunklens bladhj0rner holder
planten fast i bun den , sa den ikke rives over i str0mmen.
v
Figur 165 . Eksempel pa hvordan planter fra samme plantefami/ie kan have forskellige bygningstrcek som er tilpasset dues levested. 8idende
ranunkel findes ofte po. grcesningsarealer og i grl'fter, mens vandranunkellever i aer og sl'er.
I) 0kosystemers struktur
Et 0kosystem er et afgrcenset omdde i naturen, hvor
der sker et samspil mellem levende organismer og deres
omgivende milj0, se figur r64. Et 0kosystem kan
V

a Blad
Lysenergi
0 ,
120
,
• -
b Stamme
Vand og ncerings-
Sukker
til roden
Beskyttelsesceller
Ved
Bark
Nreringsstoffer
c Rod
Transport
til blade
N0l- l pumpes
pO,{ ind i roden
Rodhar-'o ff
Figur 166. Planternes opbygning kan generelt opdeles i rod, stangel, blade og blomst. Fotosyntesen sku i plantens grnnne dele,jerst og
fremmest i bladwe (a). Strengien, tiler stammen, transporterer vand og tHt:ringsstoJJer til bladene og sukker til yaden (b). Pianten apta -
ger uorganiske nreringsstoffer gennem roden (e).
Planter - ekosystemets producenter
Solen tilf0rer 0kosystem et energi i form af Iys.
Planteme kan udnytte Iysenergien til at danne kulhydratet
glukose, se faktasiden Ku lhydrater side 26, ud fra
kuldioxid og vand. Det foregar i plantecellernes gwnkorn
ved fotosyntese, se figur ,66 og faktasiden om Fotosyntese,
respiration og v;:ekst. Fordi planterne er det
f'lrSte produktionsled i f"dek",den, kaldes de ogsa for
primcerproducenter.
Den glukose som planten danner, bruges som bygge-
sten til dens v",ks!. En del af glukosemolekylerne bygges
sammen til stivelse, plantens lagerstof Stivelsen findes
som korn i plantecellerne, og ophobes ofte i forradsorganer
som vi kender det fra knoldene hos kartoffelplanten.
Nar planten skal bruge glukose kan den spalte stivelsen
igen. og anvende den. Glukose kan ogsa srettes sam men
til kulhydratet cellulose som plantecellernes v"'gge bestar
af Andet omdannes til fedt i form af planteolier eller
til protein, se faktasiderne Fedtstoffer og Proteiner, side
27 og 28, samt DNA og andre stoffer.
KApl TEL
7
EN RIG NATU R

De stoffer som planten opbygger po
denne made kaldes under et for organiske
stoffer. De indeholder aile
grundstofferne C, 0 og H (kulstof, ilt
og brint). Herudover indeholder nogle
af de organiske stoffer grundstoffer
som N (kv;:elstof) og P (fosfor). Det
g;:elder fx protein som indeholder N,
og DNA og ATP som begge indeholder
bade N og P. For at opbygge disse
stoffer skal planten saledes bruge nitrat
(NO") og fosfat (PO J"), som den
J
•
optager fra jorden, se figur 1660. Nitrat
og fosfat er eksempler pa uorganiske
ioner, som er nGeringsstoffer for
planten. Hvis planten mangler disse
meringsstoffer, kan den ikke danne
livsvigtige stoffer og dens v;:ekst
hcemmes.
Ud over den glukose planten anvender
til v;:ekst, bruger den ogs; noget
af glukosen som br;:endstof. Det
sker ved respirationsprocessen i plantecellernes
mitokondrier, se faktasiden
om Fotosyntese, respiration og
v;:eks!. Den energi planten far ud af
glukosen, bruger den til at drive energikrcevende
processer i cellerne. Ved
respirationen spaltes glukosen igen til
kuldioxid og vand.
Blad
Bladlus
,j,
Bille
FnZI fra
planter
Urter
•
og gr.:es
-I-
Nedfaldne
blade
\,
Bakterier
Figur 167_ Fodenet.
Sam let set bliver den glukose planten
danner ved fotosyntesen altsa brugt til v",kst eller til respiration.
Ofte omtaler man plantens samlede fotosyntese
som dens bruttoprim;:erproduktion (BPP). Tilv;:eksten
omtales som dens nettoprim",rproduktion (NPP),
som er det der er tilbage nar respirationen (R) er trukket
fra. Dette udtrykkes i en meget nyttig ligning:
NPP + R
l'
50lsort
Svampe
-
) Rcev
Hjort
Menneske
Plante",derne ",des af rovdyrene. Forskellige rovdyr
;:eder forskellige plante",dere, og mange arter viI skifte
mellem forskellige byttedyr i 10bet af aret. Nogle rovdyr
lever af andre rovdyr.
En kortl;:egning af hvem der ",der hvem kaldes 0kosystem
ets f0dek;:ede. Ofte bruger man ordet f0denet for
at understrege at der er tale om et netv;:erk af f0dek;:eder,
se figur 167. .
121
0kosystemets konsumenter
En del af planteme spises eller gr",sses af plante;:edere.
Del kan v;:ere stor forskel pa hvilke planter og hvilke dele
af planten de enkelte arter af plante",dere udnytter.
Nogle after konkurrerer om grGes og ufter, mens andre
arter som bladlusene suger saft ud af fri ske skud eller
blade.
EN RIG NATU R
KAPITEI
7

FAKTAS I DE
Fotosyntese, respiration og vrekst
a
Fotosyntese
Fotosyntesen foregar i plantecellens gmnkorn, den
krrever Iys, kuldioxid og vand. Ved hirelp af lysenergien
bygges kuldioxid og vand sammen til energirig
glukose og ilt. lit er fotosyntesens affal dsprodukt, se
figu r l68.
0- --
122
Fotosyntesen krc:ever altsa Iys, og Nogle
planter, Iysplanterne, har mange gr0nkorn, og kan
derfor lave en stor fotosyntese hvis der er Iys. De lever
bedst pei Iysabne steder. Skyggeplanter satser
derimod pa at vcere effektive ved lave Iysmcengder.
De har fcerre grlzmkorn, men kan have r0de og violette
hjcelpefarvestoffer som scetter dem i stand til at
bruge de fa rve r af lY5, sam de st0rre planter ik ke udnytter.
Skyggeplanterne findes fx i skovbunden.
Sam det ses pei ku rverne, 0ges fotosyntesen kun
til et vist niveau, selvom m an 0ger
yderl igere. Herefter flader kurven ud. Dette skyldes
enten at gr0nkornene arbejder pa fu ld kraft, eller at
pla nten mangler C0 2
eller HlO. 9
Glukose fra fotosyntesen (BPP) bruges til respi ration
(R) etter vrekst (NPP).
b
Saftrum 6 CD, 60,
Cellekerne
6 H,O
Gnzmkorn
6 CO. + 6 H"O + Lysenergi --+ C6Hu0 6 + 60.
Kuldioxid Vand Glukose lit
•
c
Lysmcengde
Figur 168. a. Planteceller med grenkorn. b. Skematisk tegning af
plantecelle,fotosyntesen foregar i gmnkornene. c. Ved lav lysmrengde
hal' skyggeplanterne den sterste fotosynteseaktivitet Ndr
lysmcengden stiger, bliver lysplanterne de mest elJektive.
KAP'TEL
7
EN RIG NA T UR

Respiration
Respirati onen foregar i mitokondrier der findes i aile plantens
celler, se figur ,69. Her spaltes glukosen under iltforbrug
til ku ldioxid og vand. Ved respirationsprocessen
overf0res energien i glukosen til ATP, der kan udnyttes
nAr planten udf0rer et arbejde sasom at optage nceringsstoffer
gennem roden.
ATP
7' ..., 6 CO.
-+ 6 H 2 0
( ,HuO, + 6 0 , +)0 (ADP+P) - 6 (0, + 6 H,O + )0 ATP
M itokondrie
Figur 169. Respirationen foregar i mitokondrieme.
123
C 6 H,, 0 6 + 6 O. + 30 (ADP+P) -+ 6CO. + 6 H.O+30ATP
Glukose lit Ku ldioxid Vand
V;ekst
For at planten kan danne protein
og DNA, skal den have
uorganiske nceringsstoffer.
Mangler disse nceringsstoffer,
sa haemmes vceksten, se figur
170.
Glukosen kan I"'gges pa
lager sam stivelse. Planten
kan have specielle stivelsesdepater.
Det kendes bl.a. fra
korn og kartofler.
Fotosyntese
Oplagring
som stivelse
NO· ,
PO ,)"
NO ,·
Protein
Cellulose
Fedt
DNA
Respi ration
(R)
Figur 170. Processerne i en plantecelle.
EN RIG NATUR
KAPITEl
7

Primcerproducenter --+ Konsumenter
I Respiration I
I T;iv",kst I
Detritus
I ndtaget fode
Afforing I
PO 3-
<
'\. - Nedbrydere
Nitratbakterier 'f-- N H)
Figur I7I. Nceringsstoffernes omscetning i jorden.
I
j
Figur 172. Dyrs omsretning a[ energien i [oden.
12
Nilr planter og dyr d"r, indgllr de i jordens indhold af
d"dt organisk stof, det silkaldte humus. Et andet ord
som ofte benyttes om d"dt organisk stof er detritus. Detritus
fungerer som f"de for mange forskellige arter af
nedbrydere. Regnormene er eksempler pa nedbrydere
som findeler d"de blade og optager en del afbladeellernes
indhold. Ved findelingen giver de jordbakterierne
gode betingelser for at nedbryde det d"de plantemateriale
yderligere. En stor del af regnormenes er
netop disse bakterier, sa den er altsa samtidig et rovdyr.
De nedbrydere der betyder mest for den samlede nedbrydning
er bakterier og svampe.
Mange rovdyr ",der nedbrydere. Man taler derfor om
nedbryderf"dek",den som baseres pa det d"de organiske
stof og nedbryderne. I mods"'tning hertil tager
gr",sningsf"dek",den udgangspunkt i levende planter
9
og plante",dere.
Tilsammen kaldes plante",dere, nedbrydere og rovdyr
for 0kosystemets konsumenter, fordi de gennem flere af
f"dek",dens led forbruger det organiske stof som planterne
har produceret.
Nar konsumenterne nedbryder det organiske stof ved
respirationsprocessen, frig0res den energi der er bundet
i de kemiske bindinger. Restproduktet er uorganiske
stoffer, f"rst og fremmest kuldioxid og vand. Det
fosfor der var bundet i de organiske stoffer frig"res som
uorganiske fosfationer (PO / ). mens nitrogen frig0res
som ammoniak (NH,). Ammoniak iltes hurtigt til nitrat
(NO) afbakterier i jorden, hvis der er frit ilt til stede.
Disse stoffer kan nu igen fungere som na::ringsstoffer
for planteme, sam kan optage dem fra jorden, se figur
173.
Figur 171 viser mere skematisk hvordan stofomsc:etningen
i jorden foregar.
Plante",deme indtager altsa de organiske stoffer planten
har opbygge!. En del af plantematerialet sam fx
plantemes eellev"'gge kan kun i ringe grad udnyttes af
dyrene, og ender som affaring. Resten optages gennem
dyrets tarmv"'g. Dyret anvender nogle af de stoffer det
optager sam energikilde til bev"'gelse og andre af eellernes
livsprocesser. Det g",lder fx kulhydrater og en
stor del af fedtet. Energien frig.e;res gennem respirationsprocessen
og ender i sidste instans sam varme. Man
kan mc:erke denne varme fra sin krop ved at holde handen
en centimeter over armen.
Andre stoffer, for eksempel plantens proteiner, anvendes
f"rst og fremmest til dyrets v",ks!. Man kan derfor
beskrive plante::ederens omsc:etning af energi med
en ligning der minder om den vi brugte til at beskrive
plantemes produktion med:
Indtaget fooe
Tilv;ekst + Respiration + Afforing
Se figur '72.
Samme ligning kan bruges til at beskrive hvordan rovdyr
og nedbrydere oms",tter deres f"de. Hvor star en
proeentdel af energien i f"den der bruges til v",kst vil
afh"'nge af flere forhold. Det afh"'nger fx af f"dens bestanddele,
hvor meget energi konsumenten bruger pa
at skaffe sig r"den og hvor meget den bruger pa at holde
sin kropstemperatur. Man gar ofte ud fra 10 % sam et
nagletal. Bakterier og svampe udskiller enzymer til deres
omgivelse, spalter f"den og optager de nedbrudte
stoffer. De stoffer de optager, bruger de tilsvarende til
enten eller respiration.
KAPITEL
7
EN RIG NATUR

Figur 173- Nedbryderfodekreden.
Jordens nedbrydere
bestiir for uden af
planterederne af de egentlige
nedbrydere, bakterier
og svampe samt af de rovdyr
som reder planterederne.
-,.- '-
Lobebillen bev

Figur 174. Vandets kredsleb.
I'
Fordampning
Nedbor
Fordampning fra
jordoverfladen
l'
l'
gennem van,
Oppumpning
af vand
regnvand
"-.;
126
Grundvand
o Vandleb, seer og deres omgivelser
I de nceste afsnit vii vi se pa aen og seen som 0kosystemer,
og pa nogle af de forhold man her arbejder med i
forbindelse med nalurbeskyttelse.
Vandets kredsleb
Danmark ligger i et relativt fugtigl baelte af lempereret
kystklima. Det betyder at der falder nedb"r hele aret,
lidt mere om sommeren end om vinteren. Nedb0ren varierer
fra landsdel tillandsdel, fordi vestenvinden er
fremherskende. I Jylland falder der gennemsnitligt 9!O
mm nedb"r om aret, mens der falder 730 mm pa "erne.
En del af nedb0ren fordamper fra jordens overflade.
Hvor meget der fordamper, vii afbaenge af flere faktorer.
Om sommeren hvor temperaturen er hejest, vil fordampningen
ogsa v",re det. Regn der falder pa sandjord
vil sive hurtigere ned end regn der falder pa muldjord,
hvor vandet bindes tiller og organisk slof i de "verste
jordlag. Derfor er fordampningen s"'rre pa muldjorden
i 0sldanmark (530 mm om arel pa "erne) end pa sandjorden
i Vesldanmark (5!O mm i Jylland). Hvis der er
mange planler, vii fordampningen v",re h"jere, fordi
planlerne oplager vand og lader en del fordampe gennem
bladenes store overfladeareal.
Danmarks undergrund er pr"'gel af iSlidsaflejringer
som ler, sand og slen. Del belyder al jorden er gennem-
Ir",ngelig for regnvand. Derfor viI den del af nedb",en
som ikke fordamper bev"'ge sig gennem jorden ned Iii
grundvandet, eller gennem de "versle jordlag ned mod
lavereliggende omrader. Her siver det ud lil aer og seier.
Overskydende grundvand vii pa samme made sive ud
lil aer og SIler. Nelop delle udsivende vand er grundlagel
for vores ferskvandsomrader som aer og seier. 1gennem
aerne l"ber vandel ud i fjordene og have!.
En del af grundvandel pumpes op til brug i husholdninger,
markvanding og industrielle anvendelser. Denne
vandindvinding svarer til en nedber pa cirka 15 mm
pr. at.
At leve i vand
Levende organismer i aer og seer lever i vand. Det betyder
at der er flere v",kslfaktorer som er anderledes end
pa land. Mange af disse knytter sig for dyrenes vedkommende
Iii mulighederne for al skaffe sig ilt. ilt, kuldioxid
og andre gasser bevceger sig langsommere gennem
vand end gennem lufl, for ilts vedkommende ca.
!o.ooo gange langsommere. Det betyder al det kan V",-
re svaerere for vandlevende dyr al fa tilf"rl ny ilt, se faklasiden
Vanddyr og illoplagelse.
Vandel tilf"res ilt fra luflen, se figur 175. Nar vandel
hvirvles rundt af stmm og vind viI en st"rre del af vandmassen
komme i kontakl med luften, og det iltes derfor
hurtigere. Hurtigere stmm forbi et dyr vii samtidig betyde,
al dyrel far mere friskl iltrigl vand. Af disse grunde
er stmmhaslighed, omT0ring og vanddybde vigtige
abiotiske faktorer.
Temperaturen er ogsa en vigtig abiolisk faktor. Der
kan rent fysisk opl"ses mere ill i koldl vand end i va rmt.
Bliver der for varml vil mange dyr derfor mangle ilt.
Respirationsprocessen forl0ber som andre biokemiske
'A T
7
EN RIG NATUR

processer hurtigere jo hejere temperaturen er. Derfor
forbruges vandets iltindhold hurtigere jo varmere vandeter.
Ilt kan ogsa til fares vandet fra alger og andre planters
fotosyntese. Fotosyntesen kr

FA K T AS I DE
Vanddyr og iltoptagelse
Nogle dyr er forsynet med meget store tradede g.:eller som
dovenfluen.
Luft kan indeho lde 30 gange sa meget ilt sam vand ved sam·
me temperatur. lit diffunderer 10.000 gange hurtigere gennem
luft end va nd. Vandlevende dyr har altsa svcerere ved at
skaffe sig den ilt, de skal have for at overleve, se figur 176.
128
IItmolekylerne diffunderer (ra omrader hvor iltkoncentrationen
er hej, til hvor den er lavere. Nar et dyr bruger
ilt til respiration, falder koncentrationen af ilt i dets kropsvaes
ke. lit (ra va ndet vi i derfor diffundere gennem dyrets
hud og ind i kropsv",sken. Dette kaldes
er den mest simple form for andedraet blandt de vandlevende
dyr. Mange sl0rvingenymfer har
og
Figur I76C. DovenfJuelarve
Dyrene opbruger hurtigt ilten
i vandet omkring demo
Derfor rn a mange dyr med
leve hvor
va ndet stmmmer, sa de
hele tiden
frisk iltrigt
vand. Ma nge af de hudandende
dyr ka n dog kun leve
i rent, iltrigt vand.
Figur 176a. Siervingenymfo
"'==== 0 ,
Vand
En anden strategi er at 0ge hudens overflade med tyndhudede
g",lIer, det har fx
G.:e llerne giver dyret en st0rre overflade at optage ilt igennem,
det g!i':lr optagelsesevnen st0rre.
Andre, som fisk, muslinger og mange d0gnfluer har bev.:egelige
g.:e ller, som sikrer at de hele tiden forsynes med frisk
vand.
Den m de dansemyggelarve og de ra de b0rsteorme som er i
stand ti l at leve i meget ihfattigt va nd benytter en anden
metode. Deres farve skyldes at deres kropsvceske indeholder
h.:emoglobin ligesom vores blod. H.:emoglobin binder
ilten i kropsv.:esken og afgiver det til de celler der respirerer.
Det betyder at ny ilt vii diffundere ind i dyret, selv nar der er
meget lidt ilt i vandet omkring dyret.
0 ,
Vand
Uden gzller
Med gzller
Figur 176d. Dansemyggelarve
Figur '76b. Degnflu,nymft
KAPIT _
7
EN RIG NATUR

I vandl0b og seer finder man desuden dyr som medbringer
iltforsyning fra luften .
Det gccelder fx svirretlu elarven Rottehale , som henter
luft fra vandoverfladen med sit udskydelige ande'
rGr. Den lever hvor der er stcerkt forurenet. Her er der
masser af mad og kun ganske fa konkurrenter.
Figur 176e. Rottehale
Figur '77. Adal.
129
o Vandlebet som ekosystem
Vandkalven optager ogsa luft i vandoverfladen. Den
gemmer det som en luftboble under sine dcekvi nger
nar den dykker, se figu ren. fra udandingen Op10-
ses lettere i vandet end ilt. Derfor bliver bob len mindre
efterhanden som vandkalven bru ger ilten. Dette er
vigtigt fo r van dkalven, for kun derved kan koncentrati -
onen afilt j luftboblen blive ved med at vcere sa h0j, at
den kan diffundere ind i kropsvcesken.
-'II- Luftboble
Figur 176f. Vandkalv
Oet danske landskab er pr"'get afbrede adale hvorigen·
nem vandafstremningen sker. De er meget vigtige for
m ange arters overlevelse og spredning, se figur '77.
I de senere ar har man arbeidet pa at forbedre idale·
ne som levested for vilde dyr og planter. Oette er sket
ved at m indske forureningen til aerne og ved at l

o Den naturlige a
Vandl0bet tilf0res organisk stof fra omgivelserne. I ;len
nedbryder dyr og bakterier det organiske stof. Det betyder
at .en domineres af nedbryderflldek

a
Ferskvandstangloppen er en
ituriver sam flndeler detritus med
sine kaeber. De n er en hurtig
SV0'mmer sam s0'ger skjul mellem
plan terne.
b
Vandbcenkeb ideren er bade
ituriver og sed imentceder. Den
kravler rundt i planter og aflejret
detritus.
c
Mosesneglen er en skraber. Med
sin lange raspetunge skraher den
algebeJcegninger af sten og planter.
d
Hu levarfluelarven er en passiv filtrator. Den bygger
sit hus pa en sten i str0mmen i vandl0bet. Ved
husets abning spinder den et fangstnet sam kan
fange foden, nar den passerer forbi i strommen.
0
0
'"
• •
= •
•
0
• •
•
0
0
$
.'
0
= 0
•
0
0
0
'"
• 0
0
• =
•
• 0 $
•
"
• •
0
0
=
•
•
'"
'"
e
Den r"de dansemyggelarve er
sedimentceder. Den indsamler
sediment amkring ab ni ngen af sit n,llr.
'"
f
.tErtemusl ingen er en aktiv flltrater
og sedimentceder. Den lever
nedgravet i bunden, og skaber med
g.rllerne en vandst r0'm ind gennem
sit an dersr, videre gennem gcellerne
sam frafil trerer f0'departikler og ud
gennem det andet andeHn.
Sam men med f0departikler fra
vandet vii den ogsa indtage
opslcemmet bundmateriale.
Jtrtemuslingen kan derfar bade leve
i rindende og stillestaende vand.
g
Dovenfluelarven er et rovdyr sam lever j
blod bund. Den kan fastholde byttet med
sine kindbakker der fungerer sam en klo.
Figur 180. Vandlebets dyr inddeles i ernreringsgrupperne
iturivere, skrabere, sedimentredere, aktive og passive ftltratorer
og rovdyr. Inddelingen baseres pa hvordan de fanger
og indtager deres fede. Ofte kan man se dette pa deres
munddele.
EN RIG NATU R
KAPITEL
7

13
Pga. vandets str.0mningsmanster viI str0mmen med
ja::vne mellemrum grave sig ind under brinken og danne
fordybninger, et sakaldt h,,1. Efterhanden som aen
graver sig ind i brinken vii det danne bugtninger pa
aen. Pa bugtningernes inderside, overfor et h"l, vii
str"mhastigheden blive lav, og der aflejres detritus.
Sammen m ed denne aflejring vil der ofte vokse planter.
Planterne i vandl.eJbet kaldes gmde, og der hvor de vokser
ta::t taler man om gredeoer. Imellem bugtningerne
viI bundens grus ofte vaskes reno Disse omrader kaldes
stryg, og de er vigtige for fx "rreder som I:£gger deres
:£g mellem det godt iltede grus, se figur 181.
Pa den mellemste str:£kning af aen vii del vokse
planter i aen. Ud over blomsterplanter vil der ogsa v:£re
bel:£gninger af mikroskopiske alger pa planter og sten.
Det betyder at gr:£sningsf"dek:£den spiller en st"rre
rolle her. Den baseres hovedsageligt pa dyr som skraber
alger af planter og sten_ Nedbryderf"dek:£den spiller
dog stadig den st"rste rolle i vandl"bet. Specielt dyr
som CEder afbundmaterialet, sedimentet, er vigtige. I
den m ellemste a optr:£der dog ogsa mange dyr som
indfanger detritus fra det stmmmende vand, de sakaldte
filtratorer. )0 mere turbulens der er i vandet, jo bedre
er iltforholdene. Her spiller strygene en vigtig rolle. I
denne del af vandl"bet vii planternes fotosyntese spille
en stor rolle for iltkoncentrationen. I I"bet af dagen
hvor planterne laver fotosyntese, vil der dannes iIt i
vandl"bet. Pga. planter, dyr og bakteriers respiration
kan iltforholdene til geng:£ld blive darligere for dyrene
hen pa natten. Vandl.eJbets bugtninger er alt i alt med til
at skabe en varieret a med m ange levesteder.
Det sidste stykke af aen, den nedre a, I"ber ofte gennem
lavtliggende flad eng, se figur 182. Den er karakteriseret
ved at v:£re dyb og vandrig, m ens stmmhastigheden
Aflejri ng
med gr0de0
er lav. Det betyder at planterne f"rst og fremmest vokser
langs bredden som en nnsump. Bunden vil va::re
pr:£get af at der aflejres slam og detritus. Dyrelivet vii
derfor besta af mange sediment:£dere og filtratorer som
muslinger. der selv pumper vand igennem cleres filtreringsorganer.
Dyr og bakterier pa bunden bruger va n-
dets indhold af ilt til respiration. Pga. vandets dybde
kommer der ikke sa hurtigt ny ilt til bunden. Derfor er
der gerne darligere iltforhold ved bunden af denne del
af vandl" bet.
o Nar aen forurenes
Som tidligere n:£vnt opfylder aen flere funktioner i
landskabet. Gennem krne ledes bade dr:£nvand og
spildevand Det medf0rer at aerne er sarbare over
for forurenende stoffer.
Samtidig er de fleste aer reguleret for at passe ind i
kulturlandskabet. Ved at rette aerne ud til kanalagtige
forl.eJb har man skabt mere regul:£re marker som er lettere
at bearbejde med maskiner. Udretningen har ogsa
gjort dr:£ning af markerne mere effektiv. I byeme er
aerne ofte lagt i r0r. En sadan regulering fjerner mange
af de naturlige levesteder i aen og langs abredden.
Nar aen modtager va nd, vii den ofte ogsa modtage forurenende
stoffer. Det kan v:£re hensigtsm:£ssigt at inddele
de forurenende stoffer i henholdsvis organisk stof,
planten:£ringsstoffer som nitrat (NO,') og fosfat (PO.',)
og miljofremmede stoffer, se figur 183.
Organisk stofblev specielt tidligere udledt med byspildevand
og spildevand fra slagterier og mejerier. Her
blev det udledt i form af aff0ring, blod og m:£lkerester.
Igennem 198o-erne og I99o-erne blev vore rensningsanl:£g
kraftigt udbygget som f"lge af Folketingets vedtagelse
afVandmilj"plan I i 1987. Der udledes dog stadig
spildevand som kun er delvist renset fra ukloakerede
ejendomme sasom sommerhuse, landsbyer og bebyggelser
i det

Figur 182. I den nedre a finder
man bl.a. vandbrenkebidere og
muslinger.
""'-
..
133
Nar organisk stoftil.fures aen, virker det som nrering
til nedblydelf"dekaeden, se fi gur 184. Sammenlignet
med de dooe piantel sam det naturlige vandl"b modta·
ger fra omgivelserne, el de tilf"rte stoffel ofte meget let·
te at nedblyde fOI vandl"bets nedblydele. Ved klaftige
forureninger viI bakterierne derfor formere sig og danne
gla ellel sOlte be];egningel pa bund, sten og planter.
Sadanne bakteliebelaegningel kaldes en biofilm. Lange
gra tlaeviel af bakteliel kaldes lammeha leI. Nal bakteri·
er og dyr nedblydel det organiske stof, skel det f,,"st og
fremmest via respirationsprocessen. Det betyder at de
kan bruge i1ten i vandet hurtigele end del blivel tilf,,"t
ny ill. Resultatet el at dYlene ma flygte ellel d".
Eftelhanden som det olganiske stof nedblydes, og ny
ilt tilfeles fla luften, vii dYlene kunne indvandle igen.
Nogle altel el saellig f"lsomme ovel fOI lave iltkoncen·
trationer. Hvis del el darlige iltfolhold i aen, vil de der·
for mangle. De kaldes af denne grund Ientvandsindika·
taler. Det gaelder fx de fleste artel af Sl,,"vingenymfe"
og d"gnfluenymfer. AndIe alter som valflueialvel og
ferskvandstanglopper er lidt mele tolerante, men de vil
mangle hvis der er kraftige svingninger i iltkoncentrati*
onen. Enkelte arter er meget tolerante over for lave iltkoncentlationer.
Det gaelder fx den ",de dansemygge·
larve der indeholder haemoglobin, se faktasiden Vand·
dyr og iltoptagelse. Disse alter nyder godt af at deles
konkurrentel om f"den og rovdYlene el vaek. F"dekae·
den i en forulenet a vil delfol plaeges af enkelte artel af
Forurenende De vigtigste leilder E/Iekter i vand·
stoffer til forureningen miljOJe!
Organisk stof Husspildevand Nedbrydes af
1 ndustrispilde- bakterier og dyr
vand
Gylle og g.dning
fra landbrugspro-
duktion
i va ndl0bet.
Den forh0jede
respiration bruger
vandl0bets ilt, og
der kan opsta
iltsvind.
Plantencerings- Udvaskning fra Virker som
stoffer fx NO; marker nceringsstof for
og P0 1· 4 Nedbrudt alger som opblomorganisk
stof fra
strer. N ar planktonkilderne
oven for
alger d0r og nedbrydes
af bakterier
og dyr, kan der opsta
iltsvind. Dette
sker fortrinsvis i
Seier og fjorde hvor
vandet opholder
sig i lcengere tid .
Milj0fremmede Spr0jtemidler Kan have direkte
stoffer Olie· og kemika- giftvirkning pa
lieaffald
dyrene, eller
Skibsmaling
Figur 183. Forurenende stoffer i vandmilJDet.
nedscette deres
frugtbarhed.
EN RIG NATUR
..,
KAPITEL

Koncentration
0,
PI ante n o:er j ngs stoffe r
(NO l
-, POlO)
Slam
---
134
I
,
Udled ning af organisk stof
Afstand fra udledning
Stn

Pr\?lven i Ites
og fyldes pi
fla ske med
tretsluttende
Ilg
1
IItindholdet males dag 0
Iitforbrug
-
E '"
0123 4 5 Dag
Proven star m0rkt i 5 dage
'----"
Iiti nd hoid dag 0
+- IItindhold dag 5
1
Iitindhoidet
males dag 5
1
= Biokemisk iltforbru g
pa 5 dage
---+ '------------'
Figur J85. Mdling af indholdet af organisk stof i en vandprove -
BI,.
sedimentaedere som til gen gaeld optraeder i stort antal.
Disse arter kaldes af samme grund for forureningsdominanter.
Enkelte arter kan kun leve i milj"er med store
maengder organisk stof og kaldes derfor forureningsindikatorer.
Det gaelder fx rottehalen som kan optage ilt
fra vandoverfladen vha. sit andewr.
Denne sammenheeng mellem forurening og forekomsten
af dyr har vist sig at veere meget effektiv til at unders.0ge
hvor forurenet en a er. Det g0r man ved at indfan
ge og artsbestemme dyrene. Ud fra sammenseetningen
af dyrelivet giver man ;ien en karakter efter hvor
forurenet den er. Inddelingen sker i faunaklasser fra I
til?, hver 7 er uforurenet eg I er stcerkt forurenet. I bed0mmelsen
af aen pa de nne made skal man dog tage
hensyn til ,rstiden og de naturlige forhold i aen.
Ud over unders"gelsen af dyrelivet kan det vaere relevant
at unders"ge ,ens indhold af fx organisk stof og ill.
Det organiske stof i aen males of test som Biokemisk
Iltforbrug pa fern dage (BI,), se figur 185. Sammenligner
man en vandpr0ve med meget organisk stof med en
vandpI0ve med lidt organisk stof, viI bakterierne i den
f0rste pr0Ve bruge m ere ilt pa at nedbryde det organiske
stof end i den sidste. Man kan sige at deres biokemiske
iltforbrug er stmre. Sammenhaengen mellem indholdet
af organisk stof og iltforbruget i pr0Ven vil stort set vaere
proportionalt, saledes at eksempelvis dobbelt sa meget
organisk stof medf"rer dobbelt sa stort iltforbrug.
For at have en standardmaleenhed, maIer man iltforbruget
i I"bet af fern dage. Denne enhed anvendes ved
milj"unders"gelser og ved dimensionering og kontrol
af spildevandsanlaeg_ Her regner man med at hver dansker
udleder en m aengde spildevand der svarer til et BI ,
pa 60 gram ilt pr. d"gn.
Der frigives nitrat (NO') og fosfat (PO ,.), nar det orl
4
ganiske stof nedbrydes_ Laengere nede ad aen , et stykke
fra udledningen af de forurenende stoffer, kan man
derfor male Here af disse plantenceringsstoffer i vandet.
I vandl"bet kan dette ses som en opblomstring af mikroskopiske
alger som herved overbevokser sten og
planter.
Aerne tilf"res ogsa plantenaeringsstoffer som for eksempel
nitrat (NO .) og fosfat (PO ,.) fra omgivelseme.
, 4
Det sker f"rst og fremmest ved udvaskning fTa dyrkede
marker, se side 169. I ;ien optager plantem e nogle af
neeringsstofferne. Dette favoriserer de hurtigtvoksende
algebelaegninger pa sten og planter. En stor del af naeringsstofferne
vil dog ikke n;i at blive optaget af planterne
f"r vandet er ude i fjorden. Hvis man skal mindske
denne udvaskning, rna man inddrage planterne i area-
Ierne omkring aen. Det kan ske ved at man sikrer sig,
at der ikke dyrkes g"dningskraevende afgI0der i en
braemme langs aem e, ved at man laegger de lavereliggende
arealer brak, eller at man planter dem til med eksempelvis
piletreeer som er effektive til at optage neeringsstoffer.
Man kan fa en yderligere rensningseffekt
ved at undlade at drcene arealerne. Nar jorden oversv"mmes,
bliver den iltfattig fordi bakterier i jorden
bruger ilten. Visse bakterier kan ;inde vha_ nitrat (NO,-)
i stedet for ilt nar der ikke er ilt til stede. Derved omdanner
de nitrat til gassen dinitrogen (N,) eller frit
kvaelstof, som er hovedbestanddelen af atmosfaerisk
luft, se figur 237 side 171.
35
EN RIG NATUR
KAPITEl
7

Spredt rl:ll rskov
Lys
a Nzringsfattig S8
'.
r Fa n3'! ringsstoffer --+
# "
, " . " Dyreplankton
. . '
- .I..
Fredfisk
1
(-(---- ' $ .))

Aer kan som n",vnt ogsa titfmes sakaldte milj"fremrne·
de stoffer, se figur r83. Dvs. kemikalier som i mods"'t·
ning tit organisk stof og n",ringssalte ikke er naturligt
forekommende i sterre m::engder. De mest almindelige
forurenende stoffer inden for denne gruppe er bek",m·
pelsesmidler, giftstoffer rettet mod ukrudt, svampe el·
ler skadedyr. Ca. 80 % afbek",mpelsesmidlerne udle·
des fra landbruget. Herudover udledes der stoffer fra
gartnerier, industri og private. Stoffernes giftvirkning
rammer naturligvis ogsa vandl"bets dyr og planter, en·
ten ved en akut forgiftning eller ved for eksempel at
nedscette dyrenes reproduktionsevne.
o S0en som ekosystem
I Danmark har vi cirka 2760 seer med et areal pel over
en hektar. Hertil kommer mange tusind damme med
et mindre areal. Antallet af seer og damme har varieret
meget gennem tiden. I perioden 1800-1950 opstod
mange damme fordi man gravede efter kalk og ler til
jordforbedring og byggeformal eller t"rv til br"'ndseL
Mange af disse grave blev ligesom mange smadamme
senere fyldt op igen for at give plads til mere ensartede
marker. I samme periode t0rlagde man mange lavvandede
s"er for at give plads tit landbrugsjord. I de sene·
ste ;,r er flere af disse S0fr blevet gendannet, og der er
opst:!et nye damme i forbindelse med for eksempel mo·
torvejsbyggeri.
Nogle seer gennemstr0mmes af en

----
Lys
Luft
Vand
G rCES n i ngsf0d eka!d e
•
" -+
.. ,
• Fredfisk Rovfisk
Detritus
•
o·
• 0 o • o
• 0 . • •
o·
O ' • • • • •
• •
o · • 0 • • •
o·
• •
"< "'. -
o
o
"llodbryderfedel

•
ner til geng",ld kilden til forurening af s0en. Dette er
gjort i Brabrand S0 ved Arhus. se figur 191.
En anden strategi g:h ud pa at bremse en af de onde
cirkler ved at pumpe ilt ned pa bunden af S0en. Herved
sikrer man at f0dek",derne ved bunden er intakte og
der sker en nedbrydning af slammet. Nok sa vigtigt er
det dog at man hindrer den frigivelse af fosfat (PO ).)
4
som ellers kan ske nar ilten forsvinder fra bundvandet.
Denne strategi er for eksempel valgt i Fures0en. se figur
r92. Ulempen ved metoden er imidlertid at der ud
over anl",gsudgifter ogsa er .rlige driftsudgifter i ar
frem i tiden.
En tredje strategi sam er anvendt i flere S0er er at cendre
i f0dek",derne. Mange forurenede S0er mangler rovfisk.
men har for mange fredfisk. Ved at s",tte gam i S0en og
fiske fred fisk op kan man i nogle tilf",lde fa m"'ngden
af dyreplankton i s0en til at vokse. Dyreplankton vii
herefter ",de mere planteplankton. og der viI ikke synke
sa meget planteplankton til bunds. Samtidig vii vandet
blive klarere. og rovfiskene far en mulighed for at jage
de tilbagev",rende fred fisk. Metoden kaldes biomanipulation.
En anden variant af biomanipulation sam krce·
ver mindre arbejde. gar ud pa at uds",tte flere rovfisk
Nceringsrig 50
Naoringsfattig S0
JFMAM J JASOND
Maned
Va:.kst begrcenses af nceringsstofmangel
Vcekst begrcenses af Iysmangel
Figur 189. Algemamgden j en naringsrig og en nreringsjattig so
i jebet af dret.
39
Figur 190. Onde cirkler i soer.
Tilfcnsel af nceringsstoffer
sam nitrat og fosfat
Flere fredfisk ceder
mere dyreplankton
Rovfisk far SVa!rere
ved at jage r, •. dfl,:k
Dyreplankton ceder i
./ sa mange planktonalger
...... - Vandet bliver uklart
Flere planktonalger
Planktonalger d0r
og synker ti l bunds
N.::eringsstoffe r frig ives
(ra bunden
\
Bunddyr d0(
IItmangel ved bunden
Mere organisk stof ". "'"
s0bunden ..... __...." ...
Bakterier og dyr pa bunden nedbryder
EN RIG NATUR
KAPITEl
7

Figur 19I. Oprensning af slam i Brabrand So.
som gedde, aborre eller erred. Man udscetter et stort an·
tal helt unge fisk som herefter geme skulle ",de en hel
generation af fred.fisk. Biomanipulation er brugt i omkring
40 S0er herhjemme. Gode eksempler at f01ge er
Fures0en i Nordsj",lIand, V",ng S0 i Midtjylland og Arreskov
S0 pa Fyn, se fi gur '93. @
Det er svcert at fa brudt de onde cirkler i en forurenet
50. En varm sommer kan vcelte balancen i fedekcederne
igen. Ofte rna man gentage tiltagene f1ere gange_
Figur 192. !ltdiffusor som anbringes pa bunden af snen. !lten
kommer ud af sma huller i slangerne.
Figur 193. Udscetning af geddeyngel.
KAPI H
E N RIG NATUR

Mikroorganismer og bioteknologi
Opl0s gi£r i lunkent vand. Tilsi£t hvedemel, salt og evt.
en spiseskefuld olie. A!lt dejen cirka 10 minutter til den
bUYer smidig og elastisk. Lad den hi£ve til dobbelt st"rrelse.
Sla dejen ned og form den til brod eller boller.
Lad den hi£ve til dobbelt storrelse. Bag den.
Sa enkelt har mennesker bagt brod i flere tusinde ar.
I stedet for en pakke gi£r brugte man tidligere en rest
bakterieholdig dej fra sidste bagning, en sakaldt surdej.
Meltypen har varieret op gennem tiderne og fra omrade
til omrade. Uden at vide pri£cist hvad der foregar i dejen,
kontrollerer vi dog de processer gi£rcellerne laver
og udnytter dem til vores gavn.
Det at kunne kontrollere vi£ ksten hos celler bruger vi
til at fremstille mange produkter, som vi bruger i vores
hverdag, se figur '95. @
For 150 ar siden var vores viden om celler og mikroskopiske
organismer meget begrcenset. Siden da er vores
forstaelse for de processer der foregar i celler vokset.
I dag kan vi dyrke bestemte stammer af bakterier og
styre deres vi£kst meget pri£cist. Det har blandt andet
Figur 195. Ved fremstillillgen af aUe dim! produkte.r er der brugt
mikroorganismer som grer, skimmelsvampe eller bakterier.
betydet kvalitetsforbedringer af mange fooevarer, ligesom
det har givet os nye muligheder for at kontrollere
infektionssygdomme.
De seneste 50 ar har vi desuden faet ny viden om cellernes
arvemateriale, DNA, se faktasiden om DNA . Hermed
er helt nye teknikker kommet pa banen . Vha. gensplejsning
kan vi fx fa gi£rceller og bakterier til at producere
medicin eller enzymer, der blandt andet benyttes
som vaskeaktive stoffer i vaskemidler. Der forskes Iigeledes
i at behandle visse sygdomme med dyrkede
menneskeceller. Disse celler kaldes stamceller.
En sadan teknisk udnyttelse af biologiske processer
til produktudvikling kalder man bioteknologi. De Vi£sentligste
omrader inden for bioteknologien er levnedsmiddel-,
enzym- og medicinalindustrien.
Figur 194. Bageri.
MIKROORCANISMER OC BIOTEKNO LOC I

..
Tilsammen pr.,ger disse teknikker hele vores samfund
og vores 0konomi, og der er mange gode grunde til at
forske i ny viden og nye teknikker inden for omradet.
Nye produkter kan spille en vigtig 0konomisk rolle.
Vha. nye teknikker kan vi fremstille billigere og mere
sikker medicin, eller vi kan erstatte milj0skadelige kemikalier
med let nedbrydelige enzymer. Samtidig kan
udslip af gensplejsede organismer maske have uheldige
milj.0konsekvenser som kan vcere SVC'ere at forudsige.
Nogle teknikker kan ogsa kr.,ve en etisk stillingtagen.
Er det fx i orden at dyrke fosterceller for at udnytte dem
til behandling af andre mennesker? Aile disse sp0rgsmal
kr.,ver forskning og forskere. [ et demokrati kr.,-
ver de ogsa borgere som er sa velorienterede om de nye
142 teknikker at de kan tage stilling til demo
Dette kapitel handler om hvordan man styrer cellers
vcekst, og hvordan man anvender denne viden i forskellige
produktioner. [ den forbindelse vil vi fokusere pa
gensplejsning og andre af de nye DNA-teknikker som
man anvender.
o Hvad er mikroorganismer?
Mikroorganismerne omfatter mange forskellige typer
af celler. De har det tilf.,lles at de lever enkeltvis eller fa
sammen, og derfor ikke umiddelbart kan ses med det
blotte 0je. I stedet unders0ges de vha. et mikroskop, el-
ler man dyrker dem pa agarplader, hvor kolonier med
tu sindvis af celler ses som en lille plet. Agar er et geleagtigt
stivelsesstof som kan tils.,ttes de n.,ringsstoffer
mikroorganismerne har brug for og derefter st0bes i
petriskate. Pa figur '96 ses nogle af de vigtigste redskaber
i det mikrobiologiske laboratorium. 0
Der er eksempler pa mikroorganismer pa figur '97. Mikroorganismer
inddeles efter cellernes struktur i bakterierne
som er prokaryoter og de eukaryote organismer,
som omfatter mikroskopiske dyr, planter og svampe, se
ogsa faktasiden Celler side '4.
Mikroorganismerne udg0I en usynlig verden overalt
i os, pa os og i vore omgivelser.
Bakterier lever i vores tarmsystem, pa vores hud, i
vand og pa overfladen af jordens partikler. G.,rsvampe
lever fx pa overfladen af frugt, hvor der er meget sukker.
Encellede alger kan leve som planteplankton, se side r27
Nogle encellede organismer sidder sammen i kolonier.
Bakterier danner ofte et lag af celler, som lever i en
f.,lles slim_ Dette kaldes en biofilm. Skimmelsvampe
som ken des fra mug pa br0d, danner lange trade af celler,
som gennemtr.,nger det de vokser pa, et sakaldt
mycelium. En skovbund er pa samme made gennemvokset
af svampenes mycelier. Her nedbryder svampene
d0de blade og plantedele, se figur '73 side '25·
Til bioteknologiske formal anvender vi specielt visse
bakterier som colibakterier og m.,lkesyrebakterier og
svampe som g.,r og skimmelsvampe. De har det tilf.,lles
at vi har god erfaring i at dyrke dem og styre deres
vcekst, og vi kender cleres arvemateriale godt.
.. III
"...
"
Figur 196. Redskaber det mikrobiologiske lahoratorium. Mikro -
skop,farvevreske til at identificere celler med ved mikroskopering,
reagensglas med nreringsbouillon til dyr/ming afbakterier, gasflamme
til desinfektion, podenal til overfersd ajbakterier, agarp/ade
og nceringsagar til fremstiLIing af agarplader.
MIKROORCANISMER OC B I OTEKNOLOCI

10 ""m
143
o
10 lAm
10 !Am
Figur 197. Fotos afforskellige edletyper.
1 em
a Colibakterier.
b GrereeUer.
e Biofilm rned bakterier og eneellede dyr.
d Svampemyeelium.
e Agarplade med hakteriekolonier.
M I KROORGANISME R OG BIOTEKNOLOG I

"
u
I
" c a b c d
>
-c
«
Tid fra start
Figur 198. Bakterievrekstkurven kan inddeles i fire faser, nslefasen
(a). den eksponentielle vreksifase (b), den stationcue fase (e)
og d.dsJasen (d) .
. Mikroorganismers va!kst
144 Nat vi mrer ved maden, afscetter vi bakterier fra huden.
Opbevarer vi maden lunt og fugtigt, vii der inden laenge
ske en kraftig bakterievaekst, og maden bhver fordcervet.
Hvis man tilscetter geer til en dej. viI der ske en
helt tilsvarende vaekst, gaercellerne udvikler kuldioxid
og bradet haever. Tilsaetter man gaer til en frugtsaft, sa
viI gceIvceksten fare til at der laves Yin. Nar vi tilscetter
rnikroorganismer til noget, siger vi at vi pader med
demo Celler af en eller flere arter som er opformerede
til et stort antal celler, kalder vi en cellekultur.
Hvor hurtigt mikroorganismerne vokser og formerer
sig vi! v",re afhaengig af mange forskellige forhold, sasom
temperatur, pH og naeringsstoffer. Nar vi forstar
hvordan vaeksten i en cellekultur sker, og hvordan den
afhaenger af de forskellige vaekstfaktorer, sa far vi muhghed
for at styre vaeksten.
Mikroorganismers vcekst felger et IDeDster som kan
beskrives med vaeks tkurven i figur 198. Kurven kaldes
ofte bakterievaekstlmrven, selvom den ogsa beskriver
vceksten i andre cellekulturer.
Det gaelder fx nar man brygger Yin i en stor dunk, en
sakaldt vinballon, se figur '99.
Va!kst i vinballonen
En vinballon tilsaettes sukkerholdig frugtsaft, en pakke
gaer og gaernaeringssalt, som kan forsyne gaercellerne
med nitrogen og fosfo!. Herefter vi! gaercellernes vaekst
forwbe efter et rrumster som kan deles i fire faser, se Iigur
198.
N01efasen
F"r gaeren kan begynde at formere sig, ma de enkelte
celler tilpasse sig de nye omgivelser. Det sker i den sakaldte
n"lefase. Gaercellerne viI begynde at danne de
Figur 199. Vinballon. Carroret i mundingen forhindrer at
bakterier Ira tnften inficerer vinen.
Cytoplasma
2 giver
Alkohol
2 ATP
2 (ADP + P) 2 ATP Mitokondrie
60, 6 H
°
28 (ADP + P)
Figur 200. Respiration og garing.
,
Respiration
giver 30 ATP
M I KROORGANISMER OG B I OTEKNOLOG I

,
'45
Figur 201. lndustrielle gceringstanke.
enzymer, som de skal bruge for at spalte sukkeret i vaesken
til glukose, optage glukosen og udnytte den som
energikilde. Gaercellerne bruger glukosen til respiration.
Efter kart tid viI deres respiration opbruge ilten i
ballonen. For stadig at fa energi ud af glukosen, viI de
nu i stedet spalte den til alkohol og kuldioxid uden brug
af ilt, se figur 200. Denne spaltning kaldes en gaering,
og giver mindre ATP-energi end respiration. Til geng",ld
kan gaercellerne altsa benytte den nar der ikke er
ilt til stede. Gaer danner som naevnt alkohol ved gaeringen,
mens andre celler danner andre affaldsstoffer.
Mcelkesyrebakterier og vore egne celler danner eksem -
pelvis m aelkesyre.
Noget af den glukose gaercellerne optager, bruges
sammen med nceringsstofferne fra gcernceringssaltet til
at danne organiske stoffer til cellernes v.cekst. Energien
til at danne disse stoffer leveres af ATP fra gaeringen,
og cellerne vii vokse i st0rrelse.
Den eksponentielle v

centrationen stiger, viI den efterhanden
cellem e og til sidst dr",be g",ren . Det sker i d"dsfasen.
Nu mangler man blot at filtrere de d"de g",rceller fra og
lagre vinen for at udvikle dens smag.
Vrekst i den industrielle produktion
Et helt tilsvarende v",kstm"nster foregar pa et mejeri,
nar m",lk podes med m",lkesyrebakterier og g",rer til
tykm",lk, eller i store industrielle g",ringstanke, hyor
gensplejsede bakterier fremstiller enzymer, se figur
zor. Nar b",d stilles til h",vning, begynder en tilsvaren·
de v",kst ogs •. Her afbrydes processen bine under den
eksponentielle v",kstfase, fordi g",ren dr",bes ved op·
. .
varmnmg 1 ovnen.
o Vrekstfaktorer
Vi har nu set pa hvordan v",ksten i en cellekultur fori,,·
ber. Hvor hurtigt v",ksten sker, afh",nger af v",kstfak·
torer som fx af temperatur
og pH. Det skyldes at disse faktorer pavirker hastighe.
den af de biokemiske processer i cellen. Hastigheden af
biokemiske processer som respiration, transport,
bev"'gelse og dannelse af nye stoffer styres af cel·
lens enzymer. Ved at regulere pa faktoreme kan vi der·
for styre cellernes Det kan bade vcere interessant
nar vi prever at fremme vc:eksten i en produktion, eller
n,ir vi "nsker at begr"'nse v",ksten for at f"devarer ikke
skal ford",rves sa hurtigt. Her skal vi se n"'rmere pa
temperatur og pH. @
Figur 203. Pasteuriseringsapparat pa mejeri.
Temperatur
Cellers v",ksthastighed stiger med stigende tempera·
tur. Det skyldes at n",ringsstoffer rent fysisk bev"'ger
sig hurtigere nar temperaturen stiger. De bliver derfor
hurtigere at optage og om scette. De 0Vrige processer i
celleme som aktiveres af enzymer foregar ogsa hurtige·
re, se figur 202. Det betyder at vi kan h",mme bakteri·
"
u
"
0
>
«-0
3S 'c
20 °C
S ·c
Tid rra start
50 C
Figur 202. Temperaturens indflydelse pa ceLIers vreksthastighed.
Figur 204. Autoklave.
MIKROORGANISMER OG BIOTEKNOL OG I

ers vCEkst ved at anbringe maden i k01eskabet. Nar vi
fryser maden, gar bakteriev;eksten helt i sta, og celleme
vii ga i en dvaletilstand. En temperatur omkring 37 "C
vii v;ere den mest optimale for de fleste mikroorganismer
i yore omgivelser. Fx foretrcekker bakterierne i
res tarmsystem denne temperatur. Mange bakterier i
naturen vokser langsommere end tarmbakterierne ved
37 "C. De har f;erre enzymer, eller deres enzymer er
mindre effektive ved denne temperatur. Til geng;eld
kan de udkonkurrere tarmbakterierne ved lavere
peraturer, fordi deres enzymer er mere effektive her.
Det ger dem mere konkurrencedygtige i jord, seer og
aero Ved temperaturer mellem 40 "C og 60 "C vil enzymer
og andre store molekyler i cellem e blive edelagt, og
celleme vii de. Enkelte bakterier kan tale meget heje
temperaturer. Deres naturlige levesteder er fx i varme
kilder. De indeholder meget varmestabile enzymer.
Ved at koge eller gennemstege maden kan vi dr;ebe
de fieste bakterier. Varmebehandling benyttes i mange
sammenh;enge. Pa mejeriet opvarmes m;elken kort f"r
den viderebearbejdes. Dette kaldes en pasteurisering,
se figur 203. Hvis drabet skal v;ere helt effektivt, steriliserer
man fedevarer og medicinsk udstyr ved ca. 120°C
i en trykkoger, en sakaldt autoklave, se figur 204. En tilsvarende
behandling giver bl.a. dasemad en lang holdbarhed.
pH
En anden betydningsfuld faktor for cellers v;ekst er surhedsgraden
eller pH. De fieste celler vokser bedst ved
neutral pH. Hvis man tils;etter syre eller base til den
vCEske de lever i, viI det cendre strukturen af deres
teiner. Det betyder at deres enzymer bliver inaktive,
11
1
til [}{]WO[Q) vask
K o n centreret rnaskinvask
",prl heJIPffcktlvc unzymsystemer
- vask hvidt v(:::'d lave temf)proturcr
•• ••
Figur 206. I dag bruges der enzymer Jra gensplejsede mikroorganismer
i stort set aUe vaskemidler.
res livsprocesser og cellevcegge og cellemembraner
kan nedbrydes. Vi benytter dette til at bek;empe
bakterier, nar vi sylter i eddike eller g"r rent med basiske
reng"ringsmidler. Svampe, og dermed ogsa g;er,
foretr",kker svagt sure opl"sninger. Her kan de konkurrere
mere effektivt med bakterier, se figur 205.
Nogle bakterier lever i sure eller basiske omgivelser i
naturen. De udskiller ofte fordaj elsesenzymer som fungerer
ved hoj eller lav pH. Disse enzymer kan v;ere interessante
at udvinde og anvende. Fx er pH i
ler h0j pga. s;eben, og hvis enzymer skal virke her, sa
9
skal de altsa kunne tale hoj pH.
147
Bakterier
o
genspleJsnIng
vha.
Ga::r f\
o 5 10 '5
pH
Figur 20). pH's indjlydelse pd vreksthastigheden.
Nar vi ford"jer protein, kulhydrat og fedt i ford0jelsessystemet
benytter vi enzymer, se figur 40, side 25. Enzymer
er proteiner som aktiverer cellernes og kroppens
biokemiske reaktioner og ager deres reakticnshastighed.
Enzymer er meget effektive. Hvert enzym kan saledes
meget hurtigt aktivere den samme reaktion
ge tusinde gange f0r det gar til grunde. Det afh;enger
af temperatur, pH og koncentrationen af det stof de skal
virke pa, hvor hurtigt det gar.
I ford0jelsessystemet spaltes protein med proteaser,
MIKROORGANISMER OG BIOTEKNOLOGI

Substrat
Enzym
/
Substrat
·
Substratet bindes
Figur 207. Den overordnede struktur af det Jedtspaltende enzym
Lipolase. Pa billedet er enzymet bundet tit wbstratet.
kulhydrat spaltes med amylaser og fedt spaltes med lipaser.
Nor vi spilder disse stoffer po t0jet, vasker vi med
vaskemidler. Hvorfor sa ikke benytte enzymerne fra
ford0jelsessystemet i vaskemidlerne? De er malrettede
og effektive, virker i lunkent vand uden brug af skrappe
kemikalier, sy"e" eller baser, og de nedbrydes let i naturen
nar de er brugt, se figur z06.
Forskningen i udnyttelse af enzymer startede i begyndelsen
af det zo. arhundrede, og ideen med at bruge
dem i vaskemidler dukkede op tidJigt. Med udviklingen
af gensplejsning i '97o-erne tog udviklingen for aIvor
fart. I '98o-erne brugte forskere ved firmaet Novo
Nordisk saledes for f0rste gang gensplejsning til at fa
svampeceller til at frem stille et fedtspaltende enzym,
Lipolase.
Mange forskellige processer som foregar i cellerne sa::t·
tes i gang og styres af forskellige enzymer. Det gaelder
cellens opbygningsprocesser, nedbrydningsprocesser
og processer hvor stoffer omdannes. Hvert enzym aktiverer
en specifik places. Hvis vi ser pa aIle livsformerne
vi har pa jorden, har vi altsa et enormt antal enzymer
der kan aktivere tilsvarende mange processer under
meget forskellige forhold. Nogle virker ved hIlj pH, netop
som det der er i vaskepulver. andre ved lay temperatur.
Arsagerne til disse forskelle skal fi ndes i enzymernes
tredimensionelle opbygn ing, se fig ur 207.
Substratet spaltes,
og produkterne frigores
Prod ukter
Figur 208. Enzymets virkemade. Se forkLaring i teksten.
M I K ROORGA NI SMER OG BI O TE KNOLOGI

Enzymer er opbygget af en lang k",de af aminosyrer. et
protein. R",kkef0lgen af proteinets forskellige aminosyrer
afg0r hvordan protei net foldes sammen. og hvordan
dets overordnede struktur bliver. Netop denne struktur
er afg0rende for at enzymet kan binde pr",cis det stof
som det skal virke pa. Det stof enzymet virker p ol kaldes
substrate!. Enzymet binder sig til substratet og aktiverer
derved processen, som fx kan v;;ere en spaltning af
stoffet. se figur 208. Derefter frig"res enzymet igen og
bindes til et nyt substratmolekyle. Enzymet forbruges
altsa ikke ved processen, men kan udf0Te den m ange
gange f0r det gar til grunde.
.
•
',
't
..
0-
o
-
-•
'7-----'j-
..•-
•
Eukaryot celie
Ke rne med kromosomer
Dette afsnit handler om udvikling og produktion af enzymer.
Vi skal se pa hvordan man benyttede gensplejsning
til at udvikle den f0rste produktion aflipase. og
hvordan man i dag videreudvikler naturlige enzymer
og forbedrer deres virkning. Grundlaget for disse teknikker
er vores viden om DNA, gener og hvordan de
[ungerer i en celie.
0.5J1m
Prokaryot celie
1----- Plasmid
)-+--- Ringformet kromosom
149
o DNA og gener
Aile celler pa jorden indeholder kromosomer. I bakterieceller
er der et stort ringformet kromosom, se figur
209. Herudover kan bakteriem e indeholde plasmider.
som er sma ringformede DNA-strenge. I eukaryote celler
er kromosomerne lange DNA-strenge som findes i
cellekernen. De enkelte afsnit pa kromosomerne er cellens
gener der hver isc:er er koden for et af de proteiner,
cellen er opbygget af Hver art har sine specifikke gener,
men i alt liv vi kender, er selve kodesproget det
samme. Genem e er opbygget af DNA. og de overs",ttes
til protein efter samme kodesprog i alle celler. L",s mere
om det pa faktasiden DNA og om hvordan DNA overs",ttes
til protein pa faktasiden Proteinsyntese.
Alle celler benytter samme genetiske kode. Det betyder
at hvis vi fx s;;etter et gen Era et menneske ind i en gc:ercelle.
sa viI g",rcellen overs",tte genets DNA-kode til
samme rcekkef01ge af aminosyrer som menneskecellen.
Netop dette at flytte gener fra en celie. donorcellen. til
en anden celie. v",rtcellen. er ideen i gensplejsning. Pa
den made kan vi altsa fa g",rceller. bakterieceller og andre
celler som er lette at dyrke. til at lave proteiner som
ellers kan v",re sv",re og bekostelige at udvinde. Ved at
Bytte gener mellem arter kan vi fx ogsa give afgn:1der
o,SJlm
Figur 209. Kromosomer i prokaryote og eukaryote celler.
nye egenskaber. Dette er n

FAKTAS I DE
DNA
.'
Stoffet DNA forekommer i aile levende celler hvor det er
ansvarligt for cellens arvelige egen skaber. DNA-molekylets
opbygning kan sammenlignes med en snoet stige. Stigens
sider bestar skiftevis af et sukkerstof og fosfat. Pa hvert
sukkermolekyle sidder der en N-holdig base. En base med
tilherende sukkerstof og fosfat kaldes et nukleotid. Ba serne
pa to modstaende sukkermolekyler er bundet sam men og
udger stigens trin. Man siger derfor at DNA er dobbeltstrenget.
Der er fire forskellige baser, G, C, A eller T. (Bogstaverne
star for guan in, cytosin, adenin og thymin) . G kan
kun bindes til C, og T kan kun bindes til A.
Dette benytter cellen nar den skal dele sig. Fer delingen
rn a cellen kopiere sit DNA fo r at give sine arvelige egenskaber
videre til begge datterceller. Det ger den ved at et enzym
abner DNA-strengen. Herefter fanger enzymet frie nukleotj·
der, og scetter dem pa begge strenge. Over for A scettes T,
over for C scettes G OSV., dette kaldes baseparringsprincippet.
Nar kopieringen er 10bet til en de indeholder cellen to
eksemplarer afhvert kromosom. Proteintrade trcekker nu
kopierne fra hinanden, ud til hver ende af cellen , sam he reftef
kan dele sig ito, se figur 211.
R"'kkef"lgen af A, T, G og C kan varieres pi! uendelig
mange mader langs DNA-strengen. R"'kkef"lgen er DNAstrengens
kode.
Celie
DNA
Kromoso m
DNA
Cellekerne
,
Protein
Figur 210. DNA's opbygning og pLacering i cellen.
P = Fosfat
S = Deoxyribose (s ukker)
A :: Ad enin
T = Thymin
G = Guani n
C = Cytosin
MIKROORGAN I SMER OG BIOTEKNOLOGI

DNA kopieres
)
Figur 2 II. Kopiering af DNA ved
cellens deling, mitosen.
DNA
Kromosom
Gener er afsnit pa DNA-strengen, som typisk
besta.r af flere hundrede nukleotider. Generne er koder
for de proteiner som celle n kan producere. Nogle
proteiner scm enzymerne scetter cellen i stand til
at udf0re forskellige processer. Andre giver cellen en
bestemt struktur e ller virke r scm transportmolekyler
i cellemembranen. Pa fa ktasiden Proteinsyntese
fork lares hvordan DNA overscettes til protein.
Cen 1
Cen 2
Figur 212. Genernes placering pa
kromosomet.
M I KROORGANISME R OG BIOTEKNOLOGI

.... ---
FAKTASIDE
Protei nsyntese
Et gen er en kode fo r et bestemt protein. Det bestar af et
antal nukleotide, (A, T, G og C) i en bestemt ''''kkef"lge.
Rcekkeftalgen af nukleotiderne udgar genets kode, scm bestemmer
hvordan protei nets struktur bliver. Det sker nar
DNA-koden udskrives sam protein i cellen. Denne proces
ka ldes proteinsyntese n.
Protein er opbygget af 20 fo rskellige aminosyrer sat
sam men i en rcekkefelge sam er speciel for virkemade n af
hvert en kelt protein. Derfor er det meget vigtigt at DNAstrengen
oversa::ttes til den rigtige ra::kkef0lge af aminosyrer.
Dette sikres ved den genetiske kode.
Tre kernebaser koder for en aminosyre. GAC vii fx va::re
koden fo r am inosyren leucin. Sadan tre kernebaser ka ldes
for en triplet. Inddeler man et gen i tripletter er det muligt
at genet til protein vha. skemaet i figur 213. Scm
det ogsa fremgar af skemaet er tripletten TAC en startkode.
Den angiver hvor udskrivningen af genet skal starte. Trip.
letterne ATC, ATT og ACT angiver tilsvarende hvor udskrivningen
stopper.
Nar cellen skal oversa::tte DNA til protein fo regar det via to
processer, se figur 214.
Genet oversa::ttes fra DNA til stoffet RNA i cellekernen,
hvorefter RNA-s trengen transporteres ud i cellens cytoplasmao
RNA-strengen bindes til cellens ribosomer, som oversa::tter
den til protein.
rBiste Mellemste base Sidste
base
base
A G T C
A
A AA
1
ATA ACA A
AGf. 1
fe nylalanin tyrosin cystein
AAGJ AG

RNA minder i sin opbygning om DNA. Det afviger og
fremmest fra DNA ved at have basen U (uraci l) i stedet for
T. Herudover optrceder RNA enkeltstrenget. U kan bi ndes
til A pa samme made som T, og RNA-nukleotider kan derfor
bindes til en DNA-s treng efter sam me regler som DNAnukleotider.
Det betyder at enzymer i cellekernen umiddelbart
kan oversaette DNA til RNA. En RNA-kopi af et gen ka l-
des et messenger-RNA eller mRNA.
I prokaryoter overseettes genet direkte t il protei net. I eukaryoter
vi i enzymer fjerne afsnit fra mRNA f0r dette overseettes
til protein. Disse afsnit indeholder sakaldt nonsense-
DNA, som ikke umiddelbart giver mening hvis de overseettes·8
/
I ce llekernen
!T' Jr Jr Jr Jr J
1 Cellen modtager signal
..l.
om at der er behov for at
danne et bestemt protein
.j.
/frJi)
4 DNA- ' - >
strengen !J'":.. l- eC
lukkes igen A/r
e
C v
2 DNA-strengen flbnes
3 DNA overs

Figur 215. Skimmelsvampene
Thermomyces
lanuginosus (a) og
Aspergillus oryzae
(bi·
Donorcelle
Plasmid
)
Vrertcelle
o Princippet i gensplejsning
Da forskere ved Novo Nordisk i r98o-erne udviklede
produktionen af enzymet Lipolase til brug i vaskemidler,
foregik det vha. gensplejsning. Udgangspunktet var
at finde et passende gen for lipase fra en passende donor
og
genet til at fungere i en passende vaert.
Donoren blev en skimmelsvamp, Thermomyces lanuginosus,
som findes naturligt i havekompost, se figur
215a. I havekompost bliver temperaturen ofte h0j pga.
bakteriers og svampes respiration, og svampens enzymer
er stabile ved h0je temperaturer. Samtidig er enzymets
aklivitet h0j ved h0jt pH.
Som vaert valgte man en anden skimmelsvamp,
Aspergillus oryzae, se figur 215b. Denne svamp har vaeret
dyrket af mennesker i mange hundrede specielt i
0stasien, hvor den bruges til forgaering af sojabomner
og hvede til sojasauce og til fremstilling af risvinen sake.
Ved fremstilling af sake spalter A. oryzaes enzymer
risens slivelse til sukker, som derefter forgaeres til alko-
hoI af gaerceller. Samtidig bidrager svampens affaldsstoffer
til at udvikle produkternes smag.
For at overf"re genet mellem de to svampe er det imidlertid
n"dvendigt f"rst at oprense det fra Thermomycescellerne.
Dernaest skal man finde et redskab til at overf"re
genet til vaertcellen, en vektor. Som vektor
benyttede man et plasmid. Plasmider er som naevnt
sma DNA-ringe, som fortrinsvis findes i bakterieceller,
og de kan ogs; overf"res mellem bakterieceller.
Aspergillussvampen har den egenskab at den kan
indbygge fremmed DNA i sine kromosomer. Det gaelder
altsa ogsa DNA fra plasmider.
MIKROORGANISMER OG BIOTEKNOLOGI

Proteinsyntesen
aktiveres
mRNA
DNA
kunstigt gen
.j.
mRNA\/\/\
.j.
Protein
Enzymet
re vers
transkriptase
mRNA
oprenses
Figur 216. Copy-DNA-metoden. Ved hjrelp af enzymet revers
transkriptase kan mRNA oversrettes tilbage til DNA, eller man
kan konstruere et gen ud fra proteinet vha. den genetiske kode.
Fremstilling af gen og vektor
En celie indeholder flere tusind gener. Det betyder at
det at finde det rigtige DNA, er som at finde en nal i en
h0stak. Der findes flere metoder til at 10se dette problem.
I tilf",ldet Lipolase benyttede man sig af copy-DNAmetoden,
se figur 216.
Nolr cellen far signal om at den skal bruge et bestemt
enzym, vil den fremstille et stort antal m RNA-kopier af
genet. De skal nu overscettes af cellens ribosomer til det
protein der er brug for. Hvis man oprenser RNA fra cellen
po netop dette tidspunkt, kan man derfor finde m-
RNA som er kopieret fra netop det 0nskede gen. Vha. et
enzym som overs",tter RNA tilbage til DNA kan man
nu fremstille et kunstigt gen for enzymet, et sakaldt copy-DNA-molekyle.
Denne metode blev brugt til at fremstille
Lipolase-genet. Pa sam me made kan man bruge
den genetiske kode til at overs",tte proteinet tilbage til
DNA og fremstille et kunstigt gen for proteinet, hvis
man kender
af aminosyrer i enzymet, se
fakta siden Proteinsyntese.
Genet skal nu splejses ind i plasmidet, sa det ka n overf0res
til v",rtcellen. Her benyttes en speciel type enzymer,
kaldet restriktionsenzymer, som kan klippe DNAstrenge
over. Restriktionsenzymer er et af gensplejsningens
vigtigste vcerkt0jer. Der findes et stort antal
forskellige kendte restriktionsenzymer. Hvert enkelt
enzym klipper DNA-molekyler over pa steder hvor nukleotiderne,
A, T, G og C, har en helt speciel r",kkef01-
ge. De fleste restriktionsenzymer klipper pa steder hvor
r"'kkef0lgen af nukleotider i DNA-strengen er den samme
nar den I",ses fra begge sider. Nar enzymet klipper
DNA-strengen over, sker det i et memster som efterlader
en kort hale af enkeltstrenget DNA i hver ende af
DNA-strengene. Fordi strengen er klippet hvor r",kkef01gen
afbaser kan I",ses fra begge sider, passer halerne
sammen, og med et andet enzym kaldet ligase, kan
man scette dem sammen igen, se figur 217.
155
MIKROORGANISMER OG B I OTEKNO l OG I

EcoRI
Gen )
EcoRI
Genet kli ppes ud med EcoRI
Pla smidet abnes med EcoRI
Figur 217. Genet og plasmidet kLippes med samme restriktionsellz ym, her enz ymet EeoR l, og kan derfor efterfnlgende spIejses sammen
med enzymet ligase.
Nar m an skal have genet splejset ind i plasm idet, kan
man klippe genet ud og abne plasm idet med sam me restriktionsenzym
. Det m edf" rer at bade plasmidet og genet
har sam men enkeltstrengede DNA-haler i begge ender,
som passer samm en. Ved at blande plasmid, gen
og Iigaseenzym i et lille reagensglas kan man derfor fa
ligasen til at klistre gener og plasmider sammen. Liga*
se splejser DNA-stykkerne sammen i tilf"'ldig r"'kkef"l
ge. Nogle plasmider bliver lukket sam men til det originale
plasm id, og gener for det " nskede protein kan
k",des sammen i tilf"'ldige DNA- ringe. Nogle gener vil
imidlertid blive splejset ind i plasmider. Det er disse
plasmider som kan s",tte v",rtcellen i gang med at producere
det enskede protein.
Overf"rsel af plasmid til v:ertcelle
Plasmiderne overf" res nu til v",rtcellen. Dette g"res
ved at blande dem med vcer tcellerne og stimulere disse
til at optage DNA. Nogle celler optager ikke DNA. Enkelte
viI im idlertid optage plasmider som har Hiet genet
indsplejset. Netop disse celler skal udv",lges, sa de kan
benyttes videre i produktionen.
Udv

Gen for lipase
Mark0rgen
- gen for enzym sam kan
danne aminosyren argi nin
Plasm id
Celler med plasmid
Celler uden plasmid
Pades pa nceri ngsaga r
uden argini n
---.-
157
Cel ler sam ikke kan
danne argin in
,
-
.s:;
Varmeskab
'"
t< ..
:::;:;:
, ,
.. .' .
Celler med plasmid
vakser ap ti l kolonier
Celler uden
plasmid d0"r
Figur 2 18 . Sortering ved hjrelp
afmarkorgener.
o Cellerne srettes i produktion
Naeste skridt i produktionen er selve fremstillingen af
det onskede enzym_ Den forega r ved at lade svampeeel-
Ierne vokse i en n.:.eringsv.:.eske i store g;:eringstanke pa
typisk 40- ,60 m' . Under deres vaekst vii eellerne producere
og udskille enzymet, som kan oprenses fra den n;:eringsv;:eske
som tappes af tankene. Selve g;:eringsprocessen
i tankene kan umiddelbart sammenlignes med g;:ercellernes
v.:.ekst i vinballonen nar man brygger Yin. Cel-
Ierne optager neering og omseetter neeringen til veekst.
Nceringen som man giver Aspergilluscellerne vii fx v;:ere
kartoffelstivelse som de kan spalte til sukker og optage,
samt sojab0nner. Soyabenner indeholder meget protein,
og nar svampeeellerne nedbryder proteinet og optager
aminosyrer og ammonium herfra, viI det s;:ette dem i
stand til selv at danne protein ved proteinsyntesen.
Nar en produktion skal starte, poder man f0rst svampene
fra ampullen ud i en kolbe med naeringsagar i bunden,
se figur 2 19. Cellerne danner nu kolonier som kan
overfores til en mindre gaeringstank, podetanken, som
indehoider n;:eringsv;:eske. I denne tank viI svampene
vokse og formere sig efter et m.0nster der svarer til bakterievaekstkurven,
se figur '98, side '44. De tilf0Ies ilt,
og vaekstforhold som temperatur og pH styres. Nar
vaeksten er godt i gang med den eksponentielle vaekstfase,
begynder produktionen i de store g;:eringstanke som
i mellemtiden er pafyldt naeringsvaeske. Svampeeeller
fra podetanken haeldes pa gaeringstanken , og vokser op
her. Naeringsvaeske, tanke, ja selv ilten skal vaere steri!.
Man kan vaelge at pode gaeringstanken en gang, lade
gaeringen hlIe til ende og hoste resultatet. Dette kaldes
en batchproduktion, og svarer i princippet til g;:eringen
i vinballonen pa side '44. Of test vaelger man dog en
M I KROORGANISMER OG B I O T E K NO L OG I

Steril n

•
159
Figur 221. Rationel proteinoptimering. Med JD-teknik kan man virtuelt rendre i enzymets struktur.
o Milj0vurdering af enzymproduktion
I dag producerer man over 50 forskellige enzymer og
andre produkter vha. gensplejsede mikroorganismer
alene i Danmark. Brugen af enzymer giver store fordele
i mange sammenhaenge, ikke mindst for milj0et. Det
er imidlertid vigtigt at overveje om selve produktionen
ved hj",lp af gensplejsede mikroorganismer giver milj0-
problemer.
F0r en produktion kan startes, skal den milj0vurderes.
I milj.0vurderingen unders0ger man:
. Hvor mange mikroorganismer der udledes til om givelserne.
Figur 220. Novozymes produktionsanlreg ved Kalundborg.
· Mikroorganismernes muligheder for at overleve i
milj0et.
• Mikroorganismernes muligheder for at pavirke milj0
og sundhed.
• Mulighederne for at de indsplejsede gener kan overf0res
til andre m ikroorganismer.
I tilf",ldet med den gen splejsede Aspergillus oryzae vurderede
m an at produktionen kunne forl0be sikkert. @
o Optimering af enzymer
Siden 1980-erne er enzymteknologien udviklet og vokset.
Man ge af de DNA-teknikker man bruger er automatiserede,
og vi ved m ere om enzymernes struktur og
hvad den betyder for deres virkning. Det abner nye muligheder
for at udvikle nye, optimerede enzymer som
virker bedre i [orhold til nye anvendelser.
SpecieJt de f0rste skridt i udviklingen af et nyt enzym
, hvor genet udvaelges ener fremstilles, har forandret
sig.
Nar man skal udvikle et nyt protein, begynder man
stadig med at finde sadan et hos organism er som lever i
naturlige omgivelser, der minder om de forhold hvorunder
enzymet ska] bruges.
Nar man har fundet et passende enzym , fors0ger
MIKROORGANISMER OG BIOTEKNOLOGI

1 Donororganisme som
producerer et interessant
enzym udvcelges
enzym
'-
Figur 222. Optimering af enzymers
egenskaber i lahoratoriet
ved rationel proteinoptimering
og kunstige mutationer.
2 Genet for proteinet isoleres
eller konstrueres vha. den
genetiske kode
ny' gen I :!T'JR:.I
enzym
i
160
33 Rationel proteinoptimering
- genet
reUes til ud (fa viden
om proteiner
enzym
nyt enzym
ny' gen I >/RJtT0.1
3b Genet kopieres vha. enzymer, mens man (remkalder
forskellige mutationer - resultatet er flere
tusind!,. af _
IS; . '.
--4
2: r!:: "--' c: tS"
opnndellgt gen
muterede gener
4 Generne splejses ind i plasmider
og overfares til en vrert som egner
sig til dyrkning (geer, colibakterier,
Aspergillus)
I:O\'LJ\\ I
gen
_
r
U
I id bakterie
5 Cellerne dyrkes og deres
enzymer testes under de
forhold de skal virke, nogle
enzymer vi i virke bedre end
det origi n ale, andre vii virke
darligere
oprindeligt enzym
}
}
virker
bedre
vi rker
darlige re
muterede enzymer
6a Cellerne med det bedst
fungerende gen udva'iges til
produktion af enzymet
6b Celle r med darligere virkende
enzymer frasorteres
6c Gener for enzymer der virker
bedre end det origin ale
viderebearbejdes
\
I )
,
,
I
7 Produktion af enzym
-C-
MIKROO RGA N ISME R OG BIOTEKN OLOG I

Enzym Virkning Eksempler pi anvendelser
Amylase Spalter stivel se Bna:dindustri : Fremmer ga!ringen fordi gcercellerne ikke selv kan spalte stivelse.
Giver mere ensartet br0dkrumme og sprod skorpe.
Vaskemidler : Spalter stivelsespletter ptl t0j.
Bryggerier 5palter stivelse til sukker, sA det kan forg;;eres af ga:rcellerne.
lipase Spalte r fedtstoffer Vaskemidler : Spa Iter fedtpletter po toj.
Mejerier Gorgonzolasmag i ost.
Br0dindustri: G0r dejen mere elastisk (,n haevning.
Protease Spalter protein Vaskemidler ; Fjerner proteinpletter pa t0j.
Tekstiler Biopolishing giver uld klarere Farver.
K0dindustri K0dekstrakt til fx Pot Noodles.
Cellula se Spalter cellulose Vaskemidler : Fjerner les e bomuldsfibre, sa farverne fremtrceder klarere (Colorvaskemidler).
Tekstiler Biopolishing giver bomuldsstoffer klarere farver, stonewash af jeans.
Papirindustri : Medvirker ved opI0sning aftrz til plantefibre.
Fytase Spalter fytin, et Landbrug Tils

-" ----
,,-'c -
FAKTASIDE
Mutationer
Mutationer e r fejJ j gene rn e. De kan opsta nar cellen
tes for straling, va rme eller sakaldt mutagene (mutationsfremkaldende)
stoffer, eller de kan opsta ved ti lfae ldi gheder
fx nar celler deler s ig.
Man skelner mellem genmutationer som er fejl i et en -
kelt gen og kromosomafvigelser sam er fejl som omfatter
hele stykker af kromosomet.
Genmutationer
Genmutationer viser sig ved at et eller fl ere nukleotider er
skjftet ud med et a ndet, eller et nukleotid er faldet bart, sa
DNA-strengen er blevet ko rtere, se figur 224.
Naren DNA-strengmed en mutation skal
vha. den
genetiske kode, vi i en eller flere aminosyrer i protei net ofte veere
e rstattet af andre. Det kan betyde at protei net scm ko mmer
ud af overscettelsen fo ldes a nderledes. Oet faren a nden tredimensionel
struktur, og protei nets virkning vii derfor ogsa vcere
anderledes. Falder et nukleotid bort, lreses resten afgenet ligefrem
forskudt. Her bliver resultatet et he It andet protein.
Ofte vi i prote inet virke darl igere end f0r. Nogle mutationer
kan saledes fremkalde alvo rlige arvelige sygdomme som
Fail ings sygdom, se side 105 og Cystisk Fib rose hos mennesker.
Andre mutationer forringer dog ikke direkte individets
evne til at overleve og sreUe afkom i verden. De vii i stedet
bevirke individuelle fors kelle i generne mellem forskellige
individer i en bestemt art. Mutationer giver altsa arten en
genetisk diversitet. Det kan give individerne fo rskellige
overlevelsesmuligheder under forske lli ge omstrendigheder.
Nogle grerceller vii eksempelvis kunne tale mere alkohol
end andre og viI derfor kunne ove rleve ekstreme situationero
Denne d ive rsitet er altsa en fo rd el for en art.
Kromosomafvigelser
Kromosomafvigelser viser sig ved at kromosomer eller
stykke r af et kromosom mangl er e ller er overf0rt ti l et andet
kromosom. Afvigelserne opstar oftest ved fejl under
meiosen, se faktas iden Meiose, side 89, og kan medf0re alvo
rli ge arvelige sygdomme. En af de bedst kendte sygdomme
er Downs syndrom e ller mongolisme, se figur 137 side
96.
Nar man ved gensplejsning sretter nye gener ind i en
celie laver man i vi rke ligheden en kunstig kromosommutation.
Man siger at cellen er blevet geneti sk modifi ceret.
Figur 224. Genmutationer.
DNA-kode
OverS

Fedevareproduktion
Vi ved der er mennesker sam suIter. Alligevel anser vi
dagligt br0d for at vrere en selvfolgelighed i vores del af
verden. Vi har ikke altid haft sa hoj grad af fodevaresikkerhed.
For roo ;lr siden kunne man male forskel pa
h0jden af gardmrend og husmrend, og bornene fra Kobenhavns
brokvarterer var mindre end b0rn fra de m e-
re velstillede kvarterer. Mad var en begrrensende [aktor
for vreksten. 163
F0devarem;:engden scetter ogsa en grcense for antallet
af mennesker i et omdde, og pa hele jorden. Den har
en vis bcereevne. I 17oo-tallet formulerede den engelske
0konom Malthus sin teori am at befolkningen i
, -
Figur 225. Landbrugets primrerproducenter.
F0 D EVA REP RO D U KTI 0 N

geiser af jorden, forurening af vandrnilj0et, og m ange
vilde arter er truede ellel udd0de.
Ar
Befolkn ingsta l/
-
Ftzldevaremoe ngde
Figur 226. Malthus teori om udviklingen i befolkningstal ogje·
devareproduk tion.
fremtiden ville leve i en stadig kamp mod suIt. F0devaremangel
ville komme til at regulere befolkningstallet.
Mens befolkn ingstallet i det tidlige industrisamfund
steg eksponentielt, dvs. at befolkningstallet fordobledes
med en konstant hastighed, steg landbrugsproduktionen
kun line;;elt, se figur 226. FOI Malthu s var det
klart at der m atte v;;ere en gr;;ense for befolknin gstilvceksten
.
F0devaleproduktionen steg imidleltid kraftigere end
Malthus havde ku nnet forudse, og selvom vi har haft en
voldsom befol kningstilv;;ekst, producerel vi i dag globaIt
set f"devarel nok til at bmdf0de jordens befolkn
ing, se figur 227. Mennesker kan saledes fomge jordens
ydeevn e gennem teknologisk udvikling. Nar borned0deligheden
falder, og del blivel mere mad til IMighed,
m indskes befolkningstilv;;eksten. Menneskel kan
altsa v;;elge at fa f;;erre b"m, og delmed afsta fla at udnytte
IeSUIsem e til det yderste. Bevidst eller ubevidst
cendrer vi overlevelsesstrategi. Det g0r m enneskets ekologi
til noget ganske speciel!.
Udviklingen aflandbruget startede for 200 al siden i
den vestlige verden , m en slog fra r960-eme og frem
ogsa igennem specielt i Sydam erika og 0stasien. Udviklingen
hal her v;;elet sa voldsom at man taler om
Den Gr0nne Revolution. Befolkningstilv;;eksten el
imidlertid ikke slut, og skal alle bmdf0des i flemtiden ,
rna der ske en yderligere udvikling. Udviklingen har
kostet VOles natur dyrt. Udvidelsen af jordens ydeevne
el langtfla altid sket b;;eredygtigt. Der er sket 0del;;eg-
Revolutionen slog ikke igennem i alle dele af verden. Der
el stadig lande hvor underem ;;el ing og suit el alm indeligt,
og et enkelt aIS fejlslagen h0st kan fa store konsekvenser.
Mangel pa protein og energigivende stoffer kan
hos b0m medf0re mangelfuld udvikling og regul;;er
dv;;eIgv;;eks!. Det drejer sig fOl trinsvis om befolkninger i
Afrika syd for Sahala og i Sydasien , se figur 228. @
Plantem e el grundlaget fOI f0dek

Gennemsnitlig daglig energiindtagelse
- ---'.,
7150 kJ·8600 kJ 9650 kJ " 2200 kJ Ingen oplysninger
• 8600 kJ'9650 kJ 12200 kJ-14700kJ
Figur 228. Den gennemsnitlige daglige energiindtagelse hos befolkningen i forskellige omrdder af verden. Food and Agriculture Organization
of the United Nations (FAO), 2003.
Gennem planteforaedling udviklede man nye h0jt·
ydende afgwder. Sidst i kapitlet vil vi ogsa se pa hvilke
muligheder og risici genteknologien byder pa i denne
forbindelse, ikke mindst i forhold til landbrugets udvik·
ling i den tredje verden. Bliver der tale om den anden
gmnne revolution, som nogen mener ?
F0rst skal vi se po landbruget som et 0kosystem, hvor
der sker en om saetning af energi og stof i f0dekaederne,
og hvor de levende organismer pavirkes af forskellige
abiotiske og biotiske faktorer. Baggrunden for dette er
beskrevet i kapitlet En rig natur.
o Landbruget som 0kosystem
Landbruget har va::ret gennem en enorm teknologisk
udvikling, se figur 229. I perioden 1750-1950 indvandt
man nyt landbrugsland gennem draening og opdyrk·
ning af heden. Fra 1870 udviklede dyreproduktionen
sig, og fra anden verdenskrigs slutning begyndte man
for alvor at kunstvande, g0de og spr0jte mod ukrudt og
80
70
60
so
4 0 1 ---'
30f--
I /
OL-____________________________ __
1750 1800 1900
Landbrugsareal i % aflandets areal
• Udbytte (x 100 kg/hal
N-handelsgradning i 10.000 tons
% landbrug over 250 dyreen heder
1950 2000 ar
Figur 229. Eksempler pa udviklingstendenser i dansk landbrug.
Miljcstyrelsen, 2002.
F0 D EVA RE PR O DU K T IO N

Import
Eksport
K0b af enkelte
f0devarer
Salg
K.d
M,,!lk
lEg
K.d
Evt. k0b affoder
Vinterfoder
Korn
Kartofler
Udbringning
Korn og kartofler
Slam
Eng
o
o
,
0
0
0
0
D0dt organisk stof / hum'us
9! 0
,
•
0
0
Kreaturer
•
0
=
0
0
o
0
0
o
•
• 0
o
•
skadedyr. Samtidig skete der en mekanisering, sa antal·
let afbeskaeftigede i landbruget faldt fra en tredjedel af
befalkningen i '94o·erne til under 2 % i dag. Landbru·
get har udviklet sig fra at bn.df"de den danske befolk
ning til naesten udelukkende at producere til videresalg.
Frem til ' 950 sa f"dekaederne pa en gard start set ud
sam pa figur 230.
Betragter vi landbruget sam et "kasystem, er det et
abent system, hvar der tilf"res ag fraf"res energi ag staf.
Landmandens arbejde er at sikre en h"j produktian i
"kasystemet, sa eksparten ud af systemet kan blive sa
star som mulig. Det er ja her hans indtjening sker. Pro·
duktionen has de enkelte levende arganismer begraenses
af en af vaekstfaktorerne. Mangler en plante Iys, viI
den ikke komme til at vokse mere selvom den far mere
g"dning, men kun hvis den rent faktisk far mere Iys.
Den faktar sam begraenser vaeksten kaldes den begraen·
sende faktar. Hvis afgmdens blade bliver aedt af skade-
F0DEVAREPRODU KT ION

Mund Vom, netmave u.bemave (ko) Tolvfingertarm Blindtarm, tyktarm
og bladmave eller maveszk (svin) og tyndtarm ogendetarm
Maden tygges. Vom og netmave (hos Proteiner spaltes. Mavesyren neutral i- Bakterier forg.:erer den resteren de
Enzymer koen). Vombakterier Hos koen specielt seres. Galde og f0 de til ed dikesyre, mcelkesyre og
spa Iter nedbryder cellulose og bakterieprotei nero enzymer tilscettes. vita miner scm optages.
kulhydrat. forgcerer kulhydrater.
Vomi ndhold fanges i
netmaven. Bladmaven
I tyndtarmen
nedbrydes og
optages ncerings-
Svin kan ford0:je noget grovfoder
i blindtarmen.
Vand optages.
optager vand.
stofferne.
167
Figur 231. Sammen/igning afJord,jelsessyste.met has klJer og svill .
dyr hj.,lper det fx ikke med ekstra g"dning. Mangler
planterne nitrogen, kan de ikke danne protein til dyrefoder.
I dag er nitrogen mangel ikke et problem i dansk
landbrug, men det er det i mange ulande.
Landbrugets konsumenter
N",ste led i f"dek.,den, plante.,derne, er basis for udnyttelsen
af planterne. Gr.,s er sv.,r t at udnytte som foder.
Hverken mennesker, kreaturer eIler svin kan danne
de enzymer, cellulaser, i ford0jelsessystemet, som
skal til for at spalte cellulosen i plantecellernes v.,gge.
Koen kan imidlertid udnytte gr.,sset som f"dekilde all i-
gevel, fordi den er d",vtygger. Detvil sige at den har en
formave. vommen, hvori den skaber gode levevilkar for
vombakterierne. Koen tygger og findeler foderet og syn -
ker det. Foderet har nu en stor overflade, og vombakterierne
som netop kan danne cellulase, spalter cellulosen til
glukose. Det betyder samtidig at plantecellerne "del.,gges,
sa deres indhold bliver tilg.,ngeligt for koen. Bakterierne
skaffer sig energi ved at forg.,re glukosen til forskellige
organiske syrer som m",lkesyre og eddikesyre, se figur
231. For at vokse har bakterierne brug for protein. Det
skaffer de sig deIs fra plantecellernes protein, dels kan de
selv opbygge protein ud fra glukose og ammoniak (N H)l
eller nitTat (NO ,l I vommen vii der opst. en nedbryderf"dek.,de
af mikrooTganismer baseret po bakterierne.
Rovdyrene i vommen er de encellede dyr, se figur '97, side
'43. Efter at koen har indtaget foderet hviler den sig
mens den tygger d",v. Dvs. at den gylper foderet op flere
gange og tygger detyderligere. Resultatet er at det vomindhold
der passerer videre til resten afkoens ford13jelses-
F0D EVAR EP RO DU K TI 0 N

.,Jc'..----
168
Indtaget
f0de
F.detype
Appettt
Alder
Stress
Sygdom
Antal dagtimer
F0detype
Alder og st0rrelse
'\
Optagelse
Fysisk aktivitet
Temperatur
Respiration
.i'
F0detype
'----- TarmAora
Figur 232. Faktorer sam pavirker udnyttelsen ai/oder i 5vin.
Sundhedstilstand
system, er en
masse
afhalvford0jet plantemateria·
Ie, organiske stoffer og proteinrige bak·
terier. Denne blanding udg0r nu koens
f"de. Toprovdyret i vommens nedbry·
derf0dek",de er koen som ford0jer
mikroorganismerne, Dar de passerer videre
gennem ford0jelsessystemet.
Svin kan ligesom mennesker udnytte
plantefade, men vi kan ikke oms",tte
cellulosen i plantecellernes v"'gge. Vi
kr",ver derfor hovedsageligt letoms",tte·
ligt foder som korn og kartofler supple·
ret med ekstra protein. $vin og kreaturer
supplerer derfor hinanden, idet de
udnytter forskellige typer affoder. De
har forskellige nicher. Til geng",ld ud·
nytter svin og mennesker stort set samme
f0deniche De afgrader
svinene kan leve afkan faktisk spi·
ses direkte af mennesker. @ 0
D0de planter Husdyrgadning Ammoniak Kunstg0dning
I
Planter
Orga niske
N-forbindelser
og bakterier
Nedbrydn;ng
NH, )
Nitrifikation
NO· ,
Optages afbakterier
Udvaskning
A og gru ndvand
Figur 233- Nitrogenholdige stoffers omsretning i jorden.
F0 DEVARE PRO DU KTI ON

Af den f0de et svin indtager, bliver
kun en de! optaget. Resten ender
som aff0ring. Den f0de som
optages, bruger dyret til respiration
og tilv;ekst i lighed med de 0Vrige
konsumenter, se side 124.
Den del af foderet som udnyttes
til v

..-'.-,-----
" . .
a '950-erne
K0bt fader
Solgte
planteprodukter
'7 0
Fader
(ra mark
2 5
70
105
Markoverskud
180
60
95
Salg af k0d
ogma&
Ta b (ra
staId og
g0dningsopbevaring
Udbri ngni ng af
husdyrg0dning
75 Kunstgadn in g
'30 N-flksering
10 Afscetning
(ra luften
b Idag
K0bt foder
Fader
(ra mark
Solgte
plante- 80
produkter
220
250
Markoverskud
2 4 0
110
120
Salg aHod
og mcelk
Tab (ra
staid og
g0dningsopbevaring
Udbringning af
husdyrg0dning
285 Kunstg0dning
45 N-fiksering
20
Afs

NO;

172
250
200
"
•
E
"
>
" 0-
c
'"
150
lOa
50
80 kg NPK-godningj ha
l Oa t gyllejha
a L-_.,--__
Stor regnorm
100 t fast staldg0dning/ha
GrA orm
Figur 238. GennemsnitIigt antat regnorm ved tre gndningstyper.
Pa grund af sine store gange, bliver Star regnorm skadet af gyllens
ammoniakindhold.
Fremtiden
De enkelte landbrug bliver slOrre. Delle g",lder ikke
mindst svinebrugene, som i Danmark tilsammen holder
ca. 13.000.000 svin. Her er der foku s pa en effektiv spedalisering,
og der er en stor koncentration af nceringsstoffer_
Et stort landbrug giver grundlag for at investere i
miljamcessige foranstaltninger, men med de nuvcerende
krav til areal i forhold til antal dyrvil der vaere en stor udvaskning.
Samtidig er der en udvikling inden for landbruget
i retning afflere "kologiske landbrug. Her er der
fokus pa at fa landbrugets stofkredsl"b til at harmonere
pa den enkelte gard, men med en lidt lavere produktivitet_
Hvordan skal dansk landbrug se ud i fremtiden ?
I dag star vi over for en ny udfordring. Der er stadig
omrader af verden hvor folk suIter, ikke mindst i Afrika
syd for Sahara og i Sydasien. Jordens befolkning stiger
ogsa fremover. FN forventer at der i 2025 globalt set vii
v",re behov for 40 % mere korn og 60 % mere k"d_ Til
geng",ld forventer man ikke at landbrugsarealerne kan
ages med mere end 20 %.
Hvordan sker det pa en b"'redygtig made) I n",ste afsnit
vil vi se pa udviklingen i den tredje verden med fokus
pa for",dlingen af nye plantesorter. Plantearter inddeles
i sorter som har forskellige egenskaber. F"rst
handler det dog om de s"'rlige problemer de traditionel-
Ie afrikanske landbrug star overfor.
o Fremtidens globale
fodevareforsyning
Efter anden verdenskrig stod det klart, at jordens befolkning
ville vokse med en hastighed som den dav",rende
globale f"devareproduktion ikke kunne hamle op med.
Gennem 196o-erne og 197o-erne satte man gang i en
udvikling afulandenes landbrug gennem CGIAR, Consultative
Group on International Agricultural Research,
som ogsa Danmark st.0tter gennem Danida. Det skete
f0rst og fremmest gennem kunstvanding, for",dling af
dyr og planter og introduktion afkunstg"dning og spmjtemidler.
I dag produceres der som tidligere n",vnt rigelig
f"de til aile, se figur 227, side 164_ Til geng",ld regner
man med at mellem 10 og 25 % afjordens landbrugsarealer
har en nedsat planteproduktion fordi kunstvanding
har efterladt salt i jorden. Naturomrader er opdyrket, vilde
dyre-og plantearter trues, og mange steder har planten",ringsstoffer
og spr"jtemidler forurenet den omgivende
natur. Udviklingen har udvidet jordens b",reevne,
men den har i et st"rre perspektiv ikke v",ret b"'redygtig_
Fremtidens udfordringer
Udviklingen gik uden om Afrika hvor f"dem",ngden pr.
person ikke steg, se figur 227 og 228 side 164 og 165.
Bortset fra majs, dyrker det industrielle landbrug i
Afrika kun afgI0der som eksporteres. Byerne importerer
f"devarer, eller k0ber hos lokale smab"nder pa markeder_
Det traditionelle afrikanske landbrug dyrker lokale
afgr"der. B"nderne gemmer fm eller mdder fra s",son
til sceson. Deres sorter som gedes sparsomt, er ofte
hardf"re i det lokale klima, og vokser m ed kun lidt g"dning,
se figur 239. Til geng",ld er de ikke s",rlig produktive.
Det betyder at den enkelte bonde er helt af.
h"'ngig af nedb"r, og en darlig v",ksts",son vil medf"re
suit. Ofte suppleres afgI0derne med mange arter af vilde
planter og dyr. Blandt fattige i Zimbabwe udg"r 95
forskellige vilde pJante- og dyrearter saledes 25 % af f,,-
den i t"rtiden. I Ghana udg0r vilde arter mellem 16 og
20 % afbefolkningens f0degrundlag.
Figur 239 viser ogsa problemet ved at forsyne fattige
landm",nd med h"jtydende sorter. De kr",ver nye dyrkningsformer
og investeringer i fr0, gedning, kunstvanding
og udsty,-
Mange steder betyder dy rkningsmetoderne, befolk-
F0D EVAR E PRODU KTI 0 N

_
Lavtydende
•
Variant 2
N red n gsstofm c:engde
Selektion
Figur 239. Udbytte aflavtydende og hejtydende sorter ved forskel-
Jig/: godningsmcengckr.
'73
ningstaetheden og manglen pa g"dning i forvejen en reo
gulaer udpining af jorden, dvs. at dyrkningen fjerner sa
mange plantenaeringsstoffer at jorden "delaegges. I nae·
ste afsnit er der fokus pa arbejdet m ed at foraedle afgr"·
desorter, bade traditionelt og vha. gensplejsning, sa der
kan ske en udvikling.
Re ne linjer
()
Hybrid
(Ny sort)
Figur 240. Begreber
i traditionelt avlsarbejde.
Traditionel planteforredling
Avlsarbejde, eller for",dling, er sandsynligvis lige sa
gammelt som landbruget. Erfaringen fik b"nder til at
v",lge de bedste fm til at sa og krydse de bedste dyr. Det
har gennem mange hundrede ar medf"rt forbedringer
af afgr"der og tamdyr, frem til dem vi kender i dag.
Metoderne blev dog vaesentligt forbedret efter at man
omkring ar 1900 fik viden om gener og arvelighed.
AIle individerne inden for en art indeholder det samme
antal gener for de samme egenskaber, men der er en arveligvariation
elIer en genetisk diversitet inden for arten.
Variationen skyldes mutationer, se faktasiden Mutati·
oner, side I62. I naturen vii nogle genetiske varianter
have en st.ene chance for at overleve og scette afkom i
verden end andre, og de vil derfor komme til at domine·
re arten. Man siger at der sker en udvcelgelse eller en
selektion, se figur 240 . 9
Egenskaber til nye sorter finder man i omrMer hvor
man dyrker aeldre sorter af afgmden. De traditionelle
sorter viI ofte vaere hardf"re fordi det har vaeret vigtigt
for b"nderne at kunne stole pa h"sten. De kan fx vaere
modstandsdygtige over for specielle svampeangreb eller
tolerante over for t"rke, eller de kan leve i saltholdig jord.
I korte traek vaelger m an de individer ud som har den
0nskede egenskab, og krydser dem, sa de far afkom.
Man laver altsa en kunstig selektion. Dette er beskrevet
n:;ermere pa faktasiden Nerica - en ny rissort.
Nar nye sorter som denne introduceres, holder b0nderne
op med at dyrke de gamle sorter. For at sikre bevarel·
sen af den genetiske information som gamle sorter indeholder,
har man rundt omkring i verden oprettet gen·
banker, se figur 241.
Figur 241. Planter i Botanisk Haves genbank, Knbenhavn.
F0 D EVA REP RO D U KTI 0 N

174
FAKTAS ID E
Nerica - en ny rissort
New Rice for Africa, ogsa ka ldet Ne rica , er en ri550rt der de
seneste ar er udviklet af CG IAR til centralafrikanske bjergegne.
I tilfa::ldet med Nerica 0nskede man at kombinere den
3500 ar gamle afrikanske ris Oryza glaberrima med den 35iatiske
ris Oryza sativa. O. sativa er h0jtydende, men krcever
vand, se figu r 243. O. glaberrima er ikke scerlig frugtbar,
men t0rketolerant, og den kon kurrerer godt med ukrudt
pga. sin h0jde og brede blade.
For at vaere sikker pa at afkommet (ra forGeldreplanterne far
de rigtige egenskaber er det n0dvendigt at av le pit dem j
flere generationer og f0re n0jagtige stamtavler over krydsningerne.
Ofte vii man nemlig 10be ind i det problem at der
kan recessive gener has planterne, se faktasiden
Genetiske gru ndbegrebe r, side 106.
Ved at krydse beslc:egtede individer i flere generationer
opnar man at have indavlede stammer der er homozygotiske
i de fleste genpar. Man har en ren linie.
Ofte vii krydsninger me llem rene linier, hybrider, give
ophav til et sc:erligt fc:enomen, nemlig krydsningsfrugtb arhed
. Krydsn ingsfrugtbarhed vii sige at den nye plante har
en kraftig vc:ekst eller sc:etter mange fr0. Pa figur 242 ses
krydsn ingsfrugtbarheden hos hybrid en Nerica.
Desvc:erre vii mange hybrider vc:ere steri le, hvilket ogsa
gjaldt denne. Det er ikke et problem i et h0jteknologisk
landbrug hvor landmanden k0ber sine fr0 hvert ar, men fo r
fattige afrikanske b0nder er det ikke en mulighed. De skal
selv kunne samle fw som de kan sa den nc:este sreson.
Gennem et kompliceret kryds ningsarbejde Iykkedes det at
fremavle en frugtbar hybri d.
a. Oryza sativa b. NericQ
c. Oryza glaberrima
Figur 242. Krydsningsfrugtbarhed hos sorten b. Nerica ved krydming af a. Oryza sativa med c. Oryza glaberrima. Hybriden dallHer
ekstra sidegrene pa akset.
F0D EVARE P RODU I(T I 0 N

I med Nerica valgte man at lade selektionsarbejdet
forega i samarbejde med lokale b0nder, som dyrkede forskellige
varianter og vurderede dem. Det bet0d samtidig at
sorten, i mange varianter som b0nderne var tilfredse med,
hurtigt blev spredt over et stort omrade. Normalt yarer et
krydsningsarbejde ellers me llem fem og syv ar. Sorten er sa
hurtigtvoksende at b0nderne pa en seeson kan na at dyrke
bade ris og sojab0nner i samme jord. Det fa r stor betydning
for
ford i soja ligesom kl0ver kan
binde kvaelstof, se side 169.
Selvom b0nderne nu dyrker den nye sort, er det n0dvendigt
stadig at producere nye fr0 fra forceldreplanterne og fa dem
distribueret. Efter nogle generationer vii planterne nem lig
blive mindre produktive selvom man selekterer pa dem,
dvs. hele tiden udvaelger de bedste.
'75
-.
Figur 243. Rismarker i
Elftnbenskysten.
F0 D EVA R EP RO DU KT I 0 N

FAKTA S IDE
Roundup-resistente afgreder
Ukrudtsmidlet Roundup hcemmer planternes vrekst ved at
forhindre dem i at danne nogle af de n0dvendige ami nosyrer
til opbygning af protei ner.
For at danne aminosyrerne bruger planterne forske llige
enzymer. Et af disse enzymer kaldes EPSPS. Enzymers opbygning
og funktion er vist pa figur 207 og 208, side 148.
Roundup bindes til EPSPS-enzymet, og forhindrer det i at
vir ke. Det betyder at pl anten kommer ti l at mangle vigtige
aminosyrer, dens vcekst og livsprocesser hindres, og den
visner og der, se figur 244.
Res istente planter kan grundlceggende have to egenskaber.
Enten indeholder de et enzym som kan nedbryde Roundup,
hvi lket kendes fra flere bakterier, eller de kan have en udgave
af EPSPS-enz ymet som Roundup ikke bi ndes til, altsa et
Ro undup-tolerant EPSPS-enzym som vi rker selvom der er
Roundup til stede.
Plantecelle
,,- ,
Glukose NO - l
\, .,(
----r
J.
J.
J.
J
,f'l,
,f'l,,f'l, .....
20
fo rskel lige
Plantecelle + Rou ndup
,,- ,
Glukose NO '
,
\, .,(
J. \
J.
J.
,f'l,
,f'l,[x..
Cellen
l
(-;'-
mangler livsvigtige
ami nosyrer
"
/
./
Figur 244. RoundHps virkning
pa plantecellerne.
Cellekerne
EPSPS-enzym
danner aminosyrer
• Roundup
E PS PS hz mmes
af Roundup
Roundup-resistent raps
Glu kose NO)-
\,.,(
J.
J.
J.
,f'l,
,f'l, ,f 'l, h
20 EPSPS
amlnosyrer
Roundup-resistent majs
,,- ,
Glukose NO' ,
\,.,(
J.
J.
J.
J,'l, ,
,f'l,,f'l, .....
20
'-amlnosyrer
Figur 245. Virkningen af generne
for Roundup-resistens i
mcys og raps.
•, .
..
.'..
• •
' .
Tolerant EPSPS-enzym
fra ba kterie
/
Rou ndu p
Round up spaltes
Roundup-spaltende
enzym fra bakterie
Tolerant EPSPS-enzym
dan net ved mutationer
i EPSPS-genet fra majs
F0DEVA R E PRO DU KTIO N

I gensplejset raps har man bade givet planten et gen for
et tolerant enzym og for et Roundup-spaltende enzym. Begge
disse gener stammer fra bakterier som lever i jorden, se figur
245.
Nar man gensplejser planter, ma man overf0re genet til
plantecellen med en anderledes vektor end nar man gensplejser
bakterier og svampe, se figur 215, side '54.
Baideriegen for
Roundup.tolerant
EPSPS·enzym
WlW
\
Bakteriegen for
Roundup-spaltende
enzym
Generne indscettes
i plasmid
I blomsterplanter som raps, sojab0nner og bomuld
overfJ2Jres genet vha. en srerlig bakterie, Agrobacterium tume!aciens.
Bakterien angriber i naturen planter, og overf0-
rer et plasmid til cellerne i plantestznglen. Det overf0rte
plasmid indeholder gener som far cellerne til at dele sig og
danne en svulst, som bakterierne derefter kan leve af. Ved
at splejse det J2Jnskede gen ind i et uskadeliggjort plasmid,
kan man fa bakterierne til at overfere plasmidet til planteceller
i en petriskal. Derefter stimuleres cellerne til at dele
sig og vokse op til en ny gensplejset plante, se figur 246.
Agrobacterium kan ikke angribe grzsser som majs. I
stedet overf0rer man DNA til cell erne ved at skyde guldpartikler
med det enskede DNA pa overfladen ind i cellerne
med en genkanon, se figur 247.
177
Plasmidet overf"res
til Agrobacterium
Bakterierne overf"res
til rapsceller
-
. -'.-
.: .. '.
Cellerne dyrkes videre
til planter
Figur 246. Fremstilling afRoundup.resistente planter.
Figur 247. Genkanon.
Fill DEVAR E PRO DU KTI ON

'.-------
., Ferste generation af
gensplejsede afgreder
Med de n ye gensplejsningsteknikker er det muligt at
indsplejse gener fra andre levende organismer. Fx kan
et gen fra en fisk splejses ind i en tomatplante_ Det har
abnet for helt nye muligheder i plantefor",dlingen, m en
det har ogs; fort til overvejelser omkring miljo og
strukturen af den globale landbrugsproduktion_ Gensplejsningens
grundprincipper er forklaret i kapitlet
Bioteknologi, produktion og nye teknikker. P; faktasiden
Roundup-resistente afgreder er det forklaret nC£Imere
hvordan gensplejsning udfores pa planter_
Over 40 typer af genetisk modificerede plantevarianter
bruges nu i landbrugsproduktionen_ Langt hovedparten
af disse er planter som raps, majs, bomuld eller sojab,mner.
De er enten gjort modstandsdygtige, eller resistente,
over for ukrudtsmidler som Roundup eller Basta,
elIer de er gjort resistente over for insektangreb ved
at de danner insektgiften Bt_ Tilsammen omtales de ofte
som L generation af gensplejsede planter_ Langt hovedparten
af de genetisk modificerede planter dyrkes i
USA og Argentina_ Herudover dyrkes en del i Kina og
Canada_ I Danmark dyrkes disse planter kun i forbindelse
med forsog_
Roundup blev lanceret som et milj0Venligt ukrudtsmiddeL
Efter spr0jtning bliver det hurtigt nedbrudt i jorden.
Selvom Roundup horer til blandt de absolut mindre
fa d ige ukrudtsmidler, er det i dag under mistanke
for at v",re kr",ftfremkaldende i storre doser og skadeligt
overfor vandlevende organismer. Det kan genfindes
i drikkevandsboringer og drc:envand fra marker.
I m idten af 9o-erne udviklede man raps-, majs-, sojaog
bomuldsplanter som er resistente over for Roundup.
Det betyder at man kan spmjte mod ukrudt mens afgroden
vokser. Formalet er altsa at g0re dyrkningen lettere_
Som landmand mber man et bek",mpelsessystem,
Roundup Ready, som bestar af fm og spmjtemiddeL
Brugen af afgreder som er resistente over for
Roundup er vokset kraftigt i den periode planterne har
v"'ret tilg"'ngelige_ I 2004 blev der dyrket gensplejset
majs po r8 % af majsmarkerne i USA, gensplejset soja
p; 85 % og gensplejset bomuld pit 60 % _
Golden Rice
Cyan idfattig
cassava
Proteinrig
cassava
Vaccineproducerende
sojab0nner
Tungmetaltolerant
gasemad
Rissort med h0jt indhold afvitamin
A og jern i kernen. Mangel pa de to
stoffer er vigtige arsager til fejlerniEring
i mange lande j den tredje verden.
Cassava sort med lavt cyan idindhold
som kan spises efter kortere bearbejdnlng.
Cassava med h0jt indhold af protein
der indeholder mange essentielle
amlnosyrer.
Sojabl21nner der indeholder forskellige
vacciner til medicinsk brug.
Planten optager tungmetaller og kan
benyttes til rensn in g af tungmetalforurenet
jord.
Figur 248. Eksempler pa gensplejsede afgroder under udvikling.
Anden generation af gensplejsede afgmder
Mods"'tningerne i debatten om gensplejsede afgroder
er trukket kraftigt op_ De hidtidige afgroder har v",ret
rettet mod h0jtudviklede landbrug, og har ikke haft nogen
gennemslagskraft i forhold til f0devareforsyningen
i fx Afrika_
De nye gensplejsede afgroder som er under udvikling
kaldes under et for den anden generation. De er generelt
mere vanskelige at udvikle, fordi de kr",ver indsplejsning
af fiere gener samtidig, som skal virke sammen.
Figur 248 viser eksempler pa afgn!1der som man arbejder
pi'- Faktasiden Cassava beskriver et eksempel pa
en af fremtidens gensplejsede afgroder_ @
Miljerisici ved gensplejsede planter
De gensplejsede planter risikovurderes ligesom de gensplejsede
mikroorganismer, se side 159. Hvis deres gener
fx over fares til ukrudtsarter, kan disse blive vanskelige
at bek"'mpe_
Hvor man tidligere kun kendte en planteart som var
modstandsdygtig over for Roundup, nemlig australsk
rajgr",s, er der siden ar 2000 dukket seks nye arter op_
Der kan vcere to forklaringer pa at planterne bliver resistente_
Mutationer i plantens EPSPS-gen kan gore planten
mindre f01som over for giften. Den anden mulighed
er at pollen fra den gensplejsede plante spredes og
best0ver besl"'gtede vilde planter, som derved modtager
genet. Risikoen for overf0fsel af resistensgener har
F0 D EVA REP RO D U KT rON

FAKTASIDE
Cassava
velsen kan spises. Processen er arbejdskrc:evende, men g0'-
res det ikke ordentligt, medfarer cyanidforgiftningen varige
skader pa nervesystemet.
Cassava eller maniok som den ogsa kaldes, er f0degrundlag
for op mod 500 milJioner mennesker, og h0rer blandt
Afrikas absolut vigtigste afgreder. Bladene kan bruges som
proteinrige gr0nsager, og mdderne indeholder stivelse. Afhar
flere fordele. Den giver h0jt udbytte med meget
IIdt gedning, og den kan hastes aret rundt. R0dderne kan
holde sig I"'nge i jorden hvilket g0r planten til en palid el ig
afgrode for fattige b"nder. Samtidig angribes den sj",ldent
af skadedyr, og den kan medvirke til at holde skadedyr v",k
(fa markerne.
Cassava kan formeres bade vha . fm og ved at man
afla::ggere i form af strengelstykker i jorden. Formering via
aA

For
-
· Traditionel fora::dling har allerede aendret meget pa planternes
gener hvilket vi umiddelbart accepterer.
· GMO'er kan dyrkes mere milj0rigtigt.
Imod
· At flytte gener mellem vidt forskellige arter er at lege Gud.
· Traditionelle forcedlingsmetoder er tilstrcekkelige, GMO'er er
un0dvendige.
180
· GMO'er kan udvikles sa de er sundere end traditionelle
afgrsder, ikke mindst for mennesker i den tredje verden.
· Miljsrisici for GMO'er vurderes allerede meget grundigt.
· GMO'er kan udvikles sa vigtige afgmder kan dyrkes under
ekstreme forhold som t0rke og salt i jorden.
· Traditionel planteforaedling er ikke tilstrcekkelig til at 0ge
verdens f0devareproduktion til strcekkeligt i fremtiden.
Der ma nye teknikker til i form afGMO'er.
· GMO'er indebcerer milj0risici som vi ikke kan gennemskue.
· GMO'er kan sprede fremmede gener til det omgivende mil;".
· GMO'er kan maske vcere giftige.
· G MO'er giver de vestlige firmaer bag dem for stor magt,
specielt j den tredje verden.
· GMO'er bliver sa dominerende atvi mister gamle sorter.
Figur 250. Argumenter Jor og imod brugen af gensplejsede afgrfJder (G et1etisk Modifice rede Organismer dler GMO'er).
fmst og fremmest vaeret diskuteret i forbindelse med afgmder
som raps, der saetter fm og har vilde slaegtninge
blandt ukrudtsarterne.
I et baeredygtighedsperspektiv er det ogsa relevant at
overveje om den nye afgmde vil blive dyrket pa en mindre
milj"venlig made. F"rer den fx til at der spmjtes
mere? I de f"rste ar efter at afgmderne kom pa markerne,
brugte b"nder der dyrkede disse afgmder mindre
Roundup. I dag bliver der dog brugt mere Roundup po
marker der er tilsaet med resistente planter end pa marker
tilsaet med ikke-gensplejsede afgmder. Roundup-resistente
planter kan saledes ikke siges at have givet milj"m",ssige
fordele. @
Bliver den anden grenne revolution baeredygtig?
Arbejdet med planteforaedling vha. gensplejsning har
tilf"rt for",dlingsarbejdet helt nye perspektiver. Traditionel
plantefor",dling tog udgangspunkt i iagttagelser af
planternes udseende og krydsningsfors"g. Ny viden om
de enkelte geners struktur og virkemade giver meget
mere praecise foraedlingsmuligheder, ikke mindst ved
at gener kan overf.0Tes mellem arter. Forskningen har
betydet starten po en fornyet jagt efter nye muligheder i
traditionelle afgmder. Det betyder at vi i fremtiden vil
se afgmder med helt nye sundhedsmaessige og dyrkningsmcessige
egenskaber der er sa nythge, at vi umiddelbart
vil have svcert ved at argumentere imod brugen
afdem.
Holdningerne til gensplejsede afgmder star stejlt.
Tilhc:engerne ser dem som basis for en ny gmn revolution.
Modstanderne anser dem for at vc:ere farlige. De
laegger v"'gt po forskellige argumenter, se figur 250.
Hvordan passer afgmderne ind i en b"'redygtig udvikling
af landbruget i den tredje verden'
For at besvare dette rna man overveje mere end de
milj"risici der knytter sig til afgmden.
H0jtydende sorter kra::ver ofte investeringer i fm, g0dning
og vanding, hvad enten de er for",dlet traditionelt
eHer med gensplejsning. Mange b"nder har ikke de
n"dvendige penge, og h"jtydende sorter giver derfor
bedst mening i et landbrug hvor man aHerede producerer
med salg for oje. De Roundup-resistente sorter kraever
herudover arlige investeringer i dyre spf0jtemidler.
Den gensplejsede cassava viI derimod kunne indpasses
i et traditionelt landbrug, fordi b"nderne selv kan
formere den Era ar til ar. Det samme gcelder rissorten
Nerica, hvor b0nderne har rcideret over fmene. Det kr;:ever
imidlertid penge fra fonde som ikke n"dvendigvis
skal tjene pa deres udviklingsarbejde.
De afrikanske
star nemlig over for et mere
langsigtet problem.
Siden 1961 har fmfirmaer kunnet fa internationale
patenter pa de sorter de udvikler. Siden 1981 har man
strammet rettighederne, sa b"nder ikke selv rna indsamle
fm fra de beskyttede sorter og sa dem aret efter.
De skal altsa k"bes hvert ar fra fmfirmaet. For mange
fattige landm",nd er det at gemme sas",d fra s",son til
F0DEVARE PRODU KTI 0 N

s,",son eller bytte den med andre bander, en nadvendig
tradition. Men de kan i princippet rniste retten til at
s,",lge fr0 fra afgr0der de har dyrket i arhundreder.
Samtidig med at patentsystem et kan v

Litteratur
,-_._---
Hvad er bioJogi?
Egebo, L.A.: Mikroskopisk Liv, Nucleus Forlag, 2004.
Perry, I.}. m.fi.: Microbial life, Sinauer Associates, 2002.
Kost og s undhed
Astrup. A. m.H.: Menneskets ern;ering fra molekyi

Lundstrom, P.: Politikens bog om barnleshed,
Politi kens Forlag, 1998.
Paludan-Mtiller, P. m.ft.: Ram pa biologien - et multimed ie,
Nucleus Forlag, 1999.
www.biotik.dk
www.foedevarestyrelsen.dk
www.retsinfo.dk
www.sst.dk
www.statistikbanken.dk
www.sns.dk
Mikroorganismer og bioteknologi
Bj0rnvad, Mads m.fl.: Optimering af proteiners funktion,
Dansk kerni, 84, nr. II, 2003.
Novo Nordisk: Man tager et gen ..., Novo Nordisk 1994.
www.biotik.dk
www.novozymes.dk.jsp
www.sake-world.com
Den genetiske arv
Egebo, L. A.: Genetikbogen, Nucleus Foriag, 2003.
Paludan-Muller, P. m.ft.: Ram pa bioiogien - et muitimedie,
Nucleus Foriag, I999.
www.biotikdk
www.etiskraad.dk
www.netdoktor.dk
www.ornl.govjhgrnis
www.ssi.dk
En ri g natur
Danmarks Milj.0undersegelser: Vandmilj0 2004 , Tilstand og
udvikling - Faglig sammenfatning, Faglig rapport fra
DMU, or. 5I7, 2004-
Grant, R. m.ft.: Landovervagningsoplande 2003. NOVA 2004
Faglig rapport fra DMU nr. 5I4.
N0rrevang, Arne (red.): Danrnarks Natur, bind 5, Politi kens
Forlap975·
Sand-Jensen, Kaj: S0er - en beskyttet naturtype, Gad: Skovog
Naturstyrelsen, 2001.
Sand-Jensen, Kaj og Claus Lindegaard: Ferskvands0kologi,
Gyldendalzo04·
Wilhjelmudvalget: En rig natur i et rigt sam fund,
Skov og naturstyrelsen 2002.
Fedevareproduktion
Andersen, Caspar: Regnorme, Natur og museum or. 4, 1997-
Andersen, Thomas Bent m.ft.: Korn. Sredskifte, kvalitet og
fors0g, Landbrugsforlaget 2002.
Eriksen, J. og S. C. Sommer (red.): Husdyrg0dning og kornpost
- meringsstofudnyttelse fra staId ti l mark i 0kologisk
jordbrug. F0JO rapport nr. 7,2000.
Jensen , Erik Steen, m .f1.: Visioner for fremtidens jordbrug,
Gads Foriag 2002.
Knudsen, Leif; Hans SpeUing 0stergaard; Ejnar Schultz:
Kvaelstof - et naeringsstof og et rnilj0problem, Landbrugets
RJ.dgivningskontor, 2000.
KyUingsba::k, Arne: Kva::lstofbalancer og kva::lstofoverskud i
dansk landbrug '979 - '999, D)F rapport nr. )6, 2000.
Natur og milj0 2002, Milj0styre1sen 2002.
M011e r, Birger Lindberg: Cassa nova-projektet. Naturens Verden,
saernurnrner 2000, pp 25-48.
apps.fao.org
www.povertymap.netjwhatare.cfm
www.un.org
www.warda.cgiar.org
www.dfu.min.dk
www.dmu.dk
www.naturraadet.dk.pdf
www2.skovognatur.dk
LI TTERATU R

Stikordsregister
...... ,
.
A B cellekultur 144
A-vitamin 92 bakterier 124, 133 cellemembran 14
abiotisk 119, 165 144 15
abort 80, 83, 94, 99 barn10shed 93 cellulase 167
abortpi1le 80 basalstofskifte 22 cellulose 26, 120, 167
acetylkolin 57, 58 baseparringsprincippet IS0 centralnervesystem 51
aden in IS0 Basta 178 centriole 85, 89
aerob energiproduktion 47, 49 batchproduktion 157 centromer 85
aerob respiration IS befolkningstilvrekst 164 CGIAR 172, 174
184 Afrika 164, 172 befrugtning 75 , 84 chimpanse 70
agar 142 begrrensende faktor 166 colibakterie ]42
Agrobacterium tum efaciens 177 biceps 36 copy-DNA-metoden ISS
aids 64 biofilm 133, 142 cyanid 179
akson 53, 57 Biokemisk Iltforbrug 135 cyanidforgiftning 179
aktin 29 biomanipulation 139 Cystisk Fibrose 162
alger 127 bioteknologi 141 cytosin 150
alkohol 23, 59, 93, 94, 145 biotisk II9, 165 cytoplasma 14, 152
alkoholpromille 60 bitestikler 73
allele gener !O3, 106 blastocyst 87, 90 D
alveole 38, 39 blod-hjernebarriere 53 dansemyggelarve 128, 133
aminosyre 24. 28 blodceller. hvide 41 dendrit 53
amylase 24, q8. 161 blodceller, rode 38, 39, 41, 46 denitrifikation 171
anabolske steroider, se doping blodkredsl0b 16, 37 detritus 124
anaerob energiproduktion 47. 50 blodplader 41 diabetes, se sukkersyge
anafase 85, 89 blodplasma 41 diastole 43
anorexI 94 blodprop 27, 43 diastolisk blodtryk 43
antigen 41 blodserum 41 diffusion 38
antistof 29, 41 blodsukker 26, 29. 31 disakkarid 26
aorta 39 blodtryk 43,58 DNA 89, 101, 150, 152, 155, 162
art 13 bl0dersygdom 109 DNA-profil 1l3
arterier 39 BMI 21 dominant !O5, 106, 108, 109
arteriole 39. 41 body mass index, se BMI dopa min 57, 59
artsdiversitet 171 bronkier 40 doping 46, 49
arvelig sygdom 101 bronkio!e 40 doubletest 99
arvemateriale 85 bruttoprimrerproduktion 121 dovenflue 128
Aspergillus oryzae 154, 159 bugspytamylase, se amylase Downs syndrom 162
ATP 36, 47 bugspytkirtel 24, 32 druesukker, se glukose
autoklave 147 by-pass operation 43 167
autonome nervesystem 54 bo:ereevne 163, 172 dufthormon 65
autosomal ]08 b0rsteorme 128 dyreceller 14
autosomal egenskab r05 dyreplankton '37
autosamal sygdom 105 C d0dsarsager 19
autosomer 102 Cassava 179 d0dsfase 145
STIKORDSREG I STER

d.0gnfluenym fe 128, 133 follikel 75 genkanon 177
degnsvingninger IZ7 folsyre 92 genmutation 162
ford0jelsesenzymer 24 genom 101
E ford0jelseskanal 17, 24 genotype 106
eksponentiel vt.e.kstfase 145 ford0jelsessystem 17, 24 gensplejsning '54, 162, ' 77, ' 78, 179
eliteidrt.e.t 94 fo relskelse 68 gentest TT 2
elritse 63 fo rkammer 37, 42 gestagen 79
embryonale stamceller 86 forlcengede mary 52 GI-vce rdi, se glykcemisk indeks
endeknop 53, 57 formering, k0nnet 63 glat muskulatur 56
endetarm 24 formering, ukr:mnet 63 glu kose 24 , 26 185
energibalance 22 forplantningssystem 16 glycerol 24
energiforbrug 22 fortrydelsespiller 80 glyk",misk indeks 34
energiforde1ing 23 forureningsdominanter 135 glykogen 29
energigivende stoffer 22 forureningsindikator 135 gonorre 93
energiindtag 22 fo r",d ling 173 gorilla 70
energiproduktion, se respiration fosfat 121,135, 138 gravid itet 91
enzym 29, [46, 147, 176 foster 92 grundvand 126
enzymproduktion 157 fosteranl"'g 84 grcesningsfodekcede 124, 132, 137
EP046 fosterhinde 90 gnode 132
EPSPS 176 fostervand 90 gmnkorn 15, 122
ER '5 fostervandsunders0gelse 99 gmn revolution 164, 180
erektion 72 fotosyntese 15, 26, 120, 122 guanln 150
erogene zoner 70 fredfisk ' 37 gule legeme 77,90
erythropoietin, se EPO frugtbarhed 66 gylle 127
eukaryot 14, 142, 153 fruktose 26 gceller 128
FSH 74,76,94 gcer 14 2
F fugle 88 ga::nng 145
familieundersogeise 108 ft.e.notype 107 ga::r ingstank 157
FAS 93 f0dekcede 121, 164
fau naklasser 135 f.eldenet T21 H
fedme 20, 31 f0dselstal 83 HCG90
fedt 23, 24, 27 Follings sygdom lor, 104, 108, 162 HCS 9 r
fedtdepoter 67
H DL-kolesterol27
fedtsyre 24, 27 G heterologe kromosomer 103
fedtsyre, fleru mcettet 27 GABA 57, 62 heterozygot 107, 109
fedtsyre, mt.€.ttet 27 gelelektroforese II3 hiv 64
fedtsyre, monouma::ttet 27 gen 63, 101, 152, 162, 173 hjerne 51
fejlerna::ring 32 genbank 173 hjernebark 52
feromon 67 gener, kunstige 161 h jernebja::lke 52
ferskvandstangloppe 133 genetisk diversitet 162, 173 h jernebro 52
fertilitet 84 genetisk fingeraftryk II3 hjerneceller 29
fibre 26, 3r genetisk kode 149, 152, 162 hjernestamme 52
fibrinogen 41 genetisk sygdom TOl hjerte 37
S T I KO R DS R E G I S T E R

186
hjertekammer 37, 42
hjerte-kar-sygdomme 23, 35
hjerteklap 42
homologe kromosomer 103
homozygot I07
hermon 29
hormonforstyrrende stoffer 93
hormonstav 80
hormonsystem 16
hud '7
hudandedrcet 128
hulvene 37
humus 124
Huntingtons sygdom 105, 108, II4
husdyrg0dning r69
hybrid r74
hypofyse 74, 76
hypothalamus 52
hcematokritva:.'rdi 46
hcemofili, se bl.0dersygdom
haemoglobin 38, 4r, 92, 128, '33
h0l I3 2
iltg;eld 48
immunforsvar 17, 41
klon 63
kiorofylI5
kloroplast 15
kl0ver r69
knoglemarv 17
ko ]67
kollagen 29
kondital 44
kondom 78, 79
konsumente r 124
kontinuert produktion IS8
kostrad 24
kranspulsare 43
kreatinfosfat 48
kromatid 85, 89, 97
kromosom 14, 85, 89, 97, 102
kromosomafvigelse 162
kromosomsygdom 96
krybdyr 88
krydsningsfrugtbarhed 174
krydsningsskema 107
kulhydrat 22, 26
kulilte 92
kunstg0dning 164. 169
k0llsbunden egenskab 109, no
k0llsbunden sygdom I09, IIO
Lipolase r48, r54
livrnoder 75
livrnoderslimhinde 76,88
livsstil 19
livsstilssygdomme 21, 33, 35
livsytringer 13
Lov om kunstig befrugtning 86
luftrer 40
luftvejssystern 17
lungearterie 37
lunger 37, 39
lungeventilation 40
lysenergi 120
lysplanter 122
M
Malthus 163
maltose 26
m ark0rgen 156
m avescek 24
m axpuls 42
meiose 63, 7J, 88, 89, 97, 162
mellemgulvsmuskel 39
mellemste a 130
membranpotentiale 57
membranprotein 29
immunsystem 17, 29, 67
im plantation 90
insemination 95
insulin 29,}2, 33
insulinresistens 33
interfase 85, 89
IVF 95
J
k011scelle 84, 89, 97
k0llshormon 66, 90, 94
k0Dshormoner. overordnede 74, 76
k0nskarakterer, primcere 74,76
kf2mskarakterer, sekundcere 74, 76
k0nskromosom 97. 102
hmsorganer 16
k0nsorganer, kvinder 75
k0nsorganer, mcend 72
menstruation 75, 77
menstruationscyklus 76
metafase 85, 89
midthjerne 52
mikroinsemination 95
mikroorganismer 13, 142
milj.0fremmede stoffer 1}2
milj.0vurdering 159
m ineraler 23
minipiller 80
L
minutvolumen 4 2
K
laktose 26
mitokondrie 14, 36, 123
kaffe 94
kapill;er 39
karyotype 102
keratin 29
kerne 14
ke rnemembran 14
kildeb;ek r30
kirtel 16
klamydia 8r, 93
klitoris 71
lammehale 133
LDL-kolestero1 27
levealder, gennemsnitlig 19
lever 30, 60
LH 74, 76
ligase ISS
lillehjerne 52, 60
limbiske system 57, 59
linamarin 179
lipase 24, T48
mitose 85
moderkage 76,87, 9°,91,93
moderkagepr0ve 99
monogen sygdom 105
monosakkarid 26
motion 44
motoriske system 54
m RNA, se RNA
muldjord 126
muskelI7, 36
ST IK ORDSREGISTER

muskelcelle 29. 36. 48. 49. 50 overv;egt, se fedme ribosom J5, 152
musling 128 oxytocin 70 rlS 174
mutation 64, Y04, 16r, 162, 173 risikovurdering 178
mycelium 142 P nsvlO 154
myoglobin 39 . 49 p-piller 79 RNA 152. 153
myosin 29 parasympatiske nervesystem 41, 56 rottehale 129. 135
ma'lkekirtler 91 pasteurisering 147 Roundup I76. 178
ma:lkesukker, se laktose patenter 180 rovdyr 121, 137
m.:elkesyre 47,145 PEA 68 rygmarv 52
mrelkesyrebakterie 142 penishoved 71 ryg ning 44. 58. 92• 94
mcethedscenter 30 pepsin 24 mTsump 132
peptidase 24
N peptidbinding 28 5
N-fiksering 169 perifere nervesystem 53 salmonellabakterie 24
N-holdig base IS0 pessar 78 samleje, af brudt 78
nakkefoldsscanning 98 PGD 96. ITS sandjord 126
naturlig selektion 99 pI-! '47 sansecelle 53
navlestrengsblod, 86 planteceller 14 sediment 132
nedbrydere 124, 130 planteplankton 127. 137 selektion 173
nedbryderf0dek

..•
stryg 132 triplet 152 X
styrketrrening 48 tripletest 99 X·kromosom 102
substrat 149 tvill inger 75
sukker, hvidt 26, 31 tyktarm 24 Y
sukkersyge 35 tyndtarm 24 Y·kromosom 102
svampe 124
svampeceller 14 U Z
svin 168, 172 udvaskning 135 zona pellucida 84, 87
Sydasien 164, 172 ultralydsscann ing 98 zygote 84, 97
symbiose 92 urinvejssystem 16
sympatiske nervesystem 41, 56 utroskab 69 IE
synapse 53 aedeceller 41
syndrom 93 V "'875
systole 43 vakuoler 15 "'gcelle 84, 87, 89, 97
,88 systolisk blodtryk 43 vandkalv 129 aeggeleder 75, 88
s",dcelle 7J. 84, 87, 89, 97 va ndm ilj0planer 132, 171 ",ggestokke 75, 76, 89
saeddraebende creme 78 va nds kredsl0b 126 aegl0sning 75, 76, 84
s",dka nal73 vegetativ formering 179 a:gsorterin g 115
sa:dleder 73 vektor 154 , 177
vene 39 0
T veneklap 39 0jenfarve 106
telofase 85, 89 venepumpe 39 0kologisk landbrug 171
temperatur 146 venole 39 0kosystem 119, 165
tentrade 85, 89 vidafugl65 0strogen 76, 79, 90, 93, 94
testikelva::g t 70
vml44
testikler 72, 89 VIrUS 13 A
testosteron 49.68.74 vitaminer 23 andedrret 40
thalamus 52 yom 167 andedra::tsdybde 40
Thermomyces Lanuginosus 154 vombakterie r 167 andedraetsfrekvens 40
thymin ISO VTA59 anderef 129
tolerance 58 vrekstfaktor 146. 164
transmitterstof 57 vrevstype 115
triglycerid 27 varftuelarve 133
STIKORDSR EGI S TER

Fotoliste
Forsid, (med uret) Bent Lauge Madsen; Per Schriver; Tony 5.65 Scanpix/Kjeld Olesen.
Camacho/Science Photo Library/ Foci; P. Krogstrup, 5. 66 Figur 95, Scanpix/Eigil Holm. Figur 96, D. Perrett,
Botanisk Have; ScanpixjAnders Tvevad; Novozymes
A/S; Steve GschmeissnerjScience Photo Library/
K. May & S. Yoshikawa, University ofSt Andrews/
Science Photo library/Foci.
Foci; Per Schriver. 5.68 Alan & Sandy Carey/Foci.
5·7 Per Schriver 5.69 Kuroda, Paul/ Foci.
5.8 Figur 4,5 og 8, Per Schriver. Figur 6, Scanpix/Age. 5.70 Mauro Fermariello/Science Photo Library/ Foci.
Figur 7, Thorsten M011er Olesen, Nordjyllands Amt. 5.72 Henning Dalhoff/Bonnier Publications/Science
S 9 Figur 9, ScanpixjTina Enghof. Figur 10 og 12, Novo Photo Library/Foci.
Nordisk A/S. Figur n , Scanpix/Svend Aage Morten- 5·73 Andrew Syred/Science Photo Library/ Foci.
sen. s. 80 Jens Gregers S0Tensen.
S.10 Foulum. s. 84 Science Pictures LTD/Science Photo Library/ Foci.
S.11 Figur 18, Jens Gregers S0rensen. Figur 19 '21, Per S.86 Figur 122, Johnny Hindkj;er, Skejby Sygehus. Figur
Sch river.
123 b, Andy Walker, Midland Fertility Services/
S. 12 Figur 22, Viborg Kraftvarmev;erk, Misfeldt Rekla- Science Photo Li brary/Foci.
mefotografi. Figur 23, Nepenthes. Figur 24, Per S.87 Eye of Science/Science Photo Library/Foci.
Schriver. S.88 Per Sch river.
S. '3 Per Schriver. 5.90 Andy Walker. Midland Fertility Services/Science
S. '4 Per Schriver. Photo Library/ Foci.
s. '5 Per Schriver. S. 9' Figur 129, CNRI/Science Photo Library/Foci . Figur
s. ,6 John Bavosi/Science Photo Library/ Foci. 130, Scanpix/Masterfile/Ariel Skelley.
S.25 David Scharf/Science Photo Library/Foci. 5.92 Scanpix/Peter Mark.
S.29 Novozymes A/S. 5·93 Per Schriver.
S·3 0 Jens Gregers Smensen. S·95 Figur 135 , Martin Dohrn/ IVF Unit, Cromwell Ho-
S·32 Kenneth Maller Kristensen, CyclingWorld.dk. spital/Science Photo Library/ Foci. Figur 136. Jens
S·33 Jens Gregers Sarensen. Fedder. Brcedstrup Sygehus.
S·3 8 Figur 54, D. Phillips/Science Photo Library/ Foci. Fi- 5.98 Jens Fedder. Brredstrup Sygehus.
gur 55. Steve Gschmeissner/Science Photo Library/ S.lOO Mauro Fermariello/Science Photo Library/ Foci.
Foci. S. TO I Statens Serum Institut.
S·43 Athenais. ISM / Science Photo Library/Foci. S. 102 Peter K. A. Jensen, Arhus Universitets Hospital.
5·44 Figur 63. Per Schriver. Figur 64. Jakob Larsen, S. J03 Figur 144. Peter K. A. Jensen, Arhus Universitets
Dan sk Atletik Forbund.
Hospital. Figur 145 , Dept. of Clinical Cytogenetics.
S·45 Jakob Larsen, Dansk Atletik Forbund. Addenbrookes Hospital/Science Photo Library/Foci.
S·47 Jakob Larsen, Dansk Atletik Forbund. S. J05 Per Schriver.
S·48 Ken neth M011er Kristensen. CyclingWorld.dk. S.106 Per Schriver.
S·49 Jakob Larsen, Dansk Atletik Forbu nd. S. T07 Per Schriver.
S. 5' CNRI/Science Photo Library/Foci. S. 111 Peter K. A. Jensen, Arhus Universitets HospitaL
S.60 Radet for St0rre Fa;:rdselssikkerhed. S. 113 Per Sduiver.
S. 6, Rune Fleischer. S. I15 James King-Holmes/Science Photo Library/ Foci.
S.63 Figur 90, Coll-Kwame Zikomo/ Foci. Figur 91. S. JJ7 Nordjyllands Am!.
Scanpix/Elvig Hansen . S. ,,8 Figur 163. Kresten Cresar Torp. Figur 164, Per
S.64 Figur 92. Scanpix/Jens Meulengracht. Figur 93, To- Schriver.
ny Camacho/Science Photo Library/ Foci. S. 12J Kresten Ca;:sar Torp.
189
FO T O LI S T E

..... -.'-
S. 122 Per Schriver. S. '45 Novozymes A/S.
S. 129 Bent Lauge Madsen. S. '46 Figur 203, Bornholms Andelsmejeri. Figur 204,
S. '30 Figur r78, Kresten Cesar Torp. Figur 179, Bent Kresten Cesar Torp.
Lauge Madsen. S. ' 47 Billede udlant af Dansk Supermarked.
S. '33 Bent Lauge Madsen. S. '48 Novozymes A/S.
S. '40 Figur 191, Naturforvaltningen, Arhus Kommune. S. '54 Per Schriver.
Figur 192, Leo Mosgaard Nielsen. Figur 193, Per S. '59 Novozymes A/S.
Schriver. S. 163 Kresten C;£sar Torp.
S. 141 Figur 194, Per Schriver. Figur 195, Jens Gregers S0- S. 169 Poul Pedersen.
190 rensen. S. 173 P. Krogstrup, Botanisk Have.
S. 142 Kresten C;£sar Torp. S. ' 75 Hoa-Qui/ Foci.
S. '43 a David Scharf/Science Photo Library/Foci. b Per S. ' 77 Henrik Vibe Scheller.
Schriver. c Per Schriver. d Astrid Koggersbel Skad- S. ' 79 Birger Lindberg Meller.
borg. e CNRI/Science Photo Library/ Foci. S. 181 Scanpix/Anders Tvevad.
S. '44 Kresten Cesar Torp.
FOTO LI STE